EEN analyse

Små og mellemstore virksomheders
deltagelse i EUprojekter
& Enterprise Europe
Network – en best practice
analyse
ANALYSE
Udarbejdet af Analysekonsulent Thomas
Trøster og Project Assistant Line Lage
Marienbergvej 132, 1.
4760 Vordingborg
Tlf.: 55 35 30 35
info@vhsj.dk
FOR YDERLIGERE INFORMATION
KONTAKT:
Analysekonsulent Thomas Trøster tlf.: +45
53 72 71 93 / mail tht@vhsj.dk Project
Assistant Line Lage tlf.: +32 2 235 6650 /
mail llag@regionsjaelland.dk
Side 1

Indhold
Indhold ............................................................................................................ 2
Forord ............................................................................................................. 3
Anbefalinger .................................................................................................... 4
Sammenfatning ............................................................................................... 5
Analyse og eksempler ..................................................................................... 7
Danmark ......................................................................................................... 9
Region Midtjylland – iFacilitator ................................................................. 11
Region Sjælland – TIPS projektet .............................................................. 13
Tyskland ....................................................................................................... 14
Hamburg / Schleswig-Holstein ................................................................... 16
Investitionsbank Schleswig-Holstein .......................................................... 17
Nordrhein-Westfalen ................................................................................. 19
ZENIT Zentrum für Innovation und Technik – Nordrhein-Westfalen .......... 20
Schweiz ........................................................................................................ 21
Euresearch ................................................................................................ 23
Holland ......................................................................................................... 24
Syntens ..................................................................................................... 26
Agentschap NL .......................................................................................... 27
Sverige ......................................................................................................... 28
Skåne - Invest in Skåne ............................................................................. 30
Side 2

Forord
Center for Vækstanalyse har sammen med Zealand Denmark EU Office taget
initiativ til denne publikation om små og mellemstore virksomheders deltagelse
i EU-projekter & Enterprise Europe Network (EEN). Publikationen er en analyse
af best practice med eksempler fra både danske og europæiske regioner.
EEN er Europa-Kommissionens forlængede arm og er små og mellemstore
virksomheders indgang til information og vejledning om tilskudsmuligheder i
EU. Der er derfor en oplagt sammenhæng mellem små og mellemstore virksomheders
deltagelse i EU-projekter og EEN.
Analysen bygger på interviews med projektledere, der arbejder med små og
mellemstore virksomheder og EEN, samt studier af netværkenes hjemmesider
og informationsmateriale modtaget i forbindelse med de gennemførte interview.
Der er store nationale og regionale forskelle i små og mellemstore virksomheders
deltagelse i europæiske forsknings-, udviklings- og innovationsprojekter,
udnyttelse af finansieringsmuligheder og andre europæiske udviklings- og
støttemuligheder. En del af disse forskelle kan tilskrives forskelle i den nationale
og regionale infrastruktur, der bygger bro mellem de små og mellemstore
virksomheder på den ene side og EU-systemet på den anden side.
Denne analyse beskriver denne infrastruktur, og hvordan EEN er blevet implementeret
på tværs af en række regioner i Europa. Analysen viser, at der er
betydelige forskelle i hvordan EEN hænger sammen med de eksisterende
innovations- og erhvervsfremmesystemer.
Analysen er både en analyse af EEN og en analyse af det, der omkredser
EEN og den kontekst, som EEN er placeret i. Denne kontekst har stor betydning
for den EEN-praksis som udvikler sig og dermed stor betydning for hvilke
og hvor mange små og mellemstore virksomheder, der deltager i europæiske
forsknings-, udviklings- og innovationsprojekter.
Formålet med publikationen er at give inspiration til hvordan EEN kan organiseres,
og hvordan man sikrer den bedst mulige sammenhæng til de eksisterende
innovations- og erhvervsfremmesystemer, så flere virksomheder får
øjnene op for de europæiske muligheder.
God læselyst!
Side 3

Anbefalinger
1. Tæt på virksomhederne
De organisationer, der i forvejen har stor virksomhedskontakt, har generelt
bedre adgang til at rekruttere virksomheder til Enterprise Europe netværket.
Det er derfor en fordel, at EEN er placeret hos organisationer, der har kontakt
med mange små og mellemstore virksomheder, som er til stede lokalt og som
kender virksomhederne og deres forudsætninger for at deltage i europæiske
projekter og samarbejde.
2. Specialiseret rådgivning på et højt, fagligt niveau
Det er vigtigt. at virksomhederne oplever kvalitet i den rådgivning, de modtager.
Rådgivningen skal være konkret og anvendelig, gennemført af konsulenter
med stor indsigt i både forretningsudvikling, innovation og europæiske støtteprogrammer
og forståelse for partnerskaber mellem virksomheder.
3. Indsatsen skal være opsøgende
Indsatsen over for virksomhederne skal være opsøgende, og EEN skal være
med til at tage initiativ til at finde virksomheder med potentiale. Lidt firkantet
sagt skal rådgivningen komme til virksomhederne og ikke vente på, at virksomhederne
opsøger rådgivningen.
4. Screening af virksomheder til en mere målrettet indsats
Ikke alle virksomheder har interesse i, eller er parate til, europæiske partnerskaber,
og virksomhedernes projektideer har forskellige potentialer. Ved at
etablere en screeningsproces kan man udpege de virksomheder og projekter
der har størst potentiale og tilbyde disse virksomheder længerevarende og
mere specialiserede forløb. Dermed kan man øge succesraten for virksomheder
og projekter der modtager EU-støtte og sikre en optimal udnyttelse af ressourcerne
i EEN.
5. Synergi mellem regionale-, nationale og EU-programmer
Der kan opnås synergieffekter mellem regionale, nationale og europæiske
programmer ved at pulje viden om programmerne. Herigennem kan man skabe
én indgang, hvorfra virksomhederne matches med de rigtige støtteprogrammer.
Dette sikrer en effektiv udnyttelse af ressourcer både i systemet og
hos virksomhederne, samt at virksomhederne matches med de programmer,
der bedst passer til virksomhedernes specifikke forhold.
6. Udnyt kernekompetencer i systemet
Der er flere gode eksempler på at EEN-opgaven er fordelt mellem flere organisationer,
som hver udnytter deres kernekompetencer i EEN. Dette bidrager
til høj kvalitet og effekt, da organisationerne bruges der, hvor de er bedst egnede.
Side 4

Sammenfatning
Ikke nogen “One-size-fits-all”
Der er mange forskellige måder at løse EEN-opgaven på, og det er der en
række gode grunde til. Der er trods alt store forskelle på regionerne rundt omkring
i Europa og store forskelle i, hvor veludbyggede de regionale og lokale
innovations- og erhvervsfremmesystemer er.
Man kan ikke snakke om én rigtig måde at organisere og løse EEN-opgaven
på. Vores analyse tyder dog på, at der er en række tiltag, der på tværs af regionerne
har vist sig effektive, når det handler om at øge små og mellemstore
virksomheders deltagelse i forsknings-, udviklings- og innovationsprojekter
eller i internationalt samarbejde med andre virksomheder i Europa.
Lokal tilstedeværelse
Små og mellemstore virksomheder kender generelt ikke meget til EU, og den
smule viden de har, er de ofte skeptiske overfor. Derfor er mange virksomhedsledere
ikke parate til at investere meget tid eller penge, før de er overbevist
om, at det er en god idé. Derfor er det en styrke, når netværket er lokalt til
stede i regioner og kommuner med information og rådgivning om EEN, og
hvad netværket kan gøre for små og mellemstore virksomheder. Det er vigtigt,
at indsatsen er opsøgende over for virksomheder, og at det er EEN, der opsøger
virksomhederne, og ikke omvendt.
Screening
Det er langt fra alle virksomheder, som har samme muligheder for at blive
hjulpet af EEN, især når det kommer til deltagelse i forsknings-, udviklings- og
innovationsprojekter. Derfor er det nødvendigt at have et godt kendskab til
virksomhederne og til deres forudsætninger og muligheder for at deltage i og
gennemføre sådanne projekter.
I flere regioner foretages screening af virksomheder med potentiale i samarbejde
med forskellige aktører, der alle kan bidrage med kendskab til virksomheder.
Herigennem sikres det, at ressourcerne målrettes de virksomheder, der
har størst potentiale for få projekter godkendt og som vil have størst udbytte af
at deltage.
Bred information
Der findes ikke kun én vej til at deltage i et EU-projekt. Nogle gange er der
lang vej fra information til handling, og nogle gange skal ideen bundfælles og
modnes hos virksomheden, eller timingen passer måske ganske enkelt ikke.
Dette betyder dog ikke, at der ikke er muligheder. Der er eksempler på at virksomhederne
vender tilbage flere år efter de har fået den første information og
gerne vil deltage i et EU-projekt.
Rådgivning og konkrete tilbud
Den brede information kan med fordel følges op med rådgivning og konkrete
tilbud til virksomheder, der viser interesse. For virksomheder, der gerne vil
Side 5

deltage i et EU-projekt, kan et tilbud om for eksempel undervisning i EUansøgninger
for begyndere være med til at give dem konkrete værktøjer til at
arbejde videre med deres projektidé. Generelt er det vigtigt, at virksomhederne
får noget konkret med hjem fra den rådgivning, som ydes.
Små og mellemstore virksomheder på tværs af de europæiske regioner har
vanskeligt ved selv at formulere og skrive en ansøgning til et EU-projekt. De
mange formularer, krav og dokumenter kan tage modet fra mange, og derudover
er processen tidskrævende og fremmed, især for de små virksomheder.
Det er også en udfordring, at der særligt i de små virksomheder ikke findes
kompetencer til at skrive en effektiv ansøgning.
Enterprise Europe netværket må ikke skrive ansøgninger for virksomhederne,
men det er en fordel at have denne serviceydelse tæt på, sådan at små og
mellemstore virksomheder efter rådgivningen hos EEN kan blive henvist til
nogen, der kan hjælpe dem videre med deres ansøgning. Der er primært to
modeller for dette. Den ene model er at koble virksomhederne sammen med
universiteterne, der så står for selve ansøgningen. Den anden model er at
virksomheden allierer sig med et privat konsulentbureau, som så skriver ansøgningen
for virksomheden mod betaling.
I Sverige og Danmark er det muligt at søge forprojektmidler, som kan anvendes
til at betale de private konsulentbureauer. I andre lande arbejder konsulentbureauerne
typisk med en succes-fee, og/eller med en administrativ rolle i
projektet efterfølgende. På den måde deles risikoen mellem virksomheden og
konsulentbureauet.
En integreret del af de eksisterende systemer
Bedre adgang og kontakt til små og mellemstore virksomheder, og adgang til
viden og kompetencer, er nogle af de fordele man kan opnå ved at lade EEN
være en integreret del af den eksisterende innovations- og erhvervsfremmeinfrastruktur.
Denne sammenhæng er dog ikke entydig, og nogle netværk har
opnået gode resultater, selvom de ikke er integreret i de eksisterende innovations-
og erhvervsfremmesystemer. Det afgørende er, at der er et godt samarbejde
på tværs af organisationerne i systemet.
Det er vigtigt at tage hensyn til regionale og nationale forskelle i innovationsog
erhvervsfremmesystemerne. Det er ikke bare et spørgsmål om at overføre
en EEN model fra en region til en anden. Den kontekst som EEN indgår i er
forskellig, og derfor skal en selvstændig model formuleres inspireret af gode
eksempler fra forskellige indsatser.
Side 6

Analyse og eksempler
Enterprise Europe Network er Europa-Kommissionens netværk til information
og rådgivning af små og mellemstore virksomheder, forsknings- og uddannelsesinstitutioner
og andre organisationer omkring muligheder inden for støtte til
forskning, udvikling og innovation, finansiering, partnerskaber og internationalisering
og regler og lovgivning i EU.
De opgaver, som varetages i EEN regi, kan opdeles i tre idealtyper:
Information
Rådgivning
Partnerskaber
Information og vejledning om tilskudsmuligheder,
information om udenlandske markeder
og muligheder, CE-mærkning og EUudbud
og svar på spørgsmål om EU-regler
og – lovgivning
Rådgiverydelser og hjælp og støtte til at
udarbejde og kvalificere forsknings-, udviklings-
og innovationsprojekter, støtte og
tilskud til at udarbejde ansøgninger og støtte
til at søge finansiering i EU
Søgning af udenlandske samarbejdspartnere,
søgning efter nye teknologier i udlandet,
søgning af aftagere til danske virksomheders
teknologi og produkter og søgning efter
projektpartnere til EU projekter
Disse tre idealtyper er udviklet på baggrund af studier fra netværkenes hjemmesider,
samt interview med ressourcepersoner i netværkene og deres beskrivelse
af de arbejdsopgaver de udfører i regi af EEN. De tre opgavetyper
sammenfatter størstedelen af de opgaver som EEN-organisationerne udfører
på tværs af regions- og landegrænser.
Det er forskelligt i hvilken grad de udfører de forskellige opgavetyper, og hvor
de har deres fokus. Dette kommer i høj grad an på, hvordan netværket er organiseret.
I Slesvig-Holsten er det for eksempel den regionale investeringsbank der tager
sig af rådgivning om tilskudsmuligheder og ansøgningsproces, mens det er
erhvervs- og innovationsfremmeorganisationen, der tager sig af partnerskabsopgaven.
Informationsopgaven varetages af begge organisationer i fællesskab.
Det er især rådgivningsopgaven vi i denne analyse lægger vægt på, da det
har været en af analysens hovedmålsætninger at finde inspiration til, hvordan
man kan øge danske små og mellemstore virksomheders deltagelse i EUprojekter.
Side 7

Analysen er ikke kun en analyse af EEN, men i høj grad en analyse af, hvordan
EEN hænger sammen med det øvrige innovations- og erhvervsfremmesystem,
samt hvilke opgaver der ellers løses af EEN-organisationerne.
Der er grænser for hvor langt konsulenterne i EEN må gå, når de hjælper små
og mellemstore virksomheder. For eksempel må konsulenterne ikke skrive
ansøgninger til EU-programmer for virksomhederne. I hvert fald ikke som en
del af EEN. Der er dog ikke noget til hinder for at sådanne ydelser tilbydes
som del af et regionalt eller nationalt finansieret initiativ, eller som en markedsbaseret
ydelse, der tilbydes virksomhederne af den samme organisation.
Derfor er det interessant ikke kun at kigge på EEN men også at kigge på den
kontekst, som EEN indgår i, og hvordan EEN spiller sammen med regionernes
øvrige erhvervs- og innovationsfremmesystemer.
I vores analyse af Danmark har vi eksempelvis valgt at foretage en relativ kort
analyse af selve netværket og til gengæld fokusere på, hvordan små og mellemstore
virksomheder får rådgivning og støtte til at deltage i europæiske
forsknings-, udviklings- og innovationsprojekter i Region Midtjylland og Region
Sjælland.
På trods af EEN er der fortsat et beskedent kendskab blandt virksomhederne
til mulighederne for at søge støtte til forskning-, udvikling og innovation i EU,
og dertil kommer en række betydelige adgangsbarrierer. Som for eksempel at
finde de rigtige samarbejdspartnere, leve op til de formelle krav og regler og i
det hele taget bare at skrive en ansøgning, der har gode chancer for at opnå
støtte.
Side 8

Danmark
I Danmark findes kun et konsortium under Enterprise Europe Network. Dette
konsortium består af:
• NordDanmarks EU-kontor
• Erhvervsrådet Herning & Ikast-Brande
• Netmatch
• AluCluster
• Agro Business Park
Konsortiet omfatter et innovationsnetværk, en forskerpark, et erhvervsråd, et
EU kontor og et initiativ etableret af Ministeriet for Viden, Teknologi og Udvikling,
der er knyttet til innovationsnetværkene. Agro Business Park er en forskerpark
og et iværksættermiljø med fokus på jordbrug, fødevarer, bioenergi
og miljøteknologi. AluCluster er et innovationsnetværk.
De fem organisationer, der varetager EEN opgaverne på tværs af regionerne i
Danmark, er forskellige, hvilket også betyder, at EEN-indsatsen, både med
hensyn til indsats og fokus, varierer betydeligt på tværs af regionerne.
Kortlægning af EEN Danmark
Side 9

I Region Sjælland er der ingen lokal partnerorganisation, hvorimod netværket
er stærkt repræsenteret i Region Midtjylland med Agro Business Park i Tjele
og Århus og Erhvervsrådet Herning & Ikast-Brande i Herning.
Der er altså nogle forholdsvis store forskelle på tværs af de partnerorganisationer,
der er en del af det danske konsortium. Dette giver mulighed for lokal
tilpasning og forankring, men der er en risiko for at servicen til virksomhederne
bliver meget forskellig på tværs af partnerorganisationer.
I nogle regioner er netværket stærkt tilstede og fungerer godt, og disse regioner
får dermed også et stort udbytte af netværket. I andre regioner er netværket
slet ikke tilstede, og disse regioner får dermed et markant lavere udbytte af
netværket. I det danske tilfælde er det især Region Sjælland, der uden lokal
partnerorganisation, har fået et lavt udbytte af netværket.
Side 10

Region Midtjylland – iFacilitator
I Region Midtjylland har man etableret et tilbud om støtte og tilskud til at udarbejde
projektansøgninger ved siden af EEN. iFacilitator har siden 2009 arbejdet
for at få flere små og mellemstore midtjyske virksomheder til at deltage i
europæiske forsknings-, udviklings- og innovationsprojekter.
EU-systemet er fremmed for små og mellemstore midtjyske virksomheder. De
kender ikke til mulighederne og har ikke tid til at sætte sig ind i de ofte meget
komplicerede regelsæt, og så tror de i øvrigt ikke på, at det vil lykkes dem at få
godkendt en ansøgning, og hvorfor i alverden så overhovedet forsøge?
Denne udfordring har man gjort noget ved i Region Midtjylland med projektet
iFacilitator, som drives af Regionens EU Kontor i partnerskab med regionale
erhvervs- og innovationsfremmeaktører.
iFacilitator: service til virksomheder
• De regionale og lokale aktører udvælger og screener lokale virksomheder
med henblik på deltagelse i ansøgninger til europæiske innovationsprogrammer
• Konsulentbureauet Innovayt mødes med virksomhederne og screener
og validerer de indsamlede projektideer og tilbyder støtte til ansøgninger
for de mest lovende projekter. Denne støtte finansieres typisk
igennem forprojektmidler, således at virksomheden kun finansierer
med eget tidsforbrug.
Side 11

Kombinationen af Innovayts specialiserede viden om europæiske støtteprogrammer
og deres evne til at sælge støttemulighederne i virksomhederne og
evnen til at facilitere ansøgningsprocessen har betydet, at antallet af virksomheder,
der søger og opnår støtte, er mangedoblet. Succesraten er 37 % med
25 godkendte ud af 68 indsendte EU-ansøgninger.
For en mindre eller mellemstor dansk virksomhed kan der være en betydelig
risiko forbundet med at bruge tid og penge på at udarbejde en EU-ansøgning.
Ved at reducere denne risiko igennem forprojektmidler er det i Region Midtjylland
lykkedes at få flere virksomheder til at deltage i europæiske udviklingsprojekter.
Side 12

Region Sjælland – TIPS projektet
I TIPS projektet arbejdes der med at øge andelen af virksomheder i Region
Sjælland, som deltager i europæiske projekter. TIPS står for ”Tiltrække Innovative
Projekter til Sjælland”.
Projektet TIPS udføres af konsulentfirmaet Innovayt A/S og administreres af
Region Sjællands EU Kontor. Projektet gennemføres i samarbejde med
Væksthus Sjælland, CAT Link og repræsentanter fra de lokale erhvervsråd,
som bidrager med at udpege virksomheder, der kan have EU projektpotentiale.
Ved at involvere en bred kreds af regionale erhvervsrådgivere sker der en
kompetenceopbygning om EU-projekternes muligheder.
Projektet har været i gang siden 2012 og blev i 2013 forlænget under navnet
TIPS 2.
Der er i TIPS 1 og 2 indsendt syv EU-ansøgninger, hvoraf seks er blevet evalueret,
og fem har modtaget EU-støtte. Den samlede EU-støtte til de fem projekter
er over 70 mio. kr. Dette er den samlede støtte til de godkendte projekter.
Den samlede direkte EU-støtte til fordel for virksomheder i Region Sjælland
er på 12,5 mio. kr. Derudover medfinansierer virksomhederne og deres
internationale partnere selv med yderligere 23 mio. kr.
Projektmodellen i TIPS projektet minder meget om projektmodellen i iFacilitator,
og i begge tilfælde er en af de drivende kræfter også Innovayts specialiserede
viden om europæiske støtteprogrammer og deres evne til at sælge støttemulighederne
i virksomhederne.
Projektet har indtil videre vist, at der er virksomheder med potentiale og muligheder
for at deltage i europæiske forsknings-, udviklings- og innovationsprojekter,
men også, at de ikke søger af sig selv. Derfor er det nødvendigt at facilitere
processen, samt sikre, at der er mulighed for at finansiere forprojekter,
så det bliver mere overskueligt for små og mellemstore virksomheder at prøve
kræfter med EU- programmerne.
Med 5 tilsagn ud af 6 evaluerede ansøgninger er succesraten på et højt niveau,
og antallet af virksomheder, der opnår støtte, er mangedoblet.
Side 13

Tyskland
I Tyskland er der flere konsortier under Enterprise Europe Network. Vi har i
denne analyse valgt at fokusere på 2 eksempler, som dækker tre tyske regioner
(Bundesländer). Det ene konsortium er Enterprise Europe Network Hamburg/Schleswig-Holstein.
Konsortiet dækker regionerne Hamburg og Schleswig-Holstein
som tilsammen har 4,5 mio. indbyggere.
Det andet konsortium er Enterprise Europe Network Nordrhein-Westfalen.
Konsortiet dækker regionen Nordrhein-Westfalen, som har 17,6 mio. indbyggere
og er hjemsted for Tysklands industrielle hjerte, Ruhr-området.
Kortlægning af EEN Tyskland
Bagrunden for at vi har valgt netop disse to netværk er i tilfældet med Schleswig-Holstein,
at regionen har nogle af de samme ydre rammer som Region
Sjælland. Begge regioner er oplandsregioner til en større metropol og deler
derfor også en række grundlæggende rammevilkår, hvor den økonomiske
udvikling er tæt forbundet med udviklingen i metropolregionen.
Side 14

I tilfældet med Nordrhein-Westfalen var det via et interview med en dansk
EEN partner, der anbefalede os at kigge på organisationen ZENIT. Dette koblet
med den diskussion der har været om Danmark som produktionsland og
industriens fremtid i Danmark, fik os til at kigge på, hvad vi kan lære af en af
Europas stærkeste industriregioner.
Konsortierne består af følgende partnerskabsorganisationer:
EEN Hamburg / Schleswig-Holstein
• TuTech Innovation
• Hamburgische Investitionsund
Förderbank
• Investitionsbank Schleswig-
Holstein
• Wirtschaftsförderung und
Technologietransfer
Schleswig-Holstein
EEN Nordrhein-Westfalen
• ZENIT (Zentrum für Innovation
und Technik in NRW)
• NRW.BANK EU- und Außenwirtschaftsförderung
Det er værd at lægge mærke til, at begge netværk er en kombination af organisationer
inden for innovations- og erhvervsfremme og regionale investeringsbanker.
Side 15

Hamburg / Schleswig-Holstein
Hamburg og Schleswig-Holstein er gået sammen i et netværk på tværs af de
to regioner. Netværket er med fire partnerskabsorganisationer stærkt til stede i
begge regioner i Hamburg og i Kiel. Netværket består i hver region af en organisation
inden for erhvervs- og eller innovationsfremme og af en regional
investeringsbank.
Wirtschaftsförderung und Technologietransfer Schleswig-Holstein (WTSH) er
delstatens regionale erhvervs- og innovationsfremmeorganisation. Deres
ydelser spænder over rådgivning og sparring, investeringsfremme, hjælp til
samarbejde mellem videnskab og virksomheder og seed-finansiering til innovative
iværksættermiljøer mv.
TuTech er grundlagt af det Tekniske Universitet Hamburg-Harburg (TUHH) og
arbejder med videnoverførsel af forskningsbaseret viden fra universitet til virksomheder.
TuTech opererer på markedsvilkår og har 70 medarbejdere og
yderligere 265 i samarbejdsprojekter med TUHH og andre tyske universiteter.
De to banker er regionale investeringsbanker. Regionale investeringsbanker
er partnere i begge de tyske EEN netværk vi har inddraget i denne analyse.
Deres funktion er dels at yde lån og støtte til iværksættere og små og mellemstore
virksomheder og dels at yde lån til større udviklingsprojekter og infrastrukturinvesteringer
i de tyske kommuner.
De fire organisationer er ikke ens, men både i Hamburg og Schleswig-Holstein
er der en bank og en erhvervs- og/eller innovationsfremmeorganisation. Det
betyder, at der er en række fælles træk, ligesom en række af de ydelser, de
tilbyder til små og mellemstore virksomheder, er de samme.
Dette er med til at sikre, at der er en ensartet service på tværs af de to regioner,
selvom der i øvrigt er store forskelle på delstaten Schleswig-Holstein og
Hamburg.
Side 16

Investitionsbank Schleswig-Holstein
Hos Investitionsbank Schleswig-Holstein kan små og mellemstore virksomheder
få hjælp til at hente penge til deres udviklings- og innovationsprojekter.
Banken er delstatens regionale investeringsbank og forvalter og formidler både
regionale og nationale tilskudsprogrammer til små og mellemstore virksomheder.
Virksomhederne rådgives igennem tyske og europæiske tilskudsprogrammer i
to trin:
1. Første rådgivning har til hensigt at vurdere virksomhedens projektidé
og at teste virksomhedens parathed til at deltage i et EU-projekt. Fordi
banken samtidig er formidler af regionale og nationale støtteprogrammer
rådgives virksomheden så der er optimal chance for at få godkendt
en ansøgning.
2. Hvis virksomhedens projektidé vurderes at have gode muligheder for
at opnå EU-tilskud, får virksomheden et længerevarende rådgivningsforløb,
således at chancerne for at opnå støtte maksimeres. Banken
hjælper dog ikke virksomheden med at skrive selve ansøgningen, ligesom
den ikke har mulighed for at yde tilskud til ansøgningsskrivningen.
Banken vil derfor typisk henvise til en privat rådgiver, der indgår en aftale
med virksomheden om at skrive ansøgningen mod enten en administrativ
rolle i projektet eller en succes-fee.
Rådgivning
Ansøgning
Screening
Side 17

En anden model som ofte anvendes i Schleswig-Holstein er at få virksomhederne
involveret i universiteternes projekter, og så lade universiteterne skrive
og udarbejde ansøgningen og på den måde gøre det enkelt for virksomhederne
at deltage.
Netværket i Hamburg/Schleswig-Holstein er tæt forbundet med delstaternes
universiteter og højskoler og virker på den måde som et knudepunkt og mødested
for forskning og erhvervsliv.
Det er en udfordring at få delstatens små og mellemstore virksomheder til at
deltage i EU-projekter. Alene det, at blanketten er på engelsk, kan udgøre en
barriere.
Det er en styrke, at adgangen til regionale, nationale og europæiske tilskudsmuligheder
er samlet et sted. Det sikrer, at virksomhederne matches med de
tilskudsprogrammer, der giver de bedste muligheder for tilskud, ligesom tilskudsprogrammerne
kan kombineres på tværs og derigennem sikre synergi
og et bedre afkast på investeringen.
Side 18

Nordrhein-Westfalen
I den tyske delstat Nordrhein Westfalen danner to partnerorganisationer sammen
regionens Enterprise Europe Netværk. Netværket består af regionens
innovationsfremmeorganisation Zenit og af den regionale investeringsbank
NRW.BANK.
Zenit har siden 1984 været stedet, hvor især højteknologiske små og mellemstore
virksomheder kan få rådgivning og støtte til innovation- og internationaliseringsprojekter.
På vegne af EU, den tyske stat og delstaten Nordrhein Westfalen,
understøtter Zenit væksten i de små og mellemstore virksomheder
igennem rådgivning og med tilskudsmuligheder.
NRW.BANK varetager en række opgaver på vegne af delstatsregeringen i
Nordrhein-Westfalen og er en afgørende del af delstatens indsats for at skabe
regional økonomisk udvikling. Banken skal, uden at virke konkurrenceforvridende,
varetage en række konkrete opgaver inden for udvikling og investeringsfremme
fra traditionelle låneprodukter til specialiseret rådgivning.
Banken står klar med lån og venture kapital til nystartede virksomheder og
vækstorienterede virksomheder, og er på den måde med til at understøtte
væksten i Nordrhein-Westfalen.
Netværket i Nordrhein-Westfalen har mange ligheder med netværket i Hamburg
og Schleswig-Holstein. I alle tre delstater består netværket af en erhvervs-
og innovationsfremmeaktør og en regional investeringsbank. Kombinationen
mellem virksomhedsrådgivning og tilskudsmuligheder giver en række
fordele og er med til at give større effekt, end hvis de to ydelser stod alene.
Den tyske organisering af EEN giver gode muligheder for synergieffekter mellem
landsdækkende, regionale og europæiske programmer, og en effektiv
ressourceudnyttelse.
Side 19

ZENIT Zentrum für Innovation und Technik – Nordrhein-Westfalen
ZENIT hjælper små og mellemstore virksomheder med at udarbejde ansøgninger
til forsknings-, udviklings og innovationsprojekter i EU. Zenit er både
med i opstartsfasen når projektideen skal formuleres, og der skal findes samarbejdspartnere,
men de er også med når ansøgningen skal udarbejdes og
giver feedback på ansøgninger, således at ansøgningen har den største
sandsynlighed for at opnå støtte.
Zenit er desuden National Contact Point (NCP) for flere EU-programmer og
har dermed ekspertviden om støttemuligheder og vurderingskriterier på disse
EU-programmer.
Denne viden kommer virksomhederne til gode i den rådgivning, som de modtager
hos Zenit. Zenit skriver ikke ansøgningerne for virksomhederne men har
fokus på opgaverne omkring internationalt og teknologisk samarbejde mellem
virksomheder fra NRW og resten af Europa.
Zenit hjælper virksomheder med internationalt samarbejde og samarbejde om
teknologisk videndeling. Virksomhederne kan få assistance til at søge partnerskaber,
oprette profiler og henvisninger til andre i EEN netværket, der kan give
virksomhederne den optimale support.
I både Nordrhein-Westfalen og i Schleswig-Holstein har man delt EENopgaverne
mellem forskellige organisationer ud fra organisationernes kernekompetencer.
De organisationer, der i forvejen har rådgivning om eksport og
internationalt samarbejde til små og mellemstore virksomheder, har i tillæg til
deres regionale og nationale opdrag fået et europæisk opdrag. Dette virker
fornuftigt, da der dermed ikke opbygges parallelle ekspertsystemer.
En anden fordel af denne arbejdsdeling er, at specialiseringen medfører et
højt fagligt niveau i de ydelser, som de små og mellemstore virksomheder
modtager, og dermed oplever virksomhederne rådgivning, sparring og støtte
af høj kvalitet.
Side 20

Schweiz
I Schweiz er EEN-opgaven placeret hos organisationen Euresearch. Euresearch
er en organisation under Staatssekretariat für Bildung, Forschung und
Innovation. Det, der i Danmark svarer til Forsknings- og Innovationsstyrelsen,
og har en del ligheder med det danske Eurocenter.
Euresearch er tæt integreret med universitetsverdenen og har et hovedkontor i
hovedstaden Bern. Organisationen har regionale kontorer på samtlige universiteter
i Schweiz, i alt 10 regionale kontorer. Det giver dem både god geografisk
dækning og god adgang til forskningsmiljøerne.
Kortlægning af EEN Schweiz
Euresearch blev grundlagt da Schweiz i forbindelse med EU’s 6. rammeprogram
for forskning valgte at træde ind i rammeprogrammet på lige fod med
EU-landene. Indtil da havde schweiziske forskeres deltagelse i de europæiske
forskningsprojekter været 100 % schweizisk finansieret og uden mulighed for
at være koordinator på projekter.
Baggrunden for etableringen af Euresearch var, at man med det 6. rammeprogram
puljede schweiziske midler med EU-midler. Derfor havde man brug
for at sikre, at schweiziske forskere som minimum hentede den schweiziske
finansiering hjem. Dette har man lige siden haft stor succes med, og Euresearch
har ved at samle alle National Contact Points et sted opnået synergi og
opbygget ekspertviden, der er kommet forskerne i Schweiz til gode.
Side 21

Da EEN blev etableret i Schweiz var det derfor også oplagt at placere denne
opgave hos Euresearch, så den ekspertviden der var opbygget også kunne
komme små og mellemstore virksomheder til gode.
Selvom den schweiziske model umiddelbart synes at give optimale muligheder
for synergier ved at kombinere innovations- og erhvervsfremme og lade begge
trække i samme retning, har det dog vist sig vanskeligt at få dette til at fungere
i praksis.
Euresearch er først og fremmest universiteternes organisation og har ikke
nogen stor kontaktflade med små og mellemstore virksomheder. Denne har
man først skulle opbygge med EEN-opgaven.
Styrken i den schweiziske model ligger i den stærke regionale tilstedeværelse,
og at der i det schweiziske konsortium er særdeles tætte kontakter til forskningsmiljøerne.
Dette har man kunne anvende som springbræt til at få koblet
forskning på universiteterne med innovation i virksomhederne og støtte fra EU.
Derudover er modellen på samme tid central og decentral. På hovedkontoret i
Bern er alle de nationale contact points samlet, og ekspertviden spredes herigennem
systematisk ud til de regionale kontorer, som varetager mere konkrete
opgaver såsom vejledning og rådgivning af forskere og virksomheder.
Derved undgår man, at der opbygges parallelle ekspertsystemer inden for
erhvervs- og innovationsfremme.
Side 22

Euresearch
Hos Euresearch kan virksomheder og forskere få ekspertviden om europæiske
støttemuligheder og råd og vejledning om ansøgningsprocessen.
Det har ikke været uden udfordringer at gå fra at have fokus på forskningsprogrammer
og forskere til også at have fokus på små- og mellemstore virksomheder
og deres muligheder for støtte og internationalt samarbejde. Dette tilmed
i et land, der ikke er medlem af EU, og hvor små og mellemstore virksomheder
derfor har endnu længere til tanken om, at EU kan hjælpe deres
virksomhed.
Generelt prøver Euresearch at forene forskningsverdenen og virksomhedsverdenen.
Selvom dette ikke er uden vanskeligheder, så giver kombinationen
synergieffekter såsom netværk mellem forskningsinstitutioner og virksomheder.
Euresearch arbejder meget med at differentiere sine arrangementer, således
at de bliver specialiserede og målrettes bestemte målgrupper. For eksempel
afholder de arrangementer om ansøgninger for begyndere til mere
specialiserede arrangementer.
Euresearch arbejder både med geografisk tilstedeværelse i form af arrangementer
spredt ud over regionerne og med metoder såsom webinarer, hvor
forskere og virksomheder, der ikke kan komme til et givet arrangement, har
mulighed for at se arrangementet som webinar. 1
Når virksomhederne henvender sig til Euresearch, og det gør de ligesom i de
øvrige lande ikke af sig selv, sker den første afklaring over telefonen for at
efterprøve om henvendelsen er seriøs, og om virksomheden har potentiale.
Hvis dette er tilfældet. tilbydes virksomheden et rådgivningsforløb, hvor Eureserach
hjælper med at finde den rigtige partner, det rigtige støtteprogram og
med at kommentere på ansøgningen, således at chancerne for tilsagn maksimeres.
Euresearch har ikke selv mulighed for at hjælpe med at skrive ansøgningerne.
Ligesom i Tyskland og Holland findes der et privat rådgivermarked, der i stedet
hjælper virksomhederne med dette. I det hele taget minder selve støtten i
ansøgningsfasen meget om den tyske model, hvor man afsøger muligheder
for at koble virksomhederne på et universitet, således at de blot er medansøgere,
hvilket reducerer arbejdsbyrden med ansøgningen for virksomheden.
Alternativt allierer virksomheden sig med en privat rådgiver, der udarbejder
ansøgningen evt. mod en rolle i selve projektet bagefter eller mod en succesfee.
1 Seminar, kursus el.lign. der foregår over internettet, og hvor deltagerne ofte har mulighed
for at stille spørgsmål med det samme
Side 23

Holland
I Holland varetages EEN-opgaven af de to organisationer Syntens og
Agentschap NL. Organisationerne fungerer uafhængigt af hinanden, men er
begge finansieret gennem det hollandske økonomiministerium.
Et afgørende karakteristika for implementeringen af EEN i Holland er, at netværket
er koblet på to eksisterende store og landsdækkende organisationer.
Opgavefordelingen er tilpasset organisationernes kernekompetencer, så disse
udnyttes bedst muligt og for at skabe synergi mellem regionale, nationale og
europæiske programmer.
Kortlægning af EEN Holland (Gul=Syntens, Rød= Agentschap NL)
Side 24

Syntens hjælper små og mellemstore virksomheder med innovation, netværksdannelse
og teknologisk vidensdeling. Aktiviteterne i Agentschap NL er
centreret omkring information om EU støttemuligheder og lovgivning samt
rådgivning og vejledning om at deltage i forsknings-, udviklings- og innovationsprogrammer
i EU.
Både Syntens og Agentschap NL pointerer, at uden EEN ville den europæiske
dimension ikke blive løftet til det niveau, den er på i dag, da de ikke selv har
ressourcer til at løfte denne opgave.
Begge organisationer bemærker dog, at hollandske virksomheders kendskab
til EEN er begrænset. Dette kan skyldes, at virksomhederne opfatter EEN som
en integreret del af de to organisationer; både regionalt gennem Syntens og
mere nationalt gennem Agentschap NL. Måske er netop dette en af grundene
til EEN’s succes i Holland, da det er et vidnesbyrd om, at EEN er dybt implementeret
og fungerer som en naturlig del af det hollandske innovations- og
erhvervsfremmesystem.
Den stærke regionale tilstedeværelse i kombination med sektorspecifik viden
betyder, at netværket kan rekruttere virksomheder på tværs af hele landet,
samtidig med at der er en ensartet kvalitet i ydelserne, som virksomheder
modtager. En stærk regional forankring og sektorspecifik viden giver mulighed
for at komme ud til flere virksomheder med EEN-ydelserne. Dette ville være
svært, hvis ikke opgaven var koblet til en allerede eksisterende erhvervs- og
innovationsinfrastruktur.
Side 25

Syntens
Syntens er et innovationsnetværk for små og mellemstore virksomheder. Netværket
har eksisteret siden 1998 og er en nonprofit organisation, som bliver
finansieret dels af det hollandske økonomiministerium, og dels af brugerbetaling.
Dermed minder Syntens om innovationsnetværkene og GTS’erne i Danmark.
Der er over 300 ansatte fordelt på 14 kontorer spredt over hele Holland.
I Syntens arbejder 16 konsulenter deltids med EEN-opgaver. Resten af tiden
arbejder de med Syntens øvrige opgaver.
Syntens ydelser i EEN er primært centreret omkring europæisk innovationsog
neværksdannelse samt teknologisk vidensdeling. Dette ligger i forlængelse
af, at Syntens, uden for EEN, tilbyder de samme ydelser på nationalt basis.
Derudover har Syntens meget fokus på innovation som forretningsmodel, da
deres ydelser er meget strategisk funderet. Syntens arbejder tæt sammen
med universiteter og brancheforeninger.
Organisationen yder ikke vejledning om EU-støttemuligheder og lovgivning og
udarbejder ikke ansøgninger til EU-støtteprogrammer, ligesom de ikke har
mulighed for at yde tilskud til forprojekter.
Da Syntens har eksisteret 10 år før EEN blev etableret, og da de er spredt
over hele landet, har organisationen et stort netværk, sektorspecifik- og lokal
viden. Syntens oplever det derfor ikke som et problem, at få virksomheder er
involveret i EEN.
Dette kan også skyldes, at Syntens har en systematisk screeningsproces og
dermed kun arbejder med virksomheder, som har mindst 10 ansatte, heraf
mindst 2 højtuddannede. Ligeledes skal virksomheden have egentlige innovative
aktiviteter, dvs. de må ikke blot forhandle innovative produkter – der skal
være tale om en egentlig innovationsproduktion. Dette sikrer en høj succesrate
for de virksomheder, som deltager i EEN.
Syntens understreger, at det mest afgørende for at få små og mellemstore
virksomheder til at interessere sig for EEN, er kvaliteten af den enkelte konsulents
arbejde. Tilbuddene skal være specialiserede, på et højt fagligt niveau
og meget praktisk orienteret. Samtidig skal konsulenterne have kendskab til
og viden om de lokale virksomheder.
Det, der har skabt effekt hos Syntens, er sammenhæng mellem EENaktiviteterne
og Syntens øvrige aktiviteter. Dette skaber synergi og sikrer at
ressourcerne puljes, så de samlet giver det største afkast. Syntens kernekompetencer
bliver således udnyttet optimalt i EEN ved at have delt opgaven med
Agentschap NL.
Side 26

Agentschap NL
Agentschap NL er en organisation under det hollandske økonomiministerium.
Agentschap NL blev oprettet den 1. januar 2010 efter en sammenlægning af
tre agenturer i det tidligere økonomiministerium: EVD, Holland Patent og SenterNovem.
Agentschap NL er en stor organisation med omkring 1.500 ansatte.
Agentschap har fire kontorer i Holland og er dermed ikke så regionalt forankret
som Syntens. Hovedkontoret ligger i Haag. I Agentschap arbejder EEN konsulenterne
fuldtid med EEN-opgaver modsat Syntens.
Agentschap NL udfører forskellige opgaver for økonomiministeriet samt for
andre ministerier såsom landbrug og innovation. Disse aktiviteter er organiseret
i fem tematiske divisioner:
• NL Energi og Klima
• NL EVD International
• NL Innovation
• NL Miljø
• NL Patentmyndighed
Hos Agentschap NL kan små og mellemstore virksomheder få information og
rådgivning om EU-støtte og lovgivning, når de vil deltage i europæiske forsknings-,
udviklings- og innovationsprojekter. Agentschap NL skriver ikke ansøgninger
til EU-støtte, ligesom de ikke har programmer til at støtte ansøgningsskrivningen
økonomisk.
Denne opgave overlades i stedet til private rådgivningsbureauer, der typisk
aflønnes via et success-fee. Agentschap bidrager dog med sparring og rådgivning
i hele ansøgningsprocessen, herunder kigger ansøgningerne igennem
og påpeger eventuelle mangler og svagheder. På den måde maksimeres
chancerne for, at projekter opnår tilsagn.
Agentschap NL screener og vurderer også virksomheders projektideer og
kommer med råd til mulige samarbejdspartnere og giver feedback på projektideer.
Agentschap NL tilbyder også virksomhederne hjælp til at finde og screene
samarbejdspartnere, både når det kommer til internationalisering eller teknologisk
videnoverførsel.
Agentschap har mange ligheder med Erhvervsstyrelsen i Danmark. Fordelen
ved at have EEN tæt koblet til sådan en organisation er, at der sker en overførsel
af viden fra virksomhederne til det politiske system. Dermed kan erhvervspolitikken
tilrettelægges, så den bedst muligt understøtter formålet med
EEN. Ligeledes er der gode muligheder for at sikre samspil mellem regionale,
nationale og europæiske indsatser.
Side 27

Sverige
Tillvaxtverket er den nationale koordinator for EEN i Sverige. Det svenske
konsortium består af 15 nationale og regionale organisationer, heriblandt universiteter
og forskningsinstitutioner samt innovations- og erhvervsfremmeorganisationer.
Tillvaxtverket
Acreo AB
Stiftelsen Teknikdalen
Swerea/SWECAST
Almi Företagspartner Kronoberg AB
Almi Företagspartner Mitt AB (Jämtland/Västernorrland)
Almi Företagspartner Mälardalen AB
Business Region Göteborg AB
AB Centek
Stiftelsen Europa Institutet
Invest in Skåne AB
Swerea IVF
LänsTekniskt Centrum Kramfors LTCK
SIK Institutet För Livsmedel och Bioteknik
AB
Uminova Innovation AB
Vi har i denne analyse valgt at fokusere på Skåne-regionen, da denne region
som naboregion til København har nogle af de samme ydre rammer som Region
Sjælland.
I lighed med det danske konsortium er der på tværs af regionerne i Sverige
betydelige forskelle i hvilke organisationer, der varetager EEN-opgaven. Dette
betyder alt andet lige også, at organisationerne har forskellige forudsætninger
for at løse EEN- opgaven.
I Sverige har EEN bevidst valgt at sprede deres ressourcer, så der er mindst
en fuldtidsansat i alle regioner. Dette resulterer i en skæv fordeling af ressourcerne
i forhold til befolkningstal, da der burde være flere EEN medarbejdere
ansat i storbyerne, hvor der også er flest virksomheder. Omvendt sikres det, at
EEN udbredes til hele Sverige, og at de små og mellemstore virksomheder,
der ligger i de tyndtbefolkede dele af Sverige, også har mulighed for at opnå
støtte og indgå i europæisk samarbejde. Konsulenternes lokale kendskab til
de små og mellemstore virksomhed og netværk i regionerne er en klar fordel.
For at sikre en ensartet kvalitet i EEN-konsulenternes arbejde, benytter alle
konsulenter sig af EEN-ledelsesværktøjer. Ligeledes holder EEN Sverige en
gang årligt et fælles møde, hvor konsulenterne kompetenceudvikles. EEN
Sverige stiller krav til, at alle konsulenterne har et basis værktøjssæt til rådighed
i forhold til EU-information, -rådgivning og netværks- og partnerdannelse.
Nogle partnerskabsorganisationer mener, at dette bør gå endnu videre, og at
der eventuelt bør indføres en certificeringsordning for EEN-konsulenter.
Side 28

Kortlægning af EEN Sverige
Side 29

Skåne - Invest in Skåne
Invest in Skåne har eksisteret siden 2008 og startede seks måneder før EEN
blev indført i Sverige i 2009. Organisationen har 20 ansatte totalt, hvoraf ca. 3
medarbejdere arbejder fuldtid med EEN.
Invest in Skåne er en erhvervs- og investeringsfremmeorganisation som arbejder
med forretningsudvikling og internationalisering af små- og mellemstore
virksomheder og med at tiltrække investeringer til Skåne. Under EEN er det
først og fremmest partnerskabssøgning, teknologideling og internationalisering,
som Invest in Skåne hjælper små og mellemstore virksomheder med.
Organisationen informerer og rådgiver kun om EU-støttemuligheder og lovgivning
på et generelt niveau og har ingen ekspertviden på dette område.
I stedet henvises der til andre organisationer, der har ekspertviden om støttemuligheder
i EU som for eksempel den statslige organisation VINNOVA, der
minder lidt om Eurocenteret herhjemme. Her kan virksomhederne få information
og rådgivning om EU-ansøgninger.
Der er i Sverige en række muligheder for at opnå præfinansiering til ansøgninger
til EU-støtteprogrammer. For eksempel kan virksomheder under FP7 søge
om et ”planeringsbidrag” gennem den svenske energimyndighed (Energimyndigheten)
på op til 50.000 SEK, undtagelsesvist 75.000 SEK hvis man er koordinator
af projektet. Ligeledes kan virksomheder søge præfinansiering til at
udarbejde en ansøgning og finde samarbejdspartnere til et FP7 projekt gennem
VINNOVA. Her kan max. 60 % af de støtteberettigede omkostninger
dækkes og max. 150.000 SEK, dog med mulighed for at få 25.000 ekstra, når
forhandlingsfasen indledes.
Ligesom i Danmark har virksomheder i Sverige altså mulighed for at få økonomisk
støtte til at ansøge om støtte til forsknings-, udviklings- og innovationsprojekter
i EU.
Invest in Skåne oplever god sammenhæng mellem organisationens opgaver
med forretningsudvikling og internationalisering af små og mellemstore virksomheder
og EEN. Konsulenternes viden om og kendskab til lokale virksomheder
på den ene side og viden om mulighederne i EU på den anden side
betyder, at flere virksomheder kommer i spil til at kunne deltage i EUprogrammer.
Invest in Skåne oplever det ikke som noget problem at tiltrække små og mellemstore
virksomheder til EEN. Det er primært igennem forretningsnetværk og
konsulenternes eget netværk og kontakt med de små og mellemstore virksomheder,
at virksomhederne rekrutteres til EEN.
Side 30