Gabriel Milan og Somme af hans Samtid. - gabrielmilan.dk

51
men om praktisk Virkning blev der ikke Tale overfor dem, der
vogtede Statens Midler og nu i Rettens Navn havde lagt deres
Haand paa de Fordringer, hvortil hun sigtede. Da vendte den
Forpinte sig til Kongen selv, skildrede ham sin Nød og paakaldte
hans Barmhjertighed. Endnu henstod hendes Løsøre paa
Børsen og over det udbeder hun sig Tilladelse til at maatte
raade. Men dette henhørte jo ligesom den vestindiske Ejendom,
hvorpaa hun ogsaa gav Anvisning, til det til Compagniet Udlagte.
Følgeligt sendtes de to Bønskrifter til Erklæring af Direktørerne,
der d. 17. Juni 1689 give til Svar, at det Tab, de have lidt ved
Milan, er saa langt fra at kunne dækkes af hans Efterladen-skab, at
der ikke kan blive Noget tilovers til Enken 1 ).
At Kong Christians V Medfølelse med Ulykken dog nok har
fundet Midler til at hjælpe, kan næppe betvivles; men med dette
Haab og ikke med Vished slutter Historien om denne haardtprøvede
Kvinde og hendes retfærdigt straffede Husbond. Som
en velstillet Mand havde han opgivet sin hæderlige Slægts betryggede
Kaar for i en gjærende Tid at indtræde i det store
Kapløb udad, opad og fremad. Han snublede og faldt — ved
egne Fejl —, blev trampet ned og blev glemt 2 ); men den,
der fandt det udviskede Spor, kunde nødigt slippe det mer.
Lykkens Historie er kjendt og kjær, men er kun Undtagelsens
Lod; de Manges, ja Flestes er Glemsel og Fald, men stundum
dog spændende nok, selv om Udbyttet som her for Andre maaske
kun bliver den gamle Sandhed atter gjentaget, at Falsk slaaer
sin egen Herre paa Hals.
1
) Rigsark., Ind. r. Nr. 580 fol. 74 v. ff. (sml. fol. 52).
2
) G. Høst: Efterretninger om Øen S.Thomas har egenligt kun anerkjendende
Velvillie for ham (S. 17—22).
Gabriel Milan
Fr. Krarup
Rev.:2008.04.26 • Issue 1.4 • PJL Page 81 of 84