Industriens Bygninger (PDF-format)

More documents

Recommendations

Info

Fra ‘Vers une architecture’, Le Corbusier, 1923 Fra ‘Vers une architecture’, Le Corbusier, 1923 ‘Metropolis’, Fritz Lang Modsætningen til den romantiske idé om proletaren, splittelsen mellem mand og maskine og kontrasten mellem nye og gamle bygningsdele, findes i billedet af den uniformerede, ensrettede arbejder i et miljø, hvor menneske og maskine danner en enhed. Denne abstrakte figur repræsenterer det nye menneske, produktionsenheden, selve essensen af utopien om det moderne industrialiserede samfund. Man bærer uniform, har et nummer ikke et navn, er umiddelbart udskiftelig og uden individuel identitet. Alle menneskelige relationer er bortelimineret, og ens behov tilfredsstilles af statens følelsesløse repræsentanter uden hensyn til personlige ønsker. Scenarier af denne type forbindes oftest med totalitære samfund, for eksempel det sovjetiske. Den abstrakte moderne arbejder, som ofrer alt for staten, var et menneskeligt ideal, som uafladeligt blev skildret i kunst og propaganda. I vesten kender vi de uniformerede skikkelser i det sterile high-techmiljø i glas og rustfrit stål, for eksempel fra utallige science fiction-film. Verden er forvandlet til en maskine, hvor individet er en ubetydelig udskiftelig brik. Det rationelle og funktionelle udgør grundpiller i en inhuman teknokratisk samfundsorden. Opfattelsen af teknologien og rationaliteten som forudsætning for udviklingen mod et moderne samfund har fundet talrige og meget forskelligartede udtryk. Da den schweizisk/franske arkitekt Le Corbusier i 1923 udgav sin bog ‘Vers une architecture,’ vakte det stor opmærksomhed, at nogle af de referencer, han havde valgt, var atlantlinere, racerbiler og amerikanske kornsiloer. Hans pointe i bogen var, at disse ikoner fra den industrielle kultur udtrykte den rationalitet, som han mente måtte være udgangspunktet for den moderne verdens arkitektur og kultur. I Franciska Clausens billede ‘Eléments mécaniques’ fra 1926 hyldes ligeledes den perfekte maskines lydefri enkeltdele. I hendes og hendes lærermester Fernand Legérs billeder skildres teknologien og mennesket på samme måde. Menneskekroppen ses som en funktionel maskine. 16 Bygningskulturens dag 2007
‘Eléments mécaniques’, Franciska Clausen, 1926 ‘Gasometer’, Bernd og Hilla Becher I 1920erne var troen på, at industrien udgjorde det fartøj, som skulle fragte os til en moderne rationel verden, usvækket. Dog var der allerede på denne tid kritiske røster. Fritz Langs film ‘Metropolis’ fra denne periode byder på storslåede byvisioner med veje i flere lag omgivet af sværme af flyvemaskiner og luftskibe mellem skyskraberne. Men samtidig skildrer filmen gigantiske maskiner, der reducerer individet til en ubetydelig størrelse, og hvordan det undertrykkende industrielle fremtidssamfund til slut bryder sammen. I nyere tid er vores syn på teknologien blevet mere nuanceret. De tyske fotografer Bernd og Hilla Becher har i en årrække fotograferet sværindustrien. Gasbeholdere, højovne, siloer og køletårne er systematisk registreret i en typologi for industriens objekter. Alle optagelser er udført på samme måde, i sort/hvid og uden mennesker. En stille hyldest til en kultur, som er på vej til at forsvinde. Bygningskulturens dag 2007 17
Page 1: Industriens Bygninger Bygningskultu
Page 5 and 6: Forord Af kulturminister Brian Mikk
Page 7 and 8: Kunstmuseet Küppersmühle, Duisbur
Page 9 and 10: Men hvad er egentlig industribygnin
Page 11 and 12: Prøve på Hotel Pro Formas foresti
Page 13 and 14: Studenterboliger i nedlagt silo, Os
Page 15 and 16: ‘Gudruns 4. sang’, OperaNord, 1
Page 17: MKM Küppersmühle. Arkitekter: Her
Page 21 and 22: Gemini Residence, Islands Brygge. A
Page 23 and 24: en epoke til den romantiske begejst
Page 25 and 26: den industrielle kultur, og bør in
Page 27 and 28: Sjakket, Nørrebro, København. Ark
Page 29 and 30: Centrale Montemartin / Museum, Rom
Page 31 and 32: Ittah Loft, Chelsea, New York / Ark
Page 33 and 34: Syrebeholder Kemira, Nørresundby I
Page 35 and 36: Der er tale om en installation, en
Page 37 and 38: Duisburg Landschaftspark, Duisburg,
Page 39 and 40: Mur- og sporfragmenter, Islands Bry
Page 41 and 42: Bruunshaab Gamle Papfabrik, Viborg
Page 43 and 44: Anlægget skulle udover traditionel
Page 45 and 46: Van Nelle Designfactory, Rotterdam,
Page 47 and 48: Det enorme anlæg er renoveret af a
Page 49 and 50: oldbaner, svømmehal med mere, og e
Page 51 and 52: Bygningen er indvendigt organiseret
Page 53 and 54: DogA, Center for arkitektur og desi
Page 55 and 56: Kvarterhus i Holmbladsgade-kvartere
Page 57 and 58: Tate Modern, London, England / Arki
Page 59 and 60: Røda Sten, Gøteborg Udstillingsfa
Page 61 and 62: Af projekter i NDSM kan nævnes Oos
Page 63 and 64: Refshaleøen, København Fremtiden
Page 65 and 66: Men også mere traditionelle produk
Page 67 and 68: I 1995 købte Odense Kommune den of
Page 69 and 70:
Desuden skal de enkelte bydeles ide
Page 71 and 72:
IBA - Emscher Park, Ruhr, Tyskland
Page 73 and 74:
IBA-projektet har vundet internatio
Page 76:
Industriens Bygninger Bygningskultu
show all

Industriens Bygninger (PDF-format)

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?