Efterårssemestret 2011 (PDF) - Danmarks Medie- og ...

Side 1 af 25
Undersøgelse af nye studerende på
journalist- og fotojournalistuddannelsen på
Danmarks Medie- og Journalisthøjskole
Efterår 2011.
(September 2012 – Christina Falkenberg)

Side 2 af 25
1. Indholdsfortegnelse.
1. Indholdsfortegnelse........................................................................................... 2
2. Indledning. .................................................................................................. 4
3. Markante resultater. ....................................................................................... 4
4. Generaliserbarhed. ......................................................................................... 4
5. Demografi. .................................................................................................. 4
5.1 Kønsfordeling. .......................................................................................... 4
5.2 Aldersfordeling. ........................................................................................ 5
6. Geografi. .................................................................................................... 6
6.1. Primære bopæl de sidste 10 år. .................................................................... 6
6.2 Bopæl ved studiestart. ................................................................................ 6
7. Uddannelsesmæssig baggrund. .......................................................................... 6
7.1 Ungdomsuddannelse. ................................................................................. 6
7.2 Videregående uddannelse. ........................................................................... 7
7.3 Antal år mellem ungdomsuddannelse og studiestart på DMJX. ................................. 8
8. Forberedelseskurser. ...................................................................................... 9
8.1. De studerendes deltagelse i forberedelseskurser. ................................................ 9
9. Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i forhold til andre journalistuddannelser. ............. 11
9.1. Danmarks Medie- og Journalisthøjskole som 1. prioritet ...................................... 11
9.1.1 Årsager til Danmarks Medie- og Journalisthøjskole som 1. prioritet. ...................... 11
9.2 Deltagelse i andre optagelsesprøver .............................................................. 13
9.2.1 Årsager til ikke at have Danmarks Medie- og Journalisthøjskole som 1. prioritet. ....... 13
10. Optagelsesprøven. ...................................................................................... 13
10.1. Vurdering af optagelsesprøvens sværhedsgrad. .............................................. 13
10.2. Antal optagelsesprøver inden studiestart. ..................................................... 14
11. Personlig tilgang til studiet. ........................................................................... 15
11.1. Holdning til jobmuligheder. ...................................................................... 15
12. Information om uddannelsen. ........................................................................ 15
12.1 Danmarks Medie- og Journalisthøjskoles oplysningsindsats. ................................. 15
12.2. Pjece om uddannelsen. ........................................................................... 17
12.3. Øvrige ideer og kommentarer til Danmarks Medie- og Journalisthøjskoles studievejledning
og oplysningsindsats. ....................................................................................... 18
Bilag 1. Kommentarer til optagelsesprøven til journalistuddannelsen, efterår 2011……. …………… 20
Hvordan vil du vurdere opgaven "Tekst til samtale"?...........................................................20

Side 3 af 25
Hvordan vil du vurdere opgaven "Sprog og idé"?.................................................... 21
Hvordan vil du vurdere opgaven "Artikel"? ........................................................... 22
Hvordan vil du vurdere opgaven "Sprogtest"? ....................................................... 23
Hvordan vil du vurdere opgaven "Videnstest"? ...................................................... 24
Bilag 2. Kommentarer til optagelsesprøven til fotojournalistuddannelsen, efterår 2011. ......... 25
Hvordan vil du vurdere den første prøve (indsendelse af billeder)? .............................. 25
Hvordan vil du vurdere opgaven "Artikel"? ........................................................... 25
Hvordan vil du vurdere opgaven "Foto i marken"? .................................................. 25
Hvordan vil du vurdere opgaven "Tekst til samtale"? ............................................... 25
Hvordan vil du vurdere opgaven "Sprogtest"? ....................................................... 25
Hvordan vil du vurdere opgaven "Videnstest"? ...................................................... 25
Hvordan vil du vurdere optagelsessamtalen? ........................................................ 25

Side 4 af 25
2. Indledning.
Denne rapport er baseret på en spørgeskemaundersøgelse for de studerende, der påbegyndte 1.
semester på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX) den 1. september 2011.
Respondenterne udgør første halvdel af de optagne fra optagelsesprøven i 2011. 128 ud af 140
nye studerende har svaret på undersøgelsen. Det giver en svarprocent på 91, hvilket ligger lidt
lavere end undersøgelsen for foråret 2011.
Ud af de 128, der har svaret på undersøgelsen, er de 123 journaliststuderende og de resterende 5
er fotojournaliststuderende. 42 heraf er kvinder og 86 er mænd.
Hvor det er muligt, er der i undersøgelsen anvendt tal fra databasen over de optagne studerende,
da det giver det mest præcise billede af f.eks. køn og alder. Det vil i givet fald fremgå af den
pågældende tabel.
Bilag 1 og 2 viser de kommentarer, som de nye studerende har givet til optagelsesprøvens
opgaver.
3. Markante resultater.
• En markant større gruppe studerende bruger kun 1-2 år mellem ungdomsuddannelse og
Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Andelen, der bruger 3-4 år, er faldet tilsvarende
markant.
• Andelen, der læser pjecen om uddannelsen, er faldet markant.
• Der er en stigning i nye studerende, der kommer fra nordjylland.
• Studievejledningen angives hyppigere som informationskilde.
4. Generaliserbarhed.
Svarprocenten er igen lavere end de foregående undersøgelser, men høj nok til at svarene fra de
128 respondenter er nok til at kunne generalisere til alle nye studerende startet i efteråret 2011.
Det er ikke alle respondenter, der har besvaret samtlige spørgsmål, men i alle tabeller gælder det,
at procentsatsen vises i forhold til det antal, der har svaret på spørgsmålet.
5. Demografi.
5.1 Kønsfordeling.
Som i de to foregående semestre er det mændene, der dominerer blandt de nye studerende. I
figur 1 ses udviklingen over de seneste fire semestre.

Side 5 af 25
5.2 Aldersfordeling.
Figur 1: kønsfordeling. Her er anvendt databasetal.
I tabel 1, som ses nedenfor, fremgår det, at gennemsnitsalderen er konstant ift. forårssemestret.
Dette resultat gælder både for mænd og kvinder. Kvindernes og mændenes gennemsnitsalder
ligger som i forrige semester forbavsende tæt med 23,23 år for kvinderne og 23,3 år for
mændene.
Det har tidligere været tendensen, at efterårssemestrenes studerende er en smule ældre end de,
der starter om foråret. Men dette efterårssemester har samme aldersgennemsnit som foråret.
For fotojournalisterne er aldersgennemsnittet 26,5, hvorfor denne gruppe studerende som forrige
semester er lidt ældre, men da dere kun optages otte, kan gennemsnittet let svinge.
Tabel 1: Oplysninger om de nye journaliststuderendes alder. Her er anvendt databasetal.
Mænd Kvinder Samlet
Yngste og
Yngste og
Yngste og
Alderssnit
Alderssnit
Alderssnit
ældste
ældste
ældste
Efterår
19 og 43
19 og 52
19 og 52
23,30 år
23,23 år
23,28
2011
år
år
år
18 og 31
20 og 40
18 og 40
Forår 2011 23,16 år
23,46 år
23,29 år
år
år
år
Efterår
19 og 35
18 og 50
19 og 50
23,44 år
23,40 år
23,42 år
2010
år
år
år
19 og 51
19 og 28
19 og 51
Forår 2010 22,68 år
21,61 år
22,27 år
år
år
år
Efterår
19 og 48
19 og 47
19 og 48
23,72 år
23,35 år
23,58 år
2009
år
år
år
18 og 45
18 og 36
18 og 45
Forår 2009 22,15 år
21,44 år
21,79 år
år
år
år

Side 6 af 25
6. Geografi.
6.1. Primære bopæl de sidste 10 år.
Som i de seneste semestre kommer de fleste nye studerende fra Østjylland. I dette semester er
der tale om 29,7%, hvilket er en stigning i forhold til tidligere. Tilmed er der en stor stigning i
antallet af nye studerende fra Nordjylland, hvor der i dette semester er en stigning på 8,8
procentpoint ift. sidste semester. Til gengæld er der et fald i antallet af nye studerende fra stort
set alle de andre geografiske områder.
Tabel 2: Primære bopæl de seneste 10 år.
Efterår 2011 Forår 2011 Efterår 2010 Forår 2010
Antal Procent Antal Procent Antal Procent Antal Procent
Nordjylland 24 18,8% 13 10% 17 14,8% 8 7,1%
Østjylland 38 29,7% 28 22% 29 25,2% 40 35,7%
Midt- og Vestjylland 17 13,3% 23 18% 21 18,3% 15 13,4%
Syd - og 9 7% 13 10%
13 11,3% 7 6,3%
Sønderjylland
Fyn 7 5.5% 13 10% 6 5,2% 4 3,6%
København 19 14.8% 25 19% 17 14,8% 22 19,6%
Nordsjælland 4 3,1% 5 4% 7 6,1% 5 4,5%
Øvrige Sjælland 10 7,8% 9 7% 4 3,5% 8 7,1%
Bornholm - - - - 0 0 0 0
Andet - - 1 1% 1 0,9% 3 2,7%
Total 128 100% 130 100% 115 100% 112 100%
Note: Nordjylland (postnr. 9000-9999), Østjylland (postnr. 8000-9000), Midt- og Vestjylland (postnr. 7000-
8000), Syd - og Sønderjylland (6000-7000), Fyn (postnr. 5000-6000), København (postnr. 1000-2999),
Nordsjælland (postnr. 3000-3700), Øvrige Sjælland (postnr. 4000-5000).
6.2 Bopæl ved studiestart.
75 % af de nye studerende – svarende til 105 personer - bor ved studiestart i Aarhus. Det er er
noget lavere end de forrige semestre.
7. Uddannelsesmæssig baggrund.
7.1 Ungdomsuddannelse.
Som det fremgår af figur 2, har 93,8 % af de nye studerende ved semesterstart i efteråret 2011
en gymnasial uddannelse, hvilket er næsten samme høje niveau som i året før. Modsat sidste
semster har kun 88,1% af kvindene en gymnasial uddannelse, hvor tallet for mændene er 96,5%.

Side 7 af 25
Figur 2: Procentandel nye studerende med gymnasial uddannelse over perioden efterår 2009 til
efterår 2011.
7.2 Videregående uddannelse.
Andelen, der har påbegyndt en videregående uddannelse, er generelt lidt højere om efteråret end
om foråret. Tabel 3 viser udviklingen i den andel, der har påbegyndt og afsluttet en videregående
uddannelse over de seneste seks semestre.
I dette semester har 32,8 procent af de studerende påbegyndt en videregående uddannelse. Det
er en lille stigning ift. foråret 2011, men et fald i forhold til forrige efterår hvor 41,7 procent havde
påbegyndt en uddannelse. Af de studerende, der er startet på en uddannelse, har kun 7 procent
afsluttet den. Det er således et kraftigt fald fra foråret og forrige efterår, hvor 16,7 procent
afsluttet en videregående uddannelse. En stor del af denne forskel kan formentlig tilskrives
aldersforskelle mellem forårs- og efterårssemestre, men et mere målrettet og hurtigere valg i
uddannelsessystemet kan også være en forklaring.
Det tyder således på, at de studerende, der er startet på journalist- og fotojournalistuddannelsen i
efteråret 2011, er gået mere direkte efter uddannelsen end tidligere.
Tabel 3: Andel af studerende der har påbegyndt eller afsluttet en videregående uddannelse for
delt på mænd og kvinder, set over perioden forår 2009 til efterår 2011. a)Bemærk, at der er
meget få respondenter i disse kategorier.
Mænd Kvinder Total
Påbegyndt
videregåend
e uddannelse
Andel af
disse, der
har afsluttet
denne a)
Påbegyndt
videregåend
e uddannelse
Andel af
disse, der
har afsluttet
denne a)
Påbegyndt
videregåend
e uddannelse
Andel af
disse, der
har
afsluttet
denne a)
Efterår 2011 30,2% 4,7% 38,1% 11,9% 32,8% 7%
Forår 2011 22,4% 7,7% 28,8% 33,3% 26,0% 23,5%
Efterår 2010 - - - - 41,7% 16,7%
Forår 2010 26,9% 11,1% 17,8% 0% 23,2% 7,7%
Efterår 2009 40,2% 27,3% 22,9% 9,1% 33,8% 22,7%
Forår 2009 28,9% 0% 32,2% 10,5% 32,2% 10,5%

Side 8 af 25
Nedenfor ses de uddannelser, som nogle af de nye studerende har påbegyndt
tidligere.
Dramaturgi
Historie
Statskundskab
Jura
Humanistisk informatik
Lingvistik
Diverse sprog og kultur (Dansk, engelsk, nordisk og italiensk)
Økonomi
Designteknolog
Lærer
Bioanalytiker
Filosofi
Serviceøkonom
Teologi
Biologi
Litteraturvidenskab
HA almen
Branding og Marketing Mamagement
Kemi
International Communication and Multimedia
Idehistorie
Sydasienstudier
Ingeniør
Tegnsprogtolkeuddannelsen
Digital design
7.3 Antal år mellem ungdomsuddannelse og studiestart på Danmarks Medie- og
Journalisthøjskole.
Nedenstående figur 4 viser udviklingen over de seneste tre semestre i det antal år, som de nye
studerende har brugt mellem deres afsluttede ungdomsuddannelse (UU) og studiestart på DMJX.
Som det fremgår af figuren, er der denne gang en markant stigning i andelen af studerende, der
bruger mellem 1 og 2 år mellem UU og DMJX. Andelen, der bruger mellem 3 og 4 år, er til
gengæld faldet markant ift. sidste semester. Det kan hænge sammen med, at de unge er
hurtigere til at komme i gang med en ungdomsuddannelse end tidligere.
Andelen, der har mere end 5 år eller mere mellem afslutningen af deres UU og studiestart på
DMJX, ligger på omtrent samme niveau som de to forrige semestre.
Af tabel 4 fremgår andelen, der har brugt hhv. 1 til 5 år mellem UU og DMJX, fordelt på mænd og
kvinder. Der er flest kvinder, der bruger 1 år mellem UU og DMJX, mens der er flest mænd, der
bruger 2 år mellem UU og DMJX. For 3 år er andelen af kvinder igen højest, men for 4,5 og flere
end 5 år tegner mændene sig for den største andel. Således bruger kvinderne i efteråret 2011
generelt mindre tid mellem UU og DMJX end mændene.

Side 9 af 25
Figur 3: Andel af studerende der bruger hhv. et til flere end 5 år mellem UU og JH fordelt over
perioden efterår 2010 til efterår 2011.
Mænd F10 Mænd F11 Mænd E11 Kvinder F10 Kvinder F11 Kvinder E11
0 1,5% 4,5% - * 0,0% 0,0% - *
1 16,4% 7,6% 18,6% 24,4% 15,5% 26,2%
2 29,5% 16,7% 37,2% 24,4% 3,4% 28,6%
3 19,7% 21,2% 10,5% 36,6% 37,9% 14,3%
4 14,8% 31,8% 10,5% 9,8% 22,4% 7,1%
5 6,6% 10,6% 7,0% 2,4% 13,8% 2,4%
Flere end 5 11,5% 7,6% 12,8% 2,4% 6,9% 9,5%
Tabel 4. Andel af studerende der bruger hhv. et til flere end 5 år mellem UU og JH, fordelt på
mænd og kvinder, over perioden forår 2010 til efterår 2011. Pga. databrud er er ingen
kønsopdelt opgørelse for efterår 2010.
* Ved undersøgelsen i efteråret 2011 var det ikke muligt at svare 0 år, hvorfor der ikke er nogle besvarelser
i den kategori. Da alle har svaret, er det usikkert hvilke andre kategorier, der indeholder afsluttet
ungdomsuddannelse i 2011 – altså 0 år.
8. Forberedelseskurser.
8.1. De studerendes deltagelse i forberedelseskurser.
Figur 4 viser udviklingen i andelen af studerende med et forberedelseskursus i bagagen. I dette
semester har 48% - svarende til 62 af de 128, der har svaret på undersøgelsen, deltaget i et
forberedelseskursus. Igen er andelen højere om efteråret end om foråret.
Årsagen til denne skæve fordeling mellem forårs- og efterårssemestrene er det ikke umiddelbart
muligt at give en forklaring på. Dog er aldersgennemsnittet, som før nævnt, en anelse højere om
efteråret.
Kommentarer til forberedelseskurserne ses i boksen på næste side.

Side 10 af 25
Figur 4: Andel af studerende der har deltaget i et forberedelseskursus, i perioden efterår 2007
til efterår 2011.
Uddrag af kommentarer til forberedelseskurser.
Det gjorde det hele meget nemmere og overskueligt.
Jeg blev forberedt godt i almen viden, som jeg haltede noget bagefter i.
På projekt fik jeg tildelt en mentor, hvilket har hjulpet mig rigtig meget i forhold til at
bygge en reportage op.
Det var helt klart det, der gjorde, at man lige fik de der ekstra points.
Det var en stor hjælp.
Jeg er ret sikker på, at jeg blev styret på rette kurs mht. kommatering, vinkling og kreativ
skrivning.
Fik skrevet og fotograferet en masse og arbejdede mig ligesom frem til, hvad der blev
forventet til prøven. Derudover mere studieegnethed/modenhed.
Jeg tror ikke, jeg havde klaret optagelsesprøven lige så godt, hvis jeg ikke havde gået på
højskole.
Meget udbytterigt!
Det gav et klart overblik over, hvad der ville komme til prøven, hvilket hjalp mig til at
disponere prøven bedre.
Jeg føler, det var en kæmpe fordel at have været på kurset. Jeg følte mig meget bedre
forberedt til prøven.
Fokus i faget var ikke rettet på optagelsesprøven, men det at skrive bedre og mere
fængende.
Ud af 12 kursusdeltagere, var vi tre, der kom ind på DJH.
Jeg lærte at sætte komma, og det hjalp mig også at have prøvet at arbejde med tidligere
prøver fra journalistuddannelser.
Kurset gav mig en rigtig god skabelon til at klare opgaven Find Kernen.
Kurset sikrede uden tvivl, at jeg var i stand til at fremhæve det væsentlige i
artikelopgaven. Det var samtidig motiverende for min forberedelse af sprogprøverne.
Alt i alt er jeg sikker på, at kurset har sikret min optagelse på DJH.

Side 11 af 25
Jeg følte mig godt rustet til optagelsesprøven, da vi havde gennemgået adskillige tidligere
optagelsesprøver.
Opholdet gav god indsigt i arbejdsmetoder inden for de forskellige medietyper, som
journalister benytter sig af.
9. Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i forhold til andre
journalistuddannelser.
9.1. Danmarks Medie- og Journalisthøjskole som 1. prioritet
Også blandt efterårssemestrets nye studerende er DMJX prioriteret højt hos langt de fleste. 123 af
de 128, der har svaret på undersøgelsen, har haft DMJX som 1. prioritet. Figur 5 viser udviklingen
over de seneste semestre, og andelen i dette semester er på linje med den i de foregående
semestre.
Figur 5: Andel studerende, der har valgt DMJX som 1. prioritet, set over perioden efterår 2008
til efterår 2011.
9.1.1 Årsager til Danmarks Medie- og Journalisthøjskole som 1. prioritet.
I tabel 5 fremgår bevæggrundene for de nye studerendes valg af DMJX som 1. prioritet. Det er
som sædvanlig ”DMJXs ry/omdømme” og ”Faglige årsager”, der er de primære grunde til, at de
nye studerende har valgt DMJX som 1. prioritet.
” DMJXs ry / omdømme” er på samme niveau som sidste semester.
Procentdelen for ”Faglige årsager” er faldet i forhold til sidste semster, men
”Geografiske årsager” har en mere markant betydning blandt de nye studerende denne gang.
Lidt færre fotojournaliststuderende vælger kategorien ”Eneste uddannelsessted med en
fotojournalistuddannelse”, og lidt flere studerende angiver ”Størst kendskab til DMJX” og
”Forventninger til / viden om optagelsesprøven” som grund.
Af kommentarerne i boksen nedenfor tabellen fremgår det, at fraværet af en gymnasial
uddannelse har en betydning for nogle af de, der søger ind på DMJX.

Side 12 af 25
Tabel 5: Fordeling af årsager til studerendes valg af DMJX som 1. prioritet, set over perioden
efterår 2009 til efterår 2011. Bemærk, at det er tilladt at sætte mere end et kryds, hvorfor
summen bliver mere end 100%.
Efterår
2011
Forår
2011
Efterår
2010
Forår
2010
Efterår
2009
DMJXs ry / omdømme 70,3% 70,1% 72,3% 67,9% 71,1%
Faglige årsager 64,1% 67,9% 65,2% 78,9% 71,9%
Størst kendskab til DMJX 30,5% 28,5% 35,7% 26,6% 28,1%
Geografiske årsager 39,8% 30,7% 33,9% 25,7% 42,2%
Forventninger til / viden om
optagelsesprøven
Eneste uddannelsessted med en
fotojournalistuddannelse
16,4% 15,3% 8,9% 15,6% 15,6%
3,1% 3,6% 5,4% 4,5% 6,3%
Andre årsager 8,6% 7,3% 11,6% 10,1% 12,5%
Nedenfor ses de kommentarer, som de nye studerende angiver i forhold til at
vælge DMJX som 1. prioritet:
Mere praktisk orientert undervisning end i Odense og Roskilde. Større fokus på
gruppearbejde og socialt liv.
Skønt Odense ligger tættere på, hvor jeg kommer fra, valgte jeg DMJX, da det meste af
min familie bor i Aarhus. Samtidig ville jeg helst lidt væk fra Fyn.
Journalist har gennem en årrække været mit drømmestudie.
For mig var en af de primære årsager, at der var en hovedvægt på det rent
håndværksmæssige, og at uddannelsen havde en knap så teoretisk indfaldsvinkel i forhold
til mit billede af SDU. Derudover ville jeg hellere bo i Aarhus end Odense.
Fordi det er det eneste jeg vil være.
Eneste uddannelse med fri adgang.
Da jeg vendte tilbage til skolebænken, efter 7 år i kokkebranchen for at tage supplerende
HF fag, gjorde jeg det, fordi jeg gerne ville søge ing til politiet, som har lavet HF
adgangskrav. Gennem samfundsfag og skrivende opgaver fandt jeg ud af, at samfundet
opbygning og muligheder interesser mig. Derudover kan jeg virkelig godt lide at stille
spørgsmål, undersøge og videreformidle den nye viden. Der glemte jeg politiplanerne for
en stund og søgte ind på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, som jeg blev optaget på
gennem en samtale.
Danmarks Medie- og Journalisthøjskole virker speciel af den simple årsag, at I kun
udbyder kommunikative uddannelser. Der er med andre ord megen ekspertise samlet
under ét tag.
En forældet studentereksamen, som umuliggjorde optage på lange, videregående
uddannelser uden supplering.
Jeg bor her.
Jeg søgte både SDU og DMJX og følte derefter mest for DMJX… Derudover pga.
uddannelsens opbygning.
Mit mål har altid bare været at skulle ind på DMJX. Af ovenstående årsager har den bare
altid været langt mere tillokkende end fx journalistik på SDU.

Side 13 af 25
Kommer fra Aalborg. Tror på størst faglighed her. Kender flere elever som er/var glade for
at gå her. Har kendt længst og bedst til skolen.
Efter min opfattelse er DMJX den eneste, der sætter fokus på den praktiske undervisning,
hvilket er vigtigt for mig. Desuden ville jeg have undervisning og ikke selvstudie.
Ville gerne bo i Aarhus og mødte en masse kammarater på højskolen, som var eller gerne
ville bosætte sig i Aarhus. Derfor valget.
Venner og veninder bosiddende i Aarhus.
Jeg ville gerne på den rigtige journalisthøjskole eller ingen.
Det var den eneste prioritet. Hvis jeg ikke var kommet ind, var jeg fortsat i mit nuværende
job.
9.2 Deltagelse i andre optagelsesprøver
26 af de 128, der har svaret på undersøgelsen – svarende til 20,3% - har deltaget i en anden
optagelsesprøve –alle på SDU. Dette tal ligger en smule over niveauet fra forårets 19,4%.
Igen er det tendensen, at andelen er højere om efteråret end om foråret. Det kan skyldes, at
SDU’s journalistuddannelse ikke har studiestart om foråret, hvorfor de, der ønsker studiestart i
februar, ikke søger ind på SDU.
9.2.1 Årsager til ikke at have Danmarks Medie- og Journalisthøjskole som 1.
prioritet.
Kun 5 af de adspurgte har ikke haft DMJX som førsteprioritet.
Nedenfor ses de kommentarer, som de nye studerende angiver i forhold til ikke
at vælge JH som 1. prioritet:
Jeg ønskede at søge optagelse på pilotuddannelsen i forsvaret, men mens jeg var udsendt blev
den lukket ned på ubestemt tid Så jeg søgte ind på DMJX.
Jeg ville gerne til Fyn eller Sjælland.
Jeg blev af flere journalister anbefalet SDU. Derudover skulle flere af mine venner begynde der.
Jeg var meget sikkert på, at jeg ville tage journalistuddannelsen i Odense, men efter længere tids
research på begge uddannelsessteder, valgte jeg DMJX, trods det faktum, at Odense på papiret
var min førsteprioritet.
10. Optagelsesprøven.
10.1. Vurdering af optagelsesprøvens sværhedsgrad.
Tabel 6 viser de nye studerende på journalistuddannelsens vurdering af optagelsesprøven 2011 til
journalistuddannelsen. Igen i dette semester er det sprogtesten, der vægtes sværest. Denne gang
er der 65%, der betegner den som svær. Dette er 10 procentpoint lavere end ved sidste
undersøgelse i februar 2011, hvor der var tale om en anden optagelsesprøve (2010). De opgaver,
der bliver til vurderet som de letteste er Artikel, Viden og Tekst til evt. samtale.

Side 14 af 25
Tabel 6: Journaliststuderendes vurdering af delopgavernes sværhedsgrad i optagelsesprøven.
Delopgave Let Middel Svær Ved ikke I
alt
Antal Procent Antal Procent Antal Procent Antal Procent
Artikel 24 19% 79 62% 16 13% 4 3% 123
Sprog og
idé
14 11% 76 59% 29 23% 4 3% 123
Sprog 6 5% 32 25% 83 65% 2 2% 123
Viden 20 16% 45 35% 57 45% 1 1% 123
Tekst til
evt. 38 30% 66 52% 10 8% 9 7% 123
samtale
Optagelse
ssamtalen
8 7% 32 26% 8 7% 3 2% 51
Tabel 7 viser de nye studerende på fotojournalistuddannelsens vurdering af optagelsesprøven til
fotojournalistuddannelsen. Der er som altid kun ganske få respondenter i denne gruppe, så det er
begrænset, hvor meget, der kan konkluderes ud fra deres svar. Generelt vurderes delopgaverne
middelsvære, men Foto i marken vurderes svær af 3 ud af 5. Derudover synes hele 80%, at
videnstesten var svær.
Tabel 7: Fotojournaliststuderendes vurdering af delopgavernes sværhedsgrad i
optagelsesprøven.
Delopgave Let Middel Svær Ved ikke Antal
Antal Procent Antal Procent Antal Procent Antal Procent
Indsend billeder 0 0% 4 80% 1 20% 0 0% 5
Artikel 0 0% 4 80% 1 20% 0 0% 5
Foto i marken 0 0% 2 40% 3 60% 0 0% 5
Sprog 0 0% 4 80% 1 20% 0 0% 5
Viden 1 20% 0 0% 4 80% 0 0% 5
Tekst til samtale 1 20% 4 80% 0 0% 0 0% 5
10.2. Antal optagelsesprøver inden studiestart.
70 procent af de nye studerende er kommet ind efter et forsøg på optagelsesprøven. Det er et fald
på 7 procentpoint ift. sidste semester. Der er modsat en stigning i nye studerende, der har været
til optagelsesprøve 2 gange. Der er denne gang ingen, der har været til optagelsesprøve mere end
3 gange.
Tabel 8: Antal optagelsesprøver per studerende, set over perioden efterår 2009 til efterår 2011.
Antal
Efterår 2011 Forår 2011 Efterår 2010 FORÅR 2010 Efterår 2009
prøver
Antal Procent Antal Procent Antal Procent Antal Procent Antal Procent
1 90 70% 97 77% 77 67% 97 86,6% 92 71,3%
2 34 27% 26 21% 30 26% 14 12,5% 32 24,8%
3 4 3% 2 2% 7 6,1% - - 3 2,3%
4 - - 0 - - - - - 2 1,6%
5 - - 1 1% 1 0,9% 1 0,9% - -

Side 15 af 25
11. Personlig tilgang til studiet.
11.1. Holdning til jobmuligheder.
Tabel 9 viser udviklingen i holdningen til de jobmuligheder, der vil være efter endt uddannelse.
Troen på, at der vil være jobs efter endt uddannelse er steget i forhold til foråret. Det samme er
troen på, at der altid vil være job til de bedste. Til gengæld er spørgsmålene ” Journalistik er min
store interesse, hvorfor den jobmæssige situation ikke er vigtig.” og ” Jeg ser uddannelsen som en
personlig udvikling…” faldet tilsvarende.
Tabel 9: Studerendes holdning til jobmuligheder efter uddannelsen, set over perioden forår
2010 til efterår 2011.
Efterår
2011
Forår
2011
Efterår
2010
Forår
2010
Når jeg er uddannet vil der sikkert være
11,7%
jobs.
7,9% 12,6% 6,8%
Journalistik er min store interesse, hvorfor
25%
den jobmæssige situation ikke er vigtig.
28,6% 22,3% 26,2%
De bedste journalister vil altid kunne få et
38,3%
job.
38,1% 45,6% 37,9%
Jeg ser uddannelsen som en personlig
udvikling, og det er derfor ikke sikkert, at 14,1% 19,1% 9,7% 14,6%
jeg vil beskæftige med journalistik bagefter.
Ingen af de ovenstående. 7,0% 4,8% 6,8% 10,7%
Ved ikke. 3,9% 1,6% 2,9% 3,9%
12. Information om uddannelsen.
12.1 Danmarks Medie- og Journalisthøjskoles oplysningsindsats.
Tabel 10 viser hvor de studerende har fundet deres informationer om uddannelsen. Som vanligt er
det hjemmesiden og familie og bekendte, der er de primære kilder til information om uddannelsen.
Andelen, der angiver Studievejledningen som informationskilde, er steget, mens færre har angivet
Studievalg og vejledning på tidligere uddannelsessted.
Der er fortsat stigning i kategorien Andet som angivelse af informationskilder.

Side 16 af 25
Tabel 10: Informationskilder til oplysninger om uddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, set over perioden forår 2010
til efterår 2011. Bemærk, at det er tilladt at sætte mere end et kryds, hvorfor summen bliver mere end 100%. Pga. databrud er der ikke
kønsopdelte tal for efterår 2010.
Efterår 2011 FORÅR 2011 EFTERÅR 2010 FORÅR 2010
Mænd Kvinder Total Mænd Kvinder Total Total Mænd Kvinder Total
Studievejledning på DMJX 7,0% 4,8% 6,3% 5,5% 6,9% 6,1% 9,8% 4,5% 0,0% 2,9%
Studievejledning på tidligere uddannelsessted 11,6% 9,5% 10,9% 15,1% 17,2% 16,0% 7,1% 16,4% 26,7% 20,5%
Studievalg/Studietræf 14,0% 16,7% 14,8% 19,2% 24,1% 21,4% 14,3% 17,9% 8,9% 14,3%
Åbent Hus på DMJX 32,6% 40,5% 35,2% 26,0% 34,5% 29,8% 40,1% 29,9% 33,3% 31,3%
DMJXs hjemmeside 87,2% 81,0% 85,2% 82,2% 87,9% 84,7% 88,4% 79,1% 80,0% 79,5%
Andre steder på Internettet 28,0% 38,1% 31,3% 21,9% 17,2% 19,8% 22,3% 29,9% 8,9% 21,4%
DMJXs pjece om uddannelsen 8,1% 14,3% 10,2% 9,6% 22,4% 15,3% 11,6% 9,0% 24,4% 15,2%
Familie og venner/bekendte 53,5% 54,8% 53,9% 60,3% 44,8% 53,4% 59,8% 58,2% 55,6% 57,1%
Omtale af optagelsesprøven i dagspressen 31,4% 19,1% 27,3% 27,4% 34,5% 30,5% 31,3% 44,8% 40,0% 42,9%
Biblioteker 1,2% 2,4% 1,6% 1,4% 1,7% 1,5% 0,9% - - -
Orientering om uddannelse på gymnasier/ HF 11,6% 4,8% 9,4% 15,1% 19,0% 16,8% 12,5% 19,4% 4,4% 13,4%
Andet 12,8% 7,1% 10,9% 6,8% 6,9% 6,9% 3,6% 1,5% 4,4% 2,7%

Side 17 af 25
Nedenfor er listet de øvrige kilder, som de nye studerende har anvendt til at få
information om uddannelsen.
Fik meget info om den via mit højskoleophold fra tidligere elever og folk fra branchen.
På UG.dk
Via mit højskoleophold.
Tidligere studerende
Højskole, nuværende studerende.
Gennem Askov højskole
De journalister der var ansat på børneradio, dengang jeg lavede det.
Uddannelsesguiden- ug.dk
Gennem andre journalister
Askov Højskole
Højskolen
12.2. Pjece om uddannelsen.
Af tabel 11 fremgår det, at andelen, der har læst pjecen, samlet er faldet med hele 17,5
procentpoint. Kvinder læser som i de foregående semestre i højere grad pjecen end mænd, men
forskellen er ikke længere så markant som tidligere.
Tabel 11: Andel studerende der har læst DMJXs pjece om uddannelsen fordelt på mænd og
kvinder.
MÆND KVINDER TOTAL
Efterår 2011 26,7% 33,3% 28,9%
Forår 2011 38,9% 56,6% 46,4%
Efterår 2010 - - 41,7%
Forår 2010 23,8% 40,0% 30,4%
Efterår 2009 19,5% 44,7% 28,7%

Side 18 af 25
12.3. Øvrige ideer og kommentarer til Danmarks Medie- og Journalisthøjskoles
studievejledning og oplysningsindsats.
Sende startskuddet og generel information af sted tidligere, hvis dette er muligt.
Hjemmesiden bør fokusere mere på at være overskuelig og informerende, end smart.
I gør det brandgodt!
Når man laver et ændringsprioriteringsskema efter, at man har fået at vide, at man er
kommet ind, må skolen meget gerne sende en meddelelse ud for at informere, at I har
modtaget det nye skema. Jeg var en af dem, der helt frem til to uger før studiestart ikke
vidste, om det hele var gået i gennem.
Jeg manglede lidt mere konkrete informationer om studiet. F.eks. hvor meget skole der
er, hvor meget læsning man skal regne med og den slags mere praktiske oplysninger om
studiets opbygning.
Synes måske hjemmesiden er en smule mangelfuld i forhold til at give mig som ansøger
en bedre fornemmelse af optagelsesprøven og skolehverdagen.
Det hjalp mig meget, at jeg tog et intensivt kursus på højskole, fordi jeg der fik mange
praktiske oplysninger om prøven, som jeg ikke havde kunnet læse mig til på
hjemmesiden.
Jeg synes ikke jeg er gået glip af noget ved bare at orientere mig på nettet og møde op
ved Åbent Hus arrangementet.
Flere åbenthus arrangementer.
Jeg tror lidt, at DMJX har et ret elitært ry, hvilket nogen måske ser som dårligt, men nok
også kan være svært at undgå med optagelsesprøven og den famøse videnstest!
Åbent hus var genialt!
Jeg har ikke nogen kritik, eller forslag, da jeg ikke har søgt så meget oplysning udover
optagelsessvar.
Information før studiestart må meget gerne sendes ud tidligere.
I kunne eksempelvis sende repræsentanter ud på gymnasier- og handelsskoler rundt om i
landet, for at informere om DMJX. På den måde øges oplysningsindsatsen, og
studerende, der overvejer journalistuddannelsen, kan få svar på eventuelle spørgsmål.
Kom ud på uddannelsesmesser.
Lave nogle mediespots på de sociale medier.
En simpel ting som at kvittere for modtagelse af ansøgning, vil give ro i mange sind. Lær
lidt af SDU ...
Optagelsesprocessen ved SDU var generelt en mere behagelig oplevelse.
Personligt så jeg gerne at man fik lidt mere info inden 2 uger før skolestart. Derudover
syntes jeg at det var godt forrige år, da jeg fik et brev om min score til optagelsesprøven,
så man kunne se hvor man ikke var god nok. Beskeden om optagelse fik jeg kun på mail,
et bekræftende brev ville have været rart :)
Jeg synes, at det kunne være dejligt, hvis man fik oplyst pointtallene fra
optagelsesprøven. Evt. kun for dem der ikke kommer ind. Det er nemlig godt at vide hvor
man skal forbedre sig.
I forløbet før og efter prøven er mange ret usikre på, om de dels overhovedet bliver
inviterede til prøven. Derudover blev en del overraskede over, at svaret på
optagelsesprøven kommer per e-mail. Mange ville nok have foretrukket et fysisk

Side 19 af 25
dokument.
Det kunne være rart, især for dem der ikke er kommet ind, at få svar på pointantallet fra
optagelsesprøven. For mig der er kommet ind, er det ren grådighed, men dem, der ikke
er, savner måske svar på, hvad der gik galt for dem. Jeg var i hvert fald glad for at vide,
hvor tæt jeg var på, og hvad jeg skulle forbedre.
Det er vigtigt at komme ud til de unge i gymnasier og folkeskoler, så de har tid til at
forberede sig på evt. optagelsesprøve.
Det ville være rart at få flere informationer på skrift. Det har ikke specielt meget at gøre
med oplysningsarbejdet, men mere i perioden efter optagelsesprøven.
Informationsniveauet har været tilfredsstillende.
Gid oplysningerne om uddannelsen (når man er kommet ind) ville blive udsendt tidligere
end to uger før studiestart.
Omdømmet taler for sig selv.
En mere aktiv profil på Facebook til at forbedre indtrykket af hvor moderne
studiet/uddannelsen egentlig er...
Der måtte gerne være flere informationer om studiestartforløbet på hjemmesiden.
Genindfør point-oplysningen på svarmailen fra optagelsesprøven.

Side 20 af 25
Bilag 1. Kommentarer til optagelsesprøven til journalistuddannelsen,
efterår 2011
Hvordan vil du vurdere opgaven "Tekst til eventuel samtale"?
Det var et emne, som de fleste kunne skrive et eller andet om.
Jeg synes ikke, den blev inddraget i min samtale...
Klappen gik lidt ned for mig. Jeg sad i fem minutter og undrede mig over, hvilken historie
jeg i ugens løb havde studset over. Men det kom rimelig hurtigt til mig.
Den havde nok ikke været så svær resten af årets 356 dage, men når man lige sidder ved
bordet, kan man ikke komme på noget der er sket i medierne for nylig.
Var svært at finde en god historie med substans, som jeg synes ville være spændende at
snakke om til en samtale.
Lidt svært at beslutte sig for hvilken historie man ville vælge, men ellers var den
forholdsvis nem.
Kan virke en smule abstrakt, da man ikke ved hvordan samtalen kan/vil forløbe. Man
kender heller ikke tidsbegrænsninger til selve samtalen, og det kan flytte fokus fra selve
teksten til en undren over, hvad samtalen mon går ud på.
Jeg havde ikke fulgt så godt med i medierne ugen op til prøven, så det var lidt svært at
finde på en historie.
Opgaven var forholdsvis let, men klappen gik ned for mig, da det var den aller første
opgave, og min hjerne var ikke kommet op i gear.
Interessant opgave, der gav god mulighed for at reflektere over ugens mediehistorier.
Det var godt.
Det var en opgave jeg ikke havde set komme, så den kom bag på mig. Samtidig tvang
det mig dog til at tænke meget over, hvad der var sket det sidste stykke tid, og det tror
jeg var godt, fordi man jo også skulle begrunde sit svar.
Forholdsvis fri opgave, så ingen problemer.
Var blank da jeg skulle svare, kunne ikke huske hvad jeg havde læst.
Opgaven blev sværere af at være første del af optagelsesprøven, men lettere af ikke at
være bedømmelsesgrundlag.
Det kunne godt være svært at komme i tanke om, hvad der lige præcis var sket i den
forgangne uge.
Det var stressende, pga. tidspresset. Nåede kun lige at blive færdig.
Det var en relativ fri opgave uden egentlige rammer.
Det var svært, fordi man var tidspresset og derfor mere eller mindre tvunget til at skrive
om det første, der faldt én ind.
Svært at vurdere hvilken betydning opgaven ville have til en eventuel samtale, men
samtidig ikke ligeså 'vigtig' som de andre opgaver.
Da der var mulighed for kreativitet gav den frirum og derfor virkede den ikke direkte
svær.
Det tog lidt tid at finde en "god historie", men selve opgaven var let forståelig og rimelig
ligetil.
Jeg var ikke et sekund i tvivl om, hvad jeg ville skrive om.
Jeg var ikke tilfreds med det jeg skrev. Måske det var pga. nervøsitet. Jeg synes man
burde overveje, om denne opgave skulle ligge i slutningen eller midtvejs i prøven.

Side 21 af 25
Hvordan vil du vurdere opgaven "Sprog og idé"?
Det var den, jeg havde størst problemer med.
Fandt den udfordrende, men ikke skræmmende som nogle af de andre prøver.
Jeg synes, det er let at lege med sproget, så den opgave var jeg ikke bange for.
'Sprog og idé' var den opgave, jeg bedst kunne lide. Den var både udfordrende og
spændende at skrive. Især den første del af opgaven, hvor man skulle beskrive humor
med nogle få sætninger.
Emnerne var meget enkle og derfor umiddelbart lette, men det var svært at blive
udfordret ud fra noget så simpelt som: Beskriv din bedste ven.
Jeg synes, det var relativt svært at finde på nogle gode emner til spørgsmålet om, hvad
man selv synes manglede i de danske nyhedsfora.
Igen skulle man lige over beslutningsbarrieren, men ellers gik det fint.
Meget abstrakt, men underholdende.
Opgave 3, hvor man skulle undre sig, var genbrug fra sidste år. Så den kunne man i vist
omfang have forberedt hjemmefra.
Alt i alt var opgaven MEGET bedre end sidste år, men der kom jeg selvfølgelig heller ikke
ind ...
Men god. Svær men udfordrende.
Jeg synes, at opgaven var kedeligere end den tilsvarende opgave fra 2010.
Det sværeste ved opgaven var ordbegrænsningen. Det var udfordrende at skulle
formulere sig på så begrænset plads.
Min favoritopgave, med plads til leg og sproglig udfoldelse.
Sværere end sidste år, da der var mindre mulighed for at udfolde sig kreativt.
Udfordrende og rammesprængende.

Side 22 af 25
Hvordan vil du vurdere opgaven "Artikel"?
Emnet var godt, og spændende, jeg faldt hurtigt ind i materialet, og gik godt i gang.
På Esbjerg Højskole havde vi et langt avisforløb, så selve opsætningen af en artikel var
ikke svær. Jeg kunne ikke lide emnet GMO.
Jeg synes, det var rimelig åbenlyst, hvad man skulle skære væk.
Godt emne der er let at forholde sig til for alle.
God opgave med mulighed for at vise sine evner til at udvælge relevante infomationer.
Frøer var et ret trist emne..!
Her følte jeg mig via. mit forberedelseskursus ret godt forberedt.
Det var måske en anelse for tydeligt, hvad der skulle vrages, og hvad der skulle vælges.
Det var noget af det, vi havde arbejdet mest med på højskolen.
Der var meget stof, der skulle sorteres i, men opgaven blev forklaret temmelig klart, så
det var klart, hvad vi skulle gøre.
Den fandt jeg meget let, men det var nok kun fordi, jeg var på højskole/forberedende
kursus, ellers tror jeg godt jeg kunne have faldet i hullerne.
God overskuelig opgave, men det kan jo have noget at gøre med, at jeg tidligere har
været til prøve og kursus.
Sjovt at skulle filtrere oplysninger, og finde kernen i historien.
Bedre end sidste år, kunne nemmere finde kernen.
Jeg var til samtale i 2010. Jeg har stået på venteliste i et år, siden jeg var til samtale, så
den tekst jeg bedømmer er den fra 2010.
Igen synes jeg det var en sjov udfordring, men var tidspresset.
Der var mange oplysninger, så det var lidt svært at sortere i oplysningerne.
Der var lagt en del "slør" eller "fælder" ud i denne del, som var ret gennemskuelige. Dog
var det en anelse svært at komprimere hele teksten til så kort en artikel.
Niveauet var også her tilfredsstillende. Det var desuden sjovt at skulle formidle om noget
så fjernt fra ens hverdag som løvfrøers levevilkår.
Det var godt, at opgaven var udformet som en "step-by-step"-opgave, så man ikke kom i
tvivl om formen.
Men ikke for svær. Det føles meget relevant at kunne koge ned.
Den tid, der var afsat til opgaven, var alt for lang.
Meget læsestof, og tiden var ved at løbe ud.
Jeg kunne bruge nogle teknikker fra danskundervisningen i gymnasiet.

Side 23 af 25
Hvordan vil du vurdere opgaven "Sprogtest"?
Jeg er blevet oplært i gammelt komma, så den fandt jeg svær.
Meget sværere end forventet.
Jeg synes godt nok, man kom under en vis stressfaktor. Tiden var meget knap, men
heldigvis kom jeg i gennem. Det var den klart sværeste opgave.
Har svært ved at se stavefejl, og derfor var prøven for mig personligt svær.
Jeg var overrasket over, at man i forhold til de andre opgaver var under stort tidspres i
opgaven.
Det sværeste var at nå alle opgaverne rent tidsmæssigt.
Tidspres.
Kommaregler er ikke min ven.
Svær er ikke ordet. Den var sindsygt svær. For mig var det helt umuligt, at finde bare
halvdelen af svarene. Det gav en lidt dårlig stemning at forlade prøven på, fordi jeg i
hvert fald havde mistet håbet om at komme ind.
Den var alt for nem. Sidste års sprogtest var hammersvær, så det grammatiske niveau
blandt de nye studerende må formodes at være lavere, end sidste kulds.
Kom under tidspres til sidst, men fik gennemgået opgaven fra start til slut et par gange.
Niveauet var vel det samme, men man fik ikke længere lette point ved at angive, hvor
der IKKE var fejl.
Nåede slet ikke det hele, og var generelt usikker i mine svar.
Det, der er svært ved sprogtesten, er, at der er et enormt tidspres. Samtidig kan
naboordopgaven godt være lidt kringlet.
Det kan være svært at vurdere, når vi ikke har fået svaret på testen retur. Enkelte dele
var ret overkommelige, eksempelvis indsæt det manglende ord eller find fejl-testen.
Omvendt fandt jeg en del af de andre opgaver sværere.
Den var svær. Det skal den selvfølgelig også være, men der var flere steder, hvor jeg
måtte gætte mig frem.
Svær og især svær at nå til tiden. Der var alt for mange delopgaver.
For stort tidspres.
Men ikke for svær. Det virker som rimeligt at skulle kunne.
Men den sidste opgave, med ordenes dobbelte betydning var sjov.
Altid svær - sådan er det bare. og det SKAL også være sådan.
Utroligt krævende, jeg troede i starten, at der slet ingen fejl var, i opgaven hvor man
skulle finde fejl.

Side 24 af 25
Hvordan vil du vurdere opgaven "Videnstest"?
Jeg var til optagelsesprøve i 2010, og der var spørgsmålene ikke særlig svære.
I modsætningen til paratviden på SDU's optagelsesprøve synes jeg, DMJXs videnstest var
langt mere relevant og gav i min optik et langt bedre syn på, om man forstod verdens
mekanismer, og om man havde en nok viden til at logiske kunne tænke sig frem til de
rigtige svar.
Meget sværere end den fra sidste år. Handlede mere om økonomi og
samfundsopbygning, end om kultur.
Den var i hvert fald sværere end den videntest fra året før, som jeg havde taget på
nettet.
En del sværere end den fra sidste år.
Den var ikke almen nok, synes jeg. Den var alt, alt for samfundsfaglig!
Mange politiske spørgsmål ellers meget meget bred.
Sværere end de sidste par års videnstests.
Forholdsvis let opgave, da det jo bare er multiple choice og man ikke skal uddybe noget.
Der manglede nogle kultur/sport-spørgsmål, hvis man spørger mig.
Den var sværere end i Odense, men heller ikke ligeså aktuel. Spørgsmålene omhandlede
mere ældre emner, end dem i Odense.
Niveauet virkede en del højere end sidste års videnstest.
Meget blandede spørgsmål gør prøven svær at forberede sig på. Men det er vel også
meningen et eller andet sted.
Fik 6 færre rigtige i år end sidste år, så niveauet var umiddelbart højere. Det var vist også
nødvendigt, da de havde gjort den forholdsvis nem sidste år
Den eneste opgave hvor jeg ikke var tidspresset, men hvor jeg famlede i blinde ved flere
af spørgsmålene.
Noget sværere end sidste år. Der var mange almenvidenspørgsmål, men ikke så mange
spørgsmål om, hvad der i årets løb er sket.
Hovedparten af spørgsmålene var mulige at svare på ved grundig avislæsning osv. inden
prøven.
Jeg synes, den var sværere end tidligere år.
Gode spørgsmål, som ikke var helt umulige at forstå.
Markant sværere end sidste år efter min mening.

Side 25 af 25
Bilag 2. Kommentarer til optagelsesprøven til fotojournalistuddannelsen,
efterår 2011.
Hvordan vil du vurdere den første prøve (indsendelse af billeder)?
Det var lidt udfordrende at finde motiv/emne, men derefter gik resten rimeligt let.
Fremragende emne der åbnede op for en del vinklinger.
Hvordan vil du vurdere opgaven "Artikel"?
Når man først havde pejlet sig ind på emne og idé, gik resten fint.
Hvordan vil du vurdere opgaven "Foto i marken"?
Den helt store udfordring lå i at finde egnede motiver. Herefter gik forløbet rimeligt
Hvordan vil du vurdere opgaven "Tekst til samtale"?
Jeg har ikke arbejdet meget med tekst førhen, så der var en del tænken over, hvordan
opgaven skulle gribes an.
Hvordan vil du vurdere opgaven "Sprogtest"?
Ingen data
Hvordan vil du vurdere opgaven "Videnstest"?
Nu kender jeg jo ikke resultatet, men der var en del spørgsmål, jeg var godt og grundig i
tvivl om, og en del hvor jeg var totalt blank.
Hvordan vil du vurdere optagelsessamtalen?
Ingen data