DNAPL i moræneler og kalk - DTU Orbit - Danmarks Tekniske ...

længere ned i ML1 i CT1, CT2, CTF2 (FACT og NAPL membran),
CTF3 (FACT), MIP7, MIP11 og C1.
• I overgangszonen mellem øvre og nedre moræneler, der ligger ca. 3 m
u.t., kunne der ifølge den geologiske granskning være et mindre lag med
sand og grus, hvor der kunne være øget horisontal strømning, men
forureningsundersøgelserne understøtter ikke dette. Laget forventes
derfor ikke at være til stede i kildeområdet.
• I nedre moræneler (ML2) er spredningen af DNAPL sket i vertikale og
associerede horisontale sprækker. Der er en mere horisontal spredning,
som tydeligst ses 3-5 m u.t. (Figur 36). Den øgede horisontale spredning
kunne skyldes periodevist mættede vertikale sprækker, men det vurderes
snarer at skyldes ændringen i geologi og sprækkeforekomster. Redoxgrænsen
er typisk i overgangszonen til mættede forhold, men ML2 er i
dag hydrogeologisk set umættet, og sprækker vurderet umættede. Redoxgrænsen
ligger fra ca. 4,5 m. u.t., og er dybest i områder med flest
sprækker. Den nedre del af ML2, som udgør H3, har færre sprækker end i
den overliggende del af ML2 og ML1 (som sammen udgør H2). Grænsen
mellem de hydrologiske enheder ligger knap 4 m u.t.
I overgangen til ML2 er der fundet DNAPL i C1, CT1, CTF2 (FACT) og
MIP7, som sandsynligvis skyldes vertikal transport igennem ML1, og
som dog ikke er trængt længere ned, med undtagelse for CTF2. I ML2 er
der fundet DNAPL i CT2, CTF2 (FACT og NAPL membran), CTF3
(NAPL membran), MIP9, C1, C2 og C3, og den er trængt ned til/under
redoxgrænsen i CT2, CTF2, MIP9 og C2.
• DNAPL er nået ned i H4 (sand, grus og opknust kalk) ved CT2.
På grund af de stadig høje koncentrationer og DNAPL fundet i moræneler og ned
til overgangen til kalk (H1-H4) forventes det, at der også findes høje
koncentrationer samt DNAPL i kalken primært ved CT2.
59