tem a Sprogfag i Danmark år 2008-2009 - Aarhus Universitetsforlag

Mange engelsklærere har undret sig over diskrepansen mellem deres elevers skriftlige
årskarakterer og de lavere eksamenskarakterer. Det er der egentlig heller ikke
noget nyt i, og det nationale gennemsnit ser ud til at ligne tidligere tiders. Reformen
lagde imidlertid op til en højnelse af elevernes skriftlige færdigheder, og det mener
jeg ikke er sket. Jeg foreslår at det fra centralt hold undersøges hvorfor nogle elevers
skriftlige niveau er faldet markant, og om den nye karakterskala bliver brugt korrekt.
Det er for slapt blot at blive ved med at se passivt til og lade tiden vise, om der
skal justeres på elevtid eller de på faglige mål.
Fagets fremtid
Engelsk har en tryg fremtid i gymnasiet. Der er ingen tvivl om at fremtidens undervisningsmateriale
i de danske gymnasier i højere grad end nu vil være på engelsk.
Forsøg med engelsksprogede eksamenskilder i andre fag end engelsk vidner herom.
Globaliseringen og det brugerstyrede Web 2.0’s fremmarch gør det ret indlysende
(f.eks. blogs, Facebook osv.). Personligt mener jeg at gymnasiet skal satse på at
undervise i kinesisk for at fremtidssikre sprogfagene i gymnasiet. Hvem vender ikke
blikket mod Kina i disse år? Men ud over undervisning i kinesisk sprog vil jeg mene
at der er et lige så stort behov for at opnå forståelse for og viden om kinesisk kultur
og historie via engelsk.
Den rolle engelsk spiller som lingua franca i dag, vil i min verdensforståelse blot
blive større i fremtiden, og med eksemplet ovenfor vil jeg gerne understrege den altoverskyggende
rolle engelsk har i det globale samfund. Dermed mener jeg ikke at
andre sprog får en mindre væsentlig rolle; måske snarere tværtimod; for det er kendskabet
til flere sprog der skaber forudsætningerne for et udbytterigt kulturmøde.
Kommunikationen på tværs af kulturer sker imidlertid ofte via engelsk; hvor mange
har ikke hørt en dansker og svensker tale engelsk sammen, eller oplevet en dansker
der taler engelsk med en tysker, spanier, italiener, græker osv. Kommunikationens
succes afhænger imidlertid ikke kun af talerens selvforståelse, men også i høj grad af
hans indlevelse i og accept af modtagerens kulturelle bagage. Dette sker selvfølgelig
bedst via sprogstudier, men også via kulturformidling. Internettet er det oplagte
medie hertil.
Diversitet fremmer kulturforståelse. Kendskab til andres sprog og kultur både inden
for og uden for Europa fremmer mulighederne for samarbejde og samvirke, og dermed
fredelig sameksistens. Derfor skal ikke kun engelsk, men alle sprog opprioriteres
i gymnasiet, elevernes modersmål såvel som deres viden om andre sprog og
andre kulturer.
Sprogforum nummer 45, 2009
33