Praktisk ernæringsterapi til udvalgte sygdomsgrupper i ...

3.2 Diabetes
En diabetespatient vil normalt skulle indtage en diabetesdiæt med et
lavt indhold af fedt og et højt indhold af groft brød, kartofler, ris, frugt
og grønt.
En diabetesdiæt har et stort volumen (fylder meget på tallerkenen), og
det vil derfor være vanskeligt for patienter med nedsat appetit at få
spist og drukket tilstrækkeligt til at dække deres energibehov.
Det kan derfor være nødvendigt i en periode at afvige principperne
for en diabetesdiæt til fordel for genoprettelsen af en god ernæringstilstand.
Det stress-metaboliske respons ved akut sygdom eller traume er i sig
selv diabetogent. Det betyder, at patienter med ikke-insulinkrævende
diabetes vil kunne få behov for insulin, og at patienter med
insulinkrævende diabetes vil kunne få behov for en øgning af
deres insulindosis.
Ernæringsplan
Energi- og proteinbehov
Energi- og proteinbehov er ikke anderledes end hos andre patienter.
Valg af kostform
Per os
Enteral ernæring
Parenteral ernæring
Kost til småtspisende kan anvendes – evt.
suppleret med energi- og proteinrige drikke.
For at lette blodsukkerreguleringen bør
indtagelsen af drikkevarer som saft, sodavand
og juice ofte begrænses.
Standardprodukter
Standardprodukter
Forhøjet blodsukker behandles med insulin og ikke med reduktion af
energitilførsel.
Særlige forhold
Der er dokumentation for, at specifikke diabetespræparater (er endnu
ikke godkendt i Danmark) giver en forbedret blodsukkerregulering,
men der er endnu ikke dokumentation for et forbedret klinisk forløb.
Monitorering
Standardmonitorering og standardblodprøver (se side 6).
Uanset ernæringsform er hyppigere målinger af blodsukker generelt
nødvendigt. Acceptable BS-værdier: 5-8 mmol/l.
Referencer
■ Elia et al. Enteral nutritional support and use of diabetes-specific formulas for
patients with diabetes: a systematic review and meta-analysis. Diabetes Care
2005;28:2267-79
■ www.diabetesforeningen.dk
3.3 Leversygdom
Underernæring er hyppig ved levercirrhose og indebærer øget risiko
for komplikationer i form af variceblødning, refraktær ascites,
infektioner og øget mortalitet. Sufficient ernæring kan bedre
ernæringstilstanden og leverfunktionen, modvirke encefalopati og
nedsætte mortaliteten hos underernærede patienter med levercirrhose
eller svær alkoholhepatitis.
Der foreligger ingen kontrollerede undersøgelser af ernæring af
patienter med fulminant leversvigt.
Følgende problemstillinger med ernæringsmæssig relevans vil kræve
klinikerens opmærksomhed:
■ Glykogendepoterne er små, og glukoneogenese ud fra aminosyrer
indtræder hurtigt postprandialt. Længere tids faste bør undgås. Der
er insulinresistens. Ved fulminant leversvigt er glukoneogenesen
kompromitteret og hypoglykæmi er en risiko.
■ Fedtmetabolismen er normal, og patienter med levercirrhose tåler
normale mængder fedt. Ved cholestase er der fedtmalabsorption
med fækalt tab af op til 30 g fedt i døgnet og tab af Ca og
fedtopløselige vitaminer.
■ Proteinintolerance kan være et problem ved encefalopati.
Ernæringsplan
Energi- og proteinbehov
Energibehovet er normalt.
Proteinbehov
g/kg/døgn
Stabile, kompenserede patienter 1,0-1,2
Ved underernæring, dekompensation eller komplikationer 1,5
Ved encefalopati (comagrad 1-4) 1,2 –1,5
Længere tids faste bør undgås.
22 23