Firlængede gårde (PDF-format) - Kulturstyrelsen

Et særligt træk er de rigt udsmykkede portaler omkring porten
ind til gårdspladsen, der er markeret med svungne gavle
og hvidkalkede bånd, gesimser og lisener.
De firlængede gårde er karakteriserede af det smukke og egnstypiske
røde murværk i kombination med hvidkalkede detaljer.
Tagene er afvalmede, har i de fleste tilfælde været tækkede
med tagrør og er uden kviste i tagfladerne. Skorstene er traditionelt
udformet med sokkel, skaft og gesims og er placeret i
kip og står som regel i blank mur.
På trods af, at de store udlænger i dag er vanskelige at anvende
til deres oprindelige formål, er der endnu bevaret mange af
de firlængede anlæg, der udgør en værdifuld del af områdets
bygningskultur.
Firlængede gårde
I Vadehavsregionen findes en særlig gruppe af gårde, der er
kendetegnede af at have fire længer, der ligger samlet omkring
en gårdsplads. Anlægstypen med fire længer kendes over hele
Danmark, men de firlængede gårde i det sydvestlige Jylland
har en særlig arkitektur, byggeskik og kulturhistorie.
Som det er typisk for bebyggelsen
i den sydvestlige del af
Sønderjylland er de firlængede
gårde opført i de typiske hårdtbrændte
sten – her med rester
af hvid opstregning.
Gårdtypen er grundliggende forskellig fra den traditionelle
vestslesvigske gård, der ellers kendetegner området, og hvor
stald og bolig ligger samlet i en hovedlænge.
Det regelmæssige firlængede anlæg er karakteriseret af et selvstændigt
og udadvendt stuehus, med bearbejdede facader mod
både gaden, haven og gårdspladsen. Herudover er der tre udlænger,
hvoraf den brede lade er placeret modsat stuehuset.
Facaderne har et regulært og velordnet udtryk med regelmæssigt
placerede vinduer og et centralt placeret indgangsparti. I
tilknytning til dette er der ofte en stor gennemgående frontkvist.
I stuehuset er store korspostvinduer, der kan være opsprossede,
og i udlængerne er der ofte flad- eller rundbuede støbejernsvinduer.