Poul Hansen - Roskilde Museum

Poul Hansen – folketingsmanden og
socialdemokraten, der ikke var cand. polit.
Af Bente Trane
”Jeg har altid haft den fornemmelse, at jeg hørte til på venstre side, og det hænger nok
sammen med, at jeg på mødrene og fædrenes side stammer fra den sjællandske almue.
Så jeg er måske alligevel født socialdemokrat”. 1
Sådan kunne man læse i Berlingske Tidende i 1965 i et interview med
den netop afgåede finansminister Poul Hansen. Hans udtalelse er måske
forkortet af journalisten – det vides ikke, men hans udsagn om at være
”født socialdemokrat” kan anskues fra flere vinkler, idet hans opvækst lige
så godt kunne have trukket ham nærmere mod midten og måske ind i
de liberale cirkler.
Møbelsnedkeren
Poul Hansen blev født i København i 1913, men en stor del af hans
barndom udfoldede sig i Nr. Hvalsø. Hans bevæggrunde til at blive
socialdemokrat blev langsomt indpodet, da han var læredreng på sin
fars fabrik og senere, da han kom i lære i Hillerød.
Poul Hansens far, Hans Jørgen Hansen, blev født i 1885 i Skov
Hastrup, en lille landsby i den nuværende Hvalsø kommune, som søn
af en bødker og træskomand. 2 Hans Jørgen skulle ikke gå i sin fars
fodspor, men besluttede at blive faglært ligesom sin ældre bror, der var
uddannet til møbelsnedker. Efter uddannelsen blev han værkfører på en
fabrik i København. Da Poul Hansen var 6 år, flyttede familien tilbage
til faderens hjemegn, Nr. Hvalsø.
I 1919 grundlagde Hans Jørgen Hansen sammen med sin bror Hvalsø
Møbelfabrik. Det var en økonomisk udfordring at opbygge en fabrik,
men i løbet af fire år fik de bygget en produktion op samtidig med,
at de havde bygningssnedkerarbejde andre steder. Fra 1923 levede de
udelukkende af fabrikkens produktion.
Der blev foretaget udvidelser af fabrikken, og der var beskæftiget 10
mand samt to sælgere. Fabriksproduktionen bestod for en stor dels
vedkommende af inventar til soveværelser.
89

Hvalsø Møbelfabrik på Holbækvej. Yderst til venstre ses Hans Jørgen Hansen,
1923
Det fortælles, at stedet hurtigt fik tidssvarende træbearbejdningsmaskiner,
og i 1929 fremstillede H.J. Hansen en pudsemaskine som var
sjælden i den type virksomheder. 3
Hjælp til erhvervslivet
Møbelfabrikken formåede at holde sig oven vande i det ellers oprørte
økonomiske hav, der prægede 1920´erne og 1930´erne.
Landmandsbanken krakkede i 1922, men i sidste øjeblik fik den en
omfattende statsstøtte fra regeringen, der ellers havde den liberalistiske
opfattelse at man ikke skulle blande sig i erhvervslivets forhold. Men
Venstreregeringen mente sig presset til at gribe ind, ellers ville store dele
af det danske erhvervsliv komme i vanskeligheder.
90

Skønt Socialdemokratiet stadig havde et partiprogram, som mente at
produktionsmidlerne skulle være et samfundseje, var det reformer der
stod øverst på arbejdssedlen, og derfor stemte partiet for statsstøtten.
En høj og konstant beskæftigelse var i Socialdemokratiets interesse,
samtidig med en eventuel udvidelse af arbejdsstyrken indenfor
byerhvervene.
Overenskomstforhandlingerne i 1922 forårsagede voldsomme
strejker. Arbejdsgiverne brugte to slags våben: Det ene var lockout
og det andet bestod i frivillige fra ”Samfundshjælpen”, som var
en organisation oprettet af arbejdsgiverne i 1920. Lockout og
skruebrækkere vakte af naturlige grunde harme, og i Randers endte
det med, at der blev sat militærstyrker ind for at beskytte de såkaldte
frivillige arbejdere.
Resultatet af konflikten blev, at arbejderne måtte acceptere et
mæglingsforslag som betød en reallønstilbagegang.
Socialdemokraterne i Hvalsø
Hvalsø by var tilsyneladende upåvirket af det øvrige lands situation.
De mindre virksomheder fungerede, og de små håndværkere klarede
skærene.
Strejkerne var overstået for denne gang. Der havde været en socialdemokratisk
regering fra 1924-1926, og partiet sad i opposition helt til
1929. 4
Ved folketingsvalget i 1926 fik partiet et godt valg med 53 valgte
kandidater, men måtte alligevel afgive regeringsmagten til Venstre.
Indtil 1929 havde det sociale liv inden for partiet haft en høj prioritet.
Der blev arrangeret andespil, dilettantforestillinger, fastelavns- og
juletræsfester.
Foreningen havde i den grad haft brug for at fastholde og skaffe
potentielle medlemmer. Fra den lokale afdeling af Socialdemokratiet
foreligger der kun forhandlingsprotokoller fra 1927 – selvom
afdelingen blev stiftet i 1917. Det politiske budskab blev lagt frem på
Grundlovsdagen, hvor det var vigtigt for foreningen hvert år at skaffe
en taler, der markerede sig andre steder, som f.eks. i folketinget. Der
var en længere korrespondance med folketingspolitikeren Nina Bang
om at få hende til at komme til et Grundlovsmøde. 5 Ved alle fester eller
91

Rigmor Hansen (Pouls søster), Hans Jørgen Hansen og Poul Hansen, ca. 1924
arrangementer var det vigtigt, at der var fanebærere – som endda fik
penge for at bære den Socialdemokratiske fane.
Ved festerne havde foreningen samarbejde med Tølløseafdelingen,
selvom kredsorganisationen var i Roskilde amt. Ved Landstingvalget
i 1928 var der ingen store møder i Hvalsø, og man måtte begive sig til
byer som Ejby og Karleby. Der var ingen kandidater som kunne komme
til Hvalsø.
Men ved Folketingsvalget i 1929 i Hvalsø var begejstringen
stor, og ved et medlemsmøde afsluttede dirigenten debatten ved
at sige, at ”han ønskede at Valget vilde faa et godt udfald og fremgang for
Socialdemokratiet”.
Lokalt satte man alle sejl til. Valgavisen skulle bringes ud til alle i
sognet, og på selve valgdagen skulle de ”svage” vælgere hentes i bil! 6
Socialdemokratiet ville ikke længere sidde som oppositionsparti.
Valgets resultat blev, at der kom en Stauning-Munch regering, en
alliance mellem Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre.
92

Hvalsø Møbelfabrik, maskinværkstedet. Midt i billedet ses Poul Hansen med
forklæde, ca. 1926
De unge år
I al denne tid begyndte Poul Hansen i Hvalsø´s lille skole, han bliver
læredreng på sin fars fabrik, og i 1928 fik han en læreplads hos ”Borello”
i Hillerød.
Han udtalte selv, at han gik i en ”hver andendagsskole”. Fagene var
dansk, skrivning og regning. Læreren hed Kofod og var meget historisk
interesseret: ”Vi hørte ikke mindst om den franske revolution og om friheds-røret
i 1848. Det kan godt være, at dette var med til at vække min politiske interesse”. 7
Poul Hansens skolekundskaber var gode, og hans lærer skulle have
udtalt: ”De to drenge der var dygtige og som man kunne trække frem var Poul
Hansen og H.P. Nielsen”. 8 Vurderingen betød dog ikke, at familien satte
ham i en privat skole som Sejergårdsskolen i nabobyen Tølløse, i hvilken
andre elever kom, hvis forældre mente at deres børn skulle have en
boglig uddannelse. Måske var det bestemt eller det ”lå i luften”, at Poul
Hansen skulle fortsætte i faderens fodspor og blive møbelsnedker, og
93

hvem véd, måske føre fabrikken videre i familiens navn. Han udtaler
selv: ”Meningen var vist, at jeg skulle videreføre fabrikken”. 9
Skoleårene gik, og efter hans konfirmation blev Poul læredreng på
sin fars fabrik på Holbækvej i Nr. Hvalsø. Han deltog i legene med
de andre børn, og han var specielt sammen med en anden dreng,
Helmuth Larsen. Hans far var arbejdsmand på møbelfabrikken, og
derigennem lærte Poul Helmuth at kende, skønt Helmuth var 5 år
yngre: ”I 1926 var vi sammen til Fastelavn (og ved) Tøndeslagning på Hvalsø
Hotel blev Poul Kattekonge på den store Tønde og jeg blev det på den lille Tønde
det År”.
Der var ingen tvivl om, at Helmuth så op til Poul Hansen – den store
dreng – hvis far ejede møbelfabrikken.
I 1928 kom Poul til ”Borello” for at stå i lære som snedker. Al hans
fritid, fortalte han, blev brugt i Dansk socialdemokratisk Ungdom
(D.s.U.) i Hillerød og til foredragsaftener – en interesse der skulle følge
ham gennem årene i Socialdemokratiet. I 1932 blev han udlært, og med
en bronzemedalje for sit svendestykke vendte han tilbage til Hvalsø og
blev svend på fabrikken. Men stadig trak det politiske arbejde i ham, og
i det årstid han var i byen, oprettede han en D.s.U.-afdeling i Hvalsø,
hvor han blev formand. Helmuth Larsen fulgte i sin gamle kammerats
fodspor og meldte sig ind i foreningen, da han blev 15 år gammel. Det
var det år, Per Hækkerup, senere minister, kom til Hvalsø for at holde
foredrag. 10
Stor fremtid
Linjen var lagt – det var politik, der skulle og ville komme til at optage
den unge snedkersvend fremover.
D.s.U.-arbejdet optog Poul Hansen meget, og i efteråret 1932 drog han
til Esbjerg Arbejderhøjskole. Her kunne man lære om den socialistiske
tankegang, lære retorik og i det hele taget få dannet et fundament som
kommende professionel politiker.
Under sit ophold, som strakte sig over ca. 6 mdr., skrev han breve til
en kvinde, Solveig Carlslund, som arbejdede på D.s.U.´s hovedkontor i
København. Brevene begyndte altid med ”Kære kammerat”: ”Det er noget
grundigere end de sædvanlige D.s.U. kursus. Det er også tiltrængt. Vi er nemlig
yderst socialistiske, traditionsbundne, navnlig vi D.s.U. ere ...”.
94

Poul Hansen (tv.) med en kammerat (ukendt), ca. 1928
I marts måned 1933 blev han mere konkret, samtidig med at han
var søgende i sin politiske opfattelse. Han begyndte brevet med at
skrive om Hitlers fremgang i Tyskland: ”For Danmarks vedkommende er
der kun at sjoske med i verdens gang paa den for os behageligste maade. Det vil i
øjeblikket ganske sikkert sige med Stauning ved roret og uddeling af vinterhjælp
m.m..”.
Han mener, det er de økonomiske tiltag der skal ændres for at ændre
en politisk kurs som i Tyskland. Han skriver, ”…at verdens økonomiske
udvikling som er naaet dertil, ... og (der) vil ske ændringer i den økonomiske
struktur enten ... folk ønsker det eller ej. Men jeg mener ikke resultatet bliver noget
socialistisk paradis”. Og han fortsætter: ”… Og det der mere sker, kan kun gaa
i international og social retning ...”. 11
Han er kun 20 år, og han pejler sig frem i en politisk verden. Han
færdes på Esbjerg Arbejderhøjskole med folk, som han senere skal få
et tæt samarbejde med, bl.a. H.C. Hansen og Jens Otto Krag, som også
var formand for D.s.U. fra 1932.
95

Efter højskoleopholdet vendte han hjem til Nr. Hvalsø. Til hjemmet,
hvor faderen Hans Jørgen Hansen også brugte sin fritid på politisk
arbejde. Han havde været med i sognerådet siden 1929, hvor han blev
valgt ind som medlem af Det Radikale Venstre. Han havde tidligere
været medlem af menighedsrådet og skolekommissionen i Hvalsø. 12
Det politiske liv var derfor ikke ukendt for Poul Hansen, og når
der var nogle politiske diskussioner i det lille hjem, skal faderen have
sagt drillende til Poul, ”at de radikale i sognerådet var mere sociale end
socialdemokraterne!”. 13
Men landspolitisk var det stadig socialdemokraterne, der havde
fremgang. I 1932 blev det første folketingsvalg holdt siden Stauning
og Munch dannede regering i 1929. Partiet opnåede 62 mandater og
Det Radikale Venstre fik 14 (to mindre end i 1929). Der var mange
udfordringer: arbejdsløsheden og den gryende omvæltning hos
Danmarks sydlige nabo, Tyskland.
Poul Hansen var optaget af situationen, og han skrev under sit ophold
i Hvalsø til Solveig Carlslund i april 1933: ”men man laver ikke med et slag
mentaliteten om paa millioner af mennesker. Under overfl aden har den ligget og luret,
nationalfølelsen og romantikken for det gamle ... Hitler har formaaet at tilfredsstille
desperationen. En saadan desperat masse – kræver en religion. Vorherre er for langt
borte – og Moskvas duer ikke til den med feudalromantik fyldte middelstand – med
medløbere”.
Han nævner, at han er demokrat og går ind for Staunings reformer:
”… jeg (kan) derfor heller ikke lide naar Bomholt og andre kulturister brøler løs
med arbejderkultur, naar det, det drejer sig om, er en social, tidssvarende kultur hvor
alle maa bygge med”. 14
Officerer på højskole
Poul Hansen blev arbejdsløs, efter han havde fået sit svendebrev fra
”Borello” i Hillerød – indimellem havde han lidt arbejde på sin fars
fabrik. En dag ringede telefonen – det var H.C. Hansen – der sagde,
at de ville snakke med ham på D.s.U.´s forbundskontor. Poul Hansen
gav selv udtryk for i et brev, at han ikke havde nogen anelse om,
hvad H.C. Hansen ville tale med ham om. I København tilbød de
ham at blive sekretær for forbundet, og H.C. Hansen skulle være
formand. 15
96

Poul Hansen som politisk taler, ca. 1932, ABA
Fem år senere, i 1937, blev Poul Hansen D.s.U.´s formand, og der blev
”spået ham en større fremtid, end han fi k”. 16
Den politiske karriere var sat på skinner, men som han sagde mange
år efter, havde han egentlig aldrig drømt om en politisk karriere. Han
drømte mest om at skrive.
Hans drømme blev opfyldt, da man henvendte sig til ham fra avisen
”Fyns Social-Demokrat”. Han fik tilbudt et journalistjob og rejste til
Fyn. Han arbejdede på bladet indtil 1945, og selvom han ikke længere
fungerede som landsformand for D.s.U., deltog han stadig i møder og
konferencer, der blev afholdt i de unge socialdemokraters regi.
I 1944 blev der afholdt en konference mellem arbejdere og officerer
indenfor hæren. Poul Hansen deltog, og han havde forberedt sig godt
og var nytænkende. Han blev senere betragtet som en person med en
ny og ”dygtig” tankegang.
Under konferencen sagde han bl.a.: ”man havde brug navnlig for yngre
offi cerer ved de unge socialdemokraters møder, og da det ville have stor værdi om
97

Poul Hansen på
talerstolen, ca. 1937,
ABA
vedkommende offi cerer på forhånd kendte indstillingen hos deres unge tilhørere, ville
en eller to ugers højskoleophold sammen med arbejderungdommen muligvis være
formålstjenstlig”.
Talen bragte frugt. De næste par år tilbragte enkelte officerer nogle dage
på højskole i forening med unge, som kunne blive orienteret om militæret
og som omvendt ville give dem erfaring omkring ungdommen. 17
De kulturelle ståsteder
”Han er myrefl ittig”, sagde Jens Otto Krag engang om Poul Hansen. Hvis
98

en politik eller en plan ikke blev til noget, kunne P. Hansen bare sige:
”jamen så laver vi en ny”. 18
Måske var det hans flid som banede vejen for ham, også da han som
opstillet af Kalundborg-Samsø kredsen blev valgt til Folketinget i
1945. Valget var ellers et nederlag for Socialdemokratiet, da partiet kun
opnåede 48 mandater, og Venstre dannede regering.
Det blev den politiske karriere han valgte, men skriveriet skulle stadig
være en del af hans liv.
Hans Hedtoft, som var formand for Socialdemokratiet, ønskede
at ”lave noget kulturelt”. Der skulle dannes et kulturpolitisk tidsskrift
som skulle afløse ”Socialisten”. Partiet havde forsømt de kulturelle
modesvingninger og havde ikke holdt kontakt med videnskabsmænd,
kunstnere og journalister.
Det nye tidsskrift kom til at hedde ”Verdens Gang”, og det blev i de
følgende år et vigtigt forum for debat, især indenfor partiet. Ifølge Bo
Lidegaard var det Krag, der konkret havde ført argumenterne for et
sådant tidsskrift frem, og han ønskede selv at være redaktør, ”men H.C.
Hansen stak en kæp i hjulet i skikkelse af den notorisk dygtige Poul Hansen, som
blev bladets første redaktør”. 19
Senere, omkring 1953, opstod endnu et kulturelt forum – denne gang
dog mere lukket. Det blev et debatforum, hvor venstreorienterede
intellektuelle, tillidsfolk og kunstnere kunne udveksle ideer og tanker.
Dette forum kom til at hedde ”Frederik Drejer Samfundet” opkaldt
efter den første kendte danske socialist.
Her kom fremtrædende socialdemokrater som Erik Ib Smidt og Poul
Hansen samt Tove Ditlevsen, Poul Henningsen, historikeren Sven
Henningsen og unge Anker Jørgensen, som senere blev statsminister.
Dette forum fungerede et par kvartaler, og så måtte det kulturelle
netværk ophøre. Om det var manglende vilje eller mere realpolitiske
emner, der kom til at fylde tiden, vides ikke. 20
Poul Hansen var meget ideologisk engageret, men han fik ikke lov
at glemme, at politik også drejede sig om de mere konkrete politiske
emner. H.C. Hansen havde gennem sin indflydelse i regeringen forsøgt
at fremme P. Hansens karriere, og som Berlingske Aften skrev i 1958,
var Poul Hansen fundet og skolet af H.C. Hansen.
Der var nogle forskellige politiske grupperinger i Socialdemokratiet.
99

I slutningen af 1950´erne var der hovedsagelig to politiske fløje – den
ene var H.C. Hansens – og den anden var Jens Otto Krags. Ifølge Bo
Lidegaard ønskede H.C. Hansen at udkonkurrere Jens Otto Krag ved
bl.a. at give Poul Hansen betydningsfulde poster inden for partiet. 21
Da Poul Hansen blev valgt ind i Folketinget var han 43 år, og var
en forholdsvis ung folketingspolitiker. Efter 2 års forløb blev han
sekretær for den socialdemokratiske rigsdagsgruppe. I 1950 var han en
kort overgang partiets politiske ordfører, og da Hedtoft atter dannede
regering i 1953, blev han igen politisk ordfører. Han blev karakteriseret
i ”Socialdemokraten ” i 1956, da han var udnævnt til forsvarsminister,
således: ”Han er en fortræffelig taler, hvis elskværdige facon ofte tillader ham at
anvende så ironiske og bidende bemærkninger …” 22
Politiske uoverensstemmelser og de nødvendige behov
Strejkevåbnet havde for alvor sat sig fast i dele af arbejderbevægelsen –
det havde bl.a. været anvendt mod besættelsesmagten i de sidste krigsår.
Konflikterne på arbejdsmarkedet blev især støttet af kommunisterne.
Men kampene blev færre fra 1948-1950, muligvis af hensynstagen til
den daværende socialdemokratiske mindretalsregering.
Der var opstået nye problemer i det danske samfund. Folketallet
var stigende, hvilket bl.a. betød at det offentlige ikke kunne skaffe
nok boliger. Derfor var der i årene efter krigen mange boligløse
familier, og der blev sat barakker op. Socialdemokratiet prioriterede
problemet højt, og derfor var partiet med til at bevilge billige byggelån
til etagebyggeri og til opførelse af landarbejderboliger. Herved slog
man to fluer med et smæk: Boligbyggeriet nedbragte kriminalitet og
sygdomme og skaffede samtidig beskæftigelse indenfor byggeriet.
Den socialdemokratiske folketingsgruppe ønskede ikke et samarbejde
med den efterhånden større kommunistiske gruppe i samfundet. Der
var mange ideologiske kampe, der skulle kæmpes i fagbevægelsen og i
Folketinget.
I Hvalsøs Socialdemokratiske Forening var holdningen en anden.
Her ønskede man et samarbejde med samtlige partier, som var
repræsenteret i sognerådet, og da partiet i juli 1945 skulle arrangere et
offentligt møde i Hvalsø, gav formanden udtryk for at de konservative
også skulle inviteres med.
100

Poul Hansen i det
selskabelige hjørne, ca.
1940, ABA
Efter krigen fik de politiske spørgsmål større betydning for den lille
Socialdemokratiske Forening. Efter at D.s.U. var ophørt, forsøgte man
endnu engang at få dannet en afdeling.
D.s.U. lå de lokale socialdemokrater meget på sinde. Ungdomsforeningen
var åbenbart stiftet i 1932, derefter nedlagt og opstået
igen for tilsidst at smuldre. Bestyrelsen taler om vigtigheden af at få
en ungdomsforening – men som nogle ytrede, skulle de unge ikke
selv administrere den. I 1957 enedes man om, at D.A.F. (Dansk
Arbejderforbund): ”måtte hjælpe de unge med deres arrangementer og sørge for
at de ikke blev for vidtløftige og hjælpe dem med at holde nogle åbne møder hvor man
kunde tale med den enkelte og give ham eller hende lyst til at være med i partiarbejdet”.
– Og der bliver tilføjet, at man kunne få en lille svingom bagefter.
101

Der skulle stadig gå en del år, før D.s.U. blev oprettet – ca. 30 år efter
at det første gang blev forsøgt af Poul Hansen.
Den lokale politiske forening ønskede et samarbejde med de forskellige
politiske grupperinger, men samtidig skulle den også markere sine egne
politiske holdninger. Og de blev ført ud gennem D.A.F. og gennem den
ungdom, der skulle melde sig ind under de socialdemokratiske faner.
Alligevel undrer det, at i de socialdemokratiske forhandlingsprotokoller
fra 1945 og frem bliver det overhovedet ikke nævnt, at en lokal person
er valgt ind i Folketinget. Det havde åbenbart ingen større betydning, at
Poul Hansen havde valgt den politiske karriere. Dog valgte foreningen
at abonnere på ”Verdens Gang”, som P. Hansen var redaktør af.
Måske lå Folketinget for langt væk fra Hvalsø by, men hvis man
fik brug for hjælp, vidste man åbenbart, hvor man skulle henvende
sig. Det viste sig i 1949, da én af den Socialdemokratiske Forenings
mærkesager om bygning af et alderdomshjem skulle godkendes.
Landet havde en socialdemokratisk regering, og de socialdemokratiske
sognerådsmedlemmer drog til hovedstaden, hvor de personligt
henvendte sig til socialministeren for at opnå en godkendelse. Det
lykkedes, og Hvalsø fik sit alderdomshjem. 23
Kronprinsen?
”Poul Hansen stod stærkt i partiet og ville have været en af dem, man tænkte
på som H.C. Hansens afl øser, hvis det ikke var, fordi der stod to stærke polit´er
foran”. 24
Poul Hansen blev forsvarsminister i 1956, og en sejrsstolt far kom
pludselig i avisen – nu var han jo faderen til en landskendt mand: ”Pouls
eneste fejl er, at han har for meget at bestille … Han kan alt for sjældent afse tid
til at komme et smut hjem …”. 25 Faderen omtales ikke som Radikal, og de
eventuelle politiske diskussioner der kunne opstå i denne konstellation
nævnes ikke – men for at bruge H.J. Hansens egne ord, kunne de
radikale være mere sociale end socialdemokraterne.
I det korte interview lægger journalisten vægt på Poul Hansens
almindelige skolelærdom, og at man godt kan nå til tops, skønt man
ikke har boglige ”eksamenspapirer”.
Poul Hansen forsøgte sammen med resten af folketingsgruppen
at tilpasse en forsvarspolitik, hvor også Det Radikale Venstre kunne
102

Poul Hansen prøver i sin egenskab som forsvarsminister en »Sabre«. Det var
navnet på Danmarks nye jetjager, ca. 1958, ABA
være enige. Oppositionen i folketinget var utilfredse med den politik,
som blev ført omkring forsvaret, idet flere mente, at det var mere Det
Radikale Venstres modstand mod udbyggelse af atomvåben, der blev
ført. Pressen deltog også med kritiske bemærkninger: ”Men dem, der tror
at meningen med Poul Hansens ministergerning har været, at Danmark skulle
have et effektivt forsvar maa betragte ham som katastrofe”. 26
Der var blevet taget for meget hensyn til Det Radikale Venstre, og
det siges også, at det ikke alene var Poul Hansens værk, men i høj
grad var Viggo Kampmanns ideologi, der strakte sig langt ind på
forsvarsministerens område. 27
Op igennem 1960´erne var Poul Hansen i en gruppe, som var
Jens Otto Krags fortrolige i dennes regeringsperiode. 28 I J.O. Krags
statsministerperiode blev Poul Hansen finansminister. Krag udtaler i
103

avisen Aktuelt: ”det var uden glæde, han modtog fi nansministerposten og med
lettelse han gav den fra sig”. 29
Ved en socialdemokratisk kongres i 1965 fik Poul Hansen et
hjerteanfald, og samme år bad han sig fri for posten som minister.
Senere omtalte statsministeren ham som ”myrefl ittig ”.
Poul Hansen døde i 1966. En socialdemokrat og medlem af folketinget
med ministerposter uden at have en akademisk uddannelse faldt fra
partiet. En person af samme støbning skulle senere nå helt til tops som
statsminister i 1973.
Hvilke drømme Poul Hansen egentlig havde, kan nogle gisne
om, og andre kan følge hans beskedne bemærkning til Dagbladet
Information i 1963, da han blev spurgt, om han kunne være kronprins i
Socialdemokratiet, og han svarede: ”Nej det har jeg slet ikke format til”. 30
Oversigt: Poul Hansen i Folketinget og de socialdemokratiske regeringer:
1945 valgt ind i Folketinget.
1947-1950 Socialdemokratisk regering med Hans Hedtoft som statsminister
1953-1955 Hans Hedtoft som statsminister
1955-1960 H.C. Hansen som statsminister
1960-1962 Viggo Kampmann som statsminister
1956-1962 Poul Hansen som forsvarsminister
1962-1968 Jens Otto Krag som statsminister
1962-1965 Poul Hansen som finansminister
104

Noter
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
11.
12.
13.
14.
15.
16.
17.
18.
19.
20.
21.
22.
23.
24.
25.
26.
27.
28.
29.
30.
Berlingske Tidende, 29/8 1965.
Folketælling for Særløse sogn 1890.
Erindring af Helmuth Larsen, Kr. Hvalsø.
P. Hansen udtaler til Aktuelt i 1963: ”Valget i 1924 gjorde også indtryk på mig som
dreng. Det var dengang Stauning dannede regering. Det var vi unge meget optaget af og
begejstrede for”.
Nina Bang blev i 1924 landets første kvindelige undervisningsminister under
den socialdemokratiske Stauning-regering.
Forhandlingsprotokoller for Socialdemokratisk Forening 1927-1929.
Berlingske Tidende, 29/8 1945.
Erindring af Helmuth Larsen, Kr. Hvalsø og Hans Peter Nielsen, Nr. Hvalsø.
Aktuelt, 10 /2 1963.
Erindring af Helmuth Larsen, Kr. Hvalsø.
Private breve skrevet til Solveig Carlslund. Arkivnr. 46. ABA.
Sognerådsprotokoller fra perioden 1929-1950.
Aktuelt, 10 /2 1965.
Breve til Solveig Carlslund. ABA.
Aktuelt, 10 /2 1963.
Lidegaard, s. 110.
Aktuelt, 10 /2 1963 og Socialdemokraten, 24/11 1956.
Aktuelt, 14/8 1966.
Lidegaard, s. 249.
Lidegaard, s. 456.
Berlingske Aften, 25/10 1958.
Socialdemokraten, 24/5 1956.
Forhandlingsprotokoller for Socialdemokratisk Forening 1945-1950.
Lidegaard, s. 586. De to polit´er, der tænkes på, var Viggo Kampmann og Jens
Otto Krag.
Roskilde Tidende, 1956.
Information, 29/3 1964.
Lidegaard, s 713.
Lidegaard, s. 591.
Aktuelt, 19/8 1966.
Information, 30/11-1/12 1963.
105

Kilder
Erindringer fra Helmuth Larsen og Hans Peter Nielsen. Hvalsø lokalarkiv.
Breve fra Poul Hansen til Solveig Carlslund. Arkivnr. 46, Poul Hansen. ABA.
Folketælling for Særløse sogn for 1890.
Forhandlingsprotokoller for Socialdemokratisk Forening, 1927-1949. Hvalsø
lokalarkiv.
Sognerådsprotokoller for Hvalsø-Særløse sogne, 1929-1950. Hvalsø lokalarkiv.
Aviser
Aktuelt, 1963 og 1966.
Berlingske Aften, 1958.
Berlingske Tidende, 1965 og 1966.
Information, 1963 og 1964.
Socialdemokraten, 1956.
Litteratur
Arbejderbevægelsens hvem-hvad-hvor. Politiken, 1974.
Haue, Harry m.fl.: Det ny Danmark 1890-1980. Munksgaard, 1981.
Lidegaard, Bo: Jens Otto Krag 1914-1961. Gyldendal, 2002.
Mortensen, Hans: De fantastiske fire. Gyldendal, 2005.
106