Opsøgende socialt arbejde blandt unge - Boligsocialnet
Opsøgende socialt arbejde blandt unge - Boligsocialnet
Opsøgende socialt arbejde blandt unge - Boligsocialnet
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
BOLIGSOCIAL 2012<br />
ÅRSKONFERENCE<br />
Hans-Erik Rasmussen,<br />
herasmussen2006@yahoo.dk<br />
og<br />
Ruth Borrits<br />
ruth.borrits@webspeed.dk
HÅNDBOGEN OM OPSØGENDE<br />
SOCIALT ARBEJDE<br />
INDEHOLDER<br />
• Inspiration, konkrete forslag og metoder til, hvordan<br />
opsøgende <strong>socialt</strong> <strong>arbejde</strong> kan :<br />
- planlægges<br />
- udføres<br />
• Inspiration til hvordan det kan lade sig gøre at<br />
overkomme de vanskelige dilemmaer, der knytter sig til<br />
<strong>arbejde</strong>t med <strong>unge</strong>, der opholder sig uforholdsmæssigt<br />
meget i det offentlige rum<br />
• Præsentation af teorier, begreber og perspektiver på de<br />
<strong>unge</strong>s livssituation og på det sociale <strong>arbejde</strong>s vilkår
PROGRAM<br />
PRÆSENTATION AF OS OG BOGEN<br />
OM FOREBYGGENDE ARBEJDE BLANDT UNGE I<br />
BYENS OFFENTLIGE RUM<br />
KORT OM DEN METODISKE PROCES I DET OPSØGENDE<br />
ARBEJDE<br />
MARGINALISERING OG SOCIAL KAPITAL<br />
DEN OPSØGENDE BOLIGSOCIALE MEDARBEJDER SOM<br />
MEDIATOR OG BROBYGGER
Kilde: Borrits & Rasmussen: Opsøgende gadeplans<strong>arbejde</strong> <strong>blandt</strong> <strong>unge</strong> , Hans Reitzel 2012<br />
GRUPPER AF UNGE I DET OFFENTLIGE<br />
RUM<br />
UNGE I EGET LOKALOMRÅDE<br />
‣HÆNGER UD MED JÆVNALDENDE PÅ<br />
GADEHJØRNER. (STREET-CORNER)<br />
‣MARKERER SOCIALE TERRITORIER<br />
‣KAN IKKE VÆRE HJEMME ELLER I KLUBBER.
Kilde Borrits & Rasmussen: Opsøgende gadeplans<strong>arbejde</strong> <strong>blandt</strong> <strong>unge</strong> , Hans Reitzel 2012<br />
GRUPPER AF UNGE I DET OFFENTLIGE<br />
RUM<br />
UNGE I BYCENRUM<br />
‣ MØDER LIGESTILLEDE I DET MODERNE BYSAMFUND.<br />
‣ MØDES TIL PROTESTFEST<br />
‣ MØDES I SUBKULTURER<br />
‣ SØGER VÆK FRA SOCIALE PROBLEMER, ER MÅSKE<br />
LØBET HJEMMEFRA<br />
GENERELT SET SØGER DE UNGE FRIHED FRA<br />
FORÆLDRKONTROL,<br />
UDVIKLER SELVSTÆNDIG IDENTITET OG SEKSUALITET.<br />
SOCIALISERINGEN SKER NU GENNEM RELATIONER MED<br />
JÆVNALDENDE.
DIPLOMUDANNELSEN<br />
Kilde: Borrits & Rasmussen: Opsøgende gadeplans<strong>arbejde</strong> <strong>blandt</strong> <strong>unge</strong> , Hans Reitzel 2012<br />
UNGE I DET PRIVATE RUM<br />
.<br />
ALMINDELIGE UNGE HJEMME.<br />
‣ MØDES MED VENNER HJEMME ELLER I KLUBBEN.<br />
ENSOMME UNGE HJEMME.<br />
FORÆLDRE/VOKSNE FORBLIVER FOR NOGLE UNGE DE<br />
VIGTIGSTE SOCIALISERINGSOBJEKTER, ELLER BINDER DE UNGE TIL<br />
SIG:<br />
‣ UDEN ELLER MED FÅ JÆVNALDRENDE VENNER.<br />
‣ MARGINALISEREDE ELLER UDSTØDTE FRA FÆLLESSKABER.<br />
‣ ETNISKE MINORITETSPIGER UDSAT FOR SOCIAL KONTROL.<br />
‣ UNGE DER VARETAGE OMSORGSFUNKTIONEN FOR FORÆLDRE OG SØSKENDE<br />
GENERELT HAR DISSE UNGE INGEN GRUPPETILHØRSFORHOLD OG ER<br />
I EN MARGIANLISERET POSITION I FORHOLD TIL JÆVNALDRENDE.
GRÆNSER TESTES,<br />
ERFARINGER AFPRØVES<br />
- OGSÅ DE DESTRUKTIVE.<br />
I gruppen af jævnaldrende sker løsrivelse og<br />
selvstændiggørelse fra forældrene.<br />
Livserfaringer udtrykkes, afprøves og be<strong>arbejde</strong>s.<br />
GRÆNSER AFPRØVES FX I FORHOLD TIL:<br />
• UDSEENDE<br />
• MUSIK<br />
• SEX<br />
• ALKOHOL<br />
• STOFFER<br />
• KRIMINALITET<br />
• HÆRVÆRK OG VOLD.
SOCIALE PROBLEMER KAN SLÅ IGENNEM, SÅ<br />
DE UNGE IKKE KAN HÅNTERE<br />
KONSEKVENSERNE AF AFPRØVNINGERNE.<br />
• UNGE, HVOR FORÆLDRENE HAR SOCIALE<br />
PROBLEMER<br />
• UNGE DER UDSÆTTES FOR OMSORSSVIGT<br />
• ETNISKE MINORITETSUNGE, DER UDSÆTTES<br />
FOR SOCIAL DISKRIMINERING,<br />
DOBBELTSTIGMATISERING<br />
• UNGE TILTRUKKET AF SUBKULTURER ,f.eks.<br />
Bande-wanabee´s<br />
• UNGE, DER OPLEVER NEDERLAG I FRITIDEN,<br />
SKOLEN M.V.
Livserfaringer udtrykkes , afprøves og<br />
be<strong>arbejde</strong>s også af disse <strong>unge</strong>.<br />
Det offentlige rum kan anvendes som<br />
kompensation.<br />
De <strong>unge</strong> kan søge at opnå status og tilhørsforhold<br />
ved at være seje og hårde og turde gøre det, de<br />
andre ikke tør.<br />
De <strong>unge</strong> bevæger sig på farlige kanter, hvor de kan<br />
blive ofre for,<br />
eller udsætte andre for:<br />
Vold, seksuelle overgreb, misbrug, kriminalitet,<br />
racistisk vold.
LOKALSAMFUNDSARBEJDE<br />
OPSØGENDE ARBEJDE<br />
LOKALOMRÅDET<br />
NETVÆRKL<br />
FAMILIEN<br />
INDIVID
Kilde: Borrits & Rasmussen: Opsøgende gadeplans<strong>arbejde</strong> <strong>blandt</strong> <strong>unge</strong> , Hans Reitzel 2012<br />
KATAGORIOPDELING AF GADEBØRN<br />
1. BØRN, DER BOR HJEMME, MEN SOM OPHOLDER SIG PÅ<br />
GADEN EFTERMIDDAG, AFTEN, FORDI DE IKKE KAN<br />
VÆRE ANDRE STEDER PÅ DET TIDSPUNKT<br />
2. BØRN, DER SOVER HJEMME MEN ER PÅ GADEN<br />
EFTERMIDDAG, AFTEN OG NAT. DE ER OFTE<br />
STORPJÆKKERE. FORÆLDRE VARETAGER IKKE<br />
OMSORGSFUNKTIONEN.<br />
3. BØRN, DER ER LØBET HJEMMEFRA ELLER ER BLEVET<br />
SMIDT UD. DE MODTAGER HJÆLP FRA<br />
MYNDIGHEDERNE INDENFOR DE ALLERFØRSTE<br />
DAGE. MISTILLID TIL VOKSNE.
Kilde: Borrits & Rasmussen: Opsøgende gadeplans<strong>arbejde</strong> <strong>blandt</strong> <strong>unge</strong> , Hans Reitzel 2012<br />
KATAGORIOPDELING AF GADEBØRN<br />
4. BØRN, DER HAR VÆRET HJEMMEFRA LÆNGE. DE HAR<br />
INGEN ELLER RINGE KONTAKT MED FORÆLDRENE.<br />
DE HAR GENEREL MISTILLID TIL VOKSNE OG I<br />
SÆRDELESHED TIL SYSTEMET.<br />
5. BØRN, DER ER GÅET FRA ELLER ER SMIDT UD FRA DIVERSE<br />
INSTITUTIONER. DE HJEMSKRIVES TIL STADIG<br />
UMULIGE FORHOLD/REELT TIL GADEN. BETEGNES<br />
SOM UANBRINGELIGE.<br />
6. BØRN, DER ER GÅET ELLER SMIDT UD FØRST HJEMMEFRA<br />
OG DEREFTER FRA DIVERSE INDTITUTIONER.<br />
FEJLANBRINGELSER. HJEMSKRIVELSE TIL<br />
HJEMMET, REELT TIL GADEN. BETEGNES SOM<br />
UANBRINGELIGE. HAR OPGIVET AT FÅ HJÆLP.
DEN METODISKE OG ETISKE PROCES<br />
FASER:<br />
Første fase: Indledende kortlægning og afgrænsning af miljøet<br />
Anden fase: Tilstedeværelse, rytme og genkendelse<br />
Tredje fase: Den første kontakt og hvordan vi præsenterer os selv<br />
Fjerde fase: Integration i miljøet. Den fortsatte rytme og proces<br />
Femte fase: Interaktion. Arbejdet med at opnå tillid og skabe relationer<br />
Sjette fase: Intervention, rådgivning og vejledning, konfliktløsning og<br />
konfrontation<br />
Syvende fase: Mediering, brobygning, stabiliserering, selvstændiggørelse<br />
Ottende fase: Afslutning og afsked
CENTRALE OPGAVER I OPSØGENDE ARBEJDE<br />
• Arbejde indirekte med miljøet og direkte med målgruppen: de <strong>unge</strong><br />
• Kortlægge miljøet<br />
• Etablere kontakt<br />
• Formidle egen opgave til de <strong>unge</strong>, til miljøet og til systemet<br />
• Tilbyde aktiviteter<br />
• Opnå tillid, skabe respekt<br />
• Bygge relationer op<br />
• Opnå social forankring i ungdomsmiljøet/opholdsmiljøet<br />
• Informere og rådgive
CENTRALE OPGAVER I OPSØGENDE<br />
ARBEJDE.<br />
• Foretage afdækkende samtaler om alvorligere problemer<br />
• Handle i forhold til udækkede basale behov<br />
• Motivere til forandring<br />
• Mediere/advokere i forhold til andre myndigheder<br />
• Konfliktløse<br />
• Sam<strong>arbejde</strong> med forældre, ungdomsgruppen og med<br />
samarbejdspartnere<br />
• Kreativt transformere og realisere de <strong>unge</strong>s egne ideer
Brobygger. Bisidder<br />
• Servicelovens § 48 slår fast, at den <strong>unge</strong> har ret til en<br />
bisidder ved kontakt til socialforvaltningen<br />
• Med<strong>arbejde</strong>ren kan nøjes med at være til stede og<br />
dermed skabe tryghed for den <strong>unge</strong> og bagefter hjælpe<br />
med at huske, hvad der er talt om<br />
• Med<strong>arbejde</strong>ren kan optræde som mediator mellem den<br />
<strong>unge</strong> og forvaltningen/ skolen/ klubben<br />
• Med<strong>arbejde</strong>ren kan advokere for den <strong>unge</strong> ved at tale<br />
dennes sag, hvis den <strong>unge</strong> ikke selv kan eller hvis den<br />
<strong>unge</strong>s meninger ikke bliver hørt
Borrits & Rasmussen: Opsøgende gadeplans<strong>arbejde</strong> <strong>blandt</strong> <strong>unge</strong> , Hans Reitzel 2012<br />
SOCIAL KAPITAL<br />
SOCIAL KAPITAL I LOKALSAMFUND<br />
SOCIAL KAPITAL I GRUPPER<br />
SKADEVOLDENDE SOCIAL KAPITAL
NIVEAUER I SOCIAL KAPITAL<br />
MAKRO<br />
STRUKTU<br />
REL<br />
MESO<br />
KOGNITIV<br />
MIKRO
Borrits & Rasmussen: Opsøgende gadeplans<strong>arbejde</strong> <strong>blandt</strong> <strong>unge</strong> , Hans Reitzel 2012<br />
SYMBOLSK KAPITAL<br />
KAPITALFORMER<br />
1. Økonomisk kapital<br />
2. Kulturel kapital<br />
3. Social kapital<br />
4. Symbolsk kapital
Borrits & Rasmussen: Opsøgende gadeplans<strong>arbejde</strong> <strong>blandt</strong> <strong>unge</strong> , Hans Reitzel 2012<br />
SOCIALE<br />
MARGINALISERINGSPROCESSER<br />
• Livsområder<br />
• Komplekse årsagssammenhænge<br />
• Dynamik
Kilde Borrits & Rasmussen: Opsøgende gadeplans<strong>arbejde</strong> <strong>blandt</strong> <strong>unge</strong> , Hans Reitzel 2012<br />
ROLLEKONFLIKTER OG ETIK I<br />
OPSØGENDE ARBEJDE<br />
• Et <strong>arbejde</strong> i et spændingsfelt mellem en formel opgave og en<br />
uformel arbejdsform<br />
• Professionel/personlig/privat<br />
• Tavshedspligt/underretningspligt<br />
• Ven/hjælper.<br />
• Selvstrukturering og akut handling
TAK FOR IDAG<br />
Ruth Borrits,<br />
ruth.borrits@webspeed.dk<br />
Og<br />
Hans-Erik Rasmussen,<br />
herasmussen2006@yahoo.dk
Change language