ST. CROIX ST. CROIX - Stjernegaard Rejser

ST. CROIX
ST. CROIX
ST.
CROIX
DEN DANSKE KOLONIHISTORIE
ER VELBEVARET, MEN HURTIGT
SET, RESTEN ER TROPISK VARME,
GODE STRANDE, SOL OG HAV,
NATUREN, HERLIG MAD OG
TOTAL AFSLAPNING PÅ EN
SKATTET Ø, DER ER SKATTEFRI
OG MÅSKE RUMMER SKJULTE
SØRØVERSKATTE OG ANDRE
OVERRASKELSER
TEKST OG FOTOS: JOHN NJOR OG ELISA NIELSEN
DET
PERFEKTE
STED TIL EN
DRIVERFERIE
•En lille halv time efter starten fra
havnen på St. Thomas sætter det lille
vandfly igen pontonfødderne i det
azurblå hav og pisker det til hvidt
skum et halvt hundrede meter, før vandet igen
falder til ro som små blå bølger i bugten. De to
snurrende propeller på vingerne trækker os ind til
den lille mole. Og piloten siger: ”Welcome to Saint
Croix!”.
Taxichaufføren spørger, hvor vi skal hen, og
svarer: ”Det er spild af penge. I kan gå hurtigere
derhen end køre med mig op gennem byen”. Han
stikker os sit visitkort og siger, vi kan ringe, hvis vi
skal bruge ham en anden gang: ”Jeres hotel er det
lyserøde bag det hvide med de blå skodder, som
hedder ”Holger Danske”.”
Mindre end 100 meter hen ad træmolen, der vrider
sig langs vandkanten, er vi ved hotellet. Det er
som snuppet direkte fra art deco distriktet i Miami
Beach. Pink med små hvide søjler under vinduerne
og fine udsmykninger i pastelfarver på væggene.
Over portalen ved indgangen fra Dronningens
Tværgade/Queens Cross Street står der med store
bogstaver - og her kun på dansk: ”Hjertelig Velkommen
Til Hotel Caravelle”.
Nogle gamle plakater i en glasmontre fungerer
som en slags rød tråd for os nysgerrige danskere på
vejen ind til receptionen, for her kan man læse, at
rederiet Caravelle engang sejlede passagerer mellem
”Copenhagen og St. Croix via Naples i Florida”.
Det er i det hele taget forbavsende, så meget
vægt, man lægger på det danske. Ikke kun i gadeog
hotelnavnene. Det danske flag vajer dagligt
side om side med det amerikanske og øernes eget
flag på regeringsbygningen. Og der er røde royale
danske skilderhuse foran de tidligere befæstninger
fra 1700-tallet. Ja, selv den lokale avis er ikke en
newspaper. Den hedder ”St. Croix Avis” – og det i
et land, hvor AVIS hos de fleste jo forbindes med
biludlejning.
Vi er på er den største af de tidligere danskvestindiske
øer - med kun godt et halvt hundrede
58__REJS__02__2012__WWW.VAGABOND.INFO
WWW.VAGABOND.INFO__02__2012__REJS__59

ST. CROIX
Gaderne er tomme men man
kan se søvnige gæster i kirkerne
mellem de nedslidte huse.
De gamle bygninger, mange med skyggefulde
arkader, er stort set alle meget
fine og velbevarede i Christiansted.
ST. CROIX
ligeledes et godt billede af, hvordan slavernes
hårde tilværelse var på en stor sukker-plantage,
hvordan de boede og arbejdede. Meget
er bevaret og fint restaureret: Udkigstårnet,
hvorfra man holdt øje med, at slaverne arbejdede
i markerne og ikke forsøgte at stikke af.
Møllen, som dyrene trak, vindmøllen og den
dampdrevne kværn. Her er det hele lige fra
sukkerrør på markerne, møllerne, hvor saften
blev presset ud for at blive forarbejdet i sukkerkogeriet
til både sukker og rom, og man
ser og lærer om slavernes liv på stedet.
Der produceres stadig omkring 100 millioner
liter rom i fem variationer om året på
St. Croix. Hvordan det går til uden slaver, kan
man se på Cruzan Rum Distillery her i nabolaget.
Taxibussen bringer os tilbage til den noget
mindre søvnige Christiansted. Her er en del
flere seværdigheder foruden mange gode
spisesteder. Og så er der trods alt ikke så lidt
mere livligt, især om aftenen, uden at der dog
Man spiser godt mange
steder på St. Croix, her
en typisk brunch-servering.
er vildt.
En fodgænger ses her og der under arkaderne.
En mand passerer på cykel med en
stor levende hummer sprællende i hans sikre
greb. En galende hane jager på en flok høns
og små pippende kyllinger midt på gaden,
At gadelivet er mere tomt end hektisk i
Det blev dog så som så med friheden, for
åbent, og bestiller brunch. Tre andre par har
hvor bilerne venter tålmodigt på, at de for-
dagtimerne er forståeligt, for temperaturen
de fik i stedet tilbudt arbejde hos de tidligere
spist, men er blevet hængende for at lytte til
svinder. Her er i øvrigt venstrekørsel, men
ligger tæt på de 30 grader i skyggen under
slaveejere. Med elendige lønninger og så ringe
den ensomme musikant, der underholder
hønsene er nu totalt ligeglade med trafikken.
gadernes mange smukke portaler. Heldigvis
leveforhold, at det førte til et nyt oprør i 1878.
os bag hatten på gulvet til publikums bidrag,
Gaderne er deres.
jævnligt med den kølige nordøst-passats
friske vindpust fra havet. Hønsene render frit
omkring overalt i gaderne. De synes at have
HER ER VERDEN SAT PÅ STANDBY
I dag er her stort set ikke en levende sjæl,
som vi øger med fem dollar, som besvares
med et smil og et nik. Han bliver næppe rig
her på øen.
Government Building, Toldhuset, Vejerboden,
den gamle kirke, der nu er museum, og
det knaldgule Fort Christansted er nærmest
fået deres frihed sammen med slaverne.
hverken frie eller ufrie. Krydstogtskibenes
Frederiksted er hurtigt set. Nogle få
samlet i en klump. Det store fort er det mest
Søndag formiddag lød der til afveksling
meget lange mole er helt tom på nær et par
meget lange gader følger kystlinjen forbun-
interessante med kanoner, krudtkamre,
salmesang ud fra den tæt befolkede kirke på
unge mænd, der fisker med stænger. Kun
det med ret korte tværgader. Masser af lave
fængselsceller, opholdsrum osv., hvor man
Frederiksted med det røde
fort er noget af en død by, når
der ikke er krydstogtgæster.
hjørnet af Kongensgade. Alle klædt i det fineste
tøj. Og selv den højtråbende rastafari, der
prøvede at skrige et fornærmende budskab
ind til menigheden, opgav hurtigt at overdøve
turister på krydstogt kan nemlig vække de
lokale. Uden dem, og så på en søndag, fornemmer
vi, at man skal til Tjernobyl for at
finde en by, hvor du møder færre mennesker.
gamle huse. En del forholdsvis lasede. Fortets
museum er stort set eneste seværdighed, det
er værd at bruge tid på, for det rummer et
væsentligt stykke historie fra en tid, da store
kan læse på plancher, hvordan livet foregik
her. Fint museum. Toldbygningen og Vejerboden
er andre seværdigheder, der er hurtigt
set, men interessante, fordi man også her kan
sangen fra kirken, da vi hoppede på en af
Det er som et gensyn med børnebogen ”Palle
rigdomme tilflød Danmark takket være sla-
fornemme, hvordan dagligdagen var i kolo-
tusinde indbyggere, der alle synes at kende
hinanden. ”Goodmorning!” og ”How are you!”.
JESUS TAGER EN SLAPPER
Det virker da også nærmest symbolsk for
øens typiske og meget billige taxi-busser for
at tage på udflugt til den anden større by på
St. Croix: Frederiksted, hvor både by og fæst-
alene i verden”.
Det er nu ikke kun om søndagen, at
butikkerne har lukket, for stort set ingen af
veriet. Mange pompøse ejendomme i København,
bl.a. Odd Fellow Palæet, blev betalt med
mange slavers slid og spildte liv.
nitiden. Og man græmmes ved synet af den
solide mur, bag hvilken tusinder af slaver blev
købt og solgt.
Igen og igen. Her hilser alle på hinanden, hele
øboernes typiske laid-back attitude, at vores
ning er opkaldt efter Frederik V.
dem åbner de dage, hvor der ikke er besøg
Når man nu er taget ned til denne ende af
tiden, bortset fra de helt syrede bumser oppe
kamera straks på den gamle og nedslidte kir-
Vi stod af ved havnen ved det rustrøde
af krydstogtskibe. Og det sker kun en, højst
øen fra den noget mere charmerende Chri-
bag kirkegården i Christansted. De er i en
kegård kan indfange en Kristus-figur, der er
Fort Frederik fra 1760, bygget for at beskytte
to dage om ugen i sæsonen, og ellers kun et
stiansted, er det trods alt værd at besøge et
anden verden, som vi bør holde afstand til,
væltet lige netop så meget, at Guds barn også
den vestlige del af øen mod angreb fra fjender
enkelt skib hver anden uge.
par nærliggende seværdigheder i form af St.
fortæller guiden.
ligger stærkt tilbagelænet mod kanten af et
og pirater. Det fik en væsentlig plads i histo-
Så de fleste dage er som i dag med luk-
Georges botaniske have, Whim museet og
At man er på en ø, selvom den er på stør-
gravsted.
rien den 3. juli 1848, da den danske general-
kede skodder for alle vinduer på butikkerne.
familien Lawaetz’ velbevarede store hus og
relse med Lolland, fornemmer man straks, for
”Slap bare af alle sammen, både over
guvernør Peter von Scholten netop her
Ingen mennesker i gaderne så langt øjet
park, hvor familien i generationer boede helt
det myldrer med små sejlbåde i havet eller
og under jorden”, synes vi at høre den for-
proklamerede slavernes frigørelse. Uden til-
rækker. Fra en lille kirke trænger musik ud.
frem til 1989, samt evt. Cruzan Rum Distillery.
vuggende i ankerkæder og fortøjninger i alle
stenede Jesus hviske, før han sover videre i
ladelse hjemmefra lød hans første ord: ”Alle
Vi kigger indenfor. Musikken og præstens
Ellers er strandene de store fristelser i denne
de små bugter. Ligesom lokalbefolkningens
skyggen under mahognitræet. Her har ingen
ufri i Dansk-Vestindien er fra i dag frie…”.
budskaber kommer fra en båndspiller. Og de
ende af St. Croix.
tempo ligner noget fra slowmotion film.
Nogle går så langsomt, at man undrer sig
over, det kan lade sig gøre, uden at de vælter.
hastværk. Kirkegården er dog et must for
besøgende danske, for gravstene fortæller
mange historier, som den gode guides viden
Efter flere voldsomme slaveoprør var der
denne dag mødt omkring utilfredse 8.000
slaver fra den nærliggende La Grange suk-
eneste tre, der har fundet herind, småsover
og ænser os ikke. Der er omkring 300 kirker
på øen. Med plads til 24 forskellige religioner.
ET KIG TIL FORTIDEN
Lawaetz huset og haven leverer et interes-
Hver formiddag tror man som dansker, det er
udbygger betydeligt, når hun fortæller, ikke
kerplantage op i endnu en protest mod deres
Så troen lever.
sant indblik i, hvordan den danske overklasse
søndag. Ingen har travlt.
mindst om brødrene von Scholtens liv på øen.
elendige forhold.
Vi finder med besvær en café, der har
boede her på øen, og Whim museet giver
60__REJS__02__2012__WWW.VAGABOND.INFO
WWW.VAGABOND.INFO__02__2012__REJS__61

ST. CROIX
Rejsen dertil
Vagabond besøgte St. Croix på et krydstogt
arrangeret af Stjernegaard Rejser. I
REJS 04 kan du læse om Elisa Nielsen og
John Njors oplevelser i San Juan i Puerto
Rico og i senere udgaver om Aruba, Dominica
og Curaçao. Se mere om Stjernegaards
krydstogter og destinationer i området på
www.stjernegaard.dk, hvor du også kan
bestille programmer.
kvalitetsrejsen
begynder med vagabond rejs
tegn et abonnement på vagabond reJs og få danmarks største rejsemagasin.
normalpris kr. 238,-. introtilbud Kun kr. 100,-
VAGABOND
Nr. 04. 2011
Pris 59,50
Regeringsbygningen er et fornemt stykke
arkitektur, delvis tegnet af den berømte Eigtved
(Amalienborg). Bygningen kan ses indefra
på guidede rundvisninger, som bestemt også
er værd at deltage i.
Når man så har set disse ting og kirkegården,
hvilket kan gøres ret effektivt på nogle
få timer, er der heldigvis stadig naturen, det
varme klima, barerne, restauranterne, et par
golfbaner (Carambola Golf Course og The
Buccaneer – hvor der også er 8 tennisbaner),
havet med alle de farvestrålende fisk omkring
korallerne, og mulighed for dybhavsfiskeri,
samt strandene tilbage, foruden et par håndfulde
små gode butikker, hvor specielt kvinder
kan få tilfredsstillet deres shopping-gener.
HER LANDEDE COLUMBUS
Man snyder sig selv, hvis man ikke tager
på en sejltur ud til Buck Island, der er udlagt
som naturpark med fine strande, hvorfra det
er godt at snorkle. Det samme gælder i Salt
River Bay, hvor Columbus og hans flåde på
den anden rejse i 1493 søgte ind for at få frisk
vand. Området er nu delvis naturpark. Mangroverne
har et spændende fugleliv. Man kan
svømme med havskildpadder og så utroligt
Den lokale regeringsbygning er værd
at se med maleri af Van Scholten,
fint inventar og en fornem have
spraglede fisk, at de ser ud, som om de er
klædt på til karneval. Her er mulighed for at
svømmedykke i en undervandscanyon, der
faktisk er 120 meter på det dybeste.
Columbus sendte en langbåd i land for
at undersøge området ved denne bugt, hvor
den blev mødt af krigeriske Taino indianere.
Det medførte en del dødsofre på begge sider.
Indianernes modstand mod de indtrængende
spaniere førte senere til, at de spanske erobrere
bevidst gik i gang med at udrydde de
indianere, der ikke allerede var døde af de
sygdomme, erobrerne havde bragt med til
øerne fra Europa.
Indianerne kaldte øen for ”Ay-Ay”, som
betyder ”Floden”, fordi her var godt med
vand, men det kunne Columbus ikke tage sig
af, så han døbte øen Santa Cruz efter det hellige
kors. De senere franske besættere beholdt
navnet, blot oversat til fransk: Saint Croix. Og
det har ingen af de efterfølgende magthavere
ændret.
Området her ved Salt River Bay er i dag en
”Hotel-øen” et par hundrede meter fra Fort
Christian byder på en fantastisk strand
og lunt havvand – alt det som trækker så
mange turister til St. Croix: total afslapning
slags levende frilandsmuseum, hvor naturen
og historien blandes. Her er masser af antikke
spor helt fra de ældste indianerstammer og
frem til de første spanske befæstninger, og
man kan lære meget om de oprindelige indianernes
liv, deres dagligdag, gudedyrkelse, og
hvad de levede af. De dyrkede bomuld, tobak,
den proteinrige cassava rodfrugt og andre
spiselige planter, ligesom eksperter i fortidens
indianske sprog kan fortælle, at mange ord
som bl.a. tobacco (tobak), hurricane (orkan),
barbecue (grillstegning) og hammock (hængekøje)
faktisk stammer fra dem.
Man kan også tage ud til Point Udall på
St. Croix’ østligste spids. Gør du det tidligt
om morgenen, vil du måske være den første
i USA, der ser solen stå op den dag - for det
er nemlig det punkt i USA, der ligger længst
mod øst.
Orker man ikke noget af det, kan man
tage den lille færgebåd, der pendler hvert
tiende minut mellem molen ved Fort Christansted
og den lille ø med hotel, restaurant
og fin sandstrand med palmer kun halvandet
minuts sejlads der fra. St. Croix er et formidabelt
sted at slappe af i solen. Men orker man
mere, er der også meget, man kan blive meget
klogere på, ved at flytte sig lidt rundt på øen.
Man kan endda opleve noget helt tåbeligt,
for ikke at sige barokt, som ikke desto mindre
trækker en del turister til Domino Club lige
på kanten af regnskoven og en mini-zoo midt
på øen i den vestlige ende, hvor man kan se
øldrikkende grise. Turisterne køber som en
del af oplevelsen dåseøl, som de smider ind
til grisen, der klapper kæberne så hårdt sammen
om dåsen, at øllet siver ned i halsen på
den - hvorefter den spytter den tomme dåse
ud igen: ”Skål dit fulde svin!”. Man skal som
bekendt ikke kaste perler for svin, men nogle
dåser øl går det tilsyneladende bedre med,
også selvom det burde betegnes som noget
svineri.
• USA
New York sat på spidsen
• NORGE
Jagten på lyset
• KINA
Surrealistiske Shanghai
VAGABOND
Nr. 02. 2011
• NORGE
• SVERIGE
I klimaets navn
I kano til
tre herregårde
• BOLIVIA
• PORTUGAL
Todos Santos
Lissabon med
kniv og gaffel
• FRANKRIG
Slip skiene løs
Pris 59,50
CUBA
LANDET MED
DE MANGE SMIL
TRODS TOMME
HYLDER
• PLUS Thailand_Færøerne_Centralasien_Irland og meget mere
DET
PERFEKTE
REJSE
BILLEDE
Gourmet for
Myanmar folket i Tel Aviv•
Sveriges hjerte
INTHAERNES
FLYDENDE VERDEN
USA •
PÅ HJUL GENNEM
DET VILDE VESTEN
• PLUS Taiwan_Tyrkiet_Madagaskar_Trinidad/Tobago_Honduras_ og meget mere
Indonesien •
LIVETS TRÆ
særtilbud
Modtag de 4 næste udgaver af vagabond reJs
gå ind på www.vagabond.info eller ring direkte på 70 266 866.
sådan gør du
VAGABOND
Nr. 03. 2011
Pris 59,50
• FRANKRIG
Le Mans encore
• ØSTRIG
Sommerbesøg
i vinterparadiset
• FÆRØERNE
Gastronomi i Thorshavn
• ISRAEL
1. gå ind på www.vagabond.info
2. Klik på ”introduKtionstilbud”.
3. vælg ”introtilbud”, udfyld formularen
4. Klik på ”opret abonneMent”.
DET
PERFEKTE
REJSE
BILLEDE
VAGABOND
Nr. 01. 2011
Pris 59,50
• NORGE
Svalbard on the rocks
• Det USA
ægte New York
• SVERIGE
spar
• PLUS Sverige_Spanien_Australien_Grønland_Norge_Skotland og meget mere
138,-
• PLUS Taiwan_Tyrkiet_Madagaskar_Trinidad/Tobago_Honduras_ og meget mere
Myanmar •
INTHAERNES
FLYDENDE VERDEN
FRANKRIG
EN
KUNSTVERDEN
UDEN FOR
PARIS
62__REJS__02__2012__WWW.VAGABOND.INFO
obs! dette særtilbud gælder kun for nye abonnenter bosiddende i danmark. portotillæg pr. magasin i norden:
kr. 10,- grønland / europa: kr. 25,- Øvrige udland kr. 45,-