2007-02-01 Nyhedsbrev Slagtekalve 1. februar 2007

Nr. 1 Februar 2007
Indholdsfortegnelse:
Mælkepulver................................................................................................................................1
Kolbemajs, vårbyg eller måske kernemajs?......................................................................................2
Markplanen ..............................................................................................................................2
Majs........................................................................................................................................2
Kolbemajs................................................................................................................................2
Majs til modenhed (kernemajs)...................................................................................................2
Indstik – Sundhed hos kalve ..........................................................................................................3
Erfa-gruppe ansatte......................................................................................................................3
Sundhed hos kalve .......................................................................................................................4
_______________
Mælkepulver
Mælkepulver baseret på skummetmælk koster i
dag ca. 2-4 kr. mere pr kg end for blot ½ år siden.
Markedsudviklingen mht. udbud og efterspørgsel
har bevirket at priserne det sidste halve
år er steget markant. I samme periode er EU
tilskud til mælkepulver bortfaldet.
I mælkefodringsperioden optages det meste af
kalven energibehov fra mælk. Hovedparten af
diarré tilfælde skyldes ubalance i mælkefodringen,
og tilfældene falder efterhånden som formaveudviklingen
tager fart og kalven bliver drøvtygger.
Det er derfor vigtigt, at kalven så hurtigt
som muligt får udviklet sine drøvtyggerfunktioner,
idet den derved bliver en mere robust kalv
samtidig med at den kan fodres med billige fodermidler.
I de første 3-4 uger er kalven funktionelt enmavet,
specielt er kalven underforsynet med de enzymer
der virker ved fordøjelsen af foderet. Den
enzymatiske hydrolyse af kulhydrat, fedt og protein
i løbe og tyndtarm er udmoden ved fødslen.
Sødmælks næringsstoffer kan fordøjes med 95-
98 %. Sødmælk koagulere i løben, hvilket indebære
at størstedelen af mælkens kasein- og fedtfraktion
tilbageholdes i løben og frigives langsomt
til tyndtarmen i timerne frem mod næste fodring.
Mælkeerstatninger skal erstatte sødmælk og kun
blandinger med min. 50 % skummetmælkspulver
(kasein) kan danne koagel. Vallepulver har generelt
en god fordøjelighed, men et højt indhold af
aske og laktose eller et lavt proteinniveau kan
nedsætte fordøjeligheden.
Ad.lib kontra restriktiv mælkefodring af
spædkalve
Figur 1. Gns. daglig optagelse af mælk og kraftfoder
i mælkeperioden. LK forsøg
Ved ad libitum fodring var pulverforbruget 2-3
gange større end ved restriktiv og kraftfoderoptagelsen
markant nedsat. I mælkefodringsperioden
voksede ad libitum kalvene stærkere end de
restriktive. I perioden efter fravænning var det
modsatte tilfældet og ved 20 uger var der kun
små forskelle mellem ad libitum og restriktivt
fodring. Ved slagting er der næppe nogen forskel
mellem holdene, viser praktiske erfaringer.
_______________

Kolbemajs, vårbyg eller måske kernemajs?
Markplanen
Inden kort tid skal der tages stilling til næste års
markplan. Hvilke afgrøder har givet tilfredsstillende
og kunne der ikke være alternativer. Vårbyggen
var i året 2006 en kæmpe skuffelse. Mange steder
blev den sået alt for sent, og den meget varme juli
måned, med mere eller mindre tørke, gjorde at
byggen modnede for hurtigt. Igen gik dette ud
over udbyttet. Vi har flere der har avlet omkring
35-40 hkg. 40 hkg kan ikke betale udgifterne til
udsæd, gødning, kemi, høst og tørring- dækningsbidraget
er negativt!
Hvad gør man så? Ja man kan selvfølgelig så byg
igen, og håbe på at året 2007, vil give vårbyggen
bedre vækstbetingelser end 2006. Vi medgiver, at
det nok ikke kan blive ret meget værre.
Men uanset de kommende vækstbetingelser, ændrer
det ikke på at vårbyg optager kvælstof i en
meget kort periode, og kvælstoffet fra dybstrøelse
frigives over lang tid. Så vårbyg og dybstrøelse er
ikke den bedste kombination. Er dyretrykket lavt er
det ret simpelt at flytte rundt på dybstrøelsen og
handelsgødningen, således at vårbyg tildeles en
passende mængde handelsgødning. Ligger dyretrykket
over 1,7 DE/ha, er det ikke nemt at give
vårbyggen nok handelsgødning. Problemet er ikke
så stort, hvis vårbyggen får tildelt gylle, men gives
der 30 t dybstrøelse, er der ikke plads til mere end
30 kg N i startgødskning.
Majs
Majs kan derimod give et højt udbytte, også på 30
ton dybstrøelse og 20 kg N i startgødskning. Udbytte
i majsen er ikke så afhængigt af kvælstofniveauet.
En god start, hvilket betyder såning i varm
og bekvemt jord, og masser af sol, samt vand på
det rigtige tidspunkt, sikrer et højt udbytte i majsen.
Det største udbytte, målt i FE fås i almindelig
majsensilage. Her bruges både stænglen og kolben,
og derved går der ikke meget afgrøde til spilde.
Problemet er bare at det kniber lidt med tilvæksten
af tyrekalvene ved fodring af majsensilage.
De små kalve har ikke vomkapacitet til at æde
nok ensilage, hvorefter tilvæksten bliver for lav.
Forsøg har vist, at hvis der produceres ungtyre kan
dyrene indhente meget af den tabte tilvækst, og
den samlede tilvækst er tilfredsstillende. Men hvis
der er tale om en produktion af DC-kalve, bliver
tilvæksten omkring 1200 g daglig tilvækst, hvilket
er for lidt.
Kolbemajs
Kolbemajs er et mere koncentreret foder, der ikke
giver problemer med fyldefaktoren. Kolbemajs er
ensilage fremstillet af kolben og kolbesvøbet. Høsten
ligger typisk sidst i oktober, omkring 3 uger
senere end almindelig silomajs. Udbyttet ligger 75-
85% lavere end silomajs, men sortsvalget betyder
meget. De egnede sorter skal være tidlige, og de
skal have evnen til at flytte det meste af energien
fra stænglen og ind i kolben. Der er ikke de samme
sorter, der giver det højeste udbytte i kolbemajs i
forhold til silomajs.
Det sene høsttidspunkt stiller naturligvis krav til
afvandingsforholdene på arealet. Lave arealer er
derfor ikke egnede til kolbemajs. Derudover kræves
det, at der findes en maskinstation i området
der har et såkaldt plukkebord, der kan ensilere
kolbemajs.
Tørstofindholdet i kolbemajsensilage er omkring
50%, hvilket stiller krav til omhyggeligt komprimering.
Derudover må stakken ikke være for bred.
Det er vigtigt at komme frem i stakken, således at
varmedannelse undgås.
Vi er ikke tvivl om at kolbemajs har et større potentiale
for et fornuftigt dækningsbidrag i forhold til
vårbyg. Desværre er der jo tale om et grovfoder,
der kræver tid til udtagning og udfodring.
Majs til modenhed (kernemajs)
Majs til modenhed er også interessant på ejendomme
med meget dybstrøelse. Her er den største
udfordring at styre udgiften til tørring. Erfaringer
fra de sidste år viser at udgiften kan svinge fra 15
kr. og op til 31 kr. hkg. Ved dyrkning af modne
majs er beliggenheden samt arealernes afvandingsforhold
nøglen til succes. I 2006 var udbyttet
i de sydlige egne af landet enormt. I et forsøg på
Langeland blev der høstet 125 hkg med 15 %
vand. På Lolland var udbytte 112 hkg, og i Sydjylland
blev der høstet 96 hkg på JB1. Så potentialet
er der.
Modne majs er attraktive i stort set alle foderblandinger
og kan afhængig af handelstalent og
mængde afregnes til 110-120 kr./hkg. Hertil skal
trækkes udgiften til tørring, men omkring 95-100
kr. afregnet/hkg er ikke urealistisk.
De fleste foderstoffer er også ret glade for at aftage
kernemajs, idet det er en mulighed for at udnytte
tørringsanlæg, der ikke har meget at lave i
efteråret. Det tager de naturligvis sig godt betalt
for. Men de vil heller ikke arbejde gratis, og udgiften
til energi skal også dækkes.
Bor man syd for Kongeåen, på Fyn, Sjælland eller
de sydlige øer er kernemajs et oplagt alternativ til
vårbyggen.
_______________

Indstik – Sundhed hos kalve
Hermed følger det tredje indstik, der handler om
sundhed hos kalve.
Giv det til dine kalveleverandører, og måske kan
der skabes dialog mellem jer. Har de spørgsmål
til indstikket er de meget velkomne til at kontakte
os.
_______________
Erfa-gruppe ansatte
Slagtekalverådgivning har fået henvendelser med
ønske om opstarte af Erfa-gruppe for ansatte der
arbejder hos en slagtekalveproducent.
Vi forestiller os at der afholdes 4-5 møder om
året, på skift rundt hos de forskellige slagtekalveproducenter
som deltagerne arbejder for.
Slagtekalverådgivningen vil være tilstede
ved alle møder, lave dagsorden
og referat. Dagsorden laves sammen
med vedkommende som besøges.
Gruppens deltagere vil være tilskudsberettiget
fra AMU og derfor vil udgiften
for dig som arbejdsgiver være
yderst beskeden. Der ydes tilskud til
kørsel og tabt arbejdsfortjeneste.
Har du ansatte som du ønsker at dygtiggøre
- hører vi meget gerne fra dig.
_______________
Vi kan kontaktes på:
Slagtekalve Rådgivning ApS
Herningvej 23
7300 Jelling
Tlf.nr.: 76 80 12 52
Slagtekalverådgiver
Mogens Larsen
Mobil: 24 49 57 45
e-mail: ml@slagtekalve.dk
Slagtekalverådgiver
Anita Meldgaard
Mobil: 21 23 20 09
e-mail: amr@slagtekalve.dk
Planteavlsrådgiver
Thomas Bisgaard Jacobsen
Mobil: 21 44 12 52
e-mail: tbj@slagtekalve.dk
Åse Larsen
e-mail: aal@slagtekalve.dk

Sundhed hos kalve
Koens goldperiode
Mange steder er køerne i underskud med E-vitamin, og derfor kan det være en
idé at tildele ekstra E-vitamin i goldperioden.
Kimen til den sunde kalv ligges allerede i koens goldperiode. Det er vigtigt at
koen bliver goldet tidligt, således at den får tid til at danne råmælk af god kvalitet.
Tildeling af Naturligt E-vitamin i goldperioden til køerne har stor betydning for
køers immunforsvar og er en vigtig faktor i forbindelse med bl.a. matitis, høje
celletal, manglende brunst, tilbageholdt efterbyrd, og svagt fødte kalve.
Nyfødte kalve har intet E-vitamin i kroppen. De er derfor afhængige af stor E-
vitamintilførsel fra råmælken. Ved at sikre koen tilstrækkelig E-vitamin i de sidste
3-4 uger i goldperioden sikre man således at kalven får en bedre start, såfremt
kalven får tilstrækkelig råmælk fra 1. udmalkning.
Råmælk - livsvigtigt
Det er essentielt at kalven hurtigt efter fødslen indtager råmælk, gerne 4 liter
inden for 6 timer. Kalvens evne til at absorbere råmælkens antistoffer (Ig) falder
med tiden og er størst i de første 4-6 timer.
• Mælk fra 1. udmalkning indeholder mest Ig
• Mælk fra ældre køer indeholder dobbelt så meget Ig.
• Studier viser, at mellem 32 % og 42 % af kalve som patter koen ikke får
mælk inden for de første 6 timer.
• Råmælk de første 3 døgn, beskytter mod patogener i tarmen.
Pasning af den sunde kalv
Den daglige pasning går ud på 3 ting; at kalven har det godt, at den ikke bliver
syg og at den trives.
Det er vigtigt, at en enkelt person har ansvaret for kalvene. Kalvene skal placeres
i ren og godt strøet bokse som er placeret centralt, idet kalvene skal tilses
flere gange dagligt.
Den sunde kalv
• Kalven er nysgerrig. Den løfter hovedet når du kommer
• Kalven rejser sig ved mælkefodring
• Legemstemperaturen er 38,5-39,5 ºC
• Der er ikke faste bestanddele i kalvens afføring
• Hjerteslaget er roligt
• Kalvens øjenbevægelser er hurtige. Øjnene er klare, men ikke blanke
• Øre bevægelserne er hurtige. Hvis ørene hænger slapt ned er kalven syg
• Den sunde kalv vil sutte, hvis den får en finger i munden
• Har et glat og måske skinnende hårlag
• Navlestrengen er tør og indtørret
• Huden over halsen er elastisk. Den er nem at folde mellem fingrene.

Almindelig forebyggelse mod sygdomme
• Rene og velstrøede kælvningsbokse
• Tilstrækkelig og varmt råmælk - tidligt og ofte
• Tørt og trækfri staldmiljø
• Ensartet pasning hver dag
• God hygiejne
o Staldhygiejne
o Mælkehygiejne
o Personlig hygiejne
o Redskaber, vogne, spande, foderskåle osv.
Sygdomme
De to almindeligste sygdomme hos kalve i deres første levemåned er:
• Navlebetændelse
• Diarré
Navlebetændelse
Navlestedet skal holdes under opsyn. En kalv med navlebetændelse får ofte
blodforgiftning, hvorved bakterierne spredes i kroppen. En kalv med navlebetændelse
står med opadkrummet ryg og den er tydelig øm. Specielt når du
mærker på navlestedet. Den sparker. Hvis navlestedet er hævet, men dog
blødt, er det navlebrok, som ikke kan behandles med medicin, men er det tykt
og hårdt, skal kalven have antibiotika i 3-5 dage.
Nyfødte kalve gives en grundig navledesinfektion.
Diarré
Diarré er altid et tegn på, at der er problemer med råmælkstildeling, hygiejne
eller fodring. En kalv der har haft diarre er altid svækket og er mere udsat for
efterfølgende at få lungebetændelse.
Uanset årsagen til diarré skal du altid give antibiotika for at holde den inddækket
mod følgeinfektioner. Et godt valg kunne være et sulfapræparat.
En kalv med overstået diarré vil stadig have en ødelagt tarm. Dette betyder at
der ikke - som normalt dannes vitaminer ved fordøjelsen. Derfor vil kalve efter
deres diarré tit få symptomer på vitaminmangel, hårtab, ringorm og lus osv.
Vitaminvalg kunne være 10 ml. ADE 1 gang
Årsag Alder Symptomer
E-coli 0-7 dage Hvid vandig diarré
Salmonella
Rotavirus
Alle, men især 2-8 uger
0-30 dage
Feber, blod og slim i afføringen.
Ingen antibiotika hjælper
Grå-gul, vandig diarré.
Kalven har trængninger.
Coronavirus Alle, men især 0-5 uger Feber, blod og slim i afføringen.
Cryptosporidier 5 dage - 4 uger Tynd mave
Coccidier
3-12 uger
Blod og slim i afføringen
BAYCOX virker godt