Hent den i PDF-format her! - Grenaa Gymnasium
Hent den i PDF-format her! - Grenaa Gymnasium
Hent den i PDF-format her! - Grenaa Gymnasium
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Dimission <strong>Grenaa</strong> <strong>Gymnasium</strong> og HF <strong>den</strong> 17. juni 2005<br />
Dimissionstale 2005<br />
Kære HF-stu<strong>den</strong>ter og stu<strong>den</strong>ter<br />
Tillykke med huen!<br />
Smuk er <strong>den</strong> – hvad enten <strong>den</strong> er blå, rød eller sort.<br />
Men er huen noget værd?<br />
Er det noget værd – alt det I har lært – og kan det bruges til noget?<br />
Ja, det skulle jeg da mene - efter at I og vi har slidt i op til tre år med at lære<br />
hvad som helst - og især på <strong>den</strong>ne dag efter veloverstået eksamen.<br />
Men –<br />
”Kommissionen til forsvar for Kundskaber”, der bl.a. tæller <strong>den</strong> kendte politiker<br />
og samfundsdebattør Søren Krarup, er ikke enig.<br />
I har alt for få kundskaber – alt for lidt paratvi<strong>den</strong> – hvor ligger Sønderborg -<br />
og jeres faglige niveau er en katastrofe.<br />
Se bare til de såkaldte Pisa-undersøgelser, der viser, at danske elever ligger i<br />
bun<strong>den</strong>.<br />
Det gik helt galt i 1975, da idéen om at folkeskolen også skulle tage sig af<br />
elevens alsidige personlige udvikling…”startede <strong>den</strong> rutschetur mod uvi<strong>den</strong>he<strong>den</strong>s<br />
dyb, som skolens elever har befundet sig i lige si<strong>den</strong>”.<br />
Stærke ord <strong>her</strong> <strong>den</strong> 17. juni 2005!<br />
Efter kommissionens mening burde formålsformuleringen for skolens virke<br />
kort og godt lyde: Folkeskolens opgave er at give eleverne kundskaber.<br />
I gymnasie- og HF-sammenhæng har en naturvi<strong>den</strong>skabsmand - der også er<br />
medlem af kommissionen - udtrykt det således:<br />
1
”Jeg hader relevans. Naturvi<strong>den</strong>skab handler om naturen, ikke samfundet.”<br />
”Faget og ikke eleven skal være i centrum. Vi vil give skolen frihed til igen at<br />
være skole. Kun på <strong>den</strong> måde kan der rettes op på års forsømmelse af kundskaber<br />
og kulturarv.”<br />
Denne diskussion om hvordan ungdommen bør uddannes er ikke af ny dato,<br />
men lige så gammel som Metusalem. Uddannelse var allerede et hot emne i<br />
Romerriget, hvor Kejser Neros huslærer, Seneca, også havde en stærk mening:<br />
”Non vitæ sed scholæ discimus”<br />
Vi lærer ikke for livet, men for skolen, provokerede han.<br />
Seneca mente at de unge romere blev fyldt op med kundskaber, der set både<br />
fra samfundets synspunkt og fra filosofiens ideal om mennesket var tørre og<br />
nyttesløse.<br />
I løbet af renæssancen dukker sætningen op igen i Europa, men nu er <strong>den</strong><br />
vendt om: ”Non scholæ sed vitæ discimus”: Vi lærer ikke for skolen, men for<br />
livet.<br />
Det blev symbolet for det humanistiske dannelsesideal, som vi også hylder på<br />
<strong>Grenaa</strong> <strong>Gymnasium</strong> og HF. Se blot på det skolemotto, der manende står over<br />
vores indgangsparti lige u<strong>den</strong> for festsalen, og som understreger at skolens<br />
mål rækker ud over skolen og i sidste ende handler om livsduelighed og vovemod:<br />
”Navigare necesse est, vivere non est necesse”. At sejle er nødvendigt, ikke<br />
at leve.<br />
Uanset om det er et retfærdigt samfund vi går efter eller ej, så er der trods alt<br />
enighed om, at uddannelse skal der til.<br />
I skal lære noget som I kan bruge i jeres personlige liv og udvikling og samtidig<br />
lære noget samfundet og fællesskabet har brug for.<br />
Uenighe<strong>den</strong> går mere på hvordan!<br />
2
En interviewundersøgelse af hvordan det gik stu<strong>den</strong>terårgangene fra 1991 til<br />
1997 kan måske give noget af svaret.<br />
Undersøgelsen viste, at de forhenværende stu<strong>den</strong>ter lagde vægt på at gymnasieti<strong>den</strong><br />
– udover at <strong>den</strong> havde betydet meget for deres lyst og evne til at<br />
gå i gang med et studium – havde givet dem mulighed for at udvikle sig selv<br />
socialt og personligt.<br />
De fremhævede hvor stor betydning arbejdet i elevrådet og de andre elevstyrede<br />
aktiviteter havde haft, fordi det gav mulighed for at udvikle demokratiske,<br />
sociale, organisatoriske og andre praktiske kompetencer, som man normalt<br />
ikke opnår i selve undervisningen.<br />
Årgang 2005 fra <strong>Grenaa</strong> <strong>Gymnasium</strong> kan med god ret sige det samme. Der<br />
er mange, mange af jer som har udviklet kompetencer, man ikke kan lære i<br />
selve undervisningen.<br />
Hvor skulle I ellers have lært at organisere en OD-indsamling som mobiliserede<br />
en hel skoles elever i en god sags tjeneste?<br />
Og som i øvrigt var ny skolerekord.<br />
Hvor skulle I ellers have lært at det er dejligt at få ugens knus af Kristoffer efter<br />
fredagsmorgensamlingen – fordi man bare var dejlig, havde fødselsdag<br />
eller på an<strong>den</strong> måde var blevet anbefalet til et knus.<br />
Desværre var jeg til møde, da turen langt om længe var kommet til mig! Det<br />
blev til et stedfortræderknus.<br />
Og hvor har I lært at lave en afslutningsrevy, så professionelt og så kærligt at<br />
ikke et lærerøje var tørt.<br />
Jeg kunne blive ved med eksempler på jeres personlige udfoldelser, jeres<br />
hang til fest og farver og kreativitet.<br />
Hvad er det så samfundet og fællesskabet har brug for?<br />
Det er der også meget forskellige meninger om, men et bud er de tre T´er:<br />
Talent, teknologi og tolerance. Det er det, der driver økonomien frem og skaber<br />
det gode samfund eller ”Det kreative Samfund” – som <strong>den</strong> amerikanske<br />
samfundsforsker Richard Florida kalder det.<br />
For mig er det indlysende at det fokus, vi har i gymnasiet og hf på naturvi<strong>den</strong>skab,<br />
samfundsvi<strong>den</strong>skab og humaniora giver jer de rigtige kundskaber.<br />
3
Men i det kreative samfund skabes økonomisk vækst ikke kun via kundskaber,<br />
men gennem vores anvendelse af kundskaberne – dvs. vores kreativitet<br />
og vores evne til at tænke nyt. Fornyelsen kommer fra originalerne, og de har<br />
brug for plads og inspiration.<br />
Men et kreativt samfund er ikke nogen automatisk garanti for et retfærdigt<br />
samfund. Tværtimod kan vi risikere, at samfundet falder fra hinan<strong>den</strong>, hvis<br />
der kun bliver plads til <strong>den</strong> kreative klasse, mens det almindelige arbejde<br />
sendes ud af landet.<br />
Ifølge <strong>den</strong> amerikanske filosof John Rawls opnår vi kun retfærdighed i vores<br />
samfund, hvis vi håndterer sociale og økonomiske uligheder således, at de<br />
fører til bedre forhold for de svageste i samfundet.<br />
Det er jeg sikker på at I også har lært.<br />
Gymnasiet og HF åbner dørene til mangfoldige drømme, oplevelser og indsigter.<br />
Men ikke alle oplevelser og indsigter er til at måle, og ikke alle oplevelser og<br />
indsigter kan føres tilbage til de enkelte fags faglighed.<br />
Huens værdi viser sig måske i virkelighe<strong>den</strong> bedst i <strong>den</strong> omver<strong>den</strong>sforståelse<br />
der præger jeres holdninger og meninger. Det er jeres udefinerbare kreativitet,<br />
der sammen med de faglige kundskaber, der gør jer til livsduelige mennesker<br />
med visioner og drømme.<br />
Derfor er huen meget værd!<br />
Med disse ord dimitterer jeg årgang 2005 fra <strong>Grenaa</strong> <strong>Gymnasium</strong> & HF<br />
Ole Fjord<br />
4