01.06.2014 Views

Brug dit studieliv aktivt [s.8-15] - Prosa

Brug dit studieliv aktivt [s.8-15] - Prosa

Brug dit studieliv aktivt [s.8-15] - Prosa

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

IT-AKTUELT | noter

Folkeafstemning

kan skabe skadelige softwarepatenter

Erhvervsminister Annette Vilhelmsen (SF)

er villig til at betale 100 millioner kroner

af borgernes penge for en separat folkeafstemning,

som vil gøre det svært at få et nej

til en EU-patentdomstol. Udemokratisk og

uanstændigt, mener PROSA.

Regeringen planlægger nu en enkeltstående folkeafstemning

om en ny EU-patentdomstol til foråret. Bag

ønsket om en separat folkeafstemning ligger erhvervsministerens

forventning til, at den vil give en så lav

stemmeprocent, at det bliver lettere for regeringen at få

godkendt oprettelsen af patentdomstolen. Et nej ved en

folkeafstemning kræver nemlig, at mindst 30 procent

af samtlige stemmeberettigede stemmer nej. En af de

mulige konsekvenser af et ja til den nye patentdomstol

er, at der derved åbnes yderligere for patentering af

software - en udvikling, som PROSA ikke ønsker.

Hanne Lykke Jespersen, næstformand i PROSA, mener,

der er tale om et uanstændigt tiltag:

– Regeringen har hele tiden søgt at undgå en folkeafstemning

om dette spørgsmål. Nu, da det ikke ser ud til

at lykkes den at presse DF og Enhedslisten til et ja uden

en folkeafstemning, vil ministeren lægge folkeafstemningen

på en dag, hvor der ikke skal stemmes om andre

ting. På den måde satser de på at få en så lav stemmeprocent,

at de ad bagvejen får det ja, de hele tiden har

ønsket. Det er hamrende udemokratisk og uanstændigt.

Hun anbefaler, at ministeren sørger for at koble afstemningen

til en af de andre afstemninger, som allerede

er planlagt for 2014.

– Så ville regeringen samtidig spare de skattekroner,

som en folkeafstemning koster, siger hun.

En ny EU-patentdomstol kan ifølge Hanne Lykke Jespersen

få skadelige konsekvenser.

– Vi kan risikere, at der kommer et væld af softwarepatenter

– og at domstolen begynder at kræve dem overholdt.

Det vil bremse vækst og udvikling på it-området

i Danmark. De små og mellemstore virksomheder er

i vækst. Det er helt essentielt for Danmark, at vi ikke

spænder ben for dem.

– Tillader vi softwarepatenter, åbner vi

for, at helt almindelige virksomheder

kan sagsøges for dagligdags processer.

For eksempel anklages små virksomheder

i USA for brud på et patent, der

dækker dét at sende en scanning via

e-mail, siger næstformand i PROSA,

Hanne Lykke Jespersen.

Vikarlov kan give flere penge

Nu kan vikarer, udsendt af et vikarbureau, søge om efterbetaling

af løn, ferie med mere helt tilbage fra 2008.

Årsagen er en ny lov, gennemført pr. 1. juli 2013.

Du er kun omfattet af loven, hvis du bliver ansat som

vikar af et vikarbureau og bliver udsendt til en såkaldt

brugervirksomhed - den virksomhed, der modtager

vikaren. Der skal således være et trepartsforhold, hvor

brugervirksomheden har til opgave at lede og føre tilsyn

med de opgaver, vikaren skal udføre.

Loven gælder ikke, hvis du som vikar er omfattet af vikarbureauets

overenskomst, der er indgået imellem de mest

repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark. Såfremt

der ikke er nogen overenskomst, kan vilkårene forhandles

mellem vikaren og vikarbureauet. Kontakt PROSA, hvis du

er i tvivl om, hvorvidt du er omfattet af en overenskomst i din

kontrakt. Sørg for at få din kontrakt gennemset af PROSA,

inden du skriver under. Kontrakter og relaterede spørgsmål

kan du sende til faglig@prosa.dk.

kwn

Tildel Snowden

Nobels fredspris

Stefan Svallfors, sociologiprofessor ved

Umeå Universitet, foreslår i et åbent

brev, at whistlebloweren Edward Snowden

tildeles Nobels fredspris i 2014.

Det er det svenske lokalblad Västerbottens-Kuriren,

der kan fortælle historien om professorens

åbne brev, som har vakt international genklang. I

sin motivering for indstillingen peger professoren

på, at Edward Snowden har begået en heltemodig

indsats med store personlige omkostninger, da

han belyste USA's elektroniske overvågning - en

praksis, som bryder national lovgivning og er i

konflikt med internationale bestemmelser.

Professorens brev kan læses i sin helhed hos

Västerbottens-Kuriren

kwn

[4] Prosabladet

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!