Linking En retlig kvalifikation af liking i forbindelse med ...

e ophavsretligt beskyttet. Databaser kan være omfattet af det almindelige værksbegreb, men vil oftest
blot have karakter af en sammenstilling af andre værker, hvorfor den mere specielle bestemmelse om
ophavsret til samleværker i § 5 bruges. Det kan eksempelvis være en sammenstilling af musikværker
eller avisartikler. Yderligere kan en database og dens indhold nyde beskyttelse efter katalogreglen i §
71, hvis der enten er tale om en sammenstilling af et større antal oplysninger, eller hvis sammenstillingen
er resultatet af en væsentlig investering. Det kunne være en sammenstilling af data som telefonnumre,
ledige stillinger, prissammenligninger eller ejendomme. Denne regel har selvsagt fået stor relevans
i forhold til internettet, som huser massevis af tjenester og søgemaskiner, der sammenstiller omfattende
mængder data. 9
2.2 Tilgængeliggørelsesretten – ohl. § 2
Ophavsretten indebærer en eneret til at tilgængeliggøre værket for almenheden, jf. ohl. § 2, stk. 1. Dette
kan ske ved, at ophavsmanden enten spreder værket, fremviser værket offentligt eller fremfører værket
offentligt jf. ohl. § 2, stk. 3. Typeeksemplet på en fremvisning er udstilling af kunst, hvor opførsel af,
fx teaterstykker, vil være offentlig fremførelse. I relation til internettet vil det navnlig være den offentlige
fremførelse, der er relevant. Uploading af værker på internettet indebærer en offentlig fremførelse,
jf. nu udtrykkeligt ohl. § 2, stk. 4, nr. 1. 10
Ved afgrænsningen af, om noget er en tilgængeliggørelse for almenheden, må der lægges vægt på kredsen
af mulige brugere. Dette får særlig relevans i internetregi. Generelt kan der ikke opstilles en konkret
afgrænsning af, hvor mange brugere, der skal have adgang til en internettjeneste, som indeholder
beskyttede værker, for at den kan anses for tilgængeliggjort. Afgrænsningen mellem den offentlige og
private sfære har ofte været til bedømmelse hos domstolene. Hovedreglen er dog, at dersom tjenesten
er tilgængelig for personer, som ikke er omfattet af udbyderens private omgangskreds, anses den for
tilgængeliggjort. Er der tale om en internettjeneste, som kræver password eller vederlag for adgang, fx
abonnement, men hvor personkredsen, som kan erhverve password eller abonnement, ikke er begrænset
til den private sfære, vil den være offentlig i ophavsretslovens forstand. Det betyder, at selvom,
der i praksis ikke er eller kun er meget få tilmeldte brugere, vil der stadig være tale om tilgængeliggørelse
af indholdet. Det afgørende er altså det, at der sker en tilrådighedsstillelse og ikke brugerens
forhold. Dette må som udgangspunkt medføre, at selv websider, som ikke kan findes på en almindelig
søgemaskine og i øvrigt ikke markedsføres, udgør en tilgængeliggørelse. 11
2.3 Eksemplarfremstillingsretten – ohl. § 2
Ophavsmanden gives en eneret til at fremstille eksemplarer af værket, jf. ohl. § 2, stk. 1 og 2. I lovens
forarbejder er det klart præciseret, at retten også omfatter kopier i digital form. Eksemplarfremstillingsretten
er derfor bred og har selvsagt stor betydning i internetregi. Som eksempler i denne sammenhæng
kan nævnes overførsel fra CD eller DVD til harddisk, konvertering af wave-fil til mp3-format
eller af foto til jpeg- eller gif-format, uploading til og downloading fra et digitalt netværk eller anden
form for lagring.
Den automatiske lagring, der sker, når brugeren besøger en webside, kaldes caching og har været genstand
for ophavsretlige problemer, da den konstituerer en eksemplarfremstilling. Der er tale om ’de
midlertidige filer’ på computeren, som bl.a. består af HTML-dokumenter 12 og billeder, som lagres af
webbrowseren på brugerens system, for at disse nemmere kan fremvises på et senere tidspunkt. Com-
9 Trzaskowski mfl. s. 431 f., Heine mfl. s. 378 ff.
10 Trzaskowski mfl. s. 440
11 Heine mfl. s. 400
12 HTML (Hypertext Markup Language) er et opmærkningsprog, som kan læses af webbrowsere. Websider er typisk skrevet i
HTML-dokumenter, som alene indeholder koder for, hvordan elementerne deri skal vises. Browseren fremviser HTMLdokumenterne
som websider med overskrifter, farver, billeder mv. i overensstemmelse med kodeangivelserne.
RETTID 2013/Specialeafhandling 3 6