Vejledning til at skrive SSO - VUC Aarhus

VUC Aarhus
Sådan skriver du SSO i fagene
Indhold
Den større skriftlige opgave s.2
Forberedelse til SSO opgaven s.2
SSO i historie s.4
SSO i dansk. s.7
SSO i matematik. s.10
SSO i naturvidenskabelige fag. s.12
Dokumentation – noter og litteraturliste s.15
Bedømmelsen af opgaven s.16
1

Den større skriftlige opgave
Denne folder giver dig et indblik i, hvad det indebærer at skrive større skriftlig opgave (SSO) i de
forskellige fag, og du får gode råd til hvordan du vælger emne, hvordan du forbereder dig på
opgaveugen, hvad der forventes af din opgave, og meget andet.
I folderen kan du læse eksempler på opgaveformuleringer til SSO i fagene historie,
dansk, matematik og fysik. Opgaveformuleringerne er kommenteret, sådan at du bliver
klogere på hvordan du skal besvare de enkelte led i opgaveformuleringen. Vi har valgt
disse 4 fag, fordi metoderne i alle fagrækkens fag hermed bliver repræsenteret.
Kravene til SSO i dansk minder fx rigtig meget om kravene til SSO i alle fremmedsprog,
kravene til SSO i historie minder meget om kravene i fag som samfundsfag, psykologi
og religion, og endelig er kravene til SSO i fysik er helt på linje med kravene til SSO i
andre naturvidenskabelige fag.
Forberedelse til SSO opgaven
Det er vigtigt, at du starter med at forberede din SSO opgave i god tid. Det kræver tid og
omtanke at vælge det rigtige emne. Samtidigt skal du også udnytte, at SSO opgaven i
princippet er en eksamen, hvor du selv vælger emnet. Det gælder derfor om at vælge et emne,
som du selv synes er spændende, og som du virkelig har lyst til at dykke ned og fordybe dig i.
Når du har fundet et spændende emne, er det tid til at tage den første kontakt til din SSO
vejleder. Det vil typisk – men ikke altid – være en nuværende eller tidligere lærer i det fag, som
du overvejer at skrive i. Samtidig skal du selv i gang med at undersøge emnet. I det
efterfølgende vil vi først give nogle gode råd til, hvordan du kommer i gang med at undersøge et
emne. Herefter følger de fire kommenterede eksempler på opgaveformuleringer i fagene
historie, dansk, matematik og de naturvidenskabelige fag.
Informations- og litteratursøgning
Først og fremmest skal du undersøge, hvorvidt der er materiale i form af bøger, leksika, internet
mm., som opgaven kan skrives på baggrund af. Tag på biblioteket og få overblik over hvilken
litteratur der er om emnet. Brug bibliotekarernes ekspertise som hjælp til at finde relevant
materiale.
Et godt sted at starte på internettet er leksikonet: ’Den Store Danske’
( www.denstoredanske.dk ). Her har du mulighed for via opslag at danne dig et overblik over dit
område.
Overblikslæsning
Start med at orientere dig i området – læs dig ind i stoffet. Få overblik over de forskellige
temaer, aspekter og problemstillinger som emnet omfatter.
2

Skriv løs! Begynd allerede nu med at skrive om dit emne. Brug tænkeskrivning, hvor du skriver,
for at udvikle ideer, for at forstå og bearbejde den nye viden, som du har tilegnet dig. Udarbejd
evt. et mindmap til at organisere din viden.
Reflektér over, hvordan du er blevet klogere på området efter at have læst de forskellige tekster.
Formulér hv-spørgsmål (fx hvad, hvem, hvornår, hvordan, hvorfor) til dit emne for at afklare,
hvad du vil. Indkreds på denne måde mulige problemstillinger som opgaven kan omhandle.
Fokus og afgrænsning af område
Efter det formelle områdevalg seks uger før skriveugen, er tiden inde til at afgrænse dit område:
hvilket fokus skal opgaven have? Hvad er det, som du i opgaven vil stille skarpt på? Dvs.
hvilken problemstilling ønsker du overordnet at belyse?
Eksempel: hvis du ønsker at skrive SSO i historie om vikingetiden, hvilket aspekt ved emnet er
det så, du ønsker at belyse nærmere? Skal fokus lægges på vikingetogterne, kongemagtens
centralisering, Danmarks overgang til kristendommen, eller…?
Nærlæsning
Foretag en mere målrettet og dybdegående læsning efter afgræsning af område. Før en logbog,
hvor du registrerer, hvad du har læst samtidig med, at du noterer enkelte centrale pointer ned.
Hvad kan hver enkelt tekst bruges til ift. dit valg af fokus/ problemstilling?
Vejledningssamtale
Husk at jo mere information du kan videregive til din vejleder fra dit arbejde med SSO opgaven,
jo bedre er din vejleder klædt på til at lave en opgaveformulering som stemmer overens med
dine forventninger. Udarbejd derfor et statuspapir til samtalen med din vejleder, hvor du i
punktform gør rede for:
- Emne/ fokus/afgrænsning – hvilket aspekt ved emnet ønsker du at belyse?
- Hvilke(n) problemstilling(er) skal opgave tage udgangspunkt i? (medtænk de
tre taksonomiske niveauer: hvad ønsker du at gøre rede for, analysere og
vurdere?)?
- Disposition: Lav en foreløbig skitse over opgavens struktur – hvilke afsnit
skal opgaven have?
- Materialeoversigt - i form af bøger/ leksika/ internet.
- Kilder: Hvilke kilder kan inddrages til at belyse problemstillingen?
Førskrivning
Begynd allerede inden selve skriveugen at skrive mindre afsnit. Få din viden nedfældet på
papir, så du ikke skal gå og huske på det hele. Det tydeliggør samtidig over for dig selv, hvilke
dele af stoffet du har styr på og hvor din forståelse og argumentation halter. Denne førskrivning
er ikke ’spildt arbejde’, da man ofte i selve skriveugen kan anvende dele heraf i den endelige
opgavebesvarelse.
3

SSO i historie
Valg af område
I historie er mulighederne for valg af område til SSO opgaven utallige.
Det er muligt at vælge et område, som du allerede har stiftet bekendtskab med via
historieundervisningen. Her kan du gennem arbejdet med SSO opgaven fordybe dig yderligere i
et bestemt aspekt ved emnet. Du kan dog også vælge et område, som du ikke har et nærmere
forhåndskendskab til. Vigtigst af alt - vælg efter interesse! Ofte starter en SSO således:
”Vikingetiden, den har altid fascineret mig, fordi….!”
Tal indledende med din historielærer om mulige område til opgaven – og evt. litteratur. At
mulighederne for valg af område er utallige er dog ikke ensbetydende med, at alle områder er
praktisk mulige at realisere.
Eksempel på opgaveformulering i historie
Område: Danmark i 1800-tallet – med fokus på demokratiet.
Opgaveformulering:
Der ønskes:
1. En redegørelse for overgangen fra enevælde til demokrati i Danmark i midten af 1800-
tallet.
1. En diskussion af hvilke forhold, der lå til grund for demokratiets indførelse med
Junigrundloven 1849, samt en vurdering af, hvorvidt demokratiets indførelse er udtryk
for brud eller kontinuitet i dansk historie i 1800-tallet.
1. En vurdering af det demokrati, der indføres i 1849 set i lyset af den senere udvikling af
demokratiet i Danmark.
Uddybning af opgaveformuleringen
SSO-opgaveformuleringen skal indeholde noget ’nyt’ i form et uventet spørgsmål eller en
vedlagt kilde (bilag) som du skal inddrage i din besvarelse.
Opgaveformulering følge typisk en bestemt skabelon bestående af 3-4 spørgsmål, der er bygget
over de taksonomiske niveauer: redegørelse – analyse – vurdering. Udover at anvende din
historiske viden til at besvare de 3-4 opgavespørgsmål skal du således også vise, at du kan
lave en redegørelse, analyse og vurdering. Men hvad menes der med redegørelse, analyse, og
vurdering i historiefaget?
Redegørelse
I ovenstående opgaveformulering skal du som det første gøre rede for hvordan ’overgangen fra
enevælde til demokrati ’ foregik i Danmark i 1800-tallet. Ved en redegørelse gengiver du den
historiske viden som du har tilegnet dig om demokratiets indførelse og hjælper læseren med at
4

se det væsentlige ved denne historiske begivenhed. Læg desuden mærke til den afgrænsning
(geografisk og tidsmæssigt), der ligger i opgaveformuleringen: ’ …i Danmark i 1800-tallet’.
Når du gør rede for noget, sættes de oplysninger, du har fundet under din informationssøgning,
ind i en sammenhængende beskrivelse. På dette niveau demonstrerer du kendskab til emnet og
præsenterer nogle faktuelle oplysninger. Redegørelsen er reproducerende, men har et fokus,
der er udvalgt af dig.
En redegørelse er således ikke et ureflekteret referat af en historiebog - men en fokuseret
fremstilling, hvor du som formidler udvælger de mest centrale aspekter ved fx en historisk
begivenhed som her demokratiets indførelse i DK. Som opgaveskriver skal du i høj grad tage
stilling til, hvad der er relevant at tage med i redegørelsen i forhold besvarelsen af den samlede
opgaveformulering. Det er ikke muligt at få alt med – vær derfor fokuseret!
Redegørelsen er det afsnit, der skal fylde mindst i SSO-opgaven og er grundlaget for det videre
arbejde med opgaven: redegørelsen sætter rammen omkring den mere dyberegående analyse
og er et springbræt til det mere perspektiverende vurderingsafsnit.
Analyse
Som det næste punkt i opgaveformuleringen skal du diskutere ’hvilke forhold der lå til grund for
demokratiets indførelse med Junigrundloven 1849’. Dette punkt lægger op til en analyse, hvor
du opstiller og sammenholder forskellige årsagsforklaringer på demokratiets indførelse i
Danmark.
Analyse betyder at ’pille fra hinanden’. Analysen er typisk den dybdeborende del af opgaven,
hvor det redegørende afsnit underkastes en nærmere undersøgelse. Analyse kræver større
selvstændighed end en redegørelse – man viser sine analytiske evner.
Årsagsforklaringer
En analyse i historiefaget handler typisk – som i dette tilfælde - om at forklare sammenhænge
og årsager i fortiden. I ovenstående opgaveformulering skal du altså diskutere hvilke faktorer
(årsagsforklaringer), der lå til grund for demokratiets indførelse. Ofte har de fleste historiske
begivenheder ikke blot én forklaring. Der er tale om et samspil mellem flere årsager - jf. ordet
diskussion i opgaveformuleringen. Man sondrer typisk mellem individuelle aktør-forklaringer,
strukturelle samfundsmæssige forklaringer og mere idémæssige forklaringer.
Kildeanalyse/ kildekritikken – historiefagets metode
Udover årsagsforklaringer omfatter analyseafsnittet ligeledes typisk en undersøgelse af
historiske kilder. Arbejdet med kilder er historikerens forbindelseslinje til fortiden, og derfor
indtager kildeanalyse og kildekritik en central placering i historiefaget. Den kildekritiske metode
består i al sin enkelthed i, at stille spørgsmål til kilderne. Spørgsmålene danner baggrund for
kritisk refleksion. Kildeanalysens formål er dobbelt: på den ene side bruges kildeanalysen som
et element i opgavebesvarelsen – på den anden side bruges den til at demonstrere dine
metodiske færdigheder.
Overvej hvilke kilder der er interessante og relevante at inddrage i din opgave.
Sammenligning
5

En historiefaglig analyse omfatter for det tredje typisk også en sammenligning – dvs. man
påviser forskelle og ligheder mellem fx forskellige historiske perioder, indholdet af forskellige
kilder (forskellige aktørers holdninger og virkelighedsforståelse) eller forskellige historiske
fremstillinger af samme fortidige begivenhed.
Analyseafsnittet fylder typisk mest i den samlede opgavebesvarelse.
Vurdering
I opgaveformuleringen bliver du endvidere bedt om at foretage en vurdering af to forhold:
1)hvorvidt demokratiets indførelse er udtryk for brud eller kontinuitet i dansk historie, og 2) hvor
demokratisk Junigrundloven 1849 var set i lyset af den senere udvikling af demokratiet i DK?
For at besvare det første vurderingsspørgsmål skal du på baggrund af din historiske viden
afveje, hvad der på den ene side taler for, at demokratiets indførelse markerer et brud i
Danmarks historie og, hvad der på den anden side taler for at overgangen mere er præget af
kontinuitet. Du skal således demonstrere dine analytiske evner igennem din stillingtagen til den
historiske demokratiske udvikling i DK i 1800-tallet.
I det andet vurderingsspørgsmål skal du ligeledes tage stilling til, hvor demokratisk
junigrundloven var sammenlignet med den senere udvikling af demokratiet i DK.
En vurdering er ikke en subjektiv tilkendegivelse af, hvad man selv mener, men er et udtryk for
en selvstændig stillingtagen (til forskellige fortidige forhold), der hviler på faglig indsigt og
saglige argumenter.
I historiefaget handler en vurdering typisk om at vurdere konsekvenserne af en fortidig handling
eller en begivenhed fx: ”Hvilken betydning havde demokratiets indførelse for…?”. Ved en
vurdering gives derfor en begrundet fortolkning af nogle forhold i din historieopgave – det fx
være en stillingtagen til forskellige udlægninger af historien.
En vurdering har ofte et perspektiverende tilsnit (jf. opgaveformuleringen), da konsekvenserne
af en fortidig begivenhed ofte sættes ind i en større historisk sammenhæng: ”Hvor demokratisk
var Junigrundloven anno 1849 set i lyset af den senere udvikling?”.
En vurdering er det mest selvstændige taksonomiske niveau, hvor man demonstrerer historiske
overblik og indsigt.
6

SSO i dansk
Valg af område
I en større skriftlig opgave i dansk skal man vise, at man kan arbejde med forskellige
danskfaglige emner og bruge danskfaglige metoder. Emnerne kan f.eks. være:
· Litteraturhistorie (f.eks. Det moderne gennembrud)
· Et forfatterskab (f.eks. Naja Marie Aidt)
· Et værk (f.eks. Et Dukkehjem af Henrik Ibsen)
· Nyhedsformidling (f.eks. reportagen og nyhedsartiklen)
· En genre (f.eks. eventyr)
· Sprog (f.eks. slang)
I den første kontakt med din vejleder forventes det, at du har en ide om, hvilket emne, du gerne
vil skrive om, samt at du selv har fundet materiale på biblioteket og på internettet. Det kunne
som i nedenstående eksempel være, at du havde en ide om, at du gerne ville skive om
naturalisme og havde fundet nogle gode bøger om emnet på biblioteket. Du og din vejleder vil
så diskutere, hvad der indenfor emnet kunne være interessant at fokusere på. I dette tilfælde
kunne det være, at I blev enige om at fokusere på Mogens. Ud fra jeres diskussion og ud fra
den faglige vinkel, som du har valgt, laver din vejleder en opgaveformulering.
Eksempel på opgaveformulering i dansk
Der ønskes en kort redegørelse for naturalismen, som den kommer til udtryk i menneskesyn og
litterær stil i 1800-tallet.
Der ønskes en analyse og fortolkning af J. P.Jacobsens Mogens med særligt fokus på, hvordan
naturalismen kommer tiludtryk i bl.a. skildringen af hovedpersonen.
Dernæst ønskes en sammenligning med et eller flere eksempler på naturalisme i J. P.
Jakobsens forfatterskab
Endelig ønskes med udgangspunkt i vedlagte bilag en diskussion og vurdering af det synspunkt
at J. P. Jakobsen slet ikke var naturalist.
Uddybning af opgaveformuleringen
7

En opgaveformulering som den ovenfor, vil ud over dine egne ideer indeholde ukendte aspekter
eller bilag, som I ikke har talt om i vejledningen. I ovenstående eksempel kunne det være
diskussionen af synspunktet at J. P. Jakobsen slet ikke er naturalist og det medfølgende bilag,
som du ikke kendte på forhånd.
Redegørelse
I ovenstående opgaveformulering ønskes der, at du først redegør for naturalismen, som
den kom til udtryk i 1800-tallet. I redegørelsen skal du formidle det væsentlige i den
faglitteratur, du har læst, men du skal bruge dine egne ord, og du skal selv strukturere
din fremstilling. Du skal altså ikke skrive et stykke fra en teoritekst af og lave en lille
smule om.
Analyse
Opgaveformuleringens næste punkt er en analyse af J.P. Jakobsens, Mogens.
Analysen er sammen med fortolkningen kernen i danskfaget. At analysere er at belyse
tekstens enkeltdele ved hjælp af danskfagets værktøj og metoder.
Det kan være en bestemt person, som du ser nærmere på ved en personkarakteristik, tekstens
billedsprog, du belyser i en metaforanalyse, eller tekstens komposition, du zoomer ind på. I
ovenstående opgaveformulering står der ikke, hvilke analyseelementer, du skal benytte i din
analyse, og det er derfor op til dig at udvælge relevante analyseredskaber, som leder dig frem
mod en fortolkning.I din analyse skal du være opmærksom på at dokumentere dine
konklusioner i tilstrækkelig grad vha. eksempler og citater fra teksten.
Fortolkning
Analysen af Mogens skal ende med en fortolkning. En fortolkning kræver, at man samler alle
analysens enkeltdele til et hele igen og undersøger, hvordan disse dele spiller sammen.
Sammenligning
Derefter skal du sammenligne Mogens med andre naturalistiske tekster fra J. P. Jakobsens
forfatterskab.Du skal altså her finde relevante tekster og se på, på hvilke måder, de ligner
Mogens og på hvilke måder, de adskiller sig fra Mogens.
Diskussion
Opgaveformuleringen afsluttes med en diskussion. I en diskussion skal du finde argumenter for
og imod et synspunkt og stille argumenterne op overfor hinanden. I dette tilfælde skal du tage
udgangspunkt i det vedlagte bilag og dettes påstand om, at J. P. Jakobsen kun var naturalist i
teorien men symbolist i praksis. Dvs. at du her skal finde naturalistiske træk i J. P. Jacobsens
forfatterskab og træk, som ikke er naturalistiske, men derimod symbolistiske.
Vurdering
8

En diskussion kan ende med en vurdering, hvor man tager stilling ud fra de argumenter, man
har stillet op overfor hinanden i diskussionen.
Perspektivering
Ordet perspektivering bruges ikke i opgaveformuleringen, men egentlig er sammenligningen
med andre tekster fra J. P. Jakobsens forfatterskab og diskussionen også perspektiverende. I
perspektiveringen inddrages der noget nyt, og man sætter på den måde den tekst, man
arbejder med, ind i en større sammenhæng.
9

SSO i matematik
Valg af område
Først vælger du, evt. i samråd med din vejleder, et område indenfor matematik, som kan være
f.eks. geometri, vektorer, talteori, historisk matematik, keglesnit, tallet π. Emnet må gerne ligge i
forlæn­gelse af det stof, der er arbejdet med i forvejen, men skal på væsentlige punkter række
ud over ker­nepensum i faget.
Indenfor det valgte område søger du så efter egnet litteratur. Det kan godt være vanskeligt i
ma­tematik, fordi mange fremstillinger er på for højt et niveau. Gennem læsning og samtaler
med vejle­deren indsnævres efterhånden det valgte område, så vejle­de­ren kan lave en
egentlig opgavefor­mule­ring. Denne vil oftest bestå af to dele: en generel del, som falder
indenfor et på forhånd af­græn­set og aftalt stof, og en opgavedel, som du ikke har haft
mulig­hed for direkte at forberede dig på.
Nedenfor ses en opgaveformulering indenfor området analytisk geometri og keglesnit. Analytisk
geometri betyder geometri (dvs. punkter, linjer, trekanter, cirkler) i et koordinatsystem, og
ellipsen er et såkaldt keglesnit, der også om­fat­ter parabler og hyperbler. I denne opgave er
fokus lagt på cirkler og ellipser.
Eksempel på en opgaveformulering i matematik
Generel del:
Gør rede for de to afstandsformler i planen (mellem to punkter og mellem punkt og linje), og giv
herefter en fremstilling af cirklen. Forklar (gerne med eksempler) hvordan en cirkel og en ret
linje kan ligge i forhold til hinanden.
Fortæl om forskellige definitioner på en ellipse, og lav en detaljeret udledning af ellip­sens
analytiske ligning ud fra en geometrisk definition. Forklar herunder begreberne brændpunkt og
excentricitet, og vis hvordan man kan konstruere en ellipse i praksis.
Opgavedel:
A Bestem en ligning for cirklen der har centrum i A(3,1) og som går igennem punktet B(7,4)
Bestem cirklens skæringspunkter med koordinatakserne, og bestem en ligning
for tangenten til cirklen i punktet B
B Gør rede for, at ligningen 16x2-32x+25y2+50y=359 er ligningen for en ellipse,
og bestem ellipsens centrum, halvakser, brændpunkter og excentricitet
C Lad der være givet et punkt E(-4.5,0) og en linje l med ligningen x = -8
Beskriv punktmængden bestemt ved
Uddybning af opgavens generelle del
Med formuleringen gør rede for… forventes der et matematisk ræsonnement, dvs. i dette
tilfælde et bevis for de to formler. Det betyder på den anden side ikke, at du nødvendigvis skal
bevise alle de sætninger, du omtaler i din opgave. I besvarelsen af opgaveformuleringen
ovenfor kan du f.eks. komme ind på den sætning der siger, at for to ortogonale linjer er
produktet af linjernes hældnings­koefficienter = -1. Det kan du vælge at nævne, og i øvrigt skal
10

esultatet bruges til at løse op­ga­ve A, men du behøver ikke at bevise påstanden. Det er et
spørgsmål om prioritering af den tid og den plads, du har til rådighed.
I opgavens samlede bedømmelse indgår således en vurdering af din evne til at udvælge og
struktu­re­re det væsentlige. Desuden lægges der vægt på selve præsentationen af stoffet. Her
er det vigtigt at bygge besvarelsen logisk og systema­tisk op med definitioner, sætninger og
beviser samt velvalgte eksemp­ler. Man skal kunne læse fremstillingen som en
sammenhængende tekst med for­kla­rin­ger på de begreber, der optræder undervejs og med
argumentation for (nogle af) de påstan­de, der frem­sæt­tes.
Det forventes ikke, at du i en SSO i matematik selv ”finder på” hverken sætninger eller beviser.
Til gengæld er det vigtigt, at du bruger dine kilder med varsomhed og omtanke. Du må aldrig
skrive direkte af efter en kilde. Det kan du undgå ved f.eks. at supplere et bevis, som du har
fundet i en bog, med flere forklaringer end der er i bogen. Du kan indsætte egne eller andres
illustrationer, og du kan inddrage egne eksempler.
Herunder er det vigtigt, at der er overensstemmelse mellem tekst og illustration. Hvis vinklerne i
et bevis eller en opgave hedder A, B og C, så skal de hedde det samme i den tegning, du
vedlægger. Det er noget du skal være meget opmærksom på, hvis du f.eks. kombinerer et bevis
taget fra én kilde med en illustration taget fra en anden kilde – eller hvis du kombinerer to
forskellige fremstil­linger fra hver sin kilde.
Uddybning af opgavedelen
Formålet med opgavedelen er give dig mulighed for at vise, at du kan arbejde selvstæn­digt og
kan anvende teorien i praksis. I opgavedelen gælder i øvrigt nogle af de samme hensyn som
beskrevet ovenfor: tekst og illustration, logisk opbygning, matematisk ræsonnement. En god
over­sigt over de ting, der lægges vægt på i bedømmelsen af en opgavebesvarelse, kan du
finde i ind­ledningen til Vejledende eksempler på eksamensopgaver, der findes til både C, B og
A-niveau.
Opgaverne kan placeres sidst i den samlede SSO, men ofte vil det være en god idé at forsøge
at indarbejde opgaverne på passende steder i fremstillingen og i opgaveløsningen at henvise til
rele­vant teori. I det konkrete eksempel kunne man vælge at placere opgave A, der handler om
en cirkel, i den første del af den samlede opgave, hvor jo netop cirkler og linjer indgår.
11

SSO i naturvidenskabelige fag
Valg af område
Hvis du ønsker at skrive SSO i et naturvidenskabeligt fag (fysik, kemi, biologi, geografi), er det,
som i andre fag, vigtigt at du kontakter din lærer/mulige vejleder i god tid inden emneområdet
skal fastlægges. Du kan enten selv have en god ide til et emne, du synes er spændende, eller
du kan finde et emne sammen med vejlederen. Det er vigtigt, at emnet gør det muligt at skrive
en selvstændig opgave, fx ved at der indgår eksperimentelt arbejde, eller ved at opgaven
omhandler ny viden som typisk kan være beskrevet i artikler, frem for i lærebøger.
I perioden efter valget af emneområde skal du, sammen med din vejleder, finde ud af, hvad
opgaven mere præcist skal handle om. Dette sker ved, at du læser om emnet i lærebøger,
bøger fundet på biblioteket, artikler, materiale fra internettet osv., og ved at du snakker med din
vejleder.
Herefter er det vejlederens opgave at skrive den opgaveformulering, som du får udleveret ved
starten af opgaveugen. Opgaveformuleringen dækker det aftalte emne, men indeholder også
noget ukendt stof. Det kan være et spørgsmål der knytter sig til et bilag, som du ikke har set på
forhånd, fx en graf, en tabel, en kort artikel, eller et perspektiv, I ikke har diskuteret i
vejledningsperioden.
Hvis der indgår eksperimentelt arbejde i opgaven skal eksperimenterne som udgangspunkt
udføres i opgaveugen. Det eksperimentelle arbejde bør kunne klares indenfor to dage, men hvis
opgaven indeholder mere længerevarende eksperimenter, eller hvis eksperimenterne udføres et
andet sted end på skolen, kan det eksperimentelle arbejde laves inden opgaveugen.
Eksempel på en opgaveformulering i naturvidenskabelige fag
Følgende opgaveformulering er på fysik B-niveau indenfor området atomfysik.
Beskriv, med udgangspunkt i Niels Bohrs model for atomets opbygning,
hvordan grundstoffernes emissions- og absorbtionsspektre fremkommer.
Gør rede for Solens elektromagnetiske spektrum, idet både det kontinuerte
spektrum og de overlejrede absorbtionslinjer, som også ses i Solens spektrum, inkluderes.
Anvend skolens spektrometer til at måle emissionslinjer for et antal af skolens spektrallamper
(heriblandt Helium- og Natriumlamperne). Identificer så vidt muligt de tilsvarende
absorbtionslinjer i et solspektrum optaget ved et professionelt astronomisk observatorium. Dette
solspektrum bliver udleveret af din vejleder.
Optag også et kontinuert solspektrum med spektrometeret, og benyt Wiens forskydningslov til at
bestemme en approksimativ overfladetemperatur for Solen.
Diskuter betydningen af spektroskopi i udforskningen af universet og giv konkrete eksempler på
12

anvendelser af spektroskopi i astronomien. Inddrag herunder det vedlagte bilag med titlen
”Astronomers find organic molecules around gas planet”.
Uddybning af opgaveformuleringen
Der findes næppe en ”typisk” opgaveformulering, som er dækkende for de naturvidenskabelige
fag. Den præcise ordlyd af opgaven vil afhænge af emneområdet, eventuelt eksperimentelt
arbejde, og af samtalerne med din vejleder. Den ovenstående opgaveformulering lægger dog
op til en typisk, naturvidenskabelig opgave, idet den er bygget op af tre dele; en teoretisk del
(Beskriv..), en eksperimentel del (Anvend..), og en perspektiverende del (Diskuter..).
Det er vigtigt, at du gør dig klart, præcist hvad opgaveformuleringen indeholder. Der lægges i
bedømmelsen vægt på, at du besvarer alle dele af opgaven fyldestgørende. Du skal derfor
allerede fra starten af opgaveugen sørge for at disponere din tid, så du kan nå at besvare alle
dele af opgaven. Der skal være god tid til at behandle de perspektiverende spørgsmål, som ofte
ligger sidst i opgaven, men som typisk er på de højeste taksonomiske niveauer, hvor
selvstændigheden er størst.
I eksemplet ovenfor lægges der ud med en teoretisk beskrivelse af emnet (Beskriv..). Her er
vigtigt at du bruger korrekt fagsprog, at du viser relevante figurer, og at disse bliver inddraget og
diskuteret i selve teksten. Alle figurer, der medtages i opgaven, skal forklares og bruges, og de
skal være tydelige, så de let kan læses. Endeligt skal de ledsages af klare kildehenvisninger,
med mindre det er figurer, du selv har fremstillet.
I denne indledende del af opgaven vil du typisk skrive om stof, der er beskrevet i lærebøgerne.
Det er vigtigt at du præsenterer emnet med dine egne ord, således at det fremgår tydeligt, at du
har forstået teorien. Du bør også gøre det klart for dig selv, hvilke dele af teorien, du bruger i
den videre opgave, således at du skaber en rød tråd gennem opgaven.
I opgaveformuleringen ovenfor følger herefter den eksperimentelle del (Anvend..). Her er det
vigtigt, at du beskriver eksperimentet, og formålet med eksperimentet, og at du beskriver,
hvordan eksperimentet hænger sammen med teorien. Sammenhængen mellem teori og
eksperimenter er overordentlig vigtig i de naturvidenskabelige fag, og denne sammenhæng bør
fremgå af opgaven. Hvis eksperimenterne omfatter store data-mængder, kan disse med fordel
vedlægges i et bilag, mens resultaterne præsenteres på overskuelig vis i selve opgaven, fx ved
hjælp af grafer. Vær meget omhyggelig med, at man skal kunne læse figurtekster mm., således
at det fremgår tydeligt, hvad graferne viser. Endeligt skal du uddrage konklusioner på baggrund
af dine eksperimenter, i forhold til teorien og i forhold til den konkrete opgaveformulering.
Der vil i bedømmelsen af opgaven blive taget højde for, om opgaven indeholder eksperimentelt
arbejde eller ej – det er klart, at der er mindre tid til rådighed til selve skriveprocessen, hvis du
tilbringer to dage i laboratoriet i opgaveugen, end hvis du har hele ugen til at skrive i.
Endeligt er der i opgaveformuleringen den perspektiverende del (Diskuter..), hvor også det
ukendte bilag dukker op. I dette tilfælde er det en kort artikel med titlen ”Astronomers find
organic molecules around gas planet”. I dette afsnit har du mulighed for selv at strukturere
stoffet, for at bringe materiale du selv har fundet i spil, og for at perspektivere stoffet. Det er
vigtigt, at du afsætter tid til at skrive og gennemarbejde sådanne afsnit, da de ofte vægtes højt i
bedømmelsen.
13

Endeligt er det overordentligt vigtigt, at der er en rød tråd gennem opgaven, således at teori og
eventuelt eksperimentelt arbejde hænger nøje sammen, og at stoffet er godt formidlet, fx ved at
grafer og figurer er relevante for opgaven, og at de er tydelige og overskuelige.
14

Dokumentation – noter og litteraturliste
Noter
En SSO udgave kan man sammenligne med en light udgave af et stykke videnskabeligt
arbejde. Det spiller derfor en stor rolle i bedømmelsen af din besvarelse at du gennem hele
opgaven har været omhyggelig med at dokumentere hvor du har dine oplysninger fra, så det er
muligt for en læser at vurdere om du skriver på et godt fagligt grundlag. Undervejs i hele din
tekst skal du enten lave en direkte henvisning eller bruge fodnoter til at henvise til det materiale
som udgør grundlaget for det du skriver. I fx et redegørende afsnit om udviklingen af det danske
demokrati kan du måske nøjes med én note hvori du skriver at hele afsnittet bygger på fx to
grundbøger. I andre afsnit trækker du måske mere direkte på mere forskelligt materiale, og så
er det tilsvarende nødvendigt med flere noter.
Det er i mange fag oplagt at dokumentere ved brug af relevante citater. Citater skal gengives
ordret på originalsprog og sidetal skal angives i henvisningen. Det skal naturligvis fremgå
hvorfra citatet stammer, og her kan du enten skrive den fulde henvisning lige efter citatet (se
nedenfor) – eller du kan henvise i en fodnote. Uanset hvordan du vælger at dokumentere dit
citat, skal det af brødteksten fremgå hvem der udtaler sig i citatet. Du kan med fordel vælge at
skrive citater i kursiv.
Fx: Som tidligere biskop, Jan Lindhardt udtaler:
Kirken er hårdt ramt af dette inderlighedssyndrom. Derfor siger danskerne at de synes det er
bedre at sidde på kroen og tænke på kirken end at sidde i kirken og tænke på kroen. Det
kommer nemlig an på, hvad man sidder og tænker indeni. Men det passer selvfølgelig ikke.
Man kan heller ikke være fodboldfan og kun dyrke den indre fodbold. Engang imellem må man
vise sig på stadion eller foran skærmen.
Jan Lindhardt: Danskeren er på vej til at blive hedning, Politiken 10.01.1998
Hvis du i stedet for at citere vælger at omformulere nogle specifikke synspunkter til dit eget
sprog, skal du alligevel tilkendegive både i teksten, og i en præcis henvisning i en note, hvor du
har din viden fra. Du kan fx referere Jan Lindhardt således: I et interview i Politiken i 1998
udtaler Jan Lindhardt[1] at det er et problem at danskerne mener religiøsitet kun bør være
noget indre.
Ved henvisning til tabeller, grafer, billeder eller andet medie, skal du angive kilden direkte efter
det citerede
Litteraturlisten
Sidst i opgavebesvarelsen placeres litteraturlisten som viser hvilket materiale du har anvendt.
Bøger og artikler opstilles i alfabetisk rækkefølge efter forfatterens efternavn. Rækkefølgen ved
bøger er: Forfatterens efternavn, fornavn, titel, forlag, udgivelsesår og udgave. Hvis der er tale
om artikler fra aviser eller tidsskrifter, skal avisens / tidsskriftets navn m.v. også fremgå (se
nedenfor). Anvendte hjemmesider / artikler fra nettet kan samles i litteraturlistens nederste del
15

og skal stå i alfabetisk rækkefølge efter titel: der skal gives en titel (som regel titlen på siden),
forfatter(e)/udgiver, den præcise netadresse angives med dato. Aftal med din lærer om
materiale fra nettet skal vedlægges som bilag.
Eksempler på henvisninger i en litteraturliste til forskellige typer materiale:
Når du henviser til en bog:
Forfatterens efternavn, fornavn: Bogens titel: evt. undertitel, Udgave. Forlag, Udgivelsesår.
Hvithamar, Annika: Danske Verdensreligioner Kristendom. 1. udgave, Gyldendal 2007.
Når du henviser til et afsnit i en bog:
Forfatterens efternavn, fornavn: Titlen på afsnittet. I: Bogens titel: evt. undertitel. Udgave.
Forlag, Udgivelsesår, sidetal.
Stounbjerg, Per: Peter Høeg. I: Danske digtere i det 20. århundrede. 4.udgave. Gads
Forlag, 2000. Bd. 3, s. 444-454
Når du henviser til en artikel i en avis eller et tidsskrift:
Forfatterens efternavn, fornavn: Artiklens titel (overskrift). I: Avisens/Tidsskriftets navn, år, dato,
evt. navn på avis-sektion, sideangivelse.
Kirk, Henning: Telefix - Børn er blevet mobilomaner. I: Politiken, 2000-07-02, sektion 4,
s. 7-8.
Når du henviser til internettet:
Sidens titel: Forfatter eller udgiver. Hjemmesideadressen. Dato for besøg
Folketinget – demokrati. Sideansvarlig: Finn Tørngren Sørensen.
http://www.ft.dk/Demokrati.aspx . Besøgt d. 6.11.2011
Titlen finder du øverst på siden. Hvis det ikke umiddelbart fremgår hvem forfatteren til sidens
tekst er, kan man ofte finde navnet under fx ”Om denne side”
Bedømmelsen af opgaven
I bedømmelsen af opgaven, lægges der vægt på:
· At du besvarer alle led i opgaveformuleringen.
· At der er brugt relevant litteratur. Det er normalt ikke nok, at finde litteratur på nettet.
· At der er dybde i emnebehandlingen.
· At der er brugt faglige begreber.
· At figurer og tabeller er letlæselige og overskuelige.
· At du dokumenterer dine påstande i tilstrækkelig grad.
· At du har præcise henvisninger, alle kilder er oplyst, og at noter og litteraturliste er korrekte.
16

· At opgaven er overskueligt disponeret og med en rød tråd og en naturlig forbindelse imellem
indledning og slutning.
· At dit sprog er klart og præcist.
[1] Jan Lindhardt: Danskeren er på vej til at blive hedning, Politiken 10.01.1998)
17