DANSK PELSDYRAVL - Kopenhagen Fur

man også være med i de samtaler med
”Jeg fik 30 kr. over auktionsprisen”. Og
når man vinder en præmie på en udstilling,
så kan man tænke, ”det er godt
gået”. Alle de år, hvor jeg har vundet en
præmie, ja, så kan jeg jo kun være ked
af det, for det er jo ens avlsdyr, man har
vundet på. Dem som skulle have siddet
ude på farmen om vinteren, siger Annette
Rørbæk Pedersen.
Derfor tænker hun også i kvalitet, når
hun køber saneringsdyr. I efteråret 2008
var hendes mink, for første gang siden
hun overtog farmen, ikke testet positive
for plamacytose, men da naboens farm
faldt, valgte hun at sanere alligevel.
– I efteråret 2008 var jeg gravid, og jeg
kunne simpelthen ikke overskue, at jeg
måske ville teste positiv i februar, hvor
jeg ville være virkelig stor. Samtidig var
mine dyr ikke af den kvalitet, jeg gerne
ville have, så jeg kunne lige så godt få det
gjort, mens der var nye dyr at få. Jeg ved
godt, at det måske virker skørt at købe
god kvalitet, når jeg har saneret så mange
gange. Men et eller andet sted er jeg måske
alligevel lidt bange for at tro for meget
– forstået på den måde, at når jeg bliver
sygdomsfri, så holder det måske ikke
evigt. Så jeg skal nå en vis kvalitet hurtigt,
siger Annette Rørbæk Pedersen.
Hun har ikke selv haft de store problemer
med at skaffe nye dyr, men alligevel er
hun positiv overfor ideen om et saneringssupermarked
med dyr, som er blevet
diskuteret i det såkaldte plasmacytose-fællesskab.
Især hvis det betyder, at
der er dyr at få i februar.
– Jeg går altid og frygter, at jeg skal teste
positiv i februar, for der er der jo ingen
dyr at få. Så bedre muligheder for at få
dyr der, ville være en hjælp for mange,
siger Annette Rørbæk Pedersen. Hun
understreger dog, at det at købe saneringsdyr,
ikke bare er noget hun gør. Det
er en tillidssag.
– Man hører jo så mange rygter om folk,
der bliver snydt, eller avlere der beholder
det gode til dem selv, så for mig er det
vigtigt, at jeg har et tillidsforhold til dem,
jeg køber dyr af, siger hun.
Hendes nuværende avlsdyr blev købt
hos en avler, der inviterede hende ned
og se dyrene, og som hun aftalte en fast
pris på dyrene med. Det giver tillid, og
det er den slags tillid, der skal til, hvis
et saneringssupermarked skal fungere,
mener hun.
Man løber tør for ideer
Lige nu har Annette Rørbæk Pedersen
som sagt en god fornemmelse omkring
hendes dyr. Goldtæverne testede negativ,
og hun håber, 2011 bliver året uden
sygdom. Alligevel lurer frygten.
– Jeg håber inderligt på kun at få sms’er
fra laboratoriet i år. Ingen opringninger,
griner Annette Rørbæk Pedersen.
Annette Rørbæk Pedersen
• Har haft Sandager Minkfarm i fem år.
• Har saneret fire gange.
• Har 1.000 tæver, men har en ansøgning
på at få 200 mere samt tilladelse
til at bygge en ny, lukket hal liggende i
miljøklagenævnet
• Har Brown, White og lidt Palmino-mink.
• Er gift og har to børn.
En opringning betyder som regel, at der
er smitte på farmen. Men kommer opringningen,
så ved hun endnu ikke, hvordan
hun vil håndtere det.
– Jeg kan godt forstå - selv om det måske
er uforståeligt for nogen, der aldrig
har prøvet det - hvorfor der er nogen,
som ikke sanerer. Nogle heroppe har
saneret 15 gange de sidste 20 år uden
held. I efteråret 2009 testede jeg ren og
fik lov til at fodre minkene om vinteren.
I februar 2010 var der én reagent. Den
og alle de mink, der sad omkring den,
blev aflivet. Jeg skulle så teste hanner
efter parring og alle tæver på farmen, før
de fik hvalpe - ingen reagenter. Så alle
tæver efter de havde fået hvalpe - ingen
reagenter. Derrfor blev jeg A-farm, men
i september 2010 fik jeg 59 reagenter,
som var spredt i hele farmen. Så hvad
jeg gør, hvis jeg kun har én reagent, det
ved jeg ikke, siger Annette.
Hun har dog et råd fra sin far, der altid
sagde, at hvis der er mere end 10 reagenter,
og de er spredt ud over farmen,
kan man ikke teste sig ud af problemet.
Så det kommer helt an på situationen.
I øvrigt efterspørger hun et ’Tjek på
rengøringen’-skema i stil med ’Tjek på
farmen’. Det kan være en måde for smittede
farme at huske hver ting og område,
når der skal gøres rent.
Uanset hvad efteråret og vinteren bringer,
har Annette Rørbæk Pedersen ingen
planer om stoppe som minkavler, men
hun indrømmer, at det godt kan være
svært at blive ved at motivere sig selv.
– Jeg gør jo alt, hvad jeg kan og skal for
at undgå smitte. Jeg kan ligge søvnløs
og overveje, hvad jeg ellers kan gøre,
men jeg må indrømme, at jeg er ved at
løbe tør for ideer, siger hun uden dog at
ville opgive kampen.
– Jeg er ikke ved at give op, sygdommen
skal ikke slå mig. Jeg bliver ved med at
håbe.
34 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL