Industriens Bygninger (PDF-format)

More documents

Recommendations

Info

I 2005 foretog Kulturarvsstyrelsen sammen med Realdania en undersøgelse af befolkningens holdning til bevarelse af kulturarven. Den viste entydigt, at hovedparten af den danske befolkning (82%) ønsker en bolig med kulturarvsværdi, og at 68% af virksomhederne mener, at kulturarven kan styrke den lokale udvikling. Viljen til bevaring i befolkningen er altså stor, men industriens bygninger har i lang tid lidt af et imageproblem. De er blevet opfattet som grimme og belastende. Denne opfattelse er imidlertid ved at vende. I forbindelse med ovennævnte undersøgelse blev der udgivet en rapport, ‘Kulturarv en værdifuld ressource for kommunernes udvikling’. Her var hovedpointen, at kulturarv, herunder de industrielle anlæg, skal ses som en ressource, en kilde til berigelse af arkitekturen og bymiljøet. Og det er netop denne tankegang, der præger de projekter for genanvendelse af industrielle anlæg, som dette hæfte præsenterer. Den gamle kedelhal, Nordkraft Aalborg Bygningskulturens dag 2007
Men hvad er egentlig industribygninger? Og hvorfor er det overhovedet en god idé at bevare og genanvende forladte og nedslidte fabrikker? Der er tale om en sammensat kategori, som rummer alt fra gamle murede produktionsbygninger og moderne betonhaller til tekniske anlæg som højovne eller siloer. I diskussionen om disse bygningers fremtid skelner man mellem bevaring og konvertering. Ved bevaring tilstræber man at fastholde så meget som muligt af anlægget i dets oprindelige tilstand, så anlægget formidler sin historie så godt som muligt. Ved konvertering ombygger man anlægget og lægger især vægt på at opnå et arkitektonisk vellykket resultat. Her kan den oprindelige bygnings konstruktioner og efterladte inventar tilføre arkitekturen en særlig identitet. Argumenterne for bevaring spænder derfor fra det kulturhistoriske hensyn til ønsket om at tilføre arkitekturen en dimension af levet liv, som nye bygninger ikke besidder. Endelig kan der være betydelige ressourcebesparelser og økonomiske fordele ved genanvendelse af bygninger. På byniveau ligger bevaring af industriens bygninger i forlængelse af en årtusindgammel tradition for at bygge videre på eksisterende anlæg, kendt helt tilbage fra det antikke Rom. At inkludere industriens efterladenskaber i en byudvikling, hvor tidligere tiders bygninger og strukturer løbende indlejres i byens fysiske udtryk, er en videreførelse af en velkendt tradition. Rundt om i verden er der anvendt vidt forskellige strategier for genanvendelse af den fysiske industrielle kulturarv. Lige fra gentænkningen af en industriel region som Ruhr-området i Tyskland, over indretningen af betydelige kulturinstitutioner som kunstmuseet Tate Modern i et tidligere kraftværk midt i London, til gennemdesignede boliger i ‘lofts’ i New Yorker stil. I mange af de udenlandske projekter finder man en anden praksis end herhjemme. <strong>Bygninger</strong>ne anvendes som de er. De nye elementer er tilføjet samtidig med, at de oprindelige dele af bygningen er bevaret i den tilstand, de blev overtaget. Resultatet er blevet rå, men funktionelle bygninger, istandsat med klar skelnen mellem nyt og gammelt. Genanvendelsen af industrielle bygninger er grebet an på vidt forskellige måder. Mangfoldigheden viser, at der ikke er et svar på opgaven, men et bredt felt af mulige løsningsmodeller. Ønsket er, at dette hæfte og de viste eksempler kan indgå i den fremtidige diskussion om de industrielle anlægs skæbne. Bygningskulturens dag 2007
Page 1: Industriens Bygninger Bygningskultu
Page 5 and 6: Forord Af kulturminister Brian Mikk
Page 7: Kunstmuseet Küppersmühle, Duisbur
Page 11 and 12: Prøve på Hotel Pro Formas foresti
Page 13 and 14: Studenterboliger i nedlagt silo, Os
Page 15 and 16: ‘Gudruns 4. sang’, OperaNord, 1
Page 17 and 18: MKM Küppersmühle. Arkitekter: Her
Page 19 and 20: ‘Eléments mécaniques’, Franci
Page 21 and 22: Gemini Residence, Islands Brygge. A
Page 23 and 24: en epoke til den romantiske begejst
Page 25 and 26: den industrielle kultur, og bør in
Page 27 and 28: Sjakket, Nørrebro, København. Ark
Page 29 and 30: Centrale Montemartin / Museum, Rom
Page 31 and 32: Ittah Loft, Chelsea, New York / Ark
Page 33 and 34: Syrebeholder Kemira, Nørresundby I
Page 35 and 36: Der er tale om en installation, en
Page 37 and 38: Duisburg Landschaftspark, Duisburg,
Page 39 and 40: Mur- og sporfragmenter, Islands Bry
Page 41 and 42: Bruunshaab Gamle Papfabrik, Viborg
Page 43 and 44: Anlægget skulle udover traditionel
Page 45 and 46: Van Nelle Designfactory, Rotterdam,
Page 47 and 48: Det enorme anlæg er renoveret af a
Page 49 and 50: oldbaner, svømmehal med mere, og e
Page 51 and 52: Bygningen er indvendigt organiseret
Page 53 and 54: DogA, Center for arkitektur og desi
Page 55 and 56: Kvarterhus i Holmbladsgade-kvartere
Page 57 and 58: Tate Modern, London, England / Arki
Page 59 and 60:
Røda Sten, Gøteborg Udstillingsfa
Page 61 and 62:
Af projekter i NDSM kan nævnes Oos
Page 63 and 64:
Refshaleøen, København Fremtiden
Page 65 and 66:
Men også mere traditionelle produk
Page 67 and 68:
I 1995 købte Odense Kommune den of
Page 69 and 70:
Desuden skal de enkelte bydeles ide
Page 71 and 72:
IBA - Emscher Park, Ruhr, Tyskland
Page 73 and 74:
IBA-projektet har vundet internatio
Page 76:
Industriens Bygninger Bygningskultu
show all

Industriens Bygninger (PDF-format)

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?