27.10.2014 Views

EJERSKIFTE - Kopenhagen Fur

EJERSKIFTE - Kopenhagen Fur

EJERSKIFTE - Kopenhagen Fur

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

EJERSKIFTE

Scenarie 1 - Udleje af minkfarm

Scenarie 1 - Udleje af minkfarm

I forbindelse med ejerskifte eller ophør af pelsdyrproduktionen

har mange avlere ofte et ønske om at blive

boende ved minkfarmen, eller det viser sig svært at

sælge farmen på det ønskede tidspunkt. For flere avlere

har udleje af farmen derfor været en oplagt mulighed

for at fastholde en produktion på ejendommen og sikre

sig en løbende lejeindtægt. En helt konkret mulighed er

at sælge selve minkproduktionen til lejeren, mens sælger

beholder ejerskabet til ejendommen samt eventuelt

inventar og avlsdyr. Udleje af farmen kan både være en

midlertidig eller en mere permanent form for ejerskifte.

EJERSKIFTE

TÆNK LÆNGERE

De fleste udleje af farme sker i dag til nuværende ansatte,

familie eller naboavlere. Det vil sige personer,

man allerede har et godt kendskab til, og som man har

tillid til. Uanset om der er tale om udleje til personer,

man kender mere eller mindre godt, skal der dels laves

en overdragelsesaftale om, hvilke dele af driften, som

lejer køber og dels laves en skriftlig lejeaftale om, hvad

der er aftalt mht. betaling, produktionsomfang, vedligehold,

adgangsveje mv. for at sikre klarhed over disse

aftaleforhold for begge parter.

Et eksempel på udleje af minkfarmen har været bragt

som artikel i Dansk Pelsdyravl i februar 2010. Her fortæller

Christian Søndergaard fra Øster Brønderslev,

hvorledes han fik lejet farmen ud. Og Leif Poulsen fra

Mors fortæller, hvorledes han lejede farmen af sin arbejdsgiver.

FORDELE OG ULEMPER

Udlejning af farme kan give en række fordele for avleren,

der overvejer denne løsning:

EJERSKIFTE

TÆNK LÆNGERE

• Produktionen opretholdes i forhold til kontinuitetsprincippet.

Det vil sige, at man undgår, at den oprindelige

tilladelse falder væk eller reduceres, hvis en

minkfarm står tom eller har mindre produktionsomfang

i tre år.

• Mulighed for lejeindtægt som supplement til efterløn

og pension

• Nemmere at finde en køber, da der ikke skal løftes

så høj en købesum.

• Sælger går fra at være minkavler til at være udlejer.

Omvendt kan der også være en række ulemper forbundet

med udleje af en pelsdyrfarm:

• Du skal leve med, at andre kommer på ejendommen

og farmen

• Lejer har måske ikke samme forhold til vedligehold

og orden på farmen, hvilket kan betyde en højere

værdiforringelse af farmen eller besætningen end

forventet

• Du binder dig ofte til en lejeperiode over flere år

• Det kan være svært ikke at blande sig i driften

• Genanbringelse af avance er ikke en mulighed

• Ingen succession ved senere salg af ejendom til lejer

JURA

Der skal laves en overdragelsesaftale om selve produktionen.

Aftalen skal indeholde pris og vilkår for lejers

(eventuelle) køb af dyrene, inventaret og eventuelle

beholdninger af foder. Overtager lejer forpligtigelserne i

forhold til ansatte, skal dette også fremgå af aftalen.

Når man udlejer sin minkfarm eller en del heraf, skal

man være opmærksom på følgende juridiske forhold.

EJERSKIFTE

TÆNK LÆNGERE

Er minkfarmen placeret på en landbrugsejendom, stilles

der i landbrugsloven krav til den, der skal leje farmen.

Er det hele ejendommen eller avlsbygningerne,

der skal lejes ud, er den eneste betingelse i loven, at

lejeaftalen maksimalt må løbe i 30 år. Hvis der er tale

om leje af en del af en landbrugsejendom, hvor der lejes

landbrugsjord, stilles der i loven krav om samdrift.

Det betyder, at lejeren skal drive det lejede sammen

med en hel landbrugsejendom.

Udleje af avlsbygninger er endvidere reguleret i erhvervslejeloven.

Dette gælder uanset, om minkfarmen

er beliggende på en landbrugsejendom. Erhvervslejeloven

indeholder en række bestemmelser, hvoraf de

fleste, men ikke alle, kan fraviges ved aftalen mellem

udlejer og lejer. DLBR har i samarbejde med Kopenhagen

Fur lavet et paradigme med vejledning til udleje af

farm. Heri fremgår de vigtigste punkter man skal have

aftalt mellem lejer og udlejer i relation til erhvervslejeloven,

som bør benyttes ved indgåelse af lejekontrakter

omhandlende avlsbygninger.

JURA

Det kan i det hele taget anbefales, at man søger rådgivning

ved indgåelse af lejeaftaler. Dels for at sikre, at

både landbrugslov og erhvervslejelov er overholdt, og

dels for at sikre, at lejeaftalen indeholder alle relevante

forhold, herunder:

EJERSKIFTE

TÆNK LÆNGERE

• Hvad er omfattet af aftalen?

• Hvor vidtgående er lejers brugsret?

• I hvilket omfang skal lejer vedligeholde?

• Hvor stor er lejen, og hvordan skal den betales?

• Hvad gælder ved den ene parts konkurs, sygdom

eller død?

• Hvad gælder hvis parterne bliver uenige?

Det skal aftales, om nuværende gødningsaftaler fortsætter,

eller om det er lejers egen opgave at sikre opfyldelse

af harmonireglerne.

De kommunale myndigheder skal endvidere orienteres

om, at farmen er udlejet i forhold til miljøreglerne, og

ejerskiftet af dyrene skal registreres i CHR-registret.

Lejere af farme er medlemmer af Dansk Pelsdyravlerforening

på lige fod med andre avlere.

Som lejer vil man ofte kræve en tinglysning af lejekontrakten

for derved at sikre sig mod opsigelse i utide.

Hvis det er hensigten, at lejer på et tidspunkt skal have

mulighed for at købe minkfarmen, kan det anbefales,

at der i lejeaftalen eller overdragelsesaftalen indsættes

en bestemmelse om forkøbsret eller køberet. En sådan

rettighed kan også tinglyses på ejendommen.

SKAT

Salg af selve produktionen udløser almindelige skattemæssige

konsekvenser. Bl.a. vil salg af mink, beholdninger

og inventar kunne udløse beskatning. Overdrages

produktionsrettigheder, kan disse også have

skattemæssige konsekvenser.

EJERSKIFTE

TÆNK LÆNGERE

Lejeindtægten er almindelig skattepligtig indkomst, og

den kan være både med og uden moms. Ofte bliver

man udlejer i virksomhedsordningen og afskriver på

det udlejede. Hvis der ikke er opsat separate målere

og selvstændig afregning af el og vand for lejer, er det

normalt udlejer, der afregner skatter og afgifter i sit

momsregnskab.

Hvis en farm har været udlejet, kan der ikke senere laves

succession til familie eller nære medarbejdere.

For lejer er lejen en almindelig driftsudgift, der fradrages

i produktionsåret.

FINANSIERING OG ØKONOMI

Leje af farme kræver mindre kapital end køb af en farm,

og er derfor ofte brugt som en vej for nye avlere til at

komme i gang med en minkproduktion. Normalt anbefales

det, at lejer køber avlsdyr og det rullende inventar.

Men der er eksempler på leje af både det rullende inventar

og besætningen. Især i de tilfælde, hvor lejer har

svært ved at finansiere et køb.

Konjunkturbestemt leje afhængig af skindprisen er ofte

brugt. Her er anbefalingen, at man følger prisniveauet

for danske skind solgt på Kopenhagen Fur. I ”Vejledning

om leje af farme” er vist eksempler på konjunkturbestemt

leje.

EJERSKIFTE

TÆNK LÆNGERE

Betaling for leje er normalt månedligt eller kvartalsmæssigt

forud. I enkelte tilfælde følger betalingen auktionsterminerne,

således at der betales, når lejer får

udbetalt enten provenu fra auktionen eller forskud på

hvalpe og skind.

Lejer kan opnå hvalpe- og skindforskud på de almindelige

betingelser i Kopenhagen Fur.

VARIATIONER

Der er eksempler på, at en medarbejder lejer en del

af farmen og får løn for at passe den resterende del af

farmen. I forhold til udlejer og lejers kreditorer, kræver

det en skarp opdeling af farmen og besætningen, således

at der ikke er tvivl om, hvem der ejer hvilke dyr.

I forbindelse med ansættelsen skal laves en ansættelsesaftale

som ved alle andre ansættelser.

Det anbefales, at selve ansættelsen ikke er knyttet

sammen med leje af en del af farmen. Det vil sige, at

man er ansat, uanset om man har lejet en del af farmen

eller ikke. Modsat kan lejekontrakten godt være bundet

op på, at man er ansat på farmen. Ophører ansættelsen,

er der også mulighed for at bringe lejen til ophør

efter nærmere aftalte betingelser.

Hvis farmen sælger avlsdyr, skal der være klare aftaler

om, hvorledes dette håndteres.

Erhvervsparken 1 • 9700 Brønderslev

Tlf: 9624 2424 • mail@landbonord.dk

Heden

Fjorden &

rådgivningscenter

Birk Centerpark 24 • 7400 Herning

Tlf: 9629 6666 • info@hflc.dk

John Tranums Vej 25 • 6705 Esbjerg Ø

Tlf: 7660 2100 • info@jlbr.dk

Damsbovej 11 • 5492 Vissenbjerg

Tlf: 7015 9900 • kontakt@centrovice.dk

Agro Food Park 15 • 8200 Aarhus N

Tlf: 8740 5000 • vfl@vfl.dk

Langagervej 60 • 2600 Glostrup

Tlf: 4326 1000 • mail@kopenhagenfur.com

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!