26 En strøm af kvalitet.... ● El-Installation ● Døgnservice ●Din lokale El-Installatør er altid klar til at servicere både private- og erhvervskunder Tømrer- & snedkerforretning Ruddi Hansen Varmarkvej 28 6092 Sdr. <strong>Stenderup</strong> www.ab-electric.dk 75 57 12 42 / 40 42 88 78 Kolding Bedemandsforretning ● GARANTI ● TRYGHED ● SIKKERHED Vi hjælper med alt vedr. begravelse og bisættelse Få pjecerne: “Min sidste vilje” “Når nogen dør” Søren Erik Andersen (grundlagt 1897) Dyrehavegårdsvej <strong>Bjert</strong> Vestervang 3 6000 Kolding 6091 <strong>Bjert</strong> 75 52 65 77 75 57 23 38 www.se-andersen.dk
27 Sesam, Sesam... Tekst og tegning, Jens Bach Andersen Forleden var jeg ude og rydde lidt op i udhuset, der roder gerne derude, og en gang imellem skal der så lige sorteres lidt i sagerne, så man kan komme rundt. Og fruen mente også, det var på høje tid. Det mener hun altid. Jeg gik i gang. For eksempel skulle flere ting direkte smides ud, en samling brugte papkasser får man jo gerne bragt til huse henne fra Brugsen, og lidt plastikflasker, der alligevel ikke var pant på og så videre, plus en ellers meget fin flamingokasse, som jeg kom til at træde i, idet den lå med bunden i vejret, hvor jeg skulle gå, og det ene med det andet. Alt sammen ting der bare skal smides ud. Stoppet i en affaldssæk. Og den slags har vi også altid en stak liggende af, i ruller med ti styks, fra engang fruen fandt dem på tilbud et sted. Det er de her store sorte plastiksække; jeg vil mene, de er en lille meter gange en halv, der kan være en hel del affald i sådan en. Hvis man alså kan få den åbnet, og det er så dén side af sagen, det følgende handler om. Jeg fandt en rulle og rev en plastiksæk af - men kunne som sædvanlig ikke få den åbnet. Måske var jeg bare uheldig med lige netop den sæk, jeg ved det ikke, sådan er det tit. Det tynde plastik, altså posens to sider, klæber sig ligesom til hinanden, som om det kun er ét stykke plastik, og der står man så og bliver nemt lidt småirriteret. Jeg gør i hvert fald. Fumler og famler, gør man, og trækker lidt i forskellige retninger, som om det var en slags fiks og moderne, men meget tynd harmonika, der bare nægter at give lyd fra sig. Ikke at jeg kan finde ud af at spille på sådan en sjover, jeg fik bare lige tanken, da jeg udførte forbrugeroplysningstegningen her ved siden af! Men altså: Ik' en lyd. Derefter nulrer man gerne posen, meget venligt, meget længe, og puster optimistik på kanten, hvor åbningen formodes at befinde sig. Puster og puster med tørre læber i håbet om at et par dygtige luftmolekyler ubemærket kan smutte ind og ligesom bane vejen. Det kan de heller ikke. Lidt senere går man så over til at vride og krølle og ruske i hele skidtet, som om man vil klemme en tilståelse ud af et kulsort utilregneligt badedyr. Mistænkt for urent mel i posen. Ja, i både pose og sæk, ingen pjat. Ingenting hjælper. Nå, som sædvanlig nåede jeg til punktet, hvor jeg tager en dyb indånding og endevender hele balladen for at se, om den klovn til fabrikant ved en fejl har fået åbningen placeret i bunden. Det har han heller ikke. Ikke hver gang i hvert fald. Og i den forbindelse er det egentlig lidt underligt, at det i vore dage stadig er muligt at fremstille noget, der hænger så godt sammen. Jeg mener, det meste af det, man finder på at købe af moderne sager, går jo fra hinanden, bare man kikker på det. Lad mig runde af. Til sidst lykkedes det, og jeg fik smidt de brugte papkasser og andet skrammel i en sæk og blev således færdig med oprydningen i udhuset. Men jeg nåede altså også at blive ualmindelig småirriteret under åbningen af sækken, og på et tidspunkt overvejede jeg ligefrem at smide samtlige ruller med latterlige, billige sorte plastiksække ud, nu jeg var i gang. Jeg gjorde det dog ikke. Der kunne ikke være mere i den sæk, det var lykkedes mig at åbne, og jeg gad ligesom ikke mere bøvl...