Skifergas hvidbog, lav opløsning

Borevandet vil i den vandrette proces opslemme boremudder fra 2.000 m alunskifer med
betydelig radioaktivitet og store mængder af tungmetaller. I tilfælde af genbrug vil den kontinuerlige
udvaskning skabe en stadig større koncentration af disse stoffer.
Foto: Tamara Linse
Frakturering efter boring kræver en væskemængde,
der svarer til 4-8 olympiske
svømmestadions. Væsken indeholder
mange både giftige og miljøskadelige
stoffer, og selv dampe kan indebære en
betydelig sundhedsrisiko. Dertil skal lægges,
at når boringen tømmes for væske,
vil det vand som kommer fra undergrunden
have en temperatur på 120
grader. Når trykket ved overfladen aftager,
skabes store mængder giftig damp.
Åbne bassiner som på billedet er ikke tilladt i Danmark. Det betyder, at 4.000 m³ borevæske
og 11- 19.000 m³ fraktureringsvæske skal opbevares i lagertanke. Alternativt skal det køres
bort i henholdsvis omkring 100 og 3-600 femakslede tankvogne.
Mange boringer efter skifergas, spredt
ud over landskabet i Wyoming, USA.
Billedet til højre bruges ofte til at illustrere,
hvor mange boretårne vi kan
forvente i det danske landskab. Det
er imidlertid mivisende, fordi udvindingen
fra denne lokalitet og på dette
tidspunkt udelukkende foregik ved
lodrette fraktureringer.
Teknikken med vandrette boringer var
ikke udviklet, så man var nødt til at
opføre boretårnene side om side.
Foto: EcoFlight
Dette scenarie er mere tænkeligt.
Her kan man dog stadig se
fra det ene boretårn til det næste.
Rentabel skifergasudvinding
vil strække sig over hundredvis
af kvadratkilometer. Med den
moderne teknik kan man tilmed
bore under byer og søer.
Foto: EcoFlight
Bunken til højre for bassinet er
antagelig rester af borespåner fra
boreprocessen. Wyoming, USA.
18