Tema: Kampen om internettet - Prosa

Læserbrev
Den digitale vej til fremtidens
besparelser og afhumanisering
Debat: Der er ingen grund til, at den nuværende regering lader sig inspirere af
den tidligere regerings digitaliseringsstrategier, konstaterer det mangeårige
og aktive medlem af PROSA Niels Frølich. Han efterlyser en strategi, som tager
udgangspunkt i borgernes behov.
Kommentar af Niels Frølich,
prosabladet@prosa.dk
Den tidligere regering udsendte i 2011 sammen med Kommunernes
Landsforening og Danske Regioner en fælles strategi for digitaliseringen
af den offentlige forvaltning, "Den digitale vej til fremtidens
velfærd – Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011-2015". Der
er ingen tvivl om, at omhyggeligt gennemført kan en digitalisering
af den offentlige forvaltning bringe mange fordele for borgerne,
men det er desværre ikke det indtryk, man står tilbage med efter
læsning af digitaliseringsstrategien.
Den digitalisering løser ikke det underliggende problem: At mange
forvaltningsområder er komplekse og ikke administreres efter entydige
regler, der kan kvantificeres ned i endimensionale it-systemer.
Teknologisk marginalisering
Det er værd at huske på, som især 3F har påpeget, at rigtigt mange
danskere stadigvæk har vanskeligt ved at læse og skrive andet end
enkle tekster og allerede nu i papirforvaltningens tid har svært ved
at forstå forvaltningens skriftlige kommunikation.
Heller ikke inddragelse af borgerne eller slutbrugerne i udformning
og brug af de påtænkte digitale systemer berører strategien.
Uden en sådan inddragelse kan man med sikkerhed se frem til en
lang række it-skandaler og fiaskoer.
Retssikkerhed
På det lovgivningsmæssige område er tilgangen til digitaliseringen
helt og holdent teknisk – rapporten reflekterer ikke over, hvilke
opgaver der er velegnet til digitalisering og hvilke ikke, og ej heller
levnes der plads til overvejelser om, hvilken effekt afhumaniseringen
af forvaltningen vil have på opfattelsen af demokrati og
sammenhængskraft.
Også omkring velfærdsteknologier anlægges der et teknisk syn, og
der reflekteres ikke over den menneskelige værdighed i forbindelse
med f.eks. indførelse af vaskerobotter eller den følelse af ensomhed
og afmagt, der opstår, når man i stedet for et levende menneske
skal snakke med en maskine.
Endelig er der jo det helt grundlæggende spørgsmål: Hvorledes
afgør man, om et system afgør en sag korrekt, al den stund et system
ikke kan føle på sig selv, men blot vil gentage en eventuel fejlberegning,
fordi selve implementering af lovgivningen i programkode
er forkert? Man har jo afskaffet de erfarne sagsbehandlere, der med
baggrund i mange års praksis kan kontrollere systemerne.
Elementer til en succes
Vil man sikre grundlaget for succes i en demokratisk og brugervenlig
digitalisering af forvaltningen, er disse elementer en del af
forudsætningerne:
> > Omfattende borger- og slutbrugerinddragelse i udformning
og drift af systemerne
> > Kritiske overvejelser om, hvad der bør digitaliseres og hvad
ikke
> > Højhastighedsopkobling til alle borgereLandsdækkende uddannelsesindsats
> > Velbemandet og veludstyret hjælpesystem
Nogle bud på positive foranstaltninger er oprettelse af kommunale
digitaliseringsråd, hvor borgere og slutbrugere deltager i udformningen
af systemerne, afprøver dem og løbende deltager i tilpasning
og drift. På uddannelsesområdet kan man mobilisere frivillige,
fagforeninger til en massiv engangsindsats og man kan med fordel
uddanne hjemmehjælpere og sosu-assistenter til at kunne hjælpe
borgerne på permanent basis i hjemmet med enkle problemer forbundet
med kontakt og kommunikation med forvaltningen.
Ældre, handikappede, førtidspensionister og andre særlige grupper
skal have tilbudt gratis opkobling.
Lad os hjælpe den nye regering med en demokratisk, enkel og
brugervenlig digitalisering! ■
Prosabladet · 4 · 2012 21