Download vejledningen her - Klimatilpasning

DEL 1
Faserne fra kortlægning via prioritering til kommuneplan
1
1
Oversvømmelseskort
Værdikort
for at vurdere, hvor de største værdier kan
være truet. Staten stiller kort til rådighed,
som kommunerne kan supplere med f.eks.
beliggenheden af særligt sårbare institutioner,
kulturarvsværdier mv. Hvilke værdier,
der skal med i analysen, og hvordan de skal
værdisættes, er et politisk spørgsmål.
› Risikokort, som udarbejdes af kommunerne
på baggrund af oversvømmelses- og
værdikortene. Risikokortet dannes ved i de
enkelte områder at sammenholde sandsynligheden
for oversvømmelse med de
værdier, der kan gå tabt.
3. Hovedstruktur, retningslinjer og rammer
Klimatilpasning indgår i kommuneplanens
forskellige dele:
› Hovedstrukturen kan beskrive de
overordnede visioner, mål og strategier for
klimatilpasning i tekst og på hovedstrukturkort,
hvor klimatilpasning indgår i en
2 3 4
Risikokort
Prioritering
Kommuneplan
Oversvømmelses- og værdikort sammenfattes i et risikokort, som prioriteres i de risikoområder, der skal indgå
i kommuneplanen.
helhedsløsning sammen med de mange
øvrige arealinteresser.
Klimatilpasningstemaet vil indebære en
afvejning af hensyn til minimering af risiko
over for investeringsbehov og muligheder
for synergier. I afvejningen indgår valg af
serviceniveau, der i udgangspunktet skal
være ensartet i hele kommunen, og som
udtrykker niveauet for sikkerhed mod oversvømmelse.
Som del af kommuneplanen rækker klimatilpasningstemaet
12 år frem og indeholder
det, der er målet at nå i løbet af planperioden.
Der kan suppleres med en perspektivdel,
som ser længere frem, da flere investeringer
vil have væsentligt længere levetid.
› Udpegninger af risikoområder og beskrivelsen
af indsatsen kan placeres i hovedstrukturen.
Andre hensyn end vandhåndtering
kan indgå i den gode helhedsløsning
– f.eks. at klimatilpasningen bidrager med
Vigtige spørgsmål ved prioritering af de
risikoområder, der skal udpeges i kommuneplanen:
› Hvor er der størst risiko?
› Hvor opnås størst synergi med andre
formål?
› Hvad kan udføres hurtigt og let og med
stor effekt?
› Hvor vil indsatsen være mest omkostningseffektiv?
› Hvilke praktiske bindinger kan der være
på rækkefølgen?
› Er der mulighed for at gennemføre fælles
projekter med vandselskaber, nabokommuner,
grundejere mv.?
attraktive vandelementer i byens rum eller
nye grønne områder, der både kan fungere
som vandmagasiner, som rekreative områder
og som natur.
› Hovedstrukturens visioner, mål og strategier,
herunder udpegninger af risikoområder
og beskrivelser af indsatsen, udmøntes i
retningslinjer og rammer for lokalplanlægningen
og sagsbehandlingen. Rammerne
kan følges op med de nye muligheder for
klimalokalplaner.
4. Handlingsplan for klimatilpasning
Handlingsplanen konkretiserer den planlagte
indsats på kort sigt i initiativer og
projekter med tilhørende beskrivelser af
f.eks. indhold, forventede effekter, informationsbehov,
samarbejdspartnere, økonomi
og finansiering.
Vejledning İ Klimatilpasningsplaner og klimalokalplaner 7