3. Kulturen mellem kyst og land

By- og købstadskultur
Kortet viser, at skudehandlergårdene har samlet sig
omkring forlængelsen af Vrenstedvej ind i byen. De
er markeret med tal på kortet. Sparekassen etableres i
1871. I 1882 åbnes en metodistkirke. Den efterfølges af
realskole, privatskole og lægebolig. Apoteket oprettes
i 1884.
Bybilledet ændrer sig
Ved århundredskiftet er bybilledet begyndt at forandre
sig. Nu er der kro, badehotel, købmandsforretninger,
jernstøberi og markedsplads. I 1902 kommer et andelsmejeri
til. Den lidt uregelmæssige byplan viser fortsat
træk af den tidlige udvikling. I den ældre, vestlige del
findes øst-vestgående gader mellem husene. De er
– som typisk for tiden – dobbelthuse. Området omkring
Kilde: Lokalplan 4.2.0.0. Bevarende lokalplan for del af Løkken by.
Ndr. Strandvej og Norgesvej er eksempel på den nye
generation af små enkeltstående boliger til fiskere, som
bliver bygget i tiden efter ca. 1910.
Med åbningen af jernbanestrækningen Hjørring - Løkken
- Aabybro i 1913 får oplandet en lettere adgang
til Løkken, som i de følgende årtier udvikler sig til at
være en handels- og serviceby. Byen får stationsbypræg
med butikker og lokale virksomheder, hvilket ses
tydeligt i den nordøstlige del af byen: Nørregade og
Vendelbogade (tidl. Jernbanegade). Allerede i 1924 er
der brugsforening, flere købmænd, et jernstøberi, et
cementstøberi og et maskinsnedkeri.
Samtidig begynder badeturisterne at komme til Løkken.
Efterhånden udvikler turismen sig til at få meget
stor betydning for byens økonomiske grundlag. I 1924
er der tre større badehoteller; og man begynder at opføre
sommerhuse langs stranden sydover mod Blokhus.
I 1946 får Løkken en biograf. Omkring 1960 er der flere
badehoteller og pensionater. Gradvis får udviklingen
i turismen byen til at ændre sig. Det spores også i de
mange forretninger i de gader, der støder op til torvet.
Løkken ophører i 1963 med at være stationsby,
da jernbanestrækningen Hjørring - Løkken - Aabybro
nedlægges.
Dette er nu på vej til at ændre sig igen. Bynære campingpladser
er under omdannelse til boligområder.
Badehotellerne bliver til time share; og det vilde natteliv
for unge mennesker om sommeren, som er koncentreret
om diskoteker og barer i midtbyen, er ved at blive
afløst af andre målgrupper. Over 30 % af byens huse
har nu status som helårsbolig uden bopælspligt. Det
går i retning af mere helårsturisme, hvor flere af byens
udvalgsvarebutikker nu holder helårsåbent. Mejeriet
er nu omdannet til iscafe og modetøjsforretning. Den
tidligere isenkræmmer er blevet til bolchefabrik. Og
bagerforretningen er blevet helårsgrillbar.
6.2 Perspektivering
De centrale værdier i forhold til kulturarven er genkendeligheden
i byggeriet i forhold til de forskellige tidsperioder.
Byens erhverv og udvikling hænger til enhver tid
sammen. I dag genfindes den funktion, bygningerne
tidligere har haft umiddelbart. Flere af bygningerne
– herunder pakhus og badehoteller – fremstår med
velbevarede karaktertræk.
Som afgrænsning af dette kulturmiljø anvendes de gule
og hvide huse med rødt tegltag, som er så karakteristisk
for Løkken. Udfordringen ligger i at bevare mest muligt
af autenciteten – og så lade udviklingen og vor tids krav
til bygningsomdannelse foregå uden, at det kommer til
at skæmme oplevelsen og identiteten af Løkken.
Udsigt over Løkken
24
Kulturen mellem kyst og land