Flagermusene i Daugbjerg og Mønsted Kalkgruber - Naturstyrelsen

21
2. Mønsted.
2.1. Indledning.
I Mønsted er der et led mere i kæden af overvågnings sessioner end for Daugbjergs
vedkommende (se 1.2.1.), idet der ud over data fra 2003 også findes data fra 1977 (Baagøe
et al. 1988), indsamlet med samme metode (harpefældefangster og optællinger). Desuden
giver dette endnu et argument for at fortsætte med at anvende metoden i 2009 og fremover.
2.2. Fangst.
2.2.1. Materiale og metode.
Vedrørende fældernes konstruktion henvises til afsnit 1.2.1. under Daugbjerg Kalkgruber.
Ved Mønsted Kalkgruber opsattes én fælde ved den eneste udgang fra gruberne, nemlig
porten. Den øverste del af portåbningen er lukket permanent af en fastsiddende
træbeklædning, hvori der er et hul med en bredde på 35 cm og en højde på 34-37 cm, hvis
overkant udgøres af den murede portbue. Fælden blev ophængt på ydersiden af porten i 2
tynde reb, som gik gennem to kroge fastgjort i murværket over buen.
Ved fangsten observeredes, at enkelte flagermus fløj ud ved siden af fælden. Det var dels
ved portens kant mod det sydlige porttårn, dels gennem forskellige huller der er opstået ved
sammenskridning ved ydersiden og overkanten af porttårnene. Det drejede sig
skønsmæssigt om 1-2 % af det totale antal. Endvidere benytter enkelte flagermus formentlig
skorstenen fra ostelageret til udflyvning, som det også er nævnt af Egsbæk (1962). Det
betyder, at de værdier, som er beregnet ud fra fangsten, skal opjusteres med et par procent
for at få bestandsstørrelsen.
Bemandingen var normalt to personer, enkelte nætter med meget høj aktivitet var der dog
tre. Behandlingen af dyrene med hensyn til bestemmelse af art og køn, klipning af en
klospids til ”datomærkning” og notering af fangsttidspunkt foregik som beskrevet under
Daugbjerg i afsnit 1.2.1. Også beregningen af bestandsstørrelsen foregik efter helt det
samme princip.
2.2.2. Resultater.
2.2.2.1. Vandflagermus.
Der blev på de 11 nætter i perioden 17. marts til 4. maj 2009 fanget i alt 1.630
vandflagermus. Fordelingen ses på Figur 11. Allerede den 26. marts opnåedes den
maksimale værdi (601 stk.). Herefter faldt antallet jævnt, og ved den sidste fangst den 4.
maj blev der kun fanget 10 individer.
Udflyvningskurverne for de to køn er forskudt. Søjlerne på Figur 11 viser, at hannerne er i
overtal først i perioden, mens hunnerne dominerer i den sidste del af den intensive
udflyvningsperiode. Ved de allersidste fangster bliver hannerne dog igen dominerende. Set
over hele perioden var 58,0 % af de fangede dyr hanner.