virksomheder-adopterer-skoleklasser

I 2015 skal 95 procent af alle
unge gennemføre en ungdomsuddannelse.
Sådan lyder regeringens målsætning.
For nogle unge kan vejen til en gennemført
uddannelse dog være lang,
og det kræver en ekstra indsats at få
dem igennem skolen og videre ud
på arbejdsmarkedet. De har brug for
masser af inspiration og motivation
på vejen.
Derfor opfordrer vi til, at skoleklasser
landet over nu adopteres af virksomheder,
som de besøger et par gange
om året. Dermed får eleverne indblik i
hverdagen på en arbejdsplads, og de
styrkes i grundlaget og motivationen
for senere at træffe et valg om uddannelse
og beskæftigelse.
Adoptionsideen har en særlig betydning
for de udsatte børn. Dem, som
typisk vil få problemer med at gennemføre
en ungdomsuddannelse, og som
ikke kan hente råd og vejledning om
uddannelse og beskæftigelse hos deres
forældre.
Med VirksomhedsNetværket som initiativtager
har virksomheders adoption
af skoleklasser allerede været afprøvet
på Nørremarksskolen i Vejle siden 2004.
Det er de gode erfaringer herfra, der
danner grundlag for de nye adoptionsprojekter,
som nu skydes i gang.
Fakta:
I 2007 var VirksomhedsNetværket
med adoptionsprojektet nomineret
til Netværksprisen – Erhvervslivets
Ridderkors. Netværksprisen
gives til en virksomhed, som gennem
konkrete initiativer og handlinger
har vist et socialt ansvar.
Læs mere på
www.netvaerksprisen.dk
Virksomheden består af mennesker, udstyr, produkter, ydelser, kontakter,
politikker og meget mere. Giv børnene en mulighed for at: undersøge det, interviewe
det, fotografere det, tegne det, regne på det og fortælle om det. Virkeligheden
ligger og venter derude.
Karsten Vester, VirksomhedsNetværket.
”Adoptionsbesøg giver en masse glæde og begejstring. Medarbejderne glæder
sig hver gang, for det er sjovt at have besøg af børnene”.
Aksel Krabbe Nielsen, besøgsleder på LEGO Koncernen i Billund.
Kontakt for
yderligere info
”Bolden er givet op, og vi vil gerne opfordre til, at både skoler og virksomheder
over hele landet lader sig inspirere af dette hæfte til at få gang i det gode samspil”.
Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen og Undervisningsminister Bertel Haarder.
”Vi får en masse gode oplevelser forærende, og for mange af børnene er det
første gang de finder ud af, hvad man laver på en arbejdsplads”
Karina Hvid, lærer.
”Børnene får hænderne ned i materien lige fra starten – og kan få lyst og mod til
at få en uddannelse og et arbejde”.
Henrik Berggren, skoleleder.
”Virksomhedsadoption bygger bro mellem nogle parter, som normalt har meget
lille kontakt med hinanden, nemlig skolerne og virksomhederne”.
Karsten Vester, konsulent i VirksomhedsNetværket.
Nørremarksskolen i Vejle
v/skoleleder Henrik Berggren
på 75 85 86 06 eller på
henbe@vejle.dk
VirksomhedsNetværket
v/konsulent Karsten Vester på
25 30 22 92 eller på
karsten.vester@mail.tele.dk
CABI
Center for Aktiv Beskæftigelses-
Indsats
v/konsulent Lars Nellemann på
86 12 88 55 eller på
ln@cabiweb.dk eller konsulent
Bente Nissen på 86 12 88 55 eller
på bn@cabiweb.dk
Virksomheder
adopterer skoleklasser
cameleon.dk – 2008050
VirksomhedsNetværket
- plads til rummelighed
24 25

Indhold:
Arbejdsliv på skoleskemaet........ 3
Hvad er adoption............................ 4
Hvorfor adoption............................ 5
Ideer til Skolelederen..................... 6
Ideer til Virksomheden................12
Ideer til Læreren............................16
Ideer til UU-vejlederen................18
Ideer til Tovholderen....................22
Redaktion:
Bente Nissen
Lars Nellemann
Karsten Vester
Hvad sidder du med i hånden:
Siden 2004 har en række lokale virksomheder
adopteret skoleklasser på
Nørremarksskolen i Vejle. Det er der
kommet mange gode erfaringer ud af –
for børnene, lærerne, virksomhederne,
børnenes forældre, vejlederen på skolen
og de ansatte i virksomhederne.
I dette hæfte har vi samlet en del af
erfaringerne, så andre skoler og virksomheder
kan lade sig inspirere af
erfaringerne fra Vejle og selv starte
adoptionssamarbejder.
Hæftet er delt op, så du kan vælge at
læse om de forskellige parter i samarbejdet
hver for sig. Her finder du
tjeklister, udtalelser og illustrationer,
som kan hjælpe jer på vej til at afklare:
om adoption er noget for jer
hvordan adoption mellem virksomhed
og skole forberedes
hvordan adoption mellem virksomhed
og skole gennemføres.
Arbejdsliv på skoleskemaet
Vi lærer for at arbejde. Og vi arbejder for at lære. Det er ikke nogen hemmelighed, at nogen har bedre forudsætninger for
dette end andre. Men alle har en interesse i at bidrage til et velfungerende samfund i Danmark. Derfor er det vigtigt, at vi
alle overvejer, hvordan vi hver især kan gøre os selv og vores omgivelser til aktive deltagere.
Virksomheder og skoler kan finde stor værdi i et partnerskab. Det viser dette hæfte med erfaringer fra Nørremarksskolen i
Vejle os med al tydelighed. Det samarbejde, som skolen har indledt med de lokale virksomheder om at lade virksomheder
adoptere skoleklasser, er et forbilledligt eksempel på personligt ansvar og initiativ fra begge parter. Det er præcis den type
forpligtende partnerskaber mellem private og offentlige institutioner, som regeringen har lagt op til i globaliseringsstrategien
i 2006. Det vil vi gerne bifalde.
Vi står her med en win-win-win situation. Først og fremmest får skolebørnene et konkret og nuanceret indblik i, hvordan
livet kan se ud på en arbejdsplads. Det giver hvert enkelt barn bedre mulighed for senere i livet at vælge studie og job.
Virksomheden får til gengæld mulighed for at møde de børn og unge, der senere skal holde hjulene i gang i det danske
erhvervsliv. Og ledelse og medarbejderne får lov til at følge en generation af morgendagens samfundsborgere – fra de er
små børn, til de står klar til at læse videre og tage del i arbejdslivet. Sidst, men ikke mindst viser det sig endda, at også flere
af børnenes forældre får øjnene op for nye jobmuligheder gennem barnets besøg på virksomheden.
Projektet her fortæller os, at vi kan nå langt med en god idé og viljen til at lære af hinanden. Bolden er givet op, og vi vil
gerne opfordre til, at både skoler og virksomheder over hele landet lader sig inspirere af dette hæfte til at få gang i det
gode samspil.
Fotos:
CABI
Søren Holm, Chili
Mads Hansen
Birgitte Rødkær
Grafisk tilrettelæggelse:
Cameleon Reklamebureau Aps
Magasinet er gratis og kan
rekvireres hos:
Claus Hjort Frederiksen
Beskæftigelsesminister
Bertel Haarder
Undervisningsminister
CABI
Åboulevarden 70, 3.
8000 Århus C
Telefon 8612 8855
cabi@cabiweb.dk
VirksomhedsNetværket
Esbjergvej 84
6000 Kolding
Telefon 25 30 22 92
karsten.vester@mail.tele.dk
Magasinet kan også i elektronisk
form hentes på www.cabiweb.dk
ISBN: 9788791442261
August 2008
Virksomheder adopterer skoleklasser
DVD
På den vedlagte DVD kan du få indtryk fra et af de besøg, en 1. klasse fra Nørremarksskolen
aflagde på ”deres” virksomhed – nemlig LEGO Koncernen i Billund.
Spilletid: ca. 6 minutter
2
3

Hvad er adoption mellem virksomhed og skole?
Hvorfor adoption?
Kernen i adoptionstanken er, at én
eller flere klasser på en skole bliver
”adopteret” af en lokal virksomhed.
Klassen og virksomheden følges ad
gennem hele skoleforløbet, og børnene
besøger virksomheden to gange
om året.
Gennem besøgene på virksomheden
får eleverne allerede fra de mindste
klasser mulighed for at snuse til hverdagen
på en arbejdsplads og danne
sig indtryk af deres jobmuligheder
på arbejdsmarkedet. Og klassen får
mulighed for at tænke virksomheden
ind i mange forskellige undervisningssammenhænge
i løbet af et helt skoleforløb.
Til sammen støtter alle disse oplevelser
eleverne i efter folkeskolen at vælge
og gennemføre en uddannelse.
For de børn, hvis forældre ikke er i
arbejde eller måske er helt nye på det
danske arbejdsmarked, har det særlig
stor betydning at komme i berøring
med en arbejdsplads.
I skoleregi kan adoption indgå som en
del af den obligatoriske Uddannelses-,
Erhvervs- og Arbejds-markedsorientering.
”Vi har nogle udsatte børn på vores skole, fordi vi ligger i et område af byen, hvor
der er mange sociale problemer, og hvor mange forældre ikke har arbejde. Og det
er nødvendigt, at vi gør noget særligt for at støtte disse børn i at få en uddannelse.
Gennem adoption får børnene en kontakt med erhvervslivet og kan derigennem få
lyst og mod på uddannelse og arbejde.”
Henrik Berggren, skoleleder, Nørremarksskolen i Vejle
”Jeg tror, at besøgene på adoptionsvirksomheden
kan plante den tanke i
børnene, at der også er plads til dem
derude – måske i form af en praktik, et
fritidsjob eller senere en læreplads.”
Bjarne Tranberg, UU-vejleder, Nørremarksskolen i Vejle.
”Selvom mange af vores to-sprogede
børn er meget velfungerende kommer
de alligevel ikke så meget ud som så
mange andre børn. Derfor er det vigtigt,
at vi som skole kan give børnene
nogle af de oplevelser, som de ellers
ikke får. Og gennem adoption finder
børnene ud af, hvad man laver på en
arbejdsplads.”
Karina Hvid,
lærer, Nørremarksskolen i Vejle.
”Adoptionsideen bliver mødt meget positivt
på de virksomheder, jeg har været i kontakt
med. Og de siger først og fremmest ja, fordi
de ønsker at gøre en forskel. De vil fx gerne
gøre noget for indvandrerbørnene, så de får
en bedre vej ud på arbejdsmarkedet. Dernæst
vil virksomhederne gerne gøre sig synlige i
lokalområdet.
På vores hotel kan børnene komme i berøring
med mange forskellige jobområder. De kommer
til at opleve, at man både skal kunne tale
engelsk og tysk ude i receptionen, de kommer til
at se, hvordan kokkene arbejder i køkkenet, og
de får lov til at bruge kreativiteten, når der skal
dækkes op i restauranten.
Christina Odgaard, Guest relation manager,
Hotel Golden Tulip i Vejle.
Muligheden for at få kontakt til forældre eller
større søskende, som måske kan blive medarbejdere
her og nu, er en mulig sidegevinst.”
Karsten Vester, VirksomhedsNetværket.
”Adoption kan være med til at give noget mere kendskab til vores branche,
og måske også på sigt gøre nogle af børnene interesserede i at
arbejde med vores område”.
Berit Olesen, plejehjemmet Højagercentret, Jelling.
4
FOTO: Søren Holm
5

Adoptionsprojektet sælger billetter
til vores skole!
Til skolelederen
Skoleleder Henrik Berggren
fra Nørremarksskolen i Vejle
ser adoptionsprojektet som et
stort plus. Adoption hjælper
udsatte børn i uddannelse,
tiltrækker nye elever og sætter
rammen for et godt partnerskab
med erhvervslivet.
”Vi har nogle udsatte børn på vores
skole og mange børn med større risiko
end andre for ikke at gennemføre en
uddannelse. For vi ligger i et område
af byen, hvor der er mange sociale
problemer, og hvor en del forældre ikke
har arbejde.” siger Henrik Berggren.
Selv om mange af skolens elever klarer
sig rimeligt godt i afgangsprøverne,
kommer en stor del ikke videre i uddannelsessystemet.
Mange af dem
havner i ufaglærte job, som ikke giver
en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet.
Det er ikke mindst perspektivet
for skolens to-sprogede børn, forklarer
Henrik Berggren.
Nørremarksskolen har valgt at indgå
i adoptionssamarbejdet med lokale
virksomheder for at gøre noget særligt
for at støtte disse børn i at få en uddannelse.
Nye horisonter følger med
Henrik Berggren ser adoptionsideen
som en mulighed for partnerskab med
erhvervslivet, hvor parterne sammen
klæder børnene på til at få en god uddannelsesstart:
”Børnene får hænderne
ned i materien
lige fra starten – og
kan få lyst og mod
til at få uddannelse
og et arbejde”, siger
Henrik Berggren.
Projektet er med til at udvide verden
for både børn og deres forældre.
Mange af børnene kommer ikke meget
uden for lokalområdet, og adoption
giver både børnene og deres forældre
mulighed for at komme på nogle arbejdspladser,
hvor de ellers ikke ville
komme. Det er alle parter rigtig glade
for – også nye børn og forældre, som
endnu ikke er begyndt på skolen:
”Adoptionsprojektet har stor betydning,
når jeg informerer nye forældre
om vores skole. Det sælger helt sikkert
billetter til vores skole,” smiler Henrik
Berggren.
Lærere og virksomhedsrepræsentanter
er projektets ambassadører
Ifølge Henrik Berggren inspirerer og
motiverer lærerne, som er med i adoptionsprojektet,
de øvrige lærere på
skolen. De reklamerer over for hinanden,
og bringer gløden ved arbejdet
videre. Det samme gælder virksomhedernes
repræsentanter:
”Der er masser af energi på det her
blandt alle projektets parter. Når jeg
fx ser vores kontakt hos Falck, Karsten
Falk Hansen, være sammen med sin
klasse, kan jeg se, hvor glad han er for
at være sammen med børnene. Og jeg
kan også se lyset i børnenes øjne”, siger
Henrik Berggren.
Henrik Berggren ser virksomhedsrepræsentanter
som Karsten som en
rollemodel for børnene. Virksomhedsrepræsentanterne
spiller desuden en
afgørende rolle for at få nye virksomheder
med:
”Karsten var med os på besøg på en ny
virksomhed, hvor nogle medarbejdere
var lidt usikre på, hvad de nu skulle lave
sammen med børnene. Nogen sagde:
Vi sidder jo i en regnskabsafdeling –
hvordan kan vi lave noget sammen
med børnene? Hvortil Karsten svarede:
”Jamen, så skal de da lægge tal sammen!”.
Så enkelt er det faktisk,” slutter
Henrik Berggren.
Som skoleleder skal du overveje:
om adoption er noget, skolen vil
hvad skolen kan få ud af adoption
om skolen har ressourcer til at starte adoption
om skolen skal starte small-scale eller kan overskue noget større
om skolen skal starte på mellemtrinnet eller med indskolingen
hvilke lærere og UU-vejledere der skal i spil
hvad der skal bevilges af penge og tid
om skolen selv er i stand til
at lave et netværk med private og offentlige
virksomheder.
6
7

Skolelederen skal:
Til skolelederen
Forberedelse:
X Sætte adoptionsprojektet på dagsordenen
X Inspirere og motivere skolens lærere
X Finde tovholder for projektet
X Afklare, om skolen kan kontakte virksomheder,
eller om skolen skal have en samarbejdspartner
X Afklare, hvilke og hvor mange konkrete klasser
- hvilke konkrete lærere, der skal involveres
X Afklare UU-vejlederens rolle
X Udarbejde beskrivelser til lærerne om
projektets formål, lærerens rolle m.m.
X Indkalde lærerne til
orienteringsmøder.
Gennemførelse:
X Forberede information til forældrene
X Afholde 1. planlægningsmøde med lærere
og virksomhedsrepræsentanter
X Arrangere evt. besøg af virksomheden i
klassen
X 1. besøg på virksomheden
X Evt. fyraftensmøde for børn og forældre
på virksomheden
X Information om projektet i nyhedsbreve
og på hjemmesiden
X 2. planlægningsmøde med
lærere og virksomhedsrepræsentanter
X 2. besøg på virksomheden.
TEGNINGER: Hilal og Simone, 1. b, Nørremarksskolen
HISTORIE: elev, 1. b, Nørremarksskolen, efter et besøg på Hotel Austalia
8
9

Det er vigtigt at alle involverede medarbejdere er informerede om, at skolen er gået ind i adoption mellem virksomhed og
skole. Brug brevet på næste side som udgangspunkt for et informationsbrev til de lærere på skolen, som skal introduceres
for adoption mellem virksomhed og skole.
Til skolelederen
Til lærerne på skolen
Vores skole har besluttet at starte et samarbejde, hvor lokale virksomheder adopterer vores klasser. Formålet
er at give børnene øget viden om muligheder og krav på arbejdsmarkedet, at motivere dem til at gå i gang
med en uddannelse efter folkeskolen og at støtte dem i at se sig selv med en fremtid på arbejdsmarkedet.
Fakta om Nørremarksskolen
Virksomhedssamarbejdet kan give vores elever nogle oplevelser og noget viden, som de kun vanskeligt
kan få derhjemme – det gælder ikke mindst de elever, hvis forældre ikke kender arbejdsmarkedet særligt
godt.
Nørremarksskolen har 472 elever, og 50 procent af skolens elever er to-sprogede. På
9. årgang er 75 procent af eleverne to-sprogede. Skolen ser en voldsom polarisering i
gruppen af to-sprogede elever: Nogle af skolens bedste elever er to-sprogede, andre har
store problemer.
Skolens distrikt er præget af både et velhavende parcelhuskvarter og socialt boligbyggeri,
blandt andet det nærliggende Finlandsparken, hvor 70 procent af beboerne har
anden etnisk baggrund.
1., 2., 3. og 4. årgang er i dag adopteret af en virksomhed. Målet er, at alle årgange skal
adopteres af en virksomhed – et forløb, som følger børnene gennem hele deres skoletid.
Læs mere om Nørremarksskolen på www.noerremarksskolen.dk
Tanken er, at en lokal virksomhed adopterer din klasse og følger den, helt indtil de forlader folkeskolen i
9. klasse. Klassen og virksomheden kommer til at kende hinanden godt, og sammen vil de kunne komme
omkring mange forskellige emner gennem årene.
Aktiviteterne er tænkt som en del af den obligatoriske UEA-undervisning. Der vil være 2 årlige arrangementer,
hvor klassen besøger sin virksomhed – et besøg om efteråret og et om foråret.
Derudover vil der i starten af det nye skoleår og efter jul være et planlægningsmøde, hvor alle de involverede
lærere mødes med tovholderne fra de involverede virksomheder. Skoleledelsen og tovholderen indkalder
til planlægningsmødet, og her vil alle præsentere, hvad der er sket siden sidst. Derudover vil læreren og
repræsentanten fra den pågældende virksomhed have mulighed for at planlægge det kommende besøg:
tidspunkt, tema, konkrete aktiviteter, evt. forberedelse i klassen m.m.
UU-vejlederen er lige nu i gang med at finde frem til de virksomheder, som er interesserede i at indgå i et
samarbejde med os. De vil kontakte dig lige så snart, der ligger faste aftaler. UU-vejlederen er tovholder for
vores adoptions samarbejde.-*4--
10
Følgende skoler arbejder nu aktivt med adoption mellem virksomhed og skole:
Nørremarksskolen i Vejle www.noerremarksskolen.dk
Bakkeskolen i Esbjerg www.bakkesk.skoleintra.dk
Lillebælt Skolen i Fredericia www.lillebaelt-skolen.dk
Bramdrup Skole i Kolding www.bramdrup-skole.kolding.dk
Alminde–Viuf Fællesskole i Kolding www.alminde-viuf-skole.kolding.dk
Dyrehaveskolen i Kolding www.dyrehaveskolen.kolding.dk
Lyshøjskolen i Kolding www.lyshoejskolen.kolding.dk
Munkevængets skole i Kolding www.munkevaengets-skole.kolding.dk
Brændkjærskolen i Kolding www.brkskolen.kolding.dk
Nørrevangsskolen i Slagelse www.norrevangsskolen.dk
Struer Østre Skole www.struer-oestre.dk
UU-vejlederen vil også deltage i planlægningsmøderne, og du er velkommen til at kontakte UU-vejlederen
for at få inspiration til konkrete aktiviteter. Derudover kan UU-vejlederen være ansvarlig for at søge penge
hos skoleledelsen til at dække transportomkostninger m.m.
Når først projektet er i gang, vil du som klasselærer være den primære kontaktperson til virksomheden.
Samarbejdet i det daglige mellem dig og tovholderen i virksomheden er det, der holder projektet i live.
Opstår der problemer undervejs, skal du kontakte tovholderen på skolen, som så kan hjælpe til.
Fra skoleledelsens side informerer vi om samarbejdet på hjemmesiden. Men vi vil derudover bede dig om
på forældremøder at informere om ideen bag projektet, og om hvad der konkret kommer til at ske i løbet af
året.
På lærerværelset kan du finde et magasin om erfaringerne fra Nørremarksskolen i Vejle med adoption mellem
virksomhed og skole. Som indstik i magasinet ligger en DVD, som fx kan bruges til at fortælle om adoption
mellem virksomhed og skole på et forældremøde.
Venlig hilsen Skolelederen
Det er vigtigt at alle involverede
medarbejdere er informerede om, at
skolen har søsat et adoptionssamarbejde
med lokale virksomheder. Brug
evt. dette brev som udgangspunkt
for et informationsbrev til de lærere
på skolen, som skal introduceres for
samarbejdet.
11

FOTO: Søren Holm
Interview med Berit Olesen fra plejehjemmet Højagercentret i Jelling
Gevinst for både børn og ældre
Til virksomheden
Besøg på plejehjemmet
Da 3.A kommer til plejehjemmet
Højagercentret i Jelling,
byder Berit Olesen dem velkommen.
Børnene skal være
tilknyttet Solstrålen, som er
en boenhed på plejehjemmet.
Børnene starter med at gå en tur gennem
huset for lige at se det hele. De
første, de møder, er nogle ældre mænd
fra byen, som kommer på plejehjemmet
for at spille billard. De kommer
også forbi køkkenet, hvor Berit forklarer,
at der både laves mad til beboerne
og til mange af de ældre, som bor ude
i byen. Lidt længere nede ad gangen
møder de en rengøringsassistent, som
kommer kørende med sin vogn.
Senere kigger de indenfor i noget så
overraskende som en frisørsalon, hvor
der sidder en enkelt dame under tørrehjelmen.
”Dem, der bor her, vil jo også
gerne se smarte ud i håret”, forklarer
frisøren.
Bagefter kigger de ind i motionsrummet,
og nogle af børnene skal lige prøve
kræfter med gangbarerne. Et sted er
der flag på gangen, og børnene gætter
selvfølgelig rigtigt: ja, der er fødselsdag
i dag. Et par af pigerne fortæller, at de
ikke har været på et plejehjem før. Men
de synes, det er spændende.
Da de kommer tilbage på Solstrålen, må
børnene ud på terrassen og se til de kaniner,
som bor derude. Beboerne på solstrålen
sidder rundt om køkkenbordet,
og der er kage og saft til alle. Laura,
Amina, Amal og Laila får sagt goddag
til Sigvald, som sidder ved køkkenbordet
og interesseret følger børnene
med øjnene. Et par af drengene hænger
ud i de gamle bløde lænestole, og
en anden kan ikke modstå fristelsen
til at køre lidt med en rollator, der står
langs væggen.
Da det er tid til at sige farvel siger
flere af børnene, at det sjoveste i dag
nok har været kaninerne, men at det
også har været sjovt at snakke med de
gamle, der bor på Solstrålen. Og som
en af pigerne slutter af med:
”Jeg havde godt nok ikke regnet
med, de havde deres egen damefrisør!”
På ældrecenteret Højagercentret
i Jelling er gruppeleder
Berit Olesen overbevist
om, at det kommer både børnene
og de ældre til gode at
deltage i adoptionsprojektet.
Adoptionsprojektet handler både om
at give og tage, mener Berit Olesen,
som er gruppeleder på boenheden
Solstrålen:
”Vi kan på den ene side give børnene
nogle vigtige oplevelser med arbejdslivet.
Og adoptionsprojektet kan på den
anden side hjælpe os med at fortælle
nogle gode historier om vores sektor.
Og så kan projektet bidrage til en bedre
hverdag her på centret”.
EDEN og medarbejdermangel
”Ved at fortælle de gode historier om
børnenes møde med vores branche
kan vi måske på sigt få gjort flere end
i dag interesserede i at arbejde med
området. Og det har vi brug for. Og så
passer kombinationen mellem ældre
og børn lige ind i det EDEN-princip, vi
arbejder efter her hos os,” forklarer Berit
Olesen.
Ældrecenterets EDEN-princip går ud på,
at man prøver at få dyr, planter og børn
til at være en aktiv del af de ældres liv
for at modvirke ensomhed og kedsomhed.
Det betyder derfor meget for de
ældre, når der kommer børn og spreder
liv i huset.
Hele huset skal være med
Berit Olesen ved godt, at det kommer
til at kræve noget af arbejdspladsen.
Op til et besøg er der fx et arbejde at
gøre med at få medarbejdere og ældre
klar til at tage imod børnene – først og
fremmest i Berit Olesens egen gruppe,
Solstrålen:
”Det må ikke bare være mit projekt. Det
er vigtigt, at alle i gruppen tager del i
at få besøget til at blive vellykket for
både vores beboere og børnene. Medarbejderne
i køkkenet, i rengøringen,
pleje- og aktivitetsmedarbejderne og
pedellen skal være klar til at inddrage
børnene og lære fra sig,” siger Berit
Olesen.
Før børnenes første besøg sendte
Berit Olesen et brev ud til alle grupper i
huset, hvor hun fortalte om adoptionsprojektet,
formålet med besøget, og om
hvorfor Højagercentret har valgt at gå
igang.
De næste besøg
På det næste besøg har Berit Olesen
planer om at dele børnene op i mindre
grupper, som så kommer til at følge de
forskellige funktioner i huset. Nogle kan
være med til at bage, andre kan gøre
lidt rent eller måske ordne hos ældrecenterets
kanin. Men hun har ingen
færdig formel for ældrecenterets samarbejde
med skoleklassen:
”Samarbejdet vil jo hele tiden udvikle
sig – både fordi vi lærer hinanden at
kende, og fordi børnene bliver større og
kan andre ting. På et tidspunkt bliver
det jo noget med praktik og ansøgninger.
Og selv om de selvfølgelig ikke alle
vil søge praktik eller fritidsjob hos os,
kan vi måske være med til at give dem
respons. Jeg tror på, at et kendskab til
vores arbejdsplads kan hjælpe dem,
når de senere skal i gang med at vælge
uddannelse”, siger Berit Olesen.
To besøg om året er ifølge Berit Olesen
som udgangspunkt meget passende.
”Vi kan jo gå til hinanden, hvis der er
oplagte muligheder for mere. Det kan
være, at vi gerne vil invitere klassen til et
julearrangement her hos os. Og passer
det så også klassens program, så griber
vi muligheden”, slutter Berit Olesen.
Gode råd til dig, som er virksomhedsleder
Berit Olesen anbefaler varmt adoption mellem virksomhed og skole. Hendes gode råd til din virksomhed er:
Overvej, hvad du får ud af samarbejdet!
Overvej, om I er klar til at deltage over en lang
Din deltagelse kræver ressourcer, som også kunne
periode!
være brugt anderledes. Vi har overvejet, om børnene Man involverer sig med en flok børn, og meningen er,
kan blive vores fremtidige medarbejdere, eller om de at det skal kunne vare gennem hele deres skoletid.
på et tidspunkt kan blive en slags besøgsvenner for
vores beboere.
Vær sikker på, at I har det nødvendige overskud!
I får en masse igen, men der skal også investeres i samarbejdet.
Sørg for at sikre opbakning i personalegruppen!
I skal være sammen om det her – både om arbejdet
med at få det til at fungere og fornøjelsen ved at få en
flok børn på besøg.
Hav hjertet med!
Det er lysten, der skal drive værket.
”Jeg tror på, at et kendskab
til vores arbejdsplads kan
hjælpe dem, når de senere
skal i gang med at vælge
uddannelse.”
Berit Olesen
12
FOTO: Søren Holm
13

Hvorfor ja til adoption?
”Man kan ikke umiddelbart måle et bidrag til virksomhedens
kasse ved at adoptere en skoleklasse. Der er
tale om en investering.
Og investeringen viser sig på imagekontoen både i
forhold til at tiltrække og fastholde virksomhedens medarbejdere
og i forhold til omverdenen. Adoptionsbesøg
giver en masse kendskab til virksomheden, for de sætter
jo gang i meget snak ved spisebordene rundt omkring.
Og endelig giver adoption en masse glæde og begejstring.
Medarbejderne glæder sig hver gang, for det er
sjovt at have besøg af børnene”.
Aksel Krabbe Nielsen, Besøgsleder,
LEGO Koncernen, Billund
Hvad kan din virksomhed få ud af at
adoptere en skoleklasse?
Som adoptionsvirksomhed er I med til at sikre, at
flere børn og unge i fremtiden får sig en uddannelse
og en plads på arbejdsmarkedet. Det er det væsentligste
formål. Men der kan også være direkte gevinster
for din virksomhed:
I får positiv omtale ved at engagere jer i lokalsamfundet.
Adoption er nyt og spændende, og
det har som regel pressens interesse.
Mange medarbejdere har overskud og lyst til at
engagere sig socialt. Med adoption kan virksomheden
forære medarbejderne en mulighed for at
udleve dette.
Erfaringerne viser, at virksomhedens sociale
engagement skaber stolthed hos medarbejderne.
Adoption kan medføre nye rekrutteringsmuligheder
– I bliver kendt i mange nye familier.
Mødet med børnene giver jer mulighed for at se
på jeres virksomhed med andre øjne – det kan
være en mulighed for nytænkning og innovation.
Til virksomheden
Aksel Krabbe Nielsen
Sådan kommer I igang
Virksomhedsliste
14
Beslut jer for, at det er noget, I vil!
Vær sikker på, at I kan gennemføre det!
Det er 9 år, I binder jer for. Involver evt. flere medarbejdere,
så I ikke er sårbare over for personaleudskiftning og almindeligt
fravær.
Få ildsjæle i spil!
Send fx en mail ud i afdelingen og hør, hvem der kunne
have lyst til at være med – giv det som tilbud.
Vær indstillet på, at opstarten kræver mødeaktivitet!
… men når projektet kører, så kræver det langt mindre tid!
Gå i dialog med skolen om de konkrete tiltag!
Det er vigtigt, at besøgene passer til børnenes alder.
Informer internt om projektet!
Som minimum skal alle medarbejdere, der er involveret,
være orienteret i detaljer fra starten. Og alle medarbejdere
bør kunne se, hvad det er, virksomheden deltager i.
Invester i at lære børnene at kende!
Kender I børnene, er det sjovere og lettere at lave et indhold
i besøgene, som fanger dem.
Pres ikke for meget ind i programmet!
Overvej, hvad der er det væsentligste i programmet, og
hvad man kan undlade, hvis tiden løber fra jer.
Nørremarksskolen på besøg hos
LEGO Koncernen i Billund
FOTO: NBTV
Følgende virksomheder arbejder i øjeblikket aktivt som
adoptionsvirksomhed:
Falck i Vejle
Tre-for i Vejle
Hotel Golden Tulip i Vejle
Vejle Politi
LEGO Koncernen i Billund
Ældrecenteret Højagercentret i Jelling
Plejecentret Bakkeager i Vejle
Den sociale servicevirksomhed Ellehøj i Vejle
Plejecentret Basagerhus i Kolding
Post Danmark, Taulov Pakkecenter
Plejecentret Munkesdam i Kolding
Plejecentret Egebo i Kolding
Frelsens Hærs Genbrugsbutik i Esbjerg
Jyske Vestkysten i Esbjerg
Davidsen Partnere i Fredericia
Struer Kajak
Egner din virksomhed sig til
at adoptere en skoleklasse?
Ja, hvis I...
har lyst og overskud til socialt engagement
er åbne for de muligheder, der viser sig i
samarbejdet
har en del forskellige jobfunktioner, så børnene
møder mange facetter af arbejdslivet
har en vis størrelse, så I kan overskue besøg af en
skoleklasse.
15

Besøg på virksomheden,
som en klasse følger gennem
hele skoletiden, giver meget
værdifulde oplevelser. Ikke
mindst for børn, der ellers kun
har en ringe eller slet ingen
oplevelse af, hvad det vil sige
at gå på arbejde.
Karina Hvid er klasselærer for 3A – klassen,
som er blevet adopteret af plejehjemmet
Højagercenteret i Jelling. Hun
fortæller, at klassens besøg på plejehjemmet
udfylder et stort behov:
”Min klasse er typisk for Nørremarksskolen
med seks-syv forskellige nationaliteter
blandt eleverne. Og selv om
klassens to-sprogede børn er meget
velfungerende, kommer de ikke så
meget ud som så mange andre børn.
Derfor er det vigtigt, at vi som skole giver
dem nogle af de oplevelser, som de
ellers ikke ville få,” mener Karina Hvid.
”Vi får en masse gode oplevelser forærende.
Det synes børnene også. Før
min klasse blev adopteret af plejehjemmet,
kom børnene til mig og sagde:
Der er andre klasser, der er adopteret.
Hvad så med os? Skal vi ikke også?,”
fortæller hun.
Karina Hvid, klasselærer i 3A på Nørremarksskolen i Vejle
FOTO: Søren Holm
Børnene oplever en
arbejdsplads
Børnene lærer en arbejdsplads
at kende
Ifølge Karina Hvid er det første gang for
mange af børnene, at de finder ud af,
hvad man laver på en arbejdsplads.
”Det er godt for børnene at opleve,
hvad der foregår på en arbejdsplads.
At komme på plejehjemmet og være
en del af stedet – hjælpe med at bage
boller og hjælpe pedellen med nogle
ting – det vil give dem helt nye oplevelser.
Og hvem ved – måske kan børnene
selv tage herud på besøg om nogle år”,
håber Karina Hvid.
Karina Hvid mener, at bare det at komme
ud af huset er en stor oplevelse for
børnene. Og plejehjemmets
adoption
af klassen giver
derudover en god
måde at arbejde
meget konkret med
den obligatoriske UEA-undervisningen
(Uddannelses-, Erhvervs- og Arbejdsmarkedsorientering):
”Nu kan vi med udgangspunkt i plejehjemmet
arbejde med, hvad en sygeplejerske,
en pedel, en køkkenmedarbejder
eller en leder laver, og hvad de
har af uddannelse. Og børnene oplever
hverdagen på en arbejdsplads – at de
fx har en bus her på plejehjemmet, og
at der også er nogle, der holder den i
orden,” fortæller Karina Hvid.
Når børnene bliver lidt ældre, kan temaerne
blive nogle andre. Karina Hvid
planlægger fx, at børnene på et tidspunkt
skal forberede interviewspørgsmål
hjemmefra, som de skal have besvaret
rundt omkring på plejehjemmet.
”Det er godt for børnene
at opleve, hvad der foregår
på en arbejdsplads”.
Hvordan staver man til plejehjem?
Lige nu arbejder børnene i 3A meget
med børnestavning. Børnene skriver
tekster, som handler om deres egne
oplevelser. Bagefter gennemarbejder
de teksterne og arbejder med vokaler,
konsonanter, lange ord osv.
”Så efter et besøg skal vi hjem og skrive
vores egne historier. Og det hjælper
også børnene til at fortælle om deres
oplevelser på plejehjemmet, når de
kommer hjem” siger Karina Hvid.
Inden børnene kom på besøg første
gang, talte Karina med dem om, hvad
de skulle på plejehjemmet. Og klassen
fik besøg af gruppelederen fra
plejehjemmet, som
fortalte om, hvad
et plejehjem er, og
hvem der bor der.
På den måde var
de forberedte og
havde et kendt ansigt, allerede inden
de kom på besøg.
Åbenhed er forudsætningen for en
god adoption
Både skolens og plejehjemmets ledelse
skal være med på projektet, men
i det daglige er Karina Hvid og Berit
Olesen projektets to vigtigste samarbejdspartnere.
Og de mener begge, at
grundlaget for et godt samarbejdet er
åbenhed.
Karina Hvid håber og tror desuden,
at åbenheden følges af fleksibilitet, så
skolen og plejehjemmet kan lytte til
hinandens forslag og få det, de hver
især ønsker, ud af samarbejdet.
”Projektet kræver ikke, at læreren laver mere. Men det giver mulighed for at lave det, læreren skal lave i forvejen, på en ny og
mere spændende måde.” Karsten Vester – initiativtager til adoption mellem virksomhed og skole.
Sådan kan det første år i et adoptionsforløb se ud
Som skole har I initiativpligten og skal tage ansvaret for, at besøgene bliver planlagt og ført
ud i livet.
Informér forældrene om adoptionsprojektet. Brug fx et
forældremøde eller klassens nyhedsbrev.
Afhold det første planlægningsmøde i starten af skoleåret,
hvor det konkrete efterårsarrangement planlægges
af lærer og virksomhed.
Arranger evt. besøg af virksomheden i klassen, så børnene
har et kendt ansigt inden besøget på virksomheden.
Forbered det første besøg på virksomheden.
Aflæg virksomheden det første besøg.
Følg op på det første besøg i klassen.
Deltag i planlægningen af fyraftensmøde for børn og
forældre på virksomheden.
Afhold fyraftensmøde for børn og forældre på virksomheden.
Informér om adoptionen mellem virksomhed og skole
på skolens hjemmeside eller i nyhedsbrevet.
Indkald til det andet planlægningsmøde.
Forbered det andet besøg på virksomheden.
Sådan kan et efterfølgende år med adoption forløbe!
2. besøg hos virksomheden
Aflæg virksomheden jeres andet besøg.
Følg op på det andet besøg i klassen.
Informér om aktiviteterne på skolens hjemmeside
eller i nyhedsbrevet.
Hvor kan du hente mere inspiration?
På de lokale hjemmesider for Ungdommens Uddannelsesvejledning
findes forskellige inspirationsmaterialer til
UEA-undervisningen.
På www.uuv.vejle.dk kan man fx finde UEA-materialer til
indskolingen, mellemskolen og udskolingen. Man kan
også hente både inspiration til undervisningstilrettelæggelse
og finde henvisning til undervisningsmaterialer.
Læs også i Faghæfte 22 på www.uvm.dk
Skoleårets start
1. planlægningsmøde
2. planlægningsmøde 1. besøg hos virksomheden
Forsikring af eleverne!
Hvis elever, der deltager i et virksomhedsbesøg, kommer til skade, er det vigtigt, at de er forsikrede. Er virksomhedsbesøget
en del af grundskolens undervisning i det obligatoriske emne: Uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering’
(jf. lov om folkeskolen §7 nr. 3), henvises der til ”Statens erstatningsordning for deltagere i praktisk erhvervsorientering”.
Bekendtgørelse nr. 667 af 28. juni 2005.
Læs bekendtgørelsen og se anmeldelsesskemaer på www.uvm.dk&admin&skade&skema.htm_menvid=40
Til læreren
16
17

Optimal måde at klare den
obligatoriske UEA
stort ansvar over for den virksomhed, som de efterhånden
lærer at kende og jo skal besøge igen,” fortæller han.
UEA-undervisningen starter allerede i første klasse og er et
obligatorisk emne, som varetages af klassens lærerteam. Den
individuelle vejledning starter i 6. klasse og er UU-vejlederens
opgave.
Adoptionen gavner især de nydanske elever
Bjarne Tranberg er overbevist om, at virksomhedsbesøgene
giver eleverne vigtige, positive oplevelser. Det gælder ikke
mindst for de to-sprogede elever:
UU’s mulige roller i et adoptionsprojekt:
UU-centrene kan fungere som igangsættere, fordi de har kontakt til skolelederne
i området.
UU-vejlederne kan skabe virksomhedskontakter til adoptionssamarbejde.
UU-vejlederne kan være sparringspartnere for lærerne.
UU-vejlederne kan hjælpe med at finde undervisningsmaterialer, løse praktiske
problemer som fx at søge penge til transport.
Til UU-vejlederen
Elever i folkeskolen skal undervises i Uddannelses-,
Erhvervs- og Arbejdsmarkedsorientering
(UEA). Adoptionsprojektet
forærer læreren en skræddersyet måde
at løfte opgaven på.
UU-vejleder Bjarne Tranberg fra Nørremarksskolen har et
budskab til landets lærere: I skal have fokus på UEA under
alle omstændigheder, og adoptionsprojektet er som skabt til
at sætte det på skemaet. Så det er bare om at komme i gang!
Skolen bliver en del af virkeligheden
Adoptionsprojektet bygger på faste samarbejdsaftaler, og
det er en sikkerhed for at få UEA på skoleskemaet, mener
Bjarne Tranberg:
”Det forpligter læreren på en helt særlig måde, at der er en
samarbejdspartner uden for skolen. Hvis man har en aftale
med en virksomhed i starten af marts, så kan emnet jo ikke
rykkes til senere. Så er det her og nu. Og det giver en langt
bedre UEA-undervisning”, forklarer Bjarne Tranberg.
Ifølge Bjarne Tranberg leverer adoptionsprojektet bl.a. et
stærkt fagligt indhold til UEA-undervisningen:
”Tidligere tog vi ofte udgangspunkt i vores egen arbejdsplads
her på skolen, men med adoptionsprojektet kommer
klassen ud af skolen og oplever, hvordan der er på en anden
type arbejdsplads. Og eleverne er velforberedte og føler
”Børnene møder på arbejdspladserne mennesker, som ser
positivt på dem, og de lærer nogle andre at kende end dem,
der bor i deres eget kvarter. Og jeg tror, at det kan plante den
tanke i børnene, at ”der også er en plads til mig derude,” siger
Bjarne Tranberg.
Han håber, at børn, som i første omgang måske kan se frem
til en praktik eller et fritidsjob på adoptionsvirksomheden,
senere vil have lettere ved at banke på døren til en arbejdsgiver,
hvis de fx skal søge en læreplads. Og det vil ikke
mindst komme de nydanske elever til gode:
”Mor er generelt den vigtigste vejleder for børn. Men mange
nydanske mødre er ikke selv i arbejde, og de taler derfor
med deres børn ud fra eget kendskab til deres hjemlands
arbejdsmarked. Og der er jo ofte en kæmpe forskel på det og
så det arbejdsmarked, som børnene skal finde en plads på
her i Danmark,” siger Bjarne Tranberg.
Bjarne Tranberg fremhæver på den baggrund, at UU-vejledernes
vigtigste opgave er at udvide viften af muligheder
for børnene. Og netop det er adoptionsformen som skabt til,
mener han.
Bjarne vælger som oftest at være med på virksomhedsbesøgene
i adoptionsprojektet. Han bruger det til at
udvide sit netværk, og så giver besøgene også ham selv
et bredere kendskab til arbejdsmarkedet.
Den obligatoriske UEA-vejledning
Folkeskolens undervisning i Uddannelses-,
Erhvervs- og Arbejdsmarkedsorientering
(UEA) skal støtte den
enkelte elev i at foretage kvalificerede
og bevidste valg i et samfund og på
et arbejdsmarked, som er i hastig forandring.
Undervisningen skal sætte
fokus på:
Det personlige valg
Uddannelse og erhverv
Arbejdsmarkedet.
UEA er obligatorisk gennem hele skoleforløbet
men har ikke et fast timetal.
I vejledningen kan man bl.a. læse, at
UEA-undervisningen skal foregå i tæt
samarbejde med det omliggende
samfund, og at den skal indeholde forskellige
former for vejledningsaktiviteter
uden for skolen, fx i virksomheder
og på uddannelsesinstitutioner.
UEA er skolens ansvar, og Ungdommens
Uddannelsesvejledning bistår
med tilrettelæggelsen af emnet, med
udarbejdelse af uddannelsesbog og
uddannelsesplan.
På Undervisningsministeriets hjemmeside
www.uvm.dk kan man læse
mere om formål og læseplan for
emnet Uddannelses-, Erhvervs- og
Arbejdsmarkedsorientering.
Uddannelses-, Erhvervs- og Abejdsmarkedsorientering
(UEA) starter
allerede i første klasse og er et obligatorisk
emne, som varetages af klassens
lærerteam. Den individuelle vejledning
med udarbejdelse af uddannelsesbog
og uddannelsesplan starter i 6.
klasse og er UU-vejlederens opgave.
”På det tidspunkt skal jeg i samarbejde
med lærerteamet spotte de elever, som
vi frygter kan få problemer, når de skal
vælge uddannelsesvej senere hen, og
som vi skal tage lidt ekstra hånd om.
Og til den tid kan jeg jo bygge oven
på alle de erfaringer, børnene har fået
gennem adoptionsprojektet,” siger
Bjarne Tranberg.
Allerede fra 1. klasse har UU-vejlederen
en rolle som konsulent for klassens
lærerteam:
”Lærerne kan bruge mig, når der skal
søges penge til en bustur, eller jeg kan
fremskaffe noget af det materiale, der
skal bruges, når klassen skal arbejde
med UEA,” siger Bjarne Tranberg.
Se konkrete eksempler på UEA-materialer
på www.uuv.vejle.dk
18
FOTO: Søren Holm
19

Til UU-vejlederen
Firma
Adresse
Dato
Vil din virksomhed adoptere en skoleklasse?
Kære __________________
Jeg skriver til dig, fordi vi på _______________skolen er ved at lave partnerskaber med en række fremtrædende
lokale virksomheder. Partnerskaberne indebærer, at virksomhederne hver adopterer en af vores
skoleklasser, og jeg vil spørge dig, om din virksomhed vil indgå i sådan et partnerskab.
Formålet med at virksomheder adopterer skoleklasser er at støtte elevernes vej fra skole og videre til uddannelse
og beskæftigelse. Herunder at eleverne får et godt kendskab til uddannelses- og erhvervsmuligheder
og motiveres til at gennemføre en uddannelse.
Kernen i adoptionsmodellen er, at børnene ca. to gange om året besøger virksomheden med udgangspunkt
i et tema, som virksomheden og skolen aftaler i fællesskab. Eksempelvis kan temaet være uddannelse,
og under besøget skal børnene finde ud af, hvilke uddannelser virksomhedens medarbejdere har.
Adoptionsidéen startede i 2004 på Nørremarksskolen i Vejle, hvor otte virksomheder har adopteret skoleklasser.
Projektet har været en stor succes, og nu er skoler og virksomheder i andre dele af landet gået i
gang med adoptionssamarbejde.
Hvad kræver det af jer?
Det kan måske lyde meget omfangsrigt at adoptere en skoleklasse i 8-9 år, men ressourceforbruget er begrænset.
Som adoptionsvirksomhed forpligter man sig kun til at gennemføre to aktiviteter med sin adoptionsklasse
pr. skoleår. Dertil kommer to planlægningsmøder sammen med skolen.
Hvad får I ud af det?
Som adoptionsvirksomhed handler det i første omgang om at engagere sig i lokalsamfundet og om at tage
et socialt ansvar for at hjælpe eleverne godt på vej ved at give dem oplevelser og viden om arbejdslivet,
som de ellers ikke ville få.
Derudover er der naturligvis flere positive vinkler for adoptionsvirksomheden, fx positiv omtale, mulighed
for rekruttering af nye medarbejdere – I bliver kendt i mange nye familier – og mulighed for at introducere
eleverne til jeres branche og jobmuligheder.
Jeg vedlægger et magasin og en DVD, som fortæller mere om erfaringerne med virksomheder, der adopterer
skoleklasser.
Jeg håber, du vil se nærmere på materialet, og jeg vil kontakte dig i den kommende uge for at drøfte mulighederne
for et eventuelt samarbejde.
Venlig hilsen
Brug UU-vejlederen!
”Brug UU-vejlederne på skolen. UU-vejlederne kommer jo i forvejen ude på virksomhederne,
når elever skal i praktik, og de har dermed også det personlige
netværk, som er nødvendigt. Det netværk kan også bruges til at skabe adoptionskontakter.
Karsten Vester – initiativtager til adoption mellem virksomhed og skole.
UU-vejleder ved _____________skole
Brevet her er et eksempel på et
”salgsbrev” til de lokale virksomheder,
I ønsker at inddrage i et
samarbejde om adoption.
FOTO: Mads Hansen
20 21

Hvad skal
tovholderen:
Der skal være en tovholder på skolen, så projektet ikke forsvinder
i de daglige gøremål. Tovholderen skal få tingene
til at ske i projektet:
Indkalde til halvårlige planlægningsmøder
Fortæl den gode historie
”Mange skoler skal slås for deres kommende elever. Derfor er
det vigtigt med en klar profil, og projektet kan oplagt være
en del af skolens positive historie. Adoptionssamarbejdet
viser tydeligt, at skolen gør noget særligt for at klæde eleverne
på til uddannelse og arbejdsliv.
Det skal være synligt på hjemmesiden, i nyhedsbreve, ved
introduktion til nye forældre, og når der skal tiltrækkes nye
medarbejdere”.
Bliv en del af det lokale virksomhedsnetværk
Karsten Vester siger om at skabe kontakt til virksomheder:
”Skolerne skal involvere sig og gøre sig synlige i netværk. Det kan være i et virksomhedsnetværk som vores her i Kolding, det
kan være gennem erhvervsrådene eller noget helt tredje. På netværksmøder kan skolerne få en naturlig kontakt til mange
virksomheder. Og kender man hinanden, så er det meget lettere at få lydhørhed for sit budskab. Min erfaring er, at jo mere
man netværker, jo lettere er det at finde nogle samarbejdspartnere”.
Uddrag fra UU Silkeborgs hjemmeside – Trinmål. Se www.uusilkeborg.dk/index.php?id=126
Til tovholderen
Lede planlægningsmøderne
Informere om adoptionsprojektet
Opsøge en ny virksomhed, hvis det skulle vise sig, at en
virksomhed må bakke ud
Løse praktiske problemer, som opstår undervejs.
Karsten Vester, VirksomhedsNetværket.
Faget Uddannelses-, Erhvervs- og
Arbejdsmarkedsorientering
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og
færdigheder, der sætter dem i stand til at:
Tovholderen kan være UU-vejlederen, en ledelsesperson
eller en anden medarbejder med tid til at løse opgaven.
Det halvårlige koordineringsmøde
Ved starten af hvert halve år indkaldes de involverede
parter til et planlægningsmøde. Det vil sige de involverede
lærere, kontaktpersonerne på de involverede virksomheder
og skolens ledelse.
Dagsorden for mødet:
1.
2.
Præsentation af deltagere, og hvad der konkret er sket
siden sidst i klassen.
Gruppearbejde, hvor lærer og virksomhedsrepræsentant
diskuterer de konkrete planer for klassen det
næste halve år:
Hvilke aktiviteter skal gennemføres (virksomheden
besøger klassen, deltagelse i bestemte aktiviteter på
arbejdspladsen mv.)?
Hvad skal temaet være for den næste aktivitet?
Virksomheden byder ind med, hvad der kan lade sig
gøre på arbejdspladsen, og læreren byder ind med,
hvad der er relevant for klassen, samt hvilke temaer
og opgaver der passer til børnenes alderstrin.
Efter 3. klasse: Efter 6. klasse: Efter 9. klassetrin:
udtrykke egne styrkesider og
interesser
give eksempler på forskellige menneskers
arbejdsdag
kende til faglige begreber, som har
relation til elevernes hverdag
formulere egne drømme og
forventninger
give eksempler på forskellige menneskers
karriereforløb
kende forskellige former for informationssøgning
gøre rede for folkeskolens undervisningstilbud
og forskellige muligheder
for at opfylde undervisningspligten
samtale om faglige begreber, som har
relation til elevernes uddannelsesplanlægning
anvende viden om egne forventninger
og forudsætninger
gøre rede for samspillet mellem
karriere og hverdag
søge information om uddannelse og
erhverv
redegøre for krav og indhold i ungdomsuddannelserne
anvende faglige begreber, som har
relation til uddannelse og erhverv
22
På dette møde laves de konkrete aftaler for det næste halve
år, ligesom der er mulighed for at få inspiration fra de øvrige
deltagere i projektet. Endelig er det oplagt ved denne
lejlighed at tale om fremtiden for projektet, presseomtale,
information til forældre mv.
Et af mødets vigtigste mål er at planlægge det næste halvår.
Forudsætningen for, at det mål kan nås, er, at virksomhedens
repræsentant og læreren deltager på mødet.
3.
4.
Dato for næste arrangement.
Hvad skal henholdsvis klassen og virksomheden evt.
forberede op til arrangementet?
Opsamling på plenum med kort præsentation af de
planlagte aktiviteter
Evt.
Uddannelse og erhverv:
Efter 3. klasse: Efter 6. klasse: Efter 9. klassetrin:
beskrive forskellige jobfunktioner, der
er knyttet til skolen
beskrive typiske erhverv i lokalområdet
beskrive sammenhæng mellem skolegang
og senere beskæftigelse
give eksempler på erhvervsmuligheder
lokalt, nationalt og internationalt
udtrykke viden om sammenhænge
mellem uddannelsesveje og erhvervsmuligheder
23