Boliger på byens tag. Himmelrum - Erhvervsstyrelsen

Boliger på byens tag
HIMMELRUM

Indhold
3
Indledning
5
Stedet
10
Formen
17
Rummet
21
Lyset
28
Himlen
Billedoversigt (Inderside omslag)
Bilag: 1. præmieplancher
HIMMELRUM
UDARBEJDET AF:
ARKITEKT MAA PER LÜCHTEMEIER, SBS BYFORNYELSE
I SAMARBEJDE MED
STADSARKITEKTENS KONTOR,
ÅRHUS KOMMUNE
BY- OG BOLIGMINISTERIET
SLOTHOLMSGADE 1, 3. SAL
1216 KØBENHAVN K
TLF.: 33 92 61 00
ISBN: 87-90836-51-0
OPLAG: 1000
PRIS: 150 KR.
LAYOUT: HIMMELBLAA APS
TRYK: TRØJBORG BOGTRYK/OFFSET A/S
MAJ 2001

Boliger på byens tag
DENNE PUBLIKATION INDEHOLDER EN
RÆKKE PROJEKTER, IDEER OG UDSAGN,
SOM BLEV FREMSAT VED IDEKONKUR-
RENCEN, “BOLIGER PÅ BYENS TAG”,
ARRANGERET AF BY- OG BOLIG-
MINISTERIET, GRUNDEJERNES INVESTE-
RINGSFOND OG ÅRHUS KOMMUNE.
1.
1

Indledning
At bygge og indrette på toppen af eksisterende
huse er en indlysende måde at skaffe nye, eftertragtede
boliger på i den ellers udbyggede by, hvor
så mange gerne vil bo. At det samtidigt er materialemæssigt
ressourcebesparende, og at den nødvendige
infrastruktur på forhånd er tilstede, er yderligere
argumenter for at lave tagboliger.
Det endelige motiv for at etablere sig på byens tag
er dog uden tvivl de dragende muligheder for unikke
lysforhold i anderledes rumlige kompositioner
med sin helt egen udsigt, det private Himmelrum.
Denne publikation indeholder en række projekter,
ideer og udsagn, som blev fremsat ved idekonkurrencen,
"Boliger på byens tag", arrangeret af By- og
Boligministeriet, Grundejernes Investeringsfond og
Århus Kommune.
I dommerkomiteens betænkning konkluderes bl.a.,
at "den" generelle løsning for boliger på byens tag
nok ikke findes, og at indpasning i stedets karakter
og arkitektur er så væsentlig, at der nødvendigvis
må udformes individuelle løsninger.
Med baggrund i denne konklusion er der på de følgende
sider gjort rede for nogle af de forhold, der
bør analyseres og iagttages ved planlægning af nye
tagboliger.
Når analysen er blevet til en slags arkitektonisk
drejebog for projektet, kan de efterfølgende afsnit
forhåbentlig være inspirationskilde til det videre
forløb. Der er i vid udstrækning tale om ideer, der
kræver bearbejdning og tilretning, men som også
åbner for nye tanker og visioner til det at bo på
byens tag.
“Kunne vi blot igen møde verden med undren”.
2.
3

Stedet
God arkitektur bæres af en overordnet arkitektonisk
intention, hovedidéen.
Det afgørende for kvaliteten er, at idéen er fulgt
konsekvent igennem hele vejen fra den overordnede
form til materialer og detaljer.
God arkitektur respekterer traditionen, men udfordrer
den samtidig og er derved med til at udvikle
den.
God arkitektur bidrager positivt til bygningen og til
stedet.
Det er af afgørende betydning, at der tages afsæt i
helheden i gaderummet og facaderækken og i den
enkelte bygnings proportioner.
Det vil sige bygningens højde i forhold til længden,
facadens vandrette og lodrette opdeling samt vinduernes
og døråbningers størrelse og placering i
forhold til facaden som helhed.
De to førstepræmieprojekter for henholdsvis Stadion
Allé 24 og Studsgade 46 adskiller sig på den
måde, at projektet for Stadion Allé er mere afdæm-
pet i det arkitektoniske udtryk i et område præget
af stor sammenhæng og homogenitet. I Studsgadeprojektet
er der taget afsæt i områdets forskelligartede
karakterer, og projektet understreger og
styrker denne forskellighed.
Såfremt de to projekters kvaliteter kan oversættes til
at have generel gyldighed, må det være følgende:
• Projektet skal indeholde en hovedidé.
• Hovedidéen skal ses i forhold til den overordnede
bystruktur, karré og gade og respektere stedets
givne karakter.
• Projektet skal tage udgangspunkt i bygningens
hovedfacade og tilpasses hertil.
• Facaden bør opfattes som en helhed fra sokkel til
kvist.
• Tilføjelser og nye elementer må gerne udføres i et
moderne formsprog.
• Det er vigtigt, at større elementer, der tilfører
volumen, indgår i samspil og har en rumlig og
funktionel konsekvens i boligen.
3. “FRONTONKVISTENS” IDÉ
Elementernes
slægtskab
Symmetriens
akse
Formens
spændstighed
Balancens
lethed
4. EKSEMPEL PÅ FACADEANALYSE I
FORBINDELSE MED EN KONKRET
INDRETNING AF TAGBOLIGER,
HVOR DER TILFØRES EN NY KVIST.
5

Stedet
FOTOS AF DE TRE EJENDOMME (CITATER FRA KONKURRENCEPROGRAMMET):
“
Det er konkurrenceudskrivernes målsætning at få
belyst indretnings- og/eller påbygningsmuligheder
for tre ejendomme med henblik på senere gennemførelse
af de vindende forslag. Det er intentionen
med denne konkurrence, at forslagenes ideer og
kvaliteter vil komme til at virke som inspiration og
katalysatorer for bygherrer, rådgivere og andre, der
ser muligheder for at tilføje attraktive boliger på
byens tag.
Endvidere er det målet, at konkurrencen kan medvirke
til en fornyet debat om byernes fortætning og
udviklingsmuligheder.
Stadion Allé 24
Ejendommen er beliggende i en
streng, klassicistisk karréstruktur
og karakteriseres som den
enkelte etagehusbebyggelse
med gennemgående
karnapper og
et stort uudnyttet
tagrum. Nuværende
taghældning og kiphøjde
fastholdes.
6

Studsgade 46
Ejendommen er en del af en sammensat bebyggelse
i udkanten af den historiske bykerne med mulighed
for at forøge bygningshøjde og ændre tagprofil.
Nyborggade 3
Ejendommen er beliggende i en typisk karrestruktur
fra begyndelsen af 1900-tallet
og har lidt atypisk en
fritstående gavl. Der er et
rummeligt uudnyttet
tagrum over hanebåndene,
men det
samlede tagrum kan
indarbejdes, ligesom
der ikke er bindinger
i forhold til den nuværende
tagform.
”
7

Stedet
1. PRÆMIE (STADION ALLÉ)
Udarbejdet af: Dissing + Weitling arkitektfirma a/s,
København.
Ansvarlig partner: Pouli Hoffgaard Møller.
Medarbejdere: Niels Bryde Hansen, Anne-Marie
Kruse og Daniel V. Hayden.
Forslaget fremstår klart og selvfølgeligt i sit enkle
greb. Indgrebet i facaden er markant. Men hvad
enten det kommer til at være et enkeltstående
tilfælde, eller det udvikles til en generel strategi for
udnyttelse af tagrum på Stadion Allé, er det dom-
merkomiteens overbevisning, at forslaget vil tilføje
Stadion Allé yderligere karakter og mulighed for at
indføje en mangfoldighed i samklang med den
eksisterende homogenitet.
(Uddrag af Dommerkomiteens betænkning)
5. PRÆMIEPLANCHER ER VEDLAGT SOM BILAG.
8

1. PRÆMIE (STUDSGADE)
Udarbejdet af: Tanja Marie Jordan, Ulrik Jagd og
Malene Krüger, København.
Studenter medhjælp: Mikkel Ryberg og Christoffer
Haugsted.
Projektet fremtræder præcist tænkt i forhold til det
valgte sted. En spaltning af tagfladen skaber adskillelse
mellem to volumener og definerer boligernes
dispositioner. Der opstår et taglandskab med
åbning mod himmel og udsyn mod horisonten.
Boligerne er små, i en eller to etager, og forskellige
af type. De udnytter deres særlige retning mod sollyset,
arealfordeling og omkringliggende bygningsvolumener
og bliver hver især til unikke løsninger
af rumlige oplevelser.
(Uddrag af Dommerkomiteens betænkning)
6. PRÆMIEPLANCHER ER VEDLAGT SOM BILAG.
9

Formen
Det første billede, der toner frem på skærmen, når
vi tænker på hustage, er vel hos de fleste et saddeltag,
måske endda beklædt med røde teglsten og
dertil en skorsten. På samme måde frembringer et
ord som tagrum billedet af skrånende vægflader,
der, afbrudt af synlige konstruktioner, mødes foroven,
der hvor huset slutter.
Sådanne associationer kan ses som et subjektivt
udtryk for vores oplevelser, for hvad vi har set, hørt
eller følt, og i dette tilfælde for en naturbetinget
bygningstradition, hvor taghattens funktion som
klimaskærm, som stabiliserende bygningskonstruktion
udført i lokale materialer og måske som arkitektonisk
element er blevet en fælles reference
med en tyngde, der lokalt ikke ligefrem har indbudt
til eksperimenterende udviklingsbestræbelser, hvis
der ses bort fra magtens og kirkens bygninger.
7. I PROJEKTET STILLES SPØRGSMÅLET:
"HVAD KAN OG VIL VI MED DETTE NYE?"
KAN DET TÆNKES, AT DET MODERNE
MENNESKE VIL VÆLGE AT ORGANISERE
DETS "KLIMASKÆRM" PÅ EN ANDEN
MÅDE - EN MÅDE, DER AFSPEJLER VORE
BETRAGTNINGER OM TIDEN, VERDEN
OG OS SELV SOM INDIVIDER I DEN?
10

8. FORMEN SOM ET UDSAGN - EN ANDEN GRUNDFORM.
Det var med ønsket om udnyttelse af tagrummet,
at bearbejdningen og variationen af saddeltagets
form for alvor begyndte. Kviste og lanterner som
supplement til den overordnede form og, som
variation af formen, mansardkonstruktionen, der
senere udvikledes til en helt egen type, som vi her
kalder Københavnertaget. En anden variation er det
halve saddeltag, ensidig hældning, der i boligbebyggelsessammenhæng
dog ofte var betinget af
begrænset plads.
9. DEN GAMLE TAGFORM FORNEMMES
VEL STADIG MELLEM FORHØJNINGER OG
PRÆCISE SNIT I FLADEN. PROJEKTET
"PLANTER VIRUS" OG LADER "BYGNINGS-
VOLUMENET MUTERE" FOR AT UDVIKLE
NYE BOLIGER PÅ DET EKSISTERENDE HUS.
11

Formen
10. DEN EKSPONEREDE GRUNDFORM, DER
I SIN UDFORMNING SELV EKSPONERER.
Modernismen og industrialiseringen af boligbyggeriet
fjernede for en stund hele taghatten. I flere af disse
tidløse boligbyggerier påbyggedes efterfølgende saddeltag
af teglsten med erklærede mål om at tilføre
"identitet".
Generelt blev taghatten genindført i montagebyggeriet
som en let, uafhængig konstruktion, der både kunne
agere klimaskærm og bidrage med areal. Den konstruktive
frihed, der ligger indbygget i sådanne tagetager,
har sammen med et væld af nye materialetyper
resulteret i mange radikalt anderledes tagformer.
Det samme gør sig gældende i den mere individuelle
del af parcelhusbyggeriet.
11. EN NY TAGHAT MED EN
GENKENDELIG FORM.
12

13. PROJEKTET AFLÆSER STEDET SOM ET
“PORTRUM”, OG MOD GADEN HAR TAGET
KARAKTER AF EN UDHÆLDENDE FACADE,
DER “LUKKER” GADERUMMET I HØJDEN
OG SKABER PORTEN.
12. TAGET SOM ET
ELEMENT, DER ÅBNER
MOD HIMLEN OG
SKÆRMER MOD
GADEN.
13

Formen
PROJEKTET ARBEJDER MERE MED BYENS
SPRÆKKER END BYENS TAG, MEN VED
AT VOKSE OP OG HENOVER DET
EKSISTERENDE TAG OPSTÅR EN HELT
ANDEN FORMOPFATTELSE.
15. MANSARDENS
SÆRLIGE RUMLIGE OG
LYSMÆSSIGE KVALITETER
UDMØNTES I EN NY FORM -
DUPLEX MANSARD.
14

16. SELVSTÆNDIGE BYGNINGSVOLUMENER UDGØR TAGET SOM EN AFLÆSNING AF
DET OMKRINGLIGGENDE BYRUM.
"Boliger på byens tag" handler om udformning af
tagboliger i den eksisterende by i eller på eksisterende
huse, hvilket umiddelbart giver en anden
slags bindinger end omstående eksempler, ligesom
de tre ejendomme i sig selv indeholder forskellige
udgangssituationer og muligheder.
Det har dog på ingen måde været en hindring,
nærmere en inspiration, i de forslag, der både
arbejder og alligevel leger med den ydre form som
udsagn og som billeder på sted, tid og de bagved
liggende rum. Langt de fleste forslag til formmæssige
"udskejelser" er til ejendommen i Studsgade,
hvor den bymæssige kompleksitet netop indbyder
til grundlæggende overvejelser om bebyggelsesstruktur
og form.
17. ET FORMMÆSSIGT UDTRYK SOM EN
LANTERNE, MEN INDEHOLDENDE
INSTALLATIONER M.M., IMPLEMENTERES I
DEN EKSISTERENDE GRUNDFORM, OG
ANDEN FORM OPSTÅR.
15

Formen
I Stadion Allé tilsiger den homogene bygningsstruktur
i det præcise, strenge gaderum en ganske
anden tilgang til bearbejdning af den ydre form.
Med udgangspunkt i grundformen, saddeltaget,
tilføres elementer, der kvalificerer boligen, i form af
kviste, lanterner, altaner og terrasser. Balancen mellem
grundformen og enkeltelementerne kan medføre
en helt ny spænding i den ydre form, ligesom
en ny forbindelse til facade kan opnås. Forholdet til
omgivelserne er dog af meget stor betydning, og
her ses igen vigtigheden af individuelle overvejelser
hver gang, der indrettes en ny tagetage.
18. EN TAGFORM, BESTÅENDE AF RUNDE
ELLER SPIRALFORMEDE SKIVER, ÆNDRER
IKKE BLOT ORIENTERINGEN AF
LEJLIGHEDERNE, MEN OGSÅ FORM-
OPLEVELSEN AF BYGNINGEN.
Nyborggade-ejendommen indbyder lidt til både
det ene og det andet, hvilket måske gør denne til
den sværeste opgave af de tre ejendomme. Intet er
helt umuligt, intet er helt oplagt.
16

Rummet
I “Boliger på byens tag” kan ideer og forslag deles
op i to væsensforskellige grupper, hvor den ene fjerner
den eksisterende tagkonstruktion og bygger
nyt, mens den anden gruppe helt eller delvist
beholder konstruktionen og herfra skaber nyt.
Begge grupper indeholder masser af inspirerende
bud på indretning af tagboliger, hvor den største
forskel i virkeligheden er de muligheder og begrænsninger,
som ligger i form og volumen.
Grundrummet, det eksisterende tagrum, er i sin
natur med de skrånende loftsflader, der til sidst
mødes højt i kip, vertikalt orienteret, men samtidig
normalt et langstrakt rum, der opleves horisontalt.
Denne dobbelthed i vores opfattelse af rummet,
dynamik eller dramatik, er et udgangspunkt i den
videre rumlige bearbejdning ved indretning af
tagetagen, og rumoplevelsen kan så ændres, forstærkes,
fastholdes eller nedtones gennem opdelinger,
udvidelser eller begge dele. Overflader og især
dagslysindfald er andre vigtige faktorer i vores
måde at opleve rum på.
19. GRUNDRUMMETS TOTALE EKSPONERING. FORSLAGET ARBEJDER I ØVRIGT MED
FÆLLESRUM I TAGETAGEN, HVILKET FORKLARER INDRETNINGENS TRANSPARENS.
17

Rummet
20. RUMMET OPDELES MED EN INSTALLA-
TIONSKERNE, DER I SIG SELV TILFØRER
BÅDE RUM OG LYS.
18

Kontrasten eller samspillet mellem dobbelthøje,
gennembelyste rum og lavere, mere lukkede rum er
et gennemgående tema i mange af de forslag, der
arbejder ud fra grundrummet. Måske klarest
udtrykt i Stadion Allé projektet, der fik 1. præmie,
som Lysgård og Hule. I dette projekt ligger Lysgården
på tværs af tagrummet, idet der indlægges et
gennemgående, dobbelthøjt kasseprofil, der som
en slags kæmpekarnap i facaderne sørger for rigeligt,
differentieret lysindtag. Projektet er et eksempel
på en rumlig udvidelse, der samtidig ændrer
opfattelsen af grundrummet.
Andre forslag arbejder med en forstærkning af
grundrummets form gennem langsgående opdelinger,
højtsiddende sidelys eller visuelle forbindelser
mellem etager i tagets længderetning.
Fastholdelse af grundrumsoplevelsen ses i forslag,
hvor den åbne, fleksible plan kun er brudt ved placeringen
af de installationskrævende funktioner,
enten ved indgangsdør eller centralt placeret som
rum i rummet. I disse forslag er tagfladen som
hovedregel ubrudt, dog med undtagelser i form af
lanterner eller rytterlys.
21. ET TVÆRGÅENDE KASSEPROFIL, DER REDEFINERER RUMOPFATTELSEN. DET
OPRINDELIGE RUM BLIVER TIL HULEN, MENS DET NYE UDGØR LYSGÅRDEN.
19

Rummet
I de tilfælde, hvor den oprindelige tagkonstruktion
fjernes og noget helt nyt påbygges, ses en række
projekter, der arbejder meget i overensstemmelse
med omstående ud fra en ny, men næsten traditionel
tagform.
Men at arbejde ud fra en ny konstruktion giver
naturligvis en helt anden frihed i formgivning og
rumopbygning. Dette kommer meget tydeligt til
udtryk i 2. præmieforslaget til Studsgade. Her er
rumoplevelsen blevet til en bevægelse, der ikke
stopper, men hvor rummet og dets udbredelse defineres
af det enkelte menneskes udfoldelse. I både
dette og andre nybygningsprojekter ses meget
klart, hvordan rum bestemmer ydre form, og at den
rumlige bearbejdning kun begrænses af volumen
og økonomi.
22. RUM BLIVER TIL BEVÆGELSE, DER IGEN SKABER RUM.
20

Lyset
Et særligt forhold ved indretning af tagetager er
den umiddelbare adgang til dagslys. Hvor det i
underliggende etager kan være et problem at skaffe
nok lys, er der i tagetagen alle muligheder for at
arbejde med dagslyset som en aktiv komponent i
indretningen og arkitekturen. Det er i denne forbindelse
vigtigt også at være opmærksom på mulige
negative konsekvenser for klimaet i boligen såsom
overophedning, varmetab eller overeksponering af
dagslys.
strejflys over loftsflade
kontakt til himmel
rumlig sammenhæng
nyt dæk
ny karnap
gennemlyst lejlighed
eksisterende dæk
23. ANALYSESKITSE.
21

Lyset
Tagvinduer, kviste, glaspartier mod tagterrasser, det
hele evt. suppleret med højtsiddende ovenlys som
grundbelysning, er de mest brugte elementer, når
tagetagen skal have dagslys. Forslagene til "Boliger
på byens tag" belyser disse i såvel traditionelle
udformninger som i helt anderledes udgaver og
dimensioner. En række forslag genintroducerer endvidere
Lanternen som både lysbringer og arkitektonisk
element, ligesom ateliervinduet præsenteres i
en ny fortolkning. Andre arbejder med partier af
transparente tagmaterialer, der indefra opleves
som lysbånd, andre igen med glas i hele tagfladen
med udvendige afskærmninger.
24. EKSEMPEL PÅ GLAS I HELE TAGFLADEN, HER
TÆNKT MED UDVENDIG AFSKÆRMNING I
SKÆRMTEGL.
22

25. LYSET SOM RETNINGSGIVER.
Lyset angiver stemninger, og den tætte forbindelse
mellem dagslysets foranderlighed og tagboligens
indre tilstand redegøres der for i nogle forslag på
poetisk vis, og netop forholdet til dagslys er tydeligvis
stærkt medbestemmende for boligernes rumlige
komposition og anvendelse.
I det tidligere beskrevne 1. præmieforslag til Stadion
Allé med Lysgård og Hule, hvor den næsten
overeksponerede Lysgård bidrager med indirekte lys
til Hulen, er der uden tvivl lagt op til aktivitet i Lysgården
og til mere stille sysler i Hulen, ligesom det
også er her, at man kryber sammen, når elementerne
raser udenfor.
Et eksempel på dagslyset som forstærkende element
for rumopfattelsen ses ligeledes i et forslag
til Stadion Allé, hvor delvist opaliserede glasbånd
indlægges i tagfladen. Retning og kontrast mellem
lys og skygge understreger grundformen, og fornemmelse
af tørreloft er nærværende.
23

Lyset
Mængden af indstrømmende lys kan som regel
enkelt reguleres med persienner, skodder eller
anden udvendig afskærmning. Til styring af dagslyset
inde i boligen anvendes, ud over strategisk
placerede lysindtag, vægformer, overfladetekstur,
farver eller måske ligefrem spejle. I enkelte forslag
arbejdes endog med delvist gennemskinnelige etagedæk
for at sikre ovenlys også i nederste boligplan.
26. OPALISEREDE LYSBÅND I TAGFLADEN,
ET STEMNINGSFYLDT OG RUMFORSTÆR-
KENDE ELEMENT.
24

I et projekt til Nyborggade er lysbringeren, lanternen,
blevet til tagetagens rygrad. Lanternen, Kikkenborg,
er et præfabrikeret tårn, der ud over at
sørge for lys, indeholder bad og køkken omkring en
installationsvæg og en ovenpå liggende
hylde/hems.
27. KIKKENBORG.
25

Lyset
28. I STEDET FOR ET GELÆNDER PÅ HEM-
SEN FORESLÅES HER AT UDLÆGGE ET
METALNET, DER SAMTIDIG NUANCERER
LYSET.
26

Et helt andet aspekt af lyset berøres i en række forslag,
nemlig det lys, der i mørket strømmer fra
tagetagen til omgivelserne og dermed bidrager til
byens nightline. Det er naturligvis især i forbindelse
med store glaspartier eller særligt udkragende elementer,
at dette forhold har størst betydning for
genboer og andre, men også i alle andre tilfælde
bør effekten på omgivelserne vurderes.
29. SELV ET ENKELT KVISTELEMENT
LYSER OP I NATTEN.
27

Himlen
At bo på byens tag er noget særligt og har altid
været det. At det ikke længere er forbeholdt tyendet,
fattige kunstnere eller studerende, ændrer ikke
ved det forhold, at livet på toppen byder på noget
specielt.
Midt i byens pulserende liv, deltagende, og samtidig
hævet op over dette med mulighed for iagttagelse
og svævende eftertænksomhed i den direkte
kontakt med det frie himmelrum. Alting bliver lidt
mere intensivt heroppe, vinden er stærkere, tordenvejret
voldsommere og solen tættere på.
30. DEN ATTRÅVÆRDIGE
BOLIG OPPE I HIMLEN.
28

31. HIMMELHAVE, SMUKT ANLAGT I ET
NYT MELLEMRUM I EN ELLERS BEVARET
STRUKTUR.
Forbindelsen mellem ude og inde er meget bevidst
og konkret behandlet i langt den overvejende part
af forslagene til “Boliger på byens tag”. En del af
disse prioriterer meget sympatisk det at være oppe
og ude som et privilegium for alle beboere i huset,
hvor der i forbindelse med hovedadgangen til de
nye tagboliger etableres adgang til fælles opholdsarealer
på taget.
I projektet “Himmelhaver” ikke alene udvides
begrebsforestillingen om en fælles tagterrasse, der
gives også et flot bud på en designmæssig bearbejdning
af sådanne rum.
29

Himlen
I 1. præmieforslaget til Studsgade etableres der
ligeledes et taglandskab med adgang for alle ejendommens
beboere. En spaltning af tagfladen i to
volumener, der definerer boligerne, udvides mod
gårdsiden til et beskyttet uderum.
I et andet forslag til samme ejendom har alle beboere
adgang til både terrasse og et inderum på
toppen i form af en tagpavillon.
I et meget konsekvent forslag til Nyborggade, hvor
den eksisterende tagkonstruktion fjernes, placeres
to nye boliger på næstøverste etage, mens den
egentlige tagetage udgøres af fællesrum og tagterrasse,
overdækket af en slags teltkonstruktion.
Den enkelte boligs grad af forbindelse til udenfor er
naturligvis også stærkt visuelt betinget.
32. TAGTERRASSEN SOM EN KILE, DER
GIVER ET KIG MOD GADEN OG ÅBNER SIG
MOD GÅRDEN.
33. FÆLLESRUM PÅ TOPPEN.
30

I et forslag til Stadion Allé gives en nyfortolkning af
ateliervinduet, der i stort format er indlagt i tagfladen.
Alene størrelsen af glasarealet gør ophold i
rummet til oplevelse af både inde og ude. Hertil
kan vinduet hæves, og rummet forvandler sig dermed
til en tagterrasse.
Tilsvarende oplevelse ligger i et projekt til Nyborggade,
hvor store glasskydepartier i tagplan endvidere
giver adgang til deciderede terrasser, på dette
sted med tilhørende udsigt over bugt og skov.
I et forslag til Stadion Allé præsenteres et andet
element med en lignende dobbeltfunktion i form
af en velproportioneret karnap, der til den ene side
indeholder en altan.
De tre sidstnævnte eksempler skønnes i øvrigt
oplagte til en viderebearbejdning med henblik på
en evt. industriel produktion, uagtet at det naturligvis
individuelt i hver enkelt byggesag nøje skal
overvejes, hvorvidt netop sådanne elementer er
hensigtsmæssige.
34.-35. SKYDEPARTIER I TAGPLAN LADER HIMLEN KOMME HELT IND I BOLIGEN.
31

Himlen
36. EN NY UDGAVE AF ATELIERVINDUET, DER I SIG SELV GIVER EN NÆRVÆRENDE FOR-
BINDELSE TIL DET DERUDE. VINDUET KAN SKYDES OP OG DERMED OMDANNE RUM-
MET TIL EN SLAGS TAGTERRASSE.
37. KARNAP OG ALTAN SOM ET ELEMENT I
ET VELPROPORTIONERET SAMSPIL.
32

Oversigt
1 Cathrine Leth Larsen, arkitekt
Poul Erik Christensen, arkitekt
Medhjælper:
Jacob Ohm Lauersen, stud. arch.
2Arkitektfirma Ole Dreyer A/S
Medarbejdere:
Jesper Varming, arkitekt MAA
Helle Christensen, arkitekt MAA
Ole Dreyer, arkitekt MAA
3-4 Gert Bech-Nielsen, arkitekt MAA
Grith Bech-Nielsen
5 Dissing +Weitling Arkitektfirma A/S
Ansvarlig partner:
Pouli Hoffgaard Møller
Medarbejdere:
Niels Bryde Hansen
Anne-Marie Kruse
Daniel V. Hayden
6 Tanja Marie Jordan
Ulrik Jagd
Malene Krüger
Studentermedhjælpere:
Mikkel Ryberg
Christoffer Haugsted
7 Cathrine Leth Larsen, arkitekt
Poul Erik Christensen, arkitekt
Medhjælper:
Jacob Ohm Lauersen, stud. arch.
8 Claus Hermansen Arkitekter MAA ASS. PAR
Udarbejdet af:
Claus Hermansen, arkitekt MAA
9 Victor Vasilev, stud. arch.
Jesper Prip Sindberg, stud. arch.
10 Theo Bjerg, arkitekt MAA
11 Arkitekter MAA Dorte Mandrup-Poulsen
og Jimmy Richter Lassen
Medarbejdere:
Christina Kvisthøj, arkitekt MAA
Jonas Toft Jacobsen, stud. arch.
12Christian Carlsen, stud. arch.
Ruben Karstoft Have, arkitekt MAA
Modelmedhjælper:
Søren Andersen, stud. arch.
Medhjælpere:
Uffe Lumbye Nielsen, arkitekt MAA
Janine Lindemulder
Rochie roads
Holly & Cody
13 Sharon Givskud, stud. arch.
Andreas Lind Isager, stud. arch.
Jon Kragh-Møller, stud. arch.
Kasper Højgaard Lorentzen, stud. arch.
14 David Carlinfanti Zahle, stud. arch.
Lisa Christiansen, arkitekt MAA
15 Bystrup Arkitekter MAA MDD
Medarbejdere:
Susanne Hansen
Jacob Rasmus Manz
Perreri Salokannel
Kenn Andersen
16 Kristine Amundsen, siv. ark.
Karin Löfgren, stud. ark.
17 Arkitekter MAA Jørgen Taxholm,
og Gilles Charrier
Model: Eglantine Therkildsen
18 Arkitektfirma Ole Dreyer A/S
Medarbejdere:
Jesper Varming, arkitekt MAA
Helle Christensen, arkitekt MAA
Ole Dreyer, arkitekt MAA
19 Lars Myrhøj, arkitekt MAA
Erik Juul, arkitekt MAA
20 Dissing +Weitling Arkitektfirma A/S
Ansvarlig partner:
Pouli Hoffgaard Møller
Medarbejdere:
Niels Bryde Hansen
Anne-Marie Kruse
Daniel V. Hayden
21 Dissing +Weitling Arkitektfirma A/S
Ansvarlig partner:
Pouli Hoffgaard Møller
Medarbejdere:
Niels Bryde Hansen
Anne-Marie Kruse
Daniel V. Hayden
22 Cathrine Leth Larsen, arkitekt
Poul Erik Christensen, arkitekt
Medhjælper:
Jacob Ohm Lauersen, stud. arch.
23 Holscher Arkitekter AS MAA PAR
Ved arkitekterne:
Nils Holscher
Knud Holscher
Claus Pedersen
I samarbdejde med :
Gerti Axelsen, arkitekt MAA
24 Anders Tyrrestrup
Torben Skovbjerg Larsen
Anders Strange
25 Lars Rath, stud. arch.
26 Cristina Gomez Garcia, arkitekt ETSAV
og Frans M. Drewniak, arkitekt MAA
27 Dissing +Weitling Arkitektfirma A/S
Ansvarlig partner:
Pouli Hoffgaard Møller
Medarbejdere:
Niels Bryde Hansen
Anne-Marie Kruse
Daniel V. Hayden
28 Arkitektfirmaet Friborg og Lassen A/S
v/Karl Huggenberger
Medarbejdere: Arkitekter MAA
Leif Rønby Pedersen
Liselotte Koefoed
Jacob Bilgrav
Jesper Sort Hansen
29 Lars Rath, stud. arch.
30 Bystrup Arkitekter MAA MDD
Medarbejdere:
Susanne Hansen
Jacob Rasmus Manz
Perreri Salokannel
Kenn Andersen
31 Bystrup Arkitekter MAA MDD
Medarbejdere:
Susanne Hansen
Jacob Rasmus Manz
Perreri Salokannel
Kenn Andersen
32Tanja Marie Jordan
Ulrik Jagd
Malene Krüger
Studentermedhjælpere:
Mikkel Ryberg
Christoffer Haugsted
33 Sharon Givskud, stud. arch.
Andreas Lind Isager, stud. arch.
Jon Kragh-Møller, stud. arch.
Kasper Højgaard Lorentzen, stud. arch.
34-35 Holscher Arkitekter AS MAA PAR
Ved arkitekterne:
Nils Holscher
Knud Holscher
Claus Pedersen
I samarbdejde med :
Gerti Axelsen, arkitekt MAA
36 Theo Bjerg, arkitekt MAA
37 Lars Rath, stud. arch.

Denne publikation indeholder en række projekter, ideer og
udsagn, som blev fremsat ved idekonkurrencen, “Boliger på
byens tag”, arrangeret af By- og Boligministeriet, Grundejernes
Investeringsfond og Århus Kommune.