DANSK PELSDYRAVL - Kopenhagen Fur

Annette Rørbæk Pedersen står alene for driften af farmen. Hun har selv gjort rent de gange, hvor hun har skullet sanere farmen.
er den yngste af tre døtre, uddannet laborant
og havde en godt job, da hendes
far i 2004 faldt og slog sin ryg. Da det
var midt i parringssæsonen tog Annette
orlov for at hjælpe sin far. Selv om hun
og hendes søskende altid havde hjulpet
til på farmen, var det anderledes denne
gang. Annette begyndte at se en fremtid
for sig selv i farmen.
– Jeg tænkte, hvorfor skal min fars 40
års arbejde gå til spilde? En kvinde kan
jo være en lige så god minkavler som en
mand, siger hun.
Året efter købte Annette Rørbæk Pedersen
200 tæver af sin far, og i 2006
overtog hun farmen og startede ud med
1.000 tæver.
På det tidspunkt havde farmen været
sygdomsfri siden år 2000. I 1999 og 2000
havde hendes far plasmacytose og sanerede,
men før år 1999 havde der været ti
år uden skyggen af sygdommen.
Desværre har Annette Rørbæk Pedersen
ikke været lige så heldig. På spørgsmålet
om, hvad hun har gjort anderledes, kommer
svaret galgenhumoristisk:
– Jeg gør mere rent og forbygger mere,
end min far nogensinde gjorde.
For der bliver spredt kaustisk soda omkring
minkhallerne hver måned. Kalken
bliver fornyet, når den er væk. Har en
mink været ude af buret, bliver den holdt
i karantæne, til den er erklæret smittefri.
Pelsningen foregår i eget pelseri, hvor
der ikke kommer skind ind fra andre avlere.
Fodersiloen har automatisk åbner,
så fodercentralen ikke behøver at røre
ved noget, når vognen kommer, og alle
gæster bliver tjekket, inden de kommer
ind på farmen. Alt sammen for at holde
plasmacytosen ude af farmen.
Minkavler, ikke skindproducent
Minkavleren drømmer om at blive netop
det – minkavler. Og ikke skulle starte forfra
hvert år.
– Jeg vil så gerne være minkavler. Jeg
vil ikke bare være skindproducent. Jeg
drømmer om selv at kunne få lov til at
sortere mine mink og udvælge dem,
som skal fortsætte i avl. Det er jo sjovere
at høste ens egen frugt. Så kan
Nr. 6. SEPTEMBER 2011 33