DANSK PELSDYRAVLERFORENING â KOPENHAGEN FUR 2011

DANSK PELSDYRAVLERFORENING ⁄ 

KOPENHAGEN FUR 

2011 

ANNUAL REPORT

INDHOLD 

Velkommen til vores verden! — 5 

Dansk pels er i høj kurs — 8 

Kinesisk storappetit på luksus og pels — 15 

Kopenhagen Fur i Kina — 16 

Opstart, vækst og modning — 18 

Pels, mode og smykker viser innovationsvejen — 20 

OH! by Kopenhagen Fur — 22 

Internationalt talent fik chancen på den københavnske modeuge — 25 

Den Gyldne Pelsnål 2011 — 26 

Dyrevelfærden på danske minkfarme — 30 

99,9 pct. af de kontrollerede mink var i topform — 34 

Tjek på farmen — 36 

Fremtid som minkavler — 38 

— 

Regnskab 2010/2011 — 43 

Bestyrelse og direktion — 55 

Kopenhagen Furs chefgruppe — 56 

Organisation og tillidsvalgte — 57 

English summary — 60


Side 4

ÅRSBERETNING 2010/11 

Side 5 

VELKOMMEN 

TIL VORES VERDEN! 

I en global verden er alt på spil hele tiden. Nye digitale 

teknologier kan gøre gamle produkter overflødige, 

og det, virksomhederne var specialister i før, 

kan måske ikke stå alene nu. Det betyder, at moderne 

globale virksomheder må samarbejde for at skabe 

værdi, og det betyder igen, at virksomhederne må 

dele ud af deres viden for at forny den og udvikle den. 

Værdigrundlaget i Dansk Pelsdyravlerforening/ 

Kopenhagen Fur har altid været at søge efter styrken 

i fællesskabet. De enkelte pelsdyravlere, som 

i fællesskab er lige medejere af andelsvirksomheden, 

deler deres viden og erfaringer med hinanden, 

for eksempel i det højt specialiserede avlsarbejde, 

samtidig med at den fælles virksomhed kan levere 

stordriftsfordelene. Derfor er de værdier, som danske 

pelsdyravlere altid har dyrket i deres individuelle 

virksomheder, nemlig samarbejde og transparens, 

de samme værdier som den fælles virksomhed 

navigerer efter i 2012, hvor hele værdikæden er 

inddraget. 

De transparente fællesskaber er et anliggende 

for alle dele af Kopenhagen Furs værdikæde. Vi 

underviser pelsfabrikanter og pelsdetailhandlere i 

forretningsledelse og branding, og vi forærer dem 

avancerede teknikker til pelsbearbejdning. Hvert år 

er Kopenhagen Fur medunderviser på mellem 10 og 

15 af verdens absolut førende designuniversiteter, 

og hvert år skaber virksomhedens kreative hus, 

Kopenhagen Studio, nye designtendenser i samarbejde 

med verdens toneangivende modehuse. I år 

indleder vi også et omfattende samarbejde med den 

danske guldsmedebranche og den danske modebranche, 

hvor videndeling og åbenhed bliver det fælles 

omdrejningspunkt. Vi giver vores viden væk, fordi 

den viden i samspil med andres viden skaber noget 

nyt og bedre, end det vi kan præstere alene – det er 

styrken i fællesskabet. 

Fællesskabets bedste er også fremherskende i 

Kopenhagen Furs auktionssal, hvor verdensmarkedsprisen 

på minkskind bestemmes. Vores gennemsigtige 

prispolitik behandler alle auktionskunder ens, 

og derfor er verdensmarkedsprisen på minkskind 

et ærligt udtryk for udbuddet og efterspørgslen. Og 

på de danske pelsdyrfarme tager vi hvert år mod 

tusindevis af gæster, både forskere og studerende, 

som vi samarbejder med, og helt almindelige 

mennesker, som bare har lyst til at se og opleve 

minkproduktionen. 

Åbenhed er en forudsætning for et succesfuldt 

fællesskab, og fællesskab er den grundlæggende 

årsag til Kopenhagen Fur/Dansk Pelsdyravlerforenings 

succes. 

Tage Pedersen 

Formand for Dansk Pelsdyravlerforening/ 

Kopenhagen Fur


Side 6


Side 7 

JOKEREN I FRONT FOR KOPENHAGEN FUR 

En perlerække af danske kulturpersonligheder har været 

frontfigurer for Kopenhagen Fur. I vinteren 2011/12 

var det rap-ikonet Jokeren, som blev valgt. Det er første 

gang, at Kopenhagen Fur bruger en mandlig model, og 

det overraskende valg var kulminationen på Kopenhagen 

Furs ønske om at se pels fra et mandligt perspektiv. De 

markante billeder er derfor skudt med Jokerens hjemmebane 

- de københavnske brokvarterer - som kulisse, og viser 

dansk raps førstemand i topform som pelsklædt urban 

cowboy i nærkontakt med smukke kvinder. Tøj og tilbehør 

har Jokeren været med til at udvikle i samarbejde med 

designeren Camilla Stærk. Andre frontfigurer har været 

Iben Hjejle, Aura, Suzanne Brøgger, Caroline Henderson, 

Malene Schwartz og Mia Lyhne.


Side 8 

DANSK PELS ER I 

HØJ KURS 

Danmark har adskillige styrkepunkter i den globale 

økonomi. Et af dem er minkskind, som er et godt eksempel 

på et dansk upmarket-produkt. Danske minkskind 

har en så høj kvalitet, at de sælges til priser, 

der ligger 30 pct. over minkskind fra andre lande. 

Dette er udgangspunktet for den styrkeposition, 

Danmark har som verdens største minkproducent og 

globalt centrum for den internationale pelshandel. 

Pelsbranchen oplever i disse år stor fremgang. 

Efterspørgslen på pels er massiv fra Kina, 

men også de traditionelle markeder som Rusland, 

Europa og Nordamerika har appetit på pelsværk. 

Modetendenser, kolde vintre og fortsat høj økonomisk 

vækst i Kina er årsagerne til pelsvæksten. 

For Kopenhagen Fur har det betydet, at sæsonen 

2010/11 bød på en række rekorder i forhold til priser 

og omsætning. Dermed fortsatte tendenserne fra 

2009/10, som også var en rekordernes salgssæson. 

Salgssæsonen begyndte med december-auktionen 

2010 med et udbud på 1,5 mio. minkskind. 

December-auktionen er ofte præget af en vis forsigtighed, 

fordi det på dette tidspunkt endnu ikke 

er klart, hvordan detailsæsonen udvikler sig. Dette 

var også tilfældet i december 2010, hvor minkpriserne 

fik en lille justering i nedadgående retning. 

Forholdsvist varmt vejr på hovedmarkederne 

gav en langsommere omsætning i detailleddet. 

Prisniveauet var fortsat højt. 

To måneder efter var billedet vendt. På februarauktionen 

blev nye højder nået i Kopenhagen Furs 

historie med en prisstigning på 11 pct. og en gennemsnitspris 

på 384 kr. for samtlige minkskind. 

De danske skind indbragte en gennemsnitspris på 

401 kr. Antallet af kunder var rekordhøjt på 500, og 

auktionssalen var proppet. 

En bidende kold vinter på den nordlige halvkugle 

havde for alvor sat gang i pelssalget i detailleddet. 

Pels er som bekendt et suverænt materiale 

til vinterbeklædning. Internationale pelsmesser i 

Beijing, Hongkong, Milano og Montreal havde alle 

høje besøgstal og god afsætning af færdigvarer til 

levering til detailsæsonen 2011/12. 

Dette kunne aflæses på Kopenhagen Furs aprilauktion, 

hvor auktionsomsætningen nåede et historisk 

resultat på over 2 milliarder kr. Over 600 

kunder tog del i budgivningen, og de godt 5 mio. 

udbudte skind fik hurtigt nye ejere. 

På juni-auktionen fortsatte tendensen med stor 

efterspørgsel og stigende priser. Hele 8 pct. steg 

den gennemsnitlige minkpris fra april til juni. Det 

var især Kina/Hongkong, som drev markedet med 

over 300 registrerede kunder. Heraf var de 73 førstegangsbesøgende, 

og netop den konstante tilgang af 

nye kunder var med til at accelerere efterspørgslen 

og dermed prisudviklingen. 

September-auktionen afsluttede salgssæsonen 

med et resultat som cementerede de gode tider 

i pelsbranchen. Da auktionen sluttede og året 

kunne gøres op, var nye rekorder nået for omsætning 

og prisniveau. Auktionsomsætningen 

endte på 8.086 mio. kr. mod 7.117 mio. kr. året før. 

Gennemsnitsprisen på de godt 19 mio. solgte minkskind 

nåede 379 kr. mod 321 kr. i foregående salgssæson. 

Gennemsnitsprisen for de danske minkskind 

blev på 401 kr. mod 336 kr. i foregående salgssæson. 

Det er en stigning på hele 19 pct. 

Et fortsat stigende antal kunder fra Kina/Hongkong 

var årsag til prisudviklingen Pelsbranchen 

er i den situation, at efterspørgslen overstiger 

udbuddet, og dermed presses råvareprisen op. 

De kinesiske forbrugere efterspørger luksusvarer 

i et stadigt højere tempo, og derfor vokser pelsdetailsalget 

mærkbart. Et klassisk pels-land som 

Rusland har også oplevet en voksende økonomi 

på grund af stigende indtægter fra olie- og gassalg 

efter et par svære finanskriseår. Den russiske 

vækst omsættes blandt andet til pels, og der har 

således været mærkbart flere russiske kunder 

til stede i Kopenhagen Furs auktionssal. Et par 

kolde vintre i Nordamerika har også sat gang i pelsefterspørgslen, 

ligesom Europa fortsat byder med 

på trods af det relativt høje prisniveau. 

Den underliggende efterspørgsel er således 

sund og vil fortsætte mange år fremover, men


Side 9 

markedet udvikler sig så hurtigt med mange nye 

aktører i produktions- og detailleddene, at overefterspørgsel 

kan forekomme i perioder. De store 

prisstigninger, som branchen oplever i øjeblikket, 

kan derfor fremprovokere tilsvarende store 

kortvarige prisfald på minkskind. Det tager lang 

tid at øge produktionen af minkskind, mens efterspøgslen 

omvendt reagerer umiddelbart. Derfor 

er der aldrig balance på pelsmarkedet, og branchen 

må leve med betydelige prisfluktuationer. 

Antallet af udbudte danske minkskind faldt fra 

13,8 til 13,2 mio. Det skyldes, at flere mink blev taget 

fra til avl frem for at gå til pelsning. Avlsdyrene 

indgår i en forventet udvidelse af den danske 

produktion, men der er også øget efterspørgsel 

på danske avlsdyr fra udlandet. Desuden betød 

den finansielle krise i 2009, at flere avlere valgte 

at udskyde salget af nogle af deres skind til 2010. 

Kopenhagen Furs markedsandel af den danske produktion 

er uforandret. 

Det er fortsat meget vanskeligt for danske minkavlere 

at få tilladelse til at udvide deres produktion. 

Auktionshusets vækst er derfor nødt til at ske gennem 

indsamling i udlandet. Tilgangen af minkskind 

fra udlandet steg fra 6,0 til 6,1 mio. I 2012 etableres 

et selvstændigt selskab med henblik på at maksimere 

skindindsamlingen på udvalgte markeder 

i udlandet. Hvis Kopenhagen Fur skal bevare sin 

TABEL 1: INDLEVERING AF SKIND 2008 TIL 2011 

2008/09 2009/10 2010/11 

Danske mink 

Black 1.311.992 1.324.817 1.149.682 

Brown/Glow 6.762.647 7.072.333 6.897.637 

Mahogany 1.850.763 1.987.902 1.955.159 

Pastel 129.410 125.083 98.748 

Pearl 856.931 791.351 747.049 

Silverblue 681.601 811.108 713.217 

Sapphire 281.098 262.240 229.993 

Violet 24.170 17.585 16.882 

Palomino 155.449 146.107 149.518 

White 958.055 860.764 921.790 

Alle Cross 413.079 336.921 294.202 

Andre mink 101.206 81.183 73.202 

I alt danske mink 13.526.401 13.817.394 13.247.079 

Mink total i mio. 18,5 19,8 19,3 

Blåræve 432 337 919 

Sølvræve 349 251 206 

Shadow/hvide ræve 11 61 0 

Bluefrost ræve 7 13 2.472 

Øvrige ræve 245 1.554 166 

I alt danske farmræve 1.044 2.216 3.763 

Farmræve total 29.740 59.488 12.052 

Danske chinchilla 19.482 29.385 29.233 

Chinchilla total 53.793 75.983 79.976 

Rex kaniner total 9.717 1.254 633


Side 10 

førerposition som verdens største pelsauktionshus 

og vigtigste markedsplads for rå pelsskind, skal 

andelen af udenlandske skind vokse. 

Mink udgør langt hovedparten af den danske 

pelsproduktion. Chinchilla er en mindre nicheproduktion, 

som i de senere år har klaret sig rigtig godt. 

Produktionen vokser roligt, men støt, og i 2010/11 

udbød Kopenhagen Fur knap 31.000 danske chinchillaskind, 

som blev solgt til en gennemsnitspris på 

333 kr. Det var lidt mindre end året før, men stadig 

på et meget højt niveau for typen. 

Kopenhagen Fur vurderer det som vigtigt, at 

auktionshuset fortsat kan tiltrække og sælge andre 

skindtyper. Et stort og omfattende udbud er med 

til at sikre en fortsat tilgang af nye auktionskunder. 

SKINDKVALITET OG SORTERING 

Kopenhagen Fur modtog i beretningsåret 19,3 mio. 

minkskind til sortering. Det er et lille fald i forhold 

til året før. Der var til gengæld en lille stigning i kvaliteten 

af de sorterede skind, så den samlede andel 

af kvaliteterne Kopenhagen Purple, Kopenhagen 

Platinum og Kopenhagen Burgundy udgjorde 74 

pct. af hanskindene og 73 pct. af tæveskindene. Det 

svarer til en stigning på ca. 3 pct. for både hanskind 

og tæveskind i forhold til året før. Se Tabel 2. 

Andelen af de korthårede minkskind, som sælges 

under betegnelsen “Velvet”, fortsætter den markante 

stigning. Der er store stigninger både i Brown/ 

Glow, Mahogany og i Black. Totalt udgør Velvet nu 

ca. 54 pct. af hanskindene i hovedtyperne, og 52 

pct. af tæveskindene i hovedtyperne. Året før var 

andelen af Velvet-skind ca. 46 procent for både 

han– og tæveskind. 

Velvet sælges fortsat til en pæn merpris i 

forhold til Classic-skind, så udviklingen af den 

danske minkkvalitet fortsætter i den rigtige retning. 

Foruden kvalitet og hårlængde er størrelse et 

vigtigt parameter i prisfastsættelsen af minkskind. 

I de senere år har danske pelsdyravlere opnået at 

producere stadigt større skind. I beretningsåret 

blev størrelsesfordelingen på hanner forbedret 

mens tæver er fastholdt. Se Tabel 3. 

AVLSDYR I 2011 

Efter at bestanden af avlsdyr på danske minkfarme 

har været stagnerende igennem en årrække, er 

der nu udsigt til en mindre produktionsstigning. 

Antallet af avlstæver i 2011 blev opgjort til 2,776 

mio. mod 2,657 året før. Det er en stigning på 4,5 pct. 

Udvidelsen er dog ikke udtryk for, hvad markedet 

ville kunne bære. Årelange sagsbehandlingstider 

har været – og er – en kæmpe hæmsko for de danske 

minkavlere, som slet ikke har kunnet udnytte 

den stigende efterspørgsel. Danmark er gået glip 

af gode muligheder for at skabe vækst og arbejdspladser. 

Der ligger fortsat en stribe udvidelsessager 

til behandling hos myndighederne, som – hvis de 

kommer igennem systemet – vil betyde en fortsat 

produktionsstigning. Ændringerne i antal minkavlstæver 

kan aflæses i Tabel 4. 

Den gennemsnitlige farmstørrelse vokser fortsat, 

og en gennemsnitsfarm har nu 1.937 minkavlstæver. 

Udviklingen fremgår af Tabel 5. 

Bestanden af ræveavlstæver er fortsat faldende 

og udgjorde i 2011 1.409 stk. mod 1.647 året før. 


Chinchilla-avlerne udvidede produktionstørrelsen 

med 14.903 avlsdyr i 2010 fra 13.980 året 

før. Udvidelsen har medført, at den gennemsnitlige 

chinchillafarm nu råder over 253 avlsdyr. 


TABEL 2. KVALITETSFORDELING MINK 

TABEL 3. STØRRELSESFORDELING MINK 

Hanner 

Purple, Platinum og Burgundy 

i procent af regulære skind 

Tæver 

Purple, Platinum og Burgundy 

i procent af regulære skind 

Hanner 

Str. 00 og større 

Tæver 

Str. 2 og større 

2004/05 75,0 78,0 

2005/06 72,0 76,0 

2006/07 78,0 80,0 

2007/08 74,0 73,0 

2008/09 70,0 70,0 

2009/10 71,7 71,3 

2010/11 74,2 73,1 

2004/05 70,0 83,0 

2005/06 78,0 89,0 

2006/07 76,0 89,0 

2007/08 80,0 91,0 

2008/09 84,0 94,0 

2009/10 89,9 96,4 

2010/11 91,0 96,8


Side 11 

TABEL 4. ANTAL MINKAVLSTÆVER 2009-2011 (Tal i 1.000) 

TABEL 6 . ANTAL RÆVEAVLSTÆVER 2009-2011 

2009 2010 2011 

Black 334 307 275 

Brown/Glow 1.240 1.256 1.338 

Mahogany 406 418 411 

Pastel 24 20 20 

Pearl 174 164 170 

Silverblue 143 141 162 

Sapphire 59 52 43 

White 194 206 244 

Violet 5 4 3 

Blue Iris 6 6 6 

Jaguar 1 0,6 0,4 

Diverse Cross 51 46 50 

Andre 38 37 56 

2009 2010 2011 

Ræve 2.449 1.647 1.409 

TABEL 7. ANTAL CHINCHILLAAVLSTÆVER 2009-2011 

2009 2010 2011 

Chinchilla 12.224 13.980 14.903 

I alt 2.675 2.657 2.776 

TABEL 5. OVERSIGT OVER MINKFARME OG ANTAL PRODUCEREDE MINKSKIND I DANMARK 

20 

6000 

16 

5000 

4000 

12 

3000 

8 

2000 

4 

1000 

0 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 

0 

Antal farme i Danmark 

Antal producerede minkskind i Danmark i mio.


Side 12


Side 13 

KOPENHAGEN FUR FANDT KINAS MISS HAPPINESS 

Kopenhagen Fur gennemførte i efteråret 2011 en kæmpesatsning 

i Kina med modelkonkurrencen Miss Happiness. 

I 7 af Kinas store pelsbyer gik jagten ind på Miss Happiness 

i samarbejde med Kopenhagen Furs retailpartnere. 

Over 1.500 håbefulde deltagere prøvede lykken for at 

blive Miss Happiness. Førstepræmien var 150.000 Yuan 

og en rejse til København, hvor vinderen gik Kopenhagen 

Furs åbningsshov på modeugen i februar 2012. 

Vinderen blev kåret ved et kæmpeshow i Beijing. Kåringen 

var lagt i hænderne på et dommerpanel, hvor blandt 

andre direktør for Scoop Models, Bente Lundquist, var 

med. Valget faldt på den 19-årige Niu Weiwei som skal 

være Kopenhagen Furs ansigt i Kina. Jobbet omfatter annoncemateriale 

og shows i Kinas centrale pelsbyer i den 

kommende vinter. 

Kåringen var den første af sin art i Kina og gav derfor massiv 

presseomtale.


Side 14


Side 15 

KINESISK 

STORAPPETIT PÅ 

LUKSUS OG PELS 

Det lyder efterhånden som en slidt kliché, men det 

er ikke desto massiv virkelighed anno 2012: Den 

kinesiske økonomi er i voldsom vækst, og appetitten 

på luksusvarer er stor. Pels er blandt de kinesiske 

forbrugeres yndlingsvare, når det kommer til luksus. 

Kopenhagen Fur har været aktiv på det kinesiske 

marked i en 20-årig periode, og luksuspels i Kina er 

i dag synonymt med Kopenhagen Fur. Kopenhagen 

Furs tilstedeværelse er massiv i de kinesiske pelscentre 

i form af tætte samarbejdsaftaler med pelsdetailcentre 

og pelsfabrikanter. Se oversigten på siderne 

16 og 17. 

Kopenhagen Fur arbejder målrettet på at få en så 

stor andel af det kinesiske luksusvaremarked som 

mulig. Det samlede kinesiske marked for luksusvarer 

er i de senere år vokset med mellem 7 og 14 procent 

årligt til en estimeret værdi på 17 milliarder USD. 

I de kommende år ventes luksusmarkedet på det 

nærmeste at eksplodere og nå en værdi på næsten 

80 milliarder USD i 2020. Den kineske luksusforbruger 

er i øvrigt kendetegnet ved at være relativt ung. 

Hele 80 pct. er under 45 år, mens de tilsvarende tal 

for USA og Japan er henholdsvis 30 og 19 pct. 

De kinesiske forbrugere er altså villige til at spendere 

endog mange penge på luksus. Markedet er 

drevet af ønsket om at vise fremgang og velstand, 

og det er pels særdeles egnet til. Meget få varer har 

så stærk signalværdi som pels, og mennesker overalt 

på kloden kan øjeblikkeligt aflæse bæreren som 

succesfuld og økonomisk velfunderet. Ud af Kinas 

milliardstore befolkning, har godt 300 mio. kinesere 

økonomisk formåen til at investere i en pelsjakke. 

Potentialet for Kopenhagen Fur på det kinesiske 

marked er langt fra opbrugt. Med den store vækst 

i luksusmarkedet, som økonomiske analytikere forudser, 

må det forventes, at det kinesiske pelsforbrug 

vil stige i de kommende år. Udviklingen kan aflæses 

meget kontant i Kopenhagen Furs auktionssal, 

som er domineret af opkøbere fra Kina/Hongkong. 

Det er kineserne, som fastsætter auktionshammerens 

tempo.


Side 16 


I KINA 

新疆 

XinJiang 

西藏 

XiZang 

TP: Tsinghua Partnership 

Kopenhagen Fur samarbejder tæt med Tsinghua 

Universitetet i Beijing. Universitet er Kinas mest ansete, 

og de 28.000 studerende er valgt ud af en samlet 

potentiel optagelsesmasse på 5 mio. talentfulde 

unge kinesere. Så det er kun de absolut bedste, som 

bliver optaget. Kopenhagen Fur driver sammen med 

Tsinghua et designstudio på kunst- og designfakultetet. 

Her undervises de studerende i pelsdesign, 

og samarbejdet giver samtidig rammen om en mini- 

MBA, som tilbydes udvalgte ledere i pelsbranchen. 

MBA'en giver branchefolk unik adgang til uddannelse 

på Tsinghua Universitetet. 

RP: Retail Programme 

Kopenhagen Fur har en stribe samarbejder med 

ledende butikscentre i store centrale pelsbyer. 

Programmet omfatter uddannelse af butikspersonale 

og gennemførsel af fælles salgskampagner. 

Hongkong kølelager 

Kopenhagen Fur har et kølelager i Hongkong, som 

drives i samarbejde med det Mærsk-ejede logistikselskab 

Damco. Via lageret tilbyder Kopenhagen Fur 

logistikløsninger til auktionskunder og frigivelse af 

skind fra lageret i Hongkong fremfor lageret i auktionshuset 

i Glostrup. 

MP: Manufacturer’s Programme 

Kopenhagen Fur tilbyder pelsproduktionsvirksomheder 

at deltage i et Manufacturer's Programme. 

Programmet er for udvalgte områder, hvor branchen 

er stærk, og hvor ny viden kan gøre en forskel. 

Deltagerne undervises i økonomi, forretningsudvikling, 

branding, modeindustrien, trends og 

auktionsprocedurer.


Side 17 


BEIJING KONTOR 

RP & TP i Beijing 

RP i Harbin, Heilongjiang 

RP i Changchun, Jilin 

MP i Daying, Hebei 

MP i Tongerpu, Liaoning 

Under overvejelse 

– Hohhot, Inner Mongolia 

Under overvejelse 

– Urumqi, Xinjiang 

黑龙江 

HeiLongJiang 

RP i Shenyang, Liaoning 

吉林 

JiLin 

甘肃 

GanSu 

内蒙古 

Indre Mongolia 

河北 

HeBei 

北京 

BeiJing 

辽宁 

LiaoNing 

RP i Dalian, Liaoning 

MP i Xinji, Hebei 

青海 

QingHai 

宁 

夏 

NingXia 

山西 

ShanXi 

山东 

ShanDong 

MP i Lixian, Hebei 

RP i Shanghai 

陕西 

ShannXi 

河南 

HeNan 

江苏 

JiangSu 

MP i Haining, Zhejiang 

四川 

SiChuan 

云南 

YunNan 

贵州 

GuiZhou 

重庆 

ChongQing 

广西 

GuangXi 

湖北 

HuBei 

湖南 

HuNan 

江西 

JiangXi 

广东 

GuangDong 

安徽 

AnHui 

福建 

FuJian 

浙江 

ZheJiang 

台 

湾 

TaiWan 

MP i Yuyao, Zhejiang 

MP i Tongxiang, Zhejiang 

Under overvejelse – Wuhan, Hubei 

MP i Shenzhen, Guangdong 

MP i Guangzhou, Guangdong 

海南 

HaiNan 

Hongkong Kølelager 

RP i Taiyuan, Shanxi 

Under overvejelse – Xi’an, Shannxi 

Under overvejelse – Chongqing 

Under overvejelse – Chengdu, Sichuan


Side 18 

OPSTART, VÆKST 

OG MODNING 

Kopenhagen Furs position som den kinesiske pelsbranches 

foretrukne skindleverandør og sparringspartner 

er opbygget gennem tilstedeværelse, 

kontinuitet og et meget stærkt hold af lokalt ansatte 

medarbejdere. Hvis man vil være på det kinesiske 

A-hold, skal medarbejderne afspejle dette. 

Kopenhagen Fur har et nyt kinesisk selskab under 

opbygning, som får centrale kineske aktører som 

partnere. Det nye selskab skal supplere Kopenhagen 

Furs Beijing-kontor, og det vil give en solid forankring 

og en, om muligt, mere central position på det 

kinesiske marked. 

Det kinesiske pelsdetailmarked er kendetegnet 

ved stor vækst, mange nye aktører og stærk priskonkurrence. 

Brandopbygning med fokus på design, 

marketing, købsoplevelse og differentiering fra konkurrenter 

er i sin vorden, men vil i de kommende 

år blive en vigtig parameter i takt med modning af 

pelsdetailmarkedet. 

De store kinesiske pelsbyer har megacentre, hvor 

pelsbutikkerne ligger side om side. I de største centre 

er der samlet over 1.000 pelsbutikker under samme 

tag. De enkelte butikker ligner i høj grad hinanden, 

og prisfaktoren er afgørende for forbrugernes køb. 

Kopenhagen Fur indgår i strategiske partnerskaber 

med udvalgte kinesiske aktører for at være katalysator 

i branchens modningsproces (Se oversigten 

s. 16–17). Udviklingen skal tage sigte på, at pelsbutikker 

til enhver tid lever op til luksusforbrugernes 

forventninger. Eksklusivitet kan være en flygtig vare, 

og som udbyder og sælger af luksusprodukter er 

det helt afgørende at vide, hvordan forbrugertrends 

udvikler sig. 

Kopenhagen Fur uddanner og inspirerer pelsbranchen 

til at udvikle og brande butikscentrene og de 

enkelte butikker. De stærkeste internationale brands 

har en klar profil, og ingen steder verden er man i 

tvivl, hvis man træder ind i for eksempel en Gucci 

eller en Louis Vuitton forretning. Det er eksempler 

på ekstremt stærk brandopbygning, som er bygget 

op omkring helt præcise kundesegmenter. 

Pels er en dansk styrkeposition i verdens hurtigst 

voksende økonomi, og positionen ventes styrket 

i de kommende år som følge af Kopenhagen Furs 

igangværende aktiviteter i Kina.

Side 19 

ÅRSBERETNING 2010/11


Side 20 

PELS, MODE OG 

SMYKKER VISER 

INNOVATIONSVEJEN 

Erhvervsklynger omfatter industrier eller brancher, 

som kan noget helt særligt på globalt plan. De er kendetegnet 

ved et højt videns- og innovationsniveau, og de 

skaber høj værdi til deres ejere og de mennesker, som 

arbejder i klyngerne. Minkavl er en dansk klynge, og 

det samme er mode- og smykkebranchen i Danmark. I 

et helt unikt samarbejde har brancherne fundet sammen 

og barslet med planerne om at etablere et fælles 

innovationscenter, som skal give udvikling, vækst og 

arbejdspladser. Samarbejdspartnerne Kopenhagen 

Fur, Dansk Mode & Textil og Guldsmedebranchens 

Leverandørforening repræsenterer over 3.000 virksomheder, 

godt 20.000 ansatte og 50 milliarder kr. i 

omsætning. 

Grundtanken bag samarbejdet er, at innovation 

med kommercielt udsyn på kryds og tværs af beslægtede 

brancher er med til at skabe værdi. Det, at man 

arbejder sammen, giver for eksempel mulighed for, at 

der kommer pels på tøjet eller smykker i pelsen eller 

smykker af pels. Det kommercielle og eksportorienterede 

er centralt i opbygningen af centret. 

Innovation og synergi er nøgleordene. Danmark 

er en lille aktør i en stor verden, hvor den globale 

konkurrence er større end nogensinde før. Går flere 

virksomheder sammen om fælles udviklingsprojekter 

eller fælles markedsføring på nye markeder, kan nye 

territorier erobres. Nyetablerede eller mindre virksomheder 

med mod på eksportmarkedet vil kunne 

finde den rigtige agent i innovationscentret, eller man 

vil kunne trække på andres erfaringer med opbygning 

af salgsorganisationer i udlandet. Man vil kunne finde 

sparringspartnere i forhold til CSR, finansiering, branding 

eller designudvikling. 

Innovationscentret kan også være brohoved for 

kinesiske virksomheders etablering i Europa. I kraft 

af Kopenhagen Furs omfattende aktiviteter i Kina 

kommer der hvert år stribevis af kinesiske forretningsfolk 

til Danmark, og de ser Europa som et attraktivt 

marked. Et brohoved i Danmark for den type 

virksomheder vil skabe omsætning og vækst i en 

danske modeklynge. 

Der skal skabes et unikt kommercielt, innovativt og 

kreativt hus med et tydeligt globalt udsyn og tiltrækning. 

Et hus, der giver international genlyd og sikrer 

den synergi, der er en forudsætning for Danmarks 

fremtidige konkurrencekraft.


Side 21 

Perlen er havets juvel, og Josephine Bergsøe har designet en 

vintergarderobe til sin havprinsesse, som netop foretrækker perler. 

Mink, perler og diamanter udgør et samlet bidrag til udstillingen 

"Perler, kongelig pragt – moderne design" på Rosenborg i 2012


Side 22 

Med lanceringen af Oh! by Kopenhagen Fur foretager 

Kopenhagen Fur et markant strategiskift fra alene 

at være råvareleverandør og inspirator til også at sælge 

færdigvarer i form af modeaccessories og tilbehør 

til hjemmet. Modetilbehør og tilbehør til hjemmet er i 

store træk uopdyrket land. Oh! by Kopenhagen Fur 

skal ikke erobre markedsdele fra andre aktører, men 

tværtimod øge den samlede salgsvolumen til fordel 

for den samlede pelsbranchen. Oh! by Kopenhagen 

Fur skal sikre et udbud af mindre, innovative 

pelsprodukter til attraktive priser og dermed opbygge 

nye salgskanaler og supplere de eksisterende. 

Basis for strategiskiftet er erfaringer og viden 

opnået gennem etablering og drift af Kopenhagen 

Studio, som er Kopenhagen Furs center for kreativitet 

og innovation. Kopenhagen Studio har udviklet en 

stribe innovative pelsprodukter, men det har vist sig 

vanskeligt at få innovationen omsat til egentligt salg. 

Produktion af pelsaccessories er i det store og 

hele uopdyrket. Det skyldes blandt andet, at der 

mangler viden i produktions- og detailleddet om 

materialer, produktion og salgskanaler, når man 

begynder at mikse pels med andre materialer, som 

for eksempel læder. Det er imidlertid en viden, som 

Kopenhagen Studio har oparbejdet, og der er et stort 

markedspotentiale i salg af disse produkter. Det skal 

ske business to business og direkte til forbrugerne. 

Prisniveauet for Oh! by Kopenhagen Fur skal 

ramme et leje, hvor der hos forbrugeren er plads 

til impuls- og situationskøb. Der er meget få mennesker, 

som impulsivt køber en helpels, men der 

er rigtig mange, som impulsivt køber accessories 

– den lille luksus, som giver glæde i hverdagen. 

Oh! by Kopenhagen Fur er netop den lille luksus. 

Oh! by Kopenhagen Fur blev introduceret i 

marts 2012 for den internationale pelsbranche på den 

italienske pelsmesse MIFUR i modemekkaet Milano.

Side 23 



Side 25 

INTERNATIONALT 

TALENT FIK CHANCEN 

PÅ DEN KØBENHAVNSKE 

MODEUGE 

Kopenhagen Fur åbnede Copenhagen Fashion Week 

A/W 2012 på Københavns Rådhus med en stærk manifestation 

af ungt, internationalt talent. 7 talenter 

fra nogle af de designskoler, som Kopenhagen Fur 

samarbejder med, viste deres afgangskollektioner. 

Idéen var at give rampelyset til up and comingtalenter. 

Designerne var udvalgt som de bedste af 

dem, Kopenhagen Fur har arbejdet sammen med i 

forbindelse med deres uddannelse. 

Hver af designerne viste 5 styles, der bedst 

præsenterede deres afgangskollektion. De 7 designere 

var fra England, Danmark, Ukraine, Kina og 

Grækenland. 

Kopenhagen Fur samarbejder hovedsagligt med 

designskoler i Europa og Fjernøsten, blandt andet 

Sverige, Danmark, Tyskland, Schweiz, England, 

Rusland, Ukraine, Kina, Italien og Argentina. Blandt 

skolerne er de internationalt højt profilerede Royal 

College of Art og London College of Fashion i London 

samt det kinesiske universitet Tsinghua i Beijing. 

Mange designskoler underviser ikke i, hvordan 

man arbejder med pels, fordi materialet er kostbart. 

Derfor er det svært for skolerne at få fat i, og derfor 

mangler de også viden. Den viden stiller Kopenhagen 

Fur til rådighed, ligesom de studerende får en mulighed 

for at arbejde med pels. De studerende får 

udnyttet deres potentiale som designere fuldt ud, 

fordi de kommer ud i grænseområderne for, hvad 

man kan med mode og pels. 

Som alle brancher er pelsbranchen afhængig af 

nyt talent, som kan bibringe ny energi. Pels er et 

traditionelt materiale, som kan være svært at arbejde 

med, men unge designere går frygtløst til opgaven 

og de tør udfordre materialet. Det var helt tydeligt 

på Kopenhagen Furs åbningsshow. 

Designerne repræsenteret i afgangsshowet var: 

Alexandra Gold, Storbritannien 

Jennifer Murray, Storbritannien/Østrig 

Louise Simmonds, Storbritannien 

Eliana Dimitrakopoulou, Grækenland 

Morten Underbjerg, Danmark 

Louis Ruiyue Liu, Kina 

Alena Belle, Ukraine


Side 26 

DEN GYLDNE 

PELSNÅL 

2011 

Talent skal dyrkes, og Kopenhagen Fur sætter en 

særlig ære i at være med til at dyrke unge, danske 

designtalenter. De får med den prestigefyldte designkonkurrence 

Den Gyldne Pelsnål en unik mulighed 

for at vise deres talent. De unge designere er samtidig 

med til at flytte grænserne for, hvad pels er og finde 

nye veje for et af verdens ældste materialer. 

Studerende ved danske mode- og designskoler 

bliver inviteret til at deltage i konkurrencen i kategorierne 

beklædning, tekstil, og home wear. Deltagerne 

i konkurrencen sender designskitser til en jury, som 

udvælger tre finalister i hver kategori. Finalisternes 

konkurrenceforslag bliver derefter syet op i pels. 

Deltagerne har typisk ingen forudgående erfaring 

med pels. Derfor får de en grundig introduktion til 

hele pelsbranchen lige fra farm over auktionshus 

til færdigvaren. 

Vinderne afsløres ved et show, hvor presse, modefolk, 

politikere og kendisser samles for at hylde dansk 

mode og kreativitet. De tre vindere modtager udover 

Den Gyldne Pelsnål et rejselegat på 3 dage til Paris 

inkl. to dages entré til den internationalt anerkendte 

messe Premier Vision med besøg på Le Cuir (pels/ 

læder) og Mod A’Mont (tilbehør). Derudover vinder 

de hver et praktikophold. I 2011 var det hos henholdsvis 

Rützou (Beklædning), Fritz Hansen (Homewear) 

og Ilse Jacobsen Hornbæk (Accessories). 

BEKLÆDNING 

Vinder: Tine Winther Rysgaard fra Kunstakademiets 

Designskole i København vandt med sin sweaterkollektion 

“A Tribe of Sweaters” i strik og pels. 

Dommerne sagde: “Det er en næsten skulpturel 

sweater med et meget tidsligt og moderne udtryk. Tine 

har en fin forståelse for form og farver – det kunne jo 

være gået grueligt galt med alle de farver og strukturer, 

men vi synes, at hun har fået noget rigtigt fint ud af det”. 

Dommerne var Preben Wegener Friis (adm. 

direktør, Dansk Mode & Textil), Susanne Rützou 

(chefdesigner, Rützou), Chris Pedersen (redaktionschef, 

COVER) og Patrizia Venturelli Christensen 

(kommerciel direktør, Kopenhagen Fur). 

HOMEWEAR 

Vinder: Charlotte Bodil Hermansen fra Designskolen 

Kolding med sit bud på loungepuder og forhæng i 

mink, “Rokkepudepufs & Kæder”. 

Dommerne sagde: “Ideen er sjov og konceptet er 

meget fleksibelt. Der er dynamik i designet, og det 

er ungt og eksperimenterende. Man kan mærke, at 

Charlotte brænder for sin ide, og hun er virkelig gået 

hele vejen – udforsket og leget med pelsen som materiale, 

og hvordan den kan sammensættes med andre 

materialer”. 

Dommerne var Bettina Simonsen (direktør, 

Udviklingscenter for Møbel & Træ), Jacob Holm (adm. 

direktør, Fritz Hansen), Mette Barfoed (chefredaktør, 

RUM) og Patrizia Venturelli Christensen (kommerciel 

direktør, Kopenhagen Fur). 

ACCESSORIES 

Vinder: Marie Louise Udby Blicher fra Designskolen 

Kolding med sit pelstilbehør til bilen og dens fører, 

“Bilsæde Accessories”. 

Dommerne sagde: “I dommerkomiteen blev vi fanget 

af Marie Louises meget brugerdrevne inspiration. 

Hun skabte en løsning på et problem, og resultatet 

er både smukt og funktionelt. Hun har en helt særlig 

energi og engagement, når hun fortæller om sine ideer, 

og vi er sikre på, at hun vil nå langt”. 

Dommerne var Eva Kruse (direktør, Danish 

Fashion Institute), Ilse Jacobsen (managing director, 

Ilse Jacobsen Hornbæk), Charlotte Møbjerg Ansel- 

Henry (journalist, Goldmind Communication) og 

Patrizia Venturelli Christensen (kommerciel direktør, 

Kopenhagen Fur).

Side 27 



Side 28 

KOM OG BESØG EN MINKFARM 

Danske minkavlere vil gerne have gæster, og i de senere år har 

tusindvis af danskere med egne øjne oplevet, hvordan livet er på 

en minkfarm. I maj 2011 blev der på tv annonceret med besøgsbudskabet, 

hvor forbindelsen mellem internationale catwalks og 

de danske pelsdyravlere blev vist med en vaskeægte minkavler, 

som gik catwalk i minkhallen. 

På hjemmesiden www.danskeminkavlere.dk findes kontaktoplysninger, 

hvis man gerne vil besøge en minkfarm.

Side 29 



Side 30 

DYREVELFÆRDEN 

PÅ DANSKE 

MINKFARME 

Minkfarme skal drives efter reglerne i “Bekendtgørelse 

om beskyttelse af pelsdyr”. Den trådte i 

kraft 1. januar 2007 på basis af europæiske regler 

på området, en rapport fra Det Dyreetiske Råd og 

omfattende forskning i minks velfærd. 

Danmark er verdens største producent af minkskind. 

Som en naturlig følge af denne position og 

danske traditioner for husdyrforskning er dyrevelfærden 

i minkproduktionen kontinuerligt genstand 

for forskning. Forskningen foregår primært på 

Aarhus Universitet og på Københavns Universitet. 

Begge universiteter driver en minkfarm, hvor dyrenes 

velfærd undersøges og beskrives. Derudover 

driver Dansk Pelsdyravlerforening sin egen forskningsenhed, 

som også omfatter en forsøgsfarm. 

FORSKNING 

I “Velfærd hos mink” – et notat udarbejdet af Aarhus 

Universitet på bestilling fra Justitsministeriet i april 

2010 gennemgås dyrevelfærden i minkproduktionen. 

Konklusionen er, at reglerne for hold af mink giver 

rammerne for god dyrevelfærd. 

Den måde, vi holder mink på, giver en masse 

plusser på velfærdskontoen. I punktform er de: 

• Farmminken er domesticeret og i betydeligt 

omfang tilpasset det fysiske produktionsmiljø 

og kontakten med mennesker og andre mink. 

Den nye bekendtgørelse sikrer, ved fortsat krav 

om selektion for god velfærd, at denne udvikling 

fortsætter. Hensyntagen til dyrenes temperament 

er mulig i kommercielt tilgængelige 

avlsprogrammer. 

• Minkens primære aktivitetsperioder er knyttet 

til solopgang og solnedgang. Minken tilbringer 

70-80 % af tiden i redekassen, hvilket svarer 

til forholdene hos dens vilde slægtninge. Dens 

adfærdsmæssige behov for at kunne opholde sig 

i en rede er derfor tilgodeset. 

• Farmminken lever i god overensstemmelse med 

sin natur. De parrer naturligt og tæven bygger 

en rede af halm inde i redekassen. De føder kun 

én gang om året, og antallet af kuld kan derfor 

ikke øges ved at fremskynde fravænningen af 

hvalpene. Fravænningen af hvalpene ved 8 ugers 

alderen er et optimalt kompromis mellem tævens 

og hvalpenes velfærd og opsplitningen af 

kuldet sker gradvis og sikrer god socialisering 

både til artsfæller og til mennesker. 

• Som ungdyr holdes minkene parvis han og 

tæve, hvilket stimulerer til leg og adspredelse 

og de etablerer en rangorden med hannen som 

dominerende. Som fuldvoksne holdes minkene 

enkeltvis i overensstemmelse med deres 

solitære levevis. 

• Burstørrelsen sikrer, at minkene kan udføre artsspecifikke 

adfærdselementer, dvs. at dyrene kan 

bevæge sig frit, pleje deres pels, ligge ned, indtage 

sovestilling, strække lemmer, samt trække 

sig tilbage til og hvile i redekassen. En fordobling 

eller fire-dobling af burarealet forøger ikke 

minkens velfærd. 

• I den nye bekendtgørelse er der krav om hylde 

eller rør, som minken bruger som hvileplads, 

udkigsplads samt af tæven som tilflugtssted for 

hannen eller hvalpene i diegivningsperioden. Er 

røret placeret løst på bunden af buret, tjener 

det som legeobjekt, som minken kryber ind i 

eller flytter rundt på. De nye tiltag er med til 

at forbedre minkens velfærd. Det undersøges 

fortsat, hvordan objekter til at rive, tygge og flå 

i kan gøres praktisk anvendelige. 

• Den nye bekendtgørelse sikrer, at minken har 

permanent adgang til halm. Halmen er væsentlig 

for tævens redebygningsadfærd og bruges 

året igennem som et beskæftigelsesmateriale, 

som minken bærer rundt i buret, manipulerer og

Side 31 



Side 32 

tygger. Halmen medvirker ligeledes som isoleringsmateriale 

i redekassen. Permanent adgang 

til halm øger minkens velfærd. 

• Stereotyp adfærd forekommer stort set ikke hos 

ungdyrene, hvoraf de fleste aflives i november. 

Stereotypi ses således primært i vinterperioden 

og kun hos en begrænset del af avlsdyrene. 

Stereotypi er ligesom generel forventningsadfærd 

tydeligt knyttet til fodringstidspunktet. 

Effekten af individuel fodring på reduktionen 

af stereotypi undersøges fortsat. 

• Forekomsten af pelsgnav er arvelig og reduceret 

betydeligt gennem de sidste år. Nye undersøgelser 

indikerer muligheden for yderligere at reducere 

forekomsten af stereotypi og pelsgnav ved 

passende beskæftigelsesobjekter, som minken 

kan rive, bide og flå i. 

• Bekendtgørelsens krav om et tomt bur mellem 

tæverne i diegivningsperioden sikrer, at der er 

mere ro på farmen i denne følsomme periode. I 

praksis kan kravet imidlertid betyde en ekstra 

flytning af avlstæverne. 

• Minken håndteres (flyttes i fælder) kun få gange 

i løbet af produktionscyklus. Håndteringen 

finder sted, når tæven flyttes til hannens bur 

for at blive parret, ved fravænning hvor tæven 

flyttes fra hvalpene, når hvalpekuldet ved 9-10 

ugers alderen udsættes parvis, ved vaccination 

og pelssortering samt når avlsdyrene placeres 

enkeltvis. 

• Aflivningen foregår hurtigt og smertefrit ude 

ved burene og transport er således ikke aktuel. 

• Bursystemet tillader et godt opsyn med dyrene. 

Daglig registrering af foderrest på toppen af 

buret samt konsistens af fæces under burene 

indgår i opsynet. Minkens helbred er generelt 

godt og omfanget og intensiteten af velfærdsproblemer 

er lav. 

• Bekendtgørelsen tillader gruppeindhusning af 

unge mink. Gruppeindhusning reducerer farmerens 

mulighed for opsyn med det enkelte 

individ. Gruppeindhusningen har ikke nogen 

dokumenteret positiv effekt på minkens velfærd. 

Dansk Pelsdyravlerforening lægger afgørende vægt 

på forskningen og de mange resultater, der findes 

på minkområdet. Det er derfor afgørende, at man 

baserer sig på sikker og konkret viden såvel i den 

daglige drift som i politiske processer. Ingen kan 

tale på dyrenes vegne. Det kan kun dyrene selv, og 

det er i bund og grund det, dyrevelfærdsforskningen 

går ud på; at spørge dyrene. 

SÅR OG SKADER 

Når der bliver rejst kritik af forholdene på danske 

minkfarme drejer det sig ofte om sår og skader. Det 

er en udbredt myte, at sår og skader er et omfattende 

problem. Al viden og erfaring på området 

viser det modsatte. 

I 2010 udgav Fødevarestyrelsen en omfattende 

rapport om dyrevelfærden i den danske 

minkproduktion. Rapporten blev udarbejdet 

af en arbejdsgruppe med repræsentanter fra 

Fødevarestyrelsen, Dansk Pelsdyr-avlerforening, 

Den Danske Dyrlægeforening, Landbrug & 

Fødevarer, Justitsministeriet, Aarhus Universitet, 

Plantedirektoratet og Fødevareministeriet. Med 

andre ord var den faglige tyngde og viden meget 

betydelig. I forhold til sår, skader og sygdom konkluderede 

rapporten: 

“Det generelle indtryk er, at sygdoms-forkomst og 

dødelighed blandt mink er på et lavt niveau, som er 

væsentligt under niveauet for anden husdyrproduktion 

i Danmark”. 

Aarhus Universitet vurderede problemstillingen 

igen i 2011. Her samlede forskerne al tilgængelig viden 

på området. Det skete blandt andet ved at samle 

data fra tidligere forsøg, hvor skader var registret, 

men ikke gjort op, fordi forsøgene drejede sig om 

andre ting. Det betyder, at der eksisterer et meget 

stort datamateriale. Dette datamateriale viser også, 

at problemer med bid og skader er lavt. 

Ved et gennemgående tjek i efteråret, hvor forekomsten 

af bid og skader er størst, har mindre end 

én promille, det vil sige færre end hver tusinde dyr, 

skader som kræver aflivning. 

Kigger man på den gennemsnitlige dødelighed 

på en minkfarm ligger den i vækstperioden på 1,1 

procent. Vækstperioden er fra hvalpene fravænnes 

i juni til de pelses i november. Samtlige døde 

mink er omfattet af denne undersøgelse. Altså også 

mink som dør af forskellige sygdomme. Som nævnt 

har kun meget få af de døde dyr sår eller skader i 

varierende grad. 

Alle videnskabeligt baserede kilder når altså 

frem til samme konklusion: Antallet af utilsigtede 

dødsfald samt sår og skader er meget lavt i minkproduktionen 

og væsentligt lavere end i andre animalske 

produktionsgrene.

Side 33 



Side 34 

99,9 PCT. AF DE 

KONTROLLEREDE MINK 

VAR I TOPFORM 

De overordnede rammer for god dyrevelfærd i minkproduktionen 

er givet med pelsdyrbekendtgørelsen. 

Det er samtidig klart, at forhold som dårlig management 

og manglende overholdelse af regler kan betyde, 

at velfærden trues på enkelte farme. Til at kontrollere 

at reglerne overholdes, råder Fødevarestyrelsen over 

et korps af dygtige kontrollanter, som på uanmeldte 

besøg tjekker forholdene på danske minkfarme. 

Kontrollen viser, at danske pelsdyravlere generelt 

er gode til at udvise den fornødne omsorg for deres 

dyr. I kontrolrunden for 2010, hvor samtlige farme 

fik besøg af en kontrollant, blev der på hver 23. farm 

fundet enkelte dyr, som gav anledning til anmærkninger 

fra kontrollen. Det er meget lavt set i forhold 

til anden animalsk produktion. 

I 2011 fik halvdelen af de danske minkfarme besøg 

af en kontrollant. Her viser en foreløbig opgørelse, 

at resultaterne fra kontrollen er bedre end i 2010. 

Selv på de særligt udvalgte risikofarme, som 

Fødevarestyrelsens Rejsehold kontrollerede i en 

specialaktion i 2011, var der kun anledning til at 

kritisere 0,1 pct. af dyrene – eller 128 ud af 90.000- 

100.000 tilsete dyr. 

Det er langt bedre end på rejseholdets kontrolaktioner 

på andre dyrehold, f.eks. søer og kreaturer. 

Fødevarestyrelsens Rejsehold tager sig kun af 

besætninger, som af den ene eller anden grund er i 

myndighedernes søgelys og hvor man forventer at 

finde regelovertrædelser. I den generelle dyrevelfærdskontrol 

findes endnu færre mink, der kræver 

anmærkninger. 

Dansk Pelsdyravlerforening har arbejdet målrettet 

på at få Fødevarestyrelsen til at afrapportere det 

konkrete antal dyr, som kontrollanterne finder. Det er 

den eneste reelle målestok for, hvordan forholdene er 

i en given animalsk produktion. Samtidig har Dansk 

Pelsdyravlerforening gjort det klart, at det aldrig 

bliver muligt at leve op til en nul-fejls-kultur, hverken 

indenfor mink, svin, kvæg, kæledyr eller sportsdyr. 

Som udgangspunkt er Dansk Pelsdyravlerforening 

yderst tilfreds med, at proportionerne i forhold til 

forkert håndtering af syge og skadede dyr nu er 

dokumenteret.

Side 35 



Side 36 

TJEK 

PÅ FARMEN 

Dansk Pelsdyravlerforening har valgt at supplere 

den offentlige kontrol af minkfarme med konsulentprogrammet 

“Tjek på farmen”. Alle minkavlere i 

Danmark får således hvert år besøg af en af erhvervets 

egne konsulenter, som tjekker at tingene er i 

orden. Samtidig får minkavleren en god mulighed 

for at vende tvivlsspørgsmål og blive opdateret på 

de seneste regler og regelfortolkninger. Daglig drift 

af farmen, er én af de vigtigste faktorer for at sikre 

god dyrevelfærd. Har danske minkavlere spørgsmål, 

er de i tvivl om noget, eller er der forhold, de gerne 

vil vende med en konsulent, står konsulenterne altid 

til rådighed. 

Hvis der i forbindelse med et Tjek på farmenbesøg 

er forhold, som ikke er i orden og der er problemer 

med at leve op til love og regler, så skal dette 

rettes op af avleren – og konsulenten vil komme på 

besøg igen og følge op på dette. Og sker der – efter 

gentagne henstillinger – ikke det fornødne på 

farmen, så vil avleren blive ekskluderet af Dansk 

Pelsdyravlerforening. Det er sket i ét tilfælde i 2011, 

og i et andet tilfælde i 2011 valgte en avler at stoppe 

sin produktion. 

BRANCHEKODE 

Et vigtigt redskab for konsulenter og pelsdyravlere 

er en ny branchekode, som er godkendt af 

Fødevarestyrelsen i juni 2011. Branchekoden oplister 

krav og fortolkninger af regler, og den giver avlere 

og myndigheder en fælles forståelse af, hvordan 

hverdagen på en minkfarm skal indrettes. Der er 

mange regler, og de kan være komplicerede at overholde 

og følge i detaljer. 

Branchekoden er selvfølgelig offentlig tilgængelig 

og opdateres løbende: www.kopenhagenfur.com/ 

branchekode 

UDDANNELSE 

For at kunne arbejde med mink er det et krav, at man 

uddannes i håndtering af dyrene og dyrenes behov. 

Det gælder også løst ansat arbejdskraft. Derudover 

har Dansk Pelsdyravlerforening i samarbejde med 

en række landbrugsskoler fået mink på skoleskemaet 

som specialelinje. 

DYRLÆGER 

En vigtig faglig sparringspartner for minkavlere 

er dyrlæger. Dyrlæger har en stor faglig viden om 

dyrevelfærd, behandling og smittebeskyttelse. Det 

er viden, som minkavlere i kraft af lovpligtige sundhedsrådgivnings-aftaler 

får glæde af 4 til 6 gange 

årligt. Veldrevne farme kan nøjes med 4 besøg, mens 

problemfarme, som ikke overholder love og regler, 

skal have 6 besøg. 

Der er flere fordele ved sundhedsrådgivning. 

Dyrene får bedre vilkår, og god dyresundhed får 

mere fokus. Der er også fordele for minkavlere, som 

med bedre sundhed og god smittebeskyttelse på 

farmen vil få færre omkostninger og en bedre drift.

Side 37 



Side 38 

FREMTID SOM 

MINKAVLER 

Minkerhvervet er afhængig af en fortsat tilgang af unge, 

driftige mennesker til erhvervet. Gennemsnitsalderen 

blandt Dansk Pelsdyravlerforenings medlemmer er 

forholdsvis høj, og derfor er der startet et rekrutteringsarbejde 

blandt unge, som enten står overfor 

at skulle vælge erhverv, eller unge som har valgt en 

landbrugsuddannelse. Rekrutteringen skal sikre, at 

unge, veluddannede minkavlere står klar til at tage 

over, når minkfarme skal generationsskiftes. 

I forhold til de helt unge i folkeskolealderen har 

Dansk Pelsdyravlerforening sammensat en uges erhvervspraktik 

for elever i 8. eller 9. klasse. Forløbet 

introducerer eleverne til mange aspekter af pelsbranchen, 

herunder farm, faglige støttefunktioner, 

auktionshus og modeverdenen. Forløbet har til formål 

at vise den mangfoldighed af beskæftigelsesmuligheder, 

som pelserhvervet byder på i Danmark og 

internationalt. 

I forhold til unge, som har valgt en livsbane 

som landmand, er Dansk Pelsdyravlerforening 

gået i tæt samarbejde med 5 landbrugsskoler. De 

5 skoler er Asmildskloster Landbrugsskole, Dalum 

Landbrugsskole, Grindsted Landbrugsskole, Gråsten 

Landbrugsskole og Bygholm Landbrugsskole. 

Minkavl introduceres allerede på grundforløbene, 

som undervisning i de valgfri specialefag, dyrehold A, 

B og C på hovedforløbene og som bundne specialefag 

i mink eller som muligt tilvalg på overbygningsdelen. 

For at understøtte undervisningen på landbrugsskolerne 

og søgningen til minklinjerne har Dansk 

Pelsdyravlerforening opfordret danske minkavlere til 

at oprette elevpladser. Der har været stor interesse 

for at løfte denne uddannelsesopgave og sikre landbrugseleverne 

en god introduktion til minkerhvervet. 

Som landbrugselev hos en minkavler bliver man 

del af et stort og stærkt netværk. Netværket består 

af et solidt samarbejde mellem minkavler, landbrugsskole, 

Dansk Pelsdyravlerforening og landbrugseleverne. 

Der bliver arrangeret ekstra kurser og læringsforløb, 

enten i samarbejde med landbrugsskolen eller 

gennem Dansk Pelsdyravlerforening. 

Ambitionen er at ruste de kommende minkavlere 

så godt som muligt til at kunne varetage de mange 

ansvarsområder, moderne minkavl omfatter.


Side 39 

Læsere af bladene Frikvarter, Chili og M! har fået præsenteret 

muligheden for en fremtid som minkavler. Efter en intens modeljagt 

blandt medlemmerne af Dansk Pelsdyravlerforening kunne læserne 

stifte bekendtskab med to unge repræsentanter for erhvervet, som 

stillede op under overskriften "Fremtidens ko er en mink".


Side 40


Side 41 

KOPENHAGEN FURS MEDARBEJDERE OG EJERE 

STØTTER BØRN I NAMIBIA 

Kopenhagen Furs medarbejdere bidrager gennem et månedligt 

bidrag til at give udsatte børn i Namibia en bedre 

start på livet. Derudover donerer pelsdyravlere skind, 

som sælges til fordel for børnene. 

Medarbejdere og pelsdyravlere hjælper børn i slumkvarteret 

i Namibias hovedstad, Windhoek. Der er bygget nye 

børnehaver med opholdsrum, køkken, legeplads, toilet 

med rindende vand og brusebad. 1.200 børn får et måltid 

mad hver dag. Børnehavelederne er blevet uddannet, og 

der er indkøbt borde, stole og tavle, ligesom der kontinuerligt 

indkøbes og produceres undervisningsmateriale til 

de mange børn - alt med sigte på at gøre børnene skoleklar, 

så de kan få en god start på livet. Behovet er kæmpestort, 

så derfor er det en glæde for virksomheden at se, 

at andre virksomheder er blevet inspireret af Kopenhagen 

Furs projekt i Katutura og nu også tilbyder hjælp.


Side 42 

Kopenhagen Fur er en af den københavnske Vestegns store 

arbejdspladser. En søndag i januar 2012 bød virksomheden hele 

Vestegnen på besøg gennem annoncering i ugeaviser. Over 1.600 

mennesker benyttede lejligheden til at komme på besøg.

REGNSKAB 

2010 ⁄ 2011 

Hoved- og nøgletalsoversigt 

Årets overskud 

Skindsalg 

Prisudvikling 

Omkostninger til foreningsaktiviteter 

Effektivitet i auktionshuset 

Udlodning fra kapitalfond 

Udlodning til medlemmerne 

Statistik


Side 44 

HOVED- OG NØGLETALSOVERSIGT 

FOR KONCERNEN 

1. november 2010 til 31. oktober 2011 

Resultatopgørelsens hovedtal Enhed 2010 2011 Ændring 

Auktionsomsætning incl. afgifter Mio. kr. 7.117 8.086 14% 

Nettoomsætning Mio. kr. 596 641 8% 

Omkostninger og afskrivninger Mio. kr. 387 412 6% 

Resultat før finansielle poster Mio. kr. 209 229 9% 

Finansielle poster Mio. kr. 49 47 -4% 

Skat Mio. kr. 6 7 12% 

Årets resultat Mio. kr. 252 269 7% 

Balancens hovedtal Enhed 2010 2011 Ændring 

Investeringer Mio. kr. 14 17 18% 

Anlægsaktiver i alt Mio. kr. 241 275 14% 

Aktiver i alt Mio. kr. 1.068 1.424 33% 

Egenkapital Mio. kr. 756 829 10% 

Disponibel udlodning Mio. kr. 197 210 6% 

Nøgletal Enhed 2010 2011 Ændring 

Soliditet % 70,8 58,2 -18% 

Forrentning af egenkapital % 42,6 35,6 -16% 

Udlodningsprocent % 25,4 24,8 -2% 

Antal årsværk Årsværk 339 340 0% 

Antal solgte skind Mio. stk. 20,3 19,7 -3% 

Antal solgte minkskind Mio. stk. 19,8 19,4 -2% 

Antal solgte øvrige skind Mio. stk. 0,5 0,3 -46% 

Gennemsnitspris for mink kr. 321 379 18% 

Note: Tal er afrundede


Side 45 

ÅRETS OVERSKUD 

Koncernens resultat efter skat i 2010/11 udgør 269,0 

mio. kr. mod 252,2 mio. kr. i 2009/10. Kopenhagen Fur 

udbød og solgte 19,7 mio. skind på årets 5 auktioner. 

Efterspørgslen efter danskproducerede minkskind 

af høj kvalitet stiger fortsat. Efter det foregående 

regnskabsårs prisstigninger på mink på knap 60 pct. 

målt i USD overraskede dette års prisstigning såvel 

producenter som udbydere. Forventningen var i bedste 

fald stabile priser, men specielt de asiatiske markeder 

efterspurgte råvarer til deres pelsproduktion i en sådan 

grad, at priserne målt i USD steg med yderligere 26 

pct. Imidlertid har udviklingen i USD-kursen i årets 

løb været negativ, idet den er faldet med knap 6 pct. 

Den stigende efterspørgsel samt udviklingen i USDkursen 

har samlet set medført, at den gennemsnitlige 

minkpris steg med 18 pct. fra 321 kr. i 2009/10 til 379 kr. 

i 2010/11. 

Prisudviklingen har medført, at koncernens netteomsætning 

i form af salgsafgifter fra kunder og leverandører 

er steget med 8 pct. til 641 mio. kr. Stigningen i 

koncernens samlede omkostninger er begrænset til 6 

pct., og koncernens overskud er steget med 7 pct. til 

269 mio. kr. 

300 

250 

200 

150 

100 

50 

0 

2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 

Overskud 

Overskud i mio. kr.


Side 46 

SOLGTE SKIND 

Salget af danske minkskind faldt grundet flere faktorer. 

Dels er den danske minkproduktion udvidet, så flere 

dyr blev sat i avl, og dels har der været et betydeligt 

salg af avlsdyr til udlandet. Desuden medførte 

den finansielle krise i 2009, at en del skind først blev 

indleveret og udbudt til salg i 2010. Auktionshusets 

markedsandel af den danske produktion er uændret i 

forhold til tidligere år. 

af dette forhold er der fortsat en fremgang i antal skind 

indleveret fra udenlandske avlere, og de udgør nu 6,1 

mio. minkskind. 

Salget af øvrige skindtyper udgør en ubetydelig andel 

af det samlede udbud, men det er vigtigt for at kunne 

udbyde et bredt sortiment af kvalitetsskind og dermed 

tiltrække købere til auktionshuset. 

Også de udenlandske avlere har anvendt en del af produktionen 

til udvidelse af avlsdyrbestanden. På trods 

20 

15 

10 

5 

0 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 

Antal solgte skind i mio. 

Øvrige skind 

Udenlandske minkskind 

Danske minkskind


Side 47 

PRISUDVIKLING 

Verdensmarkedsprisen på minkskind fastsættes 

i USD i et frit marked og bestemmes af udbud og 

efterspørgsel. Efterspørgslen, specielt fra de asiatiske 

markeder, var i regnskabsåret særdeles god, og den 

højeste gennemsnitspris i USD nogensinde blev nået. 

Gennemsnitsprisen i USD steg således fra USD 56,7 i 

2009/10 til USD 71,2 i 2010/11. Det svarer til en stigning 

på knap 25 pct. 

Den gennemsnitlige USD-kurs har imidlertid været 

faldende, og det har betydet, at prisstigningen i DKK 

er begrænset til 18 pct. fra et niveau på 321 DKK i 

2009/10 til 379 DKK i 2010/11. 

Koncernens samlede omsætning inklusive salgsafgifter 

udgjorde 8.086 mio. kr. (7.117 mio. kr. i 2009/10). Det er 

en stigning på 14 pct. i forhold til sidste års rekordomsætning. 

Koncernens nettoomsætning steg fra 596,1 

mio. kr. i 2009/10 til 640,8 mio. kr. i 2010/11. 

Vurdering af om dette prisniveau kan holdes i sæsonen 

2011/12 er af naturlige årsager behæftet med en del 

usikkerhed. Kopenhagen Fur vurderer, at efterspørgslen 

efter danske kvalitetsskind fortsat vil være høj, og 

en markedsforventning om en stigende USD-kurs vil 

alt andet lige medføre en højere afregningspris i DKK. 

Denne forventning er på de første 2 auktioner i sæsonen 

2011/12 blevet indfriet. 

Den underliggende efterspørgsel er sund og vil fortsætte 

mange år fremover, men markedet udvikler sig 

så hurtigt med mange nye aktører i produktions- og detailleddene, 

at overefterspørgsel kan forekomme i perioder. 

De store prisstigninger, som branchen oplever i 

øjeblikket, kan derfor fremprovokere tilsvarende store 

kortvarige prisfald på minkskind. Det tager lang tid at 

øge produktionen af minkskind, mens efterspørgslen 

omvendt reagerer umiddelbart. Derfor er der aldrig 

balance på pelsmarkedet og branchen må leve med 

betydelige prisfluktuationer. 

400 

80 

70 

300 

60 

50 

200 

40 

30 

100 

20 

10 

0 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 

0 

Udvikling i gennemsnitspris pr. minkskind. 

kr. 

usd


Side 48 

OMKOSTNINGER TIL FORENINGSAKTIVITETER 

The International Fur Trade Federation (IFTF) varetager 

pelsbranchens internationale interesser fra auktionshus 

til detailhandler. Kopenhagen Fur er den største 

bidragsyder til IFTF. Bidraget til IFTF er kontraktmæssigt 

til at følge udviklingen i auktionsomsætningen. 

Foreningens aktiviteter i forbindelse med sikring af 

rammevilkårene for danske pelsdyravlere er steget 

betydeligt de senere år. Foreningen har påtaget sig 

en mere proaktiv rolle i at bistå pelsdyravlerne med 

rådgivning og opfølgning på farmens drift. Det ligger 

som en naturlig del i at fastholde og udbygge danske 

pelsdyravleres globale lederskab indenfor produktion 

af pelsskind af høj kvalitet. Det har blandt andet 

medført, at Rådgivningstjenesten i sommeren 2011 

blev integreret i foreningens aktiviteter. Derudover er 

der gennemført kampagner i medierne for at sikre, at 

såvel meningsdannere som den almene befolkning får 

et retvisende billede af dansk pelsdyravl. 

Også det internationale samarbejde om rammevilkårene 

for pelsdyravl er blevet intensiveret. I European Fur 

Breeders’ Associations regi gennemføres aktiviteter 

blandt andet indenfor dyrevelfærd med henblik på at 

bibringe offentligheden viden på området. 

Kopenhagen Diagnostik har analyseret 3,7 mio. blodprøver 

svarende til en stigning på 17 pct. Driften af 

forsøgsfarmen Kopenhagen Farm samt samarbejdet 

med offentlige forskningsinstitutioner er på samme 

niveau som tidligere år. 

100 

80 

60 

40 

20 

0 

2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 

Mio. kr. 

EFBA 

Rådgivning 

Sanerings- og Katastrofehjælpsordning 

Diagnostik 

Forskning og forsøg 

Erhvervspolitik og kommunikation 

IFTF


Side 49 

EFFEKTIVITET I AUKTIONSHUSET 

Skindtilgangen er altafgørende for et effektivt fungerende 

auktionshus. Som nævnt faldt antallet af indleverede 

skind i 2010/11 i forhold til året før. Samlet set 

blev der indlevet 0,5 mio. færre minkskind. De variable 

produktionsomkostninger er reduceret i overensstemmelse 

hermed, og omkostningen pr. skind er fastholdt 

på niveau med året før. Den fortsatte udbygning af 

Kopenhagen Furs aktiviteter på det asiatiske marked 

samt generel markedsføring af pels i såvel Danmark 

som i udlandet har betydet en stigning i virksomhedens 

omkostningsniveau. 

Investeringerne i markedsføringen af Kopenhagen Fur 

har været medvirkende til at fastholde auktionshusets 

markedsledende position samt udbygge kendskabet 

til virksomheden på de asiatiske markeder. Det har 

givet sig udslag i, at tilgangen af købestærke asiatiske 

kunder til auktionerne er steget væsentligt. 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 

Omkostning pr. solgt skind excl. foreningsopgaver i kr. 

Omkostning pr. solgt skind


Side 50 

UDLODNING FRA KAPITALFOND 

Størrelsen af årets udlodning beregnes som forskellen 

mellem Avlernes Kapitalfond efter overskudsdeling 

og kravet til egenkapital opgjort i henhold til Dansk 

Pelsdyravlerforenings love. Avlernes Kapitalfond udgør 

ved regnskabsårets udgang 825,6 mio. kr. Kapitalkravet 

beregnes med udgangspunkt i foreningens materielle 

anlægsaktiver tillagt 5 pct. af gennemsnittet af de 

seneste 3 års omsætning. Kapitalkravet udgør pr. 31. 

oktober 2011 615,7 mio. kr. 

Der er således 209,9 mio. kr. til udlodning. 

900 

800 

700 

600 

500 

400 

300 

200 

100 

0 

2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 

Egenkapital og kapitalkrav 

Egenkapital mio. kr 

Kapitalkrav


Side 51 

UDLODNING 

Bestyrelsen har besluttet at imødekomme ansøgninger 

fra ophørte avlere som opfylder betingelserne jfr. 

Foreningens Love med i alt 6,5 mio. kr. Alle øvrige 

andelshavere får en udlodning på 24,8 pct. af deres 

kapitalfondsindestående svarende til 203,4 mio. kr. 

250 

30 

200 

25 

150 

20 

100 

15 

10 

50 

5 

0 

2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 

0 

Udlodning til medlemmerne i kr. 

Udlodning mio. kr. 

Udlodningsprocent


Side 52 

STATISTIK 

MEDLEMSTAL (AKTIVE MEDLEMMER) 

LANDSDEL 1.11.2003 1.11.2004 1.11.2005 1.11.2006 1.11.2007 1.11.2008 1.11.2009 1.11.2010 1.11.2011 

SP 188 159 153 150 141 131 117 115 105 

NP 818 759 714 700 667 633 608 564 545 

MP 728 701 647 633 608 555 539 506 483 

FSP 581 542 506 495 476 455 439 414 390 

I ALT 2.315 2.161 2.020 1.978 1.892 1.774 1.703 1.599 1.523 

DANSKE MINKSKIND 

UDBUD ANTAL SALGS PCT. GNS. PRIS TOPPRISER KR. 

ÅR HANNER TÆVER TOTAL HANNER TÆVER TOTAL HANNER TÆVER TOTAL HANNER TÆVER 

2000/01 5.206.439 5.103.194 10.309.633 100 100 100 270 148 210 640 470 

2001/02 5.656.956 5.659.111 11.316.067 100 100 100 290 151 221 700 4.100 

2002/03 5.746.054 5.725.969 11.472.023 100 100 100 236 139 187 510 990 

2003/04 5.710.593 5.809.945 11.520.538 100 100 100 290 173 231 480 750 

2004/05 5.959.606 5.917.633 11.877.239 100 100 100 295 186 240 550 1.280 

2005/06 6.165.813 6.092.320 12.258.133 100 100 100 378 258 319 610 790 

2006/07 6.361.038 6.315.386 12.676.424 100 100 100 311 169 240 630 580 

2007/08 6.776.164 6.839.947 13.616.111 100 100 100 318 198 258 650 560 

2008/09 6.752.786 6.841.544 13.594.330 100 100 100 232 174 203 640 1.600 

2009/10 6.964.126 7.066.237 14.030.363 100 100 100 390 283 336 810 800 

2010/11 6.628.632 6.657.158 13.285.790 100 100 100 481 321 401 1.120 1.170


Side 53 

STATISTIK 

DANSKE RÆVESKIND 

ÅR UDBUDT STK. SALGS PCT. GNS PRIS KR. HØJESTE PRIS KR. 

2000/01 31.344 98 601 1.310 

2001/02 21.628 87 556 1.320 

2002/03 15.682 100 434 2.020 

2003/04 20.786 100 431 1.510 

2004/05 13.436 100 339 1.800 

2005/06 7.038 100 448 1.200 

2006/07 1.063 100 466 1.000 

2007/08 947 100 429 820 

2008/09 648 100 314 560 

2009/10 905 100 457 1.000 

2010/11 385 100 1.900 

DANSKE CHINCHILLASKIND 

ÅR UDBUDT STK. SALGS PCT. GNS PRIS KR. HØJESTE PRIS KR. 

2000/01 26.276 97 273 550 

2001/02 28.626 93 205 580 

2002/03 27.115 96 179 370 

2003/04 24.305 100 228 490 

2004/05 25.338 100 243 490 

2005/06 27.675 100 347 640 

2006/07 23.513 100 402 800 

2007/08 23.258 100 445 1.310 

2008/09 22.793 110 289 730 

2009/10 24.113 100 354 700 

2010/11 30.982 100 333 700


Side 54 

Kopenhagen Furs årsrapport kan findes på kopenhagenfur.com 

eller rekvireres ved henvendelse til Kopenhagen Fur.


Side 55 

BESTYRELSE 

& DIREKTION 

PR. 1. MARTS 2012 

BESTYRELSE 

Tage Pedersen 

Formand 

John Papsø 

Næstformand 

Lars Eilertsen Karsten Beltoft Jørgensen Knud Vest Henning Christensen Jørgen Westergaard 

DIREKTION 

Torben Nielsen 

Adm. direktør


Side 56 

KOPENHAGEN FURS 

CHEFGRUPPE 

Kåre Alfsen 

Økonomidirektør 

Claus Andersen 

IT-chef 

Leif Bruun 

Funktionschef 

Jesper Lauge 

Christensen 

Afdelingschef 

Patrizia Venturelli 

Christensen 

Kommerciel Direktør 

Sander Jacobsen 

Kommunikationschef 

Lars Skjoldegaard 

Sekretariatschef 

Peter Kobjevsky 

Personalechef 

Ole B. Larsen 

Group financial 

supervisor 

Kenneth Loberg 

Salgsdirektør 

Bjarne Rasmussen 

Kvalitetschef 

Betina Rebild 

Udviklingskoordinator 

Brian Tufvesson 

Kundechef 

Inge Østermand 

Direktionssekretær 

Chris Cui 

General Manager 

Thomas Bonde Gabriel 

Produktionsdirektør 

Jesper Mathiesen 

Studio Director


Side 57 

ORGANISATION 

& TILLIDSVALGTE 

PR. 1. MARTS 2012 

DANSK PELSDYRAVLERFORENING/ 


(stiftet 7. december 1930) 

Langagervej 60 

2600 Glostrup 

Tlf.: 4326 1000 

mail@kopenhagenfur.com 

kopenhagenfur.com 

BESTYRELSE 

Tage Pedersen, formand 

Valgt af generalforsamlingen 

LANDSDELSFORENINGER UNDER DANSK 

PELSDYRAVLERFORENING 

Nordjyllands Pelsdyravlerforening 

(Oprettet 1937) 

BESTYRELSE 

Karsten B. Jørgensen, Nibe (formand) 

Jørgen Westergaard, Åbybro (næstformand) 

Kaj Beilegaard Christensen, Åbybro 

Kjeld V. Larsen, Storvorde 

Bjarne Pedersen, Bindslev 

John Trier Rasmussen, Brønderslev 

Ole Jørgensen, Frederikshavn 

John Papsø, næstformand 

Valgt af Midtjyllands Pelsdyravlerforening 

Midtjyllands Pelsdyravlerforening 


Henning Christensen 

Valgt af Fyn og Sydjyllands Pelsdyravlerforening 

Lars Eilertsen 


Karsten Beltoft Jørgensen 

Valgt af Nordjyllands Pelsdyravlerforening 

Knud J. Vest 

Valgt af Sjællands Pelsdyravlerforening 

Jørgen Westergaard 


DIREKTION 

Adm. direktør: Torben Nielsen 

BESTYRELSE 

John Papsø, Kjellerup (formand) 

Jørgen Østergaard Jensen, Vinderup (næstformand) 

Anders Kvist Jensen, Hvide Sande 

Kent Troldtoft Pedersen, Ørnhøj 

Mads Houe, Thyholm 

Fyn og Sydjyllands Pelsdyravlerforening 


BESTYRELSE 

Henning Christensen, Esbjerg (formand) 

Herman Sørensen, Bramming (næstformand) 

Jens Arne Kristiansen, Broby 

Hans Gejl Pedersen, Vejen 

Arne Troelsen, Give 

Sjællands Pelsdyravlerforening 


BESTYRELSE 

Knud J. Vest, Jyllinge (formand) 

Erik Christensen, Slagelse 

Hans Jørgen Stenbek, Haslev 

Ann-Mona Kulsø Larsen, Næstved 

Peter Ølgaard, Grevinge


Side 58 

UDVALGE FOR FORSKNING OG RÅDGIVNING 

John Papsø, Kjellerup (Formand) 

Karsten Beltoft Jørgensen (Næstformand) 

Kent Troldtoft, Ørnhøj 

Jørgen Westergaard, Gjøl 

Henning Christensen, Esbjerg 

Jens-Arne Kristiansen, Broby 

Knud Vest, Jyllinge 

Niels Erik Halgaard, Holstebro 

Jørgen Pedersen, Hedensted 

Flemming Stjernegaard, Højby Sj. 

Kaj Kristensen, Tjæreborg 

Leif Bruun, Kopenhagen Fur 

Jørgen Østergaard, Kopenhagen Fur 

Peter Foged Larsen, Kopenhagen Fur 

Hans Henrik Møller, Kopenhagen Fur 

RÆVEAVLERFORENINGEN 

Georg Larsen, Års (formand) 

CHINCHILLA 

NORDJYLLANDS CHINCHILLA 

Henrik Larsen, Østervrå (formand) 

MIDTJYLLANDS CHINCHILLA 

Karen D. Hansen, Kjellerup 

DC2 SYD 

Johannes Edlefsen, Tønder (formand) 

DC2 SJÆLLAND 

Hans Erik Ploumann Johansen, Præstø (formand) 

VURDERINGSUDVALGET FOR AUKTIONERNE 

Svend-Ove Hamburger, Hvide Sande (formand) 

Bjarne Bramsen Ravn, Holstebro 

Bjarne Toft, Hirtshals 

Chr. Jensen, Åbybro 

Carsten Schmidt, Janderup 

John Elling, Strandby 

John Junge, Grindsted 

Finn Nielsen, St. Merløse

Side 59 



Side 60 

ENGLISH 

SUMMARY 

In the financial year 2010/11 Kopenhagen Fur’s auction 

turnover reached DKK 8.1 billion, an increase of 

1 billion DKK on the previous year. The company’s 

profit rose from DKK 252 million in 2009/10 to DKK 

269 million in 2010/11. 

The world market price on mink skins reached 

a record-high level of DKK 379 compared to DKK 

321 in the previous year. The price rise came as somewhat 

of a surprise following the previous recordbreaking 

season. No one had anticipated more price 

increases, but history shows that predicting price 

developments on the global mink market is extremely 

difficult. The development shows a continued 

high demand on the markets in the Far East with 

Chinese consumers in the lead and from Russia as 

well as Europe and North America. 

The demand for fur products will remain high for 

many years, but the market is developing so rapidly 

with many new players in manufacturing and retail 

that excess demand may occur in periods. The large 

price increases, experienced currently, can provoke 

similarly large transient decreases in prices of mink 

skins. It takes a long time to increase the production 

of mink skins, while demand reacts immediately. 

Therefore, there is never a balance on the fur market 

and the industry must live with significant price 

fluctuations. 

Kopenhagen Fur’s position as the world's largest 

fur auction house and the centre of the international 

fur trade is based on the ownership of Danish fur 

farmers. Fur production in Denmark is well regulated 

by the authorities and mink farms must be run according 

to the rules laid down in the “Executive Order 

on Protection of Fur Animals”. This order came into 

force on 1 January 2007 and is based on European 

rules, a report from the Animal Ethical Committee 

and on-going comprehensive research into mink 

behaviour. 

Denmark is the world’s largest producer of mink 

skins. As a natural consequence of this position and 

the Danish tradition of livestock research, animal 

welfare in mink production is continuously subject 

to scientific research. Research mainly takes 

place at Aarhus University and at the University 

of Copenhagen. Both universities run a mink farm 

where animal welfare is studied and described. In 

addition, Kopenhagen Fur operates its own research 

unit, including a research breeding farm. 

“Mink welfare” – a memo prepared by Aarhus 

University commissioned by the Ministry of Justice 

in April 2010 reviews animal welfare in mink production. 

The conclusion is that the rules on mink farming 

provide a framework for good animal welfare. 

Kopenhagen Fur relies strongly on research and 

its myriad results in the welfare of mink. In the interest 

of the animals, it is paramount that requirements 

for animal welfare are based on safe and 

proven methods. No one can speak on behalf of the 

animals. Only the animals can provide the answers, 

and that is what animal welfare research is all about; 

asking the animals 

Thus, the overall framework for good animal welfare 

in mink production is given. It is also clear that 

poor management and failure to observe the rules 

may threaten the welfare on individual farms. The 

Danish Veterinary and Food Administration has a


Side 61 

group of skilled inspectors, who ensure that the rules 

are observed by making unannounced inspection 

visits to check the conditions of Danish mink farms. 

According to inspection reports, Danish fur farmers 

generally provide the required care for their animals. 

During inspections in 2010, animals giving cause 

for comment were found on approximately one in 

23 farms, the number being very low compared to 

other animal production. 

KOPENHAGEN FUR'S CONSULTANCY 

PROGRAMME 

Kopenhagen Fur has decided to supplement public 

control measures with the consultancy programme 

“Check your farm”. All mink farmers in Denmark 

receive an annual visit from one of the trade's own 

consultants, checking that everything on the farm 

is in order. During the visit, the mink farmer has 

the perfect opportunity to discuss farm related 

matters and become updated on current rules and 

their interpretation. Daily farm operation, also called 

management, is one of the most crucial factors in 

ensuring proper animal welfare and the consultants 

are always available if Danish mink farmers have any 

questions or are just interested in discussing farm 

related matters with a consultant. 

and interpretations of rules and gives farmers and 

authorities a shared understanding of how to organise 

day-to-day operation on a mink farm. 

The industry code is publicly accessible and is 

updated regularly (Danish only): www.kopenhagenfur.com/branchekode 

TRAINING 

To be able to work with mink, farmers must be trained 

in managing the animals and their needs. This 

also applies to casual workers. Kopenhagen Fur has 

also introduced mink on the curriculum as a specially 

studied subject in cooperation with a number 

of agricultural colleges. 

VISIT A MINK FARM 

You are always welcome to visit a mink farm. Go 

to the website danskeminkfarme.dk to get in contact 

with mink farmers throughout Denmark. They 

are prepared to show you their farms, as nothing 

beats seeing the conditions of the animals with your 

own eyes. 

INDUSTRY CODE 

To ensure a uniform interpretation of the rules and 

guidelines for e.g. wound treatment, Kopenhagen Fur 

has prepared an industry code, which was approved 

by the Danish Veterinary and Food Administration 

in June 2011. The industry code lists requirements

KOPENHAGEN FUR NÅEDE EN AUKTIONSOMSÆTNING 

PÅ NÆSTEN 8,1 MIA. KR. I 2010/11. 

KOPENHAGEN FURS OVERSKUD ENDTE PÅ 269 MIO. KR. 

GENNEMSNITSPRISEN PÅ DANSKE MINKSKIND BLEV 401 KR. 

MOD 336 KR. ÅRET FØR. FOR HELE MINKKOLLEKTIONEN, 

DET VIL SIGE INKLUSIV MINKSKIND FRA UDLANDET, BLEV 

GENNEMSNITSPRISEN 379 KR. MOD 321 KR. ÅRET FØR. 

KOPENHAGEN FUR SOLGTE I ALT 19,7 MIO. PELSSKIND. 

DET SAMLEDE MINKSALG VAR PÅ 19,4 MILLIONER, OG 

HERAF VAR 13,2 MIO. PRODUCERET I DANMARK. 

KOPENHAGEN FUR HAVDE PR. 1. NOVEMBER 2011 

1.523 ANDELSHAVERE, OG ANTALLET AF MINKFARME I 

DANMARK VAR I 2011 PÅ 1.433 MED ET GENNEMSNITLIGT 

ANTAL AVLSDYR PÅ 1.937. 

DANMARK ER VERDENS STØRSTE PRODUCENT AF 

MINKSKIND MED EN ÅRLIG PRODUKTION PÅ OMKRING 

15 MIO. SKIND. 

DEN DANSKE EKSPORT AF MINKSKIND UDGØR 1/3 AF DET 

SAMLEDE DANSKE VARESALG TIL KINA/HONGKONG. 

DANSKE PELSDYRAVLERE PRODUCERER DE SUVERÆNT 

BEDSTE MINKSKIND I HELE VERDEN, OG BLIVER BELØNNET 

MED EN HØJERE GENNEMSNITLIG SKINDPRIS END 

KONKURRERENDE PELSDYRAVLERE.

KOPENHAGENFUR.COM

DANSK PELSDYRAVLERFORENING â KOPENHAGEN FUR 2011

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?

DANSK PELSDYRAVLERFORENING â KOPENHAGEN FUR 2011