Idræt i udsatte boligområder - Syddansk Universitet

• at der er en signifikant forskel på idrætsdeltagelsen
mellem de undersøgte områder, og at det ikke
kan forklares med etnisk herkomst (dog giver data
ikke mulighed for at undersøge eventuelle forskelle
mellem andre sprog end dansk og arabisk), socio-økonomisk
status, køn, alder og samlivsform.
Dvs. hvor der kontrolleres for disse variables indvirkning
på idrætsdeltagelsen. Dette bekræftes af
en logistisk regressionsanalyse (elektronisk bilag 2,
tabel 25), selvom analysen viser en forholdsvis svag
sammenhæng 7 .
• at etnisk herkomst har forholdsvis lille betydning for
idrætsdeltagelsen, når der tages højde for den socioøkonomiske
status’ indflydelse på idrætsdeltagelsen
(målt alene ved beskæftigelsessituation og
uddannelse).
• at børn og unges idrætsdeltagelse er på næsten
samme niveau i de undersøgte boligområder som i
andre boligområder og kommuner, men at der mellem
områderne er stor forskel på, hvor mange der dyrker
idræt og er fysisk aktive.
• at etnisk herkomst har stor betydning for pigernes
deltagelse idræt, men ingen væsentlig betydning
for, om drengene er idrætsaktive. Forældrenes beskæftigelses-situation
og idrætsinteresse (om de selv
dyrker idræt) har stor indflydelse på, om børnene er
idrætsaktive.
7 Det skal dog bemærkes af Nagelkerkes R2 er 0,066, hvilket indikerer en forholdsvis
svag sammenhæng. Nagelkerkes R2 kan antage værdier mellem 0 og 1, hvor 1
indikerer den stærkest mulige sammenhæng.
6.4 Hvilken form for idræt dyrker de
idrætsaktive?
I det følgende skal vi se på, hvilke former for motion og
idræt, som de idrætsaktive voksne og børn i de udsatte boligområder
dyrker, og om der er forskel derpå mellem boligområderne,
mellem beboere af anden etnisk herkomst
end dansk og beboere af med en dansk baggrund, og mellem
socioøkonomiske grupper 8.
I voksenundersøgelsen har respondenterne haft mulighed
for at ’sætte kryds’ ved ca. 45 forskellige idrætsgrene og
motionsformer, som i det følgende er omkodet til et mindre
antal typer af idræts- og motionsformer. 56 pct. af respondenterne
har angivet én idræts- og motionsform, 25
pct. har angivet to, og knap hver femte har angivet mere
end to (se elektronisk bilag 2, tabel 36).
Den mest praktiserede motions- og idrætsform blandt de
voksne adspurgte i de udsatte boligområder er styrketræning,
som 16 pct. svarer, at de har dyrket inden for det
seneste år. Dernæst kommer gang og vandretur (15 pct.),
gymnastik, aerobic og workout (11 pct.), holdboldspil (11
pct.), konditionstræning (10 pct.), løb (8 pct.), dans og yoga
(5 pct.) og svømning (5 pct.) 9. Det er altså de store motionsaktiviteter,
som dominerer i befolkningen som helhed,
der også har størst tilslutning blandt de idrætsaktive i de
udsatte boligområder (tabel 6.18).
Andelen, som dyrker de forskellige aktiviteter, er dog for
de fleste aktiviteters vedkommende klart lavere end i befolkningen
som helhed. I undersøgelsen fra 2007 svarede
32 pct. således, at de gik vandretur, 25 pct. løb / joggede, 19
pct. trænede styrketræning, og henholdsvis 18 og 17 pct.
gik til gymnastik eller aerobic (Pilgaard 2009).
8 Analysen er afgrænset til dem, som i det første spørgsmål har svaret, at de
normalt dyrker motion, idræt eller sport, og omfatter således ikke dem, der har svaret, at de
’dyrker idræt, men ikke for tiden’, og så efterfølgende har svaret på, hvilke idrætsaktiviteter de
har dyrket det seneste år (37 respondenter).
9 Der er en uoverensstemmelse mellem antallet, som svarer, at de går til svømning
(80), og antallet, som svarer, at de inden for det seneste halve år har benyttet en
svømmehal (200).
244