Linking En retlig kvalifikation af liking i forbindelse med ...

virkeren efter begge normer. Ohl. § 76 hjemler et straffeansvar for overtrædelse af de i bestemmelsen
angivne paragraffer, herunder §§ 2-3. I lovens § 83 fastslås det, at overtrædelse af de i § 76 angivne
paragraffer også er belagt med erstatningsansvar. Forskellen er, at strafferetlig medvirken kræver grov
uagtsomhed, jf. § 76, stk. 1, hvor erstatningsretlig medvirken blot kræver simpel uagtsomhed, jf. § 83,
stk. 1. 19
2.6 Supplement til ophavsretsloven – mfl. § 1
Markedsføringsretten bruges ofte som supplement til ophavsretten. Her vil det typisk være generalklausulen
i markedsføringslovens § 1, der påstås krænket ved siden af eksempelvis ohl. § 2. Dette kan
have sin fordel, idet den markedsføringsretlige vurdering er væsensforskellig fra den ophavsretlige.
Om et forhold strider mod god markedsføringsskik, jf. mfl. § 1, vil bero på en konkret vurdering. Hvor
der i den ophavsretlige vurdering kigges på, om handlingen ud fra nogle generelle kriterier kan siges at
ligge indenfor eneretten, vil man i den markedsføringsretlige bedømmelse se på, om handlingen i det
konkrete tilfælde tager hensyn til forbrugere, erhvervsdrivende og almene samfundsinteresser. Overfor
eksempelvis en erhvervsdrivende konkurrent vil man især kigge på, om handlingen er loyal. I denne
afvejning er det navnlig af betydning, om handlingen kan siges at have karakter af snyltning, efterligning
eller anden udnyttelse af andres indsats. 20
Kapitel 3. Redegørelse for linking – teknisk og anvendelsesmæssigt
For at kunne komme med mulige løsninger på de ophavsretlige problemer forbundet med linking, vil
det være nødvendigt først at redegøre for, hvad linking er. Dette gøres her ikke blot for at få det fornødne
kendskab til diskussionens objekt, men jeg tillader mig at gå noget dybere med definitionen i
dette særegne tilfælde, da det er en central brik i diskussionen at forstå, hvad der faktisk sker, når et
link aktiveres, og det kan være af afgørende betydning for, hvorledes man forholder sig juridisk. Kapitlet
er især relevant i forhold til tilgængeliggørelsesdiskussionen.
Linking består grundlæggende af to dele. En for brugeren synlig del samt en ikke-synlig del. Hvis man
nøjes med at se på, hvad der tilsyneladende sker ved linkaktivering, kan det ende med forkerte slutninger.
Når det derfor handler om håndtering af informationsstrømninger på internettet, bør man sætte
sig ind systemets opbygning, inden der drages konklusioner. Der kan voves den påstand, at en del af
de ældre domme og det skrevne materiale på området kan være præget af en sådan mangel 21 , ligesom
det desuden kan være en af grundene til de polariserende holdninger, der findes vedrørende linking.
Derfor skal der straks nedenfor ses på den funktionelle del af en internetadresse og dens sammenhæng
med oprettelsen af links.
3.1 URL
Internetadressen, man indtaster i sin webbrowsers adressefelt for at besøge en webside på internettet,
kaldes en URL. 22 En URL bruges således til at beskrive og identificere adressen på en bestemt ressource,
som er placeret på internettet, såsom websider, billeder, filer, dokumenter mv. Den består af en
numerisk IP-adresse, men har også en sproglig version i form af domænenavne. En URLs sproglige
struktur er opbygget således:
protokol://subdomæne.domæne.topdomæne/sti/filnavn
19 Schlüter og Plesner Mathiasen s. 518 f.
20 Udsen og Schovsbo s. 60, Madsen 2007, s. 24 ff., Trzaskowski s. 284 f.
21 Torvund s. 417 f.
22 Uniform Resource Locator. På dansk: En enhedsressourcefinder.
RETTID 2013/Specialeafhandling 3 8