Download rapporten som PDF dokument - Nordic Folkecenter for ...

Water for Life
Spildevand som ressource i vedvarende kredsløb
Slutrapport
Udført af
Nordvestjysk Folkecenter for Vedvarende Energi
Projektet er finansieret af
Miljøstyrelsen via Aktionsplanen
J. nr. 73.D.204-7.a.
ISBN 87-7778-122-8
FC-tryk
Jane Kruse, Projektleder
Haris Nuhanovic, Biolog
Preben Maegaard, Forstander
Juni 2001
Nordvestjysk
Folkecenter
for Vedvarende
Energi
Folkecenter
for Renewable
Energy
P.O.Box 208
Kammersgaardsvej 16
Sdr. Ydby
7760 Hurup Thy
Denmark
T: +45 97956600
F: +45 97956565
energy@folkecenter.dk
www.folkecenter.dk/

Økologisk byfornyelse og
spildevandsrensning
Nr.
Water for Life - Spildevand som ressource
i vedvarende kredsløb
Jane Kruse, Projektleder
Haris Nuhanovic, Biolog
Preben Maegaard, Forstander

Indhold
FORORD 5
SAMMENFATNING 7
ENGLISH SUMMARY 9
1 INDLEDNING 11
2 WATER FOR LIFE, SPILDEVAND SOM RESSOURCE I VEDVARENDE
KREDSLØB 13
2.1 NORDVESTJYSK FOLKECENTER FOR VEDVARENDE ENERGI 13
2.2 LANDSBYEN FOR GRØN FORSKNING 13
2.3 FORMÅL OG FORVENTNINGER TIL WATER FOR LIFE ANLÆGGET 15
2.4 WATER FOR LIFE KONCEPTET 16
2.5 ANLÆGGETS SAMMENSÆTNING 16
2.5.1 Opbygning og materialebrug 17
2.5.2 Lukket, aerob fase 19
2.5.3 Jordlunge 19
2.5.4 Åben aerob fase 20
2.5.5 Slampond 21
2.5.6 Biofiltre 21
2.5.7 Demonstrationspond 22
2.5.8 Slambed 22
2.5.9 Fiskedamme 23
3 MÅLEUDSTYR OG MÅLEPROGRAM 25
3.1 MÅLEUDSTYR 25
3.2 MÅLEPROGRAM 25
4 RESULTATER 27
4.1 GENERELLE RESULTATER 27
4.1.1 Spildevandsmængder 27
4.1.2 Surhedsgrad (pH) 28
4.1.3 Vandtemperatur 28
4.1.4 Organisk stof 29
5 DISKUSSION 33
5.1 SÆSONVARIATION 33
5.2 RENSEEFFEKTIVITET OG HYGIEJNE 33
5.3 DRIFTS- OG ETABLERINGSOMKOSTNINGER 34
6 KONKLUSION 37
7 LITTERATUR 41
3

4
Bilagsfortegnelse:
Bilag A Planter i Water for Life anlægget
Bilag B Resultater af måleprogrammet
Bilag C Definitioner og forklarende noter
Bilag D Økologisk spildevandsrensning og genudnyttelse af næringssalte
- Måleprogram for Folkecenterets lavteknologiske spildevandsanlæg
(1989)-

Forord
Vandets kredsløb er tæt knyttet til hele opbygningen af vores samfund. I
konventionelle anlæg for spildevandsrensning anvendes betydelige mængder
energi og kemi til fjernelse af næringssaltene inden spildevandet udledes.
Bæredygtige kredsløb for behandling af spildevand er generelt små anlæg, hvor
den biologiske proces kræver, at spildevandet kun indeholder stoffer, der kan
omsættes biologisk og indgå i fødekæden. Sådanne ”grønne” spildevandsanlæg
kræver derfor individuel ansvarlighed hos borgeren med hensyn til, hvad man
udleder med spildevandet. Det her omhandlede system indgår i et samspil med
naturen med nye produkter og renset vand som slutproduktet. Processen er primært
baseret på solenergi (sollys), naturlig beluftning og fotosyntese, hvorved
behandling af spildevand bliver en del af et økologisk kredsløb. På længere sigt kan
man forestille sig, at spildevand vil blive betragtet som en værdifuld ressource. Til
beluftning anvendes elektrisk energi til drift af en membranpumpe. Elforbruget har
med den anvendte teknik vist sig relativt højt (ca. 20% af elforbruget i
normalhusholdningen). Optimering af beluftningssystemet forventes ved yderligere
forsøg at kunne nedbringes væsentligt, hvorved energiforbruget (udover sollys) vil
kunne komme ned på et lavt niveau i forhold til konventionelle former for
spildevandsrensning.
Projektet er et resultat af Miljøstyrelsens Aktionsplan: "Økologisk håndtering af
spildevand i det åbne land". Formålet med projektet er at få overblik over, hvordan
et grønt minirenseanlæg kan rense spildevand fra en familie, og samtidig udnytte
vandet som en ressource, hvor næringssaltene bliver omdannet til ny biomasse,
medens vandet genbruges. Anlægget blev etableret i foråret 1999 og er siden
afprøvet. Der er gennemført en måleserie, der afklarer, hvordan anlægget har
fungeret.
Projektet er gennemført af Nordvestjysk Folkecenter for Vedvarende Energi (FC).
Projektgruppens medlemmer er Jane Kruse, projektleder, Preben Maegaard,
forstander, og Haris Nuhanovic, biolog.
Projektet er finansieret af Miljøstyrelsen via Aktionsplanen. Til projektet har det
været tiltænkt at knytte en styregruppe. Denne har dog aldrig fungeret, da
medlemmerne i gruppen ikke ifølge projektvilkårene kunne få honorering eller
dækket rejseomkostninger for deres deltagelse i møderne.
Agronom Jørgen Løgstrup, TransForm Aps. og biolog Anne Marie Eilersen,
Institut for Miljøteknologi, DTU har været gode, faglige samtale partnere, og har i
praksis fungeret som styregruppe.
Forskellige internationale rapporter omtaler, at der er et presserende behov for at
udforske nye metoder for vandbesparelser. En af metoderne, som nærværende
rapport omhandler, er at opbygge bæredygtige kredsløb ved genanvendelse af
vandet og udnyttelse af næringsstofferne i vandet til frembringelse af ny biomasse.
5

Sammenfatning
I regi af ”Landsbyen for Grøn Forskning” på Nordvestjysk Folkecenter for
Vedvarende Energi (FC), er der siden 1988 udført forsøg med forskellige former
for grøn spildevandsrensning. I dag eksisterer der tre forskellige anlæg (figur
2.2.1), der kan fungere uafhængigt af hinanden. De kan også kobles sammen, så de
kan bruges samtidigt.
Husspildevand fra 20 personækvivalenter (PE, se bilag C) og de ca. 4000 m 2
bygninger afledes til sidst til rodzoneanlægget, som er det største anlæg i området.
De to forsøgsanlæg i drivhus, giver mulighed for at udføre en lang række former
for forsøg og udvikling af anlæg til husspildevand uden hensyn til, om man opnår
tilstrækkelig effektivitet i forsøgene til, at det rensede spildevand kan afledes til
recipienten (Skibstedsfjord).
I 1988 blev det første demonstrationsanlæg opstillet som en decentral
løsningsmodel til spildevandsrensning ved anvendelse af økologiske
rensningsprincipper og et minimalt energiforbrug. Anlæggets opbygning er
inspireret af den såkaldte ”Vermont-model”. Anlægget er baseret på anvendelse af
solens energi til fjernelse af næringssalte som f.eks. fosfater og nitrater gennem
bakteriel omsætning og optagelse i plantevæv. I samarbejde med Botanisk Institut,
Århus Universitet blev der fortaget analyser af spildevandet før, under og efter
behandlingen i anlægget. Selve anlægget var opstillet i drivhus 1. og 2.(se
oversigtsplan, figur 2.2.1 ), men i dag eksisterer kun den del, som befinder sig i
drivhus 1.
I forbindelse med nybyggeri blev der i 1997 etableret et rodzoneanlæg til 100 PE
med faskiner. Anlægget er projekteret af Jørgen Løgstrup, TransForm, Dansk
Rodzone Teknik.
Som sidste anlæg på FC blev ”Water for Life” etableret i det renoverede drivhus 2
(figur 2.5.4.2) i 1999. Anlægget er inspireret af de erfaringer, der er gjort på
Folkecenteret efter 10 års forsøgsdrift med ”grønne” spildevandsanlæg. Anlægget
er dimensioneret som et familie rensningsanlæg på fire til seks PE. Der er opstillet
to parallelle linier, hvor den første betragtes som familielinien med 4 m 3 samlet
volumen, mens den anden kaldes gæsteanlægget. I daglig drift løber ca. 80 % af
spildevandet gennem familielinien.
Anlægget består af flere forskellige trin, som har forskellige funktioner (figur
2.5.1). Fra indløbsbrønden bliver spildevandet (sort og gråt blandet sammen)
pumpet til første trin, som er en lukket aerob fase (figur 2.5.2.1). Der er en fælles
1000 l's beholder, hvor vandet beluftes kraftigt med atmosfærisk luft. Den
forurenede luft ledes til jordlungen, som er en slags jordfilter. Overløbet af vandet
ledes videre i næste trin, der er en åben aerob fase, som består af seks plasttønder i
første og fire i anden linie. Beholderne er beplantet med ca. 20 forskellige
plantearter. Vandet beluftes fra bunden af. Næste trin er en slampond som i begge
linier er en 1000 l's beholder. Slammet ledes til et slambed, mens overløbet går
videre til biofiltre, fire 200 liters plasttønder i første- og 3 i anden linie. Til sidst
ender vandet i demonstrationsbassinet, hvorfra det ledes til to produktionsbassiner,
som ikke vedrører nærværende forsøgsopstilling.
7

8
I perioden august 1999 – oktober 2000 er der gennemført et måleprogram.
Resultaterne viser, at anlæggets renseevne var god til at fjerne organisk stof.
Kvælstoffjernelsen var, som forventet, bedst i sommerperioden. Målt ved udløbet
var fosforfjernelsen ca. 26 %, og med en koncentration på gennemsnitligt 8,22
mg/l.
Erfaringerne med anlægget har godtgjort, at for at opnå acceptable fosfattal i
udledningen skal husholdningerne benytte vaskemidler af god kvalitet og med lavt
fosfatindhold til maskinvask. Sådanne indgreb i forbrugsmønstrene, som er
nødvendige ved anvendelse af grønne spildevandsanlæg, sker i øvrigt mere og
mere gennem generelle normer for indhold af fosfat i vaskemidler.
Spildevandstilløbet var i gennemsnit 687 l/døgn. En stor del af det rensede vand
blev brugt til dyrkning af vandplanter og opdræt af karpefisk. En del blev brugt
som vandingsvand for lokale græsplæner.
Anlægget blev bygget af ansatte på Folkecenteret samt professionelle håndværkere.
Driftsarbejdsindsatsen blev udført af ansatte, som brugte ca. 10 til 20 minutter om
dagen. Plantetilvæksten blev høstet flere gange i vækstsæsonen (ca. hver sjette
uge).
Siden august 1999 har flere tusinde mennesker set anlægget. Ud over dette har
anlægget været omtalt flere gange i forskellige blade og TV udsendelser. To gange
har anlægget været brugt direkte som undervisningsemne for folkeskolens og
gymnasiets elever. Folkecenteret har organiseret ”Træf om grøn
spildevandsrensning” både i september 1999 og december 2000. Derfor kan man
konstatere, at anlægget har haft en stor demonstrationsværdi.

English summary
Within the framework of the “Village for Green Research” at Folkecenter for
Renewable Energy (FC), various forms of green waste water treatment have been
tested since 1988. Today three different plants exist (see figure 2.2.1) which can
work independently of each other, while they are, however, connected to each
other so that they can be used at the same time.
Household waste water from 20 person equivalents (PE, see enclosure C) and from
the about 4000 m 2 buildings is finally led to the root zone plant which is the biggest
plant in the area. The two test plants in the greenhouse make it possible to carry out
several tests and development of plants for household waste water treatment
without taking into account if a sufficient efficiency during the tests is obtained so
that the cleaned waste water can be led to the recipient (SkibstedFjord).
In 1988, the first demonstration plant was established as a decentralized solution
model for waste water cleaning by utilization of ecological cleaning principles and
a minimum of energy consumption. The composition of the plant has been inspired
by the so-called “Vermont-model”. The plant is based on the utilization of energy
from the sun for removal of nutritive salts as e.g. phosphates and nitrates through
bacterial decomposition and absorption in plant tissue. In co-operation with
Botanical Institute, Aarhus University, analysis of the waste water were made
before, during and after the treatment in the plant. The plant was established in
greenhouse 1 and 2 (see plan, figure 2.2.1), today, however, only the part in
greenhouse 1 exists.
In connection with new building, a root zone plant for 100 PE with fascines was
established. The plant is projected by Jørgen Løgstrup, TransForm, Dansk Rodzone
Teknik.
As the latest plant at FC, the plant of “Water for Life” was established in the
renovated greenhouse 2 (figure 2.5.4.2) in 1999. The plant is inspired by the
experience which has been gained at FC after 10 years of test operation of “green”
waste water treatment plants. The plant is dimensioned as a family waste water
treatment plant from 4 to 6 PE. Two parallel lines have been established, the first
being considered as the family line of 4 m 3 total volume, and the second being
called the guest plant. During daily operation about 80% of the waste water is
running through the family line.
The plant consists of several different steps having different functions (figure
2.5.1). From the inlet cesspool the waste water (mixture of black and grey) is
pumped to the first step which is a closed aerobic phase (figure 2.5.2.1). There is a
shared 1000 litres container where the water is aerated heavily with atmospheric
air. The polluted air is led to the ground filter which is a kind of soil filter. The
surplus water is led on to the next step which is an open aerobic phase consisting of
6 plastic barrels in the first and four in the second line. The containers are planted
with about 20 different plants. The water is aerated from the bottom. Next step is a
sludge pond which in both lines is a 1000 litres container. The sludge is led to a
sludge bed while the overflow is running on to biofilters, four 200 litres plastic
barrels in the first line and three in the second line. Finally the water ends up in the
demonstration basin from where it is led to two production basins which are not
included in the existing test construction.
9

10
In the period August 1999 - October 2000, a measurement programme has been
carried out. The results show that the cleaning ability of the plant was good with
regard to removal of organic material. Removal of nitrogen was, as expected, best
during the summer period. Measured at the outlet, the removal of phosphorus was
26% and a concentration of an average of 8.22 mg/litre.
The experience from the plant has proved that in order to obtain an acceptable
quantity of phosphate in the discharge the households must use detergents of a
good quality and with a low concentration of phosphate for machine washing. Such
interventions in the consumption patterns, which are necessary by utilization of
green waste water treatment plants, are often done by general norms for the
contents of phosphate in detergents.
The inlet of waste water was on the average 687 litres/day. A great part of the
cleaned water was used for growing of hydrophytes and breeding of cyprinid.
Some of the water was used for watering the local lawns.
The plant was built by FC staff and professional craftsmen. The operation work has
been carried out by employees using about 10 to 20 minutes a day. The plant
increment was harvested several times during the growing season (about every six
weeks).
As from August 1999, several thousands of visitors have seen the plant.
Furthermore, the plant has been mentioned several times in various magazines and
TV broadcastings. Twice the plant has been used directly as a teaching topic for
pupils from public and grammar schools. In September 1999 and December 2000,
FC organized a “Meeting on green waste water treatment”. From this it can be
concluded that the plant has had a great demonstration value.

1 Indledning
Behovet for undersøgelse af alternative spildevandsrensnings anlæg er stort og
permanent. Vores "Water for Life" anlæg er et af projekterne i Miljøstyrelsens
”Aktionsplan for fremme af økologisk byfornyelse og spildevandsrensning”, under
temaet ”Økologisk håndtering af spildevand i det åbne land”, hvor der er taget
hensyn til udnyttelse af næringssalte samt genbrug af vand.
Denne rapport handler om, på hvilken måde vi har etableret anlægget, hvordan
anlægget fungerede under forsøgsperioden, samt resultater af måleprogrammet.
Anlægsbeskrivelsen er udarbejdet som en slags vejledning, hvor man nemt selv kan
finde ud af, hvordan anlægget sammensættes.
11

2 Water for Life, Spildevand som ressource i
vedvarende kredsløb
2.1 Nordvestjysk Folkecenter for Vedvarende Energi
I begyndelse af 70'erne blev der i Thy oprettet en række skoler og kollegier. De
havde det formål at give unge mennesker, især udenlandske, et indblik i den danske
højskolebevægelse og det danske demokrati. Et af disse centre, Asgaard, begyndte i
midten af 70'erne at interessere sig for vedvarende energi, især vindenergi. Det
udviklede sig med tiden til et udviklingscenter med fokus på vedvarende energi.
På et offentligt møde i foråret 1981 på Hotel Vildsund Strand, hvor Lone Dybkjær,
MF, var hovedtaler, blev der oprettet en støttekreds for Nordvestjysk Folkecenter
for Vedvarende Energi. I folketingsåret 1982/83 blev beslutningsforslaget vedtaget,
og Folkecenteret startede den 1. juli 1983.
Nordvestjysk Folkecenter for Vedvarende Energi er en selvejende institution, der
gennem forsøg, udvikling og information, udfører banebrydende indsats for
vedvarende energi og miljø i ind- og udland ved at skabe produktion og
beskæftigelse i små og mellemstore danske virksomheder. Folkecenterets
ressortministerium er Miljø- og Energiministeriet.
Figur 2.1.1 Nordvestjysk Folkecenter for Vedvarende Energi
2.2 Landsbyen for Grøn Forskning
Som et af Folkecenterets initiativer blev ”Landsbyen for Grøn Forskning” udviklet,
hvor Folkecenteret ligger, som et praktisk eksempel på en løbende opbygning og
udvikling af bæredygtige helhedsløsninger. Hér praktiseres en række former for
forsøg med speciel fokus på spildevandsområdet.
I 1988 blev det første demonstrationsanlæg opstillet, som en decentral
løsningsmodel til spildevandsrensning ved anvendelse af økologiske
rensningsprincipper og et minimalt energiforbrug. Anlæggets opbygning var
13

14
inspireret af den såkaldte ”Vermont-model”. Anlægget er baseret på anvendelse af
solens energi til fjernelse af næringssalte som f.eks. fosfater og nitrater gennem
bakteriel omsætning og optagelse i plantevæve. I samarbejde med Botanisk Institut,
Århus Universitet blev der foretaget analyser af spildevandet før, under og efter
behandlingen i anlægget. Selve anlægget var opstillet i to forsøgsdrivhuse 1. og 2.,
men i dag eksisterer kun den del, som befinder sig i drivhus 1 (figur 2.2.1).
Anlægsbeskrivelse og resultater finder man i bilag D.
Drivhus 1.
Drivhus 2.
Figur 2.2.1 Oversigtsplan over Folkecenterets spildevandsanlæg
Bundfældningstank
Ventilbrønd
Fordelingsbrønd
Pumpebrønd
Rodzone
I forbindelse med nybyggeriet og omlægningen af hele spildevandsanlægget blev
der i 1997 etableret et rodzoneanlæg til 100 personekvivalenter (PE) med faskiner
(figur 2.2.1).
Siden er alt spildevandet på Folkecenteret (FC) fra ca. 20 PE og ca. 4000 m 2
bygninger via et system af rør og trevejsventiler blevet slutafledt til FC’s
rodzoneanlæg. Derved har det været muligt at udføre en lang række former for
forsøg og udvikling af anlæg til husspildevand fra køkken, badeværelse og toilet
for at vise, om man opnår tilstrækkelig effektivitet i forsøgene til, at det rensede
spildevand kan afledes til recipienten (Skibstedsfjord).
FC’s anlæg udmærker sig ved at være et fuldskalanlæg, der fordrer en vis grad af
økologisk adfærd af brugerne. Således har brugerne på FC måttet indstille sig på at
bruge de stoffer til personlig hygiejne, vask og opvask, som er de mindst
belastende for fremtidens former for grøn spildevandsrensning med høj udnyttelse
af spildevandet.
På FC’s anlæg har man valgt at samle spildevandet i et enkelt system. Herved
opnås der en højere grad af professionel behandling af spildevandet, end hvis det
skulle ske tæt på det enkelte brugssted (toilet, køkken m.v.).Dette har givet
særdeles gode muligheder for at lave en forsøgsrække med henblik på optimering

og dimensionering, herunder at afprøve delkomponenter og anlæg for de
virksomheder, der arbejder inden for denne sektor.
2.3 Formål og forventninger til Water for Life anlægget
I projektet blev der taget udgangspunkt i følgende fire forhold ved anlæggets
konkrete udformning:
• genbrug af næringssalte
• genbrug af vand
• nye produktioner/planter, fisk…
• lavt energiforbrug
Det var med de foreliggende forsøg planen at forbedre det eksisterende anlæg på
visse punkter, samt at etablere nogle mindre nye anlæg. Desuden var det meningen,
at udnytte nogle af de erfaringer, som FC har indhøstet fra det gyllebaserede dikepond
system og de øvrige vandbaserede kredsløbssystemer, som der i en årrække
har været gjort forsøg med på Folkecenteret.
Hensigten med projektet er forsat at forfølge ovenstående fire principper og at
optimere de anvendte teknikker med henblik på:
• hygiejne
• brugervenlighed
• sæsonvariationer
• effektivitet
Miljøkonsekvenserne ved nedsivning kan vurderes i en række forskellige
kombinationer, idet der kan foretages omkobling i anlægget, så de enkelte anlæg
kan afprøves i serie- eller paralleldrift med flere eller færre trin indskudt. FC’s
anlæg er desuden karakteriseret ved, at der ved genbrug af spildevandet slet ikke
vil forekomme nedsivning, idet restvandet vil kunne indgå i et sekundært
forsyningssystem. Her vil genbrugsvandet kunne anvendes til toiletskyl, bilvask,
vanding og lignende.
Hensigten med forsøget er desuden at undersøge, om der kan skabes et egentligt
grundlag for etablering og drift af økologiske anlæg til spildevand ud fra forhold
som: Dimensionering, input/output, tidsforbrug, etableringsomkostninger –
driftsomkostninger, rensningsgrad, hygiejne generelt og kvalifikationer hos
forbrugerne.
Tages der udgangspunkt i FC’s tre vandbaserede kredsløbssystemer, er der ingen
mening i at tale om ”spildevand”. Dette betragtes som en ressource, der via
tilpassede teknikker udgør råstofgrundlaget for nye produktioner og afsluttende
genbrug af vandet.
Set i dette radikale perspektiv er den konventionelle opfattelse og behandling af
spildevand uansvarlig og forældet i forhold til en fremtid med stigende
miljøforarmelse og ressourcetømning. Betragtet i et mere moderat perspektiv
forventes det, at projektet vil føre til øget indsigt og viden, der kan overføres til
allerede kendte teknikker, herunder nye produktionsforløb på dambrug,
rensningsanlæg for byafsnit, campingpladser, landbrug m.v.
Sluttelig er der den sidegevinst at få erfaringer på et felt, hvor der er meget få
forsøg og aktiviteter i gang i Danmark såvel som internationalt.
15

16
2.4 Water for Life konceptet
Water for Life princippet er bygget op omkring levende organismer, der er
sammensat af indbyrdes afhængige enkeltdele med hver sin funktion. Det kan
designes til at behandle affald og spildevand, til at rense luft, til at producere
brændstof eller fødevarer og eventuelt det hele på én gang.
Anlæggene bliver konstrueret ud fra de samme design-principper, som findes i
naturens økosystemer. Den primære energiressource er sollyset. Sammensætning
og opbygning af systemet er baseret på viden, der er hentet i naturen og dens nicher
med organismer. Man tilstræber at få mikroorganismer, planter, dyr og mineraler til
at arbejde sammen, således at den stillede opgave kan løses. Det kan tage tid at
finde frem til den rette sammensætning. Gennem en form for udelukkelsesmetode
kan systemet tilpasses til den ønskede funktion.
Princippet bruger sollyset som energikilde for at adskille spildevandet i enkeltdele,
der kan bringes tilbage til naturens kredsløb via fotosyntesen i de grønne planter.
2.5 Anlæggets sammensætning
Water for Life er tilpasset de klimatiske forhold i Danmark. Der er også taget
hensyn til lokale planter og dyr som indgår i de vigtigste dele af anlægget. Figur
2.5.1 viser oversigtsplanen af Water for Life anlægget.
Jordlunge Spildevandstilløbsbrønd
Lukket aerob fase
Åben aerob fase
Slampond
Biofiltre
Demonstrationspond
Figur 2.5.1 Oversigtplan over drivhuset, hvor Water for Life anlægget er etableret.
Rodzone (slambed)
Fiskedamme

2.5.1 Opbygning og materialebrug
Anlægget, der er opstillet i et af FC’s forsøgsdrivhuse, består af to parallelle
systemer, som måler 6 x 7,5 m eller 45 m 2 . Det forholdsvis store areal skyldes, at
der skal være plads til at foretage diverse målinger, samt at besøgende skal have
mulighed for at kunne undersøge de enkelte elementer i anlægget så let tilgængeligt
som muligt. Som en del af den ansøgte projektstøtte blev der også ansøgt om
midler til renovering af drivhuset (figur 2.5.1.1), herunder reetablering af
plastfolien. Renoveringen af drivhuset kom i gang i april måned 1999, lidt forsinket
på grund af vejrforholdene.
Figur 2.5.1.1 Renoveringen af forsøgsdrivhuset
Det ”færdige”/virkelige anlæg antages alene at ville kræve et ”drivhus” på omkring
20 m 2 indvendig mål, idet der forudsættes et frit rum på ca. 4 m 2 til passage mellem
anlæggene. P.g.a. vort klima er det nødvendigt at den lukkede aerobe fase, den
åbne, aerobe fase, slamponden og biofiltre befinder sig ”under tag” (figur 2.5.1.2).
Figur 2.5.1.2 De fire faser under taget
Anlægget er dimensioneret således, at det består af tre store 4-kantede
plastbeholdere hver med et udvendigt areal på 1,1 m 2 . Desuden består anlægget af
17 runde 200 liters tønder med en diameter på hver 60 cm og et samlet areal på 4,8
m 2 . Prisen for de 4-kantede genbrugsbeholdere er ca. 700 kr. pr. stk., mens 200 l
genbrugstønderne koster ca. 100 kr. stykket.
17

18
Det opstillede anlæg er dimensioneret til at kunne rense husspildevand for en
familie, eller fire til seks PE. Anlægget er opdelt i to parallelle linier, for at sikre
rensning af forskellige spildevandsmængder (figur 2.5.1.2 ).
Linie 1 har et fald fra fællestanken (lukkede aerobe fase) til slamponden på 24 cm,
hvilket skyldes ønsket om et lavt energiforbrug til pumpning. Den åbne aerobe fase
i linie 1 består af 6 stk. 200 l- plasttønder. To af dem kan man koble fra og til. På
den måde har man mulighed for at forhøje eller formindske anlæggets samlede
kapacitet. Sidste tønde er koblet til slamponden, som videre er forbundet med
slambedet. Overløbet fra slamponden er tilkoblet fire biofiltre, som er sidste trin i
linien.
Linie 2 har et fald på 20 cm. Der er fire tønder i den åbne, aerobe fase med
mulighed for at koble en tønde fra/til, og derudover er der tre biofiltre. Linierne er
forbundet med PE og PVC plastrør. Begge linier kan arbejde separat eller på
samme tid.
Fra biofiltrene ledes vandet til en demonstrationspond, hvor man kan se
rensningseffekten. Det rensede vand kan man genbruge til mange formål (vanding,
toiletskyld, bilvask, fiskeopdræt…). I vores tilfælde genbruges vandet til opdræt af
vandplanter og karpefisk, og en del til vanding af græsplæner.
I forsøgsdrivhuset findes der fire bassiner fra det tidligere anlæg (Bilag D). To af
dem er etableret som rodzoner, mens de to andre er almindelige vandbassiner. Vi
har benyttet de to rodzoneanlæg til slamudledning fra vore to slamponds, mens de
to vandbassiner bliver brugt til karpedamme. På den måde genbruger vi det rensede
spildevand.
Vandet i anlæggets tre dele (lukket aerob fase, åben aerob fase og biofiltrene)
beluftes med jævne mellemrum (45 min. arbejde og 15 min. pause).
Beluftningssystemet er lavet af PEX-rør (Ø 20 mm); der er benyttet en 1 bar
luftpumpe som forbruger 0,2 kWh.
Sidste del af anlægget, jordlungen, befinder sig uden for drivhuset. Det er en grav,
som er 1,3 m dyb og 2,5 m i diameter. I midten er anbragt en perforeret tønde (på
hovedet), der er koblet til plasticrøret fra den lukkede aerobe fase (Figur 2.5.1.3). I
bunden af graven blev der anbragt et fundament af genbrugsmursten, og over dette
er lagt et 20 cm lag muslingeskaller. Herefter er der fyldt op med grene, tagrør og
halm. Øverst er graven dækket med sphagnum og kompost. Slutteligt beplantes det
hele med planter (piletræ, græs…).
Figur 2.5.1.3 Jordlunge med blåmuslingeskaller I bunden.

2.5.2 Lukket, aerob fase
Denne fase består af en lukket tank på ca. 1.1 m 3 volumen. Sort spildevand fra
FC’s bundfældningstank (figur 2.2.1) ledes gennem et rørsystem til en brønd,
hvorfra der pumpers spildevand i små portioner (ca. 50 l pr. gang) til den lukkede
aerobe tank (figur 2.5.2.1). Der er installeret en tæller som registrerer hvor mange
gange pumpen har arbejdet, så man kan få en nøjagtig måling af
spildevandstilløbet, målt i liter.
Figur 2.5.2.1 Lukket aerob tank
Tanken er lukket på grund af lugtgener fra det sorte spildevand. Vandet beluftes
kraftigt med atmosfærisk luft, der blæses op fra bunden af tanken. På denne måde
sikres det, at de aerobe bakterier kan udføre deres opgaver. Samtidig fjernes
biogassen (metan, svovlbrinte, ammoniak…), som er opstået i anaerob fase i
bundfældningstanken. Gasserne ledes gennem jordlungen, der er et biologisk filter.
2.5.3 Jordlunge
Som biologisk filter fungerer en jordlunge ved hjælp af forskellige bakterier, der
binder sig på de organiske komponenter, som jordlungen består af (grene, blade,
halm, tagrør, græs, m.m.). Det er meget vigtigt at bakterierne har et kulstofrigt
medium at leve i. Mikroorganismer omsætter de bestanddele, der er årsag til
lugtgenerne(figur 2.5.3.1).
Figur 2.5.3.1 Jordlunge (biologisk luftfilter).
Når nedbrydning af proteiner sker i iltrigt vand, f.eks. ved Zoogloe- masser
(almindelige rådbakterier) kan den nydannede svovlbrinte iltes til svovl og videre
til sulfat af farveløse bakterier:
1. Hvide svovlbakterier, Beggiatoa og Thiothrix ilter svovlbrinte til frit svovl
og vand:
2H2S + O2 → 2S + 2H2O + energi
2. Svovl iltes videre til sulfat, f.eks. af den hvide, stavformede svovlbakterie
Thiobacillus thiooxidans:
2S +H2O + 3O2 → 2H2SO4 + energi
19

20
Modsat de anaerobe processer giver de aerobe ingen lugtgener, så anvendelse af
disse processer i forbindelse med en jordlunge er et naturligt trin i
rensningsprocessen. Vi har dermed løst lugtproblemet med naturens egne kræfter
og slipper for store investeringer i almindelige lugtfiltre.
2.5.4 Åben aerob fase
I anlæggets to linier er der opstillet en åben aerob fase, som består af seks og fire
200 liters plasttønder(figur 2.5.4.1). Dette design giver mulighed for at afbalancere
og tilpasse anlægget bedst muligt. Vandet fra den lukkede aerob fase ledes til
anlæggets 2 linier, hvor det også beluftes.
Figur 2.5.4.1 Åben aerob fase
Spildevandet behandles ved hjælp af alger, mikroorganismer, snegle, insekter, fisk
og grønne planter (figur 2.5.4.2). Det er vigtigt, at vandet hele tiden beluftes, så alle
organismer får ilt nok til, at de kan tage aktivt del i renseprocessen. Processen
virker således, at organismerne finder en niche, hvor forureningsgraden bestemmer,
hvordan de bedst tilpasser sig og udnytter deres plads. Dvs. at i denne fase knytter
det mikrobielle liv sig til affaldet, der på den måde omstruktureres, så det kan
bruges af dyr og planter.
Figur 2.5.4.2 Water for Life anlægget i fuld drift
I anlægget er der introduceret en plante- og dyresammensætning fra de lokale
økosystemer, dvs. den bedst mulige sammensætning i forhold til det danske klima.
Der findes planter som gul iris, dunhammer, tagrør, søkogleaks, liden- og stor
andemad, vandnavle m.m… Alt i alt omkring 20 forskellige arter (bilag A). I
sommerperioden blev gjort forsøg med at tilsætte nogle tropiske, fremmede planter
(azolla, vandhyacint, pistia), som giver en stor produktion af biomasse.

2.5.5 Slampond
I anlægget findes to slamtanke. De har den funktion at skabe så megen ro i vandet,
at de tilbageblevne faste partikler kan bundfælde sig (figur 2.5.5.1). Fra bunden
ledes slam via et plasticrør til slambedet. På overfladen plantes forskellige
vandplanter (andemad, azolla, frøbid…). Der høstes 2-300 g/dag frisk biomasse, og
på den måde bliver der genbrugt næringssalte. I sommerperioden høster man
dafnier og myggelarver, som bruges direkte som fiskefoder. Overløbsvandet fra
slamtankene flyder til biofiltre.
Figur 2.5.5.1 Slampond
I denne fase foregår en del af denitrifikationen (bakteriel omsætning af nitrat til
gasformigt kvælstof). Vi har ikke målt, hvor stor denitrifikationen er, idet denne
del af projektet blev udeladt i forhold til den oprindelige projektansøgning.
2.5.6 Biofiltre
Der er etableret syv biofiltre, hvor der er fire i første og tre i anden linie.
Figur 2.5.6.1 viser, hvordan et filter er konstrueret. Filtrenes funktion er yderligere
at rense vandet for organiske rester, hvor en film af mikroorganismer, som
opbygges på muslingeskaller, tager sig af denne opgave. Beluftningssystemet
sørger for, at mikroorganismerne får ilt nok. Her findes ligeledes målestationen,
hvor der udtages prøver (sidste tønde i første linie).
Figur 2.5.6.1 Biofiltre med blåmuslingeskaller
21

22
2.5.7 Demonstrationspond
Vandet fra biofiltrene ledes videre til demonstrationsponden, hvor
rensningseffekten er synlig. Her findes nogle plante- og dyreindikatorer, der viser
vandkvaliteten (figur 2.5.7.1). Renset spildevand ledes videre til en karpedam, hvor
det bliver genbrugt til karpeopdræt. Meningen med en demonstrationspond er at
påvise rensning af spildevandet, samt at fungere som kontrolpunkt, hvis noget går
galt.
Figur 2.5.7.1 Demonstrationspond
2.5.8 Slambed
Fra slamtanken løber slammet til slambedet. Her omsættes slammet af sumpplanter
som tagrør, iris, dunhammer m.m. Planterne optager næringssaltene og indbygger
dem i deres biomasse. 2-3 gange om året høstes planterne. Udbyttet er ca. 7 kg
plantefibre pr m 2 . De høstede planter laves til kompost, som bruges i haven og
væksthusene. Planterne ilter også slammet gennem deres luftfyldte rødder, hvorved
den mikrobielle omsætning også forbedres.
Figur 2.5.8.1 Slambed

2.5.9 Fiskedamme
Fra demonstrationsponden føres vandet til sidst til damme, hvor de resterende
næringssalte optages af alger og højere planter. Disse damme indgår dog ikke i
Water for Life anlægget, som er tilpasset enfamiliehuse. De højere planter bruges
blandt andet til kompost eller foder. Algerne bliver spist af blandt andet dafnier og
myggelarver. De bliver høstet og brugt som føde for fisk i fiskedammen.
Figur 2.5.9.1 Sommer produktion af tropiske planter
Figur 2.5.9.2 Azolla produktion
I sommerperioden høstes
biomassen af vandplanter hver
dag. Udbyttet er 100 til 200
g/dag/m 2 . Biomassen bliver
brugt som fiske- eller
grisefoder.
23

3 Måleudstyr og måleprogram
3.1 Måleudstyr
I forbindelse med projektet, blev der indkøbt nyt måleudstyr. Det drejer sig om et
spektrofotometer NOVA 60 og et manometrisk BOD (biochemical oxygen
demand) måleapparatur OxiTop R6. Der er også købt analysekits til måling af Ptot
(total fosfor), Ntot (total kvælstof), COD (kemisk iltforbrug), NH4-N (ammoniumkvælstof).
Der er brugt MERCK’s spildevandsanalyse metoder med aflæsning ved
hjælp af stregkoder.
3.2 Måleprogram
Der er gennemført et fast måleprogram i perioden fra august 1999 til november
2000. Prøvetagning og måling blev udført hver tirsdag fra kl. 9.00 til kl. 14.00 i
vores eget laboratorium på Folkecenteret. Indløbsprøverne blev hentet ved
fordelingsbrønden ved Hus 2 (figur 2.2.1), mens udløbsprøverne blev taget fra
sidste biofiltertønde i den såkaldte familielinie. Samtidig har vi målt
vandtemperatur.
Vi har målt koncentration af COD, BI5 (biokemisk iltforbrug i 5 døgn), total fosfor,
total kvælstof, ammonium-kvælstof (NH4-N). Derudover blev der målt pH (vandets
surhedsgrad, brintionkoncentration).
Spildevandstilløbet blev målt hver dag.
Da der i projektet indgår målinger af COD, blev der hos Arbejdstilsynet ansøgt om
tilladelse til at foretage COD målinger, som ved brev af 6. januar 1999 blev
godkendt af Arbejdstilsynet i en 3-års periode.
25

4 Resultater
Dette kapitel omhandler resultater fra analyserne foretaget i perioden fra september
1999 til oktober 2000. De første målinger fra august 1999 er ikke inkluderet, idet
der ikke var tilstrækkeligt grundlag for statistisk analyse.
4.1 Generelle resultater
Først vises en generel oversigt af gennemsnitsresultater for hver enkelt måned,
samt totalgennemsnit af månedsgennemsnit og totalgennemsnit af alle målinger
(bilag B, tabel 1-5).
4.1.1 Spildevandsmængder
Vandforbruget på Folkecenteret er ca. 2 m 3 /dag (figur 4.1.1.1), og antallet af
personækvivalenter har ca. været 20. Spildevandsmængden har således været på
100 l/P.E./døgn. På grund af dette relativt lave vandforbrug, har spildevandet været
mere koncentreret end det normale gennemsnit af husholdningsspildevand.
40
35
30
25
m
20
3 /uge
15
10
5
0
Figur 4.1.1.1 Vandforbrug på FC
nov-99
dec-99
jan-00
feb-00
mar-00
apr-00
maj-00
jun-00
jul-00
aug-00
sep-00
okt-00
Gennemsnitligt har spildevandstilløbet i Water for Life anlægget været 687 l/dag,
gennem hele forsøgsperioden. Det er således ca. en tredjedel af
spildevandstilledningen på Folkecenteret, som er behandlet i Water for Life
anlægget, svarende til ca. 7 PE, hvilket er det dobbelte af en normalhusstand og
mere end anlægget oprindelig var designet til. Der er gennemløbet 293 m 3
spildevand i perioden fra 30. august 1999 til 31. oktober 2000. Figur 4.1.1.2 viser
spildevandstilløb gennem hele perioden.
27

28
l/dag
3000
2500
2000
1500
1000
500
0
Figur 4.1.1.2 Spildevandstilløbet i Water for Life anlægget
Resten af spildevandet (ca. 1,3 m 3 /dag) har været renset i vores to andre anlæg
(figur 2.2.1).
4.1.2 Surhedsgrad (pH)
Indløbsvandets gennemsnitlige pH-værdi er på 7,16. Der er målt pH mellem 5,85 –
8,03. Samtidigt er der ved udløbet målt mellem 6,32 – 8,43. Gennemsnittet for
udløbsvandet har været på 7,65. De lave værdier skyldes de regnskyl, som vi målte
i oktober 1999 (figur 4.1.1.2).
14
12
10
8
6
4
2
0
aug-99
sep-99
Figur 4.1.2.1 pH værdier ved indløbet og udløbet.
4.1.3 Vandtemperatur
sep-99
okt-99
nov-99
dec-99
jan-00
feb-00
mar-00
pH
apr-00
indløb udløb
okt-99
nov-99
dec-99
jan-00
feb-00
mar-00
apr-00
maj-00
jun-00
jul-00
aug-00
sep-00
maj-00
jun-00
jul-00
aug-00
sep-00
okt-00
Hver gang der blev taget prøver, måltes vandtemperaturen ved både ind- og
udløbet. Figur 4.1.3.1 viser temperaturvariationen i hele forsøgsperioden. Værdien

for indløbsvandet ligger på 3 – 15 o , imens den er på 2 – 22,5 o C for udløbsvandet.
Gennemsnit for indløbsvandet er 10,2 og 12,7 o C for udløbsvandet.
t o C
25
20
15
10
5
0
Figur 4.1.3.1 Vandtemperatur værdier ved indløbet og udløbet.
4.1.4 Organisk stof
Vandtemperatur
sep-99
okt-99
nov-99
dec-99
jan-00
feb-00
mar-00
apr-00
Organisk stof er målt som COD, BOD, NH4-N, total N og total P. I de generelle
tabeller (bilag B, tabel 2-4) fremgår resultaterne for hele perioden.
4.1.4.1 COD
Indløbsgennemsnittet er 334, imens udløbsgennemsnittet er 48,7 mg/l. Desuden er
rensningseffekten 85,4 % (figur 4.1.4.1.1).
700
600
500
400
mg/l
300
200
100
0
sep-99
okt-99
nov-99
dec-99
jan-00
Figur 4.1.4.1.1 Reduktion af organisk stof, målt som COD.
indløb udløb
COD
maj-00
jun-00
jul-00
aug-00
sep-00
okt-00
feb-00
mar-00
apr-00
maj-00
jun-00
jul-00
aug-00
sep-00
okt-00
indløb udløb % gennemsnit
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
4.1.4.2 BOD
Rensningsprocenten for BOD ligger på 86,8 %. Der er målt indløbsgennemsnit på
331,7 og udløbsgennemsnit på 43,7 mg/l. Fluktuationerne var store (figur
4.1.4.2.1).
% reduktion
29

30
700
600
500
400
mg/l
300
200
100
0
sep-99
okt-99
nov-99
dec-99
jan-00
feb-00
Figur 4.1.4.2.1 BOD Reduktion af organisk stof, målt som BOD.
4.1.4.3 Ammonium-kvælstof (NH4-N)
Der er en rensningseffekt på 78,7 %. Indløbsgennemsnittet var 59,8 mg/l. Ved
udløbet var gennemsnitskoncentration 12,7 mg/l (figur 4.1.4.3.1).
mg/l
120
100
80
60
40
20
0
Figur 4.1.4.3.1 Reduktion af ammonium - NH4-N.
BOD
mar-00
apr-00
maj-00
jun-00
jul-00
aug-00
sep-00
okt-00
indløb udløb % gennemsnit
sep-99
okt-99
nov-99
dec-99
jan-00
feb-00
NH 4-N
mar-00
apr-00
maj-00
jun-00
jul-00
aug-00
sep-00
okt-00
indløb udløb % gennemsnit
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
4.1.4.4 Total kvælstof
Kvælstoffjernelsen er 46,1 %. Indløbsgennemsnittet var 83,2 mg/l. Ved udløbet er
der målt en gennemsnitlig koncentration på 44,8 mg/l (figur 4.1.4.4.1)
% reduktion
% reduktion

mg/l
200
180
160
140
120
100
80
60
40
20
0
sep-99
okt-99
nov-99
dec-99
Figur 4.1.4.4.1 Reduktion af total kvælstof - Ntot
4.1.4.5 Total fosfor
Fosforfjernelsen var på 26,5 %. Indløbsgennemsnittet var på 11,2 mg/l, og 8,2
mg/l ved udløbet (figur 4.1.4.5.1).
mg/l
25
20
15
10
5
0
sep-99
okt-99
nov-99
dec-99
jan-00
Figur 4.1.4.5.1 Reduktion af total fosfor - Ptot
N tot
jan-00
feb-00
mar-00
apr-00
maj-00
jun-00
jul-00
aug-00
sep-00
okt-00
indløb udløb % gennemsnit
feb-00
P tot
mar-00
apr-00
maj-00
jun-00
jul-00
aug-00
sep-00
okt-00
indløb udløb % gennemsnit
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
% reduktion
% reduktion
31

5 Diskussion
Water for Life anlægget er skabt som kreation direkte fra naturen. Hele konceptet
er en efterligning af de kredsløb som findes i økosystemerne, hvor fotosyntese er
den vigtigste proces. Hér har vi gennemført et bestemt forsøg med det formål at
afprøve anlægget og samle data som grundlag for fremtidige undersøgelser og brug
i ”virkeligheden”.
5.1 Sæsonvariation
Det viste sig, at det danske klima spiller en væsentlig rolle i spildevandsrensnings
processen. Anlægget klarer sig alligevel udmærket, og det kan rense
husholdningsspildevand uden stort besvær. Alle måleparametre viser næsten den
samme tendens, når det drejer sig om sæsonvariation. Generelt var omsætningen af
organisk stof, dvs. kvælstof- og fosforfjernelsen bedre i sommerperioden end i
vinterperioden (figur 4.1.4.4.1 og 4.1.4.5.1).
Den biologiske nedbrydning var nogenlunde den samme gennem hele året. Det
bekræfter BOD og COD målingerne (figur 4.1.4.1.1 og 4.1.4.2.1). Bakteriernes
bestande er udviklet efter naturlige sæsonvariationer, og på den måde har anlægget
renset organiske komponenter uden problemer gennem hele året. Anlægget
befinder sig, som bekendt, under et uisoleret drivhus, men temperaturen var om
vinteren altid over frysepunktet. Det var vigtigt for, at bakterie kolonierne kunne
udvikles godt i vintersæsonen. Man kunne forvente bedre resultater, hvis anlægget
var i et rum, hvor temperaturen ikke kommer under 12 o C. Der bør laves
tilsvarende forsøg med anlæg, hvor man kan styre temperaturen hele året rundt.
Sæsonvariationerne skyldes delvis at spildevandet blev fortyndet med regnvand.
Ekstremt tilløb af regnvand kunne enkelte steder finde vej ind.
5.2 Renseeffektivitet og hygiejne
Inden man vurderer anlæggets effektivitet, skal det tages med i betragtning, at
spildevandet på Folkecenteret generelt var overbelastet med fosfor og kvælstof fra
urin idet gæster og medarbejdere benytter toiletter, som forurener stærkt, men ikke
badefaciliteter, der fortynder spildevandet. Desuden er vandforbruget pr. person på
Folkecenteret lavt (PE 100 liter) denne besparelse gør imidlertid, at spildevandet
herfra har været mere koncentreret end fra en normalhusstand.
Anlæggets renseeffektivitet er for BOD på 87 %, COD på 85 %, NH4-N på 79 %,
total kvælstof på godt 50 %, og total fosfor på 27 %. Disse resultater giver
grundlag for anvendelse af denne type anlæg for familiebrug i det åbne land.
Renset vand bliver genbrugt, så udledningskrav er ikke længere aktuelle. Kvælstof-
og fosforfjernelsen er stort set sket ved optagelse i plante- og dyrevæv. I
modsætning til plantetilvæksten, som kun skulle høstes ca. hver sjette uge i
vækstsæsonen, blev den øvrige biomasse høstet hver dag og anvendt primært som
fiskefoder. Dagligt høstedes dafnier, myggelarver, andemad, azolla osv.
Gennem forsøgsperioden blev der målt surhedsgrad (pH) som den vigtigste
kemiske parameter. Efter en ustabil fase i begyndelsen, har pH stabiliseret sig og
33

34
har været konstant i resten af forsøget (figur 4.1.2.1). Indløbs pH (7,16) har været
lavere end udløbs pH (7,65). Dette forklarer nitrifikationsprocessen. Koncentration
af ammoniumioner (NH4 + ) ved udløbet falder, mens koncentration nitrationer
(NO3 - ) stiger. Negative nitrationer forhøjer pH ved udløbsvandet og beviser
nitrifikationsprocessen. Der ses en øget omsætning af kvælstof ved
vandtemperaturer over 10 0 C (figur 4.1.3.1 og 4.1.4.1.1).
Regnskyl har været årsagen til signifikante afvigelser i målingerne. Den mindste
pH koncentration (5,85) er målt efter kraftigt regnskyl i oktober 1999. Man skal
tage hensyn til den gennemsnitlige pH i nedbøren over Danmark i 1990’erne, som
er omkring 4,50 (Kaj Sand-Jensen og Claus Lindegaard, 1996).
Der blev ikke udført bakteriologiske undersøgelser, da den del af det oprindelige
projekt ikke opnåede godkendelse. Optisk set var vandet klart. Vi har et par gange
udført biologiske undersøgelser med SaprobieIndex metoden (bilag C) som en
ekstra tjekprøve, hvor det viste sig at SaprobieIndextallet var imellem 2 og 3, dvs.
mellem laksefiske- og karpefiskevand. SaprobieIndexset, som er en metode til
bestemmelse af vandkvalitet i vandløb, bliver bestemt ud fra forskellige plante- og
dyrearter. Ved bestemmelsen af SaprobieIndexet i anlægget, må man tage det
forbehold, at der er en begrænsning på hvilke arter, der etablerer sig i anlægget,
som er kunstigt skabt i forhold til et naturligt vandløb.
Generelt var hygiejnen i anlægget tilfredsstillende uden lugtgener. Vi har dagligt
været i kontakt med det rensede vand, og det har ikke givet sundhedsmæssige
problemer.
5.3 Drifts- og etableringsomkostninger
Elforbruget for perioden 31. august 1999 – 31. oktober 2000 var følgende: Til
oppumpning af vand blev der i alt brugt 13.3 kWh (pumpen er en DESMI type
RGL 0402 dykpumpe), til beluftning af vandet blev der brugt 2 kWh/dag. dvs.
totalt 852 kWh, (pumpen er en 1 bar 0,2 kW Rietschle type DTE 6 luftpumpe).
Samlet årligt forbrug er ca. 173 kWh pr. PE, dvs. 2.95 kWh/m 3 spildevand, når
man regner med 5 personer pr. familie.
Det relativt store energiforbrug skyldes beluftningen. Yderligere forsøg vil kunne
vise, om behovet for beluftning kan reduceres og om der kan findes mere
energieffektive beluftningsformer. Ved forsyning med energi fra sol og vind er
energiforbruget miljøneutralt. Ved genbrug af spildevand betales i øvrigt ikke
afledningsafgift. Med yderligere forsøg med denne type anlæg, kan man indhøste
den nødvendig viden.
Det samlede volumen for anlæggene er: 3,8 m 3 for familielinien og 2,6 m 3 for
gæstelinien. I den daglige drift regner man med, at 80 % passerer familieanlægget
og 20 % passerer gæsteanlægget. Med en samlet gennemsnitlig passage af
anlæggene på 687 l/døgn, bliver det til: 550 l/døgn gennem familieanlægget og 137
l/døgn gennem gæsteanlægget. Dvs. at retentionstiden (gennemsnitlig opholdstid) i
familieanlægget er på 6,9 døgn og i gæsteanlægget: 19 døgn.
Etableringsomkostningerne i materialer for hele anlægget, undtagen bygning af
drivhus, var ca. 20.000 kr.
Det kræver ikke meget arbejde i dagligdagen at vedligeholde anlægget ud over lidt
høst/oprensning af planterne, som minder om almindeligt havearbejde. Der kræves
ingen særlig uddannelse for at vedligeholde anlægget i det daglige.

Der er store herlighedsværdier ved denne form for behandling af spildevand.
Næsten hele året udtrykker anlægget frodighed og mangfoldighed fra de forskellige
plantevækster, som både har en æstetisk værdi og kan bruges til foder,
mulddannelse, prydplanter m.v.
Endvidere er det sympatisk, at et sådant anlæg er lugtfrit og at dyr og insekter
trives i det. På den måde bliver en del af menneskets affald genindbragt i naturens
kredsløb i øvrigt. Det appellerer til økologisk adfærd og ansvarlighed overfor, hvad
man anvender i husholdningen og hælder i sine afløb, når man ved, at trivsel og
grokraft i Water for Life anlægget afhænger heraf.
På Folkecenteret ser årligt flere tusinde besøgende det her beskrevne anlæg.
Særdeles mange besøgende udtrykker spontan forståelse og interesse for at
spildevand er en del af det kredsløb, hvori menneskene indgår, og at spildevandet
bør betragtes som en ressource, der skal anvendes ansvarligt.
35

6 Konklusion
Med vandmiljøplanen fra 1987 startede en storstilet udbygning med behandling af
spildevand i Danmark. Alle landets kommuner har i mellemtiden etableret en
omfattende kloakering med lange rørledninger, med pumpestationer og afsluttende
behandling i konventionelle biologiske og kemiske rensningsanlæg. Ved
årtusindskiftet sker der stadig udbygning af kloaknettet, som når ud til selv små
bebyggelser i landdistrikterne.
Transporten og behandlingen af spildevand er selvsagt ressource- og
energikrævende. Udgifterne til finansiering og drift af konventionelle
spildevandsanlæg betales af brugerne gennem en afledningsafgift. Det rensede
spildevand slutafledes til åer, søer og havet.
Med udsigt til at behandling af spildevand ville blive en af de største offentlige
forbrugere af elektricitet, indledte Folkecenteret i 1988 forsøg med alternative
teknikker, der var baseret på en diametralt anderledes holdning til behandling af
spildevand.
• I stedet for centrale anlæg, valgte vi anlæg tæt ved husholdningen.
• I stedet for lange rørledninger og pumpestationer, indskrænkedes
transporten af spildevand til nogle få meter.
• I stedet for mekanisk drevne anlæg med kemiske og biologisk filtre,
betragtes spildevand som en ressource, hvor næringssaltene bliver udnyttet
til ny biomasse.
• I stedet for at aflede spildevandet til recipienten foretrækker man i grønne
spildevandsanlæg at anvende det rensede vand til vanding af afgrøder eller
plæner, bilvask og lignende formål.
• I stedet for med afledningsafgift at deltage i finansiering og drift af centrale
rensningsanlæg, bliver grønne spildevandsanlæg til en integreret del af den
enkelte husholdning, hvor det vil indgå på linie med grønsagshaven,
kompost, solenergi, brændselscelleanlæg, husstandsmøllen og el-
/brintbilen.
Water for Life forsøgsanlægget har levet op til forventningerne. Det har været
enkelt og billigt at bygge; bortset fra en lille luftpumpe indeholder det ingen
mekaniske dele. Driften har været uden problemer. Der kræves ikke særlige
forudsætninger for at passe et grønt spildevandsanlæg, som må betragtes som en
del af husholdningens andre installationer, haven m.v. Dersom fortsatte forsøg
bekræfter de hidtil opnåede resultater, er der banet vej for en helt ny måde at omgås
spildevand. Rensningsgraden af spildevandet afhænger af, hvor hårdt man belaster
anlægget, samt hvad man anvender af fremmede stoffer i husholdningen. Man må
forvente at brugerne af grønne spildevandsanlæg har en økologisk orienteret
livsform med en naturlig påpasselighed med, hvad man hælder i husets afløb.
Det her beskrevne forsøgsanlæg har i næsten hele driftsperioden været hårdt
belastet med 7 PE, hvor det faktisk blev designet til 4-6 PE. Det ville derfor under
alle omstændigheder have vist endnu bedre rensningsgrader ved normalbelastning,
end de her rapporterede værdier. Vi ser ingen problemer med at rense spildevand til
direkte udledning, men i så fald må anlægget køre med lav belastning (4 PE eller
37

38
lavere) og moderne fosfatfrie vaskemidler skal benyttes. Der kan i givet fald
benyttes fosforbindingsfiltre.
I øvrigt vil det være forkert at overføre kravene til direkte afledning fra
konventionelle spildevandsanlæg, idet man bør se på de absolutte mængder
næringssalte og ikke procentandele heraf. Årsagen hertil er, at der sker en markant
væskereduktion i grønne spildevandsanlæg, som følge af fordampning fra
vegetationen i størrelsesordenen 40-50% på årsbasis, hvormed de afledte mængder
bliver ca. halvdelen af de tilførte.
Det her rapporterede forsøgsanlæg har været opstillet i et uisoleret drivhus, hvilket
naturligvis ikke giver optimale driftsbetingelser i vinterhalvåret. Derfor bør denne
slags anlæg integreres i den isolerede del af beboelsen, hvilket ikke, viser
erfaringerne, ved et velfungerende anlæg vil give lugtmæssige ulemper. Til
gengæld må der stilles krav om store glasarealer, så at solens lys kan udnyttes bedst
muligt. Der skal endvidere sørges for tilstrækkelig ventilation. Vi vurderer, at min.
12 o C vil sikre optimal drift på årsbasis.
Energiforbruget til beluftning lå på 20% af en normal husholdnings årsforbrug, det
er større end ønskeligt. På dette punkt er der behov for at se på den anvendte
teknik. Der kan utvivlsomt findes mere energieffektive luftpumper, ligesom der
kan være for høje tryktab i rørene. Driftstiden (7-5%) har også været lang og vil
kunne reduceres væsentligt, såfremt anlægget kørte med en belastning på 4 PE,
svarende til en almindelig husholdning, og ikke 7 PE, som tilfældet har været på
forsøgsanlægget. Et eletricitetsforbrug på 2-300 kWh/årligt vil være realistisk og
acceptabelt. I øvrigt kan beluftningen på længere sigt integreres i en husholdning,
der er selvforsynende med vedvarende energi, og som har elektrolyseanlæg,
hvorfra ilten kan anvendes til beluftning. Der er en række veje at gå til reduktion af
energiforbruget, som ikke har været tillagt særlig opmærksomhed ved dette
forsøgsanlæg. Hovedopgaven har været at finde en funktionsdygtig
anlægsudformning og at få de biologiske fotosyntesebaserede processer til at
fungere. Og det er lykkedes med tilfredsstillende resultat.
Vi mener, at med det nyudviklede Water for Life anlæg findes der omsider et
realistisk alternativ til konventionel spildevandsafledning. Det vil være urimeligt
fremover at tvinge ressource- og økologisk bevidste mennesker til at aflede deres
spildevand til de kommunale anlæg og til at nedsive spildevand, når der findes ny
teknik, der kan udnytte næringsstofferne i spildevandet til nyttige planter og
genbrug af spildevand, samtidig med at husholdningerne bliver grønnere og tilføres
nye æstetiske kvaliteter. At denne type spildevandsanlæg så i sig selv fører til mere
ansvarlig omgang med, hvad man hælder i sine afløb, kan kun vurderes positivt.
Udbredelsen af denne type anlæg vil blive lettet ved, at der udelukkende er anvendt
alment tilgængelige materialer, rør, slanger, beholdere og pumper, som allerede er i
industriel masseproduktion. Nyudviklet er de forskellige filtre, som kan laves i
forskellige versioner efter beskrivelser og funktionskrav i en letforståelig manual.
De anvendte planter kan være bredt sammensat efter, hvad der er naturlig
vegetation i lokalområdet.
Vi har peget på en række forhold, hvor der er behov for forbedringer og
dokumentation af denne type spildevandsanlæg. Vi står trods alt lige ved
begyndelsen af en ny lovende udvikling. Således skal der laves
bakterieundersøgelser, hvilket blev sparet bort i dette forsøgsafsnit. Visse af
forbedringerne kan ske som ændringer og tilpasning af vores forsøgsanlæg. Men
det afgørende er, at man kommer igang med en kontrolleret afprøvning hos
almindelige forbrugere, som har et ønske om og er motiverede for, at deres

spildevand skal indgå i et mere ressourcerigtigt kredsløb, end tilfældet er med deres
hidtidige afledning af spildevand. Vi anbefaler et forsøgsprogram med 40
husholdninger udvalgt efter en række kriterier og med en variation i
anlægsudformningen, så at man i løbet af en kort årrække kan integrere grønne
spildevandsanlæg i fremtidens husholdninger.
39

7 Litteratur
Abrahamsen, Sv. E. (1994): Biologiske ferskvandsundersøgelser. Teknisk forlag. 3.
Udg, 1 oplag.
Bekentgørelse om typegodkendelsesordning for minirenseanlæg. Bekendtgørelse
ne. 500 af 21. Juni 1999.
Bjerg, Rikke M. D. (2000). Rensekilden, Et grønt renseanlæg til spildevand i
Økosamfundet Dyssekilde. Økologisk byfornyelse og spildevandsrensning Nr. 2
2000. 1-54. Miljøstyrelsen, Miljø- og Energiministeriet.
Boisen, T. (1990). Vurdering af mulighederne for anvendelse af grøn teknologi til
rensning af spildevand I Danmark. Et udredningsprojekt for Energistyrelsen.
Danmarks Tekniske Universitet.
Boisen, T. (1995). Alternativ håntering af spildevand og humant affald. Ph.d.
rapport. Danmarks Tekniske Universitet.
Boisen, T. (1996). Grøn Spildevandsrensning. i: Forny Danmark med bæredygtige
løsninger_ Tema: Vand. Udgivet af Nordvestjysk Folkecenter for Vedvarende
Energi.
Chan, G.L. (1987): The dike - pond system. Papers assembled from the visit of
Institute of Geography Guangdong, China, February. Nordvestjysk Folkecenter for
Vedvarende Energi.
Dyck-Madsen, Søren, Søren Gabriel og Birgitte Hoffmann. (1999): Alternative
spildevandssystemer - 10 ilustrerede eksempler fra Sverige. Det Økologiske Råd.
Fao soils bulletin: China: Azolla propagation and small-scale biogas technology.
Food and agriculture organization of the united nations, Rome.
Gregersen, P. (1997). Spildevand og ressourser på landet - kilde til beskatning
og/eller fremdrift. Konference den 27.09.1997. Danmark.
Hinge, Jørgen. (1989): Soldrevet spildevandsrensning, Demonstrationsanlæg på
Folkecenteret. Udført med tilskud fra Teknologirådets Styregruppe for Vedvarende
Energi. Projekt nr. 881222.
Kopp, R. (1983). Rodzonemetoden: et alternativ til konventionel
spildevandsrensning: metodens grundlag og funktion. Sammenligning mellem
forskellige rensningsmetoder. FAG, København Danmark.
Loland, Ove (1997): Grøn praksis, En håndbog om grøn teknologi for undervisere
og planlæggere. Forlag: Malling Beck.
Løgstrup, J. (1996). Rodzone/filteranlæg. i: Forny Danmark med bæredygtige
løsninger_ Tema: Vand. Udgivet af Nordvestjysk Folkecenter for Vedvarende
Energi.
41

42
Miljøstyrelsen (1999). Rodzoneanlæg op til 30 PE. Vejledning fra Miljøstyrelsen
nr. 1, 1999.
Moselund, Bjarne, Bejnt Løjtnant, Hans Mathiesen, Lisbeth Mathiesen, Anfred
Pedersen, Niels Thyssen og Jens Christian Schou. (1990): Danske vandplanter,
Miljønyt nr. 2, Miljø- og Energiministeriet Miljøstyrelsen.
Mossberg, Bo, Lennart Stenberg og Stefan Ericsson. (1994): Den store nordiske
Flora. Gad.
Rensekilden (1991). Rapport over opbygningsfasen af et solenergidrevet
spildevandsrenseanlæg I Økologisk Landsbysamfund K/S, Thorup 01.11.1991.
Økosamfundet Dyssekilde, privat tryk.
Sand-Jensen, Kaj, Claus Lindegaard (1996): Økologi I søer og vandløb, Gad.
Saxe, Henrik, Jørgen Hinge og John Zachariassen. (1989): Optimal lavteknologisk
spildevandsrensning - I danske landsbyer. Danmarks Miljøundersøgelser, Afdeling
for Terrestrisk Økologi, Vejlsøvej 11, 8600 Silkeborg.
Saxe, H., Hinge, J. (1990). Optimal lavteknologisk spildevandsrensning I
rodzoneanlæg. Status for danske anlæg 1990 samt undersøgelse og vurdering af de
vigtigste renseprocesser. Spildevandsforskning fra Miljøstyrelser. Nr. 8,.
Steenblock, David. (1987): Cholella, En naturmedicinsk alge. The Aging Research
Institute in Suthern California.
Todd, John (1996): Ecological engineering, living machines, and the visionary
landscape. Chapter 9, p: 113-122. Ecological Engineering for Wastewater
Treatment, Second edition, Carl Etnier and Björn Guterstam.
Tybirk, Erik. (1996) Økologisk spildevandsrensning og integration af vandbaseret
og jordbasereta produktion ved Norevestjysk Folkecenter for Vedvarende Energi.
I: Forny Danmark med bæredygtige løsninger_ Tema: Vand. Udgivet af
Nordvestjysk Folkecenter for Vedvarende Energi.
Victor W. E. Payne, Jr., PE, and Robert L. Knight, PhD. (1997): Constructed
Wetlands for Animal Waste Treatment. A Manual on Performance, Design, and
Operation With Case Histories by Payne Engineering and CH2M Hill.

Bilag A
Planter i Water for Life anlægget

1 Planter i Water for Life anlægget
1.1 Anvendelse af vandplanter til spildevandsrensning
Bilag A
Fordelene ved at anvende højere planter, som det gøres i de fleste lavteknologiske
anlæg, er mange: Planterne stimulerer den lokale fauna (f.eks. fuglelivet);
rensningsanlægget kan opbygges som en æstetisk prydhave; en del næringsstoffer
fikseres i planterne, og bliver derved nemme at høste og genbruge (f.eks. gennem
kompostering); planterødderne stimulerer jordens og vandets livsprocesser
gennem at danne en stor overflade (matrix), hvor mikroorganismer kan fæstne sig.
Rødderne forsyner disse med en vis mængde næring og ilt (afhængig af
plantearten). Endelig skygger planterne for den underliggende jord- eller
vandoverflade, og medvirker derved til at holde produktionen af mikroalger på et
lavt niveau. Mikroalger er i de fleste tilfælde uønskede, da de er vanskelige at
høste. Hvis de ikke høstes, bidrager de reelt ikke til at fjerne næringssalte fra
vandet.
1.1.1 Sumpplanter
Phragmites australis – (tagrør): Græs med 1-3 m høj kraftig stængel og meget
forgrenet vidtkrybende jordstængel, som gør at planten kan danne tætte
bevoksninger og formere sig kraftigt vegetativt. Tagrør er vidt udbredt i både
næringsrige og fattige søer, vandløb og brakvand, og den går ud til 2 m’s dybde.
Den er meget velegnet til brug i spildevandstankene.
Cicuta virosa – (almindelig gifttyde): Skærmplante, som vokser i
overgangszonen mellem land og vand, hvor der tit kommer oversvømmelser i
perioder. Planten forekommer både rodfæstet og flydende. Gifttyde kan kendes på
de fjersnitdelte regelmæssigt takkede blade og den kamrede jordstængel. Planten
er meget giftig.
Typha latifolia – (bredbladet dunhammer): Meget kraftig plante, som vokser
især i moser, tørvegrave og grøfter, men også i bredzonen af især næringsrige søer
og vandløb. Den vokser ud til ca. 0,5 m’s dybde. Den er meget velegnet til brug i
spildevandstankene.
Mentha aquatica – (almindelig vandmynte): Er ikke en egentlig vandplante,
med danner dog ofte en særlig vandform på lavt vand. Planten vokser fortrinsvis i
rørsumpen i søer og småvande, langs vandløb, kanaler og grøfter samt i
kildeområder. Vandskuddene dannes især i vinterhalvåret, hvor voksestederne
oversvømmes. Den kræver meget næringsrige vande.
Ranunculus lingua – (langbladet ranunkel): En typisk op til 1 m høj sumpplante,
der også kan vokse neddykket uden for rørsumpen i en steril vandform med brede,
meget tynde blade, 1-5 cm lange og 1-2,5 cm brede, med en form, der varierer fra
nyreformet til pæreformet.
43

Acorus calamus – (kalmus): Kalmus har forgrenet jordstængel, og kan danne
tætte bevoksninger i rørsumpen og på enge. Den sender sine grønne
sammentrykte, tværbølgede, bladlignende 1-1,5m høje skud op i lyset. Skuddene
ender i et hylsterblad oven over blomsterkolben. I Danmark har planten kun
vegetativ formering. Planten har en kraftig aromatisk duft. Planten forekommer
hist og her. Den er oprindelig indført som lægeplante.
Schoenoplectus lacustris – (søkogleaks): Danner bade en sumpform med op til
flere meter høje glatte trinde bladløse stængler med duskformede blomstrestande i
toppen og en vandform med lange båndformede undervandsblade, der især
forekommer i vandløb, hvor strømmens pres forhindrer udvikling af oprette
stængler. Planten er især knyttet til næringsrige vande: Søer, småvande, grøfter,
kanaler og vandløb.
Rumex hydrolapathum – (vandskræppe): En stor, kraftig 1-1,5 m høj plante med
op til 1 m lange lancetformede blade. Planten vokser hyppigt langs søer, vandløb
og grøfter. Den er almindelig i de østlige dele af landet og hist og her i de vestlige
dele.
Iris pseudacorus – (gul iris): Bladene 0,5-1m lange sværformede. Blomsterne
store og gule. Planten har kraftig vegetativ formering fra sin jordstængel. Den er
vidt udbredt ved næsten alle typer vande, men synes at undgå de mest
næringsfattige vande. Den er meget velegnet til brug i spildevandstankene.
Sparganium erectum – (grenet pindsvineknop): I sumpformen en op til 1m,
sjældnere 1,5 m høj plante med 10-20 mm, sjældnere op til 40 mm brede, og
oprette blade. Den blomstrende stængel er grenet med flere kugleformede
blomsterstande på hver gren. I vandformen har den op til flere meter lange, 10-15
mm brede, forholdsvis tykke, stive og mod spidsen flade blade med grøn,
glinsende overflade og kølet underside. Planten vokser i næsten alle typer af
vande: Søer, småvande, grøfter, kanaler og vandløb. Den vokser hyppigst i
bredzonen og her især som blomstrende sumpplante. I visse vandløb optræder den
dog i vandformen og danner lange båndblade, hvis øvre dele ofte flyder i
overfladen. Arten er udbredt i hele landet.
Salix sp. – (pil) Der findes mange pilearter i Nordeuropa. Mange af dem som bl.a.
Gråpil, er buske på op til 5 m's højde, som kan danne tætte krat i sumpede
områder. Pil er let at plante som stiklinger, og vokser hurtigt. Pilekrattene kan også
høstes med 3-4 års mellemrum og bruges til flis, energiudnyttelse, byggemateriale
m.m..
Alisma plantago-aquatica – (vejbred-skeblad): En meget almindelig sumpplante
med æg-lancetformede, almindeligvis med hjerteformet eller afskåret basis.
Blomsterne i en høj top. Planten danner ikke udløbere. På dybere vand over 0,5 m
blomstrer den ikke, og danner hyppigt bevoksninger ud til mere end 1,5 m’s
dybde. Sådanne dybtvoksende planter danner rosetstillede, båndlignende
undervandsblade, i mange tilfælde med gradvis overgang til langstilkede
flydeblade med lancetformet plade. Den vokser i næsten alle typer af vande,
bortset fra de mest sure og næringsfattige; den optræder med størst hyppighed i de
mere næringsrige søer, damme, kanaler og vandløb. Den er ofte blandt de første
arter, der indvandrer i eksempelvis nyanlagte regnvandsbassiner langs veje.
44

1.1.2 Flydebladsplanter
Hydrocharis morsus-ranae – (frøbid): Let kendelig på de åkandelignende, men
kun 1-3 cm store, mørk- eller lysgrønne flydeblade med rødbrun underside.
Bladene er rosetstillede og fra hver roset af flydeblade udsendes bunter af lange
rødder, og planten er fritflydende. Fra rosetten dannes udløbere, som danner nye
rosetter eller om efteråret overvintringsknopper, som kan spredes med fugle og
andre dyr til andre vandhuller. I Danmark er blomstring forholdsvis sjælden og frø
udvikles ikke. Planten har derfor kun vegetativ formering. Frøbid vokser typisk i
tørvegrave, damme, kanaler og grøfter, hvor den kan dække hele vandfladen, samt
i søer og vandløb, hvor den dog kun optræder spredt i rørsumpen og
bredvegetationen. De tætteste bevoksninger ses i næringsrige stillestående vande.
På gode voksesteder kan frøbid danne så tætte bestande, at næsten alle andre
vandplanter skygges bort. Særlig i kanaler kan de tætte bevoksninger give
anledning til problemer med vandafledningen; men frøbid klarer tilsyneladende
selv hårdhændet maskinoprensning, takket være dens kraftige vegetative
formering gennem udløbere og de særlige vinterknopper.
Andemadplanterne (Lemna sp. og Spirodela sp.) er små fritflydende planter. De
består af en løvplade af stængel og blad med rødder. De små uanselige blomster
dannes i randen af løvpladen-”bladet”. Formeringen forekommer hovedsageligt
vegetativt, idet løvpladen danner nye løvplader langs kanten.
Spirodela polyrhiza – (stor andemad) og specielt Lemna minor – (liden
andemad) stiller ikke særlige krav til voksestedet. De kan derfor træffes i næsten
alle typer af ferske vande, dog især i næringsrige. Da de ikke er rodfæstede men
fritflydende, forekommer de dog især i stillestående vand: Smådamme,
afvandingsgrøfter og -kanaler, tørveskær og vandsamlinger i våde kær. De vokser
dog også i vandløb, hvor der forekommer rolige partier langs bredden.
Lemna trisulca – (korsandemad) findes på lignende steder som liden og stor
andemad, men optræder sjældenere i helt små vande. Til gengæld kan den optræde
temmelig talrigt i vandløb med roligt strømforløb. Her kan den danne tætte
bevoksninger, der ofte er sammenfiltret med andre vandplanter, og derigennem er
den i en vis grad beskyttet mod bortskyldning.
Lemna gibba (tyk andemad) vokser kun untagelsesvis i vandløb, og den er
karakteristisk for udpræget næringsrige, ofte eutrofierede vande, for eksempel
gadekær, kreaturvandingshuller og beskyttede vige i næringsrige søer.
Menyanthes trifoliata – (bukkeblad) Planten kendes let på de trekoblede blade
med omvendt ægformede småblade, hvis lange, tykke stilke udgår fra den kraftige,
rigt forgrenede jordstængel. De hvide blomster er samlet i en endestillet klase, der
hæves over vandoverfladen af et kraftigt, 10-30 cm højt skaft. Planten vokser
typisk ved bredden af lavvandede søer, tørvegrave og lignende - både næringsrige
og -fattige, hvor den med sine tætte "måtter" af jordstængler er i stand til at danne
sammenhængende bevoksninger i vandoverfladen. Den er en vigtig art for
dannelsen af hængesæk i mange vande. Den vokser også hyppigt på fugtig og våd
bund i enge. Bukkeblad er meget udbredt og almindelig i Danmark.
Azolla sp. – (azolla) tilhører en familie af frit flydende bregner. Azolla arterne
lever i symbiose med kvælstoffikserende blågrønalger Anabaena azolla, som lever
i hulninger i bregnens løv. Azolla-Anabaena symbiosen kan producere 1 ton grøn
biomasse pr hektar pr dag, indeholdende 3 kg fikseret atmosfærisk nitrogen, som
er ækvivalent med 15 kg amoniumsulfat eller 7 kg urinstof. Forsøg har vist at
fosfor er en vigtig begrænsende faktor for væksten. Azolla bruges meget i Asien til
fiksering af kvælstof i rismarkerne og planterne kan også bruges til dyrefoder. Ved
45

en temperatur på 25 o C vil vækstraten være øget med 223% i forhold til en
temperatur på 5 o C. Der findes seks kendte arter af Azolla: A. pinnata, som er den
mest dominerende art i Asien, A. nilotica fra Nordafrika, A. filiculoides fra sydlige
Sydamerika til vestlige Nordamerika, A. caroliniana fra østlige Nordamerika og
Caribien, A. mexicana fra nordlige Sydamerika til vestlige Nordamerika og A.
microphylla fra tropisk og subtropisk Amerika.
Hydrocotyle vulgaris – (vandnavle) Planten kendes på de næsten cirkelrunde
blade med en diameter på 15-40 mm. som udgår fra lange ofte flydende
jordstængler. Planten vokser fortrinsvis på næringsfattige steder (moseområder,
hede) og klitsøer samt ved lobelie-søer. Sumpformen, der er langt den
almindeligste, træffes på fugtig eller våd bund, mens vandformen især træffes på
periodisk vanddækkede søbredder eller i lavvandede, ofte temporære hede- og
klitsøer. Planten er kendt i hele Danmark, men mest almindelig i de mest magre
egne. Planten kan vokse i de beholdere med det mest næringsholdige vand, og kan
udmærket bruges her.
Eichhornia crassipes - (Vandhyacint) Er en flydeplante, der formerer sig hurtigt,
og i vækstsæsonen kan fordoble sin volumen i løbet af 14 dage og den kan høstes
til kompostering og foder. Vandhyacinten bruges meget til spildevandsrensning,
banndt andet i Folkecentret's anlæg.
Pistia stratiote - (Kalvetunge) En anden tropisk flydeplante, der bruges meget til
spildevandrensning og foder, kompost m.m..
Både Vandhyacint og Kalvetunge vokser udmærket i både fiskedammene og i
familie/gæsteanlægget, gennem hele sommer- og efterårsperioden indtil december,
og de er velegnede til brug i rensningsanlæggene.
1.1.3 Alger
Chlorella sp. - (chlorella) Chlorella er en mikroskopisk encellet
ferskvandslevende grønalge. Denne alge kan danne belægninger på damme og
bassiner, hvor den dyrkes. Den har det højeste indhold af cholrofyl i nogen kendt
plante. Den har en nedarvet genetisk stabilitet, hårdførhed og usædvanligt
effektive DNA-reparationsmekanismer. Den indeholder foruden chorofyl og
vitaminer, mineraler, kostfibre. Den bruges meget til helbredelse for en række
sygdomme som blandt andet kræft og sårhaling, den har også en stimulerende
virkning på immunsystemet.
Chara cp. - (kransnålalger) Kalkholdige grønalger, som er fæstet til den bløde
bund ved hjælp af rodlignende tråde. De regnes tit i undersøgelser med til
makrofloraen. De har været prøvet i anlæggene, men opgivet, da de kræver rent
vand og hurtigt bliver udkonkurreret.
Spirogyra sp. er trådformede grønalger, som er blevet fundet i anlæggene, hvortil
de må være kommet med andre vandplanter. De kan bruges i de sidste bassiner i
rensningen.
Ulotrhrix sp. er ligeledes en trådformet og ugrenet grønalge. Algen er oftest
fastsiddende på sten og faste overflader.
46

Bilag B
Resultater af måleprogrammet

Resultater af måleprogrammet
WFL
Spildevandstilløb
liter/dag
måneds gennemsnit
pH T o C
indløb udløb indløb udløb
sep-99 1130 6,7 6,8 12,7 13,9
okt-99 1018 6,2 6,5 12,2 12,4
nov-99 521 7,1 7,1 9,0 9,0
dec-99 789 7,1 7,7 5,7 4,7
jan-00 1379 7,2 7,7 5,6 5,0
feb-00 502 7,3 7,9 4,8 6,9
mar-00 570 7,1 7,7 5,4 7,7
apr-00 304 7,3 7,7 7,6 13,3
maj-00 417 7,2 8,0 12,0 18,6
jun-00 428 7,1 8,0 13,3 19,7
jul-00 564 7,3 7,9 13,9 19,1
aug-00 582 7,2 7,9 14,2 17,8
sep-00 630 7,4 7,8 13,3 14,9
okt-00 639 7,8 8,1 13,0 13,4
Gennemsnit 7,14 7,63 10,18 12,60
Total
gennemsnit
677
7,16 7,65 10,22 12,74
Tabel 1. Spildevandstilløb, pH og temperatur resultater
Bilag B
47

48
WFL
COD BOD
indløb udløb % indløb udløb %
Sep-99 277,0 55,0 76,9 232,0 20,0 89,2
Okt-99 225,7 58,0 69,6 202,0 90,4 51,8
Nov-99 274,4 51,8 80,7 306,0 70,8 76,0
Dec-99 118,7 37,7 49,7 166,7 18,7 79,8
Jan-00 191,6 44,2 76,8 294,0 54,4 80,1
Feb-00 206,0 33,3 83,4 258,8 25,5 89,9
Mar-00 277,0 35,0 85,3 315,0 17,5 93,6
Apr-00 427,5 49,0 88,1 417,5 19,5 95,2
Maj-00 484,8 54,8 88,2 437,6 52,4 87,7
Jun-00 516,0 44,8 90,9 507,5 22,5 94,7
Jul-00 318,0 54,3 82,4 290,0 39,0 86,0
Aug-00 445,2 48,4 88,5 426,0 46,4 88,5
Sep-00 361,3 52,8 85,0 337,5 50,5 84,5
Okt-00 457,0 60,8 68,7 435,0 59,0 68,5
Gennemsnit 317,16 47,61 84,99 330,39 41,90 87,32
Total
gennemsnit
Tabel 2. COD og BOD resultater
334,00 48,66 85,43 331,69 43,69 86,83

WFL
NH4
Ntot
indløb udløb % indløb udløb %
sep-99 67,6 23,4 67,0 75,0 41,4 38,5
okt-99 70,0 54,3 3,7 77,3 61,3 20,7
nov-99 83,6 35,5 56,7 93,6 62,3 31,3
dec-99 21,4 1,9 74,5 28,7 21,0 27,5
jan-00 44,4 8,4 80,3 43,6 30,2 28,2
feb-00 37,0 3,6 88,7 43,3 25,5 38,1
mar-00 41,8 3,8 91,3 46,0 22,3 48,9
apr-00 65,6 9,3 85,4 77,3 36,8 50,5
maj-00 67,2 16,7 75,2 96,6 48,8 48,8
jun-00 85,3 2,3 96,8 100,5 31,3 68,1
jul-00 69,3 2,1 97,0 91,8 44,0 52,6
aug-00 69,9 6,6 90,3 111,2 55,6 49,0
sep-00 66,3 7,2 89,8 107,5 61,3 42,7
okt-00 40,2 7,8 78,9 131,3 67,8 48,0
Gennemsnit 59,25 13,07 77,94 80,25 43,53 45,76
Total
gennemsnit
Tabel 3. NH4-N og Ntot resultater
59,80 12,74 78,69 83,18 44,84 46,10
49

50
WFL
Ptot
indløb udløb %
sep-99 14,1 8,7 38,8
okt-99 13,4 10,6 20,4
nov-99 12,8 9,2 21,5
dec-99 3,7 5,5 -48,2
jan-00 6,1 4,8 17,4
feb-00 5,3 5,4 -0,9
mar-00 5,6 4,7 15,2
apr-00 11,6 8,7 20,6
maj-00 12,2 8,4 30,8
jun-00 15,0 8,0 45,7
jul-00 12,9 9,4 26,9
aug-00 14,6 10,2 29,1
sep-00 13,8 10,7 21,5
okt-00 14,7 10,9 25,1
Gennemsnit 10,85 8,02 26,08
Total
gennemsnit
Tabel 4. Fosfor resultater
11,19 8,22 26,50
WFL COD BOD NH4 Ntot Ptot pH t o
indløbet 334,0 331,7 59,8 83,2 11,2 7,2 10,2
udløbet 48,7 43,7 12,7 44,8 8,2 7,7 12,7
% reduktion 85,4 86,8 78,7 46,1 26,5
Tabel 5. Totale resultater

Bilag C
Definitioner og forklarende noter

1 Definitioner og forklarende noter
Bilag C
For at lette tilgængeligheden af denne rapport for lægmanden vil vi efterfølgende
ganske kort gennemgå de mest almindelige begreber, metoder og parametre
omkring spildevand og rensning af spildevand, samt fremsætte nogle definitioner.
1.1 Begreber og definitioner
♦ Dike-pond system (dige-damlandbrug) er et intensivt, forureningsfrit og
energineutralt dyrkningssystem, som oprindelig stammer fra det sydlige Kina.
Dike-pond systemet integrerer husdyrproduktion, planteproduktion og
fiskeproduktion i et afbalanceret økosystem, hvor affaldsstofferne fra én
produktion til stadighed anvendes til ny produktion.
♦ Mekanisk (primær) rensning består typisk af en rist og efterfølgende
sedimentation (bundfældning).
♦ Biologisk (sekundær) rensning består i en iltning med biologisk omsætning
(oftest bakterier, men i lavteknologisk rensning kan det desuden være zoo- og
phytoplankton og højere planter og dyr). Iltningen kan foregå i aktivt beluftede
bassiner, ved at risle vand over skærver belagt med bakterier, i aktivt slam
anlæg, m.v.
♦ Husspildevand er spildevand fra husstandenes WC, køkken, bad og
vaskemaskine. Dets sammensætning er relativt veldefineret.
♦ Sort spildevand er husspildevand, bl.a. indeholdende WC-affald.
♦ Gråt spildevand indeholder kun vand fra køkken, bad og vaskemaskine.
♦ Aerob betyder iltholdig eller iltkrævende.
♦ Anaerob betyder iltfri eller ilt-intolerant.
♦ Recipient er et ord for det vand- eller jordsystem, som modtager spildevand
(renset eller ej).
♦ Retentionstid er et udtryk for spildevandets gennemsnitlige opholdstid i
rensningsanlægget.
♦ Nitrifikation er omdannelse af ammonium (NH4) til nitrat (NO3) under forbrug
af ilt. Nitraten kan enten omdannes videre ved denitrifikation, eller det kan
optages i planter (inkl. alger). Omsætningen kan ske spontant i lys, men er
oftest bakteriel. Bakterierne vinder både energi og reduktionsværdi (de to
nødvendige ingredienser for at bakterien kan opbygge organisk stof) ved at
omdanne ammonium.
♦ Denitrifikation betyder bakteriel omsætning af nitrat til gasformigt kvælstof
(N2), der som en inaktiv luftart forsvinder op i atmosfæren. Processen kræver
en kulstofkilde (organisk stof).
51

♦ SaprobieIndex metoden er specielt egnet til videnskabelig bedømmelse af
økologisk vandkvalitet og forureningsbedømmelse på højt niveau.
SaprobieIndex (S) beregnes ved hjælp af saprobietal (s) for fundne
organismer, indregning af vægtfaktor (v) og en hyppighedsfaktor for hvert art.
1.2 Parametre (alfabetisk ordnet)
Til beskrivelse af et rensningsanlægs funktion måler man en række parametre i
vandet. Parametrene har indflydelse på recipientens biologiske systemer. Man bør
dog ikke vurdere de enkelte parametre hver for sig, da de virker i samspil;
BI5 = biokemisk iltforbrug over 5 døgn;
BOD = "biochemical oxygen demand", et mål (mg/l) for indholdet i spildevand af
organisk stof;
ºC = temperatur målt i celciusgrader;
COD = kemisk iltforbrug med kaliumdicromat (et mål for indholdet af organisk
stof, der kan iltes);
Ntot = total kvælstof, mg/l;
NH4-N = ammonium-kvælstof;
P = fosfor;
P.E. = personækvivalent = 60 g BI5/døgn. Efterfølgende har man defineret, at den
svarer til den mængde spildevand, der "afleveres" af gennemsnitsborgeren hvert
døgn. I Danmark 200 l (150 l). Den svarer typisk til 4.4 kg Ntot/år og 1.5 kg Ptot/år.
Det er dog altid BI5-værdien , der er målegrundlaget.
pH = vandets surhedsgrad, udtrykt som brintionkoncentrationen på en logaritmisk
skala fra 0-14. 7 betyder neutral; under 7 surt; over 7 basisk;
Ptot = total fosfor, mg/l;
52

Bilag D
Økologisk spildevandsrensning og genudnyttelse af næringssalte