DANSK PELSDYRAVL - Kopenhagen Fur

Nyt bestyrelsesmedlem vil kæmpe mod
”den satans plage”
Jørgen Westergaard er nyt bestyrelsesmedlem i Dansk Pelsdyravlerforening.
Han elsker at gå på storvildtjagt, men vil som medlem af hovedbestyrelsen
jage en anden fjende: plasmacytose.
kvalitet
TEKST OG FOTO:
JOSEPHINE HALD
joc@KOPENHAGENFUR.COM
– Man kan godt få lidt økuller, siger
54-årige Jørgen Westergaard om livet på
Gjøl, da vi kører rundt på halvøen.
Beboerne på Gjøl har efter hans mening
bevaret en del af økulturen på trods af,
at Gjøl ikke har været en ø siden slutningen
af 1800-tallet, hvor der blev bygget
dæmninger, så der kunne dyrkes mere
jord. På den ene side af bilen strømmer
Limfjorden forbi, mens Gjøls vilde natur
udfolder sig på den anden side. Vi skal
ind midt på halvøen for at finde Jørgen
Westergaards minkfarm. Det var hans
farfar, der købte farmen i 1925, og det
var hans far, Birger Westergaard, der
hentede de første mink i 1944. Birger
Westergaard sad i hovedbestyrelsen i
næsten 20 år, så sønnen føler sig godt
klædt på til sin nye post.
– Jeg har siddet på sidelinjen og set,
hvordan min far har arbejdet i bestyrelsen,
siger han.
Vil have styr på plasmacytose
Med sin nye post som bestyrelsesmedlem
håber Jørgen Westergaard at kunne
arbejde mere effektivt mod en løsning
på plasmacytosesygdommen.
– Det har været en satans plage heroppe.
Vi har selv skiftet vores besætning fire
gange i 90’erne. På min søns farm har vi
skiftet den en gang, men det er ingenting.
Oppe i Frederikshavn- og Sæbyområdet
er der avlere, der har skiftet 11 og 12
gange, og de begynder at kunne se bunden
rent økonomisk. Derfor er vi nødt til
at få løst det problem, siger han.
Fordi det har været så stort et problem i
området, er de på Gjøl gået sammen for
at hjælpe hinanden. Derfor opdrætter de
alle ekstra mink i det tilfælde, at en af naboerne
bliver ramt af plasmacytose.
– Så kan vi sige ”se at få pelset ned, her
er nogle nye avlsdyr”, og det fungerer
for os, siger han.
En hændelse, der har gjort indtryk, var,
da farmen blev ramt af plasmacytose i
starten af 90’erne. Det ramte Jørgen Westergaards
far hårdt.
– Jeg har aldrig oplevet min far så grædefærdig
før. Der havde jo været dyr helt
tilbage fra 1944, siger han om den hændelse.
Fordi problemet er blevet så stort,
ser han frem til at komme i gang med
bestyrelsesarbejdet.
– Det er mit indtryk, at hovedbestyrelsen
er meget villig til at løse det her problem,
fordi det er en trussel, ikke kun i
Nordjylland, Der har været nogle udbrud
omkring Struer, Vestjylland og Himmerland,
siger han. Han håber, at han
sammen med bestyrelsen kan komme
plasmacytoseproblemet til livs.
– Det er et problem, vi skal have løst nu,
siger han.
storvildtjæger med juletræer
Jørgen Westergaard bor på farmen med
sin kone Lissi. Deres yngste søn har
hjulpet til på farmen, siden han vendte
hjem efter et år i Australien, men det er
kun indtil han starter på landbrugsskole
til september.
– Han skal have en uddannelse, inden
han kommer til at arbejde fast på farmen,
siger Jørgen Westergaard, og der
er ingen tvivl om, at han synes, at uddannelse
er vigtig.
Den mellemste søn købte en gård i nærheden
efter landbrugsskolen, hvor han
også holder mink, og den ældste søn
læser biologi i Aarhus.
Jørgen Westergaard var selv i udlandet
efter sin uddannelse, inden han vendte
tilbage for at hjælpe sin far. Han var i
New Zealand og Canada, hvor han arbejdede
på et landbrug begge steder.
Udlandsopholdet og de venner, han fik,
betød så meget for ham, at han har opkaldt
sin hund efter en af dem. ’Jackson’
er opkaldt efter en gammel jagtkammerat
og købmand fra Canada. Og det er
tydeligt, at Jørgen Westergaard nyder at
gå på jagt, når man bevæger sig rundt
i hans hjem. Et bjørneskind breder sig
over en stor kiste, et ulveskind slænger
sig på klaverbænken med munden
åben som i en fastfrossent snerren, og
der hænger flere trofæer fra safariture i
Afrika på væggen i udestuen. Når man
går ud af udestuen, kommer man til en
kæmpe græsplæne.
– Vi har ikke så mange bede, de kræver
for meget arbejde, siger Jørgen Westergaard.
Vi bevæger os videre rundt om huset,
og kommer til en indhegning. Som en
hobby har han også dådyr.
– Når man sidder ude på bænken med
en kop kaffe om aftenen, kan man se
dyrene gå og græsse. Det er altså herligt.
28 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL