Kirken i Sorgenfri, advent 2012 - Sorgenfri Kirke

Julen er nr. 1
Jeg sad fornylig på vej til lufthavnen i Malaga
og talte med en ung spansk kvinde, der arbejdede
i Skotland. Hun er vokset op i Sevilla i
Andalusien i Spanien, men er nu på grund af
krisen i landet fastboende i Glasgow. Vi talte
om, hvad der er sværest ved at bo i udlandet.
Det er savnet af familie og venner og alt, der
hører det til. Højtiderne, der før var dejlige,
er nu svære at komme igennem. ”Hvad er din
bedste højtid”, spurgte jeg hende. ”Det er påsken
med især Langfredags procession rundt i
Sevillas gader med Den hellige Jomfru og den
døde Jesus”.
Jeg tror ikke, at der er mange i Danmark, der
vil svare, at påsken er den bedste højtid. For os
vil julen være nr. 1.
Vi kan ikke løbe fra det, selvom vi ofte julebrokker
os over alt det, vi skal nå, og det pres
vi synes, der er over os. Man tror måske, at det
bliver anderledes, hvis man bare var væk fra
Danmark, men sådan går det ikke. Når danskere
er i udlandet, er det vigtigt, at julen ligner
det derhjemme.
For mange år siden tilbragte jeg julen i Cairo
hos en dansk familie. De havde været der i
nogle år og arbejdede for et dansk firma. Der
var pyntet op med hjemmelavet julepynt, som
de havde medbragt i flyttelæsset. ”Det er ikke
jul uden det her”, sagde de og prøvede på at få
de nåletræsagtige grene i en vase til at ligne et
juletræ. Det skal ligne det, vi kender.
Og vi skal synge det, vi kender! ”Et barn er
født i Bethlehem” og ”Glade jul, dejlige jul”.
Vi vil synge julens kendte schlagere. Prøv at
forestille jer, at præsten ved juleaftengudstjenesten
havde sat fire nye julesalmer på og indledte
med at sige, at ”vi er jo nødt til at forny
os. Vi skal ikke hænge i det gamle. Kirken er
med på at være omstillingsparat. Derfor skal vi
synge dem her!”. Jeg tror ikke, at stemningen i
kirken den aften ville være tilladt for børn! Jeg
vil nødig være den præst, der skulle stå der og
ønske folk en glædelig jul. Der ville ikke være
megen juleglæde at deles om! Vi vil have det, vi
kender. Det, der er nr. 1 for os!
Prøv at forestille jer, at præsten ved juleaftengudstjenesten
havde sat fire nye julesalmer
på og indledte med at sige, at ”vi er
jo nødt til at forny os. Vi skal ikke hænge i
det gamle. Kirken er med på at være omstillingsparat.
Derfor skal vi synge dem her!”
Det er de kendte salmer. Det er den kendte
tekst om det, der skete i de dage, da der udgik
en befaling fra Kejser Augustus om at hele
verden...
Julen er nr. 1, fordi her er vi med, som folk er
i påsken i Sevilla. I Danmark er vi med i juleevangeliet
på mange måder. I sang, i dans, i
ord, om bordet, om træet.
Nu står den, julen, lige foran os. Hvorfor brokke
sig, når den alligevel er nr. 1?
Glæd jer, venner! Det bliver, som det plejer! I
hvert fald i kirken.
Søren Hermansen
Man tror måske, at det bliver anderledes,
hvis man bare var væk fra Danmark, men
sådan går det ikke. Når danskere er i udlandet,
er det vigtigt, at julen ligner det derhjemme.