12. oktober 2012 - Intro til kommunikation
12. oktober 2012 - Intro til kommunikation
12. oktober 2012 - Intro til kommunikation
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
25‐10‐<strong>2012</strong><br />
Temadag<br />
Fredag d. <strong>12.</strong> <strong>oktober</strong><br />
http://odont.au.dk/uddannelse/undervisningi-psykologi-paa-odontologi/<br />
V. Britt Riber<br />
Opsamling fra sidst<br />
• Ønsker for undervisning<br />
• Repetition af stress og stresshåndtering<br />
Kommunikation<br />
Kontraktforhandling<br />
Aktiv lytning<br />
Praktisk anvendelse af teori<br />
<strong>Intro</strong>duktion <strong>til</strong> teoretiske retninger<br />
Håndtering af patienter med særlige<br />
behov<br />
Opmærksomhed på egne og gruppens<br />
signaler<br />
Offer eller aktør<br />
Interessesfære indflydelsessfære<br />
Realistisk tænkning – kognitiv<br />
omstrukturering<br />
Mindfulness og afspænding<br />
Realistisk planlægning og prioritering af<br />
opgaver<br />
• Krav og kontrol<br />
• Haster/vigtigt<br />
• Kalenderøvelse<br />
Glæde, søvn og fysisk aktivitet<br />
1
25‐10‐<strong>2012</strong><br />
<strong>Intro</strong>duktion <strong>til</strong> dagens tema<br />
Begrebsafklaring<br />
Systemiske principper for<br />
<strong>kommunikation</strong><br />
Analog og digital <strong>kommunikation</strong><br />
Budskab, perception og tolkning<br />
Kommunikationstrekanten<br />
Dialog<br />
Kommunikation med:<br />
• Patienter<br />
• Gruppelærer/chef<br />
• Medstuderende/kolleger (tværfaglig)<br />
• Medarbejdere<br />
Skriftlig og mundtlig <strong>kommunikation</strong> del<br />
af jeres daglige arbejde<br />
Forståelse for effekten af jeres måde at<br />
kommunikere på – aktivt redskab<br />
Kommunikation er udveksling af<br />
budskaber, information og perspektiver<br />
mellem to eller flere parter<br />
Al adfærd er <strong>kommunikation</strong><br />
Det er ikke muligt ikke at<br />
kommunikere!<br />
Modtageren bestemmer budskabet<br />
Intet kan ses isoleret - skal forstås i de<br />
sammenhænge og relationer det opstår i<br />
Instruktiv interaktion er umuligt (Maturana)<br />
• VI KAN IKKE DIREKTE:<br />
• Ændre andre – kun os selv!<br />
• Lære andre noget!<br />
• Låne eller give andre styrke eller energi!<br />
2
25‐10‐<strong>2012</strong><br />
Fra univers <strong>til</strong> multivers<br />
Analog <strong>kommunikation</strong> består af<br />
nonverbale budskaber – kropsholdning,<br />
mimik og stemmeføring<br />
Digital <strong>kommunikation</strong> består af budskaber<br />
– ord, vendinger, sætninger, metaforer,<br />
ordsprog<br />
Vigtigt med kongruens mellem den analoge<br />
og digitale <strong>kommunikation</strong><br />
Meta-<strong>kommunikation</strong><br />
Gennemsigtighed – erkendelse af og<br />
<strong>kommunikation</strong> om intentioner, motiver og<br />
følelser<br />
Vær opmærksom på at signalere ligeværd, ro,<br />
interesse, betænksomhed og tydelighed<br />
Du kan med fordel være opmærksom på:<br />
• at være i øjenhøjde med patienten under<br />
dialog sid ned på en stol og rejs patientens<br />
stol op<br />
• At tage mundbindet af under dialog<br />
• At tale langsomt med tydelig gestik<br />
• At vende ansigtet /kroppen mod patienten<br />
• At slukke for lampen og sætte patienten op<br />
ved længere pauser<br />
Envejs <strong>kommunikation</strong><br />
• Fjernsyn, radio, foredrag<br />
Falsk tovejs <strong>kommunikation</strong><br />
• Begrænset svarmuligheder<br />
• Begrænset muligheder for at svare<br />
?<br />
Tovejs <strong>kommunikation</strong><br />
• Fri dialog<br />
3
25‐10‐<strong>2012</strong><br />
Dialogen er en samtale gennemsyret af<br />
bestræbelsen på at nå frem <strong>til</strong> gensidig<br />
forståelse.<br />
Dialogen forudsætter, at parterne er<br />
villige <strong>til</strong> at forholde sig reflekterende <strong>til</strong><br />
sig selv, den anden og det fælles tredje<br />
Benedicte Madsen ”Organisationsudvikling gennem dialog”<br />
Nysgerrighed, udforskende og<br />
undersøgende <strong>kommunikation</strong><br />
Disinteresseret interesse; at sætte egne<br />
særinteresse og projekter <strong>til</strong> side eller<br />
tydeliggøre dem som rammesætning for<br />
samtalen<br />
Perspektivbevidsthed; parterne er<br />
empatiske og i stand <strong>til</strong> at tage hinandens<br />
perspektiv på sagen. De er endvidere<br />
tydelige omkring hvilket perspektiv der<br />
kommunikeres om hvornår<br />
Navneskilt <strong>til</strong> venstre<br />
Opmærksomhed på hvordan du kommer<br />
patienten i møde og hilser på<br />
vedkommende - imødekommenhed,<br />
professionalisme og personlige grænser<br />
Det kontraktstyrede samvær i behandlerpatienten<br />
forholdet sker indenfor bestemte<br />
rammer og på grundlag af en fælles<br />
forståelse af, hvordan behandlingen og<br />
interaktionen herunder skal foregå<br />
Psykologisk kontrakt<br />
Begge parter skal acceptere, respektere og<br />
give <strong>til</strong>sagn<br />
Begge parter kan bede om genforhandling<br />
Tandlægen har ansvaret for at fastholdelse<br />
og genforhandling af kontrakten<br />
Tydeliggøre rammerne for behandlingen<br />
I tale sætte egne behov<br />
Tydeliggøre patientens behov<br />
4
25‐10‐<strong>2012</strong><br />
Repeter reglerne for behandling på FK<br />
• Henvis gerne <strong>til</strong> den skriftlige kontrakt<br />
• Begrund betingelserne med:<br />
• Uddannelsesinstitution. Din personlige uddannelse er<br />
afhængig af at dine patienter kommer som aftalt.<br />
Kvantitative krav der skal opfyldes.<br />
• Optimale behandling af patienten. Udeblivelser<br />
forlænger behandling. I værste fald afbrydes<br />
behandling<br />
• Mange patienter på FK + lang venteliste. Forsinkelser<br />
rammer de øvrige patienter. Spildt stoletid<br />
?<br />
Patienten i fokus<br />
Spejling<br />
Generalisering og validering<br />
Tålmodighed, ro og nysgerrighed<br />
Vær interesseret i den andens oplevelse<br />
af verden gennem nysgerrig<br />
undersøgelse<br />
Bevar fokus på den andens perspektiv<br />
S<strong>til</strong> uddybende spørgsmål. Hvad, hvem,<br />
hvornår<br />
S<strong>til</strong> forståelses spørgsmål. ”Hvad forstår<br />
du ved X?, Er det rigtig forstået at ….?”<br />
Spejling er at give det <strong>til</strong>bage du ser, hører<br />
og fornemmer/mærker uden at værdilade<br />
det<br />
Spejling hjælper patienten <strong>til</strong> at blive<br />
klogere på sine udtryk og dermed følelser<br />
og oplevelser – spejling kan regulere og<br />
tydeliggøre de analoge budskaber<br />
Spejling viser patienten at du lytter og<br />
forstår vedkommendes oplevelser<br />
Verbal – nonverbal – krydsmodal – buet<br />
spejling<br />
Gentagelse af de ord eller sætninger der<br />
vurderes at være af størst betydning for<br />
patienten<br />
Opsummering af det patienten har sagt.<br />
Tjek forståelse<br />
Eks:<br />
P: ” Det er svært at få børstet tænder om<br />
aftenen.”<br />
T: ”Svært?”<br />
P; ”Ja, altså svært at tage sig sammen<br />
fordi jeg er så træt.”<br />
5
25‐10‐<strong>2012</strong><br />
Fungere som spejl ved at gentage<br />
patientens udtryk<br />
Sker ofte automatisk og er naturligt for os<br />
– især ved smil og interaktion med<br />
spædbørn<br />
Særligt nyttigt ved sproglige<br />
udfordringer – anden etnisk baggrund,<br />
børn, småt begavede<br />
Gengivelse af patientens udtryk ved hjælp af<br />
en anden <strong>kommunikation</strong>sform<br />
• man kan give en nonverbal spejling på et<br />
verbalt udtryk:<br />
• P: ”Jeg bruger meget energi på det er helt<br />
trættende.”<br />
• T: (sukker og sænker skuldrene)<br />
• Man kan give verbal spejling på adfærd<br />
(nonverbal):<br />
• T: ”Jeg lægger mærke <strong>til</strong> at du spænder lidt<br />
nu, er du nervøs?”<br />
• T: ”Du smiler, gør det dig glad?”<br />
Her anvendes jeres model af verdenen som spejl<br />
for patienten – stadig med fokus på patientens<br />
oplevelser<br />
At give <strong>til</strong>bage hvad du fores<strong>til</strong>ler dig og gør dig<br />
af tanker og overvejelser om det, patienten<br />
fortæller os<br />
At give <strong>til</strong>bage hvad du mærker og fornemmer<br />
hos dig selv. F.eks. træthed, tristhed eller<br />
forvirring<br />
• P:”Jeg bliver så nervøs og u<strong>til</strong>pas hver gang jeg skal <strong>til</strong><br />
tandlæge.”<br />
• T: ”Jeg fors<strong>til</strong>ler mig , at det er rigtig hårdt at gå og have<br />
det sådan.”<br />
• P:”Ja, jeg bruger meget energi på det og bliver helt træt.”<br />
Generalisering: at generalisere<br />
patientens oplevelse. At give udtryk for<br />
at det er ”normalt” – at du f.eks. har<br />
oplevet det med andre patienter<br />
Validering: at give udtryk for at det er<br />
okay og forståeligt at have det sådan,<br />
som patienten giver udtryk for at have<br />
det<br />
Adskiller sig fra spejling ved at være<br />
værdiladet<br />
Hvad er jeres erfaringer med spejling,<br />
generalisering og validering?<br />
Hvad er fordelene og ulemperne ved<br />
metoderne?<br />
?<br />
Hvor og hvornår kan I se dem anvendt?<br />
6
25‐10‐<strong>2012</strong><br />
Tak for i dag<br />
På gensyn 26. <strong>oktober</strong><br />
7
Change language