Lokalplan for Nyborg Bymidte, facader og skilte

11
HISTORIE
Bindingsværkshuse
Nørregade nr. 5
Bygningskomplekset er en velbevaret købmandsgård,
der består af flere bygninger.
Forhuset er fra slutningen af 1800-tallet,
i tre etager og pudset. Sidehusene er i to
etager, delvist i bindingsværk af gule tavl
med rødt træværk. Ved Nørrevoldgade
står et voluminøst pakhus i tre etager fra
ca. 1800. Gennem porten er et kig igennem
hele komplekset. Hele bygningskomplekset
har en høj bevaringsværdi.
Skippergade 26
Garvergården. Huset er fredet.
Den mest markante og velbevarede bygning
i bindingsværk er Mads Lerches
Gård, Slotsgade 11. Bygningen er fredet
og en tidligere købmandsgård, der er et
fornemt eksempel på fynsk købstadsbindingsværk
fra renæssancen. Der er tre
fløje eller længer fra 1600-tallet, alle i to
stokværk. På facaden mod Slotsgade er
tavlene mønstermuret, men kalket mørkerød.
De gennemstukne bjælker er synlige
og overetagen udkraget.
Disse komplekser var oprindeligt bindingsværkshuse,
der bestod af flere bygninger og anlæg: Forhuse,
gårdsplads og pakhuse.
Efter branden i 1797 blev købmandsgårdene genopbygget,
men kun delvist i bindingsværk. Nogle få er
bevaret i Nyborg.
Klassicistiske huse
Mange af de bygninger, der blev opført i perioden efter
1797, er præget af klassicisme. De klassicistiske huse
har typisk enkle, stramme former og en regelmæssig
rytme i facadens opbygning. Huskroppene er enkle
med en regelmæssig placering af vinduesåbninger.
De mindre huse har ofte ét gesimsbånd, der dekorerer
facaden, mens de større huse er mere dekoreret
– om end behersket, med detaljer inspireret af antikken
– med murfremspring, gavlkviste eller frontoner, der
fremhæver midterpartiet, eller risalitter, der fremhæver
sidepartierne.
Detaljerne understreger facadens disponering så som
hvidkalkede vinduesindramninger, pilastre, gesimser,
konsoller samt friser. Ofte anvendes en meget fortandet
gesims: Nyborggesimsen. Mange huse fra denne
periode har afskårne hjørner og markante tagtårne.
I Nørregade, Kongegade, Korsgade og Adelgade blev
flere særligt store og fornemt udstyrede huse placeret,
ofte som små palæer. De fleste af borgerhusene var
dog ret anonyme.
Genopbygningen af byen efter bybranden i 1797 fulgte
en plan, der var inspireret af de planer, der var udarbejdet
for København. Bygningerne fik brandmure, og
adskillige grunde blev bebygget med store gårde med
luft omkring de enkelte bygninger. Mange af husene
var formodentlig typehuse, der har samme facadeopbygning.
Ikke mindst skulle husene nu opføres med afskårne
gadehjørner, hvilket sætter et tydeligt præg på
bymiljøet.
I yderkanten af bykernen blev voldgaderne bebygget
med huse i den klassicistiske tradition med gesimsbånd
og flere af de omtalte kendetegn. I Østervoldgade og
Vestervoldgade findes mange huse, der kan være typehuse.
Der er to slags, der er gennemgående: Syv fag
med indgangsdør i det midterste fag, evt. gavlkvist
samt Nyborggesims; eller en lille hustype med fire fag,
hvor døren sidder i det yderste fag.