DANSK PELSDYRAVL - Kopenhagen Fur

Dansk 

Pelsdyravl 

Medlemsblad for 

dansk pelsdyravlerforening 

#6 september 2011 

FORSKNING OG RÅDGIVNING STYRKES / AVLSDYRBANK MED FLERE MULIGHEDER / 

ARKITEKTER I DEN GYLDNE PELSNÅL / KONTROLRAPPORTER BLIVER PÆNERE 

DEN 

HÅBET GYLDNE skal TILBAGE I 

PLASMACYTOSE-KAMPEN 

PELSNÅL 

Nr. 6. SEPTEMBER 2011 1

Bestyrelse 

Formand 

Pelsdyravler Tage Pedersen 

Troldhøjvej 6, 8722 Hedensted 

Tlf.: 7585 2222 / 7589 5626 (privat) 

Fax: 7641 9244 / Mobil: 2968 0000 

tpe@kopenhagenfur.com 

NÆSTFORMAND 

Pelsdyravler John Papsø 

Duelundvej 7, 8620 Kjellerup 

Tlf.: 8688 3213 / Fax: 8688 3813 / Mobil: 4018 3213 

jpa@kopenhagenfur.com 

Pelsdyravler Jørgen Westergaard 

Nørredigevej 79, Gjøl 

9440 Aabybro 

Tlf.: 9827 7414 / Mobil 4057 7414 

wpfarm@mail.tele.dk 

Pelsdyravler Henning Christensen 

Ølufgaardsvej 51, 6715 Esbjerg N 

Tlf.: 7511 7838 / Mobil: 2267 7838 

hh@christensen.mail.dk 

Pelsdyravler Knud J. Vest 

Frederiksborgvej 541, 4040 Jyllinge 

Tlf.: 4678 8392 / Fax: 4673 2504 / Mobil: 4057 8877 

kjv@kopenhagenfur.com 

Pelsdyravler Lars Eilertsen 

Petersmindevej 130, 8520 Lystrup 

Tlf.: 8622 1103 / Fax: 8622 8883 / Mobil: 2334 0471 

lei@kopenhagenfur.com 

Pelsdyravler Karsten Beltoft Jørgensen 

Mosbækvej 48, 9240 Nibe 

Tlf.: 9866 6226 / Mobil: 2065 0280 

kbj@kopenhagenfur.com 

LEDENDE MEDARBEJDERE 

ADM. DIREKTØR 

Torben Nielsen 

Tlf.: 4326 1041 

tn@kopenhagenfur.com 

ØKONOMIDIREKTØR 

Kåre Alfsen, Tlf.: 4326 1410 

ka@kopenhagenfur.com 

KOMMUNIKATIONSCHEF 

Sander Jacobsen 

Tlf.: 4326 1063 / Mobil: 2268 0932 

sja@kopenhagenfur.com 

SEKRETARIATSCHEF 

Lars Skjoldegaard 

Tlf.: 4326 1021 / Mobil: 2268 0907 

lsk@kopenhagenfur.com 

KOPENHAGEN FUR AVLERSERVICE 

Direkte tlf. 4326 1255 

farmerservice@kopenhagenfur.com 

LANDSDELSFORENINGER 

Nordjyllands Pelsdyravlerforening 

Pelsdyravler Karsten Beltoft Jørgensen 

Mosbækvej 48, 9240 Nibe 

Tlf.: 9866 6226 / Mobil: 2065 0280 

kbj@kopenhagenfur.com 

Sekretær: 

Hans Henrik Møller, Kopenhagen Rådgivning 

Midtjyllands Pelsdyravlerforening 

Pelsdyravler John Papsø 

Duelundvej 7, 8620 Kjellerup 

Tlf.: 8688 3213 / Fax: 8688 3813 / Mobil: 4018 3213 

jpa@kopenhagenfur.com 

Sekretær: 

Vilhelm Weiss, Kopenhagen Rådgivning 

Fyn og Sydjyllands Pelsdyravlerforening 

Pelsdyravler Henning Christensen 

Ølufgaardsvej 51, 6715 Esbjerg N 

Tlf.: 7511 7838 / Mobil: 2267 7838 

hh@christensen.mail.dk 

Sekretær: 


Sjællands Pelsdyravlerforening 

Pelsdyravler Knud J. Vest 

Frederiksborgvej 541, 4040 Jyllinge 

Tlf.: 4678 8392 / Fax: 4673 2504 / Mobil: 4057 8877 

kjv@kopenhagenfur.com 

Sekretær: 


FAGLIGE FUNKTIONER 

Kopenhagen Rådgivning 

Agro Food Park 15, Skejby, 8200 Aarhus N 

Tlf.: 7213 2800 

UDVALG FOR FORSKNING OG RÅDGIVNING 

John Papsø (formand), Tlf.: 8688 3213 

Kent Troldtoft Pedersen, Tlf.: 9738 6451 

Karsten Beltoft Jørgensen, Tlf.: 9866 6226 

Jørgen Westergaard, Tlf.: 9827 7414 

Jens Arne Kristiansen, Tlf.: 6269 1785 

Henning Christensen, Tlf.: 7511 7838 

Knud Vest, Tlf.: 4678 8392 

Flemming Stjernegaard, Tlf.: 2041 2401 

Jørgen Pedersen, Tlf.: 7585 2222 

Niels Erik Halgaard, Tlf.: 9743 5410 

Kaj Kristensen, Tlf.: 7517 0183 

Rådgivningschef Hans Henrik Møller 

Tlf.: 7213 2803 / Mobil 2532 0154 

hhm@kopenhagenfur.com 

Sekretær Mette Mellergaard 

Tlf.: 7213 2802 / mme@kopenhagenfur.com 

RÅDGIVNING TIL PELSDYRAVLERE 

Landskonsulent Michael Sønderup 

Tlf.: 7213 2808 / Mobil: 2033 4263 

msn@kopenhagenfur.com 

Specialkonsulent Henrik Bækgaard 

Tlf.: 7213 2807 / Mobil: 4186 1307 

hbk@kopenhagenfur.com 

Konsulent Vilhelm Weiss 

Tlf.: 7213 2812 / Mobil: 4073 4941 

vwe@kopenhagenfur.com 

Konsulent Bente Krogh Hansen 

Tlf.: 7213 2809 / Mobil: 4186 1309 

bkh@kopenhagenfur.com 

Konsulent Maria Sylvest Blæsbjerg 

Tlf.: 7213 2804 / Mobil: 4186 1304 

msb@kopenhagenfur.com 

Konsulent Vibeke Hagelskær Lund 

Tlf.: 7213 2805 / Mobil: 4186 1305 

vlu@kopenhagenfur.com 

Konsulent Elna Mortensen 

Tlf.: 7213 2806 / Mobil: 4186 1306 

emo@kopenhagenfur.com 

RÅDGIVNING TIL FODERCENTRALER 

Landskonsulent Mikael Lassén 

Tlf.: 7213 2811 / Mobil: 4025 3059 

tml@kopenhagenfur.com 

Konsulent Mette-Line Christiansen 

Tlf.: 7213 2810 / Mobil: 4186 1310 

mlc@kopenhagenfur.com 

Kopenhagen forskning 

Agro Food Park 15, Skejby, 8200 Aarhus N 

Tlf.: 7213 2800 

forskning@kopenhagenfur.com 

Afdelingschef: Peter Foged Larsen 

Kopenhagen farm 

Herningvej 112 C, 7500 Holstebro 

Tlf.: 9613 5700 / Fax: 9613 5714 

farm@kopenhagenfur.com 

Dyrlæge: Tove Clausen 

Tlf.: 7213 2814 

Forsøgsleder: Mette Schulin-Zeuten 

Tlf.: 7213 2815 

kopenhagen Diagnostik 

Langagervej 74, Postboks 1465, 2600 Glostrup 

Tlf.: 4326 1001 

Driftfaglig afdeling 

Afdelingschef Jørgen Østergaard 

Tlf: 4326 1003 / Fax: 4326 1010 / Mobil: 4070 0418 

andre 

Ræveavlerforeningen 

Formand: Georg Larsen 

Birkevej 46, Hornum, 9600 Års 

Tlf.: 9866 1545 

NORDJYLLANDS CHINCHILLAFORENING 

Formand: Henrik Larsen 

Langoddevej 6, 9750 Østervrå 

Tlf.: 9895 1033 

MIDTJYLLANDS CHINCHILLAFORENING 

Formand: Karen D. Hansen 

Vilhelm Skyttes Vej 7, Vium, 8620 Kjellerup 

Tlf.: 9772 3722 

DC2 SYD 

Formand: Johannes Edlefsen 

Vestervang 6, Jejsing, 6270 Tønder 

Tlf.: 7473 4480 

SJÆLLANDS CHINCHILLAFORENING 

Formand: Hans Erik Ploumann Johansen 

Bahhe Chinchilla 

Rekkendevej 14, Allerslev, 4720 Præstø 

Tlf.: 5599 6290 

DANSKE PELSDYRAVLERES VETERANKLUB 

Formand: Bent Fogtmann 

Jernkærvej 8, 6770 Ribe 

Tlf.: 7542 0838 

DTU VETERINÆRINSTITUTTET 

Hangøvej 2, 8200 Aarhus N 

Tlf.: 3588 6819 kl. 8.30-16.00 / Fax: 3588 6901 

(Indsendelse af materiale skal ske gennem 

praktiserende dyrlæge) 

DET POLITISKE FODERUDVALG 

Bestyrelsen for Dansk Pelsdyr Foder A/S 

Formand: Jørgen Pedersen 

Sole Minkfoder A/S, Kærvej 45, Gl. Sole, 

8722 Hedensted 

Tlf.: 7585 2222 

DANSK PELSDYR FODER A.m.b.a. 

Udbyhøjvej 63, 8900 Randers 

Tlf.: 8642 7422 / Fax: 8641 1466 

Direktør: Mogens Mørch Søndergaard 

Mobil: 4010 1559 / ms@dpf-as.dk 

ANALYSELABORATORIET 

Herningvej 112, Tvis, 7500 Holstebro 

Tlf.: 9743 5611 / Fax: 9743 5277 

Laboratorieleder: Bent Munkøe 

Mobil: 4056 0436 / bm@dpf-as.dk

KOPENHAGEN FUR 

Langagervej 60 

2600 Glostrup 

Tlf.: 4326 1000 

kopenhagenfur@kopenhagenfur.com 

kopenhagenfur.com 

Dansk Pelsdyravl 

72. årgang 


2600 Glostrup 

Tlf.: 4326 1060 

info@kopenhagenfur.com 

Redaktion 

Torben Nielsen Tlf.: 4326 1041 

(ansvarshavende) 

Sander Jacobsen Tlf.: 4326 1063 

(kommunikationschef) 

Søren Jespersen Tlf.: 4326 1289 

(media manager) 

Mick Madsen Tlf.: 4326 1061 

(redaktør) 

Marie Grabow Westergaard Tlf.: 7213 5045 

(journalist) 

Josephine Hald Tlf.: 4326 1419 

(journalist) 

Dansk Pelsdyravl er fagblad for pelsdyravl. 

Bladet udsendes til samtlige medlemmer af 

Dansk Pelsdyravlerforening, til opdrættere i 

udlandet samt til institutioner i ind– og udland. 

Annoncering 

Kathrine Engberg Tlf. 4326 1112 

ken@kopenhagenfur.com 

Artikler og annoncer til bladet skal være hos 

redaktionen senest den 25. i måneden forud for 

udgivelsen. Læserbreve må fylde max 1 side 

i bladet. Større faglige indlæg optages efter 

forudgående aftale. 

Dansk Pelsdyravl udkommer otte gange om 

året omkring den 20. i månederne januar, 

februar, marts, april, juni, september, oktober og 

november i et oplag på 4000 eksemplarer. 

INDHOLDSFORTEGNELSE 

LEDER: SATS PÅ VIRKSOMHEDEN DANMARK 5 

NY ORGANISERING SKAL STYRKE PELSDYR-FAGLIGHED 6 

KØB DINE AVLSDYR PÅ NETTET 12 

DET NØDVENDIGE INDKØB AF AVLSDYR 16 

KVALITET TÆLLER I KREDITVURDERINGEN 18 

KVALITETSKLUMME 21 

TÆNL AVLSDYR IND I BUDGETTET 22 

UNDGÅ KOLDT VAND I BADEKARRET 24 

ARKITEKT-STUDERENDE ER MED I DEN GYLDNE PELSNÅL 25 

NY BESTYRELSESMEDLEM VIL KÆMPE 

MOD ”DEN SATANS PLAGE” 28 

EN POSITIV PLASMACYTOSE-ÅND OVER JYLLAND 30 

DRØMMEN OM AT FODRE TIL VINTER 32 

MIDTVEJSSTATUS PÅ PLASMACYTOSEPROJEKTET 38 

SUNDHEDSTILSTANDEN I DANSK PELSDYRAVL 42 

KONTROLRAPPORTERNE BLIVER PÆNERE 46 

LANDBRUGSSKOLER FLOKKES OM MINKAVL 48 

NYT UDVIKLINGSPROJEKT STYRKER MODEBRANCHEN 52 

GYLLEBEHOLDERE SKAL HAVE ALARMER 54 

GUIDE: SÅDAN BLIVER DU AVLER-AKTIVIST 56 

PELSGOLF 2011 58 

Løsabonnement på Dansk Pelsdyravl 

Eva Andersen: Tlf. 4326 1062 

Design, produktion og tryk 

Datagraf 

NAVNENYT 60 

AKTUELT 62 

Forsidefoto 

Annette Rørbæk Pedersen har kun haft dyr på 

sin farm i Nordjylland en enkelt vinter, siden hun 

overtog farmdriften i 2006. Bekæmpelsen af 

plasmacytose i dansk pelsdyravl tager nu endnu 

et skridt fremad med flere mulige initiativer i spil. 

Foto: AJS Nielsen 

ISSN 0011-6424 


INVESTER I 

SOLENERGI 

HØJT AFKAST, LAV RISIKO 

Obton Solenergi Italien er en pulje af solcelle anlæg, der er 

færdigbyggede og i drift. Investeringen kendetegnes ved: 

Gennemsnitligt årligt udbytte på 15% 

Kun anlæg, der allerede er taget i drift 

Høj sikkerhed og gennemskuelig risikoprofil 

Få mere information eller rekvirer materiale på www.obton.com 

eller kontakt Obton A/S på tlf. 86 26 12 00, obton@obton.dk. 

Toldkammeret · Nordhavnsgade 1 · DK-8000 Aarhus C 

Tlf. 86 26 12 00 · Fax 86 26 12 70 · obton@obton.com 

www.obton.com 

Danmarks førende udbyder 

Obton A/S anser solcelleparker som en god og sikker investering med en meget lav grad af konjunkturfølsomhed, 

hvorfor vi er stolte af at kunne tilbyde denne mulighed til mindre og mellemstore investorer, 

der normalt ikke ville have adgang til denne type aktiver. Interessen for solenergiprojekterne er meget stor, 

og i foråret 2009 var det første solprojekt, Obton Solenergi A/S, en realitet. Det har siden udviklet sig til, 

at Obton A/S i dag er Danmarks mest seriøse og professionelle udbyder af solenergiprojekter. Sammen 

med flere end 300 investorer er der investeret i mere end 20 solcelleanlæg i Spanien, Italien og Tyskland.

SATS PÅ 

VIRKSOMHEDEN 

DANMARK 

LEDER 

Af Tage pedersen 

tpe@kopenhagenfur.com 

Det er ikke opmuntrende nyheder, vi har 

kunnet læse, se og høre henover foråret 

og sommeren. Diverse rapporter og analyser 

peger i retning af, at den globale 

økonomi ikke arter sig helt, som vi kunne 

have håbet på, og den spæde økonomiske 

fremgang, som kunne skimtes 

efter den globale finanskrise, ser ud til at 

være gået i stå mange steder. 

Økonomer har bl.a. forklaret denne nye 

situation med ringe aktivitet på det amerikanske 

boligmarked og gældskrise i 

lande som Grækenland, Irland, Spanien 

og Portugal. I sådan en situation er det 

naturligt at overveje, hvad sådan et scenarie 

kan få af betydning for ens egen 

virksomhed, og i den henseende er det i 

hvert fald positivt for os i pelsbranchen, 

at problemerne er mest markante i de 

’gamle’ vestlige økonomier. Vores største 

aftagermarked, Kina, præsterer igen 

tocifrede vækstrater, og selv om den 

kinesiske økonomi også bliver påvirket 

af, hvordan landets eksportmuligheder 

til Vesten udvikler sig, synes Kina fortsat 

at have et godt greb om, hvilke knapper 

der skal skrues på for at sikre fortsat 

vækst. 

Det samme er ikke tilfældet i Danmark. 

Når dette blad udkommer, har vi overstået 

et folketingsvalg, men uanset om 

regeringen er rød eller blå, er Danmarks 

økonomiske udfordringer massive. Imidlertid 

har de senere års svage økonomi 

betydet, at politikere og interesseorganisationer 

er begyndt at stille det afgørende 

spørgsmål: ”Hvad skal Danmark 

leve af i fremtiden?” Alvoren i spørgsmålet 

har også vundet genklang i befolkningen, 

og valgkampens helt store tema er 

således noget så konkret og afgørende 

som dansk økonomi efter et årti, hvor 

mere værdiladede diskussioner har præget 

folketingsvalgene. 

For os pelsdyravlere er det et godt og relevant 

emne, for det er jo indlysende, at 

vores erhverv har noget at bidrage med 

til dansk økonomi – også i fremtiden. 

Vi er verdensledende på en lang række 

parametre, og det er en position, som 

danske politikere – røde eller blå – bør 

sørge for, at vi kan beholde. Minkavl er 

en dansk spidskompetence, og i enhver 

moderne virksomhed vil topledelsen 

stimulere spidskompetencerne. Sådan 

som den globale verden fungerer nu om 

dage, giver det mening at betragte et 

land som en virksomhed i konkurrence 

med andre virksomheder. Derfor bør 

politikerne også sørge for, at rammevilkårene 

i Danmark bliver bedre. 

Sagsbehandlingstider og lettere adgang 

til at udvide pelsproduktionerne er 

nærliggende områder at styrke, for det 

er selvfølgelig, når en virksomhed har 

medvind, at førerpositionen skal udbygges. 

Nu, hvor den globale virkelighed 

har tvunget magthaverne til at stille de 

nødvendige spørgsmål om, hvordan vores 

velfærd skal finansieres i fremtiden, 

er det så bare spørgsmålet, om magthaverne 

også har modet til at gennemføre 

de nødvendige ændringer. Men uanset 

farven på regeringen ser vi i dansk pelsdyravl 

frem til fortsat at arbejde for en 

sund dansk økonomi. 


Vejen fra forskning til farmpraksis skal gøres kortere, og derfor er bindeleddet mellem de to, nemlig pelsdyrrådgivningen, nu blevet organiseret direkte under 

Kopenhagen Fur. Her huldvurderer pelsdyrrådgiver Michael Sønderup mink på en farm. Foto: Jesper Clausen 

AKTUEL 

PELSDyr- 

FORSKNING 

I DANMARK 

Anvendelse af fibre i foderet til 

huldstyring i vinterperioden 

På Kopenhagen Farm udfører Kopenhagen 

Forskning (Tove Clausen) 

et projekt om tilsætning af fibre i 

foderet til huldstyring i vinterperioden, 

således at der opnås en mæthedsfølelse 

hos tæverne, selv om 

de slankes til parring. 

Sænkning af proteinniveau 

På Kopenhagen Farm udfører 

Kopenhagen Forskning (Tove 

Clausen) projekt om sænkning af 

proteinniveauet og visse aminosyrer 

i standard og wild-mink for at 

vurdere effekten på kvalitet og størrelse. 

Desuden udføres langtids-selektionsforsøg 

for at fremavle mink, 

der klarer sig godt på foder med 

lavt proteinniveau i vækstperioden. 

Fravænningstidspunktets betydning 

for bid blandt mink hvalpe 

Tove Clausen undersøger fravænningstidspunktets 

betydning for bid 

blandt minkhvalpe samt registreringer 

af dødsårsager for minkhvalpe 

fra fødsel til august. Det foregår på 

Kopenhagen Farm. 

Miljøbelastning fra anvendelsen 

af minkgylle 

Kopenhagen Forskning og Peter 

Foged Larsen gennemfører et 

forskningsprojekt vedrørende 

miljøbelastning fra anvendelsen 

af minkgylle på agermark i samarbejde 

med de Nationale Geologiske 

Undersøgelser for Danmark 

og Grønland, GEUS (Ole Stig 

Jacobsen). Forskningen foregår på 

Kopenhagen Farm 

6 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

NY ORGANISERING 

SKAL STYRKE 

PELSDYR-FAGLIGHED 

Pelsdyrrådgivningen er flyttet fra Videncentret under Landbrug 

& Fødevarer og ind under Kopenhagen Fur-paraplyen. Meningen 

med den nye struktur er at få mere forskningsbaseret viden ud i 

det daglige arbejde på farmene. 

FAGLIGHED 

af Mick Madsen 

mim@KOPENHAGENFUR.COM 

De har fået nye telefonnumre, men ellers 

er det ikke til at se forskel. De danske 

pelsdyrrådgivere arbejder stadig ud fra 

Skejby ved Aarhus, men i løbet af sommeren 

er pelsdyrrådgiverne begyndt 

at spise frokost i Skejby sammen med 

medarbejdere fra Forsøgsfarm Vest, og 

de fælles måltider er på en måde et symbol 

på den forandring, som Kopenhagen 

Fur har ønsket ved at samle pelsdyrforskere 

og -rådgivere i Skejby. 

– Vi har længe gerne villet have en tættere 

kommunikation mellem rådgivere 

og forsøgsmedarbejdere. Fordelen er, 

at det giver et større fagligt forum, siger 

næstformand i hovedbestyrelsen og 

formand for Udvalg for Forskning og 

Rådgivning John Papsø. I sin enkelthed 

er formålet med den nye organisationsstruktur 

at få mere forskningsbaseret 

viden ud på farmene – og omvendt at få 

flere input og ideer fra farmene frem til 

forskerne. 

– Hvis der nu er en rådgiver, som gerne 

vil have noget undersøgt, fordi han har 

fået nogle ideer fra sine farmbesøg, så 

kan han få vendt det med det samme, 

fordi han spiser frokost sammen med 

forskerne, siger John Papsø og peger 

på, at forskningen også kommer tættere 

på avlerne, fordi det først og fremmest 

er pelsdyrrådgiverne, som skal formidle 

forskningsresultaterne videre til avlerne. 

Omvendt kan pelsdyrrådgiverne med 

fordel formidle ideer, frustrationer og 

behov tilbage til forskerne, så de forskningsprojekter, 

der sættes i søen, har 

basis i den virkelighed, avlerne befinder 

sig i. 

– Det skaber en synergieffekt – tingene 

hænger bedre sammen, siger John 

Papsø, og det er rådgivningschef Hans 

Henrik Møller enig i: 

Måling af ammoniakfordampning 

fra gødningsrenden 

På Kopenhagen Farm gennemføres 

undersøgelse til udvikling af 

metode til måling af ammoniakfordampning 

fra gødningsrenden. 

Desuden vurderes foderets sammensætning, 

syretilsætning til foderet 

og temperatur m.m. for at reducere 

ammoniakfordampningen. 

Selektion for tilpasning til 

gruppeindhusning: 

På Københavns Universitet (Leif 

Lau Jeppesen) undersøges det om 

kampadfærd eller anden adfærd, 

der udvises i løbet af efteråret, kan 

bruges som selektionskriterium. På 

Aarhus Universitet (Peer Berg) undersøges 

det, om bidmærkerne på 

lædersiden af skindene kan anvendes 

som kriterium for en familiebaseret 

avl efter bedre tilpasning til 

gruppeindhusning. Det skønnes, at 

projektet kan afsluttes i 2012 efter 

tre generationers selektion. 

Stereotypi og temperament 

Tidligere forsøg med selekterede 

linjer har vist, at højt stereotyperende 

mink er mindre frygtsomme 

end lavt stereotyperende mink, og 

at stereotypi derfor ikke utvetydigt 

kan relateres til dårlig velfærd. Københavns 

Universitet (Leif Lau Jeppesen) 

undersøger i 2012 om denne 

sammenhæng mellem stereotypi 

og frygt kan genfindes hos mink i 

en almindelig farmproduktion. 

Minks tilpasning til etagebure 

i praksis 

Formålet er, at undersøge om 

der allerede i praksis er udviklet 

minkstammer med en høj social 

tolerance og dermed tilpasning 

til gruppeindhusning i etagebure. 

Projektet foregår i samarbejde mellem 

Aarhus Universitet (Steffen 

Hansen) og Kopenhagen Forskning 

og foregår på fire private farme 

med gode erfaringer med brug af 

etagebure. Projektet vil blive rapporteret 

i 2012. 


Jeg tror, vi får en væsentlig stærkere 

faglig afdeling ud af det her. 

John Papsø, hovedbestyrelsesmedlem 

– Det er en god ide at tage de faglige ting 

og slå dem sammen. Jeg håber på, at 

forskere og rådgivere får en mere fælles 

tilgang til avlerne. Det skulle gerne betyde, 

at vi bliver bedre til at servicere og 

rådgive avlerne. Det er jo det, der er hensigten, 

siger Hans Henrik Møller, som har 

delt kontor med medarbejdere fra Pelsdyrerhvervets 

Forsøgs- og Forskningscenter 

(PFC – nu Kopenhagen Farm) siden 1. 

juli – dog afbrudt af sommerferien. 

– Det har faktisk været rigtig godt. Så 

har der været en eller anden avler, der 

ringer, og så kan man lige spørge Tove 

(Tove Clausen fra det tidligere PFC, 

red.) om det, fordi hun sidder lige ved 

siden af. 

TÆTTERE PÅ KOPENHAGEN FUR 

Pelsdyrrådgivningen har indtil nu hørt 

under landsdelsforeningerne, mens 

finansieringen har været delt mellem 

landsdelene, Kopenhagen Fur og brugerbetaling. 

Det har dog været afgørende 

for konstruktionen, at landsdelene 

er stærkt repræsenteret med 7 ud af 11 

medlemmer i det nye Udvalg for Forskning 

og Rådgivning. 

Organisatorisk har rådgivningen i nogle 

år været administreret fra Videncentret 

for Landbrug i Skejby. Det er der således 

ændret på, og pelsdyrrådgiverne kan nu 

kalde sig ægte Kopenhagen Fur-medarbejdere. 

Også den ændring er sket for at 

styrke fagligheden i erhvervet. 

– Rådgiverne kommer tættere på Kopenhagen 

Fur. På den måde kan de, der 

kommer på farmene, bedre dele deres 

erfaringer med huset. Jeg tror, vi får en 

væsentlig stærkere faglig afdeling ud af 

det her, siger John Papsø. 

Pelsdyrrådgiverne bliver dog boende 

hos Videncentret i Skejby, og det er især 

sket for at beholde kontakten til det landbrugsfaglige 

miljø. 

– Det er en væsentlig begrundelse, 

at vi sidder tæt på dem, der arbejder 

med miljølovgivning. Rammevilkår og 

den slags. Ved at sidde i Skejby har vi 

stadig en faglig indgang til Landbrug & 

Fødevarer og et stærkt netværk omkring 

miljøspørgsmål, siger Hans Henrik Møller, 

som også peger på, at lokationen 

betyder, at der er nem adgang til eksempelvis 

regnskabsdata. Helt aktuelt 

for pelsdyravlerne er det for eksempel 

viden om skatteforhold i forbindelse 

med generationsskifter og ikke mindst 

lovgivning på miljøområdet. 

– Man møder jo lige en på gangen, og 

så skal man ikke selv sidde og lede 

efter det, siger Hans Henrik Møller, 

som også mener, at den stærke faglige 

rådgivning, som Kopenhagen Fur kan 

tilbyde, kan betyde, at auktionshuset 

kan tiltrække flere udenlandske skind til 

auktionshuset. 

Den nye struktur rummer desuden Driftfaglig 

afdeling, hvor Jørgen Østergaard 

og Jens Groot er placeret som faglige 

konsulenter. Chef for den nye organisation 

bliver tidligere laboratoriechef Leif 

Bruun, som med titel af funktionschef 

bliver øverst ansvarlige for de tre områder, 

der har fået navnene Kopenhagen 

Diagnostik (tidligere Dansk Pelsdyr Laboratorium), 

Kopenhagen Forskning og 

Kopenhagen Rådgivning. 

Næringsstofomsætning og 

FurMap - finkortlægning af QTLer 

Minks behov for vitamin A og dets 

Ernæring i drægtighedsperioden 

sundhed hos mink 

for pelskvalitetsegenskaber og 

interaktion med vitamin E 

og den tidlige hvalpevækst 

På Kopenhagen Farm (Tove Clau- 

vækst hos mink 

Projektet formål er at fastlægge det 

Betydningen af tævens ernæring i 

sen) gennemføres forsøg med 

I projektet, der gennemføres i et 

rette niveau af A-vitamin-tildeling 

drægtigheden undersøges på Kø- 

forskellige proteinniveauer i fode- 

samarbejde mellem Aarhus Uni- 

til voksende hvalpe. Yderligere vil 

benhavns Universitet-LIFE (tidligere 

ret. Aarhus Universitet (Birthe M. 

versitet (Vivi Hunnicke Nielsen) og 

projektet belyse betydningen af 

Landbohøjskolen) af prof. Anne- 

Damgaard) analyserer blod og lever 

Københavns Universitet (Merete 

interaktionen mellem A-vitamin og 

Helene Tauson m.fl. Det har vist 

til beskrivelse af næringsstofom- 

Fredholm), kortlægges den geneti- 

E-vitamin med henblik på at belyse 

sig, at foderets indhold af protein 

sætningen og som indikatorer på 

ske baggrund for pelskvalitetsegen- 

behovet for E-vitamintildeling. Pro- 

ikke alene er af betydning for første 

sygdomstilstanden. Minks behov 

skaber som for eksempel dækhårs- 

jektet gennemføres i et samarbejde 

generation af hvalpe, men at der 

for cholin undersøges i et dosis- 

længde, dækhårstykkelse og under- 

mellem Aarhus Universitet (Søren 

også ses en effekt hos ’børnebør- 

respons-forsøg med cholin, hvor 

uldens kompakthed med henblik 

Krogh Jensen) og Kopenhagen 

nene’ (metabolisk programmering). 

plasma- og urinprøver analyseres 

på dna-baseret selektion. Projektet 

Forskning (Tove Clausen). 

Det er formålet at skabe en mere 

på Aarhus Universitet (Mette Skou 

forventes afsluttet i 2012. 

detaljeret viden om minkens behov 

Hedemann) for indholdet af cholin. 

for protein og aminosyrer i løbet 


Faglige funktioner 

Adm. direktør 

Torben Nielsen 

FUNKTIONSCHEF 

Leif Bruun 

UDVALG 

for Forskning og Rådgivning 

DIAGNOSTIK RÅDGIVNING FORSKNING 

DIAGNOSTISK 

RÅDGIVNING 

Diagnostisk veterinær 

Trine Hammer Jensen 

AFDELINGSCHEF 

Hans Henrik Møller 

AFDELINGSCHEF 

Peter Foged Larsen 

SEKRETARIAT 

Afdelingsleder 

Bente Matz 

DRIFTSFAGLIG 

AFDELING 

Afdelingschef 

Jørgen Østergaard 

Faglig konsulent 

Jens Groot 

SEKRETARIAT 

UDVIKLINGS- 

LABORATORIET 

ANTIGEN- 

LABORATORIET 

TEST- 

LABORATORIET 

RÅDGIVNING FORSØGS - 

FARM 

FORSKNING 

Driftschef 

Ernst Nielsen 

af drægtigheden og dermed være 

Høiby). Medfinansieret af NordVacc 

Påvisning af fedtlever og væske i 

lin. På Aarhus Universitet udføres 

med til at optimere fodringen og 

og Kopenhagen Fur. Formålet er 

brysthulen hos levende mink ved 

sideløbende analyser af kliniske og 

nedsætte goldprocenten og hval- 

at afdække medvirkende årsager 

hjælp af ultralydsscanning 

fysiologiske parametre. Projektet 

pedødeligheden. Projektet råder 

og sygdomsudviklling for smitsom 

Projektansvarlig ved DTU Veteri- 

er nyopstartet og kører til og med 

nu over et unikt dyremateriale og 

lungebetændelse forårsaget af 

nærinstituttet: dyrlæge Anne Sofie 

2012. 

fortsættes i 2012. 

infektion med bakterien Pseudomo- 

Hammer. Samarbejde med Kopen- 

nas aeruginosa. På sigt kan denne 

hagen Farm og -Forskning (Tove 

Diarre i vækstperioden – forekomst 

Karakterisering af sygdommen 

viden danne grundlag for fremti- 

Clausen) og finansieret af Kopen- 

af specifikke tarmpatogener i unge 

smitsom lungebetændelse hos mink 

dige strategier for forebyggelse 

hagen Fur. Formålet er at udvikle 

og voksne mink med diarre 

Projektdeltagere på DTU Veterinær- 

og behandling. Projektet forventes 

en non-invasiv metode til påvisning 

Projektansvarlig ved DTU Veteri- 

instituttet: Phd.-studerende Char- 

afsluttet i 2012. 

af fedtlever og væske i brysthulen 

nærinstituttet: dyrlæge Anne Sofie 

lotte Mark Salomonsen og dyrlæge 

hos levende mink. Udføres i forbin- 

Hammer. Projektet er finansieret 

Anne Sofie Hammer. Samarbejde 

delse med projekt vedr. sænkning 

af Kopenhagen Fur. Formålet 

med DTU Systembiologi (Søren 

af proteinindhold i minkfoder og 

er at undersøge forekomsten af 

Molin) og Rigshospitalet (Niels 

belysning af minks behov for cho- 

specifikke mikroorganismer hos 


TO POLITISKE UDVALG BLIVER TIL ET 

I forbindelse med ændringen i organiseringen af rådgivnings- 

og forskningsenhederne er de to udvalg Landsudvalget 

for Rådgivning og PFC’s bestyrelsesudvalg blevet 

slået sammen i Udvalg for Forskning og Rådgivning. Udvalgets 

formand John Papsø ser optimistisk på den udfordring, 

det bliver, at forene de to tidligere udvalg. 

– Kunsten bliver at få de forskellige politiske interesser 

samlet. På sigt skal det nok lykkes, siger John Papsø. Et 

tænkt eksempel på en interessekonflikt kunne være, at 

mens nogle avlere tænker meget på at holde omkostningerne 

nede, er der andre avlere, som har fokus på avl og 

kvalitet. 

– Der skal vi tilgodese alle ønsker i vores erhverv. Forskning 

og rådgivning skal være til gavn for alle, siger John 

Papsø. Udvalget består af syv repræsentanter fra landsdelene 

og fire repræsentanter fra Dansk Pelsdyr Foder. 

FOKUS PÅ REGLER OG PLASMACYTOSE 

Driftfaglig afdeling er en nyoprettet afdeling, som er 

tilknyttet Kopenhagen Diagnostik. Afdelingen skal understøtte 

avlerrettede kampagnetiltag fra Dansk Pelsdyravlerforening. 

I øjeblikket er ’Tjek på farmen’ og Plasmacytose 

– Nej tak’-kampagnerne centrale for afdelingens to medarbejdere 

Jørgen Østergaard og Jens Groot. De to udfører 

således Tjek på farmen-konsulentbesøg og rådgiver avlere 

om plasmacytose, rengøring og desinfektion i forbindelse 

med sanering, katastrofehjælp, smittebeskyttelse osv. 

Det er Driftfaglig afdelings opgave at sikre, at pelsdyravlerne 

overholder gældende lovgivning i forbindelse 

med farmdriften, hvilket sker under de såkaldte Tjek på 

farmen-besøg. Hvis der under besøget observeres mangler 

i forhold til lovgivningen, vil der blive givet anbefaling 

om at få rettet op på manglerne, og farmen vil eventuelt 

senere få besøg af en konsulent igen. 

Driftsfaglig afdeling, som tidligere var en del af Dansk 

Pelsdyr Laboratorium, varetager i dag blandt andet rådgivning 

vedrørende plasmacytose, når avlerne har fået 

påvist sygdommen i besætningen. Her er det afdelingens 

opgave at bygge bro mellem pelsdyravleren og dennes 

dyrlæge og sørge for, at avleren bliver informeret om den 

hjælp, han kan få af både dyrlæge og pelsdyravlerforeningen. 

unge (fravænnede) og voksne 

mink med diarreproblemer. 

Projektet udføres i samarbejde 

med flere laboratorier, herunder 

Smittskydts institutet i Sverige. 

Projektperiode 2006-2012. 

Studier af årsager til sygdomskomplekset 

’fedtede hvalpe’ 

Samarbejde mellem Svenska Veterinær 

Anstalten (Claudia Baule) 

og DTU Veterinærinstituttet (Anne 

Sofie Hammer). Formålet er at 

identificere årsager til fedtede 

hvalpe, at udvikle diagnostiske 

redskaber og studere spredningen 

af sygdomsvoldende agens, at 

udvikle en eksperimental vaccine 

med henblik på forebyggelse, 

samt at udvikle anbefalinger og 

en forbedret managementstrategi 

med henblik på forebyggelse af 

sygdommen. Projektgruppens arbejde 

blev initieret i 2002. Nuværende 

projektforløb 2003-2011. 

Undersøgelser af forekomsten af 

influenza i mink 

Projektansvarlig på DTU Veterinærinstituttet: 

Lars E. Larsen. 

Undersøgelserne omfatter analyse 

af antistoffer i blod fra farmmink 

og infektionsforsøg, der i samspil 

bidrager til et øget kendskab til 

minks modtagelighed, symptomer 

ved influenza og forekomsten af 

sygdommen. Formålet er at forbedre 

beredskabet for influenza i 

mink. Projektperiode 2011-2012. 

Molekylærbiologisk diagnostik af 

plasmacytosevirus i minkvæv og 

miljøprøver 

Projektleder Trine Hammer Jensen, 

Kopenhagen Diagnostik. 

Formålet med projektet er at 

etablere molekylærbiologisk 

diagnostik af plasmacytosevirus, 

undersøge sygdomsforløbet ved 

kronisk plasmacytose-infektion 

samt undersøge miljøprøver for 

plasmacytosevirus. Det fire-årige 

forskningsprojekt fortsætter til 

2013. Se midtvejsstatus i denne 

udgave af Dansk Pelsdyravl. 



Tema kvalitet 

KØB DINE 

AVLSDYR 

PÅ NETTET 

Kopenhagen Furs avlsdyrbank er kommet på nettet. Priserne 

er ændret, og desuden formidles der nu dyr i to prisklasser. 

Avlsdyrbank 

tekst: Martin Fogtmann 

mfo@KOPENHAGENFUR.COM 

FOTO: JEsper Clausen 

Formidling af avlsdyr til minkavlere i hele 

landet kan nu ske via Kopenhagen Furs 

hjemmeside. Formålet er at medvirke til 

en øget omsætning af egnede avlsdyr til 

gavn for konkurrenceevnen i dansk pelsdyravl. 

En lang række farme, der ligger 

højt på Hitlisten, omsætter ingen eller 

meget få dyr i forhold til deres produktionsniveau. 

Det er håbet, at Avlsdyrbanken 

kan medvirke til at ændre på det. 

At forbedre farmenes produktionsniveau 

via indkøb af nye avlsdyr kan dog være 

en kompleks sag, og som udgangspunkt 

kræver en hel eller delvis udskiftning 

af avlsdyr grundig forberedelse og opfølgning 

for at undgå, at farmen efter få 

år er tilbage på samme niveau, som før 

der blev købt nye avlsdyr. Ved ambitiøse 

køb gennem Kopenhagen Furs avlsdyrbank, 

hvor andelen af nye avlsdyr udgør 

en relativt stor andel af det samlede 

avlsdyrmateriale, tilbyder Kopenhagen 

Fur derfor to gratis konsulentbesøg fra 

Kopenhagen Rådgivning. Det kan f.eks. 

være et strategimøde forud for købet og 

et opfølgningsmøde året efter i maj/juni. 

Avlsdyrbanken kører på to forskellige 

kvalitetsniveauer. Avlere på et lavt eller 

relativt lavt produktionsniveau kan med 

fordel købe en større andel, lidt billigere 

avlsdyr, som ligger lidt over landsgennemsnittet, 

frem for at købe færre, men 

dyrere avlsdyr. Den store gruppe farme, 

som ligger omkring landsgennemsnittet 

har derimod behov for bedre dyr. 

Avlsdyrbanken opererer derfor med to 

forskellige prisindekser: 

Priser for avlsdyr 

Avlsdyrpriserne beregnes ud fra en 

fiktiv a conto-pris, der forfalder senest i 

december samt en efterregulering i maj 

måned året efter. Efterreguleringen sker 

på grundlag af februar- og april-auktionernes 

salgspriser, da skindmængderne 

her er større end på auktionen i december. 

Efterreguleringen hos den grønne 

gruppe foretages ud fra større skind end 

reguleringen hos den gule gruppe. 


Avlsdyromsætningen i dansk pelsdyravl skal øges. Det er det primære mål med den ’udvidede’ avlsdyrbank. 


Tema kvalitet 

På den måde sikres det, at avlsdyrpriserne 

nogenlunde afspejler farmenes 

skindniveau. 

Modellen er afprøvet mange gange i 

praksis. Fordelen ved den valgte metode 

er: 

• At avlsdyrsælgere efter et dårligt 

salgsår tør sælge billigt. 

• At bankerne nemmere vil acceptere 

omkostningen. 

• At køberne efter et godt salgsår tør 

købe avlsdyr, da det reducerer risikoen 

for at købe for dyre avlsdyr, hvis skindpriserne 

falder året efter. 

I det sidstnævnte tilfælde forudsættes 

det, at a conto december-prisen ligger 

et stykke under den opnåede skindpris i 

den forgangne salgssæson. 

Den fiktive skindpris fastsættes af avlsdyrbankens 

arbejdsgruppe inden 1. september 

hvert år eller senest umiddelbart 

inden Hitlisten kan ses på www.kopenhagenfur.com. 

Skindprisen offentliggøres 

på Kopenhagen Furs hjemmeside. 

Efterreguleringen er Avlsdyrbanken 

uvedkommende og sker mellem køber 

og sælger. Der vil dog blive offentliggjort 

forslag til efterreguleringssatser 

på Kopenhagen Furs hjemmeside efter 

aprilauktionen. 

Grøn gruppe 

GUL gruppe 

Grønt prisindeks i den forgangne sæson eller gul, der er på samme 

niveau som laveste grønne, dvs. de 16 procent bedste produktioner. 

Gult prisindeks mindst 100, størrelse og kvalitet mindst 100, velvetprocent 

over landsgennemsnittet, i den forgangne salgssæson. 

December 2011, a conto, med efterregulering af 

’skindprisen’ i maj det efterfølgende år: 

Hanner: 375 kr. (’skindpris’) + 110 kr. = 485 kr. 

Tæver: 225 kr. (’skindpris’) + 80 kr. = 305 kr. 

December 2011, a conto, med efterregulering af 

’skindprisen’ i maj det efterfølgende år: 

Hanner: 375 kr. (’skindpris’) + 80 kr. = 455 kr. 

Tæver: 225 kr. (’skindpris’) + 60 kr. = 285 kr. 

Den fiktive ’skindpris’ svarer til ca. 300 kr. i gennemsnit for hanner 

og tæver, hvor tæverne koster 60 procent af hannerne. 

Skindprisen svarer til ca. 300 kr. i gennemsnit for hanner og tæver, 

hvor tæverne koster 60 procent af hannerne. 

Der efterreguleres i maj efter følgende kriterier: 

Der efterreguleres i maj efter følgende kriterier: 

Tæver: + 80 kr. over danske gennemsnitspris (februar- og 

april-auktioner) Purple, Platinum og Burgundy størrelse 0, 

i Mahogany, Brown/Glow og Silverblue. 

Øvrige typer gennemsnit af størrelse 1 og 0. 

Tæver: + 60 kr. over danske gennemsnitspris (februar- og 

april-auktioner) Purple, Platinum og Burgundy størrelse 1 og 0, 


Øvrige typer gennemsnit af størrelse 1. 

Hanner: + 110 kr. over danske gennemsnitspris (februar- og 

april-auktioner) Purple, Platinum og Burgundy størrelse 40, 


Øvrige typer gennemsnit af størrelse 30 og 40. 

Hanner: + 80 kr. over danske gennemsnitspris (februar- og 

april-auktioner) Purple, Platinum og Burgundy størrelse 30 og 40, 


Øvrige typer gennemsnit af størrelse 30. 

Avlsdyromsætning: avlstæver og avlshanner, priser. Leveringstidspunkt December 2011 

Pris, kr 

Køn 

Pris fiktiv Tillæg I alt 

grøn hanner 375 110 485 grøn 

Salgs 

gruppe 

Efterregulering 

maj, type 

tæver 225 80 305 grøn 

gul hanner 375 80 455 gul 

tæver 225 60 285 gul 

Såvel køber som sælger bedes kontakte Avlerservice. Yderligere information kan også fås ved at kontakte en af konsulenterne. 

Det er hensigten, at det fremover skal være muligt at omsætte avlsdyr og hvalpe året rundt via Avlsdyrbanken. 

Det vil der blive orienteret om senere i både Dansk Pelsdyravl og på Kopenhagen Furs hjemmeside. 



Tema kvalitet 

Effekten af indkøb og avlsarbejde 

Effekten af indkøb, avlsarbejde og fokus på farmens drift året rundt, herunder pelsning ses i figurerne 1, 2 og 3 

hos tre udvalgte farme. Bemærk deres forskellige udgangspunkt, strategi og positive effekt heraf. 

Figur 1. Farm A: 2.100 tæver. Farmen udvider i 

november 2009 til 3.100 tæver. Brown/Glow udgjorde 

1.700 tæver, i november 2009 blev det tal til 2.500. 

Figur 2. Farm B: 2.200 tæver, heraf 600 Brown-/ 

Glow-tæver. *Farmen udvider i nov. 2010 til 800 tæver 

og sælger et større antal hanner til avl. 

115 Værdital 

110 

Kvalitet 

Størrelse 

115 Værdital 

110 

Kvalitet 

Størrelse 

105 

105 

100 

100 

95 

95 

90 

90 

2006 2007 2008 2009 2010 

udvidelse 

2011 

juni akk 

2007 2008 2009 

2010 

2011 

*juni akk 

Det nødvendige 

indkøb af Avlsdyr 

Markedet reagerer på kvaliteten af skindene, 

og udviklingen går så hurtigt, at danske avlere bør 

budgettere med indkøb af avlsdyr hvert år. 

Kvalitet 

af Michael Sønderup 

MSN@KOPENHAGENFUR.COM 

Pelskvalitet har i 00erne været væsentligt 

bedre betalt end i 90erne. Og i 

2005 sætter Kopenhagen Furs velvetopsortering 

yderligere turbo på denne 

udvikling. Den væsentlige merpris for de 

korthårede skind har efterhånden bredt 

sig fra de mørke farvetyper ned over alle 

minktyper. Senest udbydes højeste pelskvalitetsklasse 

Purple nu på anden sæson 

i både hanner og tæver, og markedet 

har allerede reageret med en – om end 

beskeden – merpris, hanner og tæver set 

under et. Merprisen var også begrænset 

de første år med velvet-opsorteringen. 

Udviklingen i udbuddet af skind, hvor 

der fokuseres på egenskaber, der giver 

en merpris, er fra et avlsmæssigt perspektiv 

utrolig vigtigt. Velvet og Purple 

deler de bedste skindproduktioner op i 

flere klasser, til fordel for såvel avlsdyrkøber, 

avlsdyrsælger og vores konkurrenceevne. 

Udviklingen understøttes af 

pointgivningen i kvalitet og farvekoderne 

i såvel farmens Oversigt over Prisindeks 

/værdital – populært kaldet Trafiklyset 

– samt Hitlisten. Som noget nyt i år tildeles 

velvetskind ekstra point i forhold 

til klassiske skind med samme kvalitetsbetegnelse, 

hvilket medfører, at spredningen 

i værdital for kvalitet er større 

end sidste år. Der vil være større forskel 

mellem højkvalitetsskind med en høj 

velvetandel og lavkvalitetsskind med en 

høj andel af Classic og måske langhårede 

skind. Efter september-auktionen kommer 

den endelige Hitliste og det endelige 

Trafiklys. Til den tid vil der som noget nyt 

også kunne ses en kolonne med Purpleprocenten. 

Vi ligger godt. Over 95 procent af Purpleskindene 

kommer fra Danmark, og velvetprocenten 

hos Brown / Glow passerer 

i denne salgssæson 50 pct. Vores højkvalitets 

velvetskind opnår en pæn merpris, 

men det bør huskes på, at skindstørrelse 

stadigvæk er den vigtigste enkeltfaktor. 

Og uden hvalpe når man ikke langt. 

Frugtbarheden og sundhedstilstanden 

bør som det første være i orden. 

KØB AVLSMATERIALE HVERT ÅR 

Udviklingen går så hurtigt, at de fleste 

vil tabe terræn til kollegaerne, hvis der 

ikke jævnligt, helst årligt, bliver indkøbt 

avlssdyr. Det anbefales at afsætte et år- 


Figur 3. Farm C: 1.800 tæver, heraf 1.000 Brown/Glow.* 

En tarmbetændelse forårsagede størrelsesnedgangen, 

der ses hos skind solgt til og med juni 2011. 

Figur 4. Udviklingen i andelen 

af velvetskind hos de tre farme. 

115 Værdital 

110 

Kvalitet 

Størrelse 

100 % velvet 1+2 

80 

Farm A 

Farm B 

Farm C 

105 

60 

100 

40 

95 

20 

90 

0 

2007 2008 2009 2010 2011 

*juni akk 

2007 2008 2009 2010 

2011 

juni akk 

ligt beløb eller en procentsats af årets 

skindindtægt, for eksempel to procent, 

til indkøb af nyt avlsmateriale. 

Med det formål at øge omsætningen 

af egnede avlsdyr er Kopenhagen Furs 

avlsdyrbank blevet videreudviklet. 

Avlsdyrbanken tilbyder nu at formidle 

avlsdyr året rundt. Priser og vilkår er 

blevet justeret og der vil blive udarbejdet 

forslag til salgskontrakt. Tusindvis 

af egnede avlsdyr pelses i dag i stedet 

for at gøre gavn på andre farme. Det er 

vort håb at kunne medvirke til at ændre 

disse forhold. Avlsdyrbankens materiale 

og vilkår kan enten bruges i forbindelse 

med formidlingen af dyr via banken eller 

som inspiration. 

Tabel 1. Antal indkøbte mink og indkøbstidspunkt hos farm A, B og C. 

Indkøbs 

tidspunkt 

Juni 2006 

Indkøb af avlsdyr i Brown/Glow 

Farm A Farm B Farm C 

17 hanner, 100 sommertæver 

Nov 2006 90 hanner, 300 tæver Mindre indkøb af hanner 

Juni 2007 

100 sommertæver 

Nov 2007 60 hanner Mindre indkøb af hanner 

Juni 2008 

Ingen 

Nov 2008 80 hanner, 200 tæver 50 hanner 

Juni 2009 120 sommertæver 200 sommertæver 

Nov 2009 100 hanner, 200 tæver 50 hanner 

Kommentarer 

Årligt indkøb ca. 25 pct. af hannerne, der 

bruges flere år, dertil tæver. Grov- og 

finsorteret delvist med fremmed hjælp. 

Mindre indkøb af avlstæver om 

sommeren. Grov- og finsorteret delvist 

med fremmed hjælp. 

Årligt indkøb ca. 25 pct. af hannerne, 

der bruges flere år. Resterende avlshanner 

findes blandt afkom efter indkøbte. 

Hanhvalpe vejes og sorteres. 

Tævehvalpe er ikke sorteret siden 2007 

og størrelsen ses i burene. 

Det ses, at forskellige indkøbs- og avlsstrategier alle har medført en forbedring i pelskvaliteten og andelen af velvetskind og dermed en højere afregningspris. 

Og denne stigning er sket i en periode, hvor det danske gennemsnit er steget mærkbart. Mange veje fører således til Rom. 


Tema kvalitet 

I øjeblikket tjener minkavlere 

gode penge, men når tingene 

vender, skal vi som bank beslutte, 

hvem vi skal holde hånden under. 

Landbrugsrådgiver Kaj Nielsen, nordea 

Kvalitet tæller i 

kreditvurderingen 

Dygtige avlere med gode kvalitets-nøgletal får længere snor af bankerne. 

Og god kvalitet bør grundlægges i gode tider. 

finansering 

tekst og foto: 

SØREN JESPERSEN 

SJE@KOPENHAGENFUR.COM 

”Kom og besøg min minkfarm” lyder 

den indbydende velkomsthilsen på det 

grønne skilt i vejkanten hos minkavler 

Jens Arne Kristiansen på Fyn. Det tilbud 

har Allan Gadeberg benyttet sig af 

sammen med sin bankrådgiver, og godt 

hjulpet af fynsk gæstfrihed går snakken 

hurtigt livligt mellem bankmand 

og minkavlere i Jens Arne Kristiansens 

køkken. Allan Gadeberg er som led i Kopenhagen 

Furs kvalitetsprojekt kommet 

i kløerne på Kvalitetsgruppen. Han har 

taget sin bankmand med til en snak om 

kvalitet, rentabilitet og finansiering. Lars 

Eilertsen, formand for Kvalitetsgruppen, 

sidder også med. 

Allan Gadeberg har i perioder haft brug 

for en velvillig bankforbindelse. Fokuseringen 

på forbedring af kvalitet og 

dermed indtjeningen har været et argument 

i forhold til banken, og derfor blev 

bankmanden hurtigt interesseret, da Allan 

Gadeberg fortalte om projektet. Han 


Mål, forventninger og fremtidsplaner er interessant for landbrugsrådgiver fra Nordea Kaj Nielsen, som kigger på Allan Gadebergs (th.) mink sammen med 

Jens Arne Kristiansen (tv.). 

er kunde i Nordea, som har samlet sine 

landbrugsaktiviteter i regionale centre 

for at sikre rådgivernes ekspertviden. 

Landbrugsrådgiver Kaj Nielsen har siden 

2009 været Allan Gadebergs rådgiver. 

Han er tilknyttet Nordeas landbrugsafdeling 

i Vejen, som dækker det sydlige 

Jylland. Knap 10 procent af den samlede 

landbrugsportefølje i vejen-afdelingen 

består af minkfarme. 

– Da Allan første gang fortalte mig om 

kvalitetsprojektet, syntes jeg, at det lød 

spændende. For en bankmand er mål, 

forventninger og fremtidsplaner altid interessant, 

fortæller Kaj Nielsen. 

BANKEN KIGGER PÅ NØGLETAL 

Allan Gadebergs trafiklys fra FarmCockpittet 

kommer hurtigt på bordet. Og 

det gør frustrationerne også, for ser det 

ikke noget mere rødt og gult ud, end det 

gjorde for et år siden? Svaret er ja, men 

eftersom der er ryddet ud i avlsmaterialet 

på farmen og købt nye dyr, som går 

på farmen nu, så skal der være et kvalitetsdyk 

i indleverede og solgte skind. 

Jens Arne Kristiansen og Lars Eilertsen 

ser ingen grund til panik. Tværtimod er 

Allan Gadeberg meget tidligt i processen. 

Netop tidshorisont og behovet for 

langsigtet planlægning og forståelse for 

sådan en proces er vigtige pointer i forhold 

til Kaj Nielsen. 

– Minkavl er en branche, hvor man har 

meget stor indflydelse på slutproduktets 

pris. De fleste andre råvarepriser 

bevæger sig inden for en ganske lille 

margen, mens prisen på minkskind varierer 

meget, forklarer Lars Eilertsen. 

Det er et forhold som Kaj Nielsen nikker 

genkendende til, og derfor er 


Tema kvalitet 

jeg kigger meget på nøgletal, som siger 

noget om, hvor dygtig Allan er. Får han 

gode priser? Hvad er hans nulpunkt? 

Landbrugsrådgiver Kaj Nielsen, nordea 

en minkavlers evner som ’håndværker’ 

interessant for ham. 

– Jeg kigger meget på nøgletal, som 

siger noget om, hvor dygtig Allan er. Får 

han gode priser? Hvad er hans nulpunkt? 

I øjeblikket tjener minkavlere gode 

penge, men når tingene vender, skal vi 

som bank beslutte, hvem vi skal holde 

hånden under. Og det er klart, at hvis 

man er dygtig med gode nøgletal, så får 

man en længere snor, når det er nødvendigt, 

siger Kaj Nielsen. 

STYR PÅ TINGENE I GODE TIDER 

Generelle begreber som budget, dækningsbidrag 

og nulpunktsberegninger 

er hurtigt kommet på bordet. Ord, som 

Kaj Nielsen har erfaring med er sort snak 

for nogle pelsdyravlere, men som for 

en bankmand er nøglen til en kreditvurdering. 

Er der penge nok på kontoen, er 

det selvfølgelig lige meget. Sådan er det 

for en del minkavlere i disse år, men for 

de fleste er finansiering fra banken en 

forudsætning for driften set over en konjunkturperiode. 

– Kigger man på Allans tal, så vil han nok 

være én af dem, I vil sige til, at det nok 

er bedst han lukker, hvis vi får en krise. 

Derfor er det selvfølgelig nu, hvor alle 

tjener penge, at man skal kigge på, hvordan 

ens nøgletal er og så få gjort noget 

ved det, hvis tallene ligger i bunden, 

siger Jens Arne Kristiansen. 

– Helt generelt vil jeg sige: ”tag da og få 

det i orden, inden tingene vender”, siger 

Kaj Nielsen. 

Og der er givetvis penge at finde i enhver 

besætning, uanset hvor veldrevet 

eller hvor god kvaliteten er. Kaj Nielsen 

fortæller, at med den aktuelle situation 

for landbruget, er der fokus på effektiviseringer. 

Fra Videnscentret for Landbrug kan man 

sende bud efter en ’task force’, som med 

tættekam gennemgår landbrugsbedrifter 

og finder gevinster i mange hundredetusinde-kroners-klassen. 

Alt fra 

optimering af produktet til hvordan man 

mest effektivt kommer rundt i besætningen, 

så man kan spare lønkroner, er med 

i betragtningen. Det er selvfølgelig i meget 

pressede situationer, at muligheden 

for ligefrem at tælle medarbejdernes 

skridt kommer i anvendelse, men læren 

er, at der altid kan optimeres. 

– Kan man finde 10 kr. på et skind, kan 

det være 100.000 kr. ekstra på bundlinjen, 

men det helt særlige for minkavl er jo, at 

25 kr. i ekstra omkostninger kan give ekstra 

100 i gennemsnitspris. Det bør man 

som avler og som bank tage med i sine 

betragtninger, siger Lars Eilertsen. 

Kaj Nielsen er enig i det budskab og opfordrer 

til en tæt dialog mellem bank og 

avler for at sikre stort kendskab parterne 

imellem. 

AVLSDYR PÅ BUDGETTET 

Jens Arne Kristiansen påpeger, at det er 

meget komplekst, når man vurderer rentabilitet 

på en minkfarm og muligheder 

for at øge rentabiliteten. 

– Mange ser alene på hvalpegennemsnit 

og hvor mange skind man kan pelse, 

men det er for simpelt. For at vurdere 

rentabiliteten og finde veje til at øge 

den, skal man også se på for eksempel 

køb af avlsdyr og avlsarbejdet. Man bør 

for eksempel helt konsekvent budgettere 

med at købe nye avlsdyr hvert år 

som et redskab til at nå en høj afregningspris 

og dermed en god rentabilitet, 

siger han. 

Allan Gadeberg er i fuld gang i den retning, 

men der et stykke vej endnu. Hen 

over det fynske køkkenbord bliver der 

også lige vendt et par minkfaglige ting, 

som Allan Gadeberg har kæmpet med. 

Han synes, at korthårsprocenten fortsat 

er for lav, og at det virker nærmest umuligt 

at komme videre. 

Jens Arne Kristiansen mener nu, at det 

faktisk går fremad, når man kigger på 

trafiklysene, men procenten skal højere 

op. Et fortsat indkøb af korthårede avlsdyr 

er en nødvendighed, men samtidig 

kan træk i redekassen være en forklaring. 

Generne kan være nok så korthårede, 

hvis der er træk, vokser hårene 

videre, så minken kan holde varmen. 

Allan Gadeberg får endnu en brik med 

hjem til minkdriften og samme dag indkøber 

han sluser til redekasserne på en 

vind-udsat del af farmen. Kaj Nielsen får 

endnu et eksempel på et lille hjørne, som 

kan være med til at give grønne farver i 

trafiklyset. En farve, som både avler og 

bankmand er bedst tjent med. 


kvalitetsklumme 

Rettidig omhu 

kreditvurdering 

Af landbrugskundedirektør Palle 

Rask Sørensen, Danske Bank, 

Landbrugscenter Nordjylland 

Det er en fornøjelse at beskæftige 

sig med skindbranchen i disse år. Det 

er rart at se, at der er en økonomisk 

fordel i at producere en vare af en høj 

kvalitet, og at kvalitet tillige bliver forbundet 

med en danskproduceret vare. 

Under en periode med gode priser er 

det vigtigt fortsat at holde fokus på at 

levere en høj kvalitet og produktivitet. 

Dermed er bedriften rustet til at modstå 

de prisudsving, der er inden for 

pelsdyravl. 

Det gælder om at få optimeret bedriften 

i de perioder, hvor skindpriserne 

ser fornuftige ud. Det er i de gode 

tider, der er overskud til at justere de 

dele af bedriften, der måske ikke går 

helt som ønsket. Det er både mentalt 

overskud til at iværksætte ændringer 

i produktionen samt økonomisk 

råderum til at realisere drømmene. 

Justeringerne kan være med til at give 

bedriften en indtjeningsmæssig fordel 

sammenlignet med kollegaerne. 

I den finansielle sektor bruges det meget 

at sammenligne jeres produktioner 

med andre tilsvarende produktioner. 

I en tid, hvor langt de fleste realiserer 

pæne økonomiske overskud, vil den 

enkelte producent dog ikke mærke 

dette. Når driften giver overskud, skal 

der typisk ikke drøftes udvidelse af 

kreditrammerne, da mange bedrifter 

er selvfinansierende. I de knap så gode 

tider vil sammenligningen dog blive 

bemærket af de fleste producenter og 

især, hvis der er behov for udvidelse 

af kreditten. Sammenligningen kan 

mærkes enten i form af ros for at ligge 

flot i sammenligning med andre, alternativt 

for at have nogle udfordringer i 

bedriften. 

Det gælder om at få det størst mulige 

ud af bedriften. Men hvordan finder 

den enkelte producent de steder, hvor 

der kan sættes ind på netop egen bedrift? 

Der kan være mange steder at 

sætte ind, men for at stå rigtig rustet til 

de tider, hvor priserne måske ikke er så 

gunstige som nu, kan det være en ide 

at anvende Trafiklyset. Den finansielle 

sektor har kendskab til redskabet og 

i tilfælde af dårligere tider og mere 

sammenligning mellem bedrifterne, 

vil Trafiklyset for den enkelte bedrift 

blive efterspurgt. I vanskelige tider vil 

det absolut lette samarbejdet med den 

finansielle samarbejdspartner, hvis der 

vises en flot kvalitet samt effektivitet i 

produktionen. I tilfælde af rigtig hårde 

tider, som nogle tidligere har oplevet 

i pelsdyravlen, kan gode sammenligningstal 

desuden være dét, der gør 

forskellen, hvis der skal vurderes på, 

om en bedrift skal overleve. 

Trafiklyset giver pelsdyravlerne en rigtig 

god mulighed for at dokumentere 

egen effektivitet og kvalitet i forhold 

til andre producenter. Udover at opnå 

de nødvendige kreditrammer vil gode 

sammenligningstal tillige være en faktor, 

når prisen for kreditrammerne skal 

fastlægges. Det vil derfor altid være 

en fordel at kunne dokumentere gode 

nøgletal. Det kan være Trafiklyset skal 

gennemgås en ekstra gang, for at se 

om bedriften er optimeret og rustet til 

fremtidige udfordringer. Slutteligt er 

det glædeligt, at der i øjeblikket generelt 

leveres rigtig flotte regnskaber fra 

pelsdyravlerne - og lad det gerne vare 

ved længe endnu. 


Tema kvalitet 

tænk avlsdyr 

ind i budgettet 

Indkøb af nye avlsdyr bør indgå i budgettet hvert år. Sker det ikke, 

kan det aflæses på bundlinjen få år efter. 

budgetplanlægning 

af sØREN JESPERSEN 


Foto: Jesper Clausen 

Det er sidst på året. Pelsningen er i fuld 

gang og kassekreditten brugt - og lidt 

til. Men var der ikke noget med nogle 

avlsdyr, der skulle købes? Gode råd er 

dyre, og en opringning til banken kan 

måske bane vejen for et yderligere træk 

på kreditten. Men det kan undgås, hvis 

man ellers tænker avlsdyr ind allerede i 

budgetlægningen. 

For rigtigt mange minkavlere vil det 

være en selvfølge, men for en meget 

stor del er avlsdyrindkøb ikke en 

fast del af budgetlægningen. Det vil 

Kvalitetsgruppen gerne lave om på. 

Gruppens medlemmer er selv meget 

bevidste om, at indkøb af avlsdyr er en 

fast del af en årsrutine og derfor en fast 

del af planlagte og budgetterede investeringer. 

Herman K. Jensen, som er en af de tre 

avlere i Kopenhagen Furs kvalitetsprojekt, 

har som helt fast rutine, at avlsdyrkøb 

lægges i budgettet. Der har dog 

været et par år, hvor prisudviklingen på 

minkskind har betydet, at han har måttet 

droppe nye dyr. 

– Det kan jeg tydeligt aflæse på bundlinjen 

er par år efter, hvor det slår igennem 

på skindkvaliteten og dermed prisen, 

siger han. Han begynder sin regnskabsmæssige 

årscyklus med at lægge budgettet. 

Det er baseret på markedsudviklingen 

på skind og omfatter forventede 

udgifter til drift og investeringer. 

– Køb af avlsdyr indgår helt på linje med 

investeringsmidler, som er afsat til for 

eksempel en ny fodermaskine eller nyt til 

pelseriet. Jeg afsætter en fast procentdel 

af min omsætning til avlsdyr, fortæller 

Herman K. Jensen. 

Når budgettet er lagt, går turen til banken 

sammen med et årsregnskab. Her 

bliver tallene og forudsætningerne gået 

igennem. 

– Banken ved altså, at der er budgetteret 

med en stor investering i slutningen af 

året, når likviditeten er helt i bund. Hvis 

der ikke er budgetteret med avlsdyr, og 

man så pludselig hæver 100.000 på en 

presset kassekredit, så skal man til at 

forklare og forsvare sig. Hvis det er aftalt 

i forvejen, så kræver det ikke nogen 

forklaring. Det er selvfølgelig ikke aktuelt 

i år, hvor priserne er høje, men i de år, 

hvor indtjeningen halter, så er det en 

stor fordel, siger Herman K. Jensen. 

KOLLEGAERNE BLIVER DYGTIGERE 

Nødvendigheden af at få tilført godt 

avlsmateriale skinner igennem på hans 

afregninger i år. For et par år siden 

dykkede skindprisen, og Herman K. 

Jensens likviditet var så presset, at han 

på trods af budgetterne måtte undlade 

at købe avlsdyr. Forudsætningerne for 

budgettet ændrede sig simpelthen for 

meget. 


Avlsdyr kan virke som en stor udgiftspost, men er der et avlsdyr, er der også et skind at sælge. 

– Jeg falder et par point i kvalitet, og jeg 

ved fra tidligere, at hvis jeg ikke får tilført 

nyt avlsmateriale, så kan jeg aflæse det 

i mine statistikker to år efter. Det koster 

på bundlinjen, siger han. 

Som tommelfingerregel har han bestræbt 

sig på at få omkring 30 procent 

nye hanner hvert år. Efter at han er i 

kommet i gode hænder i kvalitetsgruppen, 

bliver der nu også indkøbt tæver for 

at øge kvaliteten yderligere. Selv om beløbet 

på 100.000 kr. i årlige investeringer 

er en slat penge, så gør Herman K. Jensen 

opmærksom på, at man køber dyr, 

som har en skindværdi, og man hæver 

kvaliteten på afkommet. 

– Når man har købt et avlsdyr, har man 

altid et skind at sælge. Jeg har hanner, 

som jeg sidste år har givet 700 kr. for, og 

som jeg har solgt for 500 kr. i skindpris. 

Den reelle omkostning er altså 200 kr. 

pr. avlsdyr, og de er hurtigt tjent ind, 

hvis jeg får 10 kr. mere i gennemsnit pr. 

skind, siger han. 

Herman K. Jensen føler hele tiden presset 

fra kollegaer, som bliver dygtigere 

og dygtigere. Det skærper kravene til 

ham. 

– Andre avlere flytter sig hele tiden, så 

hvis man skal følge med, så skal der 

avlsdyr til. Hvis man ikke bare vil følge 

med, men ligefrem vil blive bedre, så 

skal der endnu flere avlsdyr til. Når jeg 

tager avlsdyr med i budgettet, så er det 

en måde at holde mig selv fast på målet 

på, siger Herman K. Jensen. 


Tema kvalitet 

Undgå koldt vand 

i badekarret 

Ib Lundgaards indkøbte avlshanner har været i aktion i 

parringssæsonen, men det kræver strategisk arbejde og 

tålmodighed at opnå den bedste effekt på kvaliteten. 

avlsstrategi 

af sØREN JESPERSEN 


Fuld effekt af det indkøbte avlsmateriale. 

Det er målet for den kommende 

udvælgelse af avlsdyr hos Ib Lundgård – 

den ene af de tre projektavlere i Kopenhagen 

Furs kvalitetsprojekt. Ib Lundgård 

havde i forvejen den bedste kvalitet hos 

de tre farme og recepten til forbedring 

af kvaliteten har været indkøb af avlshanner 

af allerbedste kvalitet. 

Hannerne var i aktion i parringssæsonen 

tidligere, og deres afkom har nu vokset 

sig store på Ib Lundgårds farm. Lige om 

lidt skal der sorteres i dyrene, og avlsmaterialet 

til næste sæson skal findes. 

Her gælder det om at holde fast i de indkøbte 

gener og få dem spredt så meget 

som overhovedet muligt. 

De indkøbte hanner går fortsat på farmen, 

og de skal indgå i næste års parring. 

De repræsenterer det ypperste 

avlsmateriale på Ib Lundgårds farm, og 

målet er at få deres gener til at fylde så 

meget som muligt blandt farmens dyr. 

Det har indflydelse på tilrettelæggelsen 

af den forestående livdyrsortering. 

Afkom efter de nye hanner skal så vidt 

muligt parres med de indkøbte hanner. 

Det betyder, at efter parringen næste 

år vil Ib Lundgård have afkom, hvor 3/4 

af generne stammer fra de indkøbte 

dyr. Afkommet på farmen i år har kun 

halvdelen af generne efter de indkøbte 

hanner. 

Ved livdyrsorteringen kan man ikke 

forvente, at kvaliteten på afkommet er 

helt oppe at ringe. Man kan forvente, at 

kvaliteten er en smule bedre, men ikke 

markant bedre. 

– Men generne er der, og det er helt 

centralt, siger Eskild D. Nielsen, et af 

Kvalitetsgruppens medlemmer, mentor 

for Ib Lundgård, og dermed Kvalitetsgruppens 

repræsentant i forhold til arbejdet 

på Ib Lundgårds farm. 

Ved livdyrsorteringen skal man sikre sig, 

at de tæver, som udvælges, skal have 

gode egenskaber i forhold til kuldstørrelse, 

størrelse, moderegenskaber og 

lignende. 

– Der skal også kvalitetssorteres, men 

man skal passe på ikke at være for kritisk. 

Egenskaberne fra de indkøbte hanner 

trænger først for alvor igennem i år 

2. Først når generne er opformeret og 

dominerer, kan man begynde at være 

mere selektiv, siger han. 

Ved parringen i år 2, og det vil for Ib 

Lundgårds vedkommende sige næste 

år, så vil hannerne igen være 100 procent 

indkøbte, mens avlstævernes gener 

udgøres af 50 procent af de indkøbte 

avlshanner. Nu vil indkøbt avlsmateriale 

blive genforenet så at sige, og dét giver 

effekt, lyder det fra Kvalitetsgruppen. En 

lille, men vigtig detalje er, at man naturligvis 

ikke skal putte hanner på direkte 

afkom. Det fører til indavl. 

– Man skal have is i maven og være tålmodig. 

De nye hanner kan ikke i sig selv ændre 

meget. Man skal have spredt deres gener, 

og generne skal mødes igen. Så slår 

effekten igennem, siger Eskild D. Nielsen. 

Hvis man får spredt de indkøbte gener 

drypvist, sammenligner Eskild D. Nielsen 

effekten med at hælde en kop varm 

vand i et badekar med koldt vand. Det 

øger ikke temperaturen i badekarret 

mærkbart. 

På Ib Lundgårds farm har parringssæson 

1 handlet om strategi, og det bliver 

også tilfældet i parringssæson 2. Den 

virkeligt store udfordring venter, når 

livdyrsorteringen går i gang i 2012. Her 

bliver det et spørgsmål om at få valgt de 

helt rigtige avlsdyr med de nye egenskaber, 

som de oprindeligt indkøbte hanner 

har bidraget med. 

Apropos koldt vand i badekarret, så har 

pelsdyrkonsulent Michael Sønderup et 

godt råd med på vejen, når man bruger 

hanner to år i træk: Minkhanner oplever 

hormonelle svingninger henover året, 

og en ellers frugtbar han kan være steril 

andet år. Derfor er det absolut nødvendigt 

at lave et testikeltjek i november på 

gamle avlshanner, før de godkendes til 

endnu en sæson. 


ArkitekTstuderende 

er med i 

DGP-finale 

Den Gyldne Pelsnål har rykket sig fra at være en modekonkurrence 

til en designkonkurrence. I år er der for første 

gang en studerende fra Arkitektskolen Aarhus med. 

DEN GYLDNE PELSNÅL 

AF JOSEPHINE HALD 

JOC@KOPENHAGENFUR.COM 

Den Gyldne Pelsnål er i gang for 13. år i 

træk, og for tredje år er der tre kategorier: 

beklædning, accessories og home 

wear. I sidstnævnte kategori finder vi 

den 25-årige arkitektstuderende Kerstin 

Kongsted. Hun går på linjen for industrielt 

design på Arkitektskolen Aarhus. 

- Jeg kendte ikke konkurrencen før Kopenhagen 

Fur var ude og fortælle om 

den for et år siden, siger hun. 

Allerede dengang var hun interesseret i 

konkurrencen, men hun havde ikke tid til 

at gå i dybden med et projekt. Siden har 

hun taget orlov i et år, og nu er hun med 

i finalen. Det er første gang, at der er en 

Nr. 6. SEPTEMBER 2011 

25

studerende fra en arkitektskole med. 

Hendes projekt er inspireret af hendes 

bedsteforældres hæklede mellemlægsservietter, 

og hun laver et tæppe. Kerstin 

Kongsted kan godt lide den udfordring, 

der ligger i konkurrencen. 

- Jeg har ikke rigtigt syet så meget, og 

slet ikke på skolen, siger hun. 

Kerstin Kongsted vil gerne være møbeldesigner, 

fordi møbler er en stor del af 

alles hverdag. De fleste bruger størstedelen 

af deres dag i et eller andet møbel. 

- Jeg synes, at det er interessant, hvordan 

man kan påvirke mennesker til at 

bruge et møbel på en bestemt måde, 

eller hvordan man kan påvirke deres 

følelser. Det tiltaler mig, at der nærmest 

ingen grænser er for, hvilke materialer 

man kan anvende og kombinere i designprocessen 

eller det endelige produkt, 

siger hun. 

Brancherne smelter sammen 

Patrizia V. Christensen, der er marketing 

director hos Kopenhagen Fur, forklarer, 

at det er helt naturligt at inddrage arkitektskolerne. 

- Arkitekter i Danmark har en meget 

kreativ baggrund. I udlandet minder arkitekterne 

mere om ingeniører, siger hun. 

Kerstin Kongsted ser da også sig selv 

som designer uddannet fra Arkitektskolen. 

Hun er mere møbeldesigner end 

arkitekt. Og det er en gren inden for design, 

som Patrizia V. Christensen gerne 

ser et stærkere samarbejde med. 

- Det er vigtigt at vise, hvordan pels kan 

bruges. Det er vigtigt, at det bliver eksponeret, 

så designere kan se, hvor alsidigt 

det er som materiale, siger hun. Hun 

forklarer, at brancherne er smeltet mere 

sammen, fordi møbelbranchen har udviklet 

sig. Moden har traditionelt set ændret 

sig hver sæson, altså to gange om 

året, mens møbeltendenser har ændret 

sig med generationsskifter. Efterhånden 

Beklædning 

Accessories 

Vi går tættere 

på finalisterne 

og lærer 

dem bedre at 

kende. Hvad 

fik dem med i 

konkurrencen, 

og hvorfor 

vil de gerne 

arbejde med 

pels? 

Lærke Marie Valum, 

Designskolen Kolding. 

Jakke, bukser og handsker 

i mink og swakara. 

- Jeg synes, at pels er et 

rigtigt spændende materiale, 

som jeg gerne vil 

udforske noget mere. Jeg 

kender det ikke så godt, 

men det er en oplagt 

mulighed for at lære mere 

om det. Jeg håber at lære 

en masse om pelsbranchen 

og pels som materiale. 

Forhåbentligt får jeg 

også en del inspiration 

med mig. Pels har et helt 

andet liv. Det kan nogle 

helt andre ting end andre 

materialer. 

Tine Winther Rysgaard, 

Danmarks Designskole. 

Strikket sweater i mink og 

ræv, inspireret af indianske 

kachina-dukker. 

- Først og fremmest var 

det min veninde, der var 

med sidste år, der fortalte 

rigtig meget godt om det. 

Man kommer med på en 

workshop, og man kommer 

til at arbejde med en 

buntmager. Jeg forventer 

at lære helt vildt meget 

om pels. Det, jeg har 

glædet mig allermest til, 

er, at få hænderne i materialet. 

Jeg kan godt lide 

at arbejde med tekstur og 

overflader. Derfor er pels 

et ideelt materiale for mig. 

Nicklas Kunz, Designskolen 

Kolding. Herrejakke 

med 

camouflagemønster i 

mink. 

- Jeg syntes, at det kunne 

være spændende at lave 

noget i pels. Jeg har ikke 

arbejdet så meget med 

pels. Jeg har arbejdet 

med skind og læder og 

meget andet, men jeg 

mangler pels. Det er også 

rart at blive bekræftet lidt. 

Jeg synes ikke, at der er 

pelsjakker nok til mænd. 

Hvis der er pelsjakker, så 

er de altid for tykke et eller 

andet sted. Der er ikke 

lige en pelsjakke, der tiltrækker 

mig, så nu prøver 

jeg at lave en selv. 

Brian Frandsen, 


Herre- og damesko med 

mink. 

- Jeg havde tid til at gå i 

gang med et nyt projekt, 

og det her virkede oplagt. 

Og så er pels noget, man 

aldrig får lov til at arbejde 

med, så det var en oplagt 

mulighed for at få fingrene 

i et materiale, jeg ikke kender 

så godt. Forhåbentlig 

lærer jeg en masse om 

pels af en rigtig dejlig, 

nørdet buntmager. Og så 

forventer jeg også at få 

et godt produkt ud af det, 

som jeg kan bruge til at 

promovere mig selv. Jeg er 

vildt fascineret af, at det er 

så kostbart. Og så kan jeg 

egentlig godt lide det etiske 

dilemma i det. At folk har 

så stærke holdninger på 

begge sider. 

26 

TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

Arkitekter i Danmark har en meget kreativ baggrund. 

I udlandet minder arkitekterne mere om ingeniører. 

Patrizia V. Christensen, marketing director, Kopenhagen Fur 

har møbelbranchen hentet inspiration 

fra modebranchen, og derfor ændrer 

tendenserne sig også hurtigere inden 

for møbeldesign. Patrizia V. Christensen 

glæder sig til at se resultatet af Kerstin 

Kongsteds arbejde. 

- Ofte har de studerende nogle andre 

visioner og ser materialerne på en 

anderledes måde, og det giver et godt 

indspark, siger hun. Hvad angår det 

nye indslag fra Arkitektskolen Aarhus, 

siger hun: 

- Jeg håber, at jeg vil være overrasket 

over, hvad pels også kan bruges til, når 

jeg ser designet. 

Home Wear: 

Marie Louise Udby 

Mette Gliemann, 

Camilla Poulsen, TEKO i 

Charlotte Bodil 

Kerstin Kongsted, 

Blicher, Designskolen 


Herning. Lampe beklædt 

Hermansen, Design- 

Arkitektskolen Aarhus. 

Kolding. Poncho i ræv, 

Armbånd og halssmykke i 

med mink. 

skolen Kolding. Rokke- 

Tæppe med inspiration 

der kan fæstes til bilsæde. 

mink og ræv. 

pude og kæder (der kan 

fra Mellemøsten og bed- 

- TEKO var godt repræsen- 

bruges som rumdeler) i 

steforældrenes hæklede 

- Jeg har arbejdet med 

- Det er en konkurrence, 

teret sidste år, så der har 

mink, swakara og ræv. 

mellemlægsservietter i 

pels i min bachelor. Jeg 

der er meget prestige i. 

været rigtigt meget fokus 

mink og swakara. 

har også været i praktik 

Så er jeg tekstildesigner, 

på konkurrencen. Da der 

- Jeg syntes, at det var 

det sidste halve år hos en 

og jeg er en materiale- 

var nogen fra Kopenhagen 

en fin udfordring. Jeg 

- Sidste år kom Kopenha- 

pige, der har lavet meget 

nørd. Pels er et område, 

Fur på skolen, syntes jeg, 

har aldrig prøvet at ar- 

gen Fur og besøgte os. Jeg 

i pels. Jeg synes, at det 

jeg ikke har så stort 

at det lød spændende. 

bejde med pels før, så 

ville egentligt have lavet 

er et vildt spændende 

et kendskab til, så jeg 

Jeg forventer at få lavet et 

jeg synes, det er rigtigt 

noget sidste år, men jeg 

materiale. Jeg får lov til 

tænkte, at det her var en 

fedt produkt, som jeg kan 

spændende at være med. 

havde for travlt, så tænkte 

at arbejde meget i pels 

oplagt mulighed. Jeg for- 

lide, og som jeg kan stå 

Og så er det en meget 

jeg, at i år skulle det være. 

og får lov til at lære nogle 

venter, at jeg får en større 

inde for. Jeg kan godt lide, 

anerkendt konkurrence. 

Det bliver spændende at 

nye teknikker. Og får me- 

viden om pels, og at jeg 

at pels er et materiale, 

Jeg forventer at lære 

arbejde med et helt nyt 

get mere erfaring inden 

kommer herfra med nogle 

man skal røre ved. Det er 

en masse om pels, om 

materiale, som jeg ikke ved 

for det materiale. Der 

nye redskaber. Man kan jo 

ikke tit, man tænker over, 

branchen og pels som 

meget om. Jeg håber selv- 

er så sindssygt mange 

lave alt i pels. Jeg har re- 

hvordan møbler føles, så 

materiale. Det er jo et 

følgelig også, at jeg kan 

muligheder i forhold til et 

spekt for materialet, fordi 

jeg prøver at kombinere 

rigtigt lækkert materiale. 

blive promoveret lidt. Det 

almindeligt stykke tekstil, 

det er et dyrt materiale. 

det ved, at man skal røre 

Jeg forestiller mig, at det 

er mest, fordi jeg ikke ken- 

og det er et virkeligt læk- 

Man tænker sig om en 

ved lampen for at få hele 

kan rigtig mange ting, og 

der materialet så godt. Det 

kert materiale. 

ekstra gang, inden man 

oplevelsen. 

at det kan se ud på rigtig 

er spændende at arbejde 

går i gang. 

mange måder. Der er 

med noget nyt, og så syr vi 

mange muligheder i det. 

slet ikke på Arkitektskolen, 

så det bliver helt klart en 

udfordring. 

Nr. 6. SEPTEMBER 2011 

27

Nyt bestyrelsesmedlem vil kæmpe mod 

”den satans plage” 

Jørgen Westergaard er nyt bestyrelsesmedlem i Dansk Pelsdyravlerforening. 

Han elsker at gå på storvildtjagt, men vil som medlem af hovedbestyrelsen 

jage en anden fjende: plasmacytose. 

kvalitet 

TEKST OG FOTO: 

JOSEPHINE HALD 

joc@KOPENHAGENFUR.COM 

– Man kan godt få lidt økuller, siger 

54-årige Jørgen Westergaard om livet på 

Gjøl, da vi kører rundt på halvøen. 

Beboerne på Gjøl har efter hans mening 

bevaret en del af økulturen på trods af, 

at Gjøl ikke har været en ø siden slutningen 

af 1800-tallet, hvor der blev bygget 

dæmninger, så der kunne dyrkes mere 

jord. På den ene side af bilen strømmer 

Limfjorden forbi, mens Gjøls vilde natur 

udfolder sig på den anden side. Vi skal 

ind midt på halvøen for at finde Jørgen 

Westergaards minkfarm. Det var hans 

farfar, der købte farmen i 1925, og det 

var hans far, Birger Westergaard, der 

hentede de første mink i 1944. Birger 

Westergaard sad i hovedbestyrelsen i 

næsten 20 år, så sønnen føler sig godt 

klædt på til sin nye post. 

– Jeg har siddet på sidelinjen og set, 

hvordan min far har arbejdet i bestyrelsen, 

siger han. 

Vil have styr på plasmacytose 

Med sin nye post som bestyrelsesmedlem 

håber Jørgen Westergaard at kunne 

arbejde mere effektivt mod en løsning 

på plasmacytosesygdommen. 

– Det har været en satans plage heroppe. 

Vi har selv skiftet vores besætning fire 

gange i 90’erne. På min søns farm har vi 

skiftet den en gang, men det er ingenting. 

Oppe i Frederikshavn- og Sæbyområdet 

er der avlere, der har skiftet 11 og 12 

gange, og de begynder at kunne se bunden 

rent økonomisk. Derfor er vi nødt til 

at få løst det problem, siger han. 

Fordi det har været så stort et problem i 

området, er de på Gjøl gået sammen for 

at hjælpe hinanden. Derfor opdrætter de 

alle ekstra mink i det tilfælde, at en af naboerne 

bliver ramt af plasmacytose. 

– Så kan vi sige ”se at få pelset ned, her 

er nogle nye avlsdyr”, og det fungerer 

for os, siger han. 

En hændelse, der har gjort indtryk, var, 

da farmen blev ramt af plasmacytose i 

starten af 90’erne. Det ramte Jørgen Westergaards 

far hårdt. 

– Jeg har aldrig oplevet min far så grædefærdig 

før. Der havde jo været dyr helt 

tilbage fra 1944, siger han om den hændelse. 

Fordi problemet er blevet så stort, 

ser han frem til at komme i gang med 

bestyrelsesarbejdet. 

– Det er mit indtryk, at hovedbestyrelsen 

er meget villig til at løse det her problem, 

fordi det er en trussel, ikke kun i 

Nordjylland, Der har været nogle udbrud 

omkring Struer, Vestjylland og Himmerland, 

siger han. Han håber, at han 

sammen med bestyrelsen kan komme 

plasmacytoseproblemet til livs. 

– Det er et problem, vi skal have løst nu, 

siger han. 

storvildtjæger med juletræer 

Jørgen Westergaard bor på farmen med 

sin kone Lissi. Deres yngste søn har 

hjulpet til på farmen, siden han vendte 

hjem efter et år i Australien, men det er 

kun indtil han starter på landbrugsskole 

til september. 

– Han skal have en uddannelse, inden 

han kommer til at arbejde fast på farmen, 

siger Jørgen Westergaard, og der 

er ingen tvivl om, at han synes, at uddannelse 

er vigtig. 

Den mellemste søn købte en gård i nærheden 

efter landbrugsskolen, hvor han 

også holder mink, og den ældste søn 

læser biologi i Aarhus. 

Jørgen Westergaard var selv i udlandet 

efter sin uddannelse, inden han vendte 

tilbage for at hjælpe sin far. Han var i 

New Zealand og Canada, hvor han arbejdede 

på et landbrug begge steder. 

Udlandsopholdet og de venner, han fik, 

betød så meget for ham, at han har opkaldt 

sin hund efter en af dem. ’Jackson’ 

er opkaldt efter en gammel jagtkammerat 

og købmand fra Canada. Og det er 

tydeligt, at Jørgen Westergaard nyder at 

gå på jagt, når man bevæger sig rundt 

i hans hjem. Et bjørneskind breder sig 

over en stor kiste, et ulveskind slænger 

sig på klaverbænken med munden 

åben som i en fastfrossent snerren, og 

der hænger flere trofæer fra safariture i 

Afrika på væggen i udestuen. Når man 

går ud af udestuen, kommer man til en 

kæmpe græsplæne. 

– Vi har ikke så mange bede, de kræver 

for meget arbejde, siger Jørgen Westergaard. 

Vi bevæger os videre rundt om huset, 

og kommer til en indhegning. Som en 

hobby har han også dådyr. 

– Når man sidder ude på bænken med 

en kop kaffe om aftenen, kan man se 

dyrene gå og græsse. Det er altså herligt. 


JØRGEN WESTERGAARD 

• Jørgen Westergaard er 54 år. 

• Han har været gift med sin kone Lissi 

i 35 år. 

• De har tre sønner, Christian, Anders og 

Bjørn. 

• Han har 5.000 tæver på farmen. 

• Han arbejdede sammen med sin far på 

farmen fra 1980 og indtil farens død i 

1999. Siden da har han drevet farmen 

selv. 

• Han har tre-fire ansatte uden for sæson, 

mens der er 25 ansatte i pelsningssæsonen 

og juletræssæsonen. 

• Han sælger mellem 30.000 og 50.000 

juletræer om året 

• Til gårdene hører 200 ha, hvoraf cirka 

35 er tilplantet. Dertil kommer cirka 40 

ha lejet jord, som også er tilplantet. 

– I minkavl beholder vi de gode avlsdyr, mens vi pelser resten. Det er det samme, vi gør med de træer, vi bruger til klippegrønt. Dem, der har den rigtige blålige 

farve, lader vi stå, mens de andre bliver fældet. Jørgen Westergaard har haft juletræer siden 1978, og det er en forretning på lige fod med minkavlen. 


En positiv 

PLASMACYTOSE-ånd 

over Jylland 

Et lille udsnit af avlere mødtes på temadagen i Herning for at diskutere plasmacytose, saneringsdyr 

og samarbejde - og hvordan dansk minkavl får håbet tilbage i kampen mod plasmacytose. 

plasmacytose-bekæmpelse 

af MARIE GRABOW WESTERGAARD 

mgw@KOPENHAGENFUR.COM 

Foto: Jørgen østergaard 

Det er forfærdeligt for en minkavler, hvis 

avlerens mink bliver ramt af plasmacytose. 

Uanset om det er første gang, det 

sker, eller om det er tiende. Det var 

samtlige 12 forsamlede i et mødelokale i 

Messecenter Herning under årets temadag 

i august enige om. Men hvordan kan 

fællesskabet gøre det lettere for de avlere, 

der bliver ramt? 

Det var temaet for mødet, som hovedbestyrelsesmedlem 

i Dansk Pelsdyravlerforening 

Lars Eilertsen havde 

indkaldt til. Formålet med mødet var at 

få de indkaldte til at blive en del af det 

plasmacytose-fællesskab – allerede døbt 

pl-fællesskabet i daglig tale – som Dansk 

Pelsdyravlerforening er i gang med at 

starte. Pl-fællesskabet skal genskabe 

troen på, at Dansk Pelsdyravlerforening 

kan gøre noget ved plasmacytose-problemet 

og lette byrderne for de avlere, 

som bliver ramt. 

– Når jeg taler med folk inden for andre 

husdyrhold, så roser de altid, hvor gode 

vi har været til at få sygdomssituationen 

under kontrol. Til at få afgrænset 

sygdommen til enkelte områder og til at 

bekæmpe den. Men sådan glemmer vi 

minkavlere jo at se på det. I stedet er vi 

de senere år blevet mere og mere modløse, 

og det skal vi have stoppet, siger 

Lars Eilertsen. 

Lars Eilertsen og hovedbestyrelsens 

tanke er at få gjort plasmacytosebekæmpelse 

til et projekt for hele organisationen, 

og ikke bare for et enkelt udvalg 

plus de plasmacytoseramte avlere. Derfor 

er hovedparten af avlerne på mødet 

i Herning Messecenter også fra egne af 

landet uden plasmacytose. 

Et saneringssupermarked 

Lars Eilertsens ønske med de forsamlede 

avlere til mødet er, at de sammen 

med deres kollegaer i lokalforeningerne 

skal hjælpe med et nyt initiativ, som er 

blevet døbt ’saneringssupermarked’. 

– Min drøm er, at hvis en farm falder, så 

kan vi med det samme sige: ”Vil du have 

hjælp fra os til at skaffe nye dyr?” Og 

så bliver avleren præsenteret for en hel 

liste af dyr, der er til rådighed, siger Lars 

Eilertsen. 

En del af den drøm er allerede under udarbejdelse, 

for hos Kopenhagen Fur Avlerservice 

kan to medarbejdere hjælpe 

avlere med at finde saneringsdyr, hvis 

de ønsker det. De to medarbejdere, 

Martin Fogtmann og Anders Tønning, 

håber på, at kunne lave et katalog med 

dyr i forskellige kvaliteter og priser, så 

de sygdomsramte avlere kan vælge, 

hvilke dyr de vil have. Men de har brug 

for hjælp. 

– Vi skal se, om vi ikke kan lave et netværk 

hele vejen ned igennem Jylland, 

så vi altid har dyr nok til sygdomsramte 

farme, siger Lars Eilertsen, som understreger, 

at han ikke forventer almisser fra 

avlerne - ingen skal ikke sælge avlsdyr 

med tab. 

– Økonomien skal vi naturligvis tale om, 

for det er jo ikke fordi, folk skal tabe 

penge. Men vi er et sted nu, hvor vi 

skal skabe noget opbakning til dem, der 


Plasmacytose-problemet er for alvor kommet tilbage på dagsordenen siden Lars Eilertsen er kommet i spidsen for bekæmpelsesarbejdet. 

har det svært, og her må de stærkeste 

skuldre altså bære de tungeste byrder, 

siger Lars Eilertsen. 

forening inden for sygdomsområdet har 

en bestemt lokalforening langt væk fra 

smittezonen til at hjælpe sig. 

Det er de forsamlede avlere i Messecenter 

Herning slet ikke uenige i, og efter 

sidste års udbrud af plasmacytose syd 

for Limfjorden er avlerne også enige om, 

at plasmacytose ikke længere kun er et 

nordjysk problem, men en sygdom der 

kan ramme alle avlere. 

Selv om plasmacytose-fællesskabet 

debatterer økonomi i Herning – en debat 

der endnu ikke er færdig - så er der også 

enighed om at hjælpe med at skaffe saneringsdyr. 

– Det er ikke mangel på dyr, der skal 

stoppe os fra at bekæmpe plasmacytose. 

Hvis de mangler dyr oppe nordpå, 

så skal vi nok finde dem, siger en avler 

til mødet. 

Flere forskellige ideer bliver debatteret 

i løbet af mødet. For eksempel faste 

udvekslingsaftaler om saneringsdyr 

mellem to lokalforeninger, så hver lokal- 

Efter en god debat beslutter de indkaldte 

avlere, at de ville gå hjem og tale om de 

nye ideer i deres lokalforeninger. Gruppen 

mødes igen i september, hvor også 

repræsentanter fra de 15 plasmacytosegrupper 

i Nordjyllands Pelsdyravlerforening 

(NP) og NPs bestyrelse skal 

deltage. 

Selv om det kun er starten på et forhåbentligt 

stort fælles projekt, er Lars 

Eilertsen positiv efter mødet. 

– Det er dejligt at mærke den entusiasme, 

som mødedeltagerne dukkede 

op med. Det virker som om, at alle forstår 

vigtigheden af at få vendt stemningen 

og stå sammen nu. Det tegner rigtig 

godt for den proces, der nu er sat i gang, 

siger Lars Eilertsen. 

I al fald er først skridt nu taget til at få 

den positive ånd tilbage til Nordjylland – 

og til kampen mod plasmacytose. 

BRUG 

PERMANENT 

TUSCH TIL 

STOP-SKILTET 

De røde STOP-skilte, som avlere 

kan hænge op på farmen for at 

kontrollere smitteadgangen til 

farmen, har givet anledning til problemer. 

Flere avlere klager over 

at det telefonnummer, ejeren selv 

kan skrive på skiltet, bliver vasket 

væk i regnvejr. 

Løsningen er at skrive telefonnummeret 

med permanent tusch eller 

at bruge vandfaste klistermærkerbogstaver, 

som kan købes i ethvert 

byggemarked. 


Drømmen om at fodre til vinter 

Da Annette Rørbæk Pedersen overtog sin fars minkfarm i Ålbæk i Nordjylland i 2006, 

havde farmen været sygdomsfri i seks år. Siden har hun saneret fire gange. 

plasmacytose 

af MARIE GRABOW WESTERGAARD 

mgw@KOPENHAGENFUR.COM 

FOTO: AJS NIELSEN 

Det hvide kalk knaser under plastikovertræk-sutterne, 

når besøgende går ned 

igennem minkhallerne på Annette Rørbæk 

Pedersens farm, og inden gæsten 

overhovedet er blevet lukket ind, lyder 

spørgsmålet om, hvornår man sidst var 

på farm. 

– Min far fortæller tit om, hvordan de var 

på farmvandringer i gamle dage og så 

på hinandens farme og dyr. Sådan noget 

ville jo være utænkeligt heroppe i dag, 

siger Annette Rørbæk Pedersen. 

Hvis hun skal mødes med nabominkavleren 

eller andre minkavlere i området, 

er det på neutral grund, for tænkt 

nu, hvis de smittede hinanden med 

plasmacytose. Annette Rørbæk Pedersen 

vil ikke løbe nogen risiko. 

– Jeg har en god fornemmelse omkring 

mine dyr i år, men det har jeg altid, og 

jeg har jo desværre ikke haft ret særlig 

tit, griner Annette Rørbæk Pedersen. 

Hun er stadig positiv, selv om hendes 

historie ikke ligefrem er til at grine af. 

Siden 2006 har hun haft levende dyr på 

farmen én vinter. De andre år er vinteren 

gået med sanering og grundig rengøring 

af farmen, inden nye dyr kom til. 

– Jeg hører tit om, hvor hårdt det kan 

være at fodre om vinteren, især de sidste 

par vintre, hvor det virkelig har sneet. 

Men jeg drømmer om at få lov til fodre 

om vinteren, for det betyder, at mine dyr 

er testet negativ, og farmen er ren, siger 

Annette Rørbæk Pedersen. 

Det lå slet ikke i kortene at Annette skulle 

overtage Sandager Mink fra sin far. Hun 


Annette Rørbæk Pedersen står alene for driften af farmen. Hun har selv gjort rent de gange, hvor hun har skullet sanere farmen. 

er den yngste af tre døtre, uddannet laborant 

og havde en godt job, da hendes 

far i 2004 faldt og slog sin ryg. Da det 

var midt i parringssæsonen tog Annette 

orlov for at hjælpe sin far. Selv om hun 

og hendes søskende altid havde hjulpet 

til på farmen, var det anderledes denne 

gang. Annette begyndte at se en fremtid 

for sig selv i farmen. 

– Jeg tænkte, hvorfor skal min fars 40 

års arbejde gå til spilde? En kvinde kan 

jo være en lige så god minkavler som en 

mand, siger hun. 

Året efter købte Annette Rørbæk Pedersen 

200 tæver af sin far, og i 2006 

overtog hun farmen og startede ud med 

1.000 tæver. 

På det tidspunkt havde farmen været 

sygdomsfri siden år 2000. I 1999 og 2000 

havde hendes far plasmacytose og sanerede, 

men før år 1999 havde der været ti 

år uden skyggen af sygdommen. 

Desværre har Annette Rørbæk Pedersen 

ikke været lige så heldig. På spørgsmålet 

om, hvad hun har gjort anderledes, kommer 

svaret galgenhumoristisk: 

– Jeg gør mere rent og forbygger mere, 

end min far nogensinde gjorde. 

For der bliver spredt kaustisk soda omkring 

minkhallerne hver måned. Kalken 

bliver fornyet, når den er væk. Har en 

mink været ude af buret, bliver den holdt 

i karantæne, til den er erklæret smittefri. 

Pelsningen foregår i eget pelseri, hvor 

der ikke kommer skind ind fra andre avlere. 

Fodersiloen har automatisk åbner, 

så fodercentralen ikke behøver at røre 

ved noget, når vognen kommer, og alle 

gæster bliver tjekket, inden de kommer 

ind på farmen. Alt sammen for at holde 

plasmacytosen ude af farmen. 

Minkavler, ikke skindproducent 

Minkavleren drømmer om at blive netop 

det – minkavler. Og ikke skulle starte forfra 

hvert år. 

– Jeg vil så gerne være minkavler. Jeg 

vil ikke bare være skindproducent. Jeg 

drømmer om selv at kunne få lov til at 

sortere mine mink og udvælge dem, 

som skal fortsætte i avl. Det er jo sjovere 

at høste ens egen frugt. Så kan 


man også være med i de samtaler med 

”Jeg fik 30 kr. over auktionsprisen”. Og 

når man vinder en præmie på en udstilling, 

så kan man tænke, ”det er godt 

gået”. Alle de år, hvor jeg har vundet en 

præmie, ja, så kan jeg jo kun være ked 

af det, for det er jo ens avlsdyr, man har 

vundet på. Dem som skulle have siddet 

ude på farmen om vinteren, siger Annette 

Rørbæk Pedersen. 

Derfor tænker hun også i kvalitet, når 

hun køber saneringsdyr. I efteråret 2008 

var hendes mink, for første gang siden 

hun overtog farmen, ikke testet positive 

for plamacytose, men da naboens farm 

faldt, valgte hun at sanere alligevel. 

– I efteråret 2008 var jeg gravid, og jeg 

kunne simpelthen ikke overskue, at jeg 

måske ville teste positiv i februar, hvor 

jeg ville være virkelig stor. Samtidig var 

mine dyr ikke af den kvalitet, jeg gerne 

ville have, så jeg kunne lige så godt få det 

gjort, mens der var nye dyr at få. Jeg ved 

godt, at det måske virker skørt at købe 

god kvalitet, når jeg har saneret så mange 

gange. Men et eller andet sted er jeg måske 

alligevel lidt bange for at tro for meget 

– forstået på den måde, at når jeg bliver 

sygdomsfri, så holder det måske ikke 

evigt. Så jeg skal nå en vis kvalitet hurtigt, 

siger Annette Rørbæk Pedersen. 

Hun har ikke selv haft de store problemer 

med at skaffe nye dyr, men alligevel er 

hun positiv overfor ideen om et saneringssupermarked 

med dyr, som er blevet 

diskuteret i det såkaldte plasmacytose-fællesskab. 

Især hvis det betyder, at 

der er dyr at få i februar. 

– Jeg går altid og frygter, at jeg skal teste 

positiv i februar, for der er der jo ingen 

dyr at få. Så bedre muligheder for at få 

dyr der, ville være en hjælp for mange, 

siger Annette Rørbæk Pedersen. Hun 

understreger dog, at det at købe saneringsdyr, 

ikke bare er noget hun gør. Det 

er en tillidssag. 

– Man hører jo så mange rygter om folk, 

der bliver snydt, eller avlere der beholder 

det gode til dem selv, så for mig er det 

vigtigt, at jeg har et tillidsforhold til dem, 

jeg køber dyr af, siger hun. 

Hendes nuværende avlsdyr blev købt 

hos en avler, der inviterede hende ned 

og se dyrene, og som hun aftalte en fast 

pris på dyrene med. Det giver tillid, og 

det er den slags tillid, der skal til, hvis 

et saneringssupermarked skal fungere, 

mener hun. 

Man løber tør for ideer 

Lige nu har Annette Rørbæk Pedersen 

som sagt en god fornemmelse omkring 

hendes dyr. Goldtæverne testede negativ, 

og hun håber, 2011 bliver året uden 

sygdom. Alligevel lurer frygten. 

– Jeg håber inderligt på kun at få sms’er 

fra laboratoriet i år. Ingen opringninger, 

griner Annette Rørbæk Pedersen. 

Annette Rørbæk Pedersen 

• Har haft Sandager Minkfarm i fem år. 

• Har saneret fire gange. 

• Har 1.000 tæver, men har en ansøgning 

på at få 200 mere samt tilladelse 

til at bygge en ny, lukket hal liggende i 

miljøklagenævnet 

• Har Brown, White og lidt Palmino-mink. 

• Er gift og har to børn. 

En opringning betyder som regel, at der 

er smitte på farmen. Men kommer opringningen, 

så ved hun endnu ikke, hvordan 

hun vil håndtere det. 

– Jeg kan godt forstå - selv om det måske 

er uforståeligt for nogen, der aldrig 

har prøvet det - hvorfor der er nogen, 

som ikke sanerer. Nogle heroppe har 

saneret 15 gange de sidste 20 år uden 

held. I efteråret 2009 testede jeg ren og 

fik lov til at fodre minkene om vinteren. 

I februar 2010 var der én reagent. Den 

og alle de mink, der sad omkring den, 

blev aflivet. Jeg skulle så teste hanner 

efter parring og alle tæver på farmen, før 

de fik hvalpe - ingen reagenter. Så alle 

tæver efter de havde fået hvalpe - ingen 

reagenter. Derrfor blev jeg A-farm, men 

i september 2010 fik jeg 59 reagenter, 

som var spredt i hele farmen. Så hvad 

jeg gør, hvis jeg kun har én reagent, det 

ved jeg ikke, siger Annette. 

Hun har dog et råd fra sin far, der altid 

sagde, at hvis der er mere end 10 reagenter, 

og de er spredt ud over farmen, 

kan man ikke teste sig ud af problemet. 

Så det kommer helt an på situationen. 

I øvrigt efterspørger hun et ’Tjek på 

rengøringen’-skema i stil med ’Tjek på 

farmen’. Det kan være en måde for smittede 

farme at huske hver ting og område, 

når der skal gøres rent. 

Uanset hvad efteråret og vinteren bringer, 

har Annette Rørbæk Pedersen ingen 

planer om stoppe som minkavler, men 

hun indrømmer, at det godt kan være 

svært at blive ved at motivere sig selv. 

– Jeg gør jo alt, hvad jeg kan og skal for 

at undgå smitte. Jeg kan ligge søvnløs 

og overveje, hvad jeg ellers kan gøre, 

men jeg må indrømme, at jeg er ved at 

løbe tør for ideer, siger hun uden dog at 

ville opgive kampen. 

– Jeg er ikke ved at give op, sygdommen 

skal ikke slå mig. Jeg bliver ved med at 

håbe. 


Skindbøjler 

Krybbe: 

Til pakning af rå skind 

Pigvogn: 

Til afkøling 

af skind 

efter flåning 

Hyldevogn: 

Kapacitet 150 200 skind 

Bøjlevogn 

Silo skraber: 

Længde: 220 cm. 

eller 320 cm. 

Multipumpen: 

Pumpen har lang levetid 

p.g.a. unik opbygning. 

Passer i næsten alle 

maskiner på markedet 

Tanerondel: 

Til påsætning 

af skind og 

som taneholder 

før taning. 

Kapacitet: 

45 Stk. taner 

Gødningsspade: 

Til udmugning i buret 

Rustfri stål 

Sorterfælder: 

3 Størrelser XPlus tæve, 

XPlus han og XLHan 

Ladvogn: 

Til transport af 

skindkasser og 

skindbakker i 

Pelseriet 

Flyttefælde: 

STÆRK kvalitet 

med nyt unikt lukkesystem 

Flytterør / Rørholder: 

Bruges til 

fangstrør, kan 

monteres på 

aflivningsvogn, 

fodermaskine 

eller lign. 

Fodernæb: 

Ø38, Ø43 

5,5Hp benzinmotor: 

Perfekt til aflivning 

Foderhåndtag: 

Ergonomisk foderhåndtag, 

der minimere belastning i arm 

og skulder ved fodring 

Postkasse med sug: 

Til aflivning af mink. 

Sug kan tilkøbes til postkassen 

GasUnit: 

Nem og enkel måde at, 

aflive syge og skadede 

dyr på farmen. 

Kapacitet ca. 125 

aflivninger pr. flaske. 

Flaske: Returflaske, 

kan genfyldes. 

9 Hp højtryksrenser: 

Benzindrevet højttryksrenser, 

til rengøring hvor der ikke er 

strøm tilgængelig. 

Fås også som 

6,7 Hp. 

Rustfri røgrenser 

med røgrør. 

Passer til alle 

kasser, filteret er 

let at udskifte. 

Røgrenser til 

aflivningsvogn 

2M Group A/S 

Multipumpen | 2M Design | 2M Industri | 2M Byg 

Vadehavsvej 3, 6852 Billum Tlf. 75 25 99 98 Fax 75 25 99 97 

Email: post@2mgroup.dk www.2mgroup.dk 


CO 2 

fra Yara Praxair 

Aflivning af mink skal ske hurtigt og smertefrit 

Det skal også være lettest muligt for dig - og samtidig sikre dig helt 

uskadte skind. 

CO 2 

fra Yara Praxair indfrier alle dine krav 

• CO 2 

får minken til hurtigt at miste bevidstheden – og kort herefter livet. 

• CO 2 

sparer dig for en masse arbejde i forbindelse med aflivningen. 

• CO 2 

er en ugiftig luftart, som du kan få leveret fra din Yara Praxair 

forhandler i 20 kg stålflasker eller 160 kg batteri.

Her kan du bestille CO 2 

til din minkfarm 

Jylland 

Brande Ilt og Gas A/S 

Jyllandsvej 19 

7330 Brande 

Tlf. 9718 1580 

Danco Oil A/S 

Ølstrupvej 6, Hee 

6950 Ringkøbing 

Tlf. 8628 2366 

Haderslev Ilt og 

Gasdepot ApS 

Hirsevej 14 

6100 Haderslev 

Tlf. 7452 3872 

Herning Industrigas 

v/Mogens Jakobsen 

Hesselbjergvej 7 

7400 Herning 

Tlf. 4051 6772 

gasbestilling@ 

herningindustrigas.dk 

IJ Rengøring 

Bindslevvej 57 

9881 Bindslev 

Tlf. 9893 8466 

Kolding Ilt & Gas A/S 

Nordager 19 

6000 Kolding 

Tlf. 7550 7577 

Kosan Gascenter 

v/Per Nørby ApS 

Indkildevej 2-4 

9210 Aalborg SØ 

Tlf. 9814 9966 

Kosan Gascenter 

Østjylland 

Povl Guldager ApS 

Grønlandsvej 28D 

8700 Horsens 

Tlf. 7562 8008 

Optimera Danmark Tim 

Svensgaardvej 9 

6980 Tim 

Tlf. 9674 7576 

P. Conradsen A/S 

Knivholtvej 4 

9900 Frederikshavn 

Tlf. 9620 2020 

Rønde Industriteknik A/S 

Ydesmindevej 1 

8560 Kolind 

Tlf. 7020 9010 

Skive Ilt og Gas 

Ove Jepsen 

Væselvej 106 

7800 Skive 

Tlf. 9752 5612 

Special-Butikken 

Arne Bredahl A/S 

Engdahlsvej 12, Birk 

7400 Herning 

Tlf. 9712 2599 

Special-Butikken, 

Ribe A/S 

Industrivej 6 

6760 Ribe 

Tlf. 7542 3288 

Svejsecenter Syd 

Bygaden 4, Asserballe 

6440 Augustenborg 

Tlf. 7447 3545 

Sydvestjysk 

Indkøb A/S 

Tarp Hovedvej 58 

6715 Esbjerg N 

Tlf. 7516 7666 

Transmotor ApS 

Lemtorpvej 13-17 

7620 Lemvig 

Tlf. 9664 0977 

Værktøjssalget 

Eventyrvej 26 

9700 Brønderslev 

Tlf. 9880 1990 

Fyn 

Fyns Svejseteknik ApS 

Smedeløkken 10-12 

5330 Munkebo 

Tlf. 6311 5600 

Sjælland 

Electroma ApS 

Svejsemaskiner 

Formervangen 22 

2600 Glostrup 

Tlf. 4342 2100 

Kosan Gascenter, 

Jan Kirkeby A/S 

Kongstedvej 2d 

4200 Slagelse 

Tlf. 5852 0550 

Lystrup Grossisten A/S 

v/ Erik Lystrup 

Nystedvej 27 

4930 Maribo 

Tlf. 5475 5085 

Tage E. Olsen 

Valdemarsgade 92 

4760 Vordingborg 

Tlf. 5537 1105 

Vores landsdækkende forhandlernet 

er vores forlængede arm i dit 

nærområde. 

Kontakt din lokale forhandler for at 

få råd og vejledning eller for at 

bestille CO 2 

til din minkfarm. 

Yara Praxair er et skandinavisk industrigasselskab. Vi er et Joint 

Venture selskab mellem det globale kemikalieselskab Yara 

International ASA og Praxair, Inc, som er et af verdens førende 

industrigasselskaber. Vi producerer, leverer og markedsfører 

CO 2 

, industrigasser, medicinske gasser, specialgasser samt 

tøris til de fleste industrier i Danmark. Vores målsætning er at 

tilbyde tilpassede løsninger i samarbejde med vores kunder og 

partner. I tillæg til gas tilbyder vi også installation og vedligehold 

af gas relateret udstyr monteret hos kunderne. 

Yara Praxair A/S 

Røde Banke 120 

7000 Fredericia 

Tlf. 7620 8800 

www.yarapraxair.com

Projektleder Trine Hammer Jensen (th.) og Anne Sofie Hammer på et tidligt tidspunkt i det fireårige plasmacytoseprojekt, hvis formål er at identificere 

årsagssammenhænge for smitte og reintroduktion af virus på minkfarme. Foto: Nicolai Lorenzen 

Midtvejsstatus på 

Plasmacytoseprojektet 

Det fireårige forskningsprojekt ’Molekylærbiologisk diagnostik af plasmacytosevirus i 

minkvæv og miljøprøver’ har rundet det andet år, og vi gør derfor midtvejsstatus. 

plasmacytose 

Af Trine H. Jensen, KOPENHAGEN 

DIAGNOSTIK OG Mariann Chriél, 

Jakob Harslund og Anne Sofie Hammer, 

DTU Veterinærinstituttet 

trj@KOPENHAGENFUR.COM 

Som tidligere beskrevet i septembernummeret 

af Dansk Pelsdyravl 

(2010) er PCR-metoden til påvisning 

af plasmacytosevirus nu etableret og 

anvendes rutinemæssigt sammen med 

sekventering – i daglig tale også kaldet 

typebestemmelse. Det kaldes en 

sekventering, fordi man kigger på den 

nøjagtige rækkefølge af virus-dna’s 

byggesten. Denne rækkefølge (sekvens) 

kan variere med helt ned til én byggesten 

og disse forskellige rækkefølger 

benævnes typer (se figur 1). 

Et tidligere forskningsprojekt i 2004- 

05, ledet af seniorforsker Laurids S. 

Christensen, identificerede to plasmacytosevirus-hovedtyper 

(1 og 2) med 

et antal undertyper. Der er større genetiske 

forskelle mellem type 1 og 2, men 

den praktiske betydning kendes ikke. 

Både det tidligere projekt og dette har 

vist, at den mest udbredte type virus 

på minkfarme i Nordjylland er type 1. I 


!" 

#" 

Figur 1: 

A) et stykke DNA på 30 basepar (A,C, G,T) hvor 

den øverste streng/linje afviger med i et basepar 

(G/A) fra den nederste. 

B) Når det stykke ’oversæLes’ Ml aminosyre ses en 

mindre ændring (V/I). 

$%&'(")*"" 

koncentrationen af virus i de undersøgte 

det første projekt blev mange forskellige 

undertyper fundet, men der er en prøver af luft, jord, flæskeklanner mm. er KONKLUSIONER FRA 

mindre 

!+,-".-/00,"12!"34"56"78.,38("9!:;:"

analyser fra forsøget på Lindholm, både virologisk, patologisk 

og statistisk, vil fylde en stor del af den sidste fase af 

projektet. Herunder også forsøg på videreudvikling af real 

time-PCR, som er en lidt hurtigere og kvantitativ PCR til 

bestemmelse af forekomst af plasmacytosevirus. Med kvantitativ 

menes, at metoden ikke alene bestemmer om der er 

virus, men også kan anvendes til at kvantificere mængden. 

Mulighederne for at anvende filterpapir til indsamling af prøver 

til PCR-diagnostik vil blive afprøvet. Desuden vil det være 

ønskeligt at kunne anvende metoderne til smitteopsporing 

og dermed kunne følge udviklingen i spredningen af plasmacytosetyperne 

i nye udbrud. Denne mulighed er ikke mindst 

interessant i lyset af den variation, der er fundet omkring infektionerne 

i Himmerland i forhold til Vendsyssel. 

Undersøgelser af vilde mårdyr som mulige smittebærere vil 

også blive prioriteret. Dette skyldes, at plasmacytosevirus er 

påvist i vilde mink fra Bornholm, samt i en ilder fra Jylland. 

Disse typer er dog indbyrdes meget forskellige, og forskellige 

fra de plasmacytosestammer, der er fundet i farmede 

danske mink. Det indebærer, at der skal gennemføres flere 

molekylærbiologiske analyser. 

Tidligere studier (Alexandersen m.fl. 1985) har vist, at katte 

kan være potentielle smittebærere og derfor vil vi teste katte 

for forekomst af plasmacytosevirus modtaget fra minkfarme 

med mange reagenter. Desuden undersøges alle mårhunde 

og andre vilde mårdyr, som laboratoriet modtager, for 

plasmacytose. 

PCR-METODEN TIL 

KOPENHAGEN 

DIAGNOSTIK? 

PCR-metoden, der kan påvise plasmacytosevirus, er 

indført på Veterinærinstituttet i Aarhus, men det ligger 

allerede fast, at dette arbejde i nær fremtid skal flyttes fra 

Aarhus til København. 

Med ansættelsen af Trine Hammer Jensen på Kopenhagen 

Fur arbejdes der nu på at etablere samme PCR-diagnostik 

på Kopenhagen Diagnostik i Glostrup. Metoden 

skal bruges som supplement til den velkendte antistoftest 

i tilfælde af, at screeningen med antistof-testen påviser 

reagenter på en farm. 

Ny dyrlæge i 

Kopenhagen Fur 

Trine Hammer Jensen, 37, er blevet ansat som dyrlæge 

på Kopenhagen Diagnostik (tidl. Dansk Pelsdyr Laboratorium) 

i Glostrup. Hun kommer fra en stilling på Veterinærinstituttet 

i Aarhus, hvor hun arbejdede med diagnostik 

af pelsdyrsygdomme i næsten fem år. 

Inden for de seneste tre år har Trine desuden været tovholder 

i projektet molekylærbiologisk diagnostik af plasmacytoseevirus 

i minkvæv og miljøprøver, som tidligere 

har været omtalt i fagbladet Dansk Pelsdyravl. 

Trine Hammer Jensen har primært beskæftiget sig med 

pelsdyr, men har dog også haft tre år i praksis i det nordjyske. 

Det bliver en del af opgaven i Kopenhagen Fur at være 

med til at opbygge et netværk med de dyrlæger, som efter 

at sundhedsrådgivningerne er trådt i kraft, har valgt at 

indgå rådgivningsaftaler med de danske pelsdyravlere. 

Trine Hammer Jensen vil over det næste trekvarte år 

skulle overtage det arbejde, som nuværende dyrlæge 

Claus Willadsen har varetaget, da han til næste år har 

valgt at gå på pension. 


Over 100 forskellige redskaber på lager 

Halmudlægger 

med dobbelt så stor kapacitet 

Gylleskraber 

Kalkspreder 

Sandspreder 

Højtryksrenser 

Rendeskraber 

Gravearm 

Dobbelt halmrive 

Sakserive 

Rotorklipper 

samarbejder med 

- din lokale og selvstændige boligbutik 

Er du en af 

de mange... 

… der siden årsskiftet har oplevet 

aktiemarkedernes voldsomme fald 

og derved udhuling af formuen/ 

pensionsopsparingen? 

… eller er du blevet nervøs for 

dine indlånsmidler? 

… så er der hos os nogle rigtig gode 

alternativer til investering 

23% fald i C20 indeks (udvikling i de danske aktiekurser fra 11.01.2011 

til 10.08.2011). Kilde: Euroinvestor.dk 

Statsaut. ejendomsmægler, MDE 

Torvegade 5e · 6950 Ringkøbing · Tlf. 97 32 30 22 · www.bcvj.dk 


SUNDHEDSTILSTANDEN 

I DANSK PELSDYRAVL 

Hvalpesygen er dukket op igen efter fire år, og så er der fundet 

plamacytose-reagenter i 25 farme. Til gengæld er ingen af de 15 farme syd 

for Limfjorden, som fik konstateret plasmacytose i fjor, faldet i år. 

Sygdomme 

tekst: Dyrlæge 

Claus M. Willadsen 

CMW@KOPENHAGENFUR.COM 

I maj–juni 2011 har Kopenhagen Diagnostik 

undersøgt knapt 490.000 blodprøver 

fra i alt 1.459 farme. For hovedparten af 

farmene har det drejet sig om den obligatoriske 

goldtævetest, dvs. testning 

af minimum 10 pct. af avlsdyrene. En 

del nordjyske farme har dog foretaget 

yderligere testning af avlsdyr. Omkring 

150.000 dyr er testet i forbindelse med 

salg/flytning; heraf er ca. 75.000 dyr 

gået til udlandet, især til Polen. Der er 

fundet reagenter i prøver fra i alt 25 

farme. 

I den nordjyske bekæmpelseszone blev 

der påvist reagenter i 23 farme (16 i 

2010). I 19 af de pågældende farme var 

der fundet reagenter i forrige sæson, og 

6 af disse 19 havde saneret ved sidste 

sæsons afslutning. Af de resterende 13 

farme havde de 12 reagenter i februartesten 

i år. 19 af reagent-farmene ligger 

i området umiddelbart nordvest for Frederikshavn. 

Som det fremgår af tabellen har netop 

dette område gennem hele perioden 

2003-2010 været hårdt ramt af plasmacytose. 

Til sammenligning er der i den 

anden tabel anført de tilsvarende tal for 

en i mange henseender sammenlignelig 

gruppe, nemlig farme beliggende 

omkring Sæby. Blandt disse farme er 

der i de seneste 4 år sket en væsentlig 

forbedring i plasmacytose-situationen. 

Forskellen mellem forløbet i de to grupper 

kan have mange årsager, men det vil 

være rimeligt at mene, at den forholdsvis 

høje saneringsprocent blandt farmene i 

Sæby-området har spillet en afgørende 

rolle. 

REAGENTER VED GRENÅ 

Uden for bekæmpelseszonen er der i 

denne omgang fundet reagenter i to 

farme beliggende tæt ved hinanden godt 

10 km nordvest for Grenå. Smittegangen 

her er ganske klar, idet den ene farm i 

november/december 2010 havde modtaget 

dyr til pelsning fra en farm nord for 

Randers, hvor der ved hantesten i januar 

blev fundet 50 pct. reagenter. Umiddelbart 

efter konstateringen af reagenter i 

den sidstnævnte farm blev der foretaget 

totaltest i farmen ved Grenå. Ved denne 

lejlighed fandtes ingen reagenter; men 

ved goldtævetesten fandtes reaktion 

i knap 40 pct. af prøverne fra farmen 

samt fra en farm ca. 200 meter borte, 

hvor samme avler også har dyr. Denne 

farm gennemskæres af en kommunevej, 

og avleren har kun indsat dyr i den del 

af farmen, som ligger på den ene side 

af vejen, mens den del af farmen, som 

ligger på den modsatte side af vejen, 

drives af en anden avler. Blandt godt 

800 prøver indsendt af den anden avler 

i slutningen af maj viste [kun] to prøver 

reaktion for plasmacytose. I august var 

situationen betydelig forværret, hvilket 

var forventeligt, idet de to dele af farmen 

har fælles gylleanlæg – 30 pct. reagenter 

ved testning af 720 prøver. I endnu en 

nabofarm er fundet en enkelt reagent i 

august. 

Og så kan vi glæde os over, at der ikke i 

nogen af de 15 farme syd for Limfjorden, 

hvor der i forrige sæson blev der konstateret 

plasmacytose og af hvilke 13 farme 

sanerede ved sæsonens udgang, er fundet 

reagenter i indeværende sæson. 

Andre smitsomme sygdomme 

I midten af juli fik Kopenhagen Diagnostik 

meddelelse om det første udbrud 

af virusinteritis, og frem til 15. august er 

der rapporteret i alt 9 udbrud, hvilket er 

nogenlunde det samme antal som for 

den tilsvarende periode i fjor. I skrivende 

stund er vaccinationshistorie og sygdomsforløb 

ukendt for to besætninger. 

I 6 farme var hvalpene enten ikke blevet 

vaccineret, da problemerne startede, 

eller der var vaccineret 1-2 uger forinden 

– på besætningsplan kan man først 

regne med acceptabel beskyttelse 2-3 

uger efter vaccination. Dødeligheden 

har varieret fra stort set ingenting til 1,5 

pct. af hvalpene. I den sidste farm var 

der vaccineret ca. 3 uger forud; her var 

tabene minimale. 

Efter knap fire år uden hvalpesyge er 

sygdommen tilsyneladende igen dukket 

op, idet der sidst i august blev påvist 

hvalpesygevirus i 3 kadavere indsendt 

fra en [uvaccineret] midtjysk farm. 



På trods af at de undersøgte dyr både 

i levende live og ved obduktionen på 

laboratoriet i Aarhus viste typiske tegn 

på hvalpesyge, har sygdommen indtil nu 

haft et meget behersket forløb, idet der 

efterfølgende ved grundig gennemgang 

af hele besætningen kun er fundet ganske 

få dyr med tegn, som peger i retning 

af hvalpesyge. Om dette varer ved, vil 

tiden vise. Straks efter konstateringen 

blev hele besætningen vaccineret. 

I år er der endnu ikke rapporteret udbrud 

af smitsom lungebetændelse, men 

risikoperioden nærmer sig med raske 

skridt. Sygdommen forekommer hele 

året; men i reglen ses alvorlige udbrud 

kun i perioden fra sidste halvdel af 

september til pelsningen er overstået. 

Avlere, som har vaccineret deres besætning 

mod sygdommen på anbefalet 

vis, har ingen grund til bekymring, for 

her i landet er der ikke set udbrud i vaccinerede 

farme. I uvaccinerede farme 

skal man derimod være meget på vagt, 

så der kan sættes ind med medicinering 

via foderet, så snart de første tilfælde er 

observeret. 

Erfaringerne fra de seneste år viser, at 

kun præparater indeholdende ’sulfatrim’ 

(sulfonamid plus trimetoprim) er 

effektive mod sygdommen. Både dosis 

og behandlingsperiode skal nøje overholdes. 

Behandlingsperioden er 5 dage. 

Af og til dukker sygdommen op igen 

nogle uger efter overstået medicinering, 

og behandlingen må i så fald gentages. 

Det er meget vigtigt, at den enkelte 

behandlingsperiode ikke overstiger 5 

dage, da de bakterier, som er årsag til 

sygdommen, meget hurtigt bliver sulfaresistente. 

På grund af muligheden for 

hurtigt opstående resistens er det også 

klogt i risiko-perioden ikke at anvende 

sulfa-præparater mod infektiøse lidelser, 

som kan klares med andre antibiotika. 

Så har man altid et effektivt middel i 

baghånden, hvis der skulle udbryde 

smitsom lungebetændelse. 

Området nordvest for Frederikshavn 

Sæson 

2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 

Antal farme i alt 27 27 28 28 28 28 28 28 

Antal avlstæver i alt 50.329 51.159 51.740 55.030 58.920 59.487 55.221 56.435 

Gennemsnit pr. farm 1864 1895 1848 1965 2104 2125 1972 2016 

Antal farme med reagenter 20 22 14 16 17 17 13 23 

% farme med reagenter 74 81 50 57 61 61 46 82 

Antal reagent-farme saneret 9 21 7 13 14 12 4 10 

% Reagent-farme saneret 45 95 50 81 53 71 23 43 

Området omkring sæby 

Sæson 

2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 

Antal farme i alt 31 30 30 31 31 30 30 30 

Antal avlstæver i alt 49.340 48.916 51.234 55.167 57.684 56.608 56.036 56.554 

Gennemsnit pr. farm 1592 1631 1708 1780 1861 1887 1868 1885 

Antal farme med reagenter 18 26 11 17 5 4 2 3 

% farme med reagenter 58 87 37 55 16 13 7 10 

Antal reagent-farme saneret 11 26 10 17 4 4 0 1 

% Reagent-farme saneret 61 100 91 100 80 100 0 33 


Automatisk udskrabning 

i gyllerender 

■ Med automatisk udskrab 

i gyllerenderne får du mange 

fordele og lettere 

arbejdsgang. 

■ Mindre ammoniak fordampning. 

■ Bedre klima i minkhallerne. 

■ Mindre og lettere arbejde 

ved renderne. 

Udmugningssystemer 

■ Bagskyls- og vakuumudmugning. 

■ Automatisk udskrab i render samt gylle separering. 

■ Renovering af Vacum gyllepumper - servicering af 

BIECO anlæg. 

Principskitse for cirkulationsvandingsanlæg 

Fremløb til drikkeventiler 

Returvand fra drikkeventiler 

Drikkeventil 

■ Indbygget hvalpeskål. 

■ Minimal vandspild. 

■ Rustfri stålstift. 

Frostfrie cirkulationsvandingssystemer 

Cirkulationsvandingssystemer 

Med cirkulation sikres frisk tempereret 

drikkevand året rundt. 

Om sommeren afkølet vand og ved 

vinterdrift frostfrit vand. 

Frisk tempereret drikkevand til alle husdyr året rundt - Salg og service af komplette drikkevands- og udmugningssystemer - medbyg eller selvbyg..! 

Transportør: 

Passer perfekt 

sammen med 

GasBox'en. 

Fås som 

2,4 eller 3 meter 

Autotæller: 

Aflivningsvogne: 

Co2 og kulilte vogne 

i 1200 og 1500 mm. 

GasBox: 

• Hydraulisk med tip. 

• Frem og Bak. 

• Ergonomisk 

Tilbehør til GasBox 

kan tilkøbes. 

ElMover: 

Elektrisk med 

variabel hastighed 

frem og tilbage. 

Kan køres fra 

begge ender 

Mange muligheder 

2M Group A/S 

Multipumpen | 2M Design | 2M Industri | 2M Byg 

Vadehavsvej 3, 6852 Billum Tlf. 75 25 99 98 Fax 75 25 99 97 

Email: post@2mgroup.dk www.2mgroup.dk 


KONTROlraPPORTERNE 

BLIVER PÆNERE 

Der er blevet længere mellem indskærpelser og påbud fra 

Plantedirektoratets kontrollanter - men det er stadig ikke godt nok. 

DYREVELFÆRDSKONTROL 

AF MICK MADSEN 

MIM@KOPENHAGENFUR.COM 

foto: Jesper Clausen 

Danske minkavlere er blevet bedre til at 

overholde de gældende regler for dyrevelfærd. 

De seneste tal, som er baseret 

på Plantedirektoratets kontrolrapporter 

fra 122 danske farme fra januar til maj 

2011, viser, at 94 farme slet ingen anmærkninger 

fik. Det svarer til 77 pct. af 

de kontrollerede farme, og dermed var 

der anmærkninger på 23 pct. af farmene. 

Det er stadig ’gamle travere’ som manglende 

rør, hylder, halm og diverse registreringer, 

som der bliver givet flest indskærpelser 

eller påbud omkring. I sidste 

års totalkontrol var der anmærkninger 

til 50 pct. af farmene, så fremgangen er 

pæn, men det er nødvendigt, at det bliver 

endnu bedre. 

- Mine avlerkollegaer har i det store 

hele taget situationen med den seriøsitet, 

som den fortjener. De fleste har 

forstået, at det er erhvervets langsigtede 

overlevelse i Danmark, som står 

på spil, og jeg er virkelig glad for, at 

erhvervet samlet set har formået at 

forbedre tallene så markant, siger Tage 

Pedersen, formand for Dansk Pelsdyravlerforening. 

Han hæfter sig ved, at Plantedirektoratets 

kontrollanter kun finder meget få 

reelle sår og skader på mink. Alligevel 

er formanden ikke helt tilfreds, for de 

mindre forseelser fylder for meget og 

giver, retfærdigt eller ej, anledning til 

for meget negativ omtale i medierne: 

- Jeg er ikke tilfreds, fordi tallet stadigvæk 

er for højt. Nu har vi haft fuldt fokus på det 

her i halvandet år, og jeg begriber ikke, at 

der stadig mangler rør, hylder, halm eller 

vindue i aflivningskassen nogle steder. 

Jeg synes, det er lidt et svigt over for fællesskabet, 

men jeg vælger at tro på, at vi 

nok skal få de sidste med, siger han. 

FØDEVARESTYRELSEN: PLADS TIL 

FORBEDRINGER 

Veterinærdirektør i Fødevarestyrelsen Per 

Henriksen hæfter sig ved den positive udvikling 

i antallet af sanktioner. Han finder 

det især positivt, at der findes færre mink 

med ubehandlede sår og skader i forbindelse 

med kontrollen, men siger samtidig, 

at der er stadig plads til forbedringer. 

- Jeg er sikker på, at de initiativer, som 

branchen og myndighederne allerede 

har iværksat samt de kommende 

uddannelseskrav til minkavlere vil kunne 

medvirke til at forbedre dyrevelfærden 

yderligere. Jeg er heller ikke i tvivl om, 

at den enkelte avler lægger sig i selen 

med hensyn til at skabe gode forhold for 

dyrene og dermed overholde gældende 

regler, siger Per Henriksen, som i øvrigt 

opfordrer avlerne til at følge de anbefalinger, 

som kommer fra Dansk Pelsdyrsavlerforening. 

INDSKÆRPELSER OG PÅBUD 

• En indskærpelse er en regelforklaring 

og en præcisering af, at gældende 

regler skal overholdes. Det 

er således en mild sanktion, som 

ikke følges direkte op af endnu 

et kontrolbesøg. Hovedparten af 

myndighedernes anmærkninger har 

været indskærpelser, og indskærpelserne 

tæller i statistikken. 

• Et påbud er en klar besked om, 

at noget på farmen skal bringes i 

orden. Et påbud følges op med et 

ekstra kontrolbesøg, hvor kontrollanten 

sikrer sig, at påbuddet er 

blevet efterlevet. 


De fleste har forstået, at det er erhvervets 

langsigtede overlevelse i Danmark, som står på spil. 

Tage Pedersen, formand for Dansk Pelsdyravlerforening 

Pct. farme med indskærpelser eller påbud 

2009 

(Veterinærrejseholdets ekstraordinære 

kontrol af 140 farme) 

2010 

(Plantedirektoratets totalkontrol 

af ca. 1.500 farme) 

2011 

(Plantedirektoratets kontrol 

af 122 farme, jan.-maj) 

% 

0 20 40 60 80 100 

* Langt hovedparten af indskærpelser og påbud er givet for manglende halm, rør eller hylde og 

mangelfuld medicin- og dødsfaldsregistrering. Indskærpelser vedr. hegning er ikke med i statistikken. 

Indtil videre har der i 2011 været anmærkninger på 23 pct. af de danske pelsdyrfarme. Det er ikke godt nok, mener bestyrelsesformand Tage Pedersen. 


DALUM LANDBRUGSSKOLE 

• Grundlagt i 1862 som en 

højskole, men blev genåbnet 

som landbrugsskole i 1886. 

• Elever kan både tage en 

uddannelse som landbrugsassistent, 

som faglært 

landmand, som jordbrugsteknolog 

samt diverse 

lederuddannelser på Dalum 

Landbrugsskole. 

• www.dalumls.dk 


LANDBRUGSSKOLER 

FLOKKES OM MINKAVL 

Ved årsskiftet satte Kopenhagen Fur sig for at forsøge at få minkavl på skemaet 

på flere landbrugsskoler i Danmark. Det er lykkedes over al forventning. 

REKRUTTERING 

AF MARIE GRABOW WESTERGAARD 

MGW@KOPENHAGENFUR.COM 

foto: Jens Tønnesen/L&F 

Flere landbrugsskoler med minkavl på 

skoleskemaet og flere landbrugselever 

med mink som speciale. Det var målet, 

da Kopenhagen Fur i vinter for alvor 

besluttede sig for at sætte fokus på 

medlemsnedgangen i Dansk Pelsdyravlerforening. 

For med det stigende aldersgennemsnit 

i foreningen og en meget lav tilgang af 

unge medlemmer skulle der handling til. 

Derfor gik Kopenhagen Fur ved årsskiftet 

i gang med at kontakte landbrugsskoler 

rundt omkring i landet. 

Som de eneste havde Asmildkloster 

Landbrugsskole to særlige forløb med 

undervisning i minkavl på uddannelsen 

til faglært landmand, og det fortsætter 

de med at have. Men med lige omkring 

110 minkavlere, der har meldt sig klar 

til at modtage en landbrugselev, er det 

nødvendigt med flere skoler, der tilbyder 

undervisning og en større geografisk 

spredning på skolerne. 

Heldigvis har skolerne stået i kø for at 

lave både længere og kortere undervisningsforløb 

omkring minkavl – og på 

flere undervisningsniveauer. I alt fire 

landbrugsskoler tilbyder nu undervisning 

i minkavl. 

Forstander på Gråsten Landbrugsskole 

Peder Damgaard, en af de nye landbrugsskoler 

der fra dette semester har minkavl 

som valgfag, mener, at Kopenhagen Fur 

har gjort det helt rigtige ved selv være 

opsøgende over for landbrugsskolerne. 

– Jeg vil gerne rose Kopenhagen Fur for, 

at de selv har taget initiativ til at kontakte 

landbrugsskolerne. Det viser både os og 

de unge, at Kopenhagen Fur virkelig mener 

det, når de siger, de er interesserede 

i at få flere unge. Og det er en ros, jeg 

gerne vil give både som forstander på 

Gråsten Landbrugsskole, men også som 

formand for Danske Landbrugsskoler, 

siger Peder Damgaard. 

Han har også været glad for den kontakt 

og hjælp, han har fået tilbudt lokalt fra 

lokalforeningen Syd- og Sønderjyllands 

Pelsdyravlerforening. Det har også 

været en betydende faktor for skolens 

beslutning om at begynde at undervise 

i minkavl. 

MARKEDSFØRING GJORDE FORSKELLEN 

Fra semesterstart i september kan eleverne 

vælge minkavl som valgfag på andet 

hovedforløb af uddannelsen ’faglært 

landmand’ på Gråsten Landbrugsskole. 

Holdet har allerede fået otte forhåndstilmeldinger, 

og Peder Damgaard regner 

med flere, når nyheden om ’mink-holdet’ 

spreder sig. 

Vil kommende landmænd hellere mere 

østpå og modtage undervisning i minkavl, 

er Dalum Landbrugsskole på Fyn nu 

også en mulighed. Både som valgfag på 

andet hovedforløb som i Gråsten, men 

også på skolens lederuddannelse, som 

er en overbygning til uddannelsen faglært 

landmand. 

ASMILDKLOSTER LANDBRUGSSKOLE 

• Asmildkloster Landbrugsskole blev 

grundlagt i 1908. 

• I 1908 var der 72 elever, som alle boede 

på skolen, men i 1920 rundede skolen 100 

elever, og i dag undervises 160 elever på 

skolen. 

• Asmildkloster Landbrugsskole var den 

første landbrugsskole, der fik et uddannelsesforløb 

inden for minkavl. I år er det 

ottende år i træk, de udbyder faget. 

• Skolen tilbyder både uddannelse som 

landbrugsassistent, som faglært landmand, 

lederuddannelse og agrostudent. 

• www.agroakademiet.eu 

GRINDSTED LANDBRUGSSKOLE 

• Året for grundlæggelsen af Grindsted 

Landbrugsskole er ukendt. 

• Elever kan både tage en uddannelse som 

landbrugsassistent, som faglært landmand 

og lederuddannelsen på Grindsted 


• www.grindls.dk 

– Det hele startede faktisk med, at vi 

havde en elev, Malene Petersen, der ville 

tage en lederuddannelse inden for mink. 

Det fik vi så arrangeret, og samtidig blev 

vi kontaktet af Kopenhagen Fur, som var 

interesseret i et samarbejde, og så rullede 

bolden, siger uddannelsesleder på 

Dalum Landbrugsskole Asger Clausen. 

Han forklarer, at det faktum, at Kopenhagen 

Fur selv laver en del af markedsføringen 

for uddannelser inden for minkerhvervet, 

har givet Dalum Landbrugsskole 

mod på at starte en speciel linje på 


GRÅSTEN LANDBRUGSSKOLE 

• Grundlagt i 1924 for at fejre Sønderjyllands 

genforening med Danmark. 

• Der var i starten 62 elever, men i dag 

er der plads til 160, hvoraf 130 kan bo 

på skolen. 

• Man kan både tage en uddannelse som 

landbrugsassistent, som faglært landmand 

og lederuddannelsen på Gråsten 


• www.gl.dk 

lederuddannelsen, som ligger ud over 

valgfaget, elever kan vælge på andet 

hovedforløb. 

– Rent historisk har minkavl været et 

snævert område kun for potentielle 

kendere, men fordi Kopenhagen Fur har 

valgt at lave en rekrutteringskampagne, 

og vi havde erfaringen med Malene, så 

føler vi, at tiden er moden til også at udbyde 

undervisning i pelsdyrerhvervet. Vi 

forsøger som skole hele tiden at udvikle 

os, og det her er en oplagt mulighed, 

siger Asger Clausen. 

På Grindsted Landbrugsskole tilbydes 

der i første omgang ikke en specifik linje 

for elever med interesse i minkavl. I stedet 

bliver alle elever på første og andet 

hovedforløb af faglært landmand-uddannelsen 

undervist i minkavl. Forstander 

Kurt Østergaard regner med, at skolen 

laver nogle temaforløb, som kommer 

godt rundt om erhvervet. 

– Vi satser på at kunne lære eleverne om 

årets gang på en minkfarm, så de kommer 

godt rundt om både parring, udsætning 

og pelsning. Vi har også lige haft 

elever med på farmbesøg og besøg hos 

Kopenhagen Fur i Glostrup, og det håber 

vi også at kunne med kommende hold, 

siger Kurt Østergaard. 

KVALITETSUNDERVISNING 

Lederen af Fur Academy, Hanne Kirkegaard, 

er meget glad for den store 

interesse hos landbrugsskolerne, men 

hun er også glad for den interesse landbrugsskolerne 

har vist over for tilbud om 

kurser og efteruddannelse hos Kopenhagen 

Fur og den nye lærebog, som bliver 

færdig til oktober. 

– Jeg er naturligvis glad for, at skolerne 

vil være med. Men jeg er mindst lige så 

glad for, at skolerne ikke kun vil undervise, 

men give kvalitetsundervisning til 

de unge. Alle skoler har vist interesse for 

kurser og efteruddannelse, og det viser 

mig, at de oprigtigt interesserer sig for 

at give god kvalitetsundervisning, ikke 

bare at kunne tilbyde så mange fag som 

muligt, siger Hanne Kirkegaard. 

Så på bare et halvt år er det lykkedes at 

opnå næsten alle af Kopenhagen Furs 

målsætninger på uddannelsesområdet. 

Nu er det eleverne, der skal i gang. I gang 

med at lære om fremtidens minkavl. 

OM LANDBRUGSSUDDANELSER 

• For at komme ind på uddannelsen 

som landbrugsassistent og faglært 

landmand kræves 9.-klasses afgangseksamen. 

• Landbrugsassistent-uddannelsen tager 

to år. 

• Faglært landmand med speciale inden 

for enten planteavl eller husdyr tager 

tre år og otte måneder. 

• For at komme ind på lederuddannelsen 

skal eleven være faglært landmand, og 

uddannelsen tager tre semestre, altså 

halvandet år at gennemføre. 

• Alle uddannelserne indeholder et 

grundforløb og minimum to praktikforløb 

som elev hos en landmand. 

• www.agroakademiet.eu 

Langt flere landbrugsskoleelever får nu mulighed for at uddanne sig inden for minkavl. Dansk 

Pelsdyravlerforening håber på, at det vil sætte skub i et generationsskifte i branchen. 


FREMTIDENS KO 

ER EN MINK 

HUSK 

Begrænset antal 

praktikpladser! 

Lige nu har 25 minkavlere ledige praktikpladser 

til 25 heldige landbrugselever. 

Gå ind på kopenhagenfur.com/landbrugselev og 

læs om dine fremtidsmuligheder i minkbranchen. 

DANSK 

PELSDYRAVLERFORENING 


Meningen med pilotprojektet er at indsamle 

viden om, hvad virksomhederne konkret har brug 

for. Det er en helt ny måde at arbejde på. 

Patrizia V. Christensen, marketing director, 


Nyt udviklingsprojekt 

styrker modebranchen 

Kopenhagen Fur har sammen med Modezonen lanceret et nyt designprojekt, 

der skal hjælpe virksomheder til vækst. 

design 

TEKST OG FOTO: 

JOSEPHINE HALD 

joc@KOPENHAGENFUR.COM 

Den 15. juni lød startskuddet på Kopenhagen 

Furs nye satsning Design Incubator, 

som er lavet i samarbejde med 

Modezonen. Modezonen er en oplevelseszone, 

der er oprettet af Erhvervs- og 

Byggestyrelsen i 2008. Modezonens opgave 

er at ruste den danske modebranche 

til den globale konkurrence. 

Kopenhagen Furs marketing director 

Patrizia V. Christensen er initiativtager til 

projektet. Hun forklarer, at de har valgt 

nogle små, men etablerede designvirksomheder, 

fordi disse virksomheder 

mangler et skub for at komme videre 

med deres vækstplaner. Der er altså ikke 

tale om et iværksætterprojekt, men et 

vækstfremmende initiativ. 

– Det er dem, der allerede er færdige 

med skolen, og de har allerede startet 

deres egen brand og har meget potentiale. 

De er utroligt tit meget nyskabende, 

og derfor er de spændende for 

os, siger hun. 

Hun forklarer, at hvis man har en trappe 

med fem trin, står de udvalgte designere 

mellem andet og tredje trin. 

Der er i første omgang valgt fem virksomheder 

ud. Det er Stine Goya, Jewlscph, 

Ole Yde, Soulland og Barbara I 

Gongini. De blev valgt ud af de 15 virksomheder, 

som havde meldt sig. 

Kristine Sele Reinhard fra Erhvervs- og 

Byggestyrelsens modezonen er også 

projektleder på Design Incubator. Hun 

fortæller, hvorfor Modezonen gerne ville 

være med til projektet: 

– Vi havde længe gerne ville være med 

til et incubatorprojekt. Vi var i gang med 

at undersøge mulighederne, da Modezonen 

blev oprettet, men det faldt desværre 

sammen med finanskrisens start, 

så der var ikke nogen, der var villige til at 

investere i designprojekter, siger hun. 

Derfor passede det dem godt, da Ko- 


penhagen Fur 

og Patrizia V. 

Christensen 

kontaktede 

Erhvervs- og 

Byggestyrelsen. 

– Det er det vækstlag, 

der er interessant, og det er en 

fordel, at der er en privat aktør med i 

form af Kopenhagen Fur, siger Kristine 

Sele Reinhard. 

Designerne er positive 

De fem virksomheder får nogle forskellige 

redskaber, så de kan få mest 

muligt ud af projektet. Der er blandt 

andet blevet lavet en klippekortordning. 

Den går ud på at virksomhederne 

får fem klip hver, som de kan 

vælge at bruge, som de har lyst. For 

hvert klip får de en hel dag med en 

ekspert, som kan hjælpe dem. Det 

giver virksomhederne mulighed for at 

skræddersy ordningen, så den passer 

dem bedst muligt. Flere af virksomhederne 

har allerede brugt nogle af 

deres klip, og de har alle udtrykt sig 

meget positivt om ordningen. 

Udover klippekortet har de hver især 

fået en mentor, som er specielt udvalgt, 

så det passer bedst til virksomhedens 

behov. Grunden til, at det er sådan, er 

at undgå kasseløsninger og være mere 

fleksible. 

– Vi ved, at de er rigtigt glade for det, 

de har fået indtil nu, og vi har fået nogle 

rigtig gode tilbagemeldinger om, at det 

her har skubbet dem hurtigere frem. Det 

er selvfølgelig rigtigt godt at høre, siger 

Patrizia V. Christensen. 

Investorer skal sikre fremtiden 

Lige nu er projektet stadig på prøve, og 

derfor er der stadig meget for Kopenhagen 

Fur og Modezonen at lære. 

– Meningen med pilotprojektet er at indsamle 

viden om, hvad virksomhederne 

konkret har brug for. Det er en helt ny 

måde at arbejde på, og vi er også ved 

at lære, hvordan vi bedst gør det, hvis 

vi skal støtte disse virksomheder, siger 

Patrizia V. Christensen. 

Både hun og Kristine Sele Reinhard håber, 

at projektet kommer til at fortsætte. 

Det kræver dog nogle flere investorer. 

– Vi håber på at få kommunen med i 

næste runde. Det er blandt andet, fordi 

vi ser projektet som en mulighed for at 

skabe et mere dynamisk designmiljø i 

København. Det er noget, vi har arbejdet 

med fra starten og allerede fra etableringen 

af Kopenhagen Studio, siger Patrizia 

V. Christensen. 

Kristine Sele Reinhard er enig og lægger 

vægt på, at det er vigtigt, at branchens 

viden kommer længere ud. 

– Modebranchen har haft et ry for at 

være meget lukket, men det er vigtigt at 

få den viden og de kompetencer, vi har, 

bredt ud, siger hun. 

Målet for fremtiden er også at brede projektet 

ud, så det kommer til at omfatte andre 

designgrene som industrielt design. 

– Det kunne betyde et innovativt samarbejde 

på tværs af designgrenene, siger 

Kristine Sele Reinhard. Design Incubator 

løber i første omgang indtil den 15. december 

2011. 


GYLLEBEHOLDERE 

SKAL HAVE ALARMER 

En række uheld med gylleanlæg, som har givet større eller mindre skader på det 

omgivende miljø, betyder, at der er kommet krav om bl.a. beholderbarrierer og 

alarmsystemer til gyllebeholdere i såkaldte risikoområder. 

Miljøregler 

Af KONSULENT MARIA BLÆSBJERG OG 

RÅDGIVNINGSCHEF HANS HENRIK MØLLER 

HHM@KOPENHAGENFUR.COM 

foto: Hans Henrik Møller 

En række uheld med gyllebeholdere 

de senere år resulterede i en ændring 

af ’Bekendtgørelse om husdyrbrug og 

dyrehold for mere end tre dyreenheder, 

husdyrgødning, ensilage m.v.’, som 

trådte i kraft 15. februar 2011. Ændringen 

indeholder bl.a. krav om beholderbarrierer 

og alarmsystemer til gyllebeholdere, 

som skal være opfyldt senest 1. 

januar 2012. 

De nye regler har størst betydning for 

de gyllebeholdere, som ligger i et såkaldt 

risikoområde. Et risikoområde er 

et område, hvor terrænet har en gennemsnitlig 

hældning på mere end seks 

grader fra beholderen mod et vandløb 

eller en sø. Hvis beholderen desuden ligger 

mindre end 100 meter fra en sø eller 

et vandløb skærpes reglerne yderligere. 

Alle reglerne skal være opfyldt senest 1. 

januar 2012. 

INDEN FOR RISIKOOMRÅDET 

En gyllebeholder, som befinder sig i et 

risikoområde og mindre end 100 meter 

fra en sø eller vandløb, skal udstyres 

med både et alarmsystem og en beholderbarriere. 

Alarmsystemet skal 

registrere pludselige fald i overfladen i 1. oktober 2011 i stedet for at etablere en 

gyllebeholderen og meddele det elektronisk, 

for eksempel via en sms. En 

beholderbarriere. 

beholderbarriere er en jordvold eller en UDEN FOR RISIKOOMRÅDET 

betonmur omkring beholderen, som kan De gyllebeholdere, der ligger i et fladt 

holde gylle svarende til minimum den terræn, skal ikke lave hverken beholderbarriere 

eller terrænregulering. Men de 

del af beholderen, der ligger over terræn, 

tilbage. Findes gyllebeholderen i beholdere, som ligger mindre end 100 

risikoområdet, men mere end 100 meter meter fra søer og vandløb, skal udstyres 

fra søen eller vandløbet, kan beholderbarrieren 

erstattes af en terrænregule- 

overfladen. 

med et alarmsystem for pludselig fald i 

ring, som kan tilbageholde mindst 25 

kubikmeter gylle. En beholderbarriere Hvis din gyllebeholder ligger i et skrånende 

terræn, og du er i tvivl om det 

skal være mindst 30 meter fra naboskellet, 

hvilket kan give problemer for mange er mere eller mindre end seks graders 

af de beholdere, som ligger i tilknytning hældning, kan du finde din farm og gyllebeholder 

under ’Arealinformation’ på 

til minkfarme i risikoområder. 

www.miljoeportal.dk. Der vil du kunne 

Lovgivningen giver mulighed for af lave se, om terrænet er mere eller mindre 

en plan for afvikling af beholderen inden end 6 grader. Det mest sikre er dog en 

GÆLDENDE REGLER FOR GYLLEBEHOLDERE 

• Beholdere må ikke være udstyret med spjæld eller lignende med forbindelse til fortank, hvis 

gyllebeholderens højeste niveau er højere end fortankens højeste niveau. 

• Pumperøret skal sikres, så gyllen ikke kan pumpes ud, når pumpen ikke anvendes. Dette 

gøres ved at pumperøret svinges ind over beholderen og fastlåses, eller også skal den værre 

forsynet med en afspærringsventil. 

• Pumpen skal være forsynet med en timer, der sikrer, at der ikke kan pumpes mere gylle fra 

beholderen, end det der svarer til en gyllevogn. Pumpning mellem beholdere kan foregå 

uden timer, hvis der i stedet er for eksempel manuel overvågning. 

• Gyllepumper skal være forsynet med en afbryder, som sikrer, at pumpen ikke kan sættes i 

gang utilsigtet. Afbryderen skal være låst, når pumpen ikke anvendes. 


Kravene til gyllebeholdere i nærheden af vandløb eller søer bliver skærpet med virkning fra 1. januar 2012. 

konkret måling af højdeforskellen og 

afstanden mellem beholder og vandløb 

eller sø. Omsat til almindelige mål svarer 

det til ca. 1 meter fald pr. 10 meter. 

ANMELDELSE TIL KOMMUNEN 

Alarmsystem og terrænregulering kan 

laves uden forudgående anmeldelse til 

kommunen. Ligger gylleholderen i et 

risikoområde og mindre end 100 meter 

fra sø eller vandløb, skal der enten 

indsendes anmeldelse om etablering af 

beholderbarriere eller en plan for afvikling 

af beholderen. Kommunen har ifølge 

lovgivningen 14 dage til at behandle 

en ansøgning om beholderbarriere, og 

idet den skal være etableret inden den 

1. januar 2012, haster det lidt at få den 

indsendt. Plan for afvikling skal være 

indsendt senest 1. oktober i år. 

Ønskes du yderligere oplysninger om de 

skærpede regler for gyllebeholdere, kan 

du kontakte Kopenhagen Rådgivning. 

Her kan du få svar på både placering af 

beholderen, afstande til søer og vandløb 

og få hjælp til at lave en anmeldelse til 

kommunen. 

TILTAG I FORBINDELSE MED OPBEVARING AF GYLLE 

Afstand til 

vandløb eller sø Alarmsystem Terrænændring Beholderbarriere 

Risikoområde: 

Over seks grader fald 

til vandløb eller sø* 

Ikke risikoområde: 

Under grader fald til 

vandløb eller sø* 

Mere end 100m Ja Ja Nej 

Mindre end 100m Ja Nej Ja 

Mere end 100m Nej Nej Nej 

Mindre end 100m Ja Nej Nej 

* Gælder kun for søer over 100 m 2 


GUIDE: 

SÅDAN BLIVER DU 

AVLER-AKTIVIST 

Dyreretsbevægelsens tilhængere er gode til aktivisme. De er ganske få mennesker, 

men de laver så meget larm, at de har ændret lovgivninger. Der er dog ingen grund til, 

at pelsdyravlere ikke skulle kunne gøre det samme. 

FARMBESØG 

Der findes ikke så godt et argument 

for pelsdyravl som at invitere folk på 

farm. Alle, der med egne øjne har set, 

hvordan produktionen foregår, er klar 

til at ændre en negativ holdning til erhvervet. 

Ring eller skriv til lokale skoler 

og foreninger og fortæl dem, at de er 

velkomne til at besøge 

din farm. Sørg også 

for, at dit lokale 

netværk er klar 

over, at du gerne 

vil have 

besøg. På den måde kan netværket 

hjælpe med at formidle kontakten til 

interesserede gæster. Hvis du gerne 

vil have hjælp til at skrive en invitation, 

kan du henvende dig til Kopenhagen 

Furs kommunikationsafdeling. 

Selv om de politiske meldinger fra Dyrenes 

Beskyttelse tyder på, at organisationen 

er vendt på en tallerken og ønsker 

et forbud mod pels, er det ikke en 

holdning som baglandet bakker 

op om. Dansk Pelsdyravlerforening 

har fået mange positive tilkendegivelser 

fra medlemmer af Dyrenes Beskyttelse, 

og derfor er det også en god ide 

at invitere din lokale afdeling af Dyrenes 

Beskyttelse. 

Lokale politikere er også vigtige at få på 

farmbesøg. For politikere gælder det, at 

de skal forsynes med argumenter på de 

kritiske spørgsmål, som pelsmodstanderne 

stiller - og den bedste måde at 

overbevise politikerne på, er ved at vise 

dem virkeligheden. Invitér både byrådspolitikere 

og folketingspolitikere, som er 

opstillet i dit lokalområde. Invitationen 

kan både være skriftlig og mundtlig, 

men det er oftest sværere for folk at 

sige nej, hvis du taler med dem. 

Endelig skal du huske at bestille et 

’Kom og besøg min minkfarm’-skilt 

fra Kopenhagen, som kan stilles op ved 

vejen uden for din farm. Skiltet kan du få 

ved at kontakte Avlerservice på tlf. 4326 

1215. 

LÆSERBREVE 

Læserbreve er velsagtens den mest 

traditionelle form for aktivisme, man 

kan forestille nu om dage, men det bør 

ikke afholde dig fra at gå i gang – pelsmodstanderne 

skriver også læserbreve. 

Desuden er avisernes debatsider sikker 

læsning for politikere, fordi politikerne 

der får føling med den aktuelle debat, og 

hvad de eventuelt kan profilere sig på. 

Skriv læserbreve til enten lokale eller 

landsdækkende aviser og tjek debatsidernes 

retningslinjer. Hvis der f.eks. er 

krav om, at læserbrevet højst må være 

på 500 ord, så hold dig til 500 ord. Ellers 

forkorter debatredaktøren bare dit 

læserbrev, og du har ingen indflydelse 

på, hvad der kommer med i avisen. Vær 

ikke bange for stavefejl. Avisen skal nok 

rette fejlene. 

Læserbreve kommer nemmere i avisen, 

hvis emnet er aktuelt. For tiden er 


dyreretsaktivisterne finder vej 

til debatterne hurtigere, 

end du kan nå at sige 

’propaganda’. De fleste internetartikler, 

som handler om pelsdyr, vil du kunne 

finde under ’Pelsdyravl i medierne’ på 

avlerhjemmesiden 

I debatterne om pelsdyr er det vigtigt, at 

avlerne er repræsenteret, for der er en 

masse ’almindelige’ mennesker, som 

læser med, og det er let at blive 

forledt til at tro det værste, når kun 

aktivisternes synspunkter bliver lagt 

frem. Vis gerne, at vi er et åbent erhverv 

i onlinedebatten ved at invitere 

de andre debattører ud på din farm. 

Husk, at du også er repræsentant for 

erhvervet, når du debatterer i offentligheden, 

og vi vinder ikke sympati ved at 

bruge skældsord om dyreretsaktivister 

(også selv om de kalder dig dyremishandler 

og andet nedsættende). 

Hold dig til fakta, hold en god tone 

og send gerne en sms til nogle, 

som vil hjælpe med at argumentere 

på nettet, når du falder over en 

aktuel debat. Fakta om dyrevelfærden 

i dansk minkavl findes 

på Kopenhagen Furs hjemmeside 

under ’Presse’. 

skindudstillinger med pelsmodeopvisninger, 

som både har trukket lokale 

beboere og presse. Hvis din ide er 

god, er der mulighed for at få kontant 

støtte fra Kopenhagen Furs 

erhvervspolitiske afdeling. 

BLOGNING 

Har du et fortællehjerte, var 

det måske en ide at starte 

en blog på nettet. Den personlige 

blog er en slags 

internetdagbog, og det 

er en god mulighed for at 

fortælle om livet og virkeligheden 

på en minkfarm. En anden og lidt 

mere tilgængelig mulighed er finde ud 

af, hvem der blogger i dit lokalområde, 

og så invitere dem ud på farmen og opfordre 

dem til at blogge om deres oplevelser 

på din farm. 

økonomi det store emne, og her kan 

pelsdyravlerne med fordel fortælle om 

erhvervets store succes som eksporterhverv 

– og hvorfor det burde 

være nemmere at få lov til at 

udvide produktionen. Aktualitet 

er også, hvis du svarer på et 

kritisk indlæg om erhvervet. Det 

er desuden en god ide at holde 

sig til et enkelt emne. Et læserbrev, 

som både vil rumme miljø, 

dyrevelfærd og økonomi virker 

forvirrende for avislæserne på den 

korte plads, læserbreve normalt har. 

FACEBOOK 

På facebook kan du støtte erhvervet 

ved at blive ’fan’ af Kopenhagen Fur. 

Gruppen er under alle omstændigheder 

et godt sted at holde sig opdateret 

om pelsmode og -politik i både ind- og 

udland. Jo større gruppen er, jo mere 

spredes de gode budskaber om pels, så 

husk at invitere dine facebook-venner 

ind i gruppen også. 

Du kan også vise din støtte til pelsbranchen 

ved at tilmelde dig grupper som 

European Fur Breeders Association 

(EFBA), International Fur Trade Federation 

(IFTF) eller pelsmærker og pelsforhandlere, 

som har en facebook-side. På 

disse sider dukker der ofte forbrugere 

op, som stiller spørgsmålstegn 

ved 

produktionen, 

og det kan 

flytte holdninger, 

hvis forbrugerne kommer i dialog med 

rigtige pelsdyravlere. 

INTERNET-DEBATTER 

Dyrevelfærd er ofte genstand for debatter 

på for eksempel avisernes hjemmesider, 

og man kan være sikker på, at 

PR-ARRANGEMENTER 

Pr-arrangementer, altså arrangementer 

for offentligheden, 

er også en god og velafprøvet 

ide, som dog oftest 

kræver ekstra 

arbejde. Flere 

lokalforeninger 

har været succesfulde 

med 

at kombinere 


Pelsgolf 2011 med rekorddeltagelse 

pelsgolf 

Række Vinder og klub Resultat 

A Bjarne Ravn, Holstebro Golfklub 35 point 

Af Sørne Gersløv 

sg@KOPENHAGENFUR.COM 

For 15. år i træk blev årets Pelsgolf afholdt torsdag 

den 25. august. Det var i år i Trehøje Golfklub, som 

flere gange er blevet kåret til en af de 10 bedste golfbaner 

i Danmark. Og banen levede godt op til dette 

med en række udfordrende og flotte golfhuller. Vejrmæssigt 

har vi gennem årene været heldige, og det 

gjaldt også i år. Dagen bød på solskin og varmt sommervejr. 

Vi fik allerede meget tidligt mange tilmeldinger 

til matchen og det endte med en rekorddeltagelse 

på hele 104 spillere. Den tidligere rekord var ca. 80 

spillere. 

Efter fælles morgenbord i klubhuset var der kanonstart 

kl. 9.20 og med en fælles afslutning og en lækker 

frokost i klubhuset ca. fem timer efter. Der blev 

spillet almindelig stableford i fire rækker. 

B Gerner Hansen, Holstebro Golfklub 33 point 

C Karoline Thuesen, Esbjerg Golfklub 34 point 

D Kim Mogensen, Holstebro Golfklub 42 point 

Der var også præmier til nr. 2, 3 og 4 i hver række. 

Bedste hold 

Lillian Santin, Dennis Kindberg og Erling Christensen med et gennemsnit 

på 29 Stableford-point. 

Årets samlede match og pokalvinder (alle rækker) 

Kim Mogensen, Holstebro Golfklub 

Der var desuden udsat en række præmier for at komme nærmest flaget på 

to par 3-huller, samt for længste drive på et par 5-hul. 

Næste års Pelsgolf 

– bliver i Himmerland Golf og Country Club torsdag den 30. august 2012. 

Det er dagen før Pelstema og Farmerdag i MCH, Herning. 

Oplysninger vedr. tilmelding m.v. kommer i Dansk Pelsdyravl, juni 2012 samt 

på hjemmesiden www.kopenhagenfur.com 

Medvirkende til at gøre dagen festlig var støtten fra de mange sponsorer, som havde givet nogle flotte præmier til vinderne, og fra matchkomiteen lød der en stor tak til alle firmaerne. 

Vi støtter Pelsgolf 2011 

–professionel til skindet 


Stort udvalg af minkredskaber 

www.helmstmt.com 

TMT CENTRET A/S 

Prøv en Schäffer hos din lokale forhandler: 

Anker Bjerre A/S, Holstebro 97421010 

Bredebro Maskinhandel ApS 74711671 

Brønderslev Maskincenter 98822300 

Farsø Maskinhandel 98633222 

Glamsbjerg Maskincenter 64721460 

Granhøj Landbrugsmaskiner, Østermarie 56470020 

Se mere på: 

www.schaeffer.dk 

Hans Holm Maskinforretning A/S, Tinglev 74644094 

Helms TMT-Centret A/S, Herning 99282930 

Helms TMT-Centret A/S, Sorø 57811100 

Helms TMT-Centret A/S, Århus 86109108 

Helsinge Maskinforretning A/S 48795122 

Hjallerup Maskinforretning ApS 98281411 

Hjørring Maskincenter 98921833 

Ny mini fra 

Holmsland Maskinforretning 97337211 

Kolding/Gravens Maskinforretning 75520466 

Kædeby Maskinforretning A/S, Humble 62571255 

Lemvig Maskinforretning 97820344 

Mertz A/S, Nakskov 54928279 

Midtdjurs Traktorlager, Nimtofte 86398488 

Midtjydsk Maskincenter A/S, Viborg 86627322 

FOPS [falling object protective structure] 

ISO godkendtsikkerhedstag er nu inklusiv i prisen på Schäffer. 

Morsø Motorkompagni A/S, Nykøbing M. 97720866 

Møller Andersen ApS, Rønnede 56712422 

Møller Andersen ApS, Sakskøbing 54705111 

O. Søndergaard & Sønner, Otterup 64851102 

Roskilde Traktorlager A/S 46367202 

Støvring Maskinforretning 98374277 

Vejrup Maskincenter, Bramming 75190122 

Vemas A/S, Vejle 75824611 

Se mere på: www.schaeffer.dk 

Model 2020 

129.900.- 

+ moms 

Model 2024 

149.900.- 

+ moms 

Model HK Løftehøje Løfteevne Bredde Højde 

2020 20 hk 247 cm 1200 kg 79-115 cm 210 cm 

2024 26 hk 280 cm 1400 kg 89-124 cm 210 cm 

Leasing 

med 20% i førstegangsydelse og 10% i restværdi over 6 år. 


NAVNENYT 

Omtale af fødselsdage, jubilæer etc. modtages til optagelse i Dansk Pelsdyravl. 

Send omtalen til info@kopenhagenfur.com og medsend gerne billede. 

BIRGIT FRIIS 

60 ÅR 

Den 2. september 2011 fyldte Birgit 

Friis 60 år. Hun blev ansat som korrespondent 

på Danske Pels Auktioner i 

’skrivestuen’ under daværende underdirektør 

Lewinsky i 1986. 

I forbindelse med den store omstrukturering 

i 2001 flyttede Birgit fra Økonomiafdelingen 

til Kundeafdelingen, hvor 

hun gennem årene har gjort god brug 

af sine gode kommunikationsevner. 

Under auktionerne er Birgit således 

særdeles beskæftiget med at servicere 

kunderne. 

I Kundeafdelingen har Birgit en meget 

stor kundekontakt og gør god brug af 

sit sprogtalent og sine meget veludviklede 

evner for god kundeservice. Vores 

kunder, der kommer fra hele verden 

og fra meget forskellige kulturer, bliver 

altid mødt af en meget serviceminded 

Birgit, som altid er i godt humør. 

Med sine diplomatiske evner formår 

Birgit at løse puslespillet omkring siddepladserne 

i auktionssalen, som altid 

giver anledning til magtkampe blandt 

kunderne. Med de mange hektiske 

auktioner er der brug for fleksible medarbejdere, 

og her går Birgit forrest og 

yder gerne en ekstra indsats, uanset tid 

og sted. 

Birgit har for nylig fået et af sine højeste 

ønsker opfyldt. Hun er blevet farmor, 

og snart bliver hun også mormor. 

Et stort tillykke til dig, dine børn og 

øvrige familie med familieforøgelsen. 

Vi håber, at du stadig synes, at Kopenhagen 

Fur er en spændende arbejdsplads, 

og at vi er interessante kollegaer 

– på trods at vi nu skal konkurrere om 

din opmærksomhed med dine børnebørn. 

I fritiden er Birgit meget aktiv. Hun 

elsker opera, rejser og golf, samtidig 

med at hus og have bliver flot passet. 

Vi ønsker Birgit et stort tillykke med de 

60 år og glæder os til et fortsat godt 

samarbejde i årene fremover. 

Brian Tufvesson 

SVEN ERIK HANSEN 

60 ÅR 

Manden med det store overblik over 

skindindleveringen hos Kopenhagen 

Fur fylder rundt. Sven Erik Hansen 

fyldte 60 år den 20. september. 

Sven Erik har i snart 30 år været Kopenhagen 

Furs ansigt udadtil, når leverandører 

fra såvel Danmark som det store 

udland skal indlevere deres skind til salg. 

Sven Erik har flair for at løse logistiske 

opgaver og er således en vigtigt brik i 

planlægning af skindenes vej fra avler 

til auktionssal. Avlere fra hele verden 

nyder dagligt den gode service fra indleveringscentraler 

og skindindleveringen 

i Glostrup som alt sammen sorterer 

under Sven Eriks ansvarsområde. 

I sin fritid dyrker Sven Erik sin store 

passion for byggeri. Sven Erik har efterhånden 

bygget et utal af huse både til 

sig selv og familien, men i ny og næ løser 

han også opgaver uden for familien. 

Sven Erik sidder sjældent stille og trives 

bedst, når der er allermest travlt. 

Hverdagen er ofte hektisk med masser 

af udfordringer. Travlheden kan også 

søges i familien med masser af dejlige 

børnebørn og flere på vej. 

På vegne af hele Kopenhagen Fur ønskes 

du tillykke med dagen og en stor 

tak for et fantastisk samarbejde og et 

altid stort engagement. 

Jesper Lauge 


syv magre år, hvor erhvervet var økonomisk 

i knæ, og hvor mange avlere 

desværre bukkede under økonomisk. 

Men herfra gik det stærkt fremad, og 

i dag er vores erhverv meget stærkt 

funderet med en god økonomi hos 

avlerne og i de fælles ejede virksomheder. 

Kopenhagen Fur er det absolut 

førende auktionshus i verden, og dansk 

pelsdyrproduktion er et meget vigtigt 

eksporterhverv i Danmark. 

Vi skal huske Erik som en meget stærk 

og engageret formand for vores fælles 

andelsselskab. Erik har altid gjort en 

stor dyd ud af, at alle medlemmer skal 

behandles ens, uanset om man er en 

stor eller lille andelshaver. Det er nok 

Eriks skyld, at Kopenhagen Fur i dag 

er Danmarks mest rendyrkede andelsselskab, 

og det er nok hovedårsagen 

til, at næsten alle danske pelsdyravlere 

benytter Kopenhagen Fur. 

Tak til en stor kriger 

7. juli modtog jeg med stor beklagelse ind i DPs hovedbestyrelse og har således 

siddet i bestyrelsen næsten 19 år; 

nyheden om, at Erik Ugilt Hansen ville 

nedlægge alle sine tillidshverv i Dansk heraf de 16 år som formand. 

Pelsdyravlerforening. Jeg forstår fuldt 

ud hans beslutning, som kom efter næsten 

to års umenneskeligt pres fra me- 

med, har han gjort et kæmpe stykke 

Gennem alle de år, hvor Erik har været 

dier, hvor TV 2-programmet Operation arbejde for at udvikle pelsdyrerhvervet, 

X og senest TV Avisen på DR har ført hvilket har været til stor gavn for alle 

an i en meget personlig hetz mod Erik i erhvervet – og for Danmark. Erik har 

Ugilt Hansen. 

været en kompromisløs iværksætter, 

der har skabt store værdier i vores 

Nogle ganske få rabiate venstrefløjsaktivister 

har sammen med nogle få jour- 

erhverv, som han har arbejdet med, 

erhverv, men også i alle de andre 

nalister gennem flere år forsøgt at miskreditere 

vores erhverv på en helt uri- 

markbrug. Det er bittert for både Erik, 

nemlig dambrug, svineproduktion og 

melig måde - og her valgte de at bruge men også alle os andre, at han er blevet 

fældet af kræfter, der kun tænker 

Erik som skydeskive. Dette er absolut 

ikke rimeligt. Erik har siden han var på at nedbryde. 

ganske ung drevet sin minkfarm med 

stor omhu, og han har på mange områder 

været foregangsmand. 

hvervet i en meget vigtig og spæn- 

Erik har været formand for pelsdyrerdende 

periode fra 1992 og frem til 2009 

Erhvervet skylder Erik Ugilt Hansen en – en periode, hvor erhvervet udviklede 

meget stor tak. Erik blev i 1992 valgt sig meget stærkt. Erik kom til efter 

Ud over den store betydning, som Erik 

har haft for udviklingen i vores eget erhverv, 

skal han også huskes for en utrættelig 

kamp for at gøre politikere opmærksomme 

på, at de har fejlet ved indførelse 

af diverse vandmiljøplaner i de sidste 

mange år til skade for hele landbrugserhvervet. 

Jeg tror ikke, at nogen i dette 

land ved lige så meget om vandrammedirektiver 

og fiskevandsdirektiver som 

Erik gør; han har været utrættelig i kampen 

for at få forbedret rammevilkårene, 

både i dambrugserhvervet og for det 

samlede landbrug. Desværre har politikerne 

endnu ikke helt forstået budskabet, 

så jeg håber, at du vil fortsætte kampen, 

selv om du nu har trukket dig tilbage og 

først og fremmest skal residere og agere 

hjemme på ’Volstrup’. 

Erik, vi i Dansk Pelsdyavlerforening/ 

Kopenhagen Fur vil gerne sige dig tak 

for den kæmpe indsats, som du har 

ydet for vort erhverv, og vi håber, at du 

nu får lidt mere tid til at nyde livet på 

’Volstrup’ sammen med Margit, børn 

og børnebørn. 

Tage Pedersen 


Aktuelt 

avlerservice 

Kalender 24. september til 21. oktober 

Dag / Dato 

Af ole b. larsen 

obl@kopenhagenfur.com 

Af Søren Gersløv 

sg@kopenhagenfur.com 

6. oktober Den Gyldne Pelsnål 

Medio oktober 

Fredag 21. oktober 

• Tilmelding til Sæsonorienteringsmøder 

• Indleveringscentralerne leverer sæsonorientering, kalendere, 

taloner, kasser, indleveringssedler m.v. til sæsonen 2011/2012. 

Oktobernummeret af Dansk Pelsdyravl udkommer 

Sæsonorienteringsmøder 2011 

Udsendelse af 

sæsonorientering, kalender, 

taloner, indleveringssedler og 

kasser til sæsonen 2011/2012 

Du vil inden udgangen af oktober 

modtage dine taloner, indleveringssedler 

og kasser til brug ved 

indlevering af skind i sæsonen 

2011/2012. Materialerne udleveres 

via Kopenhagen Furs indleveringscentraler. 

Hvis du har bestilt 

materialer til brug ved pelsningsarbejdet 

eller tænger til påsætning 

af taloner, vil disse blive leveret i 

samme forsendelse som talonerne. 

Sæsonorienteringshæftet og 

kalendere sendes IKKE længere ud 

pr. post, men vil blive vedlagt din 

pakke med taloner og indleveringssedler. 

Indleveringscentralerne vil 

have et ekstra oplag af Sæsonorientering 

og kalendere. I øvrigt kan 

du finde Sæsonorientering og kalender 

2011/2012 som opslagsværk 

i dit FarmCockpit. 

Som optakt til den kommende sæson vil Kopenhagen Fur invitere dig til at deltage 

i vores årlige sæsonorientering. 

Igen i år holdes der fire møder spredt rundt i landet, og igen i år vil vi invitere 

på et måltid mad i forbindelse med møderne. 

Torben Nielsen vil orientere om udviklingen i auktionshuset med særlig vægt 

på nye spændende strategiske samarbejdskonstellationer. Kenneth Loberg vil 

fortælle om markedsudsigterne, men igen med særlig vægt på vores strategiske 

samarbejder inden for transport samt produktion og salg af pelsværk, 

og endelig vil Sander Jacobsen give en orientering om vores aktiviteter på 

europæisk plan, idet der også på dette område er sket en spændende organisatorisk 

fornyelse. 

Vi åbner i oktober for tilmelding til møderne på hjemmesiden eller ved telefonisk 

tilmelding til Avlerservice på 43 26 12 55. Møderne bliver afholdt efter 

nedenstående plan. 

SÆSONORIENTERINGSMØDER 2011 

Mandag 24. oktober kl. 18.00 Kopenhagen Fur, Glostrup 

Tirsdag 25. oktober kl. 16.30 

Vejgaard Hallens Restaurant, 

Aalborg 

Onsdag 26. oktober kl. 12.00 Mejdal Hallen, Holstebro 

Onsdag 26. oktober kl. 18.00 Scandic Hotel, Kolding 


7 

- frostfri siden 1998 

Energibesparende drikkevandsanlæg 

Pumpestationer 

Vandvarmere 

ERO drikkeventiler 

Tilbehør 

Kontakt Lars Johnsen 

Tlf. +45 7531 0936 

Mobil +45 2033 0936 

Email lbj@lbj.dk 

3 

electronic 

www.thermofarm.dk 

www.lbj.dk 

DK-7100 Vejle 

Til alle vores medlemmer 

Som pelsdyravler er du medlem af EFBA i Bruxelles, 

men ved du hvad vi laver? 

EFBA, European Fur Breeders Association, er en interesseorganisation, 

som repræsenterer hele den europæiske 

pelsdyravlerbranche. Vi repræsenterer 21 pelsdyravlerforeninger 

fra hele Europa, og Kopenhagen Fur/Dansk Pelsdyravlerforening 

er vores største medlem. Vores arbejde 

går ud på proaktivt at udvikle lovmæssige rammer og videregive 

viden og information om arbejdet og forholdene på 

de europæiske pelsdyrfarme. 

Vi kæmper for at sikre gode vilkår for europæiske pelsdyravlere, 

og vi arbejder med at udbrede kendskab til pelsdyravl 

til den brede befolkning. 

I 2009 søsatte vi det omfattende projekt WelFur, som er et 

dyrevelfærds-forskningsprojekt målrettet til pelsdyrfarme. 

I perioden 2004-2009 udviklede det EU-støttede dyrevelfærdsprojekt 

Welfare Quality® en lang række regler for 

foder, sundhed og opstaldning inden for kvæg, svine- og 

fjerkræ produktion i Europa. Vores mål med WelFur er derfor 

at udarbejde et tilsvarende velfærdsprojekt inden for 

pelsdyravl. Dette foregår i samarbejde med 15 forskere fra 

6 forskellige universiteter fra Europa. WelFur vil sikre en høj 

standard af dyrevelfærd på alle pelsdyrlandbrug i Europa. 

Hvis du ønsker at vide mere om os og vores WelFur 

projekt, se vores hjemmeside www.efba.eu 

Til sidst vil vi gerne opfordre jer alle til at støtte vores 

arbejde og blive fan af os på facebook. 

Sammen står vi stærkest! 

Med venlig hilsen EFBA 


Branchekode for god 

farmpraksis på minkfarme 

Dansk Pelsdyravlerforening har udarbejdet en såkaldt branchekode om god farmpraksis for dyrevelfærd 

på minkfarme. Branchekoden dækker gældende lovgivning samt yderligere anbefalinger 

fra Dansk Pelsdyravlerforening. Branchekodens indhold er godkendt af Fødevarestyrelsen. 

Det er tanken, at branchekoden kan anvendes af såvel avlere, konsulenter, dyrlæger som kontrollanter 

til at søge vejledning om, hvordan gældende lovgivning om dyrevelfærd på minkfarme 

kan praktiseres. Branchekoden udsendes snart til alle aktive medlemmer i et ringbind. 

Koden er pt. opdelt i 17 bilag, som løbende kan udskiftes, når lovgivningen ændres, og de 

enkelte bilag opdateres. Disse opdateringer vil dog ikke blive sendt pr. post, men kan derimod 

altid findes på Kopenhagen Furs hjemmeside. 

INDLEVERING AF SKIND 

Dec. Feb. April Juni Sept. 

eftersyn 11.–13. 3.–6. 15.–19. 13.–18. 2.–7. 

salgsdage 14.–16. 7.–10. 20.–24. 19.–25. 8.–14. 

MINK 

Black • • • • 

Mahogany • • • • • 

Brown • • • • • 

Glow • • • • • 

Pearl Beige • • • • * 

Golden Pearl • • * 

White • • • • * 

Sapphire • • • * 

Silverblue • • • • * 

Black Cross • • * 

I ALT 

Øvrige Cross 

typer 

• • * 

Pastel • * 

Violet 

• 

Blue Iris 

• 

Jaguar 

• 

Palomino • • * 

Stardust 

• 

Cinnamon • * 

Div. mutationer • * 

Total mink 1,1 – 1,4 mio 3,8 – 4,3 mio 4,7 – 5,1 mio 4,7 – 5,1 mio 4,7 – 5,1 mio 20 mio 

ANDRE TYPER 

Chinchilla • • • • • 

Rex kaniner • • 

Swakara • • 

Ræve • • • • 

• = skindtypen kan indleveres til pågældende auktion 

* = skindtypen kan ikke indleveres til pågældende auktion, men udbydes muligvis 

Breeders og breeders lowgrades udbydes på juni-auktionen. 

Se afsnittet om indleveringsfrister til de enkelte auktioner. 

Kvotakort 

i e-Arkivet 

Kvotakortet, hvor du 

kan se dine tildelte 

indleveringer, vil blive 

lagt i dit e-Arkiv medio 

oktober. Avlere, der har 

ønsket post, vil modtage 

et kvotakort pr. 

brev. Der er til denne 

sæson kvota på skindtyperne 

Black, Brown, 

Mahogany og White. 

Øvrige skindtyper er 

ikke omfattet af kvotaordningen. 


TOTAL LØSNINGER TIL PELSDYRFARME 

• HALLER 

• MINKBURE 

• GYLLEANLÆG 

• VANDINGSANLÆG 

• AUTOMATISK UDMUGNING 

Se ere produkter på vores nye hjemmeside: www.maachtechnic.dk 

Mink maskiner med fokus på 

effektivitet i Din produktion 

Mink Master 1300 

• 3 års garanti 

- ved fuld serviceaftale. 

• Rustfri fodertank 1300 l 

- med mixer. 

• Servicevenlig. 

• God benplads. 

• Knækstyring. 

Load Master 

• 3 års garanti 

- ved fuld serviceaftale. 

• Servicevenlig. 

• Lille venderadius. 

• Lave driftsomkostninger. 

• Knækstyring. 

GVA Gruppen • Drøvten 44 • Gjøl • DK 9440 Aabybro 

Tlf. +45 98 27 73 00 • info@gva.dk • www.gva.dk 

Rærupvej 40a • 9340 Vodskov • tlf. 96 39 10 66 • kro@maachtechnic.dk 


Syge mink skal sendes til København 

fra 1. oktober 

Fra 1. oktober 2011 flytter DTU Veterinærinstituttets undersøgelser af pelsdyr til Bülowsvej i København. Instituttets undersøgelser 

af pelsdyr flyttede fra instituttets afdeling i København til Aarhus i 1988, og nu flytter undersøgelserne så retur. 

Flytningen fra Aarhus til København sker i forbindelse med en omorganisering på DTU Veterinærinstituttet. Indsendelserne 

skal stadig ske via praktiserende dyrlæge. 

Undersøgelser af syge mink på Veterinærinstituttet er ikke kun et redskab for de avlere og praktiserende dyrlæger, som 

står med et aktuelt sygdomsproblem. Sygdomsundersøgelserne danner også grundlag for overvågning af smitsomme 

sygdomme og rådgivning, som kan være en hjælp for andre avlere og dyrlæger. På baggrund af undersøgelserne kan nye 

sygdomme eller ændret forekomst af sygdomme afsløres. Ofte danner undersøgelserne samtidig grundlag for forskningsprojekter 

med henblik på udvikling af nye diagnostiske metoder eller forbedret rådgivning og sygdomsforebyggelse. 

Veterinærinstituttet opfordrer avlere til fortsat at sende dyr til undersøgelse. Der er brug for volumen og bredde i såvel geografi 

som typer af indsendelser for at danne et overblik over sygdomssituationen på minkfarmene og for fortsat at kunne 

opretholde en kompetent og landsdækkende diagnostik for mink. 

Adressen er: DTU Veterinærinstituttet, Bülowsvej 27, 1790 København V. 

Liste over Kvalitetssikrede pelserier 

Navn Pelseri Addresse Telefon Mobil 

Henrik Simonsen Tobjergvej 28, Uglerup, 4300 Holbæk 61 70 14 45 

Stigshøj Minkfarm Aps Jens Erik Thomsen Skovlundevej 3, 4572 Nr. Asmindrup 40 36 97 89 

Brandborg Mink Martin Sinkjær Krogsgårdvej 2, Sdr. Nissum, 6990 Ulfborg 97 49 63 93 21 29 63 93 

Karin V. Kristensen Hodsagervej 49, Hodsager, 7490 Aulum 97 47 62 50 40 96 62 50 

Preben Jakobsen Hviddingvej 43, 8990 Fårup 86 45 19 04 22 62 07 05 

Dalsgaard Pels Anders Jensen Dalsgaardvej 27, 9293 Kongerslev 98 31 63 90 40 54 33 19 

Danpels.dk Franz Strunze Nielsen Aggersundvej 16, Østrup, 9600 Års 98 65 89 00 29 45 00 88 

Niels & Poul Riis I/S Niels Riis Porsmark 3, 7970 Redsted 97 76 24 86 20 31 97 87 

Secher & Vinther I/S Max Vinther og Michael Secher Nymøllevej 9, 9240 Nibe 98 66 99 33 20 34 63 08 

Herman Kristen Jensen Nibevej 206, Øster Hornum, 9530 Støvring 96 86 76 51 24 45 19 86 

P.N. Mink Per Nielsen Hedevangsvej 6, 9300 Sæby 23 95 30 99 

Dalsgaard Pels Nord Anders Jensen Bjørnbækvej 33, 9320 Hjallerup 98 31 63 90 40 54 33 19 

Henning Sandager Sørensen Rindumvej 48, 6950 Ringkøbing 24 61 92 24 

Primdahl Mink Birger Primdahl Sdr. Hjermvej 3, 7500 Holstebro 97 46 11 42 21 40 21 42 

Nyholm Mink I/S Brian Jensen Munkbrovej 12, Nr. Felding, 7500 Holstebro 97 42 86 26 40 27 86 26 

Bo Larsen Gindeskovgård Mink ApS Gindeskovgård 8, Feldborg, 7540 Haderup 97 45 44 62 21 91 44 62 

Pelscenter Vestjylland A.M.B.A. Moeskjærvej 2, 7620 Lemvig 97 88 77 05 23 30 08 25 

Niels Jørgen Søgård Jensen Røjklitvej 25, Holmsland, 6950 Ringkøbing 97 33 73 91 20 23 72 91 

Løgager Minkfarm A/S John Agerbo Løgagervej 42, 6973 Ørnhøj 97 38 64 40 24 24 14 24 

Niels Chr. Poulsen Lybækvej 23, 6950 Ringkøbing 97 33 01 01 21 62 83 11 

Jørgen Schou Strib Landevej 95, 5500 Middelfart 64 40 18 19 24 25 13 94 

Thomas Østergaard Pedersen Stourup Hældagervej 5 (3), Stourup, 8700 Horsens 75 68 36 05 23 72 08 57 

Kim Jensen Roustvej 124, 6818 Årre 76 77 55 70 30 25 55 70 

Ellinge Minkfarm I/S Ferritslevvej 94, 5540 Ullerslev 65 98 16 77 21 75 16 77 

Mulsmark Mink Jens Wistoft Åbenråvej 22A, 6340 Kruså 74 67 14 34 20 13 36 99 

Højgårdens Mink John Lykke Jensen Søviggårdsvej 37, Kærup, 6851 Janderup 75 25 87 11 40 18 83 90 


Tankoverdækning 

– et godt tag på alle gylletanke 

Birkesøvej 19 

DK-7850 Stoholm 

Tlf. 97 54 17 33 

agro@agrotop.dk 

www.agrotop.dk 

Markedets mest monterede type 

PVC-dug 

Gråkjær Miljøcenter 

Et stærkt alternativ når du skal have lavet 

miljøansøgning til dit næste udvidelsesprojekt. 

Gråkjær Miljøcenter er klar 

til at gå i aktion for dig. 

WWW.GRAAKJAER.DK 

TROVÆRDIG EKSPERTISE – I TOTALENTREPRISE! 

Ring til Hanne Bang 

på tlf. 51 18 28 55 

og få en snak om dit 

udvidelsesprojekt. 


avlsdyr 

Kvalitetsmink sælges 

Wild: 67 pct. Purple 

Mah.: 65 pct. Purple 

Std: 47 pct. Purple 

Høje Velvet 2 pct. 

Jan Rasmussen 2763 6204 

Brian Vemmelund 2537 2372 

Store og gode avlsdyr 

sælges 

Black, Mahogany, Wilmink, Silverblue, 

Safir, Safir Cross, Pearl, Pearl Cross, 

Hvide. 

Rønne Pedersen. 

Tlf. 9867 8004 / 2066 7004 

Store gode avlsdyr sælges 

Silver, Palomino, Hvid, Pearl, Safir, 

Violet, Wild, Mahogany. Typer i Cross 

:Silver, Palo-mino, Pearl, Safir, Black. 

(Palomino, Jaguar). 

Mark Juul, 2536 1988 

Store kvalitetsmink 

sælges 

Nr. 1 på Hitlisten 2011. Wildmink 117 

kva. 113 str. 94 pct. Velvet. Mahogany 

117 kva. 114 str. 98 pct. Velvet. 

N.B. Saneringsdyr sælges også. 

Carsten Sørensen. Tlf. 4014 1929 

Avls/saneringsdyr sælges 

Store, gode avlsdyr med høj velvetprocent 

i typerne Scanbrown/Glow, 

Mahogany, Pearl, Hvid og Standard. 

Steen Steiner Petersen. 

Tlf. 2243 3703 el. 7525 1031 

Store kvalitetsmink sælges 

Type Kval. Str. Vel.-pct. 

Black 109 107 91 

Brown/Glow 117 108 90 

Mahogany 116 106 89 

Hvide 106 109 60 

Palomino 109 108 73 

Silver 109 110 79 

Niels Peter Knude, Aulum, 

4059 2883 eller 9747 2882 

Gode avls/saneringsdyr 

sælges 

Wild, Mahogany, Hvid Blackvelvet, 

Palomino, Blackcross, Violet, Redglow, 

Stardust, Palominocross, Safircross 

og Pastel. 

Se venligst hitliste/salgsliste 

Rasmus Rasmussen, Oksbøl, 4085 2328 

Store kvalitetsmink 

Velsorterede avlsmink sælges i nedenstående 

typer. Tallene i parentes 

efter typerne er dette års hitliste-placeringer 

efter den foreløbige hitliste 

han/tæve. Black (14/11), Brown (12/13), 

(Pearl (3/2), Rene Silverblue (19/11), 

Hvide (24/18), Safir (1/1), Violet (se 

salgslisten), Blue Irish (se salgslisten). 

Tlf. 2099 3903. Venlig hilsen Lund 

Mink Aps. Kontakt Jørgen S. Lund. 

køb og salg 

Mink-OVENLYSPLADER 

Kortbrædder – rygningsbrædder – 

spærtræ – høvlet minklægter – eternit 

m.m. haves på lager til billige priser. 

Levering/afhentning efter aftale. 

Minkkort m.v. 

Levering af alle former for minkkort, 

burnumre, farmjournaler m.v. 

BHM Tryk, Høgevej 5, 6705 Esbjerg Ø. 

Tlf. 75142811 

Minkfodersiloer i 

rustfrit stål 

beklædt med plastbelagte stålplader, 

med eller uden sprinkleranlæg. Stor 

aftapningsåbning. Størrelse fra 

2.500-14.000 liter. Trapper og 

gangbroer efter ønske. 

Bent Lauritsen Maskinfabrik 

Holstebro 97402100. Fax 96102106. 

Se mere på www.BentLauritsen.dk 

MC Fodermaskiner 

Salg af nye og brugte fodermaskiner. 

Reparation & service af alle mærker. 

Bent Lauritsen Maskinfabrik 

Holstebro 97402100 Fax 96102106 

Se mere på www.BentLauritsen.dk 

Ovenlysplader 

60 cm ovenlys fra pr. mt. kr. 25,- 

Minkklodser pr. stk. kr. 33,-. 

45 x 70 mm minklgt. pr. mt. kr. 5,95. 

Træ til minkhaller – til fantasipris. 

Levering/afhentning – efter aftale. 

Aulumgård A/S Aulum – 9641 2100. 

Købes 

We are a farm in Romania. We breed 

foxes and mink. We want to buy 700 

females and 250 males Mahogany 

mink. Please contact Felicia Brejan by 

e-mail: felycya0904@yahoo.co.uk or 

by phone: 00 40 744503151 

Sælges 

Wraptanemask. årg. 2005, tanefod 

til fix 2 og jaso. maxitane. Endvidere 

jasop. maxi-tørrevogne: 5 vogne m. 

hantaner, 4 vogne m. tævetaner, en 

tom vogn. vogne/taner er 2 år gamle. 

Tlf. 2178 1214. Jan Mortensen, Ribe. 

Købes 

Brugte 75cm 6-rums-minkbure i god 

stand, gerne rustfri. 

Henvendelse på 4081 5094 

Sælges 

Pelsrobot med kropsbånd, fuld opdateret. 

Pris kr.148.000,-. 

Kontakt tlf 2086 7680 

Sælges 

Almtoft fodermaskine 1.000 kg. 

Kontakt 2067 9121 

Købes 

Brugte gøl-gyllerender plus ophæng 

købes. Ca 1.250 meter. 

Henvendelse til Naabjerg mink v/ 

Flemming E. Madsen. Tlf. 5127 3733 

Købes 

75 cm minkbure. Skal være i meget 

god stand, gerne rustfri. 

Kjeld Jørgensen, tlf. 4081 5094 

Sælges 

Galvaniseret tråd, div. kval- og maskestørrelser. 

Hedvandsrenser KEW 4203 

VA, mont. m. luftgum-mihjul. Velholdt. 

Tlf. 9712 4290 

Sælges 

Pelsningsrobot med kompressor 

sælges. 

Tlf. 4018 1199 

Sælges 

Pelsrobot sælges pga. ophørt pelseri 

kr. 20,000.-. 

Henv. 2245 8171 

diverse 

Rengøring af A-farme 

• Hvalpenet 

• Taner 

Fast pris gives. 

Arndal Rengøring ApS 

v/Michael Arndal 

Karen Brandsvej 16, 6960 Hvide Sande 

9731 2664 – 4018 2664 

Alt forfalden arbejde 

udføres på farmen 

Blodprøver, vaccinering, opsætning 

og nedtagning af haller, opsætning 

af gyllerender, udskiftning af bure og 

redekasser, støbning af gange i haller, 

udskiftning af ovenlys-plader og tagplader 

samt alt i rep. og andet arbejde 

udføres. Tilbud gives gerne. Vi kommer 

over hele landet. 

Tlf. 5240 0054 / 2170 9662 

Blodprøver og 

Vaccinationer 

Udføres samt alt forfaldende arbejde 

med mink. Kører i hele landet. 

Mink Service kontakt: 

9748 4874/2331 0381, 

Gudumhusvej 1, 7600 Struer 

Bogføring 

Moms, skatteregnskab, nøgletal, 

budgetter og rådgivning tilbydes. 

Se vores hjemmeside 

www.revisorgade.dk 

eller ring på tlf. 7511 6988. 

Vestjydsk Bogføringsbureau ApS. 

Skrabe-valser 2011 

Opskæring (maskinel afretning) af 

160mm skraberuller til Granly, BS og 

Esbjerg, samt 60 og 80mm og 100mm 

(6 skær) koniske skraberuller. Spar 

over 2/3 af nypris / evt. ring for nærmere 

oplysninger. 22 års erfaring. 

Lassesen`s Snolderenovering, 

H.Thorningsvej 15, 6000 Kolding, 

tlf. 2176 6164, e-mail: 

J.Lassesen.Kolding@mail.tele.dk 

Pelsning 

Kvalitetspelsning af mink 

Hel el. delvis pelsning i kontrolleret og 

moderne pelseri af høj kvalitet. Mange 

års erfaring. Udhede minkfarm v/ 

Vagn og Søren Vandborg, Paradisvej 

3, 6990 Ulfborg Tlf. 4093 2579. 

Seriøs kvalitetspelsning 

af mink fra kontrolleret pelseri. 

Hel- eller delvis. 

Mange års erfaring. 

Dalsgaard Pels v /Anders Jensen 

www.dalsgaarden.com 

Dalgsgaardvej 27, 9293 Kongerslev 

Tlf. 4054 3319. 

Pelsning af mink 

Mange års erfaring med pelsning 

af mink. Ring og hør nærmere. 

Solhjem Pelsdyrfarm, v/Kaj og Peter 

Sørensen, Raundrupvej 1, Tornby, 

9850 Hirtshals, Tlf. 2082 7235. 

Super kvalitetsmink 

Avls/saneringsdyr sælges i typerne 

Brown,Glow, Hvide, Silver, Black, 

Pastel, Pearl, Star-dust, Mahogany 

samt div Cross. Høj velvet-pct. fra 77 

pct. til94 pct. Kvalitet 107-117. Gode 

ref. haves. Kom evt. og kig inden køb. 

Naabjerg Mink 

v/ Flemming Madsen. Tlf. 5127 3733. 

Mail: flemmingemadsen@hotmail.com 

Avlsdyr til salg 

Hvid nr. 3 på hl. Wild nr. 11 på hl. Maho. 

Nr. 19 på hl. Black nr. 41 på hl. 400 stk. 

brugte minkbure med rustfri bund og 

bagtråd til salg. 

Tlf. 2168 8407. Jan Obitsø 

Købes 

3-4 ton fodersilo. 

Henv til tlf. 4056 6242 

Købes 

Fix 2 tail touch opdateret til 2011 (kort 

375.000). 3 stk tørekasser m/hantaner 

(ny model). 2 stk tørekasser m/tævetaner. 

1 stk tørekasse uden taner. Samlet 

pris kr. 225.000,-. www.minkpapir.dk 

Skrabemasskine købes 

Mrk. Jasop .3000-e 4000-e. 

Henvendelse mobil 4056 6242 

Call Just to fix it 

Reparation af tørreanlæg. 

Tlf. 4072 7042 

Køb/salg og vurdering 

af landbrugsejendomme og minkfarme. 

20 års erfaring i branchen. 

IKAST EJENDOMSCENTER 

Statsautoriseret ejendomsmægler 

Gunnar Jensen 

Tlf. 9715 5344 – Fax. 9725 2144. 

Arbejdskraft udlejes 

Mangler du arbejdskraft for en kortere 

eller længere periode er vi gerne behjælpelige. 

Henv. på tlf. 4119 9787 

Pelsning tilbydes 

Hel eller delvis pelsning tilbydes i moderne 

kvalitetssikret pelseri. Henvendelse: 

Jens Ole Dilling Hansen 

4678 7057 / 2217 7075. 

Pelsning 

Hvordan sikrer du dig, at du får det 

optimale ud af dine skind? Få pelset 

dine mink ved Danpels.dk - Danmarks 

kvalitetsbevidste pelseri. 

Henvendelse: Danpels.dk, Aggersundvej 

16, 9600 Aars, tlf. 9865 8900 

Pelsning 

Pelsning af mink i CFC-kvalitetssikrede 

pelseri. Alt skabning foregår med roterede 

maskiner. Ring for et godt tilbud. 

Herman Jensen, 2445 1986 


Minkfarme 

Minkfarm ønskes til leje 

Farmen skal lige max 15 km fra Ringkøbing omegn. 

Tlf. 2764 5761 

Minkfarm søges 

Vi søger en minkfarm med 1.500-2.500 tæver gerne med godt stuehus. Farmen 

skal være beliggende i Salling, Holstebro eller Midtvest-jylland. Farmen skal 

være i orden, ikke nedslidt eller forbygget og gerne med gode avlsdyr af god 

kvalitet. Vi er interesseret i en glidende overgang over 5-10 år eller mere, hvis vi 

kan arbejde sammen. 

Mvh. Jonas Mikkelsen, Thy, 4083 4551 

Mink A-farm in Canada for sale 

10.000 top quality velvet females - 8.000 Black and 2.000 White. Mink kits 

average 5,2 on 1.8.2011. 8 hectares of land is fenced, 27.000 cages. Feeding 

kitchen/cold storage with capacity of 900 ton. Possibility of further expansion 

within the existing fence. Total 60 hec-tares of land available for mink farming. 

Established 8 years ago by well experienced Danish person. Well trained, long 

time local staff both for farm and administrative work. Residential house, car, 

trucks, wheel loader and all other necessary machinery included. 

Contact: MinkfarmCanada@hotmail.com or +45 3054 0268 

Minkfarm udlejes pr. 1/1-2012 

Minkfarm godkendt til 2.100 tæver. Gode maskiner og meget velholdt inventar. 

A farm siden 1981. 

Tlf. 9753 8137 / 2071 8137 

TVIS MINK | FARMSERVICE 

l Aut. transport af mink l Blodprøver l Vaccination 

l Pelsning l Alt forefaldent farmarbejde 

Vi garanterer korrekt håndtering af dine mink /skind. 

Kontakt venligst Poul M. Aldershvile, Tvis Mink. 

Morrevej 1 A, Tvis, 7500 Holstebro 

97 43 56 59 / 21 63 25 62 

tvismink@mail.dk 

Professionel håndværk siden 1980 

NYHED - NYHED - NYHED 

Danpels tilbyder nu også delvis pelsning 

Vi indfryser minkene og flår og skraber dem når det passer dig. 

Således kan du tane dine mink derhjemme når den travleste 

periode med sortering og aflivning på farmen er ovre. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Gylleanlæg 

– der bare virker 

Komplet vacumsystem 

Vi laver også bagskyl og reparation 

af alle slags pumper. 

Tlf. 21 25 62 64 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Råhus til mink 

Udføres som totalbyg 

fra 500 kr. pr. m2. 

Pris incl.: 

Stålspær. 

Fuldstøbt rand-fundament. 

Celleplader på sider. 

El-ledhejseport. 

Tagrender i stål. 

Ring: 

31 24 15 36 - Martin 

31 13 97 58 - Lars 

selvbyg medbyg total-byg 

www.SydjyskStaalbyg.dk 

Vi henter minkene på din adresse og afleverer dem igen efter pelsning. 

...Nemt og effektivt for dig... 

Vil du vide mere så ring til os på tlf.: 98 65 89 00 

Danpels.dk ∙ v/Volbæk Mink ApS ∙ Aggersundvej 16 ∙ DK-9600 Aars 

Tlf. +45 98 65 89 00 ∙ www.danpels.dk 

Minkbure 

Vendbare bure. Bure med rf. Bund. 

Bure i 2 etager. Topcylinderbure. 

www.medana-as.dk 

tlf. 7565 0211 

Redekasser 

Avlskasser med og uden ruser. Delvis 

samlet eller helt samlet. 


tlf. 7565 0211 

Hvide Sande Tagrens 

er også Vestjysk Minkrens 

– Rengøring af minkhaller 

– Rengøring af hvalpenet 

– Desinfektion af minkhaller 

– Salg af desinfektionsvæske 

– Uforbindende tilbud gives 

– Vi kører over hele landet 

Palle Jensen 

Mamrelund 1 A 

6960 Hvide Sande 

9731 2142 – 4029 4456 

Billig reparationstråd 

Reparationstråd i mange kvaliteter. 

Kraftige ruser, usamlet eller samlet, 

forlåger, bundlåger, bundtråd, fodertråd 

samt rammer og beslag. Alt 

fremstilles efter mål uden merpris. 


tlf. 7565 0211 

STÅLTRAPEZPLADER 

Tag/væg til lavpris 

fra .................. 35,- 

Plastisol – Prelaq Nova – Polyester 

& Galvaniseret 

Den populære teglstensprofil i stål 

– udseende som tegl 

(fås i fix-mål) 

NYHED!!! 

Stålplade med udseende som eternit 

(fås i fix-mål) 

RING OG FÅ ET GODT TILBUD! 

H.P. STÅLTAG aps 

8662 3705 . 2072 6601 . Fax 8662 3805 

hp@hp-staaltag.dk · www.hp-staaltag.dk 

KØB-SALG-VURDERING 

af alt til mink. 

Opstilling og flytning af minkhaller 

SØNDERLUND FARMSERVICE 

Tlf. 9747 3530 – 2094 3531 

Se vores hjemmeside: 

www.soender-lund.dk 

Køb og salg af brugt udstyr 

Beton hegn til farm og industri 

Tagplader B5 grå 125 x 112 cm. 

Pris fra 75,- 

JM Farmsalg – 75 78 19 22 

www.jm-farmsalg.dk 


Dansk 

Pelsdyravl 

Næste nummer af bladet udkommer 

FREDAG DEN 21. oktober 2011 

VINDERE AF DANSK 

PELSDYRAVLS 

SOMMERKRYDS 

Vinderne af Dansk Pelsdyravls sommerkrydsogtværs 

er fundet. Vi har modtaget flere hundrede besvarelser. 


Skindudstilling 2012 

Udstillingen finder sted 29.-31. marts 2012 i MCH Herning. 

Alle udstillere, som deltog i år, vil få tilsendt brev med 

slutseddel i september. Hvis nye firmaer er interesseret i 

at udstille, bedes de henvende sig til Avlerservice inden 

den 4. november. 

E-mail: 677@edc.dk 

Vi får mange henvendelser fra købere til 

minkfarme over hele landet 

– i alle størrelser – med eller uden avlsdyr. 

www.edc.dk 

Løsningen var ’Altid frejdig når du går’ 

Vinderne er: 

1. præmie: 

Pearl pelsbamse i Kopenhagen Fur Platinum mink 

Kirsten Kaptain, Roslev 

2. præmie: 

Skuldertaske i White Kopenhagen Platinum mink 

Hans Raabjerg, Give 

3. præmie: 

Kæde med gul minkkugle 

Peter Rom Jensen, Åbybro 

Storegade 12 • 6753 Agerbæk Telefon 7519 6333 

BeDst i test 

sakseValser et VærDifulDt Valg 

Vinderne har fået tilsendt præmierne 

Vi tilbyder bl.a.: 

• Salg af nye 8 & 10 tands skrabevalser 

• Opslibning af skrabevalser 

• Renovering af beskadigede skrabestokke 

• Teknisk rådgivning vedr. skrabning 

70 

Westergaard_1-4side.indd 1 

TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL 

10/08/10 12.44

Dansk 

Pelsdyravl 

Annoncepriser gældende fra 1. januar 2011. Alle priser er ekskl. moms 

Tekstsideannoncer: priser på faste formater 

Størrelse Højde x Bredde Pris 

1/1 side 253x182 mm 13.300 

Farvetillæg 

Alle priser er inkl. farver 

1/1 side til kant 297x210 mm 

plus 3mm til 

beskæring 

14.300 

Gentagelsesrabat 

4 indrykninger: 5 pct. 



1/2 side 124,5X182 mm 7.000 

1/4 side 

124,5x89 mm 5.600 

1/4 side 

60,25X182 mm 5.600 

Gentagelsesrabat forudsætter samlet 

bestilling og at annoncerne indrykkes 

inden for en periode på 12 måneder 

fra bestillingstidspunktet. Ved samlet 

betaling af hele ordren efter første 

indrykning opnås yderligere rabat på 

5 pct. 

1/8side 60,25x89mm 3.200 

Rubrikannoncer 

12 kr. pr. spaltemillimeter (ingen rabat 

på rubrikannoncer). 

Dobbeltside 

til kant 

253x400 mm 

plus 3mm til 

beskæring 

25.500 

Indrykkes på www.kopenhagenfur. 

com på avlersiden. 

Bagside 

Specielt 

format 

14.300 

Ovennævnte priser er for trykklart 

materiale 

Tekniske data 

Antal spalter 4 

Papirkvalitet 90g Multiart Silk 

Spaltehøjde i mm 253 

Trykteknik Offset 

Spaltebredde i mm 42,5 

Spaltemellemrum i mm 4 

Raster 80 linier 

Til kant i mm: h 297 x b 210 mm 

plus 3 mm til beskæring 

Annoncemateriale 

Leveres elektronisk i pdf-format i 

CMYK-farver og med højopløselige 

billedfiler. 

Deadline for tekstsideannoncer er 

den 25. i måneder før udgivelse. 

Annoncemateriale sendes til 

Kathrine Engberg på mail: 


Annoncesalg 

Kathrine Engberg 


2600 Glostrup 

Tlf. 4326 1112 



SORTERET MAGASINPOST ID-NR.: 42383: 

ALT HENVENDELSE; Dansk Pelsdyravlerforening: T: 43261061 

Jasopels skrabeautomat XL T4/T5 

Den eneste med støddæmpning og Active Per4mance ® 

Der er ikke noget nyt i at Jasopels skrabeautomat XL igennem 

årtier er blevet udråbt som værende den bedste skrabemaskine 

der er på markedet. Den udfører et gedigent skrabe 

arbejde, er hurtig, billig i drift og driftsikker som bare … 

Derfor har vi nu lavet den endnu bedre! 

I den nyeste digitale aftapning byder vi på endnu flere løsninger 

der bidrager til den bedste skrabning nogensinde. 

Den store touch infoskærm giver operatøren lynhurtigt 

overblik og mulighed for på en enkel og overskuelig måde at 

skifte driftindstillinger på maskinen. 

Active Per4mance® – er et nyudviklet system der giver dig 

mulighed for at variere stok hastighed samt skrabe tryk på 

4 uafhængige zoner. Dermed kan du helt præcist tilpasse 

maskinen til dine skind. 

Støddæmpere på alle skraberuller betyder, at rullerne bliver 

på skindet med en væsentlig forbedret skrabning som resultat 

– samtidig er maskinen betydelig mere skånsom ved skadede 

skind! 

Ring til din konsulent for at høre om dine muligheder 

for ren handel eller indbytning af din gamle maskine! 

Søren Klindt 

Mobil 30172866 

sk@jasopels.dk 

Sydjylland/Fyn og Sjælland 

Jens R. Andersen 

Mobil 30172836 

jra@jasopels.dk 

Byggerier 

Kjeld Christensen 

Mobil 30172877 

kc@jasopels.dk 

Midt- & Vestjylland 

Ove Bæk 

Mobil 30172811 

ob@jasopels.dk 

Nordjylland 

Jens Åge Nielsen 

Mobil 30172844 

jan@jasopels.dk 

Øst-, Midt- & Vestjylland 

Mogens Kristensen 

Mobil 30172833 

mk@jasopels.dk 

Hele landet 

Palle Hansen 

Mobil 30172822 

ph@jasopels.dk 

Fyn/Sjælland/Bornholm 

Fabriksvej 19 · DK-7441 Bording 

Tlf. 98 42 05 66 · Fax 76 95 13 43 · info@jasopels.dk 

www.jasopels.dk

DANSK PELSDYRAVL - Kopenhagen Fur

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?