You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
By- <strong>og</strong> købstadskultur<br />
Nørregade set fra nord omkring 1900. Den store skorsten til højre i billedet<br />
er Aktiebrænderiets, hvis forhus ses som nr. to bygning fra højre. I<br />
baggrunden af billedet ses Torvet med rådhuset. Postkort på Historisk<br />
Arkiv på Vendsyssel Historiske Museum.<br />
”Provstegården” fra 1773-74 i Vestergade, Hjørrings<br />
ældste tilbageværende hus, er en fornem repræsentant<br />
for 1800-tallets bindingsværksgårde. Den østvendte del<br />
af gården er indtil 1820 købmandsgård. Siden 1943 har<br />
den været en del af Vendsyssel Historiske Museum.<br />
Bassingade <strong>og</strong> Springvandspladsen<br />
I 1824 benævnes vejene til bymidten fra øst som Østergade,<br />
Søndergade <strong>og</strong> Nygade. Strømgade er på dette<br />
Bassinet på Springvandspladsen, foto fra ca. 1890.<br />
Historisk Arkiv på Vendsyssel Historiske Museum.<br />
tidspunkt kun ”mådelig” bebygget; <strong>og</strong> den er trafikalt<br />
tyndt befærdet, ”da den er hjadsket formedelst en<br />
bæk, der løber igennem den”. I forlængelse af Strømgade<br />
breder bebyggelsen sig mod øst ad Østergade;<br />
<strong>og</strong> når i 1825 frem til bygrænsen ved Bistrupgaard (nu<br />
Østergade 52), hvor østre bom markerer bygrænsen.<br />
Ved rørlægningen af Strømmen i 1827 bliver Strømgade<br />
brolagt fra Stokbroen. Senere – ved anlægget af<br />
chausséen til Aalborg <strong>og</strong> Frederikshavn i 1845-49 – når<br />
bebyggelsen frem til Springvandspladsen.<br />
Navnet Bassingade nævnes første gang i kilderne på et<br />
kort over Hjørring by fra 1842. Bassingade var en del af<br />
det nord-sydgående, sammenhængende gadeforløb<br />
fra Sct. Olai Stræde i nord til Springvandspladsen i syd,<br />
Fiskebakken - Bassingade - Strømgade.<br />
Navnet Bassingade vidner om, at der tidligere på<br />
lokaliteten er et bassin, som forsyner byens borgere<br />
med vand. Indtil 1903, hvor der anlægges et vandværk i<br />
Hjørring, må borgerne forsyne sig med vand fra Strømmen,<br />
et vandløb med udspring i et kildevæld ved foden<br />
af Sct. Olai kirkebakke. Vandet fra vældene opsamles<br />
fra 1827 i et overdækket bassin, placeret omtrent hvor<br />
Baptistkirken nu ligger. Fra bassinet ledes vandet videre<br />
til andre vandposte rundt om i byen.<br />
En af disse vandposte ligger på Torvet ved Østergade.<br />
Den består af en cirkelformet beholder, hvor det tilledte<br />
vand står op i tynde stråler, idet det er under tryk pga.<br />
niveauforskellen i forhold til kildevældet. Beholderen<br />
kaldes derfor for et springvand; <strong>og</strong> torvet får hurtigt<br />
navnet Springvandspladsen.<br />
Ved beholderen er der anbragt en hul træopstander,<br />
således at der kan tappes vand. 1858 bliver vandbeholderen<br />
omgivet med et grønmalet støbejernsgitter. Til<br />
opstanderen ved springvandsposten er der lænket et<br />
offentligt drikkekrus.<br />
Byen vokser. Der tilsluttes flere private brønde. Der<br />
flyder derfor mindre vand til springvandsbeholderen.<br />
I perioder er den ligefrem tørlagt; <strong>og</strong> i 1894 nedlægges<br />
den helt. Pladsen beholder sit navn, selvom den er<br />
uden springvand. Først i 1935 gøres ”skaden” god igen,<br />
da fontænen med drengen <strong>og</strong> søløven opstilles på det<br />
gamle springvandsplads. Fontænen, udført af billedhuggeren<br />
Axel Poulsen, står i dag på Torvet foran det<br />
gamle rådhus.<br />
Al bebyggelse i området nedrives i 1960’erne i forbindelse<br />
med en gennemgribende bysanering. Kvarteret<br />
omkring Fiskebakken <strong>og</strong> Bassingade omdannes til en<br />
ny parkeringsplads, Sct. Olai Plads. De gamle gader<br />
med de historiske navne som f.eks. Fiskebakken <strong>og</strong> Bassingade<br />
har siden da ikke eksisteret i Hjørring.<br />
Hjørring Kommune 17
Change language