Avisen - Varefakta

12
skoleavisen com 13
Kendt fra karton
Du kender dem godt i forvejen. Du har set dem på alverdens fodboldbaner,
håndboldbaner, tennisbaner og atletikbaner. Pludselig møder du dem hos den
lokale købmand. På mælkekartonerne, havregrynspakkerne og sodavandsflaskerne.
Listen over sportsstjerner, der reklamerer for bestemte fødevarer, er
lang. Men hvad betyder det, når kendte sportsfolk reklamerer for produkter, der
egentlig ikke har meget med sport at gøre? Det kan du tænke lidt over med de
her tre eksempler.
Michael Laudrup
Michael Laudrup er en af de bedste danske fodboldspillere
gennem tiderne. Han er det, man inden for reklamesproget
kalder et stærkt brand. Når Michael Laudrup
optræder i reklamefilm, hvor han rejser rundt med Ota
Solgryn-pakker i kufferten, så smitter hans positive
brand af, så flere forbrugere synes, at Ota Solgryn er et
rigtig godt produkt.
Joachim Boldsen
Det er næppe Nutella, elite-idrætsfolk skal satse på, hvis de vil klare de hårde, fysiske
strabadser, deres kroppe bliver udsat for. Men det indtryk kan man faktisk godt få, når
man ser Nutellas film med det danske herrelandshold i håndbold. Her er spillerne helt
vilde med Nutella, og Joachim Boldsen giver i reklamen Nutella æren for, at han er blevet
så god en håndboldspiller. Som barn ville han nemlig have glasset med Nutella for sig
selv, og derfor måtte han finte sig forbi resten af familien og finde et sted i huset, hvor
han kunne nyde sine Nutella-madder i fred.
Søren Larsen
Faxe Kondi har i rigtig mange år brugt kendte sportsudøvere i
deres reklamer. Det hænger sammen med, at sodavanden er
markedsført som en sportsvand, som især henvender sig til
dem, der godt kan lide at dyrke sport. Ligesom med reklamerne
for Ota Solgryn og Nutella bliver der i Faxe Kondis reklamer sat
lighedstegn mellem produktet og så det at være en aktiv og
succesrig sportsudøver.
Lokkemad og skumfiduser
I nternet
www.aktiveforbrugere.dk
– her kan du læse nyheder fra
forbrugsverdenen.
Forbrugerrådet er din
D
et kan godt være, du ikke altid får
læst hele varedeklarationen og
tjekket ingredienslisten, før du fylder
indkøbsvognen. Men varens navn kan
du som regel ikke undgå at lægge
mærke til.
Er det varens navn, der lokker
dig til at købe varen? Eller er det helt
andre ting, der skal til for at vække din
opmærksomhed?
Varens navn er en vigtig del af markedsføringen.
Men varens indpakning,
reklamer og meget mere hører også
med. Markedsføringen må ikke være
ulovlig eller vildledende, og i Danmark
holder blandt andre Forbrugerrådet øje
med, at alt går rigtigt til, så du og alle
andre forbrugere ikke bliver snydt.
Derfor har Skoleavisen talt med
formanden for Forbrugerrådet, Camilla
Hersom, for at finde ud af, hvad der
bliver gjort for at forhindre ulovlig og
vildledende markedsføring.
Hvad betyder vildledende
markedsføring?
Når en kunde bliver vildledt,
betyder det typisk, at han
bliver lokket til at købe en
vare, som han ikke ville have købt, hvis
han var blevet bedre oplyst.
Når varedeklarationen, billeder
på pakken, en reklame eller anden
information får dig til at tro noget om
maden, som ikke passer i virkeligheden,
så siger man, at du er blevet vildledt.
Forbrugerrådet arbejder for
at stoppe ulovlig markedsføring.
Men hvornår er reklamer
ulovlige?
Virksomhederne reklamerer
for at sælge så mange af deres
produkter som muligt. Men af
og til gør de det på en lidt for fantasifuld
måde. De glemmer, at fødevarer
ikke må sælges med varebetegnelser,
billeder, anprisninger, reklamer eller
andet, der ikke stemmer overens med
indholdet.
Man må for eksempel ikke skrive
›hjemmelavet‹ på en fabriksfremstillet
roulade. Man må heller ikke påstå, at en
fødevare har en helt særlig egenskab,
hvis denne egenskab faktisk også er i
alle andre tilsvarende fødevarer.
Hvem bestemmer, hvad der
er ulovligt, og hvad der er
vildledende?
Det fremgår af den såkaldte
»fødevareforordning«, som
gælder i hele EU. Og lokalt i
Danmark er det fødevareregionerne,
som holder øje med, at loven overholdes.
Hvordan holder I øje med,
om producenterne overholder
kravene?
Det gør vi på flere måder.
Vi får ofte henvendelser fra
forbrugere, der har oplevet
noget, de mener, er ulovligt eller vildledende,
og det følger vi op på. Vi tjekker
også selv i butikkerne og på internettet.
Hvad gør I, hvis I finder noget, I
mener, er ulovligt?
Når vi bliver opmærksomme
på en mulig overtrædelse,
anmelder vi den til den rette
fødevareregion. Så tager de stilling til,
om virksomheden skal have besked på
at ændre deres markedsføring.
Hvordan har Forbrugerrådet det
med sportsstjerner i reklamer?
Joachim Boldsen får penge for
at reklamere for Nutella, og
det er ikke ulovligt. Men jeg
synes, man bør diskutere konsekvenserne
af, at kendte sportsstjerner forbindes
med usunde, fedende produkter. De er
jo rollemodeller for en masse børn.
Formålet med reklamen er at få
flere til at spise mere Nutella. Og det
får dem måske til at tro, at de kommer
til at spille lige så godt håndbold som
Boldsen af den grund. Og det er nok
tvivlsomt.
Fakta om Forbrugerrådet
Forbrugerrådet har eksisteret siden
1947. Det er en organisation, der er
uafhængig af virksomheder og myndigheder,
og som varetager alle forbrugeres
interesser. På Forbrugerrådets
hjemmeside kan du få gode råd
om alt muligt fra mobiltelefonregninger
til regler for udsalg i butikkerne
– www.forbrugerraadet.dk/raad-alle/.
Du skal ikke tro på alt, hvad du ser
Når varen i supermarkedet gør sig lækker
Når du går på jagt efter varer i supermarkedet,
må du for det meste klare dig
med den information om varen, som du kan
finde på emballagen.
I supermarkedet er der ikke en
ekspedient, der har lige så meget tid til at
hjælpe dig som ham, der hjælper dig med
cowboybukser i tøjbutikken. Derfor er det
vigtigt, at kommunikationen på emballagen
er så fair som muligt over
for forbrugeren.
Det mener i hvert
fald Jesper Clement, der
arbejder på projektet
»FairSpeak«. Jesper
Clement og hans kolleger
forsker i de signaler,
fødevarernes indpakning
sender til forbrugerne.
På kontoret forestiller
FairSpeak-medarbejderne
sig, at de har en maskine,
de kan proppe alle mulige fødevarer
igennem. Maskinen fortæller, om tekst
og billeder på varen er ›fair snak‹ over for
forbrugeren.
Hvordan finder I ud af, om
emballagen er fair?
Vi leger, vi har en maskine, der står på
bordet, og så putter vi emballagen i
maskinen. Maskinen læser kommunikationen
på varen, og hvis den lyser grønt,
er det fair nok. Hvis den lyser gult, er det
i gråzonen, og hvis den lyser rødt, så er
den gal med kommunikationen på varen.
Kan du give et eksempel på,
hvornår den røde, gule
og grønne lampe lyser?
Jespers maskine lyser rødt, når varen lover mere, end den
kan holde. Men maskinen kan også lyse gult og grønt.
Den røde lampe lyser, hvis noget
er direkte snyd eller meget tæt på.
Hvis det ikke er økologisk, er det direkte
snyd at sætte øko-mærke på varen.
Men vi mener, det også kan være et
problem at bruge et ord som for eksempel
»friland« på kødvarer. Det giver
dig et billede af, at dyrene græsser
i det fri. Men hvis nu det bare er
navnet på et slagteri eller firma, der
hedder ›friland‹, og hvor dyrene ikke
går ude i det fri, så begynder det at
blive unfair. Fordi vi lægger en masse
værdier i selve navnet.
Den gule lampe kan for
eksempel lyse, når maskinen
læser navnet »Valsølille«. Det kan få
os til at tro, at varen kommer fra den
lille by Valsølille. I butikkerne kan du
købe en ganske udmærket juice, der
hedder Valsølille.
På bagsiden står der »Brämhult«.
Er varen så fra Valsølille eller
fra Brämhult? Hvis du tager ned til
Valsølille, så er der ikke noget som
helst, der ligner en virksomhed, der
fremstiller juice. Og hvis du undersøger
det på nettet, så finder du ud af,
at firmaet hører til på Avedøre Holme
i København. Og hvis du tager dertil, finder
du kun en postkasse, fordi virksomheden
faktisk ligger i Sverige.
Og hvis du så gerne vil vide, hvor
hindbærrene i deres smoothies kommer
fra, bliver det svært. Kommer
de fra Danmark? Kommer de fra
Sverige? Eller er de importeret fra
Kina? Så er vi i den gule zone, hvor
kommunikationen godt kunne
være lidt mere fair over for
forbrugeren.
Forestil dig en klassisk,
italiensk madvare, som er
fremstillet i Danmark. Man kunne
gøre varens indpakning så italiensk
som muligt. Men man kan også tydeligt
gøre opmærksom på, at den ikke er
fremstillet i Italien, men i Danmark.
Hvis man gør det sidste, lyser maskinen
helt klart grønt. Det er fair kommunikation.
Der er rigtig mange produkter i
supermarkederne, der er på den grønne
side. Der er formentlig ingen producenter,
der er ude på at snyde forbrugeren.
De vil jo gerne have, at man køber deres
produkt igen.
Hvordan reagerer maskinen på
morgenmadsprodukter, der har
tegninger af dyr og andre sjove
ting på pakken?
På mange morgenmadsprodukter er billeder
og tegninger meget dominerende,
og rigtig mange af morgenmadspakkerne
ville få maskinen til at lyse rødt.
Vi hører fra de fleste forbrugere, at
det er en stor overraskelse, at produkterne
er så usunde. Og figurerne på pakken
vildleder både børn og voksne forbrugere.
De fjerner fokus fra indholdet i varen,
og så er budskabet på pakken så fjernt
fra indholdet i varen, at maskinen helt
klart lyser rødt. Det er ikke fair snak om
produktet.
O pgaver
Hvad synes du er ›fair snak om fødevarer‹?
Forestil jer, at I i klassen har
en maskine stående magen til den,
Jesper Clement leger, han har. Find
på tre varer, som I vil køre igennem
maskinen. Lyser maskinen grønt, gult
eller rødt? Hvorfor?
Husk opgaver på nettet
L eksikon
Brand
Brand er et engelsk ord, der betyder
mærke, og som oprindeligt blev brugt
i forbindelse med brændemærkning af
køer og andre dyr. På den måde kunne
man kende forskel på, hvilke dyr der
tilhørte hvem. Reklame- og kommunikationsbranchen
har taget ordet til sig
og bruger det til at signalere, hvad det
er, et produkt eller en virksomhed helt
præcist er kendt for.
Fødevareregioner
Der er tre fødevareregioner i Danmark.
Fødevareregion Nord dækker det
nordlige Jylland. Fødevareregion Syd
dækker det sydlige Jylland og Fyn.
Fødevareregion Øst dækker Sjælland
og øerne. Fødevareregionerne
varetager blandt andet Fødevarestyrelsens
direkte kontakt med
forbrugere og virksomheder. Hvis du
finder fødevarer, der ikke overholder
reglerne, eller hvis du er blevet syg af
at spise en fødevare, kan du kontakte
den nærmeste fødevareregion.
Fødevareforordning
Fødevareforordningen er de overordnede
principper, som lovgivning om
fødevarer bygger på. For eksempel
er det ifølge fødevareforordningen
producenternes ansvar, at fødevarerne
er sikre at anvende for forbrugerne.
V idste du
:: At der findes en lov, der handler
om markedsføring, reklamer og
meget mere. Den hedder markedsføringsloven.
Den er vedtaget
af Folketinget, og underskrevet af
dronningen. Ligesom alle andre
love i Danmark.