Foreningen af Praktiserende Speciallæger ... - Lægeforeningen

More documents

Recommendations

Info

FAPS’ repræsentantskabsmøde Oktober 2009 2009-3786 Det er vigtigt at overenskomsten ikke medfører hindringer for den driftige. § 3-aftaler skal derfor blandt andet bruges til skabe fornyelse og muligheder for udvikling. Det er FAPS’ holdning, at overenskomsten skal dække alle de for de enkelte specialer relevante ydelser, og så kan man eventuelt bruge andre aftaleformer til de ekstra ydelser, der kommer herudover. Allerhelst ser vi, at der indgås § 3-aftaler vedrørende disse ekstra ydelser, da det på den måde stadig er en del af overenskomstsystemet, som blandt andet indebærer den for begge parter så bekvemme forsyningssikkerhed. Vi er dog klar over, at regionerne har en svaghed for udbudsordninger. Så længe udbudsordninger eller andre aftaleformer bruges for ydelser, som ikke allerede er omfattet af overenskomsten, kan de naturligvis også bruges som løftestang for faglig fornyelse. Men så kræver det, at regionerne i langt højere grad, end det hidtil har været tilfældet, fokuserer på kvalitetskrav. Det har nemlig for en del af de udbudsrunder, som er gennemført, virket som om, at prisen næsten har været det eneste parameter, man har vurderet tilbuddene på. FAPS – og de praktiserende speciallæger – skal selvfølgelig acceptere konkurrence som en drivkraft. Ydernummersystemet skal være ensbetydende med høj kvalitet. FAPS skal via moderniseringerne sikre, at der i foreningens regi leveres en høj faglig kvalitet. Endvidere skal FAPS støtte ikke-bureaukratiske kvalitetstiltag. Vi skal acceptere, at den enkelte special-læges ydelser og kvalitet er sammenlignelige med de ydelser, der leveres på ambulatorierne og privatklinikkerne. Vi skal acceptere løbende efteruddannelse samt indrapportering til databaser. Det er helt OK at stille kliniske kvalitetskrav – KVIS er en begyndelse. Ved at vægte kvalitet som et konkurrenceparameter, kan overenskomstsystemets fordele kvalificeres således, at der ikke kun ses på pris. Andre end os selv gør sig overvejelser om fremtiden for speciallægepraksis. I det tidlige forår varslede Danske Regioner en konference med titlen ”Speciallægepraksis i forandring”, som blev afholdt den 19. maj. Overskriften antydede selvfølgelig, at man ikke blot kunne forvente et forslag om at bevare det nuværende system, men vi var alligevel nogle stykker, som var ved at få kaffen galt i halsen, da debatoplægget så blev præsenteret. Oplægget indeholder flere gode tanker om, hvordan speciallægepraksis integreres bedre i det samlede sundhedsvæsen. Men der bliver også luftet idéer om en opdeling af specialerne i tre grupper. Man kunne lidt provokerende kalde det de egnede, de måske-egnede og de ikke-egnede specialer. Det bryder vi os ikke om. Efter FAPS opfattelse udfylder de 17 praksis-specialer hver for sig vigtige roller i sundhedsvæsenet, og der er for os at se ingen tvivl om, at samtlige 17 specialer også i fremtiden skal fungere efter overenskomsten. Nogle specialer fylder mere end andre, men for alles vedkommende vil det være århundredets selvmål at nedlægge dem som praksisspecialer. Opgaverne varetages glimrende i speciallægepraksis, og der er ingen – heller ikke i regionerne – som har et bud på, hvor og hvordan opgaverne skal løses, hvis man vælger at nedlægge et eller flere specialer. Herudover tales der i debatoplægget rigtig meget om udbudsstyring. Udbudsordninger er ikke et reelt alternativ til en overenskomst, og de er efter FAPS’ opfattelse ikke egnede til at løse de opgaver, som speciallægepraksis primært løser i dag. I speciallægelægepraksis har vi forpligtet os til at klare hele paletten, og som Mikkel Holmelund allerede sagde på konferencen, vil udbudsordninger fjerne grundlaget for mindre klinikker bestående af én eller få speciallæger og fremme oprettelse af store speciallægeklinikker, som vil koncentrere sig i de større byer. Deltagelse i udbudsrunder vil medføre en meget ujævn mængde ydelser for den enkelte speciallæge. Det vil befordre en kraftigt øget tendens til ”cream skimming”, og prisen vil være, at de mere komplicerede, kroniske og mindre økonomisk attraktive patientforløb samtidig vil blive fravalgt. Det vil også gå ud over det tætte samarbejde, som vi i dag har med almen praksis. Prøv at forestil jer, at man som gate-keeper konstant skal holde sig ajour med, hvilken Side 4 af 11
FAPS’ repræsentantskabsmøde Oktober 2009 2009-3786 speciallæge der vandt den seneste udbudsrunde af netop de ydelser, deres patient står og har behov for på et givet tidspunkt. En anden konsekvens vil være, at den enkelte speciallæge ofte kun vil kunne løse en del af opgaven og være nødsaget til at lade den alment praktiserende læge viderehenvise patienten til en ny speciallæge for at færdiggøre undersøgelser og behandlinger. Det vil gøre opgaven næsten uløselig for den alment praktiserende læge og bevirke, at patienterne kastes rundt i en visitationsmølle, mens ”det gode patientforløb” fortoner sig i det fjerne. Hvis man fjerner de ydelser, som det vil være interessant at lægge i udbud, fra overenskomsten, vil de praktiserende speciallæger blive reduceret til ”basale diagnostikere”, og ydelsessortimentet vil være barberet for faglige og økonomiske incitamenter, således at der ikke længere vil være nogen attraktiv baggrund for at drive speciallægepraksis – hverken fagligt eller økonomisk. Man er her helt inde og ødelægge fagets sjæl. Danske Regioner har understreget, at der er tale om et debatoplæg, men vi har allerede sagt, at idéer om differentiering af specialer, om udbudsordninger som afløsning for en overenskomst og om øgede muligheder for at flytte rundt med ydernumrene er helt uacceptable. Der er nedsat en arbejdsgruppe, som har til formål at se på mulighederne for samarbejde og integration mellem speciallægepraksis og sygehusene, og hvor det er ambitionen at etablere et fælles datagrundlag, som så kan danne grundlag for en diskussion om, hvordan speciallægepraksis’ fremtidige rolle i sundhedsvæsenet skal se ud. Det er en opgave, som vi er meget spændte på, og som vi tager meget alvorlig. EU forekommer for mange som en fjern og ofte noget uvedkommende størrelse. Dernede har man siden 2006 arbejdet med gennemførelse af et sundhedsdirektiv i EU. Det problematiske for FAPS ved det forslag, der foreligger, er, at en patient, som er henvist til speciallæge i et land, kan søge behandling i et hvilket som helst andet EU-land og få dækket den del af udgiften, der svarer til det, en lokal speciallæge ville have fået for samme ydelse. Det store spørgsmål i relation til ydernummersystemet er dog, om en dansk speciallæge uden ydernummer vil kunne påberåbe sig samme ret under henvisning til, at vedkommende ellers ville være udsat for diskrimination. En speciallæge uden ydernummer ville i så fald kunne operere i Danmark helt, som om vedkommende havde et ydernummer. Der er dog stadig uklarhed om, hvilken betydning det reelt vil kunne få for ydernummersystemet, idet de enkelte medlemslandes ret til at planlægge deres eget sundhedsvæsen også vejer tungt i EU. Regionerne har således overvejelser om, hvorvidt EU-retten har adkomst til overhovedet at dømme i forhold vedrørende sundhed, og betvivler således hele fundamentet for dommene. FAPS er naturligvis opmærksom på de betydelige økonomiske konsekvenser, direktivet kan få for den enkelte speciallæge, og vi vil vende tilbage med mere information, lige så snart vi ved mere. 5. Kommende overenskomstforhandlinger Ifølge den overenskomst, der gælder nu, bør de næste overenskomstforhandlinger være gennemført inden den 1. november 2010. Det betyder også, at parterne skal have udvekslet krav en gang i begyndelsen af 2010. FAPS’ bestyrelse nedsatte tidligere i år et overenskomstforberedende udvalg, bestående af Peter Bagger, Hans Heindorff og Jens Rolighed. Udvalget vil om lidt aflægge beretning for sit arbejde, så jeg vil ikke her komme nærmere ind på, hvilke tanker udvalget har gjort sig. Blot vil jeg allerede nu sige, at udvalgets overvejelser, sammen med de tilbagemeldinger, vi får fra speciallægeorganisationerne og fra de menige medlemmer, selvfølgelig vil indgå i bestyrelsens overvejelser, når de endelige krav skal formuleres. Side 5 af 11
Page 1 and 2: Formandens mundtlige beretning - FA
Page 3: FAPS’ repræsentantskabsmøde Okt
Page 7 and 8: FAPS’ repræsentantskabsmøde Okt
Page 9 and 10: FAPS’ repræsentantskabsmøde Okt
Page 11: FAPS’ repræsentantskabsmøde Okt

Foreningen af Praktiserende Speciallæger ... - Lægeforeningen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?