Koordinator: - DDKM er mere end et blåt stempel - Aarhus ...

Vis nyhedsbrev - News
http://as-intra/webtop/site.aspx?p=135&Action=previewNA&TypeID=4&Date=2010...
Side 7 af 16
21-05-2010
med Læger Uden Grænser. Tidligere har han været i Nigeria, Sri Lanka
og i den Centralafrikanske Republik.
- Man hører om de her steder i fjernsynet. Man bliver nysgerrig. Det er
spændende at opleve en anden kultur. Og jeg vil gerne bidrage med min
kapacitet som narkoselæge, hvor der er brug for den, forklarer den
rejselystne læge, som understreger, at han dog også tilbyder sin
arbejdskraft af lidt mere principielle årsager:
- Det andet hospital i byen skulle befolkningen betale for at komme på.
Det kan give nogle problemer for folk, som ikke engang har penge at
spise for. Jeg føler også, at jeg på den måde - ved at arbejde på et
nonprofithospital – støtter ideologien om, at sundhed er en ret for alle.
Rådgiver og underviser
Maung Maung Rajan er til daglig tilknyttet Øre-Næse-Hals-afdelingen og
Neuokirurgisk afdeling på Århus Sygehus. Men i seks uger skiftede han
Århus Sygehus ud med Gondoma-hospitalet i Sierra Leone.
Et hospital med over 200 sengepladser, som drives af Læger Uden
Grænser, og som tager sig af blandt andet komplicerede fødsler og
underernærede, malariaramte eller andre svækkede børn.
Maung Maung Rajans opgave var primært at observere, melde tilbage til
Læger Uden Grænser, rådgive personalet og undervise – blandt andet i
genoplivning. Derudover indgik anæstesilægen i driften, når der var brug
for det.
Tid til oplevelser
Under sin seks ugers udstationering boede Maung Maung Rajan 25 km
fra hospitalet. Arbejdsdagen gik typisk fra 8-17, hvorefter de
udenlandske læger kunne tilkaldes på telefonen.
Det skete ofte flere gange i løbet af aftenen eller natten.
- Det var et meget fredeligt område, vi boede i, selvom det selvfølgelig
er et land, der bærer præg af borgerkrig. Vi havde 5-7 km. ind til byen,
hvor man kunne handle og gå ud og den slags, når vi havde fri. Vi blev
altid fragtet af Læger Uden Grænser, så de vidste, hvor vi var, fortæller
anæstesilægen.
Behandling under svære vilkår
Udstyret på hospitalet var dog minimalt, og der var et meget lille udvalg
af for eksempel medicin.
Elektriciteten i byen kunne man ikke stole på, så hospitalet måtte have
sin egen generator.
- Man har ikke samme mulighed for at give den helt rigtige behandling,
som vi kan i Danmark, fordi vi har udstyret. Der er mange, der dør. Men
det er jo vilkårene, man må arbejde under. Der er jo ligesom ikke noget
valg, forklarer Maung Maung Rajan.
- Det sætter tingene i perspektiv. Vi har et godt system her i landet. Det
ser man, når man kommer til andre dele af verden. Vi må huske ikke
tage det for givet.
Samarbejde med andre læger
Under sit ophold på Gondama-hospitalet samarbejdede anæstesilægen
både med gynækologer fra Congo, Fillipinerne, Belgien og Slovakiet.
- Det er spændende at arbejde sammen om et fælles mål, selvom læger
ikke altid nemme at arbejde sammen med, smiler han.
- Man kan se nogle andre måder at gøre tingene på. ”Som vi plejer” må
man hænge på en krog på væggen – den kan vi ikke bruge til noget.
Tag af sted!
Selvom narkoselægen har været af sted et par uger hvert år i de seneste
fire år, har han langt fra fået stillet rejselysten.
- Når jeg begynder at få ”kløe”, så skal jeg helt sikkert af sted igen,
siger han med et stort smil og opfordrer samtidig andre til at gøre det
samme.
- Sikkerheden er i top, selvom man bliver sendt til krigszoner. Det er
spændende, og det er en kæmpe oplevelse!
Læger Uden Grænser udsender også andre faggrupper som