Elektrificeringen af Danmark 1945-1975 - Dansk Center for Byhistorie

Kaare Brønlund Madsen, 20031199 Elektrificeringen af Danmark 1945-1975 

Elektrificeringen af Danmark 1945-1975 

- 

Produktion, distribution, forbrug og forbrugerbaserede 

anvendelsesmuligheder 

The Electrification of Denmark from 1945-1975 

- 

Production, Distribution and Consumer Applications of Electricity 

Af: Kaare Brønlund Madsen 

Vejleder: Søren Bitsch Christensen 

Afleveret: 4. august 2008 

1


Indholdsfortegnelse 

1. Introduktion..................................................................................................... 4 

2. Tilgang til problemstilling .............................................................................. 6 

2.1. Elektrificeringen af Danmark.......................................................................................... 6 

2.1.1. Introduktionen af elektriciteten............................................................................ 6 

2.1.2. Elektrificeringen af Danmark efter 1945 ............................................................. 6 

2.1.3. Apparatimplementeringen og det private forbrug ............................................. 7 

2.2. Net-udbygning................................................................................................................. 7 

2.2.1. Forbrug og produktion .......................................................................................... 7 

2.2.2. Centrale produktionsenheder og produktionseffektiviseringen........................ 8 

2.2.3. Anlæg der anvendes i det jysk-fynske område .................................................... 8 

2.2.4. Fra produktion til forbruger................................................................................. 8 

2.3. Apparatimplementeringen............................................................................................... 9 

2.3.1. Introduktion af produkter i husholdningen......................................................... 9 

2.3.2. Introduktion af underholdningsmediet (TV) i danske hjem.............................. 9 

3. Undersøgelsens baggrund.............................................................................10 

3.1. Det forskningsbaserede materiale ................................................................................. 11 

3.2. Tidsskrifter .................................................................................................................... 13 

3.3. Statistisk materiale ........................................................................................................ 15 

3.4. Teoretiske udgivelser og overvejelser........................................................................... 16 

4. Elektrificeringen af Danmark......................................................................19 

4.1. Introduktionen af elektriciteten ..................................................................................... 19 

4.2. Elektrificeringen af Danmark efter 1945 ...................................................................... 21 

4.2.1. Sammenslutningen vest for Storebælt (ELSAM).............................................. 23 

4.3. Apparatimplementeringen og det private forbrug......................................................... 25 

5. Net-udbygning ...............................................................................................28 

5.1. Forbrug og produktion .................................................................................................. 28 

5.2. Centrale produktionsenheder og produktionseffektiviseringen .................................... 32 

5.3. Anlæg der anvendes i det jysk-fynske område.............................................................. 36 

5.4. Fra produktion til forbruger........................................................................................... 44 

5.4.1. Jord- og søkabler i det primære net(50kV og derover) .................................... 46 

5.4.2. Luftledninger ........................................................................................................ 48 

5.4.3. Realiseringen af nye forsyningslinjer ................................................................. 51 

5.4.4. Det sekundære elektricitetsnet og lavspændingsdelen...................................... 55 

6. Apparatimplementeringen ...........................................................................60 

6.1. Introduktionen af produkter i husholdningen................................................................ 60 

6.1.1. Vaskemaskiner i private hjem ............................................................................ 60 

6.1.2. Køle- og fryseskabe .............................................................................................. 63 

6.1.3. Reklame til den danske husmor.......................................................................... 66 

6.2. Introduktionen af underholdningsmediet (TV) i danske hjem ...................................... 69 

7. Konklusion .....................................................................................................75 

7.1. Elektrificeringen af Danmark........................................................................................ 75 

7.2. Net-udbygning............................................................................................................... 76 

7.3. Apparatimplementeringen............................................................................................. 78 

8. The electrification of Denmark from 1945-1975 – Production, 

Distribution and Consumer Applications of electricity (Abstract)..............80 

8.1. The electrification of Denmark ..................................................................................... 81 

2


8.2. Network expansions ...................................................................................................... 81 

8.3. The implementation of the appliances .......................................................................... 81 

8.4. Conclusion..................................................................................................................... 81 

9. Litteraturliste.................................................................................................82 

9.1. Litteratur........................................................................................................................ 82 

9.2. Statistiske udgivelser..................................................................................................... 84 

9.3. Tidsskrifter .................................................................................................................... 86 

9.4. Arkiv/privat arkiv og tekniske rapporter....................................................................... 90 

9.5. Internet: ......................................................................................................................... 90 

10. Bilag ..............................................................................................................91 

Bilag 1 .................................................................................................................................. 91 

Bilag 2 .................................................................................................................................. 92 

Bilag 3 .................................................................................................................................. 93 

Bilag 4 .................................................................................................................................. 94 

3


1. Introduktion 

Elektrificeringen af Danmark 1945-1975 

- 

Produktion, distribution, forbrug og forbrugerbaserede 

anvendelsesmuligheder 

Vi tager, som moderne mennesker en række ting for givet i vores hverdag. At der er vand, når 

vandhanen åbnes, at der er varme, når radiatoren tændes, og at der er strøm, når brødet skal 

ristes. Sagt med andre ord, der findes et meget stort og veludbygget net, der forsyner os med 

de mest basale ting. Kun meget få af os bemærker disse systemer, medmindre noget går galt. 

Et af de disse systemer er elektricitetsnettet. Et system, hvis implementering i det danske 

samfund historisk set, er ganske nylig. Fra slutningen af 1800-tallet og frem til i dag har 

elektriciteten stort set invaderet alle dele af det danske samfund og sat sit præg på mange 

områder. Lige fra 400kV luftledninger og højspændingsmaster, der snor sig gennem 

landskabet til de små IC/CPU komponenter, der snart findes overalt i det moderne samfunds 

elektriske apparater. Elektricitetens indtog i Danmark startede noget mere beskedent og med 

det primære formål for øje at skabe lys. I og ved de urbane miljøer blev der i perioden 

omkring år 1900 skabt en række små private elektricitetsværker, der forsynede fortrinsvis 

private med elektricitet til belysning. De små stationer måtte dog indse at det stigende forbrug 

og efterspørgselen på elektricitet ikke stod mål med produktionsforholdene. Dertil kom at 

flere kommunale tiltag var på vej, hvilket vanskeliggjorde driften af de små 

elektricitetsværker. De kommunale tiltag, forbrugsstigninger og en større efterspørgsel 

bevirkede i første omgang ikke til en centralisering af elektricitetsproduktionen på landsplan. 

Produktionen af elektricitet forblev decentral og dette skyldtes hovedsagelig de mange små 

elektricitetsværker, som skød op i landområderne. Denne decentrale elektricitetsproduktion 

blev først for alvor vendt til en mere central styret og rationel drift i tiden efter Anden 

Verdenskrig. Rationaliseringen og centraliseringen betød store omlægninger og udvidelser. 

Ikke alene på produktionssiden men også på distributionssiden, idet 1950’erne og 1960’erne 

bød på en langt større efterspørgsel på billig og sikker el. Både det private forbrug og det 

industrielle forbrug kom i denne periode ud i en rivende udvikling, hvilket stillede store krav 

til elektricitetsværkerne og elektricitetsnettet. Med den billige og stabile produktion af 

elektricitet kom også et vælg af nye apparater og maskiner, der specielt i de små private hjem, 

vendte op og ned på hverdagen for den almindelige dansker. Perioden efter Anden 

Verdenskrig blev elektricitetspotentialet således udnyttet i lang højere grad end tidligere. 

4


1950’ernes og specielt 1960’ernes økonomiske højkonjunkturer muliggjorde, at almindelige 

forbrugere fik chancen for at vaske tøjet i egen maskine, opbevarer maden i køleskabet samt 

blive underholdt via TV-mediet. Alle disse nye muligheder, der blev taget i brug i 1950’erne 

og 1960’erne, gjorde med tiden det danske samfund mere sårbart over for en række faktorer. 

Priserne på kul og olie blev omdrejningspunktet for en stabil og billig produktion i et stadigt 

mere centraliseret elektricitetsmarked. Den store fokus på billig og stabil elektricitet var ikke 

kun interessant i forhold til råstofpriserne men også i forhold til produktionsfaciliteterne, der 

via centraliseringen kunne producere til en billig og ensartet pris. Centraliseringen satte en 

række teknologiske udviklingstiltag i gang, der gjorde det muligt at producere billigere og 

mere elektricitet på få produktionsanlæg. Sideløbende men denne udvikling skulle 

forsyningsnettet også gennemgå forandringer, så forbrugernes efterspørgsel kunne opfyldes. 

Disse tre hovedområder, det store forbrug af nye elektriske produkter, 

produktionscentraliseringen og forsyningsudvidelserne beskrevet ovenfor, tegner et billede af 

en elektricitetsbranche i vækst, men stiller også en række spørgsmål til: Hvilke udfordringer 

de danske elektricitetsværker stod overfor efter 1945, specielt i forhold til de tekniske 

løsninger (udbygning af nettet og kraftværker på en hensigtsmæssig måde)? Hvilke tiltag blev 

der igangsat for at imødekomme den store efterspørgsel på elektricitet, og hvordan blev disse 

tiltag implementeret? 

Det overordnede tema for dette speciale vil, som det fremgår ovenfor, være teknisk orienteret. 

De tekniske aspekter vil dog med fordel kunne suppleres af et ”samfundsmæssigt aspekt”, idet 

de store udvidelser må bunde i en større efterspørgsel. Dette samfundsmæssige aspekt skal her 

uddybes, fordi der er tale om et meget specifik område, undersøgelsen sigter mod at behandle. 

Det er først og fremmest det private forbrug og specielt integrationen af nye elektriske 

apparater, der her skal analyseres, idet dette udgør en væsentlig del af den forbrugsstigning, 

der fordrede udvidelserne af elektricitetsnettet og elektricitetsværkerne. Undersøgelsen sigter 

derfor også på at analysere: Hvilke elektriske produkter blev inkluderet i danskernes hverdag? 

Hvilken indvirkning havde produkterne på dagligdagsniveau? Hvilken indflydelse havde 

reklamerne på produktimplementeringen? 

5


2. Tilgang til problemstilling 

For at besvare disse spørgsmål er dette speciale inddelt i 3 hovedunderpunkter. Disse er som 

følger: En belysning af periodens overordnede udviklingsmønstre ved navn: Elektrificeringen 

af Danmark efter 1945. En hovedanalysedel, der omhandler elektricitetsværkernes og 

elektricitetsnettets udvikling, som overordnet kaldes: Net-udbygning. En analysedel, der 

omhandler det private forbrug og apparater hos private forbrugere, der har fået navnet: 

Apparatimplementeringen. På de næste sider forligger der en uddybning af de tre 

hovedpunkter. 1 

2.1. Elektrificeringen af Danmark 

Dette underpunkt vil i kort form introducere elektricitetssektorens udvikling og grundlag. Den 

primære fokus vil være rettet mod årene 1945-1975. Da elektrificeringen og dennes udvikling 

forløber over en historisk set ganske kort periode, vil det være hensigtsmæssigt, at inddrage 

nogle fokuspunkter, der ligger udenfor den overordnede afgrænsning, idet der herved kan 

skabes en helhed. 

2.1.1. Introduktionen af elektriciteten 

Dette underpunkt omhandler en kort introduktion til elektricitetsbranchen før 1945. Da den 

tidlige del af elektrificeringen af Danmark tager sit udgangspunkt i byområderne og der først 

senere bliver etableret elektricitetsforsyning i landområderne, vil det være naturligt at belyse 

disse områder hver for sig. Da denne del kun skal medvirke til at få en større forståelse af den 

primære periode (1945-1975), vil udredningen kun koncentrere sig om nogle hovedpunkter af 

udviklingen og derved skabe en indledning til de efterfølgende punkter i dette afsnit. 

2.1.2. Elektrificeringen af Danmark efter 1945 

Med udgangspunkt i Anden Verdenskrig tager dette afsnit fat på at anskueliggøre periodens 

generelle udvikling. Dette vil sige introduktion til den økonomiske ”smalhals” i perioden frem 

til 1953. De økonomiske trange kår bliver dog ligesom resten af det danske samfund i 

1950érne og specielt i 1960’erne vendt til en økonomisk vækstsituation. Dette betyder, at 

1 Følger specialets overordnede overskriftsstruktur(niveau 1 og 2) og kan også bruges som supplement til 

indholdsfortegnelsen. 

6


afsnittet også omhandler en redegørelse for de overordnede effektiviserings- og 

rationaliseringstiltag med fokus på det organisatoriske og økonomiske. 

2.1.3. Apparatimplementeringen og det private forbrug 

Herefter følger en kort introduktion til apparatimplementeringen. Fokus vil her være ca. 1950- 

75. Det er netop i denne periode de elektriske hjælpemidler vinder frem på det danske 

marked. Specielt køleanordninger vinder indpas og gør hverdagen mindre arbejdstung. Den 

almindelige danskers såkaldte fritid bliver også invaderet af elektriske apparater i perioden. 

Dette kommer eksempelvis til udtryk via TV-apparater, der specielt i 1950’erne og 1960’erne 

bliver solgt i stort antal. 

2.2. Net-udbygning 

Dette underpunkt vil i sin helhed omhandle de tekniske udfordringer, der opstod efter 1945. 

Der vil også indgå en række overvejelser omkring rentabilitet, samt forbrugsrelateret statistisk 

materiale. I den henseende er det vigtigt at pointere, at den danske elforsyning er opdelt i to 

områder. En vestdansk og en østdansk elektricitetssammenslutning. Denne opdeling skyldes, 

at der ikke var nogen fast forbindelse over Storebælt, og at der således ikke var en direkte 

udveksling af elektricitet mellem de sjællandske elværker og de jysk-fynske elværker. Den 

geografiske opdeling gør det derfor oplagt, at anlægge en undersøgelse, der tager 

udgangspunkt i en af disse sammenslutninger. Denne analyse vil således tage udgangspunkt i 

udviklingen af det vestdanske elektricitetsnet. Undersøgelsen af det vestdanske elektricitetsnet 

må givetvis specificeres yderligere, idet den overordnede centraliseringsstruktur blev 

grundlagt omkring en række regionale centre. Regionalstrukturen gør det oplagt, at tage 

udgangspunkt i produktionscentrene for siden hen, at kunne udvide undersøgelsen ud til de 

enkelte forbrugere i afsnittet: Fra produktion til forbruger. 

2.2.1. Forbrug og produktion 

Dette afsnit vil grundlæggende søge at analysere de forbrugsstigninger, som fandt sted i 

perioden. Dette vil indebære en statistisk baseret gennemgang af det materiale, der foreligger 

omkring de overordnede forbrugsstigninger på henholdsvis det østdanske elektricitetsnet og 

det vestdanske. Endvidere vil det vestdanske elektricitetsnet og forbrugsområde blive 

undersøgt separat. Den forbrugsmæssige udvikling gennem perioden for regionerne i det jysk- 

7


fynske vil i denne sammenhæng også blive undersøgt. Undersøgelsen søger at afdække 

følgende: Er der tale om en ensartet struktur eller er der specifikke regioner, der skiller sig ud, 

hvad angår salg og forbrug af elektricitet? 

2.2.2. Centrale produktionsenheder og produktionseffektiviseringen 

Et andet og ligeså vigtigt led i analysen er produktionsenhederne eller sagt med andre ord: 

elektricitetsværkerne. Fokus for dette område vil være på det tekniske og dermed ikke på de 

politiske problematikker, der opstod under oliekrisen eller atomkraftdebatten. I forhold til det 

tekniske aspekt vil det være oplagt, at se på effektiviseringen af produktionsforholdene. En 

kort gennemgang af produktionsforholdet på et centralt elektricitetsværk danner grundlag for 

en videre undersøgelse af udviklingen indenfor effektiviseringen af elektricitetsproduktionen. 

2.2.3. Anlæg der anvendes i det jysk-fynske område 

De tekniske aspekter undersøgt i forrige afsnit komplimenters af et konkret studium i den 

praktiske anvendelse af nye større produktionsfaciliteter med udgangspunkt i de jysk-fynske 

regioner. Der kan anlægges adskillige analyseparametre for sådan en undersøgelse, men dette 

underpunkt vil koncentreres omkring kedelkapacitet og trykforøgelser i kedelanlæggene. 

2.2.4. Fra produktion til forbruger 

Efter at den overordnede elektricitetsproduktion i det foregående afsnit er blevet analyseret, 

vil det være selve elektricitetsnettet, der skal undersøges nærmere. Ved at inddrage de 

undersøgelser, der i perioden var fremherskende for nye forsyningsudvidelser, ønsker denne 

del af specialet, at analysere de tekniske muligheder og overvejelser, der var gældende for 

forsyningsnettet samt den samfundsmæssige interaktion. Analysen af netudvidelsen skal i 

første omgang koncentreres omkring det primære højspændingsnet, det sekundære 

net/lavspændingsdelen samt de muligheder der fandtes i jævn - og vekselstrømsdrift. Dette 

gøres både ved at inddrage den tekniske udvikling, men også de af strækstrømreglementet 

udstukne retningslinjer for opførelsen af nye forsyningslinjer for derved, at inddrage 

samfundets stilling. Specielt ændringen af strækstrømreglementet i 1963 vil være af interesse 

for denne del af specialet. 

8


2.3. Apparatimplementeringen 

Da det må antages, at anvendelsesmulighederne for de elektriske apparater var og er utallige, 

er det nødvendigt at fortage en udvælgelse af hvilke apparater, der skal undersøges nærmere. 

Eller rettere hvilke udviklings- og implementeringsforløb denne analyse bør koncentrere sig 

om. Kriterierne for en udvælgelse af emner, der kan være af interesse for undersøgelsen, vil 

være om de elektriske apparater har haft en væsentlig indflydelse på den almene danskers 

hverdag. Apparater, dette må antages at være gældende for, er eksempelvis køle- og 

fryseskabe, der fik stor betydning indenfor opbevaringen af madvarer samt fremkomsten af 

TV-mediet, der udvidede danskernes mulighed for underholdning og oplysning. Det er 

imidlertid ikke nok kun at afgrænse dette område via en udvælgelse af de elektriske emner, 

der skal undersøges, idet disse forbrugerbaserede produkter kan analyseres ud fra en række 

punkter. Derfor undersøges produkterne ud fra nogle specifikke punkter. 

2.3.1. Introduktion af produkter i husholdningen 

Dette område tager udgangspunkt i forbrugernes interesse for produkterne, de lempelser på 

eksempelvis de huslige arbejdsbyrder de elektriske produkter muliggjorde. Produktgruppen 

køle/frys og vask skal her danne udgangspunkt. Samtidigt vil det være hensigtsmæssigt, at se 

på hvordan interessen for disse produkter skabes. Dette indebærer at en række salgs- og 

reklamemuligheder bliver belyst. 

2.3.2. Introduktion af underholdningsmediet (TV) i danske hjem 

Undersøgelsen vedrørende elektriske produkter til underholdning eller oplysning er centreret 

omkring fjernsynet, men idet her er tale om en anden udnyttelse af elektricitetspotentialet end 

den undersøgt i det tidligere afsnit, vil det være hensigtsmæssigt at undersøge TV-mediet 

separat. Det er specielt underholdningsmediets indvirkning på hverdagsniveau samt dens 

anvendelsen blandt befolkningen, der skal undersøges. For at afgrænse yderligere er 1964 

valgt som fokusår. 

9


3. Undersøgelsens baggrund 

Dette speciale omhandler primært en række tekniske problemstillinger og vil således basere 

sig på teknisk litteratur og tekniske kilder. Dette vil på nogle punkter nødvendiggøre 

yderligere forklaringer og redegørelser af det tekniske materiale. Derved må det påregnes, at 

der figurer teknisk-teoretiske værker som understøttelse. Da de enkelte underpunkter i videst 

muligt omfang skal ses som dele af en helhed, vil det valgte litteratur- og kildegrundlag blive 

søgt fremstillet og redegjort for under et. Alligevel må det påregnes, at der forefindes en del 

litteratur og kilder, der er specifikke for de enkelte underpunkter. Eksempelvis vil litteratur til 

underpunktet, Elektrificeringen af Danmark, primært være af overordnet karakter. 

Eksempelvis Birgitte Wistoft mfl. Elektricitetens Aarhundrede: Dansk elforsynings historie 

bind 1 og 2. Derimod vil litteratur og kilder til underpunktet Net-udbygning tage 

udgangspunkt i Elektroteknikeren og statistisk materiale. Det sker med henblik på, at 

kortlægge udvidelserne og analysere de tekniske problematikker. Afsnittet, undersøgelsens 

baggrund, tæller slutteligt også den overordnede teoretiske vinkel, som denne analyse arbejder 

ud fra. 

Tidligere undersøgelser af den danske elektricitetssektors udvikling tager som oftest 

udgangspunkt i lokale forhold. Dette kommer til udtryk i de mange jubilæumsskrifter samt 

virksomhedsbeskrivelser, der er publiceret. Set fra et historiefagligt synspunkt er det 

vanskeligt, at kommentere disse udgivelsers anvendelighed under et, idet disse udgivelser har 

vidt forskellige målsætninger. Nogle udgivelser er således kendetegnet af ren 

begivenhedshistorieskrivning, mens andre inddrager analyseparametre i form af 

virksomhedsstrukturanalyser og lignende. Kvaliteten og kildegrundlaget for disse 

jubilæumsskrifter må dog siges at variere ganske betydeligt. Eksempelvis benyttes der ofte 

vidneberetninger fra enkeltpersoner, uden at disse bliver understøttet af andet kildemateriale. 

Jubilæumsskrifterne kan finde anvendelse ved analysebaserede undersøgelser, da disse 

udgivelser ofte rummer genoptryk af lokale dokumenter, avisartikler, fotos eller lignende som 

ellers kan være vanskelige at finde uden lokalkendskab. Antagelsen om de vanskeligt 

anvendelige jubilæumsskrifter understøttes både af egne iagttagelser, men også af andre der 

har undersøgt dette område. Eksempelvis Søren Federspiel, der gør opmærksom på 

jubilæumsskrifternes varierende karakter i Dynamikken bag energien. 2 

2 Federspiel s. 32 Dette speciale arbejder med henvisningsforkortelser. Se litteraturlisten for yderligere 

information 

10


3.1. Det forskningsbaserede materiale 

Et værk, der i modsætning til de lokalprægede jubilæumsskrifter søger, at sammenfatte 

elektricitetsudviklingen og dens indvirkning på det danske samfund er: Elektricitetens 

Aarhundrede af Birgitte Wistoft. Elektricitetens Aarhundrede er en oversigt over 

elektricitetens historie i Danmark (Bind 1: 1891-1940 og bind 2: 1940-1992). Værkets fokus 

er på hvordan og hvorfor Danmark blev elektrificeret? Til at belyse disse spørgsmål foreligger 

der et stort kildemateriale, således at dette værk fremstår, som en af de største 

sammenfattende beskrivelser af elektrificeringen. Elektricitetens Aarhundrede er særdeles 

velegnet til at danne grundlag for en redegørelsesdel 3 samt supplement til en analyse af 

elektricitetens indvirkning på det danske samfund, fra den tidlige introduktion i slutningen af 

det 19. århundrede til starten af 1990’erne. Da værket spænder over hele 

elektrificeringsperioden bliver værket som sagt oversigtspræget og mindre analysebaseret. 

Derfor berører Elektricitetens Aarhundrede kun ganske kort den tekniske udvikling af 

elektricitetsbranchen og giver ikke direkte nogen fyldestgørende svar på de spørgsmål, dette 

speciale søger at analyserer. 

I forbindelse med udgivelser, der rummer en mere overordnet tilgang til elektricitetsbranchens 

udvikling, skal Winnie Kristensen Elproduktion – fra dampmaskine til atomkraft og Jørgen 

Rasmussen Energi til magten ligeledes fremhæves. Winnie Kristensen har med udgangspunkt 

i en studierapport udarbejdet en analyse, der med fokus på den mulige implementering af 

atomkraft gennemarbejder en lang række problematikker omkring udviklingen af 

elektricitetsproduktionen fra 1870 til 1980. Samtidig fremstilles og redegøres for en række 

centrale begreber i forhold til konkurrence, centralisering og samarbejde. Analysen 

komplimenteres af en række grafiske fremstillinger af relevant statistisk materiale. Jørgen 

Rasmussens 4 Energi til magten er en ”analyse af de økonomiske, politiske og organisatoriske 

forhold omkring de danske elektricitetsselskabers udvikling fra 1890 til i dag”. 5 

Rasmussen 

benytter også en række kilder af mere teknisk observans til at undersøge ovenfornævnte 

områder. Dette medfører eksempelvis, at der findes oversigter over elektricitetsnettets 

udvidelser (i kortform) og der figurerer statistisk materiale. Energi til magten er udarbejdet i 

forbindelse med et energiforskningsprojekt med titlen: Energi, organisation og samfund 

(EOS-projekt). 

3 Jan Petersen fremhæver dette værk som en gedigen fremstilling af elforsyningens udvikling. Petersen Ny dansk 

teknologihistorie en kort oversigt og diskussion s. 374 

4 Jørgen Rasmussen er lektor ved erhvervsøkonomi og organisationsteori ved AUC. 

5 Rasmussen s. 1 

11


En overordnet tilgang til elektricitetsbranchen og dens udvikling kan i større elle mindre 

omfang også findes i værker, der omhandler dansk industri og dens udvikling. Eksempelvis 

kan Ole Hyldtoft og Hans Chr. Johansens, Teknologiske forandringer i dansk industri 1896- 

1972 bind 7 nævnes som et værk, der berører elektrificeringen af Danmark og dele af den 

teknologiske udvikling af kraftvarmeværkerne. Da fremstillingen arbejder med flere 

industrielle brancher er der ikke tale om en tilbundsgående analyse af elektricitetsbranchen og 

dens udvikling. Et værk der i modsætningen Teknologiske forandringer i dansk industri 1896- 

1972 er mere centreret om elektricitetsbranchens problematikker, er Søren Federspiels: 

Dynamikken bag energien. Dette værk er i sit udgangspunkt en selskabs- og 

virksomhedsanalyse, foretaget ud fra den sjællandske elektricitetsbranche. 6 Initiativet til 

denne analyse blev taget i 1998-1999, idet EU varslede med ændringer og liberaliseringstiltag 

i elektricitetsbranchen, samt det faktum at flere af de fremtrædende kræfter indenfor 

elektricitetsbranchen var ved at forlade branchen. Dette kan i første omgang betyde en 

fremstilling, der søger at skrive begivenhedshistorie. Dette er imidlertid ikke tilfældet for 

Dynamikken bag energien, da det ikke har været meningen med udgivelsen. Værket søger, at 

analysere og fremstille brydninger i den sjællandske elektricitetsbranche på et 

forskningsbaseret niveau, således at fremstillingen kan anvendes til at forstå den nuværende 

elektricitetssektor. Dynamikken bag energiens indhold er som sagt baseret på selskabs- og 

virksomhedsanalyser på Sjælland, og dette gør den mindre anvendelig som grundlag for 

denne analyse, der for det første er centreret omkring den vestdanske elektricitetsbranche og 

for det andet søger at analysere teknologiske aspekter, der primært ligger udenfor de 

organisatoriske forhold. Alligevel kan undersøgelsen af de sjællandske forhold anvendes som 

supplement til den overordnede forståelse af den danske elektricitetsbranches organisatoriske 

forhold. Den sjællandske elektricitetsbranche udgør en betydelig del af den samlede danske 

elektricitetsbranche og bør derfor ikke negligeres. Derudover skal det påpeges, at der til 

udgivelsen af Dynamikken bag energien er foretaget en gennemgang af et stort kildemateriale, 

der ellers kan være vanskeligt at for adgang til. Det må formodes specielt at gælde for de 

privatarkiver og de privatpersoners erindringer, undersøgelsen har kunnet benytte sig af. 

De ovenfor anførte værker fokuserer i stort omfang på økonomiske, sociale og politiske 

faktorer, men kun i mindre omfang på de teknologiske aspekter, som må siges at være et 

centralt aspekt i udviklingen af elektricitetssektoren. Der ligges i stor grad vægt på det, som 

6 Dynamikken bag energien er udgivet af Elkraft System, Elkraft transmission og Energi E2 

12


må forventes af samfundsfaglige og samfundsøkonomiske fremstilligner, nemlig 

samfundsrelaterede problematikker. Derfor søger dette speciale, at drage flere teknologiske 

problemstillinger frem, idet disse ofte bliver overset i politiske, sociale eller økonomiske 

undersøgelser. Hermed ikke sagt, at der er tale om et usammenhængende system, hvor de 

teknologiske og samfundsrelaterede problematikker skal analyseres hver for sig. Det er ikke 

gældende for specialets overordnede struktur, idet elektricitetsbranchen og dennes udvikling i 

stort omfang skal ses som et system, der interagerer med samfundet på en række niveauer. 

Interaktionen mellem teknik og samfund er specielt at finde i husstanden og de produkter der i 

perioden bliver implementer. Et værk der sætter fokus på apparatimplementering i husstanden 

er Bodil Olesen og Jytte Thorndahls, Da danske hjem blev elektriske 1900-2000. Men 

udgangspunkt i en række interviews redegøres der for flere forskellige typer af apparaters 

indmarch i de danske hjem. På trods af at der tages udgangspunkt i enkelt personers 

erindringer er udgivelsen alligevel interessant hvis man ønsker at undersøge 

husholdningsprodukternes historie. Der figurerer ud over interviewdelen også en mere 

overordnet redegørelse, eksempelvis for de reklamemæssige aspekter der vedrører salget af 

nye apparater til husholdningen. 

3.2. Tidsskrifter 

Flere uddrag af tidsskriftet Elektroteknikeren er brugt, som kildegrundlag for specialets 

analysedel. De artikler fra Elektroteknikeren som anvendes, er skrevet af daværende 

fremtrædende teknikere og ingeniører. Artiklerne giver et relevant billede af de 

teknisk/økonomiske overvejelser, som var fremherskende i perioden. Gennemgået er 

årgangene 1945-1975, men dette er sket på baggrund af en række søgekriterier, der specifikt 

omhandler kabeldebatten, luftledningsdebatten, net-udbygningen samt 

apparatimplementeringen. Da kildematerialet vedrørende disse tre områder andrager et ganske 

betydeligt omfang, har det været nødvendigt at anlægge en række afgrænsningskriterier. 

Afgrænsningen er foretaget ud fra hvert enkelt tilfælde, hvor det er skønnet nødvendigt. Dette 

er eksempelvis sket i afsnittet om jord- og søkabler i det primære net (50kV og derover) og 

afsnittet om luftledninger, hvor der er inddraget et begrænset antal kilder fra 

Elektroteknikeren. Dette er gjort, idet der foreligger en betænkning fra 1971 (Luftledninger 

kontra jordkabler ved primære højspændingsanlæg - 50 kV og derover. En teknisk-økonomisk 

analyse), der danner et overordnet billede af de forhold, der gør sig gældende for jord- og 

13


søkabler/luftledninger. Henvisninger til Elektroteknikeren under denne del af analysen har 

primært været tiltænkt til at bekræfte de tekniske problematikker og analyser fremsat i 

betænkningen fra 1971. Uddrag fra de første årgange (1945-65) er anvendt til at påvise, de af 

betænkningen fremsatte tekniske overvejelsers tilstedeværelse i periodens første år (1945- 

1965). Herigennem opnås en afklaring om de tekniske analyser og muligheder, beskrevet i 

betænkningen, var til rådighed allerede fra starten af perioden. Samtidig har det været muligt 

gennem Elektroteknikeren at inddrage en række eksempler, hvor kabler og luftledninger 

finder anvendelse i det danske elektricitetsnet. Til spørgsmålet om hvorfor netop 

Elektroteknikeren danner et så stor grundlag for analysedelen, skal det fremføres at dette 

tidsskrift i stort omfang publicere både tekniske, økonomiske og samfundsrelaterede indlæg, 

der ikke alene forfattes af teknikere og ingeniører. Eksempelvis kan det nævnes, at der findes 

et stort antal referater fra foredrag afholdt i foreninger med tilknytning til 

elektricitetsbranchen, hvor foredragsholderen ikke nødvendigvis har en erhvervsmæssig 

tilknytning til elektricitetsbranchen. 7 Elektroteknikerens indhold er primært af teknisk 

karakter hvilket vil sige, at læserne skal være i besiddelse af et vist kendskab til tekniske 

termer og forklaringer. Tidsskriftet er primært henvendt til personer, der har eller har haft 

tilknytning til elektricitetsbranchen. Ved gennemgangen af Elektroteknikeren er der lagt vægt 

på, at gengive ikke tidligere anvendte kilder eller retter interessen har været rettere mod at 

undersøge om der fandtes nye oplysninger, som ikke tidligere har været genstand for en 

undersøgelse. Da tidsskriftet tidligere har været anvendt som baggrund for undersøgelser af 

eksempelvis samfundsfaglig karakter, har det været interessant at se på de tekniske indlæg. 

Dette har dog ikke været ensbetydende med, at indlæg af ikke-teknisk observans er blevet 

forbigået. Eksempelvis kan Jonas Bruun indlæg nævnes: Højesteretsdom om udgiftsfordeling 

ved omlægning fra jævn- til vekselstrøm. Jonas Bruun indlæg er fundet via gennemgangen af 

Elektroteknikeren og ikke via de publicerede undersøgelser, der har haft Elektroteknikeren 

som grundlag. Slutteligt skal tidsskriftet Elnyt også kort nævnes. Elnyt er Udgivet af ELRA 

(Elektricitetens Rationelle Anvendelse). ELRA’s medlemmer talte Danske Elværkers 

Forening og 3 elektroinstallatørforeningssammenslutninger (elektroinstallatørforeningerne: 

Provinsen, København og Protektor). Elnyt er primært et omlysnings- og reklamebaseret 

tidsskrift, der i dette speciale er anvendt til understøttelse af afsnittet om apparater i danske 

hjem. Tidsskriftet er ikke gennemgået for hele perioden men kun for en række relevante 

årgange og skal således ikke kommenteres yderligere her. 

7 Eksempelvis H.C. Hansen foredrag i elektricitetsværkernes forening. Hansen: Finansieringsproblemer i 

forbindelse med offentlige værker s. 438 

14


3.3. Statistisk materiale 

I forhold til det anvendte statistiske materiale er der flere aspekter, der bør anføres. Til 

området der omhandler underholdningsmediet (TV) i danske hjem introduceres 

socialforskningsinstituttets publikation, Fritidsvaner i Danmark med særlig hensyn til radio 

og fjernsyn. Denne udgivelse rummer primært kommenteret statistisk materiale, der danner et 

billede af danskernes fritidsvaner i 1964. Undersøgelsen giver et indblik i betydningen af TVimplementeringen 

og er således et oplagt valg når TV-apparaternes indflydelse på 

dagligdagsniveau skal undersøges. Til området, der behandler produktionsenheder og 

produktionseffektiviseringen, er det primært Dansk Elværksstatistik udgivet af 

Elektricitetsrådet og Danske elværkers forening, der danner grundlaget. Disse udgivelser 

samler en stor mængde data fra elektricitetsværkernes drift og udvikling. Dansk 

Elværksstatistiks summariske tabeloversigter er i denne sammenhæng meget anvendelige til at 

danne et overblik over perioden fra 1953. Det skal dog anføres, at der må foretages en 

databehandling af det statistiske materiale, specielt på områder, der vedrører forbrugerantal og 

forbrug af elektricitet i de enkelte landsdele. Derudover er der en række specifikke ting, der 

bør påpeges, i forhold til Dansk Elværksstatistik. Dansk Elværksstatistik første udgave er fra 

1953/54, hvorved statistisk materiale om danske elektricitetsværker før 1953 skal indhentes 

andetsteds. Det vil generelt sige, de årlige statistiske publikationer vedrørende Danmarks 

elektricitetsværker udgivet af det statistiske departement (påbegyndt 1921) eller Statistik for 

danske provins-elektricitetsværker udgivet af foreningen af elektricitetsværksbestyrere i 

Danmark (påbegyndt 1909). Det er gennem Dansk Elværksstatistik muligt, at danne et 

overblik over udviklingen før 1953, idet denne udgivelse sammenholder og behandler en 

række data, der er indhentet før 1953/54. Det ses eksempelvis i behandlingen af data, der 

omhandler salg til forbrugere. Her inddrages data fra 1920’erne og frem. Som en 

sidebemærkning til Dansk Elværksstatistiks anvendelighed bør det nævnes, at der i 1953/1954 

udgaven er fundet fejl i tabel x. Salg til forbrugere. 8 Fejlen vedrører underinddelingen 

almindelige forbrugere i Sønderjylland. Der opgives et fejlagtigt salg af kWh pr. forbruger. 

Det opgivne kWh pr. almindelig forbruger indeholder også gruppen særlige forbruger. Denne 

fejl har medvirket til at de anvendte data fra tabel x. i afsnittet forbrug og produktion er søgt 

efterprøvet, således det statiske materiale for afsnittet bygger på det mest nøjagtige grundlag. 

Det betyder at der kan forekomme afvigelser i forhold til kildematerialet. Dog kun de steder 

hvor det har været muligt at undersøge datagrundlaget nærmere. De omtalte ændringer har 

8 Dansk Elværksstatistik 1953/1954 s. 51 

15


ikke været ensbetydende med et ændret udfald af forbrugsmønstret i Sønderjylland eller for 

dens sags skyld ændret udfaldet af analysedelen. Dansk Elværksstatistik er i forhold til 

specialet gennemgået for årgangene, der ligger indenfor periodeafgrænsningen 1953 til 1975. 

De primære undersøgelser har taget udgangspunkt i tabel x., tabel y. og tabel 1: primære 

værker – produktionsanlæg og produktion. Der foreligger ligeledes en tabel 3: sekundære 

Værker – Produktionsanlæg, produktion, brændselsforbrug og produktionsudgifter, der 

inddrager de mindre værkers anlæg og produktion. De sekundære værker er ikke undersøgt i 

denne analyse og derfor er tabel 3 ej heller undersøgt. 

3.4. Teoretiske udgivelser og overvejelser 

Der findes en række vinkler, som kan anlægges i forhold til den teoretiske baggrund for 

granskningen af et teknologihistorisk område som elektrificeringen. Det mest nærliggende 

ville være, at anlægge en internalistisk vinkel, og derved udelukkende koncentrere 

undersøgelsen omkring teknikken bagved elektricitetssystemerne. Dette vil imidlertid danne 

et mindre nuanceret billede af udviklingen af elektricitetsbranchen, og det ville være meget 

vanskeligt at inddrage det samfundsmæssige perspektiv, som der ligges op til i specialets 

indledning. Derfor vil en passende teoretisk tilgang være at tage udgangspunkt i interaktionen 

mellem teknologi og samfund. Som eksempel på en forskningsbaseret udgivelse, der opstiller 

interaktionen mellem samfundet og elektricitetsbranchens, som grundlag for en analyse af 

elektricitetens udvikling, kan Hanne Thomsen og Jytte Thorndahls El og Gas til de danske 

kommuner nævnes. Denne udgivelse er i store træk en analyse og en sammenligning af 

henholdsvis gas- og elforsyningsudviklingen. Jytte Thorndahl og Hanne Thomsen teoretiske 

indgang til denne analyse funderes på basis af Thomas P. Hughes systemperspektiv anvendt i 

hans værk, der omfatter en analyse af elektricitetsudviklingen i USA, Tyskland og England. 9 

Dette indebærer at Hanne Thomsen og Jytte Thorndahl anlægger den betragtning, at gas og elsystemernes 

udvikling skal ses i sammenhæng med det omkringliggende samfund. Derved 

skaber de et fælles referencepunkt for disse systemer, hvorved den videre analyse kan udfolde 

sig. El og Gas til de danske kommuner undersøger mere specifikt forholdet vedrørende gas og 

el med en samfunds- og økonomirelateret baggrund, og kun i mindre grad de tekniske 

aspekter bag elektricitetsproduktionen. Dette er imidlertid ikke ensbetydende med, at denne 

udgivelse ikke kan finde anvendelse i undersøgelsen af elektricitetsbranchens tekniske 

9 Der arbejdes med et ekstensiveret begrebsapparat i Hughes analyse, der ikke indgående skal granskes her. 

16


aspekter. Den føromtalte teoretiske baggrund er anvendelig både ved interaktionen mellem 

samfund og teknologi, men også hvis der undersøges mindre teknologiske systemer. Som 

Hanne Thomsen og Jytte Thorndahl fremfører det på baggrund af Thomas P. Hughes 

systemperspektiv, så er det op til den enkelte, der foretager undersøgelsen at definere hvilke 

systemer der granskes. 

Denne undersøgelse hviler på det vestdanske elektricitetssystem og de udvidelser dette system 

så i denne periode, og er derfor ud fra en systemanalysetilgang afgrænset af de organisatoriske 

og tekniske sammenslutninger, som fandtes under det vestdanske system. Øst- og 

vestforholdet er dog mindre anvendelig som afgrænsning, når forholdet mellem samfundet og 

elektricitetsbranchen skal analyseres. Undersøgelsen introducerede her lovgivnings- og 

forbrugermæssige forhold, der på flere områder må anses for at være gældende for hele 

elektricitetsbranchen. Herved er det nødvendigt, at udvide undersøgelsesområdet til en mere 

generel analyse af den danske elektricitetsbranche. Generelt i den forstand, at de såkaldte 

”eksterne faktorer” (lovgivnings- og forbrugermæssige forhold osv.) bliver undersøgt for 

deres påvirkning af den tekniske udvikling. Som en sidebemærkning må det påpeges, at 

termen ”eksterne faktorer” bliver anvendt i to forskellige sammenhænge i denne analyse. For 

det første anvendes det i forhold til de samfundsmæssige påvirkninger. For det andet 

anvendes ”eksterne faktorer” også som sammenfattende betegnelse for de faktorer, som ikke 

direkte er forbundet med overføring af elektricitet via luftledninger. 

De omtalte teoretiske tilgange til undersøgelsen af store teknologiske systemer, som 

elektricitetsnettet er med baggrund i udenlandske observationer og teorier udarbejdet ud fra 

udenlandske ”casestudies”. Det er imidlertid også muligt, at se på en mere specifik dansk 

tilgang til teknologihistorien. Et eksempel, der anviser en række tilgange til 

teknologihistoriske undersøgelser er Jan Petersens, Ny dansk teknologihistorie: en kort 

oversigt og diskussion i Historisk tidsskrift fra 1996. Heri anlægger Jan Petersen for det første 

en historiografisk gennemgang af centrale værker for teknologihistorien og for det andet, en 

diskussion af den måde hvorpå der bedrives teknologihistorisk forskning. 10 Jan Petersens 

indlæg kan i første omgang være en interessant indgangsvinkel til selve begrebet 

teknologihistorie. Ikke mindst for dette speciale, idet elektrificeringen må være en central del 

10 Specielt i forhold til de målsætninger som det teknologihistoriske miljø opstiller ved deres undersøgelser. 

17


af teknologihistorien. Teknologihistoriebegrebet skal forstås som en sammenfattende 

betegnelse for teknologiens historie eller sagt med andre ord så handler teknologihistorie om: 

” ..artefakters fremstilling, virkemåde, udbredelse og anvendelse og om de dertil 

hørende organisationsformer, konflikter og øvrige sociale handlingsmønstre. 

Teknologihistorie er historisk analyse af den praktiske, stoflige side af produktion 

og forbrug samt vilkår og motiver for de i disse processer involverede grupper og 

personer. ” 11 

Teknologihistoriebegrebet danner således en fælles overordnet reference og kan med fordel 

bruges ved undersøgelser af elektricitetsbranchen, idet der i høj grad er tale om en teknologisk 

udvikling eller fremstilling af et produkt (i dette tilfælde elektricitet), der kan undersøges i 

dets virkemåde, udbredelse og anvendelse. Jan Petersens indlæg kan i anden omgang bruges 

til en forståelse af de strømninger, der har været i den overordnende forskningsmæssige 

tilgang til undersøgelsen af teknologiske elementer, samt den måde hvorpå ny forskning bør 

bedrives. I denne del anlægger Jan Petersen argumenter for en mere balanceret tilgang til 

teknologihistorien, hvor den internalistiske vinkel ville kunne få en mere central plads i det 

teoretiske fundament. Ikke mindst på baggrund af at de nøgterne undersøgelser af 

teknologiske udviklingsmønstre og systemer har været tilsidesat frem for en mere 

kontekstualistisk vinkel. Kontekstualistisk i den forstand at teknologiske aspekter har været 

undersøgt ud fra den antagelse, at teknologi er en integreret del af det ”sociale liv” og 

samfund. Dette har gjort at der i mindre grad har været fokus på specifikke tekniske 

undersøgelser og i større grad har været en samfundsmæssig tilgang. Der bliver dog fra Jan 

Petersens side gjort opmærksom på det forhold, at både en kontekstualistisk og internalistisk 

tilgang har svagheder. En internalistisk tilgang i form af mangel på indre konsistens og 

kontekstualistisk i form af det selvrefererende aspekt, som ofte introduceres. 12 Nu kunne det 

således være hensigtsmæssigt, at følge en nøgtern internalistisk vinkel, eftersom dette ikke har 

været den foretrukne måde, at drive undersøgelse på. Men i kraft af de spørgsmål, der ønskes 

undersøgt i dette speciale, er det nødvendigt at inddrage en samfundsmæssig vinkel, og der 

kan således ikke kun fokuseres på elektricitetsbranchens som en isoleret enhed. 

11 Petersen Ny dansk teknologihistorie en kort oversigt og diskussion s. 369 

12 Petersen Ny dansk teknologihistorie en kort oversigt og diskussion s. 381 

18


4. Elektrificeringen af Danmark 

4.1. Introduktionen af elektriciteten 

Det startede i det små omkring år 1900 - Sådan ville begivenhederne omkring fødslen af det 

danske elektricitetssystem kunne sammenfattes. Det danske elektricitetssystem tog nemlig sin 

begyndelse i et privat og ganske lille regi. 13 Den første produktionsenhed eller det første 

elektricitetsværk blev grundlagt i Køge i 1891 14 , men det var først efter år 1900 at 

elektrificeringen og elektricitetsnettet for alvor begyndte, at spille en væsentlig rolle i 

danskernes hverdag. De små og forsøgsprægede private elektricitetsværker blev mange steder 

(primært i de urbane områder) komplimenteret af kommunale tiltag. 15 Dette skete 

eksempelvis i København fra 1892 16 og i Århus fra 1905. Disse elektricitetsværker var 

primært jævnstrømsanlæg 17 hvilket indebar, at de kun kunne forsyne forbrugerne indenfor et 

afgrænset område. Hvis afstanden fra elektricitetsværket til forbrugerne oversteg 1-1½ km, 

blev strømtabet i ledningsnettet for stort. 18 Dette havde både indvirkning på rentabiliteten af 

jævnstrømsværkerne samt placeringen af disse værker. Eksempelvis havde det første 

elektricitetsværk i København ved idriftsættelsen kun 250 forbrugere. Det var ikke ret meget 

set i forhold til anlægsomkostningerne, der udgjorde godt 2,5 mio. kr. 19 Elektricitetsværkerne 

blev dog søgt anlagt de steder hvor forbrugergrundlaget var størst, hvilket var tilfældet i 

byerne. 

Elektricitetsværkernes primære opgave var i starten, at levere elektricitet til belysning. 20 Først 

til private forbrugere, idet den offentlige gadebelysning mange steder allerede var etableret 

ved hjælp af gas. Gassen blev efterhånden udkonkurreret af elektriciteten, hvorved også dette 

område kom til at øge byværkernes rentabilitet. 21 1910’erne, 1920’erne og 1930’erne blev 

præget af en forfinelse af elektricitetsnettet. 22 Forfinelse i form af tilkobling af nye forbrugere 

samt forbrugsstigninger, der bevirkede, at elektricitetsværkerne øgede produktionen af 

13 Wistoft Elektricitetens Aarhundrede bind 1 s. 37 

14 Kristensen s. 30 og Buhl s. 57 

15 Rager s. 135 

16 Centralelektricitetsværk i Gothersgade 

17 2 x 110V jævnstrømsanlæg var den primære spænding. Kristensen s. 38 


19 Efterspørgselen steg hurtigt og man måtte iværksætte udvidelser af kapaciteten. Således kom der udvidelser i 

1896 og 1898 på værket i Gothersgade. 

20 Gejl s. 97 og Rode s. 295 Se tabel over årligt salg af elektricitet. Driftsoversigt 1901-1914 s. 16-17 

21 Kristensen s. 62 og Rode s. 221. Se tabel der angiver antal lamper og strømforbrug til gadebelysning 1895- 

1940. Antallet af offentlige lamper til gadebelysning er i 1940 over 6000 

22 Kristensen s. 56. 

19


elektricitet. Eksempelvis steg forbrugergrundlaget for det sjællandske distributionsselskab 

NESA i perioden 1911-1940 fra 2.500 kunder til 105.000 kunder. 23 Perioden bød også på en 

række alvorlige forsyningsnedbrud og netfejl flere steder i landet. Eksempelvis var det 

københavnske elektricitetsnet i 1920’erne udsat for en række nedbrud. Disse nedbrud var i sig 

selv ikke så vanskelige at håndtere, men det efterfølgende arbejde med at bringe det ”døde” 

net på spænding igen viste sig at være vanskelig. Problemet lå ofte i, at håndtere den 

spidsbelastning, der optrådte i de millisekunder, der gik fra nul spænding til nettet atter havde 

normaliseret sig. Samtidig gjorde udvidelserne af elektricitetsnettet, at spidsbelastningen blev 

vanskeligere at håndtere. 24 I et forsøg på at afhjælpe problemet blev der i København opsat 

reservekapaciteter i form af batterikomplekser. Disse batterikomplekser skulle ved opstart om 

nødvendigt, levere op til 8000-10.000 ampere. 25 Problemet med batterierne var størrelsen. 

Selvom kapaciteten var ganske betydelig, var den ikke tilstrækkelig til at kunne bruges som 

primært opstartsystem på hele elektricitetsnettet. Derfor søgte man at inddele nettet i flere 

sektorer og derved mindske belastningen på reservesystemerne. 

På landet skulle de første forsøg med elektricitet findes i højskolemiljøet, nærmere bestemt 

Askov Højskole. Her oprettedes der i 1904 et selskab ved navn ”Dansk Vind Elektricitet”. 

Dette selskab fik, som navnet antyder, til opgave at fremme vindelektricitetens (vindmøller) 

udvikling, men også at bistå med konsulenthjælp til bønder, uddannelse af teknisk personel og 

generel information om elektricitetens muligheder. Selskabets rolle ændrede sig med tiden, 

således at der efter 1907 tilstødte funktioner som: Hjælp til etablering af andre typer 

energianlæg (dampanlæg osv.) og ikke mindst hjælp til etablering af 

elektricitetsandelsselskaber. 26 Etableringen af elektricitetsselskaberne skete på baggrund af 

andelsselskabernes organisatoriske og økonomiske fundament. Størst betydning fik dog det 

arbejde, Dansk Vind Elektricitet gjorde i at uddanne personel til installation af el-anlæg og 

informationsarbejdet omkring elektriciteten. Dette arbejde bragte de kommunalt ejede 

byelektricitetsværker på kollisionskurs med andelsselskaberne. Byværkerne så fordele i at 

uddannelsen af fagfolk foregik i byerne, idet man herved kunne skole eleverne til den nye tids 

23 Fenger s. 38 

24 Duhn s. 71 Dette fænomen er ikke blevet mindre aktuelt, idet elektricitetsværkerne er afhængige af elektricitet 

ved en opstart, eller sagt med andre ord et spændingssat elektricitetsnet. Normalt vil der være behov for 

nødanlæg, der kan startes uden et spændingssat elektricitetsnet. Eksempelvis dieselmotorer, der kan startes ved 

trykluft. 

25 Rode s. 76 


20


centraliseringsideer. 27 

Byværkernes hensigt blev i første omgang ikke realiseret, idet elsituationen 

på landet forsatte med at bygge på små enheder. 28 

4.2. Elektrificeringen af Danmark efter 1945 

Anden Verdenskrig satte sit præg på forbruget af elektricitet. De tyske kulleverancer var fra 

februar 1945 ophørt, hvilket betød at den danske energiforsyning nu udelukkende skulle 

dækkes af egenproduktion (brunkul, vandkraft, og tørv) og for Sjællands vedkommende den 

elektricitet, der kunne importeres via Sverige. 29 Det var ikke muligt for 

elektricitetsforbrugerne vest for Storebælt at få del i denne import, idet der ikke eksisterede 

nogen forsyningslinje mellem de to landsdele. 30 Manglen på råstoffer til 

elektricitetsproduktionen blev så alvorlig, at man måtte indføre yderligere begrænsninger på 

forbruget. Specielt tiden fra februar 1945 til oktober 1945 skulle vise sig at være vanskelig for 

den danske elsektor. Tilstanden var kun en overgangsperiode, og man kunne fra elsektorens 

side påregne, at forbruget ville øges ganske betydeligt i tiden efter Anden Verdenskrig. 

Råvareprisen kunne forventes at finde et noget mere naturligt leje og derved gøre det muligt, 

at producere mere elektricitet billigere. En råvareprisnedsættelse gjorde det ikke alene, hvis 

man ville bringe billig elektricitet ud til alle forbrugerne. Det danske elektricitetsnet skulle 

også effektiviseres og de geografiske prisforskelle skulle udlignes således, at den danske 

elsektor blev mere ensartet. 31 Disse tanker om en homogenisering og centralisering af den 

danske elsektor var allerede på tale i 1910’erne, men på daværende tidspunkt var sådanne 

tanker ren utopi for rigtigt mange. Efterkrigstidens kalkulerede forventninger om et større 

forbrug muliggjorde dog en holdningsændring til disse planer. En af fortalerne for en 

effektivisering og homogenisering af det danske elektricitetsmarked var, NESA’s direktør A. 

R. Angelo 32 , hvis idéer i vid udstrækning blev virkeliggjort i efterkrigstiden. Et af de centrale 

områder i Angelos anbefalinger gik på elektricitetsproduktionen og distributionsnettet vest for 

Storebælt. Dette net var i 1945 ikke udbygget i samme grad som det sjællandske net. 33 Det 

jysk-fynske forbrug var ligeledes mindre end det sjællandske og mange steder baseret på 

27 Rasmussen s. 52-53 Centralisering er mulig ved hjælp af vekselstrøm. Denne teknik udvidede aktionsradiusen 

for elektricitetsværkerne. 

28 Bruun Små elektricitetsværker s. 165 

29 Federspiel s. 23 NESA’s koncession på elektricitet fra Sverige fra 1914. Kristensen s. 53 


31 Wistoft Elektricitetens Aarhundrede bind 2. s. 53 

32 Lindstrøm s.63 

33 Buhl s. 180 Hjorth s. 73 

21


mindre produktionsenheder. 34 Dette til trods for at der rent faktisk var flere potentielle 

forbrugere vest for Storebælt end øst for. Det jysk-fynske net var en oplagt mulighed for at 

tænke nyt. Angelos planer gik i grove træk ud på at centralisere produktionen omkring nogle 

få elektricitetsværker i Aalborg, Århus, Esbjerg, Odense og Aabenraa. 35 Disse områder var 

udset, idet der her var et stort kundegrundlag, gode muligheder for tilførsel af brændsel samt 

et potentiale for billig og bekvem tilslutning af kølevand. Samtidig skulle 

jævnstrømsstationerne udfases, idet disse ikke var rentable, når elektriciteten skulle 

transporteres over større afstande og man skulle i stedet satse på udbygningen af 60 kV’s 

nettet samt et nyt 120 kV net. 36 Angelos synspunkter kom til at indgå i den endelige 

betænkning, der blev afgivet af elektricitetskommissionens tekniske underudvalg. 37 

Betænkningen indeholdt en række opfordringer til centralisering i det jysk-fynske område 

med Aalborg, Århus, Odense, Fredericia og Aabenraa som omdrejningspunkter. 38 Derudover 

opfordrede man også til sammenkobling af el og varme, idet spilproduktionen fra 

elektricitetsproduktionen skulle anvendes til boligopvarmning i de ovenfor anførte byer. 39 

Centraliseringstankegangen figurerede ikke kun som fremtidsplaner for i praksis var flere af 

de danske elektricitetsselskaber i gang med sammenlægningsprocedurer. 40 Således indgik 

NESA, NVE og Frederiksberg kommune allerede i 1937 41 aftale om et samarbejde omkring 

net- og produktionsudvidelser (i selskabet IFV) på det sjællandske elektricitetsmarked 42 , mens 

man i det jysk-fynske gradvist organiserede sig regionalt. Det blev eksempelvis til 

sammenslutningen af en række forsyningsselskaber i VESTKRAFT (1946) og MIDTKRAFT 

(1950), hvis formål blev at udbygge eksisterende anlæg samt projekteringen af nye 

elektricitetsværker. 43 Sammenlægningerne, rationaliseringer af produktionen og 

imødekommelsen af et stigende forbrug kunne ikke realiseres uden væsentlige investeringer 

og netop det, at skaffe økonomiske midler kunne være vanskeligt i perioden umiddelbart efter 

Anden Verdenskrig. En modernisering af denne karakter blev anslået til at koste omkring 400 


35 Skærbækværket i Aabenraa var allerede planlagt. Wistoft Elektricitetens Aarhundrede bind 2 s. 52 

36 Afstanden skal ses i forhold til en dansk målestok, idet højspændt jævnstrøm først bliver rentabel ved afstande 

over 500km. For kabelstrækninger er dette tal dog noget mindre. Specielt hvis der er tale om et søkabel. 

37 Elektricitetskommissionen var nedsat af regeringen i 1941 og opløst i 1945. Dog forblev det tekniske 

underudvalg samlet indtil 1946 for at færdiggøre deres betænkning. 

38 Buhl s. 181 og Betænkning af marts 1946 s 23 

39 Betænkning af marts 1946 s. 24 



42 SEAS tilsluttede sig i 1946. Federspiel s. 64 


22


mil. kr. De økonomiske midler skulle i videst muligt omfang findes via selvfinansiering. 44 

Dette bevirkede at elektricitetsselskaberne i perioden efter Anden Verdenskrig måtte påregne 

store anlægsomkostninger. Daværende finansminister H.C. Hansen var dog ikke fuldkommen 

afvisende over for at tildele selskaberne statsgaranterede lån, hvis det ikke var muligt at skaffe 

den fornødne kapital. Årsagen til statens og regeringens tilbageholdenhed umiddelbart efter 

Anden Verdenskrig skal findes i den generelle økonomi. Eksempelvis var 9 mia. kr. ikke blev 

indfriet efter at tyskerne havde forladt landet, hvilket indebar at staten var noget 

tilbageholdende med at indfri elselskabernes ønsker om lån. Derudover må det også påpeges, 

at det danske samfund som helhed var i en dårlig stand. Specielt på produktionsområdet hvor 

meget var nedslidt. Selvfinansieringen og optaget af lån på det indenlandske lånemarked 

skulle vise sig at være vanskelig. De fleste selskaber kunne ikke realiserer de lån, der var 

påkrævet. En mulighed for økonomisk hjælp til at dække anlægsomkostningerne kom via den 

amerikanske Marshall-hjælp fra 1952. 45 Ministeriet for offentlige arbejder tildelte således 

godt 68,7 mil. kr. i lån til elektricitetsværkerne, finansieret gennem Marshall-hjælpen. Der var 

med lånene ikke kun tale om, at det blev muligt for elektricitetsværkerne at skaffe ekstra 

likviditet. De var også til en favorabel rente på godt 1-1 ¼ % under den, der blev givet på det 

øvrige lånermarked. Dette betød at elektricitetsværkerne sammenlagt kunne sparre op til ¾ 

mil. kr. om året på disse lån. Men de 68,7 mil. kr. udgjorde kun en lille andel af de godt 400 

mil. kr., som omlægningerne og udvidelserne ville komme til at koste. Problemerne med at 

skaffe kapital blev afhjulpet i 1958, hvor afskrivnings- og lånemulighederne blev forbedret. 46 

Den føromtalte selvfinansiering blev ligeledes mere anvendelig, idet elselskaberne 

maksimerede deres henlæggelser og overskud, hvorved de fik økonomiske resurser til at løfte 

flere anlægsopgaver. 47 

4.2.1. Sammenslutningen vest for Storebælt (ELSAM) 

Centraliseringsbestræbelserne vest for Storebælt var ikke gjort med etableringen af 

sammenslutningerne som VESTKRAFT og MIDTKRAFT. Under Anden Verdenskrig var der 

oprettet et ”Borgmesterudvalg” bestående af en række købstæder på Fyn og i Jylland, hvis 

hovedformål var at fordele den rationerede elektricitet på en retfærdig måde. Udvalget forsatte 

sit arbejde efter Anden Verdenskrig og udgjorde starten på det jysk-fynske samarbejde, det 

44 Hansen: Finansieringsproblemer i forbindelse med offentlige værker s. 438 

45 Federspiel s. 62 

46 Indenlandsk ekspansion ved udenlandsk lånoptagelse. Christoffersen s. 10 Politik fokus på økonomiske 

problematikker ved hjælp af reformer. 


23


senere I/S ELSAM. I tiden efter Anden Verdenskrig blev dette udvalg udvidet til at omfatte 

teknisk personale fra de største elektricitetsværker og udvalgets formål blev ændret således, at 

det beskæftigede sig med centraliserings- og rationaliseringsspørgsmål. Det stod klart for 

udvalgets deltagere, at et samarbejde mellem de enkelte elselskaber var at foretrække, men 

reel sammenkøring og produktionsfordeling var vanskelig at nå til enighed om. Alle så 

fordele i at netop deres områder/by blev tilgodeset. Samarbejdet kom dog til at betyde 

oprettelsen af I/S ELSAM i 1956, og derved var grundstenen lagt for et vestdansk 

interessentselskab med Jylland og Fyn som produktionsområde. 48 Bestræbelserne for at 

rationalisere og lastfordele elektricitetsproduktionen var ikke kun gjort ved en udnyttelse af de 

danske værker vest for Storebælt. Der havde af flere omgange været tale om en forbindelse 

mellem Øst- og Vestdanmark via Storebælt, således at det vestdanske elektricitetsnet kunne få 

del i den svenske overproduktion. 49 En sådan sammenkobling skulle først viste sig mulig i 

1965 og dette fra en uventet kant. På svensk initiativ blev der i 1960 nedsat et udvalg 

bestående af Kungliga Vattenfallsstyrelsen (Sverige), Sydsvenska Kraftaktiebolaget (Sverige), 

Vassdrags- og Elektrisitetsvesen (Norge), Deutsche Verbundsgesellschaft (Tyskland), 

KRAFTIMPORT (sjællandsk elektricitetssammenslutning) og ELSAM (jysk-fynsk 

elektricitetssammenslutning). 50 Sammenkoblingen af det vest- og østdanske elektricitetsnet 

var ikke kun interessant set ud fra et dansk synspunkt. I/S ELSAM’s samarbejde med de 

nordtyske elektricitetsværker, som var påbegyndt allerede fra 1957 og den deraf følgende 

forbindelse til det tyske elektricitetsnet muliggjorde en sammenkobling af det svensk/norske 

elektricitetsnet og det tysk/europæiske. 51 Den østdanske sammenslutning af elselskaber 

(KRAFTIMPORT) var dog noget betænkelig ved en eventuel sammenkobling af de to net, 

idet dette ville kræve store investeringer, som selskaberne kunne være foruden, da det 

sjællandske net og produktionsfaciliteter på daværende tidspunkt var tilstrækkeligt udbygget. 

Projektet vedrørende en forbindelse over Storebælt blev derfor henlagt og fokus blev rettet 

mod en forbindelse over Kattegat eller nærmere bestemt en forbindelse fra Frederikshavn 

over Læsø til Göteborg. Projektet blev i sin helhed et samarbejde mellem det danske I/S 

ELSAM, det svenske Kungliga Vattenfallsstyrelsen og det tyske NWK, som først senere 

havde tilsluttet sig det føromtalte udvalg. Realiseringen af disse planer medførte, at Kungliga 

Vattenfallsstyrelsen kunne sælge elektricitet til det tyske marked, og at ELSAM kunne undgå 

48 I/S ELSAM tæller: MIDTKRAFT, VESTKRAFT, Sønderjyllands Højspændingsværk, Skærbækværket, 

Fynsværket, Aalborg Kommunes Elværk og fra 1967 også Vendsysselværket. I år 2000 blev I/S ELSAM til 

ELSAM A/S. Thomsen s. 245 og Wistoft Elektricitetens Aarhundrede bind 2 s. 83 

49 Eksempelvis 1921 og 1957. Wistoft Elektricitetens Aarhundrede Bind 2 s. 89 

50 Konti-Skan s. 464 


24


at udvide en række produktionsanlæg. 52 Derudover fik de nordtyske værker muligheden for at 

supplere elektricitetsproduktionen yderligere. ELSAM’s integration i det europæiske 

elektricitetsnet var på langsigt med til, at fremme opførelsen af større og produktionseffektive 

kraftværker. De store centrale værkers rentabilitet kunne med tilslutningen til specielt 

Tyskland øges ved eksport af elektricitet. Det krævede dog at værkernes 

produktionsomkostninger var konkurrencedygtige, hvilket de store centrale værker var pga. 

deres rationaliseringsfordele. 53 

4.3. Apparatimplementeringen og det private forbrug 

Det danske forbrug eller kWh. pr. indbygger var i perioden op til 1950 ganske lille i forhold 

til de lande, som normalt danner sammenligningsgrundlag (se bilag 1). 54 Dette gælder 

eksempelvis Norge og Sverige, hvis forbrug lå væsentligt over det danske. Selv på europæisk 

plan lå det danske forbrug i den lave ende. Dette skyldtes flere faktorer: For det første var 

vores nabolande i stor udstrækning forsynet med store mængder vandenergi, hvilket betød at 

de kunne producerer forholdsvist store mængder billigt elektricitet. For det andet var tiden 

efter Anden Verdenskrig en form for økonomisk stilstand. Rationering og varemangel 

prægede forbruget i en negativ retning, hvilket igen betød mindre elektricitetsforbrug. Denne 

forbrugsmæssige stilstand varede kun ved indtil begyndelsen af 1950’erne, hvor en 

økonomisk vækst begyndte at vinde indpas. Dette skete i samhørighed med adoptionen af 

udenlandske (primært amerikanske) livsstilsmønstre og vaner. 55 Den nye livsstil tog i høj grad 

udgangspunkt i forbrug af materielle goder og her kom de elektriske apparater til at spille en 

væsentlig rolle. Invasionen af elektriske apparater i husholdningen blev et af de første synlige 

tegn på en forbedret økonomi og nye samfundstendenser. En af de væsentligste omvæltninger 

indenfor husholdningen var muligheden for langtidsopbevaring af varer enten på køl eller i 

dybfryseren. Køleskab til privat brug var allerede fremme i 1920’erne 56 og 1930’erne, men 

køleskabets introduktion til den almindelige forbruger udeblev indtil efter Anden 

Verdenskrig. Således havde kun godt 6,5 % af de danske husholdninger eget køleskab i 1951, 

mens det samme tal var 80 % i 1971. I forhold til nedfrysning af varer var andelen af 

husstande med egen kummefryser noget mindre i 1971. Egen fryser havde kun godt 40 % af 

52 Sørensen s. 331 

53 Rationaliseringsfordele opstår også ved det organisatoriske. Rasmussen s. 173 og s. 185 


55 Buhl s. 182 


25


alle husstande. Der var dog opstået en række alternativer til det at have egen fryser. Mange 

husstande benyttede sig således af kollektive frysehuse, hvorved man kunne undgå at 

investere i egen kummefryser eller fryseboks. Samfundstendenserne arbejdede dog imod disse 

frysehuse og til fordel for den privatejede fryser. Den massive tilvækst af nye 

køleskabe/frysere og frysehuse på 20 år indebar ikke alene en mulighed for, at opbevare 

madvarerne længere, men det medvirkede også til, at der opstod en ny madkultur. Det var nu 

muligt i stort omfang, at opbevare nogle af de ellers sæsonbestemte madvarer til brug om 

vinteren. Specielt på frugt - og grøntområdet blev det muligt at opbevarer produkterne 

længere. 

En af periodens andre ”store” elektriske apparater, der vandt indpas i de danske hjem var 

TV’et. Der var, som med de føromtalte køle- og fryseskabe, allerede TV-apparater til 

rådighed før Anden Verdenskrig 57 , men et dansk sendenet eller forsøgsudsendelser 

eksisterede ikke. Danske forsøg med dette medium blev først etableret efter krigen og det i 

meget begrænset omfang. Således blev det første statslige initiativ igangsat den 1. juni 1949, 

idet det danske radioråd (radiorådet) igangsatte prøveudsender. Prøveudsendelserne var ikke 

på daværende tidspunkt beregnet på den brede offentlighed. Udbredelsen af TV-modtagere 

var meget lille og det geografiske område, hvori man kunne modtage prøveudsendelserne var 

ligeledes begrænset. Regelmæssige TV-udsendelser blev tilgængelige fra 1951, men TVmediet 

var på daværende tidspunkt stadigvæk forbeholdt et ganske lille antal seere. Dette 

bunder primært i to faktorer: For det første var TV-apparaterne i starten af 1950’erne ganske 

dyre at anskaffe. Prisen for et apparat lå på flere tusinde kroner, hvilket set ud fra datidens 

lønniveau var ganske dyrt, og dermed ikke et produkt, der var henvendt til de lavtlønnede 

grupper i samfundet. 58 For det andet var modtageforholdene begrænsede, idet den eneste 

sender på dansk grund var opstillet i København og kun servicerede et geografisk afgrænset 

område. Dette forhold blev udbedret fra 1955 til 1960, hvor flere sendere blev rejst på Fyn, i 

Jylland og senest på Bornholm (1960). Omkostningerne for at anskaffe et TV-apparat blev 

sideløbende reduceret igennem 1950’erne 59 , samtidig med at forbrugerne begyndte at 

investere i produktet. 60 De store investeringer i TV-apparater blev synlige i et støt stigende 

seerantal i perioden fra 1955 til 1965. I sammenligning med andre produkter af elektrisk 

57 Nilsson s. 123 


59 Nilsson s. 130 

60 Det omtalte produkt er s/h-fjernsyn. Samme udviklingsmønster vedrørende fald i produktionens relativpris ses 

for farvefjernsyn i 1970’erne. Nilsson s. 131 

26


karakter blev TV-apparatet hurtigere end noget andet elektrisk produkt implementeret i den 

danske befolknings hverdag. Dette kan eksempelvis ses på antallet af TV-seere i den før 

omtalte tiårsperiode. Antallet af TV-seere lå på 65.000 i 1955 mod over en million seere i 

1965. Denne udvikling havde også betydning for elektricitetsforbruget. Det store antal 

apparater, der blev taget i brug i denne periode brugte betydelige mængder elektricitet og 

dette på ganske bestemte tidspunkter, der fulgte sendeplanen for de mest populære 

programmer. De tidligste TV-apparater brugte omkring 300-400W, hvilket ikke umiddelbar er 

meget set i forhold til andre produkter, som elektriske komfurer eller vaskemaskiner, men 

antallet og forbrugsmønsteret udgjorde en reel belastning for elektricitetsværkerne. Dertil kom 

de andre elektriske produkter, som et stort antal forbrugere benyttede i sammenhæng med 

TV-underholdningen. Specielle forbrugsbelastninger opstod eksempelvis i pauserne mellem 

programmerne, da forbrugerne i stort omfang brugte andre elektriske produkter, eksempelvis 

til opvarmning af vand til kaffen, åbning af køleskabet hvorved kompressoren startede, og 

dets lige. Disse forbrugsmønstre, der direkte kunne aflæses af aftensendefladen bevirkede til 

en øget belastningsdiversitet og nødvendigheden af en overkapacitet på 

elektricitetsværkerne. 61 

61 Wistoft Elektricitetens Aarhundrede bind 2 s. 135 TV-forbruget kan kun vanskeligt aflæses i nutidens 

elektricitetsforbrug, idet udbudet af TV-kanaler samt andre underholdningstilbud er vokset betydeligt i antal. 

Spidsbelastningssituationen, som følge af populærere programmer, kan dog forekomme. Eksempelvis under EMfinalen 

i fodbold (1992), hvor forbruget i pausen steg med 100MW(målt af ELSAM). Det svarer til ca. en 1/7 af 

Studstrupsværkets nuværende produktionskapacitet på 700MW. www.dongenergy.com 

27


5. Net-udbygning 

5.1. Forbrug og produktion 

Perioden fra 1945-75 er overordnet set en vækstperiode for den danske elektricitetsbranche, 

hvor der på mange områder sker en voldsom udvikling og udbygning 62 , men denne vækst må 

formodes at kunne differentieres yderligere, hvis der opstilles en række 

afgrænsningsparametre. Da selve forbrugstilvæksten må anses for, at udgøre et 

omdrejningspunkt for denne del af analysen, skal dette område undersøges nærmere. I det 

foregående afsnit anføres at forbrugergrundlaget er størst vest for Storebælt, men at dette 

geografiske område i efterkrigstiden ikke var så veludbygget, hvad angik 

elektricitetsforsyningen. Den sparsomme elektrificering af det vestdanske område blev dog 

med tiden ændret således, at også Vestdanmark fik et veludbygget elektricitetsnet og store 

produktionsenheder. Denne udvikling gør det interessant at se specifikt på det vestdanske 

forbrug, idet det må formodes, at denne del af landet gennemgik en meget voldsom vækst og 

en hurtig ekspansion af produktionsfaciliteterne igennem 1950’erne og 1960’erne set i forhold 

til det østdanske elektricitetsnet, der allerede fra starten af perioden var mere veludbygget. 63 

Forbrugstilvæksten skal i denne analyse anskueliggøres ved hjælp af en række parametre, der 

tager udgangspunkt i den geografiske opdeling af landet i et øst/vestsegment og i en nærmere 

analyse af de enkelte distributionsområder i det vestdanske. Det første aspekt, der er af 

interesse for at nuancere forbrugsstigningerne, er det overordnede salg til forbrugerne i 

henholdsvis det vestdanske og det østdanske. Det gennemsnitlige elektricitetsforbrug pr. 

forbruger var højere i det østdanske end i det vestdanske. Forholdet mellem øst og vest 

vedblev med at være det sammen igennem 1950’erne til midten af 1970’erne. 64 Således 

udløste forbrugsstigningerne i perioden ikke en generel udligning af forbruget pr. forbruger 

imellem landsdelene. 65 Det er de østdanske elektricitetsforbrugere, der i hele perioden tegner 

sig for det største forbrug. Dette kunne vidne om en mindre forbrugstilvækst i det vestdanske, 

men det er ikke korrekt, da salget af elektricitet til forbrugerne i det vestdanske segment, i den 

ovenfor anførte periode, opnår et niveau lig det, der findes i det østdanske segment. Det skal 

dog påpeges, at salget af elektricitet til de vestdanske forbrugere først opnår samme niveau, 

62 De første 25 år efter Anden Verdenskrig steg elforbruget fra 1 til 14 TWh. Hansen: Elforsyningen i 1970 s. 4 

63 Hyldtoft s. 272 

64 Efter 1973/1974 overskrider det vestdanske forbrug det østdanske. Der ses også en mindre overskridelse i 

1967/1968. Se figur 1 

65 Dansk Elværksstatistik 1974/1975 s. 44 

28


som for det østdanske i midten af 1960’erne og at salget af elektricitet for det vestdanske 

segment ikke umiddelbart overskrider det østdanske. Niveauet for salg af elektricitet til 

forbrugerne forbliver derved den sammen for både det vestdanske segment og det østdanske 

segment. 

Figur 1: Viser salg af elektricitet til forbrugerne i kWh i fra 1955 til 1974. 66 

Det andet aspekt, som her skal analyseres, er det vestdanske forbrug set ud fra en regional 

tilgang. Det vestdanske segment udgøres af en række distributionsområder: Nordjylland, 

Midtjylland, Sydøstjylland, Vestjylland, Sønderjylland og den fynske øgruppe 67 (Deres 

individuelle forbrugsstigninger er på bilag 2 opgjort således, at de danner et nuanceret billede 

af forbrugsstigningerne i det vestdanske segment.). Det område, der i det vestdanske 

elektricitetssegment, har det største salg af elektricitet er Midtjylland. Midtjyllands salg af 

elektricitet til forbrugerne er i perioden fra midten af 1950’erne og frem til midten af 

1970’erne væsentligt højere end det tilsvarende salg i de fem resterende regioner. Det større 

forbrug kan have flere forklaringer. Det kan antages, at det midtjyske produktionsområdes 

forbrugerpotentiale er væsentligt større end de andre områder, eller sagt med andre ord, at det 

store forbrug bunder i at det samlede antal forbrugere i det midtjyske produktionsområde er 

væsentligt større end i de andre områder. Det er imidlertid ikke muligt, at undersøge det 


67 Regionerne har endvidere en regionskode: 000 Nordjylland, 100 Midtjylland, 200 Sydøstjylland, 300 

Vestjylland, 400 Sønderjylland og 500 den fynske øgruppe. 

29


specifikke elektricitetsforbrug pr. indbygger eller kWh. pr. indbygger for de enkelte landsdele. 

Det bunder i, at indbyggertallet svarende til forsyningsgrænserne ikke er opgjort. Det er 

endvidere muligt at sammenholde antallet af forbrugere i det jysk-fynske område med salget 

af elektricitet. 68 Her fremgår det at Midtjylland ikke overraskende har det største antal 

forbrugere, og derved også et større kundegrundlag end de øvrige regioner. Derudover 

figurerer region Midtjylland også med det største antal såkaldte ”særlige forbrugere”. Denne 

gruppe har en stor indflydelse på salget af elektricitet, da gruppen tæller den andel af 

forbrugerne, der har det største enkelt-forbrug. 69 ”Særlige forbrugere” opgøres efter skiftende 

parametre. Således er en ”særlig forbruger” i 1955 opgjort til at være en forbruger, der har et 

årligt forbrug på over 50.000 kWh, mens en ”særlig forbruger” i 1970 har et forbrug over 1 

mil. kWh på årsplan. I det midtjyske område udgør de ”særlige forbrugere” ca. 20-30 % af det 

samlede salg, set over perioden fra starten af 1950’erne og frem til starten af 1970’erne. 

Salget til de såkaldte ”særlige forbrugere” er væsentligt større set i forhold til de andre 

distributionsområder i det jysk-fynske. Den store afsætning til de ”særlige forbrugere” vil 

derfor være interessant at se nærmer på, idet der her er tale om en væsentlig del af det samlede 

salg til forbrugerne. 

En mulighed for at forklare det store salg af elektricitet til ”særlige forbrugere” i det midtjyske 

område kan findes i forbrugspotentialet eller afsætningsmulighederne. Dette kunne 

eksempelvis være sporvognsdriften eller afsætningen til den offentlige transport, der tidligere 

har betydet meget for salget af elektricitet. 70 Salg af elektricitet til sporveje og elektrisk 

banedrift udgør kun en mindre andel af det samlede salg i Midtjylland og andelen bliver 

reduceret i takt med at forbruget stiger, idet forbrugsstigningerne for elektrisk banedrift er 

forholdsvis beskedne. 71 Salget andrager eksempelvis i 1953/1954 ca. 0,7 % af det samlede 

68 Det skal påpeges, at der foretages ændringer af forsyningsgrænserne. Det må antages, at disse ændringer er af 

mindre betydningen for undersøgelsen, idet der kun er tale om mindre ændringer. Ændringer af 

forsyningsgrænserne er således kun fortaget i 1954 ved region 400(Sønderjylland) og region 500(den fynske 

øgruppe). Der foreligger ingen anden indikation(end 1954) af forsyningsgrænseændringer i de årgange af Dansk 

Elværksstatistik, som denne analyse anvender. Dansk Elværksstatistik 1954/1955 s. 53 

69 Dansk Elværksstatistik 1953/1954 s. 48, Dansk Elværksstatistik 1955/1956 s.54, Dansk Elværksstatistik 

1963/964 s. 35 og Dansk Elværksstatistik 1970/1971 s. 63 

70 Det må antages, at sporvogne var en fordel for udnyttelsesgraden af de enkelte værker, idet sporvognenes 

forbrugsmønstre var delvist forudsigelige(køreplan). Sporvognsdrift åbner også op for andre muligheder. 

Eksempelvis muligheden for drift udenfor spidsbelastningsperioderne. Ulemperne på længere sigt ved elektrisk 

sporvognsdrift set fra elektricitetsværkerne, var den store forskel på minimum og maksimum belastning. Rode 

s.170. Salg af elektricitet til sporvognsdrift udgjorde eksempelvis en stor andel af det samlede 

elektricitetsforbrug for København i perioden fra omkring år 1900. Rode s. 295. og Engholm s. 105 

71 Analysen af forbrugspotentialet forbundet med bane- og sporvognsdrift er udarbejdet på baggrund af Dansk 

Elværksstatistiks tabel y, der omfatter salg til sporveje og elektrisk banedrift. 

30


salg til forbrugerne i det midtjyske område mod 0,1 % i 1968/1969. 72 Det må dog formodes, 

at sporvognsdriften har medvirket til at salget af elektricitet i det midtjyske område var større 

end andre steder i det jyske. 73 Fyn kan ikke umiddelbart medregnes her, idet der i Odense var 

lignende muligheder for salg til elektrisk bane- og sporvognsdrift. 74 Salget af elektricitet til 

den elektriske bane og sporvejsdrift udgjorde i det fynske område en mindre andel af det 

samlede salg af elektricitet (ca. 0,3 % i 1954), og var herved om muligt af mindre betydning 

for det samlede salg til forbrugerne. 

Salget af elektricitet til forbrugerne divergerer udover den midtjyske region kun ganske lidt 

mellem de øvrige fem regioner. Det klart laveste salg af elektricitet findes i Sønderjylland. 

Salget af elektricitet til forbrugerne i Sønderjylland er indtil 1964 ikke umiddelbart signifikant 

mindre end det tilsvarende salg i de andre regioner, hvis man ser bort fra Midtjylland. Efter 

1964 er situationen dog en anden, idet Vestjylland, Sydøstjylland, Nordjylland og den fynske 

øgruppe alle figurerer med et væsentligt større salg af elektricitet. Det er imidlertid ikke 

fyldestgørende udelukkende at se på det samlede forbrug og dermed konkludere, at 

Sønderjylland efter 1964 ikke følger den samme udvikling som de andre områder. Dette 

bunder i at Sønderjylland generelt set ikke rummer samme forbrugerpotentiale, som de andre 

regioner. Ser man på salget af elektricitet til almindelige forbrugere, altså udelukkende dem, 

der udgør den resterende del af forbrugerne, når de ”særlige forbrugere" er modregnet, tegner 

der sig et andet billede. Salget pr. forbruger ligger således væsentligt højere end de øvrige 

regioner. Salget opgjort i kWh. pr. forbruger er som udgangspunkt i 1953/54 1691 kWh, 75 

hvilket er omkring det dobbelte af, hvad det tilsvarende salg var i den midtjyske region (se 

bilag 3). Det høje salg af kWh. pr. forbruger findes endvidere i hele perioden, altså også hvis 

der fokuseres på et andet år. I forhold til de såkaldte ”særlige forbrugere” er der kun få i 

region Sønderjylland, set i forhold til de andre regioner. Det samlede forbrug for de ”særlige 

forbrugere”, udgør derved en mindre andel af det samlede forbrug. 

Denne analyse af forbruget i det jysk-fynske område danner kun et uddrag af de mest 

signifikante regioner. Hvert enkelt område tegner sig for et udviklingsmønster (som vist på 

72 Dansk Elværksstatistik 1953/1954 s. 51 og Dansk Elværksstatistik 1968/1969 s. 32. Sporvogndriftens forbrug 

ophører med at figurer i statistikkerne fra 1970. Derfor er årgangen 1968/1969 valgt. 

73 Sporvognsdriften ophører i Århus i 1971. Christensen s. 69 

74 Det skal påpeges, at sporvognsdriften i Odense oprører i 1952. Christensen s. 50. Dette er ikke ensbetydende 

med at salget til elektrisk drift af sporveje og banedrift ophører. Dette forsætter indtil starten af 1960érne. 

75 Det skal påpeges, at dette tal er beregnet ved hjælp af tabel v. s. 48 (antal almindelige forbruger) og tabel x. 

(almindelige forbrugeres i alt MWh) s. 51 i Dansk Elværksstatistik 1953/1954. Der foreligger en beregningsfejl i 

Dansk Elværksstatistik 1953/1954 opgivne tal om forbrug pr. forbruger. 

31


bilag 2), men det skal fastslås, at de andre regioner ikke nødvendiggør en nærmere analyse, 

idet regionerne ikke divergerer signifikant. Undersøgelsen har dog påvist, at det sønderjyske 

og midtjyske områder skiller sig ud, hvad angår salg til forbrugerne og salg pr. forbruger. 

Men generelt set har alle områder en voldsom vækst i salget af elektricitet til almindelige 

forbrugere og de såkaldte ”særlige forbrugere”. Disse forbrugsstigninger må nødvendigvis 

stille større krav til produktionsfaciliteterne. 

5.2. Centrale produktionsenheder og produktionseffektiviseringen 

Der er i perioden 1950-1975 primært to fremherskende måder, hvorpå elektriciteten bliver 

produceret. Disse er enten ved hjælp af kul/olie/koksfyrede dampturbineanlæg 76 eller ved 

hjælp af dieselmaskiner. Det generelle billede af produktionsforholdene er således, at de 

mindre decentrale værker i stort omfang producerer elektricitet ved hjælp af dieselmaskiner, 

mens større anlæg ofte anvender damp eller en kombinationsdrift. 77 Produktionsmetoderne og 

udnyttelsesgraden af anlægsfaciliteterne ændrer sig dog ganske betydeligt i denne periode, 

således at den overordnede vækst i elektricitetsproduktionen ikke alene lader sig forklare via 

det stigende antal produktionsenheder (kedler, turbiner osv.). 78 Dette forhold nødvendiggør en 

nærmere analyse af de faktiske forhold vedrørende implementeringen af nye tekniske 

muligheder. En nærliggende forklaring på de få produktionsanlæg, der bliver idriftsat i 

perioden ville være, at disse nye anlæg er væsentligt større. Dette er også tilfældet og specielt 

for de store centrale elektricitetsværker. Produktionsfaciliteterne går fra at være samlede 

sektionselektricitetsværker til en ”blok struktur”, hvor hvert enkelt anlæg er en selvstændig 

produktionsenhed. Samtidig øges den fysiske størrelse ganske betydelig. Specielt i forhold til 

kedelkapaciteten. Men med tiden følger også nye tekniske løsninger, der effektiviserer 

elektricitetsproduktionen. 

Ét af områderne, hvor det må formodes, at den teknologiske udvikling vinder indpas, er på de 

store centrale elektricitetsværker. Derfor vil det være oplagt at tage udgangspunkt i disse 

enheder. Den teknologiske udvikling i kraftværkssektoren er før blevet beskrevet af Ole 

Hyldtoft og Hans Chr. Johansens i Teknologiske forandringer i dansk industri 1896-1972. 

76 Dansk Elværksstatistik 1962/1963 s. 48-50. Primært opgives brændselsforbruget i 5 kategorier: Gode kul, 

inferiøre kul, koks, brændselsolie og andet/brunkul. 

77 Dansk Elværksstatistik 1962/1963 s. 52-60. Det fremgår af opgørelsen af hovedparten af de sekundære værker 

drives ved hjælp af dieselmaskiner (DP) 

78 Hyldtoft s.329 

32


Deres overordnede udlægning af forholdet vedrørende periodens nye teknologiske muligheder 

indenfor elektricitetsproduktionen, kan dog uddybes og konkretiseres yderligere, idet de kun 

udførte en kort redegørelse af den teknologiske udvikling. Dette efterlader en række 

spørgsmål omkring hvilke tekniske muligheder, der var i forhold til 

produktionseffektiviseringen samt hvor og hvornår, effektiviseringen vinder indpas? For at 

kunne analysere den teknologiske udviklings indvirkning på de centrale kraftvarmeværker, 

må det være hensigtsmæssigt, at tage udgangspunkt i den basale drift af et konventionelt 

elektricitetsværk. Elektricitet fremstilles på et traditionelt termisk kraftværk ved at lede damp 

gennem en turbine. 79 Turbineskovlhjulenes rotation forekommer ved, at dampen under 

trykfald udvider sig i turbinen. Udvidelsen af dampen vil ske i den retning, hvori det laveste 

tryk i turbinen findes og derved opnås en bevægelse. Fra turbinen ledes dampen efterfølgende 

over til en kondensator, 80 hvor dampen kondenserer. 81 Derefter ledes kondensatet til 

kedelhuset som fødevand, for på ny at blive opvarmet. Den opvarmede damp sendes derefter 

retur til turbinen. Vandet bliver genbrugt, af økonomiske årsager, idet systemet behøver 

demineraliseret vand for at undgå kedelsten og lignende urenheder, der ellers ville aflejre sig i 

kedlen. Denne korte version er ikke fyldestgørende for produktionsforholdende på et 

kraftvarmeværk, men da det vil være for omfangsfuldt at se på alle tekniske aspekter i 

elektricitetsproduktionen, skal denne analysedel kun fokusere på nogle udvalgte områder 

indenfor produktionseffektiviseringen. 

Som anført ovenfor er det dampens udvidelse under trykfald, der driver turbinen og en af 

effektiviseringsmulighederne må derfor være at øge trykket, idet en kondensation og 

efterfølgende genopvarmning indebærer et energitab. 82 En af de centrale teknologiske 

landvindinger indenfor effektiviseringen af de centrale elektricitetsværker, var indførelsen af 

nye kedeltyper, der netop muliggjorde en temperatur og trykforøgelse, således at 

energiforbruget pr. produceret kWh kunne mindskes og dermed sikre en mindre overordnet 

kWh pris. En af de nye kedeltyper, der blev mulighed for at sætte i drift, var bensonkedlen. 

Bensonkedlen er en trykrørskedel 83 uden vandbeholder og fungerer ved, at fødevandet føres i 

en række rør gennem kedlen eller omkring kedlens fyrrum (se også bilag 4). 84 

79 Mortensen Fyring s. 6 

80 På et kraftvarmeværk består kondensatoren af en fjernvarmedel og en kølvandsdel. Fjernvarmedelen udgør 

som sådan ikke et energitab, men det gør kølvandsdelen. Kristensen s. 200-201 

81 Petersen Forsyningsnet og transformerstationer s. 17 

82 Ostenfeld s. 3 

83 Ostenfeld s. 15 Kedlen er en kogerørskonstruktion 


33


Figur 2: Tromlekonstruktion 85 Tromleløskonstruktion 86 

Figuren viser to typer af kedelkonstruktioner i diagramform. 

Dampen/vandets forløb er angivet ved pilene. 

Bensonkedlen imødekommer et problem, som opstår ved den højde driftstemperatur. De 

traditionelle systemer, der indebærer en tromlekonstruktion (som vist ovenfor), er baseret på 

naturlig cirkulation. Den naturlige cirkulation er skabt ved vægtfyldedifferencen mellem 

vanddampblandingen og vandet, men en temperatur- og trykforøgelse 87 mindsker dette 

forhold, idet vægtfylden af vanddampblandingen stiger i takt med trykket. 88 Tromlekedler 

med naturlig cirkulation fungerer derfor kun, indtil et vist tryk og temperatur. 89 I perioden 

frem til 1973 blev tromlekedler produceret op til et driftstryk på 170kg/cm 2 (170 atm). 90 Ved 

et større tryk er det nødvendigt med tvangsgennemløb, hvilket netop bensonkedlen 

forekommer med. Cirkulationen i tvangsgennemløbskedler frembringes ved hjælp af 

fødevandspumper, der leverer det tryk, der skal til for at overvinde modstanden i rørsystemet. 

Tvangsgennemløbskedler har en række svagheder overfor tromlekedler. Eksempelvis er deres 

akkumuleringsevne ca. 5 gange mindre end tromlekedlers, hvilket betyder, at de er væsentligt 

vanskeligere at styre, samt at de er mindre egnede til elektricitetsværker med stor 

85 Ostenfeld figur 7 

86 Ostenfeld figur 9 




90 Ca. 170 atmosfære. Fysisk omregning er 1 atm. = 1,033 kg/cm 2 . Teknisk omregning er 1 atm. = 1,0 kg/cm 2 . 

Anvendt er her den tekniske omregningsform. http://www.lemu.dk og Gere s. 858. 

34


belastningsdiversitet. 91 

Dette skal dog sammenholdes med bensonkedlernes højere 

udnyttelsesgrad af den tilførte energi og derved lavere kWh pris. 92 

Bensonkedler og tromlekedler er ikke til megen nytte uden en kontinuerlig tilgang af 

brændstof, hvilket generelt vil sige enten kul eller olie. Der er væsentlige tekniske forskelle 

ved at benytte kul eller olie i produktionen. En af de problematikker, der specielt er 

kendetegnet ved udnyttelsen af kul, som primær energikilde, omfatter 

produktionsfaciliteternes beskaffenhed. Kul - og brunkulsbaserede kraftvarmeværker er 

nødsaget til, at anvende mere komplekse installationer og processer både før og efter 

afbrændingen af kullet. 93 Eksempelvis skal kullene i de fleste tilfælde males til kulstøv 94 før 

det indblæses i fyrrummet, og der skal installeres askeudskillelsesanlæg, så røgen drænes for 

flyveaske. 95 Samtidig er opbevaringen af kul vanskeligere end opbevaringen af olie. 

Eksempelvis med hensyn til gener for elektricitetsværkets naboer, der må affinde sig med 

kulstøv. Dette gør sig ikke gældende ved brug af olie. Det skal påpeges, at også olie 

nødvendiggøre et eksternt håndteringssystem. Eksempelvis kan olie ikke anvendes uden 

forvarmning, idet der er tale om såkaldt brændselsolie (svær fuel), der for at kunne bruges i 

brænderne, skal være opvarmet. 96 Selve fyringen er som med kedelkonstruktionen også 

forbundet med en række muligheder, der i hovedreglen bestemmes ud fra 

produktionskapaciteten. De tre primære fyringsmetoder til brug i kedelanlæg er 

spreaderstoker (kastefyring), fyring ved vandrerist eller kulstøvsfyring. Både spreaderstoker 

(kastefyring) og vandreristfyring er ikke særligt anvendelige ved produktionsfaciliteter, der 

overstiger 130 t/h. 97 I anlæg, der har en højere kapacitet, er det den såkaldte kulstøvsfyring, 

der finder anvendelse. Dette skyldes flere faktorer, men her skal blot nævnes, at både 

spreaderstoker (kastefyring) og vandreristfyring benytter sig af tekniske løsninger, der ikke 

tåler den høje varmepåvirkninger, der ofte findes i store kedelanlæg. Dette er imidlertid ikke 

gældende for kulstøvsfyring, idet denne fyringsmetode benytter sig af et langt mindre sårbart 

91 Mortensen Dampkedler s. 15 

92 Det skal påpeges, at det høje tryk og temperatur i bensonkedler også sætter store krav til den type stål, der 

benyttes. Eksempelvis kan kulstofstål kun anvendes op til 425 0 C. En højere temperatur nødvendiggør en 

legering(tilførsel af mangan, krom osv.) for at undgå brud. Ostenfeld s. 22 



95 Ostenfeld s. 51 Se kedeldata for en kul/oliefyret kedel. Kulfyrede kedler benytter sig af kulmøller, 

kulmølleblæsere og askeudskillere. 


97 Kedelkapacitet udtrykkes i hovedregelen som t/h, hvilket vil sige den mængde af damp, som kedelen er i stand 

til at producere pr. time. 

35


system i forbindelse med de dele, der er udsat for den største varmepåvirkning. 98 Der er 

eksempelvis tale om, at kulstøvet bliver indblæst i fyrrummet i modsætning til de andre 

fyringsmetoder, hvor en vanderist eller en roterende ”kastearm” er nødsaget til at være 

placeret i fyrrummet. Derved introduceres der en række mekaniske enheder, der kun i 

begrænset omfang tåler varmen. 

Overordnet set er der tale om to måder hvorpå effektiviseringen kan forekomme i et 

elektricitetsproduktionsforløb, hvis der fokuseres på kedlen og fyrrummet. 1) Tryk og 

temperaturforøgelse. 2) Forøgelse af produktionsfaciliteternes overordnede størrelse. 99 

Effektiviseringstiltag som tryk- og temperaturforøgelse muliggøres ud fra et teknisk 

synspunkt ved hjælp af faciliteter, som bensonkedler og kulstøvfyring, mens større 

produktionsfaciliteter både kræver tekniske og anlægsmæssige kompetencer. Kompetencer 

indenfor udviklingen af nye svejseteknikker, nye varmebestandige materiale, bedre kendskab 

til vandkemiske spørgsmål og større mulighed for at styrer forbrændings- og kedelanlæg 

automatisk. 100 Det vil sige, at de teknologiske muligheder indenfor effektiviseringen af 

elektricitetsproduktionen ikke alene kan analyseres ud fra produktionsenhedernes størrelse. 

5.3. Anlæg der anvendes i det jysk-fynske område 

Ét er de tekniske muligheder vedrørende effektiviseringen af produktionsforholdende, noget 

andet er om disse løsninger faktisk vinder indpas i elektricitetsproduktionen og hvornår? 

Disse spørgsmål kræver en nærmere undersøgelse af de faktiske produktionsforhold, og da 

denne analyse tager udgangspunkt i den jysk-fynske elektricitetsproduktion, vil det være 

nærliggende, at undersøge udviklingen på de centrale elektricitetsværker på Fyn og i Jylland 

for derved, at skabe et overblik over produktionsforholdenes udvikling igennem perioden. I 

den forbindelse vil det være hensigtsmæssigt, at opdele de vestdanske produktionsenheder 

efter deres geografiske placering, idet man herved opnår et mere komplekst billede af 

centralkraftværkernes udvikling og produktionsforhold. Således forekommer der 6 områder. 


99 Det skal dog påpeges, at der også foregår en udvikling af andre væsentlige dele af elektricitetsproduktionen. 

F.eks. turbinen. 

100 Ostenfeld s.4-5 

36


De 6 områder er: Nordjylland, Midtjylland, Sydøstjylland, Vestjylland, Sønderjylland og den 

fynske øgruppe. 101 

I det nordjyske område var elektricitetsproduktionen centreret omkring interessentselskabet 

Nordkraft og Nordjyllands Elektricitetsforsyning (NEFO). Interessenterne i I/S Nordkraft var 

Himmerlands Elektricitetsforsyning, Aalborg kommune og fra 1963 også I/S Thisted 

Elektricitetsværk, mens interessenterne i NEFO oprindeligt talte I/S Hjørring 

Højspændingsværk, Brønderslev kommunale elektricitetsværk, Nørresundby 

Elektricitetsværk, I/S Thisted Amts Elektricitetsforsyning samt Skagens kommunale 

elektricitetsværk. 102 I perioden frem til NEFO’s idriftsættelse af Vendsysselværket i 1967 er 

det alene Nordkrafts værker, 103 der opføres som primære produktionsfaciliteter i det statistiske 

materiale, der omfatter de danske elektricitetsværker i Nordjylland. Nordkrafts 

produktionsfaciliteter i den primære drift talte 7 kedler i 1968, hvoraf kun 1 af kedlerne var 

sat i drift efter 1960. Det vil sige, at den primære produktion blev gennemført på kedelanlæg, 

der var produceret før 1960 og dermed på mindre effektive anlæg end den teknologiske 

udvikling muliggjorde. Effektiviteten af de 7 kedler står således i kontrast til 

Vendsysselværkets ene kedels kapacitet, som 1967 var i stand til at levere omkring halvdelen 

af det Nordkraft samlet kunne producere, hvad angår damp (t/h) og omkring ¾ af den samlede 

maksimale ydeevne(MW). Hvad angår Nordkrafts kedeltryk, som må anses for at være en 

væsentlig faktor for effektiviseringen af elektricitetsproduktionen, er der dog en udvikling at 

spore i Nordkrafts produktionsfaciliteter op gennem 1950’erne. 104 Således øges trykket fra 40 

atm. til 93 atm. ved de anlæg, som er idriftsat efter 1958. Samtidig udvides også 

produktionskapaciteten(t/h) af disse kedler til ca. det dobbelte. En egentlig højtrykskedel blev 

først taget i brug i 1973. Dette var en 190 atm. kedel, der var i stand til at levere 835 t/h. Det 

bringer Nordkrafts kedelkapacitet fra 770 t/h op på 1605 t/h. Altså mere end en fordobling af 

den mængde damp, der kunne produceres pr. time. 

101 Danmark er i reglen opdelt i områder, som så vidt muligt følger grænserne for de primære værkers 

forsyningsområder. De undersøgte værker i denne analyse er kun ”primære produktionsenheder”. Det vil sig de 

værker, der varetager den primære last i området. Dansk Elværksstatistik 1960/61 s. 40 


103 Her er der tale om Aalborg elektricitetsværk som centralværk. 

104 Dansk Elværksstatistik 1953/1954 s. 54 og Dansk Elværksstatistik 1958/1959 s. 40-41 

37


Figur 3 

Kedler i drif t 

P r i mær e vær ker ( Saml et kedel kapaci t et ) 

9 

2500 

8 

7 

2000 

Ant al 

kedl er 

6 

5 

4 

3 

t / h 

1500 

1000 

2 

500 

1 

0 

1953 1958 1962 1968 1974 

0 

1953 1958 1962 1968 1974 

Dr i f t s år 

D r i f t s å r 

Det fremgår at Nordjyllands kedelkapacitet forøges i slutningen af 1960’erne, men at produktionsforøgelsen ikke 

ses på antallet af kedler. 105 

De centrale produktionsfaciliteter blev i det midtjyske fra 1950 varetaget af 

interessentselskabet I/S Midtkraft. Interessenterne i dette selskab talte et stort antal kommuner 

i det midtjyske: Grenå, Silkeborg, Ebeltoft, Skanderborg, Skive, Viborg, Åby og Århus mfl. 

I/S Midtkrafts centrale kraftværker var Århusværket og fra 1968 Studstrupværket. 

Århusværket var i modsætning til ovenfor beskrevne anlæg i Nordjysk regi allerede fra 1953 

udstyret med kedler, der arbejdede ved forholdsvis højt tryk, det vil sig ca. 130 atm. 106 

Driftstrykket på de 130 atm. vedblev dog med at være det samme på de nye kedler, der blev 

sat i drift i 1950’erne og 1960’erne, derved opnåede Århusværket ikke at idriftsætte en 

højtrykskedel. Der foreligger dog en væsentlig produktionskapacitetsforøgelse i perioden fra 

1953 til 1964, hvor der idriftsættes 4 kedler med en produktionskapacitet på henholdsvis 2 

gange 145 t/h og 2 gange 170 t/h. Udvidelserne på Århusværket i sin helhed betyder, at 

elektricitetsproduktionen ligeledes udvides fra 120MW i 1953-54 til 230MW i 1964-65 og til 

242MW i 1968. 107 Århusværket suppleres som anført ovenfor af Studstrupværket i 1968, men 

heller ikke dette værk blev med egentlige højtrykskedler, idet værkets første kedel (blok 1) og 

anden kedel (blok 2 fra 1972) var en tromlekedelkonstruktion med naturligt gennemløb og et 

driftstryk på henholdsvis 145 atm. og 165 atm. 108 Kedlerne blev opført som blokke, det vil 

sige to separate enheder, der i modsætning til ældre typer af produktionsanlæg ikke indgik 

105 Graferne er bearbejdet ud fra Dansk Elværksstatistik årgangene 1953/1954, 1958/1959, 1962/1963, 

1968/1969 og 1974/1975 


107 Dansk Elværksstatistik 1955/1956 s. 60 og Dansk Elværksstatistik 1963/1964 s. 40 og Dansk Elværksstatistik 

1974/1975 s. 62 

108 Studstrupværket og Cortsen s. 419 

38


som sektioner i elektricitetsværket. Blokstrukturen betød bedre driftsikkerhed, mindre 

bemanding og dermed en mindre kWh pris. 109 Produktionskapaciteten for disse to kedler var 

væsentligt højere set i forhold til de daværende kedler på Århusværket. Studstrupværkets 

produktionskapacitet lå således på 1260 t/h produceret på 2 kedelanlæg, mod Århusværkets 

870 t/h produceret på 6 kedelanlæg. Derved var udviklingen i Midtjylland meget lig den i 

Nordjylland, for som i Nordjylland blev produktionskapaciteten først for alvor udvidet i 

slutningen af 1960’erne, starten af 1970’erne og det med nogle produktionsfaciliteter, der var 

meget større end de anlæg, der blev sat i drift i 1950’erne og 1960’erne. 

Figur 4 

Midtjyllands kedelkapacitet 

800 

700 

Kapacitet t/h 

for 1 kedel 

600 

500 

400 

300 

200 

100 

0 

1960 1961 1963 1964 1968 1972 

Sat i drift år 

Figuren viser tydeligt produktionsfaciliteternes kapacitetsforøgelse. Det 

må påpeges, at der både er tale om en trykforøgelse med 

effektiviseringsmuligheder for øje men også at kedlerne blev væsentligt 

større. 110 Det er størrelsen, der primært er medvirkende til den store 

kapacitetsforøgelse. 

De nye typer af kedler, som Ole Hyldtoft og Hans Chr. Johansens i Teknologiske forandringer 

i dansk industri 1896-1972 beskriver, bliver først introduceret på Studstrupsværket i firserne. 

Dette sker med idriftsættelsen af blok 3 og 4, der er to identiske produktionsenheder hvad 

angår kedeltype. Der er således tale om to bensonkedler med et driftstryk på 250 atm. og en 

driftstemperatur på 540 ◦ C. En reel implementering af de teknologiske muligheder er derfor 

ikke tilstede i 1960’erne eller 1970’erne. Dette er ikke ensbetydende med, at 

produktionseffektiviseringen er væsentligt mindre i det midtjyske. Det er værd at bemærke at 

også tromlekedler, der som anført tidligere arbejder op til et driftstryk på 170 atm., kan 



39


leverer et ganske højt udbytte hvad angår t/h. Det ses eksempelvis ved de tromlekedler, der 

finder anvendelse i produktionsenheder, der er bygget efter 1970. Derudover bør det påpeges, 

at tromlekedelkonstruktionen er mulig i større blokkonstruktioner, som eksempelvis blok 1 og 

2 på Studstrupsværket. 

I det sydøstjyske var det I/S Den sydøstjyske Fællescentral Skærbækværket(S.Ø.F), der stod 

for det fælles samarbejde i regionen. Dette selskabs primære interessenter var kommunerne: 

Fredericia, Horsens, Kolding og Vejle. Dertil hørte oplandsforsyningsselskaberne: Horsens 

Omegns forenede Vandkraftanlæg, Kolding Oplands Højspændingsforsyning, Midtjyllands 

Elektricitetsforsyningsselskab og Vejle oplands Strømforsyning. S.Ø.F. driver 

Skærbækværket (idriftsættes i 1951), der som den eneste produktionsenhed i regionen 

figurerer i den såkaldte primære drift, samt den sydøstjyske samleskinnes anlæg. 

Produktionsudviklingen i den primære drift sker fra midten af 1950érne og frem til 1964 i tre 

omgange. Der idriftsættes i 1954 111 , 1955 112 og 1958 113 tre nye kedler med et driftstryk på 80 

atm. 114 og en kapacitet på henholdsvis 2 gange 90 t/h og 1 gange 120 t/h. Dette sammenholdt 

med de tre kedler, der var sat i drift fra 1951, bringer den primære driftskapacitet op på 570 

t/h i 1958. Dette produktionsniveau bibeholdes indtil 1964, hvor kapaciteten igen øges med 

endnu en kedel på 325 t/h. Derefter udvides produktionsfaciliteterne ikke før 1970, hvor en ny 

kedel på 190 atm. og 845 t/h indvies. Det bemærkelsesværdige er introduktionen af det høje 

driftstryk allerede fra 1964, hvor trykket ved stopventilerne er oppe på 180 atm. Det vil sige, 

at der er tale om et system med højt tryk, der idriftsættes allerede ganske tidligt. Kapaciteten 

af kedlen må ligeledes anses for at være ganske betydelig og unik sammenholdt med andre 

anlæg i det jysk-fynske område. Det er kun regionen på Fyn, der har idriftsat en lignende 

kedel af samme dimensioner. 115 Det bør nævnes at kedelen, der blev taget i brug i 1964, 

leverede omkring halvdelen af den samlede dampproduktion(t/h). Denne store 

kapacitetsforøgelse i den sydøstjyske region er medvirkende til, at området er blandt de 

regioner, der har den største kapacitet i den primære drift. Faktisk er det i 1964 kun den 

midtjyske region, der har en større sammenlagt kapacitet hvad angår t/h. 


112 Dansk Elværksstatistik 1955/56 s. 60. Det skal påpeges, at der sker en trykændring fra 76 atm. til 80 atm. fra 

1954/1955 til 1955/56. 


114 Hjorth s. 81 

115 På Fyn er der ikke tale om en kedel, der leverer et tryk på over 170 atm. ved stopventilerne. Kedelen er på 

130 atm. Den vestjyske region følger trop året efter med en meget stor kedel. Dansk Elværksstatistik 1963/64 s. 

41-42 

40


En region, der i modsætning til Sydøstjylland har en meget mindre produktionskapacitet, er 

Sønderjylland. Som omtalt tidligere har denne region et mindre forbrugerpotentiale end det, 

der var givet for de andre regioner. Dette ses også på kapacitetsforøgelserne i perioden fra 

midten af 1950’erne og frem til 1975. Det interessante ved denne regions udvikling er, at de 

primære produktionsfaciliteters kapacitet målt i t/h fra midten af 1950’erne og frem til midten 

af 1960érne er større end flere af de andre regioner. 116 Dette vedbliver dog ikke med at være 

tilfældet, idet der kun finder mindre kapacitetsforøgelser sted fra midten af 1960érne og 

frem. En stagnation i kedlernes produktivitet på lige under 970 t/h bliver en realitet. Dette er 

ikke ensbetydende med, at der ikke finder en udvikling sted i forholdet til rentabiliteten af de 

produktionsenheder, der bliver idriftsat. Dertil skal det påpeges, at region Sønderjylland 

implementer kedler, der arbejder ved et markant højere tryk. Dette ses eksempelvis hvis det 

anvendte kedeltryk fra midten af 1950’erne sammenholdes med de nye kedler, der bliver taget 

i brug i 1960’erne og starten af 1970’erne. Frem til 1965 anvendes der således kun kedler med 

et kedeltryk ved stopventilerne på henholdsvis 40 atm. og 105 atm. 117 En egentlig 

højtrykskedel blev taget i anvendelse i 1965, hvor trykket anføres til at være på 185 atm. 

Produktionsudviklingen som her omtales finder i øvrigt sted på Enstedværket, som fra 1958 

indgår i den primære drift. Dette vil sige, som supplement til Aabenraaværket, der forud for 

Enstedsværket varetog den primære drift i området. Både produktionen på Aabenraaværket og 

Enstedværket bliver drevet af Andelsselskabet Sønderjyllands Højspændingsværk (SH), 118 der 

ved dets stiftelse i 1922 talte: Elforsynings Andelsselskabet Sønderjyllands Vestkyst, 

Sønderborg og Aabenraa Amters Elektricitetsforsyning og Aabenraa kommunes 

Elektricitetsforsyning. Siden hen bliver SH udvidet med en række nye andelshavere fra det 

sønderjyske område. Derudover indgår SH også samarbejdsaftaler både med Schleswig- 

Holsteinische Stromversorgung og I/S Vestkraft, der er det primære selskab i det vestjyske. 119 

I/S Vestkrafts bliver stiftet noget senere end SH, dette i 1946. I/S Vestkrafts består af 

købstadskommunerne Esbjerg, Herning, Ringkøbing, Skjern og Struer. Derudover tæller 

medstifterne også oplandsforsyningsselskaberne Ringkøbing Amts Højspændingsforsyning og 

Sydvestjyllands andels Elektricitetsforsyning. Der tiltræder med tiden også flere nye 

116 Nordjyllands kapacitet overstiger Sønderjyllands i 1962 og Vestjyllands produktionskapacitet i t/h overstiger i 

1966. Dansk Elværksstatistik 1967/1968 s. 44 og Dansk Elværksstatistik 1962/1963 s. 40 


118 Det kan bemærkes, at Sønderjylland er den eneste region, der anvender en andelsselskabsstruktur i 

modsætning til interessentselskabsstrukturen, som ellers er fremherskende. Askgaard s. 62 


41


medlemmer fra det midt og vestjyske område. 120 Den primære drift tæller i 1954 en række 

mindre kedelanlæg nærmere bestemt 5 kedler, der sammenlagt yder godt 221 t/h. Dette 

indebærer, at Vestjylland tegner sig for den næstmindste kapacitet blandt de 5 regioner i det 

vestdanske segment og at trykket/kapaciteten på de enkelte kedelenheder er meget beskedent. 

Eksempelvis kan kedelanlæggene idriftsat i 1940érne nævnes. Kedlerne yder 24 t/h hvilket 

må siges at være ganske lidt set i forhold til hvad der er muligt at installere i 1940érne. 

Således har Midtkraft allerede fra 1942 installeret kedler, der leverer mere end det 

dobbelte(omkring 80 t/h). Mens produktionsfaciliteternes antal forbliver det samme frem til 

1965 med undtagelse af 1958 og 1959 121 , ændres kapaciteten for de kedler, der er i den 

primære drift. Dette sker eksempelvis i 1954/55 hvor kapaciteten øges fra 221 t/h til 301,5 t/h 

produceret på 5 kedler og i 1958/1959, hvor produktionen forøges til 480 t/h. 

Produktionsforøgelsen afstedkommer også en trykforøgelse, fra 63 til 130 atm. på de største 

anlæg, der anvendes i den vestjyske region. Udvidelserne sættes herefter i bero indtil 1965, 

hvor produktionskapaciteten igen forøges og denne gang næsten til det dobbelte ved 

idriftsættelsen af en ny kedel, der leverer godt 415 t/h ved et driftstryk på 145 atm. 122 Denne 

kedel er ved dens idriftsættelse klart den største enhed i det jysk-fynske, men trods den store 

kapacitetsforøgelse er der allerede i 1969 brug for endnu en udvidelse. Igen bliver der udvidet 

med en meget stor enhed (tromlekedel) på 760 t/h, der næsten fordobler kapaciteten. 123 

Hvilket vil sige, at region Vestjylland på ny idriftsætter den største kedelenhed i det jyskfynske 

område. Det signalerer at Vestjylland allerede fra midten af 1960’erne drager 

konsekvensen af centraliseringsfordelene ved drift på store anlæg. 

Udviklingen i Vestjylland er på nogle punkter identisk med den udvikling det fynske områder 

oplever fra midten af 1950’erne og frem til starten af 1970’erne. Eksempelvis idriftsætter 

Fynsværket, som udgør den primære produktionskapacitet, i 1968 en kedel med en kapacitet 

på 650 t/h (denne kedel arbejdede tilmed ved et tryk på 185 atm). Idriftsættelsen af kedelen 

betyder, som i Vestjylland en fordobling af kapaciteten. Det fynske område har dog også en 

række unikke udviklingsmønstre hvad angår produktionseffektiviseringen og idriftsættelsen af 

nye anlæg. Dette kommer eksempelvis til udtryk, hvis der fokuseres på udviklingen fra 

midten af 1950’erne og frem til starten af 1960’erne. Der finder i denne periode ikke nogen 


121 Dansk Elværksstatistik 1958/1959 s. 40 og Dansk Elværksstatistik 1959/1960 s. 42. Antallet stiger til 7 kedler 

i den primære drift i 1959. Dette er kun for en kort periode, da de to ældste produktionsanlæg bliver udfaset i 

1960. Produktionskapaciteten i den primære drift ender derved igen på 5 kedler, der producere 480 t/h. 

122 Dansk Elværksstatistik 1965/1966 

123 Tromlekedel med maksimaltryk på 168 atm. Blok 2 på I/S Vestkrafts kraftcentral i Esbjerg s. 434 

42


kedelkapacitetsudvikling sted. Produktionskapaciteten forbliver frem til 1961 på 360 t/h 

produceret på 3 kedler og der forestår ingen udvidelser af elektricitetsproduktionen. Den 

maksimale ydeevne, der er til rådighed ved de idriftsatte generatorer, forbliver ligeledes den 

samme. 124 Denne stilstand kunne formodes, at vende til fordel for en voldsom vækst i 

produktionskapaciteten i 1960’erne. Dette er dog ikke tilfældet, idet produktionsforøgelsen i 

1961 ikke umiddelbart bliver komplimenteret med nye kedelanlæg i den primære drift. Der 

foretages først en generel udvidelse af produktionen i 1968 og i særdeleshed i 1974, hvor nye 

kedler bliver sat i drift i det fynske område. Disse kedler er ikke alene kendetegnet ved den 

høje produktionskapacitet, men også ved det høje driftstryk på 185 atm. hvilket vil sige, der er 

tale om bensons-kedelkonsktruktion. 125 De omtalte produktionsforøgelser bliver igangsat af 

Interessentselskabet I/S Fynsværket, der i sin oprindelige form talte købstadskommunerne 

Bogense, Faaborg, Middelfart, Nyborg, Odense og Svendborg samt A/S Assens 

elektricitetsværk, Elforsyningsselskabet for de fynske landdistrikter, I/S Langelands Elværk 

og I/S Nordøstfyns Elforsyning. 126 

Der er altså tale om en produktionsudvikling, som overordnet set først tager fart i slutningen 

af 1960’erne, hvis de 6 områder i det jysk-fynske skal samles under ét. Det er givet, at 

udviklingen i høj grad har betydet, at større produktionsanlæg er blevet bygget specielt i 

slutningen af 1960’erne. Dette er dog ikke ensbetydende med, at der ikke har fundet 

kapacitetsforøgelser sted fra starten af 1960’erne, men disse udvidelser har ikke umiddelbart 

fordret en voldsom trykforøgelse på kedelanlæggene. Men hensyn til trykforøgelsen ses der 

en klar forøgelse af trykket i slutningen af 1960’erne samt i starten af 1970’erne, nogle steder 

endog med den effektive besonkonstruktion. 

124 Det skal påpeges, at der i den primære drift figurerer dieselmaskiner og disse vedbliver med at være en del af 

den primære drift i hele perioden 1953-1975. 

125 Dansk Elværksstatistik 1974/75 s. 64 og Lehmberg s. 335. 

126 Det fynske område var den region der senest fik etableret et samlet interessentselskab. Dette sket først i 1949. 

Dansk Elværksstatistik 1953/54 s. 26 

43


5.4. Fra produktion til forbruger 

Udvidelserne på de centrale elektricitetsværker og efterspørgselen på elektricitet fra 

forbrugerne indebærer nødvendigvis også udvidelser på forsyningssiden, det vil sige 

elektricitetsnettet. Det danske elektricitetsnet undergik, som produktionsfaciliteterne i 

perioden 1945-1975, en voldsom vækst. Det indebar udvidelser af det indenlandske net samt 

sammenkædningen med de omkringliggendes landes forsyningslinjer. Netudvidelserne skabte 

en række problematikker, der i perioden blev debatteret på flere niveauer. Eksempelvis på 

arkitekttonisk, retsligt og politisk niveau, idet master og luftledninger alene ved deres fysiske 

tilstedeværelse dannede grundlag for brydninger, der rakte langt udover den tekniske debat 

(som vist på figur 5). 

Figur 5 

Der kom hele tiden nye sager for domstolene om el-master. 

Landsbladet juli 1966 127 

Disse samfundsrelaterede debatter bliver selvfølgelig også suppleret af tekniske debatter og 

betænkninger, der i høj grad søger at løse tidens forsyningsudvidelsesproblematikker. Det 

mest nærliggende for at kunne analysere dette område vil være, at tage udgangspunkt i et af 

disse debatniveauer. Da denne analyse omhandler de tekniske overvejelser og muligheder, der 

var bundet i en rationel udvidelse af elektricitetsnettet, vil det være oplagt, at de tekniske 

overvejelser, danner grundlag for den videre undersøgelse. For at kunne konkretisere 

undersøgelsen af forsyningslinjerne fra producent til forbruger og de for perioden relevante 

teknologiske overvejelser, er det nødvendigt at foretage en yderligere afgrænsning. Det vil 

være hensigtsmæssigt, at tage udgangspunkt i det føromtalte øst- og vestforhold, som den 


44


danske elektricitetssektor er opdelt i. Her vil det specielt være det vestdanske område, der har 

interesse, da det må formodes, at Vestdanmark stiller en række interessante krav til 

forsyningsudvidelserne. Eksempelvis må afstanden mellem forbruger og producent være 

større i Vestdanmark end i Østdanmark. Danmark udgør pga. dets arealmæssige størrelse ikke 

et direkte forsyningsmæssigt problem i forhold til andre lande, som i nogle tilfælde er 

nødsaget til at transportere elektricitet over større afstande. Dette indebærer imidlertid ikke, at 

det danske forsyningssystem bør forbigås, og at der ikke har været problemer med 

forsyningsudvidelserne. 

Ved at fokusere på netudvidelserne for det vestdanske elektricitetsnet og hvilke løsninger man 

valgte, bevæger undersøgelsen sig ind på et brydningsfelt mellem samfund og teknik. For 

udbygningen af elektricitetsnettet sker ikke kun på baggrund af de teknologiske muligheder, 

der var til rådighed, men også på baggrund af de regler og normer samfundet udstikker for 

etableringen af nye forsyningslinjer. Sagt med andre ord så interagerer samfundet og 

teknologien i et ”system”, hvor faktorerne er tæt forbundne. 128 Denne systemanalysetilgang er 

eksempelvis efterprøvet af Thomas P. Hughes: Networks of Power hvori den amerikanske, 

tyske og engelske elforsyning analysers ud fra et systemperspektiv. 129 Et konkret eksempel til 

en systemanalysetilgang til undersøgelsen af elektricitetsforsyningen, kan være forholdet og 

interaktionen mellem de politisk udstukne retningslinjer for etablering af forsyningsanlæg på 

danske grund, og så de tekniske muligheder, der kan implementeres. I en systemanalyse vil 

det eksempelvis være interessant, at se på forholdet mellem de af stærkstrømsreglementet 

afstukne retningslinjer for afstanden mellem luftledningerne og så den fysiske afstand, som 

rent teknisk er påkrævet for, at undgå overslag eller kortslutninger af ledningerne. Disse 

forhold stemmer ikke altid overens og udgør derfor et område, hvor lovgivningen (samfundet 

om man vil) influerer på de tekniske løsninger der opstilles. Dette er dog kun et eksempel på 

interaktion, for at kunne undersøge nogle af de teknologiske og samfundsmæssige 

interaktioner, er det nødvendigt med en nærmere analyse af de for perioden 1945-1975 

gældende forhold. Her vil det være oplagt, at se på de tekniske/økonomiske forhold ved 

implementeringen af nye forsyningslinjer, for derefter at inddrage et samfundsmæssigt aspekt. 

128 Thomsen s. 11 

129 Hughes s. 6 Eksempelvis fokuserer Hughes på den politiske interaktion(samfundets regler) i Berlin. Hughes s. 

176 

45


Et konkret sted at starte er selve elektricitetsnettet og de teknologiske muligheder, der var til 

rådighed for overførsel af elektricitet samt de økonomiske aspekter ved opførelsen af nye 

overførelsesenheder. Overførsel af elektricitet fra producent til forbruger sker på baggrund af 

luftledninger eller nedgravede kabler. En væsentlig del af udvidelserne i kabelnettet består i 

en effektforøgelse for at imødekomme det større forbrug og den større produktion. Specielt 

ses der en effektforøgelse på det primære overførselsnet. 130 I bestræbelserne på, at opnå højere 

overførselskapacitet hæves spændingen. 131 Dette gøres ikke uden videre, idet et 

spændingsspring medfører en større belastning for kablet, hvad enten der er tale om 

luftledninger eller nedgravede kabler. Luftledninger skal eksempelvis placeres længere fra 

hinanden og isoleres bedre fra masten eller andre objekter, der kan udgøre en jordforbindelse. 

Ved de nedgravede kabler er det isolationsmaterialet, der bliver udsat for en større påvirkning 

ved en højere spænding og gældende for både kabler og luftledninger er det, at lederne skal 

være dimensioneret efter den forøgede fysiske påvirkning. Disse krav nødvendiggør en række 

teknologiske overvejelse. En af de væsentligste overvejelser, der skal gøres i forhold til netudbygningen, 

er valget mellem de to ovenfor beskrevne fremføringsmetoder. Det kan anføres, 

at dette valg ikke har været et reelt valg, idet luftledninger set ud fra et teknisk og økonomisk 

perspektiv, altid vil være at foretrække frem for nedgravede kabler, og at denne antagelse kan 

forankres i det faktum, at kun ganske få primære højspændingsstrækninger i perioden fra 

1945-1975 blev udført via kabler. Der er imidlertid foretaget en række undersøgelser (danske 

såvel som udenlandske), der har søgt at belyse rentabiliteten af luftledninger kontra jordkabler 

og de to fremføringsmetoders svagheder og styrker, så derfor bør dette område også 

analyseres nærmere. 

5.4.1. Jord- og søkabler i det primære net(50kV og derover) 

Muligheden for fremføring af højspændt vekselstrøm ved hjælp af jord- og søkabler foreligger 

i begrænset omfang allerede før Anden Verdenskrig. Begrænsningerne ligger hovedsageligt i 

isolationsmaterialet, som både før og efter Anden Verdenskrig i de fleste tilfælde består af 

olievædet papir. Olievædet papirs svaghed ligger i dens evne til, at modstå opvarmning, når 

kablet bliver sat i drift. 132 Der findes flere forskellige metoder til at håndtere dette problem, 

men her skal kun anvises det dansk producerede Fladkabel som mulighed for området 30- 

130 Det primære net skal i denne sammenhæng forstås som det net, der arbejder med højspændt 

vekselstrøm/jævnstrøm. Der er ikke tale om en spændingsforøgelse hos forbrugerne udover de 220V, som er 

blevet standart. Nettet som her danner grundlag, er det vestdanske elektricitetsnet. Det primære net betegnes 

også som transmissionsnettet Petersen Forsyningsnet og transformerstationer s. 24 

131 Jacobsen s. 408 

132 Jacobsen s. 409 

46


150kV. 133 Fladkablet udmærker sig ved at være et kabel, der benytter en speciel type 

membrankappe, der kompenserer for de før omtalte temperaturændringer under drift. 134 Dette 

gør at kablet ikke, som med andre olietrykkabler, har nødvendighed for trykudligningstanke. 

Trykudligningstanke er normalt forbundet med kablet, idet den tryksatte olie ikke kan udvide 

sig ved ekspansion af kappen, men kun ved at olien bevæger sig i kablets længderetning. 135 

Fladkablets øvre grænse på 150kV er ikke nok til, at efterkomme det spændingsniveau, som 

bliver almindeligt på nogle af højspændingsstrækninger frem til midten af 1970’erne. 136 Dette 

skyldes blandt andet, at den ovenfor anførte fladkabeltype er en tre-lederkonstruktion. Denne 

udformning er af udføringsmæssige årsager ikke anvendelig i forhold til driftsspændinger, der 

overstiger 200kV. 137 Alligevel ses en anvendelse af fladkabelet i forhold til overførsel af 

større mængder energi. 138 Et eksempel kunne være Øresundsforbindelsen, der fra 1951 bestod 

af et 120 kV fladkabel. 139 

Det er imidlertid ikke lige meget om der anvendes jævnstrøm eller vekselstrøm, når der skal 

overføres elektricitet. Ved overførsel af højspændt jævnstrøm er situation en anden, hvad 

angår isolation og kabeltype, end den ville være ved vekselstrøm. Der kan med jævnstrøm 

arbejdes med væsentligt mindre isolering, da det såkaldte dielektriske tab reduceres til kun at 

omfatte afledningstab, og fordi glimtvirkningen i eventuelle hulrum bliver af underordnet 

betydning. Isolationsdimensioneringen af et kabel til overføring af jævnstrøm er således 

væsentligt mindre end det tilsvarende vekselstrømskabel. Problemerne ved højspændt 

jævnstrøm opstår et andet sted end i selve kabelet. De opstår allerede ved 

transformatorstationerne/omformerstationerne. Jævnstrøm er forholdsvist vanskeligt, at 

omforme hvilket vil sige, at udgifterne til omformerstationerne i de fleste tilfælde vil være for 

høje til, at jævnstrømsoverføring kan betale sig. I de tilfælde hvor jævnstrømsoverføring er 

rentabel skyldes det enten, at der overføres store effekter eller at afstanden mellem producent 

133 Jacobsen s. 414-415 

134 Møllerhøj s. 532 Der forekommer ændringer af fladkablets udformning(specielt membrankonstruktion i 1962) 

135 Luftledninger kontra jordkabler ved primære højspændingsanlæg(50 kV og derover). En teknisk-økonomisk 

analyse s. 12 

136 Der er tale om et 220 kV net. 

137 Ved disse spændinger er det kun enkeltlederkabler, der finder anvendelse. Luftledninger kontra jordkabler 

ved primære højspændingsanlæg(50 kV og derover). En teknisk-økonomisk analyse s. 19. Det dielektriske tab i 

kablerne bliver specielt stort for spændinger over 200kV 

138 Selv ved moderne kabelføring, er spændingen central for rentabiliteten. Overførsel via kabler er dyre ved 

spændinger over 132kV. Petersen Forsyningsnet og transformerstationer s. 24 

139 Der er tale om et kabel på 3x185mm 2 . Jacobsen s. 414 

47


og aftager er stor. 140 Jævnstrøm vil specielt være at foretrække i søkabler med en 

overføringsafstand længere end 30 km. Et eksempel på en højspændt jævnstrømsforbindelse 

er den dansk/svenske Konti-Skan forbindelse mellem Frederikshavn og Göteborg (der blev 

oprettet i 1965). 141 

5.4.2. Luftledninger 

Det er, som med sø- og jordbaserede kabler, muligt at vælge mellem en veksel- eller 

jævnstrømsbaseret netstruktur, når elektricitet skal transporteres over længere afstande ved 

hjælp af luftledninger. I modsætning til kabler er jævnstrømsluftledninger først rentabel ved 

afstande, der overstiger 500 km og dette kun i mindre grad. Undersøgelser af russisk og 

amerikansk ophav fastslog tidligt, at for afstande under 500km var vekselstrøm at 

foretrække. 142 Ved afstande fra 500-1500km måtte der foretages en individuel udregning eller 

økonomisk analyse af projektet og for afstande over 1500km kunne jævnstrøm, som 

hovedregel regnes for den mest økonomiske måde at overføre elektricitet på. Med disse 

afstande vil det, givet Danmarks arealmæssige størrelse, ikke være hensigtsmæssigt at 

anvende jævnstrøm på det primære net, idet afstanden ikke overskrider den nedre grænse for, 

hvad der må kalkuleres som rentabel. Dette forhold ses også i praksis, da der ikke figurerer 

noget primært luftledningsbaseret jævnstrømsnet, hverken i det jysk-fynske område eller det 

sjællandske område i perioden frem til 1975. 143 

For luftledninger gælder der en række specifikke krav, som alle påvirker luftledningernes 

rentabilitet. Flere af disse krav har ikke umiddelbart noget at gøre med 

ledningskonstruktionen og dennes evne til, at overfører elektricitet ved høj spænding, men 

tager udgangspunkt i eksterne faktorer. De eksterne faktorer er eksempelvis af æstetisk 

karakter, da luftledninger og master syner meget i landskabet. For at i mødekomme kravet om 

mindst mulig påvirkning af landskabet, kan længden mellem elmasterne forøges og der kan 

vælges en fremføring af 2-systemledninger eller 3-systemledninger på samme mast. 2- 

systemledninger på en mast har i de fleste tilfælde en mindre påvirkning af landskabet end 1- 


analyse i s. 15 

141 Denne forbindelse var en 250 kV/1 kA eller 250MW forbindelse udført med enkeltleder. Nogle forhold ved 

stor-eloverføring s. 332 og s. 334 

142 Disse undersøgelser var tilgængelige før 1965 for danske ingeniører og andre med tilknytning til 

netudvidelserne. 

143 Dansk Elværksstatistik 1974/75 s. 155. Undtaget er de landbaserede jævnstrømsanlæg og eventuelle 

tilhørende luftledninger, der er tilknyttet Konti-Skan linjen. 

48


systemledning på to master. 144 Kravet til en minimal påvirkning af det miljø, som omkranser 

ledningssystemerne kan udover at værre et eksternet krav, også ses som en 

samfundsrelaterede påvirkning, der kan modarbejde de tekniske og økonomiske interesser, 

der kan være i opførelsen af eksempelvis 1-leder-systemer på 2 master. 

De eksterne krav til luftledningssystemet tæller også spørgsmål vedrørende 

deklarationsarealet eller sagt med andre ord: Sikkerhedszonen omkring luftledningerne hvortil 

byggeri og almindelig færden ikke må forekomme. 145 Samt de overvejelser man bør gøre for 

at minimere påvirkningen af vejrforhold (lynnedslag, isslag, vind osv.). 146 Disse forhold er på 

nogle punkter forbundet af eksterne krav fra eksempelvis myndighederne, men må også 

opfattes som en del af de tekniske overvejelser, der gøres ved opsættelsen af nye ledninger. 

Dermed er der tale om en påvirkning af eksempelvis samfundsmæssige aktører og systemer, 

men også teknisk overvejelse om udformningen af master og ledningsnettet så disse kan 

modstå eksempelvis vejr- og vindpåvirkninger. 

De eksterne krav og problemstillinger bliver selvfølgelig også komplimenteret af problemer 

relateret direkte til den mængde effekt, der ønskes overført. Luftledninger, der arbejder 

indenfor den specificerede kapacitet, er som udgangspunkt driftssikre. Hvilket vil sige, at der 

ikke umiddelbart vil opstå problemer med driften ved luftledninger, der er dimensioneret efter 

den mængde elektricitet, der ønskes overført. Problemet med luftledninger opstår, hvis man i 

kortere perioder ønsker at udnytte luftledningernes reservekapacitet. 147 En udnyttelse af 

reservekapaciteten udmønter sig hurtigt til en temperaturforøgelse, idet den termiske 

tidskonstant for luftledningerne er kort. Temperaturforøgelsen medvirker til, at luftledningen 

udvider sig og udvidelsen skaber en mindre frihøjde. Den mindre frihøjde kan i værste fald 

skabe problemer for mennesker eller bygninger, der ved den reducerede frihøjde kommer ind 

i deklarationsarealet. Denne tilstand findes som sagt kun i de tilfælde, hvor luftledningen 

drives ved dens reservekapacitet. Hvis overførelsen af elektricitet holdes på det niveau, som 



145 Der gøres opmærksom på, at der forligger ændringer af stærkstrømsreglementet flere gange i perioden fra 

1945-175, hvad angår afstande til bygninger, veje, jernbaner og andre anlæg for hvilket elektrisk strækstrøm 

influerer. F.eks. Stærkstrømsreglementet af 1946 afsnit 7 § 703b. Stærkstrømsreglement af 1. oktober 1946 s. 

715-716. 

146 Yderligere eksterne problemer f.eks. ved benyttelse af vandingsanlæg hvortil der kræves stor frihøjde. 

Lomholt s. 537 

147 Dette accepteres af myndighederne i tilfælde af spidsbelastninger. Tilladt gennem stærkstrømsreglementet. 

Luftledninger kontra jordkabler ved primære højspændingsanlæg(50 kV og derover). En teknisk-økonomisk 


49


luftledningen er konstrueret efter, er driftsikkerheden god. Dette viser statistisk materiale 

omkring nedbrud og netfejl på det danske elektricitetsnet (spændinger over 50 kV). Det kan 

antages, at luftledninger i kraft af deres ubeskyttede tilstand er udsat for konstante og 

langvarige nedbrud, der påvirkede rentabiliteten. Det er imidlertid ikke korrekt, da de fleste 

nedbrud på luftledninger er af kortvarig karakter. Eksempelvis kan lynnedslag nævnes, men 

denne form for driftsforstyrrelse kan ofte klares ved en hurtig ud - og indkobling af nettet, 

hvorved store og reparationskrævende ødelæggelser undgås. 

Luftledningernes rentabilitet er, som med andre typer af overførselsmedier, bestemt af tabet af 

energi ved overførelsen og vedligeholdelsesomkostningerne. Hvor stor en tabsomkostning, 

der skal påregnes ved idriftsættelsen af luftledningen, er særdeles afhængig af hvordan 

luftledningen belastes. Der bør således indgå beregninger af den forventede 

kapacitetsoverførsel for at bestemme hvilken type luftledning, der bedst finder anvendelse. 

Vedligeholdelsesudgifterne andrager normalt en hvis procentdel af den samlede anlægssum. I 

1971 udgjorde vedligeholdelsesudgifterne op til et par procent af anlægsudgifterne. 148 

Disse overordnede problematikker ved henholdsvis luftledninger og sø- og jordbaserede 

kabelføringer indgår alle i de overvejelser, der udføres ved projekteringen af nye 

forsyningslinjer. Formålet med disse overvejelser er primært at sikre forsyningslinjernes 

driftssikkerhed med henblik på, at opretholde en kontinuerlig forsyning til forbrugerne. 

Overvejelserne omfattende forsyningslinjerne er ikke kun gjort ved en stabil drift. Ved 

udbygningen af elektricitetsnettet er der en lang række andre faktorer, der udover de nævnte 

bør overvejes. Det gælder eksempelvis opretholdelsen af nominelle spændingsværdier, 

periodeantal 149 samt at de idriftsatte forsyningslinjer ikke forstyrrer andre elektriske anlæg. 150 

Da disse problemstillinger i høj grad også omfatter forsyningsnettets eksterne faktorer 

(transformatorstationer osv.), vil disse problematikker blive nedtonet, idet denne analyse 

primært omhandler ledningsnettet. 



149 Kun gældende for vekselstrømsforbindelser. Normalt vil periodetallet ligge omkring 50hz. Eller at der 50 

gange i sekundet ændres fase. 

150 Eksempelvis æterbåren kommunikation (radio, TV) eller andre følsomme installationer. Enegren s. 320 

50


5.4.3. Realiseringen af nye forsyningslinjer 

Flere af de eksterne faktorer, der ofte involverer en samfundsmæssig interaktion, spiller også 

en væsentlig rolle for udbygningen. For at undersøge realiseringen af forsyningsnettet er det 

derfor også nødvendigt, at inddrage disse eksterne faktorer, men da det er for omfangsfuldt at 

undersøge alle faktorer i realiseringsprocessen, vil det være oplagt at anlægge en mere 

specifik tilgang. En indsnævring af undersøgelsesområdet vil finde sted ved at se på en af de 

eksterne faktorer, nemlig de love eller reglementer, der skal overholdes, når og hvis et 

elektricitetsforsyningssystem skal udvides eller etableres på dansk grund. Udvælgelsen af den 

lovgivningsmæssige del af interaktionen mellem samfundet og etableringen af nye 

forsyningslinjer er sket fordi det må antages, at udgøre en særdeles central del. Det må 

formodes, at specielt lovgivningen indregner et teknologisk fundament, hvorpå samfundets 

afgrænsninger udarbejdes i forhold til udvidelserne af forsyningslinjerne. Hermed opstår der 

en særlig sammenkædning af tekniske og samfundsmæssige interesser, der er hver at 

undersøge nærmere. Dermed ikke sagt, at der i visse tilfælde kan være tale om, at 

lovgivningen og de lovgivende instanser søger at implementere restriktioner, der ikke direkte 

er forankret i teknologiske rentable løsningsmodeller. Eksempelvis arkitekttoniske eller 

miljømæssige restriktioner, der implementeres efter det øvrige samfunds ønske, og derved 

reducerer mulighederne for effektiv og økonomisk overførelse af elektricitet. 151 Ved en 

undersøgelse af de lovgivningsmæssige faktorer, der vedrører udvidelserne på 

forsyningsnettet, vil det være interessant at se på nogle af de punkter, hvor lovgivningen 

kolliderer med udviklingen af elektricitetsnettet. For at afgrænse problemstillingen og 

undersøgelsen yderligere er det en fordel, at tage udgangspunkt i opdelingen af det generelle 

forsyningsnet og specielt det vestdanske elektricitetsnet, da dette net ser en ganske betydelig 

vækst. 

Forsyningen i det vestdanske elektricitetsnet kan i grove træk opdeles i to led: Et primært net 

og et sekundært net. Det primære net er bindeleddet mellem de vestdanske 

elektricitetsproducenter. Dette net udbygges væsentligt i perioden fra 1945 til 1975, samtidig 

med at spændingen øges ganske betydeligt på flere af de jysk-fynske forsyningsstrækninger. 

Det er 120-150kV luftledninger, der bliver opført flere af, men enkelte strækninger bliver 

også udstyret med 220kV. De høje spændinger implementeres tidligt i perioden. Eksempelvis 

kan det nævnes, at der allerede fra midten af 1950’erne findes 120-130kV luftledninger i det 

151 I praksis er der tale om en interaktion mellem samfund og teknik, hvis der anlægges en systemanalysetilgang. 

51


jysk-fynske område. Dette står i kontrast til forholdet ti år forinden, hvor hovedparten af nettet 

er udført ved 10kV, og kun et mindre antal strækninger er på 50-60kV. 152 Den hurtige 

implementering af højere spændinger på det primære net problematiserer specielt forholdet, 

mellem de af stærkstrømsreglementet fra 1946 afstukne retningslinjer for etablering af 

luftledninger og de anlæg, der ønskes opført. Reglementet fra 1946 forholder sig ikke direkte 

til forsyningsledninger på over 60kV. Det af den simple grund, at 10kV og 50-60kV på 

daværende tidspunkt var det foretrukne spændingsområde for højspændingsforsyningslinjerne 

i Danmark. 153 Stærkstrømsreglementets manglende inddragelse af disse nye typer 

højspændingsstrækninger medvirker til, at der opstår en række problemer i forhold til 

opførelsen af forsyningslinjer med høj spænding. 154 Det er eksempelvis værd at bemærke, at 

reglerne for faseafstand, der indtil 1963 var gældende for højspændingsnettet, udgør en 

væsentlig hindring for opførelsen af et ledningsnet med høj spænding. 155 Afstanden mellem 

de enkelte ledere bliver meget stor på luftledningerne med spændinger på over 60kV, hvis 

reglerne fra 1946 skal overholdes. Sammenholdes det med de krav stærkstrømsreglementet af 

1946 opstiller for luftledningernes og masternes modstandsdygtighed over for vind og 

vejrpåvirkninger, medvirker disse krav til forhøjede anlægsomkostninger. 156 Ændringerne i 

1963 af stærkstrømsreglementet til også at omfatte anlæg med en større spænding end 60kV 

kunne give anledning til at tro, at der i årene før havde været mindre interesse for 

anlægsprojekter, der indebar luftledninger til brug for høje spændinger. En sådan antagelse 

kan have sin ret, men kan kun vanskeligt undersøges nærmere, idet det er vanskeligt 

efterfølgende, at undersøge påvirkningen af disse ændringer, havde de fundet sted tidligere 

end 1963. Det skal dog anføres, at anlægsarbejdet på det primære net i eksempelvis 1962 

(altså før stærkstrømsreglementet af 1963) androg et ganske betydeligt omfang. 

Anlægsarbejdet var så betydeligt, at det var vanskeligt, at få de fornødne materialer samt at 

152 Eksempelvis fandtes der på Fyn (Odense/Østfyn) før 1946 en 60kV forbindelse. Denne forsyningsstrækning 

indgik i de godt 2000 km 50-60kV net, der var bygget i perioden frem til 1945. Werner s. 273 og Hansen: 

Elforsyningen i 1970 s. 4 

153 Der arbejdes i reglementet med et ledningsnet på under 40 kV og et for spændinger over 40 kV. Der indgår 

ikke direkte noget om højspændingsnet af 120 kV og 130 kV. Andersen s. 279- 280. 

154 Stærkstrømsreglementets bestemmelser for luftledninger med mindre spænding (f.eks. 10kV) er undladt, idet 

der fokuseres på luftledninger med høj spænding. Dette er dog ikke ensbetydende med at området ikke bliver 

debatteret. Der debatteres eksempelvis ændringer af regelsættet vedr. 10kV nettet i 1953. Lervad s. 381 

155 Stærkstrømsreglementet af 1962 s. 10 Faseafstanden blev indtil 1963 udregnet efter: ”Mindst 1,5 % af 

spændvidden og 2 % hvis lederne ligger lodret over hinanden”. Stærkstrømsreglementet træder i kraft fra 1. maj 

1963. 

156 Dimensioneringsreglerne for bærende konstruktioner, opgivet i stærkstrømsreglementet fra 1946, overholdes 

kun vanskeligt ved anlæg, der anvender høje spændinger og et stort spænd. Det er specielt med hensyn til 

vindtryk på store spænd og isbelastningen, hvor det daværende regelsæt giver anledning til problemer. 

Stærkstrømsreglementet af 1962 s. 10 

52


skaffe nok arbejdskraft. 157 Det kan imidlertid ikke udelukkes, at flere af disse projekter i visse 

tilfælde har været afhjulpet af de forhåndstilladelser, der blev givet i tiden op til 1963. 

Forhåndstilladelserne ændrer dog ikke ved det billede, at modifikationerne i 

stærkstrømsreglementet mindskede anlægsomkostningerne ved højspændingsluftledninger. 

Et andet spørgsmål, der rejser sig ved de ændringer, der fandt sted ved indførelsen af det nye 

stærkstrømsreglement(1963), er om det skete på bekostning af noget andet? Det ser ud til, at 

de ændringer, der foretages svækker sikkerhedskriterierne for derved, at opnå en økonomisk 

besparelse. Denne forhåndsantagelse skal her ikke efterprøves ved alle ændringer foretaget i 

stærkstrømsreglement fra 1963 men kun på to, for ledningsnettet, centrale punkter. 

For det første, bør det være af interesse, at dimensioneringsreglerne for bærende 

konstruktioner ændres for luftledningsanlæg. Det var således muligt fra 1963 at mindske 

omkostningerne for anlæg, der anvendte lange spændvidder (det vil sige højspændingsnettet 

på 120kV og derover), på baggrund af mindre krav til konstruktionens evner til at modstå 

udefrakommende påvirkninger. Udefrakommende påvirkninger er i denne sammenhæng 

specielt vindpåvirkninger og overisning. Det bliver eksempelvis med 1963-reglementet 

muligt, at mindske kravene omkring maksimal vindhastighed. På store spændvidder bliver det 

ikke nødvendigt, at dimensionere med at maksimalvindhastigheden optræder samtidigt over 

hele spændvidden. 158 Dette kunne fortolkes, som en sikkerhedsmæssig problematisk ændring, 

men det er ved nærmere eftersyn ikke tilfældet, da det kan antages for usandsynligt, at der vil 

opstå samme vindhastighed på hele spændvidden ved den store spændviddestørrelse. Det er 

sagt med andre ord ikke sandsynligt, at vindbelastningen over et så stort areal vil være den 

samme. 159 For det andet, ændres reglerne for overisningsbelastningen således, at der ikke skal 

dimensioneres efter, at overisning og maksimalvindbelastning optræder samtidigt. Dette gøres 

med afsæt i en række analyser, der anfægter muligheden for en sådan situation vil forekomme 

under praktiske forhold. 

De mindre restriktive krav på dimensioneringen af luftledningerne giver ikke umilddelbart 

anledning til, at sikkerheden bliver nedprioriteret, men er snarere et udtryk for, at der skabes 

157 Hansen: Elforsyningen i 1962 s. 3 

158 Stærkstrømsreglementet af 1962 s. 10 

159 Vindbelastningen: Hvis en kornmark eksempelvis betragtes i jævn vind ses det, at vindpåvirkningen over hele 

marken ikke er ens. Kornet bølger både i vindretningen som følge af den skiftende vindhastighed men også på 

tværs af vindretningen. Skaleres dette forhold op til en stor konstruktion vil det være ensbetydende med, at 

konstruktionen ikke bliver udsat for samme vindpåvirkning over hele fladen. 

53


et mere specificeret regelsæt for området. Noget, som også allerede ved indførelsen af den 

nye stærkstrømsreglement, anføres som nyt i forhold til den tidligere udgave af 

stærkstrømsreglementet. Med specificeringen følger der nye og mere komplekse 

udregningsformler for luftledningerne; men dette må anses for at være en nødvendighed for, 

at opnå den fornødne differentiering mellem de nye og gamle typer af luftledninger. 

Ændringerne af stærkstrømsreglementet vedrørende opførelsen af nye 

elektricitetsluftledninger tager således udgangspunkt i, at forøge rentabilitet for opstillingen af 

større overførelsesenheder. Dette antyder, at det danske samfund som helhed gennem 

lovgivningen søgte, at forbedre forholdet for et øget spændingsniveau på det primære net samt 

større og mere effektive linjeføringer. Accepten af de nye meget store anlæg, der blev opført 

rundt omkring i landskabet, er således tilstedeværende i de lovgivningsmæssige forhold 

skitseret ovenfor, selvom udvidelserne ikke alle steder forløb uden problemer. Et eksempel 

kan være Læsø-sagen, som i den grad satte fokus på modstanden mod specielt elmasterne. 160 

Ved etableringen af jævnstrømsforblindelsen fra Frederikshavn til Göteborg skulle der 

opstilles master på Læsø og det mødte modstand, specielt fra læsøboerne, der ikke ønskede 

masterne opstillet på øen, primært fordi naturen herved ville tage skade. 161 Sagen viser i høj 

grad den modstand der var fra specielt naturfredningsfolk og foreninger overfor opførelsen af 

store forsyningslinjer, samt den afstand, der var mellem den idylliske opfattelse med det 

”landlige” i centrum og den morderne kultur, der krævede billig elektricitet. 162 

Naturfredningsfolket blev hørt, idet sagen kom for fredningsmyndighederne, der ændrede på 

linjeføringen over Læsø. Til sidst var det dog hensynet til en stabil og effektiv 

elektricitetsforsyning, der vejede tungest og Læsø fik sine master. 163 

Udvidelserne på forsyningssiden kan således i korte træk, henføres til to centrale aspekter. For 

det første er tale om, en række teknologiske og økonomiske overvejelser, omkring valg af 

fremføringsmetode. For det andet bliver der med opstillingen af nye store forsyningslinjer i 

perioden fra 1945-1975 sat fokus på de retningslinjer, som er opstillet fra samfundets side. 

Revisionen af retningslinjerne medvirker til, at de store anlæg bliver mere rentable. 

160 Retssag om Læsømasterne s. 125 

161 Det var ikke alle, der generelt så elmaster som skadelige for naturskønne områder. Eksempelvis kan Chr. 

Paulsens(byrådsmedlem fra Sønderborg) indlæg i Elektroteknikeren om ”Elmasthysteriet” fremdrages. Paulsen 

s. 277 

162 . Øboerne på Læsø søgte dog også at udnytte situationen eksempelvis: ”skal vi ha’ master skal vi også ha’ 

strøm”. Wistoft Elektricitetens Aarhundrede bind 2 s. 91 


54


5.4.4. Det sekundære elektricitetsnet og lavspændingsdelen 

For at kunne afrunde undersøgelsen af det danske elektricitetsnet er det også nødvendigt, at se 

på det sekundære net og lavspændingsdelen af dette net. Det sekundære net danner bindeledet 

mellem det primære net og lavspændingsnettet eller sagt med andre ord, så er denne del af 

elektricitetsnettet sammen med lavspændingsnettet, distributør af elektricitet fra 

elektricitetsværkernes overordnede net og helt ud til forbrugerne. Dette område af 

elektrificeringen må derfor formodes, at omfatte en interaktion mellem de teknologiske 

muligheder og forbrugernes ønsker, hvilket vil sige et område, hvor samfund og teknologi 

mødes. Dette må formodes i særlig grad at finde sted ved opbygningen af lavspændingsnettet, 

idet store dele af dette net direkte er at finde hos forbrugerne. Kontakten mellem samfundet (i 

dette tilfælde forbrugerne) og den teknologiske udvikling må herved formodes at være stor. 

Derfor skal denne del af analysen se på interaktionen mellem forbrugerne og 

elektricitetssektoren. 

Det sekundære net og lavspændingsnettet består af en række forskellige spændingsniveauer, 

der gradsvist vil aftage ud mod forbrugerne. 164 Da fokusperioden for denne analyse er årene 

fra 1945 til 1975, er der ikke tale om et net, der udelukkende opererer via vekselstrøm. Som 

omtalt i afsnittet om elektrificeringen af Danmark efter 1945 figurerer der 

jævnstrømsbaserede værker i Danmark også efter Anden Verdenskrig. Disse værker bliver i 

stort omfang søgt udfaset i perioden efter Anden Verdenskrig, men en omlægning af værkerne 

er ikke alle steder ensbetydende med, at man samtidig omlægger hele forsyningsnettet. 165 Det 

vil sige, at der flere steder findes et jævnstrømsforsyningsnet. De jævnstrømsbaserede 

linjeføringer er specielt udbredt på lavspændingsdelen. Jævnstrømsforsyningen er 

umiddelbart efter Anden Verdenskrig et væsentligt diskussionsemne blandt fagfolk inden for 

elektricitetsbranchen. For udfasning af jævnstrøm til fordel for vekselstrøm på 

lavspændingsnettet har en række tekniske og økonomiske konsekvenser. Det er givet, at der 

ved omlægning altid vil være en form for økonomisk omkostning, idet der er tale om 

installation af nyt materiel, men det kan i denne sammenhæng være interessant at tage 

udgangspunkt i de tekniske løsninger, der bliver realiseret for herved at skabe en forståelse af 

omlægningen. Da det vil være for omfangsfuldt, at undersøge alle omstændighederne ved 

overgangen fra jævnstrømsforsyning til vekselstrømsforsyning, skal her kun fokuseres på de 

164 Betegnes også som distributionsnettet. Petersen forsyningsnet og transformerstationer s. 31 

165 Mange jævnstrømsværker køber helt eller delvis deres elektricitet ved de store elektricitetsværker. Herefter 

omformes det til jævnstrøm. Mondrup s. 310 

55


urbane områdes integration af vekselstrøm og kun for de første år efter Anden Verdenskrig, 

da antallet af jævnstrømsbaserede forsyningslinjer aftager med den gradvise omstilling. 166 

Omlægningen til vekselstrøm indebærer nedlægning af nye forsyningsliner og oprettelse af 

nye transformatorstationer samt installationsændringer hos de enkelte forbrugere. Hvis man i 

første omgang ser på transformatorstationerne, som er en væsentlig del i 

vekselstrømsforsyningsnettet, ses det, at der for de urbane områders vedkommende vælges en 

struktur, hvor disse stationer kommer til at ligge med en afstand på ca. 1 km. Dette gøres for 

at kunne parallelkoble disse stationer og for at kunne efterkomme de krav, forbrugerne stiller 

for levering af elektricitet. Transformatorstationerne bliver i de dele, hvor bygningsgraden er 

høj, eller sagt med andre ord i bykernerne, fortrinsvist forbundet via et nedgravet kabelnet. 167 

I de omkringliggende byområder fremføres (hvis omgivelserne tillader det) elektriciteten via 

luftledninger. Disse omlægninger er selvfølgelig ikke gratis. Eksempelvis koster 

omlægningerne af et byområde i 1949 typisk 100-130 kr. pr. indbygger, men disse 

omlægninger bliver af branchefolk anset for at være nødvendige. Nødvendigheden af 

omlægninger forankres i den økonomiske meromkostning, som en forsat udvidelse af 

jævnstrømsnettet vil indebære. De økonomiske anlægsomkostninger ved jævnstrøm angives i 

1949 til at være omkring 50 % højere end vekselstrøm 168 , hvis anlægget skal være 

dimensioneret efter at kunne håndtere en tredobling af forbruget inden for en 20’årig 

periode. 169 

En omstilling fra jævnstrøm til vekselstrøm er ikke kun gjort ved nye kabelforbindelser og 

transformatorstationer. Omlægningen indebærer også omkonstruktion af de private 

installationer. De private installationer udgør ikke en ensartet struktur, idet 

jævnstrømsinstallationerne er opført på forskellige tidspunkter primært før Anden 

Verdenskrig. Dette betyder at omkostningerne for omlægningerne kan variere. 170 For at 

anskueliggøre denne problematik i henhold til de konkrete overvejelser, udført af daværende 

166 Byer som København og Århus har allerede fra omkring år 1900 kørt med vekselstrømsforsyning, men der 

findes efter Anden Verdenskrig et antal købstæder, der i denne periode omlægger til vekselstrøm. 

167 Hjorth s. 79. Kabelnettet følger vejnettet med så få stikledninger som muligt. Hvilket betyder 2 

ledningssystemer på hver side af vejen. 

168 Dermed ikke sagt, at omlægningsomkostningerne for vekselstrøm ikke medvirker til en forøget kWh pris i en 

årrække. Jensen Vore jævnstrømsværker s. 145 

169 Det skal påpeges, at de af 1949 kalkulerede forbrugsstigninger, må formodes at være i underkanten af hvad 

forbruget af elektricitet i 1950 og 1960 bød på det. Det overordnede forbrug af elektricitet fra 1945 til 1970 blev 

eksempelvis 14 gange større, hvilket må anses for at være mere end den kalkulerede forbrugsstigning. 


56


ingeniører, kan Stenild Hjorths gruppering af omkostningerne ved omlægning af 

lysinstallationer bruges, som eksempel på variationen i de private installationer. Stenild 

Hjorth arbejder med tre grupperinger. Gruppe et, for hvilken det gælder at omlægningerne pr. 

lampestel 171 andrager ca. 4-5 kr. Gruppe to, hvor udgifterne udgør ca. 7-9 kr. pr. lampestel og 

grupper tre, som indeholder de dårligste installationer, hvor udgifterne kan komme op på 20- 

30 kr. pr. lampestel. I gruppe et figurer ca. 30 % af de tilbageværende 

jævnstrømsinstallationer, mens det påregnes at gruppe to og tre henholdsvis udgør 50 % og 20 

% af de i 1949 tilbageværende jævnstrømsinstallationer. De gruppe et omfattede installationer 

er primært opført i årene 1915 til 1925 og må anses for at være af dårlig karakter mens de 

installationer, som er udført i tiden lige før Anden Verdenskrig, efter Stenild Hjorths 

opfattelse, er i en god stand. Det vil sige, at der i flere tilfælde vil blive udskiftet funktionelle 

enheder, der ikke umiddelbart ville være udskiftet, havde det ikke været for en ændring til 

vekselstrøm. Det må dog påregnes, at sådanne ændringer til fordel for nye typer af 

forsyningssystemer ofte ville give anledning til udskiftning af funktionelle enheder. 

Udskiftningerne af lysinstallationerne er set i forhold udskiftningerne af kraftinstallationerne, 

væsentligt billigere. Det må her påregnes en pris på 200-250 kr. pr. HK inklusiv de nye 

vekselstrømsmotorer. Den varierende pris bunder i de svingende afsætningsmulighederne for 

de gamle jævnstrømsmotorer og den pris, det var muligt at opnå for disse enheder. 

Kraftinstallationernes tekniske omlægninger er også mange steder vanskeligere end 

omlægningerne af lysinstallationerne. De fleste vekselstrømsmotorer leveres som 3-fase 

enheder, der arbejder ved et omdrejningstal, der ofte ikke passer med de øvrige maskiners 

krav. Samtidig skal der foretages store omlægninger i ledningsnettet for at kunne idriftsætte 

disse enheder. Det er ikke alle steder nødvendigt, idet der dispenseres fra gældende regler ved 

installationer, hvor det skønnes muligt at anvende noget af det jævnstrømsbaserede net. 172 

De skitserede økonomiske aspekter ved omlægningerne anført ovenfor er, set ud fra et teknisk 

synspunkt, nødvendig på langt sigt for rentabiliteten og forsyningssikkerheden. Men da der er 

tale om betydelige økonomiske investeringer, der kun med tiden lader sig tilkendegive over 

for forbrugerne, kan det antages, at der har været uenigheder mellem forbrugerne og 

elektricitetsselskaberne, specielt med hensyn til hvordan udgifterne skulle betales og af 

171 Lysinstallation opgøres som lampestel. 


57


hvem. 173 Fra Hjorths gennemgang af aspekterne vedrørende omstillingsprocessen fra 1949 

fremgår det, at der ikke hersker konsensus blandt elektricitetsværkerne, når det gælder 

inddrivelsen af den fornødne kapital. Der foreligger for de fleste områder en mere eller 

mindre stor egenbetaling for de enkelte private kunder, når det kommer til deres installationer 

De fleste værker betaler dog udgifterne til målerinstallationer samt yder lån til forbrugerne. 174 

De skiftende forhold vedrørende betalingen udfærdiget fra forsynings- og elværkernes side 

ligger op til et retsligt opgør mellem forbrugerne og forsyningsselskaberne. En principiel sag 

fra højesteret(1952), kan her danne grundlag for en sådan udlægning, idet en række private 

virksomheder stævner Skælskør 175 elektricitetsværk og SEAS for en række punkter, der 

vedrører udgifterne ved overgangen til vekselstrøm. Et af disse punkter omfatter det 

økonomiske tilskud, som ydes ved henholdsvis lys- og kraftinstallationer. Da der ifølge de 

private virksomheder forestår en forskelsbehandling til fordel for de virksomheder og de 

private forbrugere, der primært skal udskifte lysinstallationer, ytrer de ønske om: 176 

”...at de byrder, der således pålages forbrugerne, blev fordelt ligeligt og ikke som det 

var sket i Skælskør, hvor een gruppe nemlig lysforbrugerne, fik betydelige lempelser, 

medens en anden gruppe, erhvervsforbrugerne, hvortil appellanten hørte, alene og uden 

lempelser af nogen art måtte betale ændringsudgifterne som en kontant eengangsydelse.” 

177 

Ændringerne af udgiftsfordelingen var imidlertid ment som en mulighed for i det mindste, at 

få højesteret til at give disse virksomheder medhold i dele af deres anklage mod 

elektricitetsværket. I første omgang søgte de at få medhold i, at værket skulle betale alle 

omkostningerne ved omlægningerne, dog ikke den økonomiske gevinst, der ville komme ved 

udskiftningen til nye vekselstrømsmotorer. De sagsøgtes (Skælskør elektricitetsværk og 

SEAS’s) svar var at hvis højesteret fandt, at det var værket, der skulle betale omkostningerne, 

ville det alligevel blive forbrugerne, der kom til at betale via en forhøjet kWh. pris. 

Derudover hævdede elektricitetsværket, at fordelingen af omkostningerne var fair overfor 

173 Det første håndgribelige for forbrugerne kan være de forskellige nye produkter, der specielt er beregnet til 

vekselstrøm (Nye lysstofrør og billigere vekselstrømsmotorer) men da det må formodes, at de enkelte forbrugere 

i første omgang udskrifter deres produkter kan det ske, at dette ikke umiddelbart medvirker til en større interesse 

for vekselstrøm. Vekselstrømmes fordel fremhæves af civilingeniør Ulrik Krabbe i 1952. Krabbe s. 50 


175 Der er her tale om inddragelse af forhold udenfor specialets overordnede fokusområde(jysk-fynske forhold). 

Sagen er inddraget, idet den er principiel for omstruktureringsprocessen og kunne for så vidt havde fundet sted i 

det jysk-fynske område. 

176 Bruun Højesteretsdom om udgiftsfordeling ved omlægning fra jævn- til vekselstrøm s. 47 

177 Bruun Højesteretsdom om udgiftsfordeling ved omlægning fra jævn- til vekselstrøm s. 48 

58


forbrugerne. Der var efter elektricitetsværkets opfattelse sket en saglig afvejelse af 

fordelingsforholdene. 

Højesteret frifandt elektricitetsværket dog med enkelte tilføjelser, der er interessante både for 

tilfældet i Skælskør men også for andre forsyningsområder. For det første, anerkendte 

højesteret elektricitetsværkernes differentiering mellem de enkelte forbrugergrupper, når det 

kom til fordelingen af de økonomiske byrder ved overgangen til vekselstrøm, hvis dette vel at 

mærke var gjort ud fra en saglig vurdering. For det andet, at forbrugerne måtte påregne, at de 

overgik til vekselstrøm medmindre, der var indgået en specifik aftale med forbrugerne om 

forsat levering af jævnstrøm. Denne dom må formodes udover, at give nogle retningslinjer for 

hvordan de økonomiske forhold ved overgangen til vekselstrøm bør håndteres, også at 

forbedre mulighederne for vekselstrømsbaseret drift. Dette sker, idet værkerne ikke 

umiddelbart skulle finde de nødvendige økonomiske resurser til omlægningen af 

forsyningsnettet, men i stedet for kunne pålægge forbrugerne disse omkostninger. 

Overordnet set er der således tale om omstruktureringer af primært lavspændingsdelen, der 

berører den del af de private forbrugere, der stadigvæk benytter jævnstrøm og har 

jævnstrømsbaserede installationer. Det gøres dog klart fra 1952, at omlægningen fra 

jævnstrøm til vekselstrøm ses som en nødvendighed for forsat ekspansion i 

elektricitetsbranchen og at dette rent lovgivningsmæssigt billiges. Eller sagt med andre ord så 

søger det øvrige samfund ikke at hindre udviklingen af omlægningen til vekselstrøm, hvis der 

ses på det lovgivningsmæssige. Omlægningen finder dog ikke sted uden, at der opstår 

uenigheder vedrørende fordelingen af de økonomiske omkostninger en sådan omlægning 

indebærer, men dette har kun ringe effekt på udfaldet. Ufaldet bliver med tiden en omlægning 

af forsyningsstrukturen til udelukkende at foregå ved hjælp af vekselstrøm. Der tages således 

udgangspunkt i en teknisk funderet løsningsmodel og ikke i en samfundsdikteret løsning, der 

kunne fastholde elektricitetsbranchen i en uholdbar situation. 

59


6. Apparatimplementeringen 

Apparater til forbrugerne og apparatimplementeringen er et meget bredt favnende udtryk for 

de mange muligheder elektriciteten medførte. Derfor vil det være uhensigtsmæssigt at 

generalisere på dette område. I stedet for kunne der med fordel konkretiseres ud fra enkelte 

apparater eller elektriske enheder, der har haft stor betydning i perioden fra 1945-1975. De 

konkrete apparater eller produktgrupper, som i det efterfølgende skal danne udgangspunkt for 

denne del af analysen, er af to forskellige typer. Den ene type er tids- og arbejdsbesparende 

produkter, der mere konkret tæller væsentlige forbedringer indenfor opbevaring af fødevarer 

via køle-fryseanordninger og vask via elektriske vaskemaskiner. Den anden type tæller 

underholdningsmediet, fjernsynet, der specielt i 1960’erne og 1970’erne kommer til at spille 

en væsentlig rolle i danskernes hverdag. Det skal påpeges, at denne undersøgelse primært har 

til hensigt at undersøge produkterne ud fra en række afgrænsede punkter (salg, reklame og 

påvirkning af hverdagen). 

6.1. Introduktionen af produkter i husholdningen 

De elektriske apparaters indmarch i de danske husholdninger var allerede igangværende før 

Anden Verdenskrig, men det var hovedsageligt mindre elektriske apparater, som strygejern og 

støvsugere. Disse apparater havde allerede givet en tids- og arbejdsbesparelse for specielt 

husmoderen, der traditionelt stod for rengøring, tøjvask og madlavning. Det var dog ikke alle 

områder, hvor elektrificeringen og el-apparaterne havde vundet indpas, eksempelvis 

tøjvask. 178 En ganske arbejdstung opgave, der kunne effektiviseres betydeligt ved indførelsen 

af elektriske vaskemaskiner. 

6.1.1. Vaskemaskiner i private hjem 

Vaskemaskiner var dyre specielt i starten af 1950’erne, hvorved dette produkt var forbeholdt 

de velstillede. 179 En mulighed for at gøre disse apparater tilgængelige for en større del af 

befolkningen var ved at inddrage elektricitetsværkerne eller elektricitetsselskaberne. Salg af 

el-apparater var i 1953 allerede et interesseområde for elektricitetsselskaberne, men en mere 

178 Der er her tale om tiden indtil 1953, hvor denne del af analysen tager sin begyndelse. Vaskemaskinen blev 

introduceret til det danske marked i 1922, og fuldautomatiske vaskemaskiner blev introduceret i 1955. Olesen s. 

302. Der er dog i stort omfang tale om store enheder til eksempelvis sygehuse. 

179 Eksempelvis var Ferm vaskemaskiner dyre. Priser på 2485 kr. Prisen her er fra 1960, hvilket giver et billede 

af at der var tale om et dyrt apparat. Dansk producerede Ferm-vaskemaskiner (A/S Ulstrup Maskinfabrik/Ferms 

første vaskemaskine produceret i 1938) bliver ofte eksponeret til forbrugerne. Wistoft Elektricitetens 

Aarhundrede bind 2 s. 127, ELRA ved sommerens dyrskuer s. 327 og Olesen s. 42 

60


generel tilgang til salg af flere elektricitetsapparater manglede, herunder eksempelvis 

vaskemaskiner. Fordelen ved at inddrage elektricitetsselskaberne var, at de el-apparater, der 

blev solgt af elektricitetsselskaberne blev afsat via lempelige salgsbetingelser. Eksempelvis 

gjorde afdrags- og lånemuligheder, samt demonstrationsforløb over for kunderne, disse varer 

mere attraktive. 180 De lempelige salgsbetingelser kunne selvfølgelig også finde sted i et privat 

firma, der solgte elektriske apparater, men elektricitetsselskaberne var et oplagt valg til at 

praktisere sådanne fleksible salgsbestemmelser, samt demonstrere produkternes 

anvendelighed. 181 

Ét konkret eksempel på denne debat omkring elektricitetsselskabernes inddragelse i 

formidling og salg af elektriske apparater fandt sted i 1953. På baggrund af et foredrag afholdt 

i Danske Elværkers Forening fremlagde Osmund Hansen fra NESA 182 , over for foreningens 

medlemmer, tal og argumenter for en udvidelse af elektricitetsselskabernes interesseområde. 

Argumentationen fra Osmund Hansens side blev funderet i de gode erfaringer NESA havde 

med salg og demonstration af nye elektriske produkter. Det blev påpeget fra de 

tilstedeværendes 183 side, at gode lånemuligheder og effektiv oplysning om de elektriske 

produkters anvendelighed ikke alene kunne skabe et større salg af apparater. Endvidere at 

grundlaget for en sådan udvidelse af interesseområdet ikke kunne funderes på baggrund af 

udviklingen i NESA’s område. 184 Osmund Hansens statistiske materiale omkring salg af 

elektriske apparater stammede netop fra NESA, der havde fordel i et stort og økonomisk 

velstillet forbrugergrundlag, der var i stand til at købe disse produkter. Dertil kom, at 

elektricitetsnettet i NESA’s område var veludbygget og i stand til at håndtere den 

forbrugsstigning disse apparater måtte afstedkomme. Ikke alle områder i Danmark kunne 

efterkomme samme forbrugsstigning. Den noget afvisende holdning til Osmund Hansens 

argumentation i 1953, kan forklares med den konsensus, der tre år forinden ved stiftelsen af 

ELRA 185 havde været omkring elektricitetsværkernes stilling til forbrugsudviklingen. Der var 

stor enighed om, at medlemmerne ikke måtte opfordre til mere forbrug. Det blev besluttet, 

180 Hansen Elektriciteten i husholdningen s. 337 

181 Afdragsordninger og andre fleksible betalingsordninger anvendes eksempelvis ved omlægningen fra jævn til 

vekselstrøm. 

182 Sjællandsk elektricitetsselskab. 

183 Modargumentationen mod Osmund Hansen findes under den efterfølgende debat. Det er primært A. Halls 

udlægning, der her danner grundlag. Hansen Elektriciteten i husholdningen s. 339 

184 Hansen Elektriciteten i husholdningen s. 335 

185 ELRA (Elektricitetens Rationelle Anvendelse). Konsensus blandt ELRA’s medlemmer som talte Danske 

Elværkers Forening, 3 elektroinstallatørforeningssammenslutninger (elektroinstallatørforeningerne: Provinsen, 

København og Protektor). Hovedformålet med ELRA var at udbrede kendskabet til el. Wistoft Elektricitetens 

Aarhundrede bind 2 s. 115 

61


idet forsynings- og produktionskapaciteten flere steder ikke kunne håndtere en yderligere 

stigning i forbruget. Et andet bud på den afvisende holdning findes i konsekvenserne af, at 

elværkerne og elselskabernes udvidede deres forretningsområde. Dette kunne give en række 

negative konsekvenser for de virksomheder, der i 1950’erne solgte eller ydede service og salg 

på forbrugerbaserede produkter, eksempelvis elektroinstallatørerne. Forholdet blev af 

Osmund Hansen foreslået afhjulpet ved, at elværkerne ydede installatørerne en 

tilslutningsprovision, som stod i forhold til den bruttoavance, de havde fra producenterne af 

apparaterne. Dette praktiserede NESA allerede i starten af 1950érne. 

Debatten omkring hvorvidt elværkerne skulle maksimere salget af elektriske apparater, kan 

fra et overordnet synspunkt ses som værende uinteressant, idet elektriske apparater i 

1950’erne og 1960’erne i stort omfang invaderede danske hjem. Det kan dog formodes, at den 

tilbageholdenhed der fremstilles ovenfor, har haft indvirkning på salget af elektriske 

apparater. I praksis kan det dog diskuteres, hvor reel konsensusen var om ikke at opfordre til 

øget forbrug. Konsensusen om ikke at opfordre til større forbrug var fremkommet under 

oprettelsen af ELRA, der på den ene side skulle forklare forbrugerne, hvordan de anvendte 

elektricitet rationelt, og på den anden side skulle skabe en større udbredelse af elektriciteten. 

Derfor blev tilbageholdenheden også kun et kortvarigt fænomen. Det ses eksempelvis af, at 

ELRA hurtigt begyndte at drage landet rundt med udstillinger af elektriske apparater. 

Udstillingerne var tilmed populære blandt forbrugerne 186 , og da man eksempelvis i 1957 

åbnede den første store elektricitetsudstilling i København siden 1930 kom besøgstallet 

hurtigt op over 130.000. 187 Derfor må det også formodes, at kendskabet til nye produkter via 

disse udstillinger blev væsentligt forbedrede. Dette må have medvirket til et større forbrug og 

dermed et brud med tidligere tiders tilbageholdenhed. 

Større elektriske produkter forblev ganske omkostningstunge for den enkelte forbruger. 

Specielt vaskemaskiner, der først rigtigt kom ind i de private hjem i 1960’erne. 188 Derfor var 

gode lånemuligheder og salg via elektricitetsselskaberne ikke nok til at nå den brede 

befolkning. Økonomisk bekostelige produkter indbyder til kollektive tiltag eller lejeforhold, 

der således kan bringe produkterne ud til en større del af den danske befolkning. Netop 

186 ELRA ved sommerens dyrskuer s. 326 

187 Foreningen ELRA 10 år s. 93 

188 I 1961 er der ca. 200.000 der har egen vaskemaskine Foreningen ELRA 10 år s. 93 

62


sådanne initiativer blev igangsat i 1950’erne med vaskemaskiner. De såkaldte vaskekredse 189 

blev oprettet til at imødekomme behovet for at dele udgifterne. Vaskekredsene bestod af 5-7 

familier, der gik sammen om at anskaffe sig en vaskemaskine. Disse kollektive vaskekredse 

var anlagt efter samme princip som fællesfrysehusene, idet der var tale om små 

”andelsselskaber”, som familierne indtegnede sig i. 190 Et sådan kollektivt system kunne set ud 

fra et nutidigt synspunkt være vanskeligt at få til at fungere men 1950’ernes ”vaskemønstre” 

var ganske anderledes end den moderne husstands. Det var almindeligt med en månedlig 

vaskedag, hvorved det var nemt at løse de logistiske problemer. Introduktionen af det 

kollektive system forbedrede mulighederne for mindrebemidlede forbrugere, men 

vaskekredsene blev også komplimenterede af udlejning. Dette fænomen var specielt udbredt i 

byerne, hvor mange handelsdrivende søgte at skabe en ekstra indtægt ved at udleje 

vaskemaskiner. 

6.1.2. Køle- og fryseskabe 

Andre produkter, som også fandt vej til de danske husholdninger, var køle- og fryseskabe. 

Selvom køle - og fryseskabe var tilgængelige før Anden Verdenskrig, fandtes de ikke i mange 

danske husstande. 191 Gennembruddet for køleskabet, som blev den første 

nedkølningsanordning danskerne tog til sig, kom i 1953 med det dansk producerede 

Folkekøleskab. Folkekøleskabet var produceret af ATLAS og kunne med sine godt 65 liter 

klare det normale ”husstandsbehov” uden at fremstå som et luksusprodukt. Folkekøleskabet 

kunne i stort omfang erstatte de mange isskabe eller iskasser, der var i mange husholdninger. 

De nye køleskabe udgjorde som vaskemaskinerne også en økonomisk meromkostning typisk i 

omegnen af 2000 kr. for et kompressorskab og 900 kr. for et absorptionsskab. 

Absorptionsskabet var noget billigere end kompressorskabet, men til gengæld dyrere i drift. 

Omkostningerne kunne som med vaskemaskinerne afdrages via en såkaldt ATLAS-konto, der 

med dets nye navn måske kunne få flere kunder til at investere i nyt køleskab. 

Køleskabsproducenten ATLAS fik hurtigt konkurrence af andre danske og udenlandske 

producenter som eksempelvis Gram, der også så fordelen i at tilbyde små og økonomiske 

køleskabe. De små køleenheder var forholdsvis ”nye” i den forstand, at producenterne (Gram 

og ATLAS) i stort omfang havde produceret enheder til store husholdninger eller forretninger, 

der havde brug for stor kølekapacitet. Potentialet for små enheder må dog have stået ganske 

189 Olesen s. 45 


191 95 % af den danske befolkning var uden elektrisk køleskab umiddelbart efter Anden Verdenskrig. Iskasser og 

isskabe samt hyppige turer til den lokale købmand var almindeligt. 

63


klart, idet de danske virksomheder blot skulle skele til det amerikanske marked. 192 Det 

amerikanske marked fremviste et stort salg til private forbrugere i årene efter Anden 

Verdenskrig. I perioden fra 1949-1953 blev der eksempelvis solgt godt 338 mil. elektriske 

enheder, hvoraf 67 mil. var såkaldte store brugsgenstande, som køleskabe 193 , komfurer og 

vandvarmere. Det til trods for, at markedet for specielt de mindre elektriske apparater, 

tilsyneladende var mættet. 194 Det eneste, der på daværende tidspunkt syntes at kunne dæmpe 

efterspørgselen, var en økonomisk nedgang, der bragte forbrugerne i en situation, hvor de 

ikke havde råd til at købe nye produkter. En økonomisk nedgang var der ikke tale om for det 

danske marked, så de amerikanske forhold blev delvist til virkelighed i Danmark. 195 Således 

havde godt 87 % af alle danske hjem i 1968 et køleskab. 196 

Fryseskabe og hjemmefrysere kom ikke ind i de danske hjem sammen med køleskabene. 197 

Dette var der flere grunde til. For det første var fællesfrysehusene på landet meget populære, 

hvorved denne del af de danske husstande ikke så store fordele ved en privat fryser. For det 

andet var udbuddet af frostvarer, der kunne købes, ikke særligt stort. For det tredje indebar en 

fryser ikke i samme grad som køleskabet en tidsbesparelse, idet fryseren i de fleste tilfælde 

skulle fyldes med egne forarbejdede produkter, pga. det sparsomme frostvareudvalg. 198 Det 

sparsomme frostvareudvalg skyldtes hovedsageligt et manglende produktions- og 

distributionssystem samt overordnede retningslinjer for frostvareområdet. Efter 1961 kom der 

mere fokus på området. Specielt i 1965, hvor en ministeriel bekendtgørelse gav 

kolonialkøbmændene lov til at sælge frostvarer. Alligevel var det sparsomt med forbrugernes 

interesse. Det beror muligvis på frysernes potentiale. Potentialet lå først og fremmest i 

muligheden for langtidsopbevaring af varer og den økonomiske gevinst dette fordrede. Derfor 

så de danske husholdninger først for alvor fryserens potentiale i 1970’erne, hvor den 

økonomiske situation vendte. Frostvarerne var nemlig billigere end varerne på køl og kunne 

derfor sparre husholdningsbudgettet for en del udgifter. Noget som ganske givet blev hjulpet 

på vej af supermarkedernes frostvaretilbud. 

192 J. Henriksen gør eksempelvis i 1954 opmærksom på forholdende i USA. Henriksen s. 406 

193 Mætningsforholdet i USA 1950: Køleskabe 79 %. Gullev s. 227 

194 Henriksen s. 407 

195 Dog vinder den økonomiske fremgang først for alvor frem i perioden efter 1958 Christoffersen s. 7 og s. 12 

196 Tallet stammer fra en markedsanalyse foretaget for ELRA af Gallup i 1968. repræsentativt udsnit. 4500 

respondenter. Elektrificeringen af hjemmene s. 192 

197 Eksempelvis havde kun 20 % af alle husstande egen dybfryser i 1968. Elektrificeringen af hjemmene s. 192 


64


På trods af at den private fryser kun var at finde i få hjem frem til starten af 1970’erne stiftede 

mange danske alligevel bekendtskab med mulighederne for opbevaring af varer på frost via 

frysehuse og fællesfrysere. 199 Frostopbevaringen overflødiggjorde eller erstattede en række 

konserveringsmetoder eksempelvis nedsaltningen, henkogningen og syltningen. Ændringerne 

i konserveringsmetoderne muliggjorde at man kunne opbevarer madvarerne uden at tilsætte 

konserveringsmidler i form af sukker og salt, hvilket igen betød at der kunne sparers på disse 

produkter. Fryseren var således en ny måde at konservere madvarer på men dette 

nødvendiggjorde også et oplysningsarbejde omkring hvordan madvarerne skulle håndteres 

samt undersøgelser, der kunne belyse den korrekte brug af fryseren. Oplysningsarbejdet blev 

mange steder varetaget af konsulenter fra husmoderforeninger mens Statens Husholdningsråd 

søsatte en række undersøgelse omkring opbevaring og indpakning af madvarer. 200 

Undersøgelserne viste eksempelvis at -18 °C var den ideelle temperatur til opbevaring af 

frostvarer samt at en grundig indpakning af frostvarerne var at foretrække. 201 Disse tiltag har 

givet vis været medvirkende til at fremme kendskabet til fryseren og dens 

anvendelsesmuligheder men det var, som før antydet, vanskeligt at får fryseren ind i de 

danske hjem. Vanskelighederne var ikke kun forbundet med at forbrugerne ikke så fordele 

ved fryseren men også ved den simple grund, at der ikke var plads til den. I de ældre boliger, 

der ikke var tiltænkt til frysere eller andre af de mange elektriske produkter, ville installation 

af de pladskrævende nye elektriske apparater kræve en større modernisering. I de nye 

byggeriger var der også problemer, idet både de populære etplanshuse uden kælder som der 

blev opført mange af i 1960’erne og nye lejeligheder ofte ikke var opført, så de havde plads til 

de nye elektriske apparater. 202 Dette skyldtes flere faktorer men ofte var det en økonomisk 

overvejelse. Ved at fravælge at fremtidssikre boligen kunne byggeomkostningerne 

nedbringes. Det kunne formodes, at denne tilbageholdenhed med hensyn til at bygge 

fremtidssikret var mest udbredt i 1950’erne 203 og starten af 1960’erne, idet pladskrævende 

produkter, som eksempelvis frysere, ikke var så udbredt og dermed ikke en integreret del af 

projekteringen af nye bygninger. Det er imidlertid ikke korrekt, da debatten omkring 

199 Der gøres opmærksom på at frysehusene specielt i 1960’erne var populære og derved var der et betydeligt 

antal husstande der ikke havde egen fryser men adgang til fryser. 

200 Mandrup s. 3 

201 Derved undgik man afsmag og vægttab. Wistoft Elektricitetens Aarhundrede bind 2 s. 125 

202 Store byggeaktivitet fra slutningen af 1950’erne. Christoffersen s. 80-81 

203 Fremtidssikring af boligen berører ikke kun pladsen men også elinstallationerne. Diskuteres eksempelvis i 

Elinstallationer i boligbyggeri og i Elnyt der i 1965 udkom med artiklen Fremtidssikre – eller lade stå til? 

Elinstallationer i boligbyggeri s. 487 og Larsen s. 3 

65


fremtidssikringen af boligen også versere i slutningen af 1960’erne. 204 Hvilket må betyde at 

pladsproblemerne var et mere generelt problem, der ikke umilddelbart blev løst. 205 

6.1.3. Reklame til den danske husmor 

Grundlaget for danskernes interesse for elektriske apparater kan ikke alene tilskrives de 

økonomiske ressourcer, der blev frigivet i perioden. Det økonomiske råderum, der kom under 

opsvinget specielt i 1960’erne, var medvirkende til, at der kunne rekvireres nye produkter, 

men de nye produkters anvendelighed skulle også komme til kendskab for forbrugerne. Hertil 

gjorde i særdeleshed producenterne og forhandlerne en indsats. Den reklamemæssige indsats 

var i stort omfang rettet mod produkternes tids- og arbejdsbesparende elementer, når det kom 

til de elektriske husholdningsprodukter. Slogans som ELRA’s: ”Vask uden tårer” 206 og ”Ej 

blot til lys” 207 dannede grundlag for den mere overordnede fremstilling af produkternes 

implementering i den daglige husholdning, mens datidens skuespillere og offentlige 

personligheder ofte indgik i salgsfremstød af produkterne. Mange af de elektriske apparater 

var primært henvendt til en bestemt del af den danske befolkning og her tænkes der 

eksempelvis på husmoderen, der stod for den daglige rengøring og tøjvask. Dette betød også, 

at reklamerne i stort omfang var rettet mod denne del af befolkningen. Derfor blev der indgået 

samarbejde med husmoderforeninger samt uddannet køkkenkonsulenter, der kunne tale 

direkte til forbrugersegmentet. 208 

Ét af de steder, hvor producenter og distributører søgte at komme i kontakt med deres 

forbrugersegment, var i ELRA’s Elnyt, der fra 1954 udkom som tidsskrift. Tidsskriftet blev 

hurtig en stor succes, ikke mindst fordi det var gratis. 209 Det kunne med sine godt 15 sider 

både fortælle om elektricitetens anvendelighed i form af artikler og annoncer. Annoncerne 

fyldte ca. 5 sider, mens de resterende sider var artikler omkring elektriske komfurer, 

204 Gullev s. 227 

205 Ikke alene i Danmark var der fokus på fremtidssikring. Flere steder i Europa blev der i slutningen af 

1960’erne fremført kampagner for fremtidssikringen. Gullev s. 226 

206 Ny ELRA-film: >>Vask uden tårer


køleskabe, vaskemaskiner m.m. Artiklerne var udfærdiget af eksperter på området indenfor 

elektriske apparater i husholdningen, men der indgik også en række besøgsartikler, hvor 

almindelige husmødre fortalte om deres erfaringer med elektriske produkter. 210 Herved skabte 

artiklerne et varieret udtryk eller måske snarere, så søgte artiklerne at fremstille et billede af 

elektricitetens fortræffeligheder. Dette vidner eksempelvis den indledende artikel i Elnyts 

første blad om. Under overskriften ”Hvor husmoders slavelænker er faldet” kommenterer to 

sønderjyske husmødre deres forhold til elektriske apparater med følgende sætning: 

”Jeg ved slet ikke, hvordan jeg skulle kunne klare køkkenarbejdet uden elektrificeringen. 

Jeg tør nok sige, at det halve arbejde er sparet, og køkkenet er aldrig snavset mere.” 211 

Udtalelsen glorificerer selvfølgelig de elektriske apparater og påminder forbrugerne om de 

tids- og arbejdsbesparende elementer men den indikerer også at produkterne blev søgt gjort 

uundværlige for husmoderen. Uden elektriske apparater fik hun ikke tid til familien og sine 

interesser. Uden elektricitet var hun en ”slave” i sit eget køkken. Denne vinkel blev 

udgangspunktet for 1950érnes glorificering af elektriske apparater og livsnødvendigheden i 

at anskaffe sig et væld af husholdningsprodukter, i hvert fald hvis det stod til Elnyt. Det kunne 

tænkes, at en så bombastisk reklamestrategi ville anfægte troværdigheden af Elnyt, og at 

potentielle kunder vil afskrive tidsskriftet som værende usagligt. Det er imidlertid ikke 

korrekt, idet læserne anså Elnyt for at være en vigtig informationskilde i forhold til elektriske 

apparater og deres anvendelighed. Dette vidner undersøgelser foretaget i 1956 og 1963 om. 

Ca. 50 % af de adspurgte læsere fandt i 1963, at Elnyts informationer var mere anvendelige, 

end dem de kunne rekvirere gennem andre blade. Samtidigt læste godt 72 % af husstandene 

tidsskriftet 212 og set i lyset af, at der var tale om et gratis tidsskrift, må det være ganske pænt. 

Derudover var redaktionen på Elnyt sammensat af medlemmer fra ELRA, Statens 

Husholdningsråd og Forbrugerrådet, hvilket må have medvirket til, at forbrugerne kunne se 

dette tidsskrift som mere end blot reklame. 213 Undersøgelsen fremkom også med et andet og 

for de annoncerendes vedkommende mere interessant udfald, nemlig at mellem 57 % og 68 % 

210 Olesen s. 290 

211 Olesen s. 219 Citatet er oprindeligt fra en artikel i Elnyt (1956): ”Hvor husmoders slavelænker er faldet” 

212 Iversen s. 323 og Olesen s. 290 

213 Olesen s. 290 

67


læste annoncerne. 214 Dette må betyde, at bladet som helhed kunne anses for at være et ganske 

interessant sted at annoncere. 215 

Den reklamemæssige indsats søgte, specielt i starten af 1950’erne, også at gøre elektriske 

produkter som køleskabe, komfurer og vaskemaskiner til mere end blot et luksusprodukt. 

Proklamationen af at produkterne var uundværlige blev fulgt op af en økonomisk 

argumentation. Produkterne sparede både tid men også penge. Eksempelvis blev der 

argumenteret for, at et køleskab kunne spare husmoderen for hyppige indkøbsture, så der kun 

skulle handles, når der var tilbudsvarer at hente. Dette er blot et eksempel på den sparevinkel, 

der blev anlagt i forsøget på at få danskerne til at investere i flere elektriske produkter, 

herunder køleskabe. I mange tilfælde var selve navnet på det elektriske produkt søgt 

integreret, således at forbrugerne fik en følelse af, at der ikke var tale om et luksusprodukt. 216 

Navne som det føromtalte Folkekøleskab (fra ATLAS) eller Folkekomfur, blev hyppigt 

anvendt til at signalere at der var tale om et billigt og økonomisk produkt. Denne økonomiske 

vinkel, skyldtes hovedsagelig, at der fra politisk side i 1950’erne blev opfordret til 

tilbageholdenhed. Tilbageholdenheden lå både i opfordringer til fællesdrift i stedet for private 

apparater og i en luksusbeskatning af produkterne. Den politiske modvilje blev dog op 

igennem 1950’erne søgt modargumenteret via eksempelvis artikler i Elnyt. 

1950’ernes hjemmegående ”husmoderideal” blev i 1960’erne skiftet ud med en husmoder, der 

var udearbejdende. Dette gjorde de tids- og arbejdsbesparende apparater mere uundværlige. 

Med en udearbejdende husmoder var der ikke megen tid til husligt arbejde. 217 Nu kunne man 

foranlediges til at tro, at kønsrollemønstret blev sprængt, så arbejdsbyrden og de huslige 

pligter blev delt mere ligeligt. Det var imidlertid ikke tilfældet, idet de faste normer for 

familien vedblev med, at danne grundlag for langt hovedparten af de danske familier. Derfor 

ser man ikke umiddelbart en ændring i den reklamemæssige tilgang. Forbrugersegmentet for 

husholdningsprodukter forblev det samme. 218 Dette ses eksempelvis ved, at det stadigvæk var 

husmoderen, reklamerne henvendte sig til i Elnyt, dog med den tilføjelse at der i høj grad blev 

214 Iversen s. 234 

215 Olesen s. 290 

216 Olsen s. 291 

217 Moes s. 3 

218 Det skal påpeges, at Elnyt læses af et bredt udsnit af den danske befolkning. Det må dog formodes, at arbejdsog 

familietemaet må være rettet mod husmoderen. Hansen >>Elnyt


taget udgangspunkt i et arbejdsog familietema. 219 Elnyts artikler søgte med andre ord at 

afklare, forholdet mellem arbejde og huslige pligter ved at argumentere for flere elektriske 

produkter. Herved kunne husmoderen klare både et arbejde og de huslige opgaver. 

6.2. Introduktionen af underholdningsmediet (TV) i danske hjem 

Nye elektriske apparater til danske hjem betød ikke udelukkende tids- og arbejdsbesparelser 

men bød også på nye muligheder for underholdning. Ét af disse underholdningsapparater var 

fjernsynet, som specielt op gennem 1960’erne begyndte at lægge beslag på en stor del af 

danskernes fritid. I starten var der ikke tale om mange timers dagligt TV, men i de aftentimer 

hvor, der blev sendt danske TV-udsendelser, fulgte en stor del af danskerne troligt med. 

Introduktionen af fjernsynet i danske hjem bør således også have en plads i en undersøgelse 

som denne, ikke alene på baggrund af de mange som fulgte med, men også fordi dette apparat 

fik en stor betydning for danskerens hverdag. 

TV-apparatimplementeringsperioden bliver kort i modsætning til eksempelvis frysere og 

vaskemaskiner. Introduktionsperioden kan generelt afgrænses til at finde sted fra begyndelsen 

af 1950’erne til midten af 1960’erne. 220 I perioden fra 1952 til 1964 anskaffede ca. 70 % af de 

danske familier et TV-apparat. Specielt i årene 1959, 1960 og 1961 bliver der solgt mange 

apparater. Salget androg i denne årrække henholdsvis 150.000, 210.000 og 190.000 stk., 221 

hvilket overgik radiobranchens forventninger. Denne massive invasion af apparater må 

påvirke danskernes hverdag på en række punkter, som kan være interessant at se nærmere på; 

men da det vil være for omfangsfuldt at undersøge alle aspekter af TV-mediets påvirkning, vil 

det være nødvendigt med en afgrænsning. Undersøgelser omkring TVapparatimplementeringen 

kan med fordel koncentreres omkring en meget kort tidsperiode, 

eller som her et specifikt årstal. Til en specifik undersøgelse af denne karakter er det 

nødvendigt at tage udgangspunkt i et årstal, hvor udbredelsen af TV-apparaterne er 

forholdsvist stort. Den store udbredelse sikrer at påvirkningen af apparatets integration i 

hverdagen er tilstedeværende for store dele af den danske befolkning. Samtidig vil det være 

219 Elnyt bevarer sin position hos læserne som en vigtig informationskilde. Dette fastslår læseranalysen fra 1968. 

Hansen >>Elnyt


hensigtsmæssigt at vælge et fokusår, der tidsmæssigt befinder sig indenfor de første år af TVapparatimplementeringen. 

Da TV-mediets indvirkning på danskernes hverdag i stort omfang 

baserer sig på respondenters besvarelser af, hvad de foretog sig før og efter, at de fik fjernsyn, 

bør der tidsmæssigt være så kort en afstand som mulig mellem besvarelsen og introduktionen 

af TV-mediet. Herved må det formodes at der kan skabes et mere nuanceret billede af 

påvirkningerne. 1964 er et oplagt fokusår for en sådan undersøgelse. Året ligger indenfor 

apparatimplementeringsperioden, og der er som anført ovenfor en forholdsvis stor 

dækningsgrad. 222 

Det første af interesse for introduktionen af TV-apparater er hvem, der har adgang til TV’et 

og hvem, der benytter TV-apparatet? Fra undersøgelser foretaget i 1964 fremgår det, at de 

grupper af befolkningen, hvor TV-apparatet har fundet størst udbredelse, er mandlige faglærte 

arbejdere. 223 Gruppen figurerer dog ikke med det største forbrug af TV-mediet. På trods af at 

langt de fleste (78,8 %) med TV også dagligt så på det, er det kvinderne, der tegner sig for 

den største andel af TV-forbruget. 224 TV-forbruget er endvidere ikke jævnt fordel over alder 

og uddannelse (som vist på Tabel 1). 

Tabel 1: Andelen af personer med TV, der ser meget eller lidt TV indenfor køn og 

aldersgruppe samt uddannelsesniveau. 225 

Personer 

der ser 

lidt TV 

15-19 

År 

20-29 

År 

30-39 

År 

40-49 

år 

50-59 

år 

60-69 

År 

70-79 

år 

Mænd 29,6 % 14,1 % 16,4 % 8,8 % 13,2 % 13,2 % 6,4 % - 

Kvinder 34,7 % 11,7 % 8,8 % 8,7 % 5,3 % 4,5 % 8,0 % - 

Over 

80 år 

Personer 

der ser 

meget 

TV 

Mænd 

Kvinder 

7,5 % 

10,0 % 

10,7 % 

17,7 % 

11,8 % 

16,9 % 

19,6 % 

20,8 % 

21,8 % 

28,4 % 

25,4 % 

36,6 % 

27,1 % 

32,0 % 

47,3 % 

55,5 % 

Almindelig 

folkeskole 

Mellemskolen/ 

realeksamen 

Studenter/præliminær 

eksamen 

Skolesøgende 

Personer der ser 

lidt TV 10,0 % 17,6 % 17,7 % 31,7 % 12,2 % 

Personer der ser 

meget TV 22,8 % 14,4 % 5,0 % 8,7 % 20,4 % 

I alt 

222 For året 1964 foreligger der desuden statistisk materiale omkring apparatets indflydelse på danskernes 

hverdag. De statistiske undersøgelser er publiceret af Socialforskningsinstituttet. 

223 Kühl s. 112-113 

224 Kühl s. 128 

225 Tabel 1 er bearbejdet ud fra tabel 7.18 og 7.19. Kühl s. 139-140. Gruppen: Personer der ser meget TV udgør 

de respondenter, der dagligt ser over 2 timers TV. Gruppen: Personer der ser lidt TV, udgør de som ser 0 timer 

om dagen og de der ser 0-1 timer om dagen, samt har opgivet, at de kun sjældent ser dansk fjernsyn. De to 

grupper dækker således ikke hele respondentgruppen. Udeladelsen af dele af respondentgruppen er fortaget, idet 

det statistiske materiale ikke opgiver alle grupperne. 

70


Af tabel 1 ses det, at alderen spiller en væsentlig rolle for TV-forbruget. Der ses en klar 

overvægt af ældre, der bruger fjernsynet. Specielt den gruppe, der ser meget fjernsyn. 226 Dette 

gælder både for mænd og kvinder. Alderssammenhængen er dog ikke signifikant for den 

gruppe af mænd, der ser lidt fjernsyn. Således ses der ikke en generel nedgang med alderen i 

andelen af mænd, som ser lidt TV med undtagelse af aldersgruppe 40-49 år. 227 I forhold til 

skolegang ses der endvidere en klar tendens til, at de højtuddannede ikke ser så meget 

fjernsyn. Specielt personer med studentereksamen er lavt repræsenteret i gruppen, der ser 

meget TV. Sammenfattende vil det altså sige, at den typiske TV-seer i 1964 er en ældre 

kvinde med en kort uddannelse. 

Ét er hvilken del af den danske befolkning, der ser fjernsyn dagligt, noget andet er, hvordan 

dette medium påvirkede dagligdagen? Da det at se TV må anses for at være en aktivitet, der 

udøves i danskernes fritid, er det interessant at se på, hvilke andre fritidsaktiviteter fjernsynet 

påvirkede. Specielt tidsforbruget må formodes at influere på andre fritidsaktiviteter for, som 

undersøgelsen fortaget i 1964 også viste, kunne forbruget af TV-mediet ikke dækkes af de ret 

beskedne arbejdstidsnedsættelser, der var givet i perioden. Det skal dog påpeges, at de 

arbejdsbesparelser, som fandt sted ved indførelsen af eksempelvis tidsbesparende 

husholdningsprodukter, kunne havde frigivet tid til at se fjernsyn. Ikke desto mindre spiller 

den til rådighed værende fritid en væsentlig rolle for hvor meget TV der ses. Der findes en 

klar sammenhæng mellem den mængde fritid den enkelte har til rådighed og den tid, der 

bruges foran fjernsynet. Det må erindres, at mange af dem der ser meget TV, også er ældre 

personer, som ofte ikke er erhvervsaktive. 228 Antagelsen omkring, hvorvidt TV-mediet 

influerede på andre fritidsinteresser, bliver imidlertid klarlagt i 1964, idet der bliver foretaget 

en undersøgelse af hvilket områder fjernsynsseerne tidligere havde brugt tid på. 

226 En tilføjelse til tabel 1 kan være at ca. 23 % af alle kvinder ser meget fjernsyn mod 18 % af alle mænd. 

227 En mindre gruppe af folk, der har et ”mellemforbrug”, er forklaringen på dette. 

228 En del af respondenterne i undersøgelsen fra 1964, der opgiver, at de ser meget TV, angiver også ”at de har 

fri hele dagen”. Kühl s. 141 

71


Tabel 2: Fritidsaktiviteter respondenterne tidligere brugte tid på. 229 

Fritidsaktiviteter % af de adspurgte Fritidsaktiviteter % af de adspurgte 

Radio 19,3 Foreningsliv 0,9 

Læsning 20,5 Aftenkursus 0,9 

Biograf og teater 4,2 Andet 14,6 

Familiesamvær 9,1 Ved ikke/intet særligt 4,4 

Selskabelighed 2,2 Uoplyst 1,8 

Foredrag 0,1 Ser ikke TV 22 

Af tabellen fremgår det, at specielt fritidsinteresser, som normalt foregår i hjemmet (læsning 

og radiolytning), er blevet fravalgt til fordel for TV’et, mens det i mindre grad er gået ud over 

fritidsaktiviteterne, der foregår udenfor hjemmet (foreningsliv m.m.). 230 Dog placerer biografog 

teaterture sig som et af de områder, der fravælges. 231 En mulighed for at forklare disse 

forhold ligger i aktiviteternes ensartethed. Både radio og TV kan eksempelvis levere 

oplysningsprogrammer af samme karakter. Derfor er det forventeligt, at radioen fravælges. 

Eksempelvis vil et nyt oplysnings- og underholdningsmedium, som fjernsynet, ofte få stor 

opmærksom alene pga. dets ”nyhedsværdi”. TV-mediet kræver dog, at seeren i hovedreglen 

ikke foretager sig andet under programafviklingen, mens radiomediet i større grad giver 

lytteren frihed til at foretage sig andre ting. 232 Derfor må det ikke konkluderes, at skiftet fra 

radiolytning over til TV har været uden påvirkning af hverdagen. Det meget 

opmærksomhedskrævende element i mediets form kan være med til at ændre familiernes 

interaktion. Eksempelvis er 25 % af de adspurgte betænkelige ved TV-mediets indflydelse på 

familielivet. Grundlaget for betænkelighederne ligger hovedsageligt i fjernsynets invaderede 

og krævende karakter, der dagligt ligger beslag på seernes tid. 

Ved de eksterne fritidsaktiviteter er der også en påvirkning at spore ved introduktionen af TVmediet. 

Eksempelvis nedprioriteres selskabelighed eller familie- og vennebesøg. 

Nedprioriteringen finder i særdeleshed sted for de personer, der ser meget fjernsyn, om end 

der på daværende tidspunkt kun blev sendt ganske få timers dagligt TV. 233 Mønstret gentager 

sig ved andre fritidsaktiviteter såsom biografture, sport, teaterbesøg og besøg på udstillinger. 

229 Kühl s. 134. Tabellen er udarbejdet ud fra et repræsentativt udsnit af den danske befolkning. 4.396 

respondenter. 

230 Det må selvfølgelig anerkendes, at læsning og radiolytning kan foretages andetsteds end i hjemmet. 

231 Samme tendens, til ikke at gå i biografen, ses ved introduktionen af videomaskinen. Se undersøgelsen fra 

1987. Fridberg s. 44. Dog blev der solgt 33 mil. biografbilletter i 1964. Fridberg s. 43 

232 TV-mediet kan grundet dets visuelle formåen fastholde seerne på en anden måde en radiomediet kan. 

233 Kühl s. 136 og s.143 Ca. 2 timer om aftenen samt enkelte programmer i dagtimerne. 

72


Her ses det, at et stort dagligt TV-forbrug også berører hyppigheden af denne slags ture. Det 

interessante ved disse fund er, at et stort TV-forbrug medvirker til færre eksterne 

fritidsaktiviteter. Dette betyder, at introduktionen af TV-apparaterne medvirker til at fastholde 

danskerne i deres hjem i modsætning til tidligere tiders eksterne aktiviteter. 234 TV-mediets 

position som dæmpende faktor for eksterne aktiviteter kan imidlertid kun tillægges de 

husstande eller personer, der har eget TV-apparat i 1964. For den del af befolkningen, der 

ikke har eget TV-apparat, gælder det at ca. hver tredje hyppigt ser fjernsyn hos naboer, 

bekendte, osv. Det betyder, at denne del i modsætning til det ovenfor anførte, bruger det at se 

TV som en ekstern fritidsaktivitet. 235 

Slutteligt vil det være oplagt at undersøge, hvad danskerne ser i fjernsynet. 

Nyhedsprogrammer har traditionelt mange seere. Cirka halvdelen, der har eget TV, følger 

med i nyhedsudsendelserne (TV-Aktuelt). 236 Dertil kommer, at mange også følger med i 

politiske udsendelser og sportsudsendelser. Den store interesse for nyhedsformidlende 

programmer må kunne berøre det andet store nyhedsformidlende medium, radioen. Fra 

undersøgelsen omkring hvilke andre fritidsinteresse eller aktiviteter, der fravælges, fremgår 

det, at radioen fravælges til fordel for fjernsynet. Det giver anledning til spekulationer 

omkring, hvorvidt fjernsynets programmer af samme type eller genre kan mindske interessen 

for tilsvarende radioprogrammer. Det kunne formodes, at stærkt TV-orienterede personer i 

højere grad vil fravælge radioavisen frem for nyhedsformidlende TV-programmer. Dette er 

imidlertid ikke korrekt, idet de stærk TV-interesserede lytter mere til radioens 

nyhedsudsendelser, end de, der kun i mindre grad benytter TV’et. Nyhedsudsendelserne i 

fjernsynet ser således ikke ud til at påvirke radionyhederne trods sammenfaldet i 

programudbuddet. 237 Forklaringen på den ringe afmatning fra radionyhederne kan forklares 

med, at de, der ser meget fjernsyn, også har stor interesse for nyhedsformidlende programmer. 

Det ses eksempelvis ud fra undersøgelsen, at TV-Aktuelt er mest populær blandt den ældre 

del af befolkningen, som anført tidligere, ser meget fjernsyn. 238 

234 Jensen Dansk Mediehistorie bind 2 s. 235 

235 Kühl s. 152 

236 Kühl s. 144 

237 TV-Aktuelt havde indtil midten af 1960’erne en form, der mindende om biografugerevyerne. Sammenfaldet 

mellem radio- og TV-programmerne kan derfor diskuteres. Der var dog tale om nyhedsformidling gennem 

´TV’et. Jensen Dansk Mediehistorie bind 2 s. 283 

238 Kühl s. 145 

73


Implementeringen af TV- apparaterne i danskernes hverdag kan i grove træk ses i henhold til 

en mere indadvendt livsstil. Dog er der ikke tale om en voldsom påvirkning af de 

fritidsaktiviteter, der foregår udenfor hjemmet. Størst indflydelse har TV-mediet på de 

aktiviteter, der allerede foregik i de private hjem (radiolytning, læsning osv.). TV-apparatets 

væsentligste påvirkning af hverdagen må således tilskrives det faktum, at danskerne fik en ny 

kilde til underholdning og information, der generelt set blev modtaget med interesse fra store 

dele af befolkningen. 

74


7. Konklusion 

Med etableringen af nye store centrale produktionsenheder specielt i slutningen af 1960’erne, 

blev det jysk-fynske produktionssystem mere rentabelt, og det blev muligt at producere 

elektricitet effektivt. Samtidig blev også distributionsnettet udvidet, så de store mængder af 

elektricitet kunne komme ud til de enkelte forbrugere. Kapacitetsudvidelserne var 

nødvendige, idet eksempelvis private efterspurgte mere elektricitet. Det private 

elektricitetsforbrug blev realiseret gennem et stigende antal elektriske husholdningsprodukter 

og underholdningsprodukter, som køleskabe, frysere, vaskemaskiner og fjernsyn. 

Produkternes indmarch i de danske hjem bevirkede ikke kun en stigning i elforbruget, men 

også en omlægning af danskernes hverdag. Både madvaner og fritidsvaner blev ændret som 

en konsekvens af de nye elektriske produkter. 

7.1. Elektrificeringen af Danmark 

Elektrificeringen af Danmark startede i det små og med det formål at skabe lys. Primært i 

byområderne blev der i perioden omkring år 1900 opført en række små private 

jævnstrømsværker, der fortrinsvis forsynede private forbrugere med elektricitet. De små 

privatejede elektricitetsværker blev mange steder komplimenteret af kommunale tiltag. På 

landet kom introduktionen af elektriciteten til at foregår via Dansk Vind Elektricitet. En af de 

mest betydningsfulde opgaver for Dansk Vind Elektricitet var uddannelsen af personel til 

installation af el-anlæg. Arbejdet kolliderede med Byværkernes interesser. Byværkerne så 

fordele i, at uddannelsen af fagfolk foregik i byerne, idet man herved kunne skole eleverne til 

den nye tids centraliseringsideer. Byværkernes hensigt blev i første omgang ikke realiseret, 

idet el-situationen på landet forsatte med at bygge på små enheder. 

Elektricitetsværkerne og produktionsforholdene blev først for alvor ændret til en central og 

rationel drift efter Anden Verdenskrig. De første år efter Anden Verdenskrig var dog 

forbundet med knaphed og et forholdsvist lille elektricitetsforbrug, men der blev kalkuleret 

med en forbrugsstigning, der krævede omlægninger og udvidelser af produktionen for 400 

mil. kr. Penge som vanskeligt kunne skaffes via det danske lånemarked. En løsning på 

finansieringsproblemerne kom igennem den amerikanske Marshall-hjælp fra 1952. Ministeriet 

for offentlige arbejder tildelte 68,7 mil. kr. i lån til elektricitetsværkerne til en favorabel rente. 

Derudover maksimerede elselskaberne deres henlæggelser og overskud, hvorved de fik 

75


økonomiske resurser til at løfte flere anlægsopgaver. Omlægningerne og udvidelserne blev 

fulgt op med samarbejde og centraliseringstiltag, der for det jysk-fynske område betød at 

selskaber som MIDTKRAFT OG VESTKRAFT opstod. En overordnet sammenslutning kom 

i form af ELSAM, der banede vejen for en sammenslutning, der talte alle regionerne i det 

jysk-fynske område. 

Det private elektricitetsforbrug var ikke særlig stort i tiden umiddelbart efter Anden 

Verdenskrig. Vore nabolande havde alle et større forbrug pr. indbygger, dette skyldtes flere 

faktorer. Eksempelvis havde de andre nordiske lande vandenergi, som kunne komplimenterer 

elektricitetsværkerne. Det sparsomme forbrug blev dog vendt til en vækstsituation, ikke 

mindst pga. de mange nye elektriske apparater. Både i husholdningen men også i fritiden 

invaderede de nye elektriske apparater hverdagen. Den store interesse for elektriske apparater 

kunne aflæses hos elværkerne. Specielt brugen af fjernsynet i aftentimerne kunne aflæses, 

hvor populære programmer interesserede mange. Disse meget specifikke forbrugsmønstre 

medvirkede til en øget belastningsdiversitet hvilket krævede en større overkapacitet på 

elektricitetsværkerne. 

7.2. Net-udbygning 

Forbruget i det jysk-fynske forsatte i en årrække med at være mindre end forbruget i det 

østdanske. Dette på trods af at forbrugergrundlaget vest for Storebælt var størst. 

Forbrugsstigningerne i det vestdanske indebar dog en udligning mellem de to områder, 

således at det vestdanske forbrug opnåede samme niveau som det østdanske i midten af 

1960’erne. Forbruget var ikke ligeligt fordelt over alle 6 regioner, der udgjorde det jyskfynske 

område. To regioner divergerede signifikant fra de resterende hvad angik salg pr. 

forbruger og samlet salg. Region Midtjylland stod for det største samlede salg af elektricitet 

til forbrugerne mens region Sønderjylland stod for det største salg pr. forbruger. Det store salg 

af elektricitet pr. forbruger, som Sønderjylland havde, kom dog ikke til udtryk i et stort samlet 

salg til forbrugerne. Dette skyldtes eksempelvis de få ”særlige forbrugere”, som fandtes i 

regionen. Generelt var der dog en stor stigning i salget til forbrugerne i alle regionerne. 

Efterspørgslen og forbrugsstigningerne blev mødt af nye produktionsenheder, specielt i 

slutningen af 1960’erne. Effektiviteten af disse enheder blev ved en tryk- og 

76


kapacitetsforøgelse højnet. Tryk- og kapacitetsforøgelserne fandt sted ved at indføre 

tvangsgennemløbskedler som eksempelvis bensonkedlen. Bensonkedlen kunne, med dens 

tromleløse konstruktion, imødekomme en række tekniske problemer, som opstod ved det høje 

tryk og temperatur. Ved selve fyringen af disse store kedler opstod der også en række 

problemer. Ved de høje temperaturer var det kulstøvsfyringen, som var at foretrække, idet 

dette system i modsætning til andre daværende systemer ikke var så sårbart overfor 

varmepåvirkninger. De tekniske løsningers faktiske implementering varierede dog fra region 

til region. Eksempelvis så var det først 1980’erne at region Midtjylland fik den første 

bensonkedel i en blokstruktur. Kapaciteten blev alligevel udvidet betydeligt i perioden, idet 

tromlekedlerne kunne finde anvendelse selv i store blokanlæg. De store blokanlæg var i 

modsætning til de tidligere sektionselektricitetsværker, selvstændige produktionsenheder, der 

bød på bedre driftsikkerhed, mindre bemanding og dermed mindre kWh pris. 

Udvidelserne på de centrale elektricitetsværker blev fulgt op af betydelige udvidelser af 

distributionsnettet. Udvidelserne var ikke alene bundet til nye store forsyningslinjer, men også 

ved en større overførselsspænding. Opførelsen af de store anlæg indebar en række tekniske 

overvejelser omkring hvordan, nettet skulle udformes. Ved overførelsen af elektricitet på det 

primære net må det konkluderes, at der har været to primære overførselsmedier. Elektriciteten 

er enten blev transporteret via kabler eller ved hjælp af luftledninger, men som denne 

undersøgelse har vist, var der en række specifikke fordele og ulemper ved disse to 

overførelsesmedier. Ved brug af kabler var det isolationsmaterialet, som udgjorde en 

begrænsning, mens luftledningerne kun i korte perioder kunne drives ved deres 

reservekapacitet. Opførelsen af luftledningerne indebar også at en række eksterne krav skulle 

overvejes. Disse krav var eksempelvis af æstetisk karakter, idet ledningerne kunne have en 

negativ indvirkning på landskabet. Forsyningsnettets overordnede struktur skulle også 

overvejes, idet der skulle vælges mellem en jævn- eller vekselstrømsoverføring. Udenlandske 

undersøgelser påviste, at overførsel af højspændt jævnstrøm via luftledninger ikke var at 

foretrække på afstande indtil 500km (ved søkabler var afstanden noget kortere). Realiseringen 

af luftledningerne var ikke kun forbundet med tekniske overvejelser, også samfundet spillede 

ind i udbygningen af nettet. I forhold til lovgivningen har undersøgelsen søgt at inddrage 

stærkstrømsreglementet, som grundlaget for interaktionen mellem samfund og teknik. Det må 

konkluderes at stærkstrømsreglementet af 1963 har søgt, at introducere lempelige regler for 

opførsel af luftledninger med høj spænding. Dette skete uden at slække på sikkerheden, da 

flere af retningslinjerne fra stærkstrømsreglementet af 1946 blev fundet uholdbare ved de 

77


store systemer. Eksempelvis kunne det anses for at være umuligt, at 

maksimalvindpåvirkningen ville finde sted over hele spændvidden på de store 

luftledningssystemer. Billigelsen via lovgivningen var dog ikke ensbetydende med, at der 

således ikke var en samfundsmæssig modstand mod de store overførselsenheder. Dette kom 

eksempelvis til udtryk på Læsø, hvor fredningsmyndighederne blev inddraget i sagen om nye 

elektricitetsmaster. 

Interaktionen mellem teknik og samfund blev endvidere undersøgt for det sekundære 

elektricitetsnet og lavspændingsdelen af dette net. I tiden fra 1945 til 1975 eksisterede der 

ikke udelukkende et vekselstrømssystem. Nogle steder skulle der omlægges fra jævn- til 

vekselstrøm, hvilket både betød nye tekniske løsninger, men også en økonomisk udgift for 

forbrugerne. Den økonomiske meromkostning var medvirkende til, at der opstod en række 

uenigheder mellem forbrugerne og elektricitetsselskaberne. I en interessant retssag mellem 

Skælskør elektricitetsværk og en række virksomheder, blev fordelingsspørgsmålet prøvet. 

Udfaldet af denne sag blev, at elektricitetsværket blev frifundet og at der kom en række 

retningslinjer for fordelingen af de økonomiske byrder, som omlægningen fra jævn- til 

vekselstrøm indebar. 

7.3. Apparatimplementeringen 

I Perioden efter Anden Verdenskrig kom der en række nye elektriske apparater ind i de 

danske hjem. Denne undersøgelse har konkret fokuseret på to typer af apparater. For det 

første de tids- og arbejdsbesparende produkter (køle/frys og vaskemaskiner) og for det andet 

underholdningsmediet fjernsynet. De tids- og arbejdsbesparede apparater fandt vej ind i de 

danske hjem gennem målrettede reklamekampagner, i eksempelvis Elnyt og via gode låne- og 

afdragsmuligheder. De gode afdragsmuligheder blev realiseret via elektricitetsselskaberne, 

som eksempelvis NESA. Inddragelsen af elektricitetsselskaberne i salget af elektriske 

apparater blev dog i starten (1953) mødt med skepsis, idet ikke alle elektricitetsværkerne 

kunne efterkomme det merforbrug et øget salg af elektriske apparater medførte. De gode 

afdrags- og lånemuligheder var dog ikke nok til, at få den almindelige befolkning til at 

investere i produkterne, som vaskemaskiner og køleskabe. Derfor opstod der en række tiltag 

som vaskekredse eller fællesfrysehuse, der byggede på en kollektiv struktur, således flere fik 

mulighed for at stifte bekendtskab med de elektriske apparaters tids- og arbejdsbesparende 

78


elementer. De kollektive tiltag fik endvidere støtte fra politisk side ved opfordring til 

fællesdrift. 

Eksponeringen af apparaterne blev foretaget gennem eksempelvis Elnyt, der med dens store 

troværdighed blandt læserne var et oplagt valg. Reklamerne og artiklerne i Elnyt var specielt 

målrettet mod et bestemt segment af befolkningen, når det kom til husholdningsprodukterne. 

Husmoderen var i centrum, både i 1950’erne og i 1960’erne, dog med skiftende 

reklamestrategi, idet husmoderen kom ud på arbejdsmarkedet i 1960’erne. Den udearbejdende 

husmoder betød, at de tids- og arbejdsbesparende apparater i husholdningen blev endnu mere 

uundværlige, og reklamerne rettede sig ind efter dette ved, at tilbyde en løsning på de huslige 

pligter, så der blev tid til fritidslivet og arbejdet. 

De tids- og arbejdsbesparende elementer blev komplimenteret af underholdningsmediet, 

fjernsynet, der hurtigere end noget andet elektrisk apparat fandt vej til de danske stuer. Dette 

påvirkede danskernes fritidsvaner og familiemønstre, idet TV’et var et meget 

opmærksomhedskrævende element. Undersøgelsen af danskernes fritidsvaner foretaget i 

1964, fremkom med en række interessante udfald. På baggrund heraf må det konkluderes, at 

de som så mest TV i 1964, var ældre kvinder med en kort uddannelse på trods af, at det var de 

mandlige faglærte arbejdere der havde investeret i TV-apparatet. Et andet væsentligt aspekt 

ved undersøgelsen var hvilke fritidsvaner, TV’et influerede på. Her må det konkluderes, at 

specielt radiomediet blev fravalgt frem for fjernsynet. Fravalget skete dog ikke udelukkende 

på baggrund af TV- og radiomediets sammenfaldende udbud af eksempelvis 

nyhedsprogrammer, idet undersøgelsen fremkom med, at respondenterne der så meget 

fjernsyn også lyttede meget til nyhedsformidlende radioprogrammer. Afslutningsvis skal det 

konkluderes, at anvendelsesgraden af fjernsynet i høj grad bunder i den mængde fritid den 

enkelte havde til rådighed. Undersøgelsen fra 1964 viste, at de personer der havde meget fritid 

også benyttede fjernsynet mere i hverdagen. Generelt må det dog konkluderes, at TV-mediet 

havde stor interesse for rigtigt mange danskere i 1964. 

79


8. The electrification of Denmark from 1945-1975 – Production, 

Distribution and Consumer Applications of electricity (Abstract) 

The electrification of Denmark started out quite modest, and with the primary target of 

creating light. In the time around the change to the twentieth century, in and around danish 

town and cities, small, privately held electric power stations were built, which supplied 

electricity for lightening fixtures, primarily to private households. Added to that was a line of 

publicly run power plants, which made way for a centralization in the larger cities. 

The production of electricity was predominantly decentralized, which was mainly due to the 

amount of small power stations that was built in rural areas. This decentralized production of 

electricity was in earnest changed to a more centralized and rational service in the years 

following World War II. Consumption of electricity, both among private households as well as 

in the industrial sector, skyrocketed during the fifties and sixties, which, in return, demanded 

more from both the power plants and the power line networks. But with the cheaper and more 

stable production came also a flood of new consumer appliances, which changed everyday 

life, especially in the private households – a lot of the household work was suddenly done by 

machines. 

Those three main areas mentioned above: the rise in consumer appliances, the centralization 

of production, and the expansion of the distribution network, creates an image of a growing 

electricity industry, albeit also providing a list of questions, which needs answering. 

With focus on the technical part, the following will be explored: 

What challenges did the danish power plants face after 1945, particularly with relation to the 

technical solutions (appropriate expansion of the network and the power plants)? What 

initiatives were commenced to accommodate the high demand in electricity, and how were 

they implemented? 

With focus on the societal implementation, the following will be explored: 

Which electrical appliances were included in everyday life of the danish citizens? How did 

these products influence the daily routines? What influence did commercials have on the 

implementation of the products? 

To answer the above listed questions, the thesis will be divided into three main subjects: 

80


8.1. The electrification of Denmark 

This subject provides information to establish the foundation and development of the electric 

sector. Focus will be on the years between 1945-1975. This includes an introduction to the 

economic bottleneck in the years up to 1953, and the following economic growth. After this 

follows a short introduction to the implementation of the appliances – focus will be on the 

years between 1950-1975. 

8.2. Network expansions 

In its entirety, this subject will cover the technical challenges that arose after 1945. Also 

included will be considerations towards profitability, together with some consumer related 

statistics. The analysis will primarily be targeted towards the west-danish electricity network 

and the expansions that were made on the central power plants. Moreover, the power line 

network itself will also be involved. 

8.3. The implementation of the appliances 

The study of electrical appliances in everyday life of the danish citizens will be based on three 

epochal product lines during this period: refrigeration, washing machines and television sets. 

Refrigeration and washing machines will be examined on a wide basis (sales, marketing and 

introduction), whereas the television set (TV) role will be examined on the basis of a study of 

danish leisure habits, made by Socialforskningsinstituttet in 1964. 

8.4. Conclusion 

The analysis in this thesis finds, that the danish power plants expanded their capacity via large 

facilities, together with a streamlining of the production conditions, especially towards the 

end of the 1960's. This is done to lower the price on kWh, but also to meet the rise in demand. 

The demand comes for instance from private consumers, who buy new electrical appliances. 

Those appliances provide time- and work-saving features, as well as new possibilities in the 

line of entertainment and information. 

81


9. Litteraturliste 

Der opgives ikke de fulde bibliografiske data i noterne, men kun efternavnet på forfatteren og 

sidetal. De steder hvor der er navnesammenfald, anvendes efternavn og titel. Statistisk 

materiale og materiale hvor der ikke er opført en forfatter, henvises ved titel. Der foreligger i 

dette speciale en del figurer og tabeller. Der vil til hver enkelt af disse figurer eller grafer være 

opført henvisninger til kildematerialet. Dog vil data-beregninger af pladshensyn ikke være 

anført. 

9.1. Litteratur 

Askgaard, Helle 

Den sønderjyske industris udvikling fra 1920 til 1970 

København 1970 

Buhl, Hans og Nielsen, Henry 

Made in Denmark? - Nye studier i dansk teknologihistorie 

Århus 1994 

Cohen, Lizabeth 

A Consumers` republic- The politics of Mass Consumption in Postwar America 

New York 2003 

Christensen, Willy og John Lundgren 

Farvel sporvogn 

Sporvejshistorisk(sted ej opgivet) selskab 1972 

Christoffersen, Henrik 

Danmarks økonomiske historie efter 1960 

Gylling 1999 

Duhn, Leo og Hansen S. , Børge og Salwin, Sven 

Københavns elværker 1892-1992 

1992 

Federspiel, Søren 

Dynamikken bag energien 

Gylling 2002 

Fenger, Jes i Skotte, Astrid 

Med Lyset NESA i 100 år 


Fridberg, Torben 

Danskerne og kulturen 


Gejl, Ib 

Århus. Byens historie 1870-1945, 

Århus 1998 

82


Gere, James M. 

Mechanics of Materials – Fifth Edition 

(CA) USA 2001 

Hughes, Thomas P. 

Networks of Power: Electrification in western society, 1880-1930 

Baltimore 1983 

Hyldtoft, Ole og Johansen, Hans Chr. 

Teknologiske forandringer i dansk industri 1896-1972 bind 7 

Viborg 2005 

Jensen, Klaus Bruhn 

Dansk Mediehistorie bind 2 1880-1960 

Aalborg 1997 

Kristensen, Winnie 

Elproduktion – fra dampmaskine til atomkraft. 

Odense 1981 

Kühl, P-H og Koch-Nielsen, Inger og Westergaard, Kaj 

Fritidsvaner i Danmark – Med særlig hensyn til radio og fjernsyn 


Lindstrøm, Martin i Skotte, Astrid 

Med Lyset NESA i 100 år 


Mortensen, Knud 

Dampkedler 

Køge 1985 

Mortensen, Knud 

Fyring 

Køge 1985 

Nilsson, Carl-Axel og Larsen, Hans Kryger Larsen 

Forbrug og produktion af industrivarer – Dansk industri efter 1870 Bind 2 

Viborg 1989 

Olesen, Bodil og Thorndahl 

Da danske hjem blev elektriske 1900-2000 

Viborg 2004 

Ostenfeld, E.V. og Olsen, F. A. 

Kedler – Kedeltyper 

Holstebro 1973 

83


Petersen, Carsten Dahl 

Forsyningsnet og transformerstationer 


Rasmussen, Jørgen 

Energi til magten 

Ålborg 1983 

Rode, Jørgen m.fl. 

Københavns elektricitetsværker. 1892-1942 


Thomsen, Hanne og Thorndahl, Jytte 

El og gas til danske kommuner 

Hobro 2007 

Wistoft, Birgitte – Thorndahl, Jytte – Petersen, Flemming 

Elektricitetens aarhundrede: dansk elforsynings historie. 1891-1940 Bind 1 

Viborg 1991 

Wistoft, Birgitte – Thorndahl, Jytte – Petersen, Flemming 

Elektricitetens aarhundrede: dansk elforsynings historie. 1940- 1991 Bind 2 

Viborg 1991 

9.2. Statistiske udgivelser 

Elektricitetsrådet og Danske elværkers forening 

Dansk Elværksstatistik 1953/1954 














84






































85


Elektricitetsrådet og Danske Elværkers Forening 



Elektricitetsrådet og Danske Elværkers Forening 

Dansk Elværksstatistik 1974/1975 


9.3. Tidsskrifter 

Andersen, V. Faaborg 

Principielle Ændringer i det nye Stærkstrømsreglement 

Elektroteknikeren årgang 43, nr. 11, 6. oktober 1947 

Bruun, I. B. 

Små elektricitetsværker 

Elektroteknikeren årgang 1, nr. 22, 25. november 1905 

Bruun, Jonas 

Højesteretsdom om udgiftsfordeling ved omlægning fra jævn- til vekselstrøm 

Elektroteknikeren årgang 48, nr. 3, 6. februar 1952 

Corsten, C. E. 

Kedel, Brændsel og asketransport 


Enegren, Erland og Hansen, B. Sandorff 

Hvilke krav bør der stilles til en elforsyning, og hvad kan der gøres for at opfylde dem? 

Elektroteknikeren årgang 50, nr. 14, 22. juni 1954 

Engholm, O 

Små elektricitetsværker 


Gullev, J. 

Bolig og eludstyr i Europa- et overblik 

Elektroteknikeren årgang 65, nr. 10, 22. maj 1969 

Hansen, H. C. 

Finansieringsproblemer i forbindelse med offentlige værker 

Elektroteknikeren årgang 45, nr. 15, 6. august 1949 

Hansen, Osmund 

Elektriciteten i husholdningen 

Elektroteknikeren årgang 49, nr. 14, 22. juli 1953 

86


Hansen, P. Poulsen 

Elforsyningen i 1962 

Elektroteknikeren årgang 59, nr. 1, 7. januar 1963 

Hansen, P. Poulsen 

Elforsyningen i 1970 

Elektroteknikeren årgang 67, nr. 1, 7. januar 1971 

Hansen, Sv. Poulsen 

>>Elnyt


Lomholt, Axel 

Regnkanoner og højspændingsledninger 

Elektroteknikeren årgang 46, nr. 17, 8. september 1950 

Mandrup, Ditte 

Om letsindighed og rullepølse 

Elnyt nr. 3, 1963 

Martineau, Pierre 

Social Classes and Spending Behaviour 

Journal of Marketing, Vol. 23, No. 2. Oct. 1958 

Moes, Bodil 

En times husarbejde pr. dag – tid til job, hygge, hobby 

Elnyt nr. 1, 1963 

Mondrup, Vilhelm 

Jævnstrømsværkerne(formandens beretning) 


Møllerhøj, Johs. 

Ændringer af fladkablets membrankonstruktion 

Elektroteknikeren årgang 59, nr. 24, 23. december 1963 

Paulsen, Chr. 

Elmasthysteriet 

Elektroteknikeren årgang 61, nr. 13, 7. juli 1965 

Petersen, Jan 

Ny dansk teknologihistorie: en kort oversigt og diskussion 

Historisk tidsskrift bind 16, række 5, 1996 

Rager, E. 

Fred hviler over land og by – betragtninger over 60 års elektrificering 

Elektroteknikeren årgang 50, nr. 8, 22. april 1954 

Smith, Wendell R. 

Product Differentiation and Market Segmentation as Alternative Marketing Strategies 

Journal of Marketing, Vol. 21, No. 1. 

Jul. 1956 

Sørensen, Willy 

Konti – Skan 


Wasson, Chester R. 

How Predictable are Fashion and Other Product Life Cycles? 

Journal of Marketing Vol. 32, No. 3. Jul. 1968 

88


Werner, I. Vilh. 

Nogle Oplysninger om Retningslinjer for Fyns fremtidige Elektrificering 


Elektrificeringen af hjemmene 

Elektroteknikeren årgang 64, nr. 10, 22. maj 1968 

Elinstallationer i boligbyggeri(boganmeldelse) 


Elkomfuret laver næsten manden selv 

Elnyt nr. 2 1968 

EL-nyt får rosende omtale 


ELRA ved sommerens dyrskuer 


Fjernsynsslaget i bølgedal 

Elektroteknikeren årgang 58, nr. 3, 7. februar 1962 

Foreningen ELRA 10 år 

Elektroteknikeren årgang 57, nr. 5, 7 marts 1961 

Ingeniører ved I/S Vestkraft 

Blok 2 I/S Vestkrafts kraftcentral i Esbjerg 


Konti-Skan 


Nogle forhold ved stor-eloverføring 


Ny ELRA-film: >>Vask uden tårer


9.4. Arkiv/privat arkiv og tekniske rapporter 

DEF´s Bestyrelse - teknisk rapport TR. 115 Sag 339 

Luftledninger kontra jordkabler ved primære højspændingsanlæg(50 kV og derover). En 

teknisk-økonomisk analyse 

1971 

Elektricitetskommissionen – Teknisk underudvalg af 1941 

Betænkning af marts 1946 


Midtkraft 

Studstrupværket 

Århus (privatarkiv) 

Tillæg til Aarhus byraads forhandlinger bind C. 1914-15 side 16 -17 

Driftsoversigt 1901-1914 

9.5. Internet: 

Oplysninger om danske kraftværkers nuværende forhold er hentet fra www.dongenergy.com 

Specifikke undersider vedrørende kapaciteten på Studstrupværket: 

www.dongenergy.com/DA/forretningsaktiviteter/generation/elproduktion/centrale+kraftvaerk 

er/studstrupvaerket.htm 

Omregningstabel 

Lemvigh-Müller http://www.lemu.dk 

Specifikke undersider vedrørende omregningstabeller 

http://www.lemu.dk/St%C3%A5l/Teknisk-information/Tekniskinformation/Omregningstabel.aspx 

90


10. Bilag 

Bilag 1 

Elforbrug pr. indbygger i kWh. 

År 1950 1970 1990 

Danmark 484 2648 5598 

Sverige 2444 7128 13.959 

Norge 5382 13.179 21.205 

Tyskland 894 3399 6222 

Holland 682 2682 4967 

Italien 532 1925 3723 

USA 2630 6576 10.555 

Tabel udarbejdet fra Wistoft Elektricitetens Aarhundrede bind 2 s. 111 

91


Bilag 2 

Samlet salg til forbrugerne i perioden 1954 til 1974 

GWh 

2000 

1900 

1800 

1700 

1600 

1500 

1400 

1300 

1200 

1100 

1000 

900 

800 

700 

600 

500 

400 

300 

200 

100 

0 

1954 1958 1962 1966 1970 1974 

År 

Nordjylland 

Midtjylland 

Sydøstjylland 

Vestjylland 

Sønderjylland 

Den fynske øgruppe 

Udarbejdet på baggrund af Dansk Elværksstatistik årgangene 1954, 1958. 1962, 1966, 1970 og 1974 

92


Bilag 3 

Almindelig forbruger / Salg pr. forbruger 

7000 

6000 

kWh 

5000 

4000 

3000 

2000 

Nordjylland 

Midtjylland 

Sydøstjylland 

Vestjylland 

Sønderjylland 

Den fynske øgruppe 

1000 

0 

1953 

1954 

1955 

1956 

1957 

1958 

1959 

1960 

1961 

1962 

1963 

1964 

1965 

1966 

1967 

1968 

1969 

1970 

År 

Udarbejdet på baggrund af Dansk Elværksstatistik årgangene 1953 til 1970 

93


Bilag 4 

Bensonkedel og kedelhus. Ostenfeld bilag 46 

94

Elektrificeringen af Danmark 1945-1975 - Dansk Center for Byhistorie

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?