Status for Ãresunds HavmiljÃ¸ 1996 - Ãresundsvandsamarbejdet

Status for Øresunds Havmiljø 1996 

Øresundsvandsamarbejdet - Öresundsvattensamarbetet

Titel: 

Status for Øresunds Havmiljø 1996/ Status för Öresunds 

havsmiljö 1996 

Utgiven av: 

Øresundsvandsamarbejdet - Öresundsvattensamarbetet 

Utarbetat av: 

Öresundsvattensamarbetets arbetsgrupp och dess sekreterare 

Beställningsadress: Länsstyrelsen i Skåne län 

Miljöenheten 

205 15 Malmö 

Copyright: 

Innehållet i denna rapport får gärna citeras eller 

refereras med uppgivande av källa. Illustrationer 

kräver särskild överenskommelse. 

ISSN: 1402-3393 

Upplaga: 

1 500 ex 

Tryckeri: 

Copy Quick 

Omslagsfoto: 

Bertil Hagberg, Naturbild AB 

Øresundsvandsamarbejdet er navnet på en samarbejdsaftale, som danske og svenske amter, kommuner 

og len omkring Øresund indgik i 1995 for at virke for et godt vandmiljø i Øresund. 

Öresundsvattensamarbetet är namnet på ett samarbetsavtal, som undertecknades 1995 av danska och 

svenska amter, kommuner och län kring Öresund med syftet att verka för en god vattenmiljö i Öresund. 

Parterne i samarbejdet er: Burlövs kommun, Frederiksborg amt, Græsted-Gilleleje kommune, 

Helsingborgs stad, Helsingør kommune, Höganäs kommun, Kävlinge kommun, Københavns amt, 

Københavns kommune, Køge kommune, Landskrona kommun, Lomma kommun, Länsstyrelsen i Skåne 

län, Malmö Stad, Roskilde amt og Vellinge kommun.

Status 

Status 

for 

Øresunds 

Havmiljø 

för 

Öresunds 

Havsmiljö 

1996 


Øresundsvandsamarbejdet - Öresundsvattensamarbetet

Forord 

Denne statusrapport over vandmiljøforholdene i Øresund er udarbejdet af Øresundsvandsamarbejdets 

arbejdsgruppe på grundlag af en række delstatusrapporter fortrinsvis for 1995 og 1996 fra Samarbejdets 

parter og fra andre myndigheder og organisationer, som har udført overvågning og undersøgelser af 

vandmiljøet i Øresund. De konkrete litteraturhenvisninger er anført efter hvert afsnit. Rapporten dækker 

hele Øresundsområdet fra den svenske kyst i øst til den danske kyst i vest, og fra en linje mellem Kullen 

og Gilleleje i nord til en linje mellem Falsterbo og Stevns Klint i syd. 

Rapporten er Øresundsvandsamarbejdets første forsøg på at tilvejebringe et samlet overblik over Øresunds 

nuværende miljøtilstand. Rapporten omfatter afsnit om belastningsforhold, miljømålsætninger, 

hydrografiske forhold, vandkemiske parametre, fytoplankton, oxygenforhold, bundfauna, bundvegetation, 

fugle, fisk og pattedyr i Øresund, så langt det har været muligt på grundlag af oplysninger 

og data frem til 1996. I de tilfælde hvor 1996 data ikke har været tilgængelige, har de enkelte afsnits 

forfattere benyttet de nyeste tilgængelige data. 

Arbejdsgruppens medlemmer og Samarbejdets faglige sekretær har fordelt udarbejdelsen af udkast til de 

enkelte afsnit imellem sig, hvorpå et redaktionsudvalg har samlet og redigeret bidragene. Belastningsstatistikkerne 

er indsamlet af arbejdsgruppens medlemmer og bearbejdet af dens formand og den faglige 

sekretær. 

Lars Anker Angantyr og Finn Bjerre Jane Brøns-Hansen, 

Lone Reersø Hansen, Øresundsvandsamarbejdet Københavns Amt. 

Frederiksborg Amt. 

Charlotte Carlsson, Peter Göransson, Lars Nerpin, 

Länsstyrelsen i Skåne Län. Helsingborgs stad. Malmö stad. 

Jan Burgdorf Nielsen, Olle Nordell, Espen B. Rasmussen,

Status för Öresunds havsmiljö 1996 

Innehållsförteckning 

1. Inledning ........................................................................................................................................... 4 

2. Belastningsforhold ........................................................................................................................... 9 

2.1 Nedbørens betydning .............................................................................................................. 9 

2.2 Nitrogenbelastning af Øresund. ............................................................................................... 9 

2.3 Fosforbelastning af Øresund. ................................................................................................ 10 

2.4 Enkeltudledninger ................................................................................................................. 11 

2.5 Atmosfærisk bidrag samt import/eksport fra Østersøen og Kattegat ...................................... 13 

2.6 Modelkørsler ......................................................................................................................... 14 

2.7 Samlet vurdering af udledninger. ........................................................................................... 16 

3. Vandkemi ......................................................................................................................................... 17 

3.1 Vandkemi og næringssalte .................................................................................................... 17 

3.2 Oxygenförhållanden .............................................................................................................. 18 

4. Vegetation ....................................................................................................................................... 20 

4.1 Ålegræs ................................................................................................................................ 20 

4.2 Øvrige blomsterplanter .......................................................................................................... 21 

4.3 Alger ..................................................................................................................................... 21 

4.4 Sammenfatning ..................................................................................................................... 23 

5. Sediment ......................................................................................................................................... 24 

6. Bottenfaunan ................................................................................................................................... 26 

6.1 Inledning ............................................................................................................................... 26 

6.2 Kortfattad beskrivning av bottenfaunasamhällen ................................................................... 26 

6.3 Resultat 1996 ........................................................................................................................ 27 

6.4 Sammanfattning .................................................................................................................... 31 

7. Fisk .................................................................................................................................................. 32 

7.1 Fiskeri ................................................................................................................................... 32 

7.2 Metoder til beskrivelse af bestandsudvikling og fiskeri ........................................................... 32 

7.3 De enkelte bestande .............................................................................................................. 33 

7.4 Toxiske stoffer i fisk............................................................................................................... 35 

7.5 Konklusion ............................................................................................................................ 35 

8. Marine pattedyr/däggdjur i Øresund .............................................................................................. 36 

8.1 Sæler .................................................................................................................................... 36 

8.2 Hvaler ................................................................................................................................... 36 

9. Målsætninger .................................................................................................................................. 37 

9.1 Miljömål för havet i Sverige ................................................................................................... 37 

9.2 Miljømål for havet i Danmark ................................................................................................ 39 

Ordlista ................................................................................................................................................ 42 

Referenser ........................................................................................................................................... 42 

Bilagor ................................................................................................................................................. 45 

1. Belastningen av närsalter på Öresund. Nitrogentillförseln till Öresund 1996 i ton per år. .......... 46 

2. Belastningen av närsalter på Öresund. Fosfortillförseln till Öresund 1996 i ton per år. ............. 47 

3. Stationer för övervakning av bottnen i Öresund ....................................................................... 48 

4. Tungmetaller i fisk fra Øresund. .............................................................................................. 49 

5. Tungmetaller i fisk fra andre farvande. .................................................................................... 50 

1


Konklusioner 

Nedbøren var i 1996 usædvanligt lav, og 1996 

blev det tørreste år i dette årti. Den samlede 

belastning af Øresund med nitrogenforbindelser 

fra de tilgrænsende landområder var i 1996 ca. 

7500 tons fordelt med 44 % på dansk og 56 % på 

svensk side. Dette er den laveste belastning i 

nyere tid. Nitrogenbidraget fra atmosfæren er 

skønnet til ca. 900 ton pr. år fra Sverige og ca. 

1600 ton pr. år fra Danmark. 

Rensningsanlægget Lynetten var den dominerende 

punktkilde med ca. 1600 tons nitrogenforbindelser 

i 1996. Rensningsanlægget blev 

udbygget i 1996, hvilket bevirkede et fald i dets 

bidrag i forhold til tidligere år. Der har i perioden 

1990 til 1996 kunnet konstateres en generel 

faldende tendens i punktkildebelastningen med 

nitrogen til Øresund. Arealbidraget har svinget i 

takt med de nedbørsmæssige forhold. 

Den samlede belastning af Øresund med fosforforbindelser 

fra de tilgrænsende landområder 

faldt i 1996 til 534 tons fordelt på 85 % på dansk 

og 15 % på svensk side. Dette er også den laveste 

belastning i nyere tid og repræsenterer et fald fra 

et niveau på ca. 1800 tons i begyndelsen af dette 

årti. Rensningsanlægget Lynetten er også i denne 

sammenhæng den dominerende punktkilde med 

godt 300 tons fosforforbindelser. 

Oxygenforholdene i Øresund var gode i 1996, 

hvilket kunne forventes på grund af det nedbørsbetingede 

lave tilløb fra land. Hverken i de 

lavvandede svenske eller danske dele af Øresund 

observeredes oxygenkoncentrationer under 4 mg/l 

(den kritiske grænse for fisk). 

Der blev i 1996 ikke registreret problematiske, 

store mængder af giftige alger i Øresund. 

Bundfaunaen i Øresund har i 1996 ikke ændret 

sig væsentligt sammenlignet med de foregående 

år. Dens struktur viser en høj tilførsel af næringssalte 

i Københavnsområdet og i kystnære områder. 

Der er flere steder fundet tegn på forbedringer 

af bundfaunaens tilstand, bl.a. en faldende 

dominans af oxygensvindstolerante arter, en 

stigende forekomst af oxygensvindsfølsomme 

muslinger og et øget totalt artsantal. Bundfaunaen 

i Køge Bugt blev lokalt påvirket af oxygensvind i 

områder med ophobning af fedtmøg. 

Både de silde- og torskebestande, som optræder i 

Øresund synes at have været i fremgang igennem 

de seneste 10 år. For begge arters vedkommende 

gælder det, at en del af fangsterne udgøres af 

immigranter fra nabofarvandene, og at fremgangen 

i fiskeriet ikke kan tages som udtryk for, at 

Øresund nødvendigvis er blevet renere igennem 

perioden. Bestandsudviklingen er dog en indikation 

af, at Øresund fortsat spiller en vigtig rolle 

som vandringsvej for migrerende fiskearter, og at 

det fremadskridende byggeri af den faste forbindelse 

over Øresund hidtil ikke har haft væsentlig 

negativ effekt på fiskebestandene. De små allestedsnærværende 

isinger og nedgangen i udbyttet 

af rødspætter i slutningen af 60‘erne og begyndelsen 

af 70‘erne kan give anledning til formodninger 

om, at isingen er ved at udkonkurrere 

rødspætten. Dette kan også have sin sandhed, 

men en anden og mere sandsynlig forklaring på 

forholdet skal måske snarere findes i den forøgede 

torskebestand og torskens prædation på 

både rødspætter, skrubber og isinger. Fiskeribiologiske 

undersøgelser viser nemlig, at både 

den voksne bestand af rødspætter, skrubber og 

isinger faldt i den samme periode. Isingebestanden 

har altså ikke været i fremgang, men 

fisken er blot blevet mere dominerende i forhold 

til andre fladfisk. Tilsvarende er faldet i fangsterne 

af fladfisk næppe en indikation på at 

miljøtilstanden er blevet dårligere i Øresund. De 

fluktuationer i fiskeriudbyttet, der har kunnet 

konstateres igennem den seneste tiårsperiode, 

synes ikke at ligge ud over, hvad man har kunnet 

observere igennem de sidste 70 års registreringer. 

Generelt kan Øresunds fiskebestande således 

konkluderes at have det godt, og hvad fiskeriet 

angår er muligheden fortsat tilstede for at fange 

de samme mængder, som man altid har kunnet. 

Miljøgifte findes fortsat i større koncentration i 

fisk fra Øresund end i tilsvarende arter fra nabofarvandene 

mod nord og syd. Særligt kviksølv- og 

kadmium-koncentrationerne i fisk ligger højere 

end i danske og svenske referenceområder, men 

lokalt kan det ikke afvises, at også andre miljøgifte 

fortsat findes i forhøjede koncentrationer i 

fisk. 

Det kan generelt konkluderes, at tilstanden af 

Øresunds flora og fauna har været uændret i 

2


perioden fra 1990 til 1996 selvom Sundets belastning 

med næringsstoffer har været faldende i dette 

tidsrum. Årsagen er dels, at fosforbelastningen, 

som er faldet mest, ikke er begrænsende for 

algevæksten, og dels at Øresund domineres af 

vand fra Østersøen, hvis kvalitet stort set har 

været uændret i perioden. 

Anvendelsen af EDB-modeller over vandbevægelserne 

i Øresund har sandsynliggjort, at 

tilførslerne af spildevand og af næringsberiget 

ferskvand fra bysamfund og vandløb på begge 

sider af Sundet hovedsageligt kun påvirker de 

kystnære vandområder. De tilførte vandmasser 

synes nemlig at „klæbe“ til kysterne, når de 

følger de naturlige vandstrømme nordud igennem 

Sundet. Vandet midt i Øresund er altså mindre 

belastet af lokale menneskelige aktiviteter end 

vandet langs kysterne og i bugterne, fordi det kun 

i ringe grad blandes med det vand, som tilføres 

fra land. 

Den danske vandmiljøplans målsætning om en 

reduktion af fosforbelastningen fra punktkilder 

med 80 % i perioden fra 1987 til 1992 synes 

næsten at være nået på ti år, idet belastningen nu 

er reduceret med ca. 75 %. Den tilsyneladende 

reduktion af nitrogenbelastningen skyldes, at 

nitrogentilførslen er stærkt afhængig af nedbørsmængden, 

sådan at belastningen under "normale 

nedbørsforhold" ville have været uændret. Vandmiljøplanens 

målsætning om en reduktion af 

nitrogenbelastningen fra afstrømningen fra land 

med 50 % over en femårig periode er derfor ikke 

opfyldt ti år efter planens iværksættelse. 

Der findes ikke en fælles målsætning for miljøkvaliteten 

i Øresund, og dele af Sundets dyre- og 

planteliv er i et vist omfang påvirket/forandret 

som følge af menneskelige aktiviteter på Sjælland 

og i Skåne. Øresundsvandsamarbejdet vil derfor 

forsøge at udforme en fælles operationel miljømålsætning 

for Øresund. 

De oplysninger, som Øresundsvandsamarbejdets 

parter har leveret om tilførslen af fosfor- og 

nitrogenforbindelser fra punktkilder på land og 

via vandløb til Øresund i årene 1990 - 1996, 

skønnes at være meget pålidelige og troværdige. 

Det samme gælder de meteorologiske og oceanografiske 

data, som ligger til grund for f.eks. 

angivelserne af den nedbørsbetingede afstrømning 

fra land. Der har dog vist sig at opstå små 

usikkerheder ved opgørelsen af diffuse bidrag fra 

ikke opmålte vandløbsoplande og fra oplande 

nedenstrøms de sidste målestationer inden vandløbenes 

udmunding i Sundet. Disse unøjagtigheder 

kan med fordel søges elimineret i de kommende 

år. En lignende pålidelighed og troværdighed 

må tillægges de vandkemiske og marinbiologiske 

målinger og observationer, som er udført i 

perioden 1990 - 1996 som led i de nationale og 

regionale svenske og danske overvågningsprogrammer. 

Det kan dog på grund af forskelle i 

undersøgelsesmetoder, prøvetagningstidspunkter 

og -frekvenser, og fordi nogle resultater opgøres 

forskelligt i Danmark og i Sverige, være forbundet 

med vanskeligheder at sammenligne resultaterne 

af forskellige overvågnings- og kontrolprogrammer. 

Dette gælder især bundfaunaundersøgelserne, 

hvis resultater varierer meget på 

forskellige steder og især på forskellige dybder i 

Øresund. En samordning af teknikker og opgørelsesmetoder 

ville på dette område forøge 

resultaternes sammenlignelighed. 

3


1. Inledning 

Öresund är det grunda vattenområdet mellan 

Skåne och Själland. Det avgränsas genom en linje 

från Gilleleje till Kullaberg i norr och Falsterbo 

till Stevns klint i söder. 

Öresund utgör, tillsammans med Stora och Lilla 

Bält, länken mellan Östersjön och Kattegatt. 

Öresund är ett relativt grunt område men det 

finns några djupområden bl a söder om Ven (53 

meter) och strax norr om Helsinborg-Helsingör 

(50 meter). I södra delen av Öresund vid Malmö 

över till Amager finns en tröskel (Limhamnströskeln/Drogdentærskeln) 

som hindrar det salta 

Kattegattvattnet att fritt ta sig in i Östersjön. 

Tröskeln ligger på ca 8 meters djup. 

Strömhastigheten genom Öresund ligger i medel 

påå 2 5000-30 000 m 3 /sekund. Öresund är 

välventilerat med en uppehållstid för vattnet påp 

3-5 dagar. Undantaget är de djupare områdena 

där uppehållstiden kan vara upp till 30 dagar. 

Berggrunden i Öresund kan grovt indelas i två 

typer med en gräns som går diagonalt genom 

sundet norr om Landskrona mot Helsingör. Söder 

om skiljelinjen finns en tämligen homogen tertiär 

kalksten och kritkalk, bildad av snäckskal, 

musslor och korall. I området norr om skiljelinjen 

består berggrunden av mjukare och 

sprödare lager, t ex sandsten och leror av Trias- 

Jura ålder. 

Med hjälp av sedimentets sammansättning kan 

Öresunds bottnar delas in i erosions- och 

ackumulationsbottnar. Grovt räknas kusterna i 

området söder om en linje från Limhamn till 

Dragör som erosionsbottnar. I bukterna kan det 

förekomma ackumulationsbottnar. Området 

Helsingör-Helsingborg ner till Limhamn-Dragör 

är generellt ackumulationsområde för finkornigt 

material från norr och syd. 

Östersjön tillförs årligen stora mängder vatten 

från floder, älvar och åar. Det relativt lätta 

ytvattnet i Östersjön strömmar därför ut mot 

Skagerrak. De ytliga vattenströmmarna är oftast 

nordliga medan i djupare vatten är strömmen 

huvudsakligen sydgående. Undantagen är 

bukterna t ex Köge bukt och Lommabukten där 

kustlinjen inte medger fri strömning utan vattnet 

fångas i bukterna. En stor virvel bildas som gör 

att strömmen får motsatt riktning. 

Tab. 1.1 Avrinningsområdet till Öresund 

Avrinningsområde Befolkning Total areal Tätorter/byer Skog Åker 

km 2 km 2 % km 2 % km 2 % 

Skåne 690 000 2 800 280 10 330 12 1800 64 

Sjælland 1 766 000 1 700 570 32 260 15 724 43 

Öresundsregionen totalt 2 456 000 4 500 850 19 590 13 2524 56 

Tab. 1.2 De fem största åarna i Skåne respektive Sjælland 

SKÅNE 

SJÆLLAND 

Vattendrag Areal Vatttendrag Areal 

km 2 km 2 

Kävlingeån 1204 Tryggevælde Å 297 

Saxån 360 Køge Å 181 

Segeån 334 Nivå och Usserød Å 137 

Höjeå 316 Esrum Å 130 

Råån 193 Mølleåen 121 

4


Norra och centrala Öresund karakteriseras av en 

stabil täthetsskiktning mellan de två vattentyperna, 

Östersjövatten i ytlagret och Kattegattvatten i 

djuplagret. Trots den markanta skiktningen sker 

en viss uppblandning då inträngande Kattegattvatten 

pressas upp och blandas med ytvattnet. 

Söder om Limhamnströskeln/Drogdentærskeln 

utgörs vattenmassan oftast av enbart Östersjövatten, 

utom vid saltvatteninbrott över tröskeln. 

De olika vattenmassorna i Öresund utgör 

förutsättningarna för den rika och varierande 

fiskfaunan. Det finns minst 70 fiskarter registrerade 

i sundet. 

Föroreningen av ett marint område bestäms av 

tillförsel, omsättning och förlust av ämnen. Det är 

därför viktigt att ha kunskap om omfattningen av 

belastningen i ett område. Öresund påverkas av 

flera huvudkomponenter: vatten från Östersjön 

och Kattegatt, direktutsläpp och avrinning från 

land samt atmosfäriskt nedfall. 

Avrinningsområdet till Öresund är ca 2 800 km 2 

på Skånska sidan och ca 1 700 km 2 från Hovedstadsregionen 

vilket ger en total yta på 4 500 km 2 . 

Av denna yta utgörs 30 % av skog och 47 % av 

åker. Befolkningen i området uppgår till ca 

2 456 000 personer varav ca 690 000 bor på 

Kullaberg 

Kattegatt 

Öresund Öresund Öresund Öresund Öresund Öresund Öresund Öresund Öresund nordlig nordlig nordlig nordlig nordlig nordlig nordlig nordlig nordlig del del del del del del del del del 

Höganäs 

Gilleleje 

Øresundstragten 

Græsted-Gilleleje 

Helsingborg 

Helsingør 

Skåne län 

Frederiksborg Amt 

Nivå 

bugt 

Ven 

Landskrona 

Øresund nordlig del 

Gråen 

Lundåkrabukten 

Kävlinge 

Københavns Amt 

Centrala 

Öresund 

Lomma 

København 

Drogden 

Hollaenderdybet 

Lommabukten 

Saltholm 

Burlöv 

Amager 

Roskilde Amt 

Kalveboderne 

Kalveboderne 

Kalveboderne 

Kalveboderne 

Kalveboderne 

Kalveboderne 

Flintrännan 

Malmö 

Øresund sydlig del 

Køge bugt 

Höllviken 

Vellinge 

Køge 

Falsterbo 

Måkläppen 

Stevns klint 

Östersjön 

Fig 1.1 Öresunds indelning samt administrativa gränser. 

5


svenska sidan och ca 1 766 000 bor på danska 

sidan av Öresund. 

Direktutsläppen till Öresund kommer från 5 

avloppsreningsverk och 3 industrier på svenska 

sidan samt 13 avloppsreningsverk samt 11 industrier 

på danska sidan. På svenska sidan mynnar 

fem större vattendrag - Råån, Saxån, Kävlingeån, 

Höjeå och Segeå. Därutöver rinner ett flertal 

mindre vattendrag/bäckar ut i Öresund. Från 

dansk sida mynnar också fem större åar - Tryggevælde 

å, Køge å, Nivå och Usserød å, Mølleån 

och Esrum å. Dessutom mynnar ett flertal medelstora 

och mindre vattendrag från dansk sida till 

Öresund. Tabellen 1.2 visar de fem största åarna 

på respektive sida av Öresund. 

De hydrografiske forhold i Øresund er domineret 

af den store vandudveksling mellem det relativt 

ferske Østersøvand og det salte Kattegat. Ca. 

30% af denne vandudveksling sker gennem 

Øresund. 

Vandudvekslingen er styret af ferskvandsafstrømningen 

til Østersøen og de overordnede 

vejrforhold i Østersøen og Nordsøen. 

Höganäs ARV 

Filetfabrik Gilleleje 

Dronning Mölle RA 

Söborg kanal 

Nordkysten RA 

Esrum Å 

Helsingborgs ARV 

Helsingör RA 

Sydkystens RA 

Humlebaek RA 

Nive Å 

Usseröd Å 

Nivå RA 

Rungsted RA 

Kemira 

Råån 

Landskrona ARV 

Scandust AB 

Vedbaek RA 

Hydro Agri 

Saxån 

Kikhanerenden 

Lundtofte RA 

Mölleån 

Overlöbsbygvaerker 

Kävlingeån 

Harrestrup Å 

Store Vejle å 

Lille Vejle Å 

Lynetten RA 

Damhuseåens RA 

Tårnby RA 

Köpenhamns 

Lufthavn 

Höjeån 

Segeån 

Sjölunda ARV 

Mosede RA 

Solröd RA 

Skensved Å 

Sun Chemical 

Ferrosan 

Pectinen 

Avedöre Kloakvaerk 

Dragör RA 

Klagshamns ARV 

Köge Å 

Vedskölle Å 

Codan 

Köge Egn RA 

Junckers Industrier 

Skanör-Falsterbo ARV 

Tryggevaelde Å 

Ströby Ladeplads RA 

Figur 1.2 Vattendragen och industriernas placering kring Öresund. 

6


Vandet i Øresund strømmer med varierende 

hastighed og i perioder af varierende længde 

skiftevis mod nord og mod syd. Den typiske 

fordeling af strømmens retning, målt ved Drogden 

og ved Flinterenden, er vist i tabel 1.3 for 

1996 og sammenlignet med middelfordelingen for 

perioden 1985-1996. Målinger fra 1985-1995 er 

DMI’s målinger af overfladestrøm. Målingerne 

fra 1996 stammer fra Farvandsvæsenets målestation 

ved Drogden i niveau 2.6 m under overfladen. 

Tallene fra Flinterenden er skønnet af 

Dansk Hydraulisk Institut til brug for denne 

rapport. 

Drogden 1985-95 1996 

0 

5 

10 

15 

20 

Djup m 

Temperatur °C 

Salinitet ‰ 

10 20 30 40 

Temp 

Salinitet 

Mod Nord 55% 58% 

Mod Syd 45% 42% 

Flinterenden 1985-95 1996 

Mod Nord 54% 57% 

Mod Syd 46% 43% 

Figur 1.4 Temperatur- og salinitetsprofil fra 19. 

august 1996 på Louws Flak syd for Ven. 


Salinitet ‰ 

Tabel 1.3 Strømretninger ved Drogden og ved 

Flinterenden. 

Det fremgår af tabellen, at retningsfordelingen er 

tæt på middel, dog med en overvægt af nordgående 

strøm. 

Gennemstrømningen af Øresund med skiftevis 

salt Kattegatvand og fersk Østersøvand viser sig 

tydeligt i saliniteten af overfladevand og bundvand. 

0 

5 

10 

15 

5 10 15 20 

Temp 

Salinitet 


Salinitet ‰ 

20 

0 

10 20 30 

Djup m 

23 

5 

Temp 

Salinitet 

Figur 1.5 Temperatur- og salinitetsprofil fra 20. 

august 1992 fra farvandet ud for Stevns. 

Djup m 

10 

15 

20 

Figur 1.3 Temperatur- og salinitetsprofil fra 11. juni 

1996 midt i Øresund ud for Espergærde. 

Normalsituationen i det nordlige og centrale 

Øresund er en lagdeling af vandsøjlen med let 

Østersøvand øverst og tungt Kattegatvand nederst 

og med et tydeligt springlag i ca. 10 meters 

dybde. Dette forhold er illustreret i figur 1.3 og 

1.5. Det centrale og sydlige Øresund adskilles af 

Drogden/Limhamns tærsklen, som er en del af 

bunden, der pludselig hæver sig fra ca. 20 meters 

dybde til 10 meters dybde. Tærsklen virker som 

7


ºC 

20 

18 

16 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

3005 Temperatur overflade 

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 

1996 Før 1996 

Figur 1.6 Temperatur ved overfladen af station 3005 i 

Hollænderdybet. Figuren viser et koldt forår efterfulgt 

af en varm sensommer/efterår. 

en barriere for det salte Kattegatvand, som oftest 

kun lige netop kommer over tærsklen eller lidt 

ned i det sydlige Øresund. (Kattegatvandet kan 

dog også nå det sydlige Øresund ved at løbe den 

anden vej omkring Sjælland). Da Kattegats 

bundvand er varmere end bundvandet i Østersøen, 

vil en sommermåling i det sydlige Øresund 

ofte vise et overfladelag, hvor temperaturen 

langsomt falder mod bunden. Et lille stykke over 

bunden vil der ofte kunne iagttages en lille 

temperaturstigning, fordi der er kommet lidt 

varmt Kattegatvand over tærsklen. Dette er 

illustreret i figur 1.5. 

De hydrografiske forhold i Øresunds store bugter 

afviger noget fra det generelle billede, idet 

vandmasserne her har en længere opholdstid end 

ude midt i Sundet. Det gælder f.eks. i Køge 

Bugt, Lommabukten og i Höllviken, hvor der 

undertiden også dannes strømhvirvler, sådan at 

vandet cirkulerer i bugterne. 

Køge Bugt afsluttes mod nord af Drogdentærsklen 

med 8 meters vanddybde. Midt i bugten 

er vanddybden 13 meter. Vandet i bugten er 

normalt Østersøvand med en salinitet på 8-10 ‰, 

men hvis Drogdentærsklen overskylles af salt 

Kattegatvand, kan der dannes et springlag. 

Modelberegninger har vist, at nettovandstrømmen 

i Køge Bugt løber fra syd mod nord, og at vandet 

klæber til kysten. Dette har især betydning i 

forbindelse med belastningen, idet næringssaltene 

ikke fortyndes ud i bugten, men føres med vandet 

langs med kysten. 

Der blev i Køge Bugt i 1996 generelt målt lavere 

salinitet end langtidsmidlen. Den mest markante 

hydrografiske hændelse i 1996 var et stort saltvandsindbrud 

i oktober måned, som gav oxygensvindsproblemer 

i bugtens sydlige del. Vinteren 

1995-1996 var usædvanligt kold, og Køge Bugt 

var isbelagt indtil begyndelsen af april måned. 

Vandtemperaturerne var i 1996 lavere end normalt 

i februar, maj og juli måned, mens de i april 

og august var højere end normalt. 

Lundåkrabukten er en beskyttet bugt med en 

vanddybde mellem 0 og 6 meter. Lommabukten 

er også en beskyttet, lavvandet bugt. Vandet i 

bugterne har en salinitet, der svarer til Øresunds i 

almindelighed (se ovenfor). I Höllviken er den 

maksimale dybde 5 meter, og saliniteten varierer 

mellem 7 og 9 ‰. Nettovandstrømmen i disse 

bugter går også fra syd til nord, og vandet synes 

også her at klæbe til kysten, sådan at udledte 

næringssalte følger denne fremfor at finde vej til 

det hurtigt strømmende vand midt i Sundet. 

8


2. Belastningsforhold 

Belastningen af havet med næringssalte har 

udviklet sig til et alvorligt forureningsproblem. 

Som tidligere nævnt stammer belastningen af 

Øresund fra forskellige kilder. Det er Kattegat, 

Østersøen, atmosfæren og landbaserede kilder. 

Den høje belastning har medført, at der er 

udarbejdet miljøhandlingsplaner, der sætter krav 

til udledningen af de landbaserede kilder af 

næringssalte på både dansk og svensk side. For 

at kontrollere om de opstillede krav medfører de 

tilsigtede forbedringer i miljøet er der udarbejdet 

overvågningsprogrammer. Det er på baggrund af 

data fra disse overvågningsprogrammer og data 

fra regionale myndigheder på begge sider af 

Øresund, at belastningen af Øresund er opgjort. 

2.1 Nedbørens betydning 

Den vigtigste generelle faktor, som har indflydelse 

på den landbaserede belastning, er nedbøren. 

Det illustreres tydeligt af nedenstående 

figur. Det ses tydeligt, at nitrogenbelastningen 

stiger med en stigende nedbør (Figur 2.1). 

ton total N / år 

Årlig nedbør og belastning 

10000 

9000 

8000 

7000 

6000 

5000 

4000 

3000 

2000 

1000 

0 

400 500 600 700 800 

nedbør mm/år 

Figur 2.1. Relationen mellem nedbør og 

nitrogenbelastning. Data fra Sjællands opland til 

Øresund. 

Nitrogenbelastningen påvirkes af forøget nedbør 

ved følgende hovedårsager: 

- ved forøgelse af overfladeafstrømningen 

- ved at øge hyppighed og varighed af aflastninger 

fra overløbsbygværker 

- ved at øge den hydrauliske belastning på 

renseanlæggene og derved forøge risikoen for 

formindsket renseeffektivitet. 

De vigtigste kilder til belastning af Øresund 

omfatter følgende: 

- renseanlæg til rensning af primært byspildevand, 

men også processpildevand fra industri 

- afstrømning fra landbrugsområder, enten direkte 

til Øresund eller via ferskvandsudløb. 

Desuden er der mindre bidrag fra overløbsbygværker, 

specielt i større byer, samt fra spredte 

bebyggelser. 

Nedbøren var i 1996 meget usædvanlig sammenlignet 

med “normalnedbøren“, idet nedbøren i 

1996 var 434 mm mod 602 mm i et “normalår“. 

Det medførte, som det fremgår af figur 2.2, at 

den månedlige nedbør kun i to tilfælde (maj og 

november) var højere end i et “normalår“. 

Nedbør mm / måned 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 

Måneder 

normalnedbør 1996 

Figur 2.2 Månedlig nedbør i 1996 og i et “normalår“. 

Nedbøren er opgivet som et gennemsnit for 

Københavns, Frederiksborg og Roskilde amter. 

Kilde DMI. 

2.2 Nitrogenbelastning af 

Øresund. 

Fra 1990 til 1995 varierede nitrogenbelastningen 

af Øresund mellem 12000 og 16000 ton total 

nitrogen/år (figur 2.3). I 1996 falder nitrogenbelastningen 

på begge sider af Øresund med ca. 

50% så den udgør 7500 ton total nitrogen/år. Det 

kraftige fald i belastningen skyldes primært, at 

afstrømningen fra landbrugsjordene i 1996 var 

usædvanlig lav på grund af den lave nedbør. Når 

faldet var større på den sjællandske side, skyldes 

det, at rensningen af det københavnske spildevand 

9


blev stærkt forbedret, idet det nuværende renseanlæg 

Lynetten blev udvidet, og der blev indviet 

et nyt (figur 2.4). 

Ton total N / år 

18000 

16000 

14000 

12000 

10000 

8000 

6000 

4000 

2000 

0 

1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 


8000 

7000 

6000 

5000 

4000 

3000 

2000 

1000 

0 

1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 

Afstrømning Punktkilder Nedbør 

Figur 2.4. Nitrogenbelastning fra Sjælland opgjort på 

kilder. 

800 

700 

600 

500 

400 

300 

200 

100 

0 

Nedbør mm / år 

Figur 2.3. Udviklingen i nitrogenbelastningen af 

Øresund. 

Opgøres nitrogenbelastningen på hver side af 

Øresund dominerer punktkildebelastningen på 

den sjællandske side, mens belastningen med 

næringssalte udvasket fra landbrugs og skovarealer 

og transporteret til havet af vandløb, dominerer 

på den skånske side (Figur 2.4 og 2.5). 

Fordelingen skyldes at det meget store bidrag fra 

det tæt befolkede København og omegn næsten 

udelukkende udgøres af punktkilder, mens 

afstrømningsarealerne på den relativt tyndt 

befolkede Skåneside er væsentlig større end 

afstrømningsarealerne på Sjællandssiden. 

Punktkilde- og arealbidraget fra København 

udgør 1850 og 15 ton total nitrogen/år svarende 

til 74 % og < 1 % af det sjællandske bidrag. 

Opgøres bidraget fra de sjællandske amter på 

tilsvarende vis bliver arealafstrømningen den 

dominerende kilde. Når punktkildebelastningen 

fra Sjælland er større end belastningen fra afstrømning, 

skyldes det et lokalt fænomen betinget 

af den store befolkningstæthed og den kendsgerning, 

at der ikke er større friarealer i København. 

Dette er således ikke en generel dansk tendens. 

Den tidligere omtalte sammenhæng mellem 

nedbør og belastning fremgår også tydeligt af 

figur 2.4 og figur 2.5, hvor belastningsdata er 

vist sammen med nedbørsdata. 


8000 

7000 

6000 

5000 

4000 

3000 

2000 

1000 

0 

1990 

1991 

1992 

1993 

1994 

1995 



Figur 2.5. Nitrogenbelastning fra Skåne opgjort på 

kilder. 

Den arealbetingede nitrogenbelastning, som 

fortrinsvis stammer fra landbrugsarealer, følger 

nedbøren, mens det samme ikke gør sig gældende 

for belastningen fra punktkilder, som holder sig 

nogenlunde konstant i hele perioden. Belastningen 

fra punktkilder udviser på Sjællandssiden et 

tilsyneladende sammenfald med nedbøren i 1996. 

Sammenfaldet skyldes dog i højere grad at 

Renseanlæg Lynetten blev udbygget (se afsnit 

2.4). 

2.3 Fosforbelastning af Øresund. 

Belastningen med fosfor faldt støt fra 1990, da 

den udgjorde ca. 2000 ton total fosfor/år til 1996, 

da den udgjorde ca. 500 ton total fosfor/år (Figur 

2.6). 

900 

800 

700 

600 

500 

400 

300 

200 

100 

0 


10


Ton total P / år 

2000 

1500 

1000 

500 


1600 

1400 

1200 

1000 

800 

600 

400 

200 

0 

900 

800 

700 

600 

500 

400 

300 

200 

100 

0 


1990 

1991 

1992 

1993 

1994 

1995 


0 

1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 


Figur 2.6 Fosforbelastning af Øresund. 

Opgøres fosforbelastningen på kilder, bliver 

punktkildebelastningen endnu mere dominerende 

end den er i tilfældet med nitrogenbelastningen 

(figur 2.7 og 2.8). Det skyldes, at fosfor har 

større anvendelse i husholdninger, end det har i 

landbruget. Derfor er fosforbelastningen fra det 

tætbefolkede Sjælland også større end det relativt 

tyndere befolkede Skåne. Af samme årsag er der 

heller ikke sammenfald mellem fosforbelastningen 

og nedbøren (Figur 2.7 og 2.8). 


1600 

1400 

1200 

1000 

800 

600 

400 

200 

0 

1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 


Figur 2.7. Fosforbelastning fra Sjælland opgjort på 

kilder. 

800 

700 

600 

500 

400 

300 

200 

100 

0 


Figur 2.8. Fosforbelastning fra Skåne opgjort på 

kilder. 

Som det fremgår af figurerne falder fosforbelastningen 

i takt med at renseanlæggene udbygges. 

Fra Sjælland faldt belastningen med fosfor 

støt fra 1990, da den udgjorde 1600 ton fosfor/år 

til 1996, da den udgjorde ca. 400 ton fosfor/år 

(figur 2.7), mens fosforbelastningen fra Skåne 

faldt fra ca. 300 ton fosfor/år i 1990 til ca. 75 ton 

fosfor/år i 1996 (figur 2.8). I Skåne betød nedlægningen 

af industrielle fosforudledninger 

(Hydro Agri, Kemira Kemi AB), at den dominerende 

kilde til belastningen skiftede i 1992. Frem 

til 1991 udgjorde punktkilder det største bidrag 

til fosforbelastningen, men det skiftede i 1992, da 

fosforbelastningen fra transport i vandløb blev 

den største kilde. 

2.4 Enkeltudledninger 

Størrelsen af de enkelte udledninger og deres 

procentuelle andel af belastningen af Øresund er 

vist i bilag 1 - 4. De største af disse udledninger 

er kort beskrevet nedenunder, hvor deres andel af 

belastningen af Øresund også er gengivet (Tabel 

2.1.A.og 2.1.B). 

Nitrogen punktkällor (%) 

Recipient Kommun Sted/platsnavn 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 

Øresund Landskrona Landskrona ARV 1,1 1,2 1,0 1,2 1,3 1,4 2,5 

Øresund Malmö Sjölunda ARV 5,2 5,7 5,8 6,0 5,8 7,6 12,9 

Øresund Landskrona Hydro Agri 0,8 1,0 0,9 0,9 1,1 1,6 2,2 

Øresund København Damhusåen Rensningsanlæg 0,7 

Øresund København Lynetten Rensningsanlæg 22,7 17,7 20,1 19,6 18,0 21,9 21,5 

Køge Bugt Roskilde Amt Junckers Industrier 0,4 0,5 0,4 0,6 1,3 4,0 2,7 

Øresund Københavns Amt Avedøre Kloakværk 5,7 4,6 2,4 3,0 2,3 2,2 3,2 

Tabel 2.1.A. Den procentuelle udvikling af enkelte punktkilders bidrag til nitrogenbelastningen af Øresund. 

Procenten er angivet i forhold til totalbelastningen af Øresund (punktkilder og vandløb fra Skåne og Sjælland). 

11


Fosfor punktkällor (%) 

Recipient Kommun Sted/platsnavn 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 

Øresund Landskrona Landskrona ARV 0,2 0,2 0,2 0,2 0,3 0,3 0,6 

Øresund Malmö-Sjölunda Sjölunda ARV 0,6 0,8 0,8 0,6 1,2 1,6 2,1 

Øresund Landskrona Hydro Agri 1,2 0,6 0,6 0,1 0,1 0,1 0,2 

Øresund København Damhusåen Rensningsanlæg 2,7 

Øresund København Lynetten Rensningsanlæg 50,4 46,8 49,0 52,1 50,3 55,5 57,3 

Køge Bugt Roskilde Amt Junckers Industrier 0,3 0,4 0,4 0,9 2,7 5,3 2,9 

Øresund Københavns Amt Avedøre Kloakværk 11,1 10,6 11,1 10,4 9,3 5,1 7,1 

Tabel 2.1.B. Den procentuelle udvikling af enkelte punktkilders bidrag til fosforbelastningen af Øresund. 

Procenten er angivet i forhold til totalbelastningen af Øresund (punktkilder og vandløb fra Skåne og Sjælland). 

Renseanlæg Lynetten og Damhusåen. 

Renseanlæg Lynetten er bygget og drives af 

“Lynettefællesskabet“ som består af 5 kommuner 

(København, Frederiksberg, Gentofte, Gladsaxe, 

Herlev og Hvidovre). Anlægget behandler spildevand 

fra borgere og industri svarende til 950.000 

P.E. (person equivalenter). De store mængder 

spildevand, som tilledes renseanlægget betyder 

også, at der udledes så store mængder nitrogen 

og fosfor (Figur 2.9), at Lynetten bliver den 

dominerende punktkilde i Øresund. Det fremgår 

også af tabel 2.1.A, hvor udledningen af nitrogen 

udgør ca. 20 % af den totale udledning til Øresund. 

I 1996 blev en udbygning af Lynetten 

indviet. Samtidig ledtes en del af det spildevand, 

som før blev ført til Lynetten, til det nyopførte 

Renseanlæg Damhusåen. Det medførte en umiddelbar 

reduktion i de udledte nitrogen- og fosformængder 

(1000 ton kväve og 125 ton fosfor 

svarende til 40 henholdsvis 30 %), som er så 

store, at de har tydelig effekt på den samlede 

belastning fra 

Sjælland (Figur 2.4 og 2.7). Indvielsen fandt 

imidlertid sted i midten af året hvorfor den årlige 

udledning forventes reduceret med yderligere 750 

ton nitrogen/år. Udledning af fosfor forventes 

reduceret til 150 ton fosfor/år. 

På trods af Lynettens voldsomme reduktion af 

mængden af udledte næringssalte, er det iøjnefaldende, 

at Lynettens procentuelle bidrag ikke 

falder (Tabel 2.1.A og 2.1.B). Det skyldes, at der 

er foretaget tilsvarende forbedringer på de fleste 

andre renseanlæg i Øresundsregionen (se bilag i 

kapitel 10). 

Ton / år 

5000 

4000 

3000 

2000 

1000 

0 

1983 

1985 

1987 

total-N 

1989 

1991 

total-P 

1993 

Figur 2.9. Nitrogen- og fosforbelastning fra 

Renseanlæggene Lynetten og Damhusåen. 

Spildevandscenter Avedøre 

Spildevandscenter Avedøre I/S, der blev stiftet i 

1965 under navnet Avedøre Kloakværk I/S, ejes 

af de 10 interessentkommuner: Albertslund, 

Ballerup, Brøndby, Glostrup, Herlev, Hvidovre, 

Høje-Taastrup, Ishøj, Rødovre og Vallensbæk. 

Spildevandscenteret renser spildevand fra både 

husholdninger og industri. Belastningen på 

anlægget svarer til ca. 350.000 PE.Anlægget er 

ud- og ombygget gennem de seneste to år for at 

kunne klare den stigende belastning af anlægget 

samt sikre en optimal rensning af spildevandet 

inden udledning til Køge Bugt. Det udbyggede 

anlæg blev indviet den 1. juli 1997. 

Udledningerne af nitrogen og fosfor til Køge Bugt 

var i 1996 reduceret med henholdsvis 79% og 

86% i forhold til 1987-niveau. Der kan forventes 

en lille reduktion af den udledte nitrogenmængde 

efter udbygningen af anlægget. På figur 2.10 er 

udledningen fra Spildevandscenter Avedøre 

gennem de seneste 10 år vist. 

1995 

12


Ton / år 

1200 

1000 

800 

600 

400 

200 

1987 

1988 

1989 

1990 

1991 

Tot-N 

1992 

1993 

Tot-P 

Figur 2.10. Nitrogen- og fosforbelastning fra 

Spildevandscenter Avedøre. 

Junckers Industrier A/S 

Junckers Industrier A/S indviede i 1993 en 

udvidelse af det eksisterende renseanlæg med to 

biologiske rensetrin med det formål at nedbringe 

udledningen af organisk materiale (COD- 

(chemical oxygen demand, se ordliste) til Køge 

Bugt. For at den biologiske omsætning kan 

fungere tilføres nitrogen (N) og fosfor (P) til 

spildevandet. Sammen med Avedøre Kloakværk 

er Junckers den største enkeltudleder til Køge 

Bugt i 1996. Junckers Industrier A/S udgjorde 

alene omkring 30% af punktkildebelastningen til 

Køge Bugt med nitrogen og 18% af punktkildebelastningen 

med fosfor. I forhold til den naturlige 

primærproduktion udgjorde mængden af 

COD fra Junckers i 1996 omkring 25% og BOD5 

(biological oxygen demand, se ordliste) omkring 

2% af den totale primærproduktion for Køge 

Bugt (ved en gennemsnitlig årlig primærproduktion 

på 120g C/m 2 ). 

Sjølunda renseanlæg 

Renseanlægget var i 1996 dimensioneret til at 

behandle spildevand svarende til 550.000 P.E. En 

udbygning af nitrogenfjernelsen skal være færdig 

i efteråret 1998. Målsætningen er at reducere 

nitrogenindholdet i udløbsvandet til 8 mg N/l og 

fosfor til 0,3 mg P/l. 

Helsingborg renseanlæg 

Rensningsanlægget er i dag dimensioneret til 

200.000 P.E. og den udbyggede nitrogenrensning 

blev taget i brug i 1992. Anlægget drives delvis 

med biologisk fosforfjernelse. Målsætningen for 

indholdet i udløbsvandet er som i Sjølunda, men 

de provisoriske værdier har i prøvetiden været 

oppe på 12 mg N/l samt 0,3 mg P/l. 

1994 

1995 


Landskrona renseanlæg 

Dette anlæg er udbygget til nitrogenfjernelse og 

vilkårene er sat til 8 mg N/l og fosfor til 0,3 mg 

P/l. Anlægget er dimensioneret til at behandle 

spildevand svarende til ca. 50.000 P.E. 

Hydro agri AB 

Hydro agri producerer salpetersyre og gødning 

også kaldet KAS (KalkAmmoniumSalpeter). 

Desuden er fabrikken en storleverandør af ammoniak. 

I 1992 blev produktionen af fosforsyre 

nedlagt, hvilket har medført at fosforudslippet i 

dag er minimalt. Rensningen, som for nitrogen er 

ved at blive omlagt til omvendt osmose, forventes 

at reducere nitrogenudslippet til 75%. I dag 

reduceres nitrogenindholdet i udløbsvandet med 

50%. 

2.5 Atmosfærisk bidrag samt 

import/eksport fra Østersøen og 

Kattegat 

Den samlede belastning af Øresund hvor det 

atmosfæriske bidrag (ca. 900 ton total nitrogen/år 

fra Sverige og ca. 1600 ton total nitrogen/år fra 

Danmark) samt bidragene fra Østersøen og 

Kattegat også er medregnet er vist i figur 2.11. 

Ton pr år 

20000 

18000 

16000 

14000 

12000 

10000 

8000 

6000 

4000 

2000 

0 

1990 

1991 

1992 

Total årlig N-tilførsel 

1993 

1994 

1995 

Total årlig P-tilførsel 

Figur 2.11. Samlet totalbelastning af Øresund. Det 

atmosfæriske bidrag er medregnet ligesom import/ 

eksport fra Østersøen og Kattegat er medregnet. 

Bidragene fra nitrogenbelastningen indgår i 

nitrogenbalancen som er vist i figur 2.12.A. Fra 

de tilstødende vandområder tilføres Øresund 

36.000 ton fra Østersøen og 12.000 ton fra 


13


Kattegat, mens Øresund modtager 7.000 ton fra 

land og 2.500 ton fra atmosfæren. I alt 55.000 

ton strømmer til Kattegat, mens 4.000 ton recirkulerer 

mellem overfladevand og bundvand. 

Endelig forlader 6.000 ton systemet. Af de 6.000 

ton inkorporeres en del i sedimentet, mens resten 

forsvinder ved denitrifikation. Det fremgår af 

figuren, at bidraget fra land udgør ca. 10% af 

nitrogenfluxen i Øresund. Bidraget fra land og 

atmosfære var dog ekstraordinært lavt i 1996. 

Under gennemsnitlige nedbørsforhold vil 

nitrogenbidraget fra land og atmosfære være 

dobbelt så stort, det vil sige ca. 20%. 

Så længe andelen fra den landbaserede nitrogenbelastning 

er så stor kan der, fordi nitrogen er 

den begrænsende faktor for primærproduktionen i 

Øresund, opnås forbedringer af vandkvaliteten 

ved at reducere denne belastning. 

Øresunds nitrogenbalance 

Fra land 

7.000 

2.500 

Atmosfære 

Bidragene fra fosforbelastningen indgår i fosforbalancen 

som er vist i figur 2.12 B. Fra de 

tilstødende vandområder tilføres Øresund 3.000 

ton fra Østersøen og 1.600 ton fra Kattegatt, 

mens Øresund modtager 500 ton fra land og 

atmosfæren. I alt 5.400 ton stømmer til Kattegat, 

mens 800 ton recirkulerer mellem overfladevand 

og bundvand.Endelig forlader 1.300 ton systemet 

ved inkorporering i sedimentet. Det fremgår af 

fosforfluxen, som er vist i figur 2.12 B, at 20 % 

af belastningen stammer fra interne kilder, mens 

den landbaserede belastning af fosfor udgør under 

5 % af fosforfluxen. Alene dette betyder, at fosfor 

sjældent vil blive en begrænsende faktor. De 

fleste alger er tilmed forsynet med en såkaldt 

"luxusoptagelse" af næringssalte, hvorved de er 

istand til at optage flere næringsstoffer end de har 

brug for. Det vil sige, at de kan akkumulere 

næringssalte til "dårlige tider". I sidste ende 

betyder det, at fosfor så at sige aldrig vil blive 

begrænsende. Det understøttes af undersøgelser, 

der viser, hvilke næringssalte der begrænser 

algernes vækst. 

Kattegat 

Overflade 

Bund 

Til sediment 

og luft 

Østersøen 

2.12.A. Nitrogenfluxen i Øresund (modificeret efter 

Karl Iver Dahl-Madsen). 

5.400 

Kattegat 

1.600 

Øresunds fosforbalance 

Fra land 

2.400 

Overflade 

Bund 

500 

800 

Til sediment 

og luft 

1.300 

3.000 

Østersøen 

2.12.B. Fosforfluxen i Øresund (modificeret efter Karl 

Iver Dahl-Madsen). 

2.6 Modelkørsler 

De indrapporterede data har været brugt i modelkørsler 

(MIKE-21), hvor spredningen af nitrogen 

i Øresund er simuleret for 1996. For at reducere 

regnetiden så meget som muligt er kilder på hver 

side af sundet samlet i “hovedkilder“. Da nitrogenbelastningen 

fra Skåne er domineret af nitrogen 

transporteret ud i Øresund af store åer, er 

alle kilderne fra Skåne samlet i en nordlig (Råån) 

og sydlig kilde (Kävlingeån) hvor de største åer 

har deres udløb. På grund af enkelte store punktkilder 

på Sjælland er der flere udledningspunkter 

på sjællandssiden. Udledningen fra vandløb er 

samlet som kilder ved Tryggevælde Å og Nivå. 

Dertil har punktkilderne Junckers Savværk, 

Avedøre Spildevandscenter og Lynetten Renseanlæg 

fået deres eget udledningspunkt i modellen. 

Henfald af nitrogen er ikke medregnet i modellen. 

Hvis det medregnes, vil distancen af det 

transporterede stof blive reduceret, men 

påvirkningsområdet i Øresund vil ikke blive 

mindre. 

Der er efterfølgende lavet en video, der viser, 

hvorledes fanerne fra udledningspunkterne fordeler 

sig i Øresund (figur 2.13). Modelkørsler med 

de målte belastninger viser et typisk mønster. 

14


Under nord- eller sydgående strømforhold klæber 

det udledte nitrogen sig til kysten uden, at de 

centrale dele af Øresund påvirkes. I situationer, 

hvor strømmen vender, bliver de centrale dele af 

Øresund også påvirket, idet det udledte nitrogen 

blandes op i hele Øresund (figur 2.14). Sjælland 

og Amager indgår som en samlet ø i modellen. 

En del af det udledte nitrogen, som under normale 

forhold vil blive transporteret gennem 

Kalveboderne og Københavns Havn, bliver derfor 

i modellen transporteret uden om Amager. 

Klæbeeffekten ses tydeligt på figur 2.13, hvor 

fordelingen af det udledte nitrogen i Øresund 

vises under en nordgående strømsituation. Figuren 

viser også forureningens grænseoverskridende 

karakter, idet det udledte stof transporteres på 

tværs af kommune- og amtsgrænser. 

Det betyder at kilder udenfor det lokale planområde 

kan påvirke miljøet i dette, og derfor bør 

inddrages i beslutningsprocessen. Nitrogen fra 

Tryggevælde å i Køge Bugt og Renseanlæg 

Lynetten bliver f.eks. transporteret helt op i Nivå 

Bugt. En sådan kendsgerning bør selvfølgelig få 

betydning for planlægningen af, hvorledes en 

given miljøtilstand kan opnås i Nivå Bugt. Hvor 

store krav skal lokale planlæggere stille til 

renseanlæg og afstrømningen fra landbrugsarealer? 

Kendskab til, hvor store mængder nitrogen 

der importeres til Københavns Havn fra Køge 

Bugt, har naturligvis også miljøplanlæggernes 

interesse i København. Kan det betale sig at 

investere store summer i en ren havn, hvis der 

importeres store mængder nitrogen? Omvendt 

transporteres der i situationer med sydgående 

strøm, også nitrogen til Køge Bugt fra Københavns 

Havn og kilderne nordfra. 

Det samme gør sig naturligvis gældende på 

Skånesiden. Hvor store miljøforbedringer opnås 

i Lommabugten og Lundåkrabukten ved at 

regulere lokale tilledninger, hvis der importeres 

store mængder nitrogen transporteret til havet af 

Kävlingeån og Saxån? Det samme spørgsmål kan 

stilles omkring den nordlige udledning i Øresund. 

Vil nitrogen transporteret af Råån få 

betydning på miljøet omkring Helsingborg? 

Figur 2.13 Modelkørsel af nitrogenudledninger i 

Øresund under nordgående strømforhold. 

Figur 2.14 Modelkørsel af nitrogenudledninger i 

Øresund. Figuren beskriver en situation hvor 

strømmen vender. 

15


I den skitserede model indgår kun kilder fra 

Danmark og Sverige, idet kilderne udenfor 

modelområdet (Kattegat og Østersøen), som blev 

beskrevet i det forrige afsnit, ikke er medtaget. 

Kilderne udenfor modelområdet har formodentlig 

heller ikke stor betydning, idet den importerede 

mængde af nitrogen fra den næringsfattige 

Østersø er lav. Der kan dog lejlighedsvis komme 

større mængder nitrogen med det salte bundvand 

fra Kattegat, hvilket kan give ophav til algeopblomstringer. 

2.7 Samlet vurdering af udledninger. 

Sjælland 

I følge den danske vandmiljøplan, som blev 

vedtaget i 1987 (se kapitel 9), skulle fosforbelastningen 

fra punktkilder reduceres med 80%, 

mens nitrogenbelastningen fra afstrømning skulle 

reduceres med 50%. Efter at renseanlæggene i 

Øresunds- og Køge Bugt regionerne er udbygget, 

er dette mål næsten opnået for fosfor, idet belastningen 

er faldet fra ca. 1600 ton/år til ca. 400 

ton/år (figur 2.7). Der er ingen tvivl om at dette 

mål vil blive opnået til næste år, hvor effekten af 

udvidelsen af Lynetten vil slå fuldt igennem. Det 

samme synes at være tilfældet for nitrogen, idet 

belastningen er faldet fra 2000 ton/år til 1000 

ton/år (figur 2.4). For nitrogen og i mindre 

udstrækning fosfor gælder det, at den meget lave 

nedbør i 1996 har påvirket belastningsforholdene. 

For fosfor, som ikke er så tæt koblet til nedbøren 

som nitrogen, er målet dog tilnærmelsesvis nået, 

idet en “normalnedbør” ikke ville medføre en 

markant stigning i fosforbelastningen. Det forholder 

sig imidlertid helt anderledes for nitrogen, 

hvor belastningen under “normale nedbørsforhold” 

vil være uændret. Målsætningen er 

derfor opfyldt for fosfor, men ikke for nitrogen. 

Skåne 

Miljömålen i Skåne, enligt Miljövårdsprogrammet, 

är att minska de vattenburna utsläppen 

av kväve och fosfor med 50 % snarast i 

förhållande till 1985 års nivå (medelvärde av åren 

1983-1987). Även jordbrukets läckage av närsalter 

skall halveras mellan 1986 och 2000. Både 

nitrogen- och fosfortillförseln till Öresund har 

minskat betydligt sedan början av 80-talet fram 

till idag. Minskningen beror i första hand på 

bättre rening av industriutsläpp och avloppsreningsverksutsläpp. 

Från reningsverken har fosforutsläppen minskat 

med nära 70 % medan minskningen av nitrogen 

endast minskat med 25 %. Den industriella verksamhetens 

bidrag till fosforutsläppen har minskat 

med 95 % medan nitrogenbidraget mer än fördubblats. 

De flesta reningsverken uppnår idag de 

uppsatta målen för nitrogen, fosfor och BOD 

(biologisk oxygenförbrukning, se ordlista). När 

ombyggnaderna för nitrogenreduktion på avloppsreningsverken 

genomförts kan det förväntas ett 

bättre reningsresultat. Den kraftiga minskningen 

av industrins fosforbidrag beror på att två fosforsyrafabriker 

vid Öresundskusten lagts ner. Vid en 

konstgödselfabrik har nitrogenutsläppen mer än 

fördubblats från 85 ton/år (1985) till 200 ton/år 

(1995) genom att företaget börjat behandla upplagrat 

vatten från tidigare verksamhet. Till år 

2000 beräknas allt vatten vara behandlat. 

I jordbruket tillförs årligen nitrogen och fosfor för 

att höja skördeutbytet. Därutöver sker en viss 

tillförsel genom nedfall av nitrogen från luften. 

För att minska näringsläckaget från jordbruksmark 

har särskilda åtgärder vidtagits. Bl a har 

våtmarker och dammar anlagts och skyddszoner 

skapats på åkermark längs vattendragen. 

Utbyggnad av gödselvårdsanläggningar har gjorts 

i flera omgångar. Krav på gödselvårdsanläggningarnas 

storlek, när gödsel får spridas och hur stor 

andel av jordbruksmarken på en gård som ska 

vara bevuxen under höst eller vinter finns reglerat 

i skötsellagen. Effekterna av dessa åtgärder har 

emellertid ännu inte visat sig som lägre halter i 

vattendragen. Naturvårdsverket har genom en 

modellberäkning uppskattat att nitrogenreduktionen 

är 20-25 % från åkermark, en tendens 

som även finns om man beräknar nitrogenbelastningen 

vid en teoretisk flödesutjämning (3- 

års medelvärde). Miljömålet med en 50 %-ig 

reduktionhar inte nåtts i Skåne beroende på att 

åtgärderna inom jordbruket ännu inte har nått den 

nivån att de får någon påtaglig effekt i vattendragen. 

16


3. Vandkemi 

3.1 Vandkemi og næringssalte 

Vandets indhold af næringssalte omsættes af 

planktonalgerne til organisk materiale. Algernes 

omdannelse af lysenergi i fotosynteseprocessen til 

kemisk bundet energi, som oplagres i de dannede 

kulhydrater, er en forudsætning for optagelsen og 

omsætningen af næringssaltene, som omfatter 

uorganiske forbindelser af nitrogen (f.eks. nitrat), 

fosfor og for kiselalgernes/diatoméernes vedkommende 

også silicium. De foretagne målinger i 

Øresund viser samstemmende, at mængden af 

opløste nitrogenforbindelser i Øresund er den 

begrænsende faktor for planktonalgernes vækst, 

mens mængden af fosforforbindelser ikke begrænser 

væksten. Nitrogenbegrænsningen strakte sig i 

1996 fra april til oktober måned. 

Modelsimuleringer af vandbevægelserne i Øresund 

har vist, at det vand, som tilføres Sundet fra 

vandløb og direkte udledninger ved både de 

svenske og de danske kyster, i almindelighed 

strømmer nordpå langs med kysterne. Dette vand 

blandes altså kun i ringe grad med vandmasserne 

i de centrale dele af Sundet, som udgøres af 

Kattegat- eller Østersøvand afhængigt af de 

fremherskende vind- og strømretninger. 

3.2.1 Månedsmidler 

De relativt lave næringssaltniveauer for Øresund i 

1996 er illustreret ved fosfat og nitrat på 

stationerne 1877 i Nivå Bugt, 3005 i Hollænderdybet 

og 1728 i Drogden på figur 3.1-3.6. 

Af figur 3.1-3.3 ses, at fosforniveauet i overfladen 

i hele Øresund var mindre i 1996, end det 

har været tidligere i måleperioden. 

µg/l 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

Fosfor i overfladen i Nivå Bugt 

1 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 

Måned 

µg/l 

140 

120 

100 

80 

60 

40 

20 

0 

Nitrat+nitrit i overfladen i Nivå Bugt 

1 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 

Måned 



60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

µg/l 

Fosfor i overfladen i Hollænderdybet 

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 

Måned 


µg/l 

140 

120 

100 

80 

60 

40 

20 

0 

Nitrat+nitrit i overfladen i 

Hollænderdybet 

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 

Måned 


Fosfor i overfladen i Drogden 

Nitrat+nitrit i overfladen i Drogden 

µg/l 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

4 5 6 7 8 9 10 11 12 

Måned 

µg/l 

140 

120 

100 

80 

60 

40 

20 

0 

4 5 6 7 8 9 10 11 12 

Måned 


Figur 3.1-3.3 Orthofosfat fosfor i overfladen på tre 

Øresundsstationer. 

Figur 3.4-3.6 Nitrat+nitrit i overfladen på tre 

Øresundsstationer. 

17


Da nitrogenbelastningen til Øresund var usædvanligt 

lav i 1996, kunne man forvente et fald i 

nitrogenniveauet i Øresund. Dette ses i Nivå Bugt 

(Figur 3.4), hvorimod der på intensivstationen 

3005 i Hollænderdybet (Figur 3.5) er målt 

samme nitrogenniveau som de tidligere år. Dette 

kan skyldes, at nitrogenniveauet i Øresunds mere 

åbne del hovedsageligt er styret af vandkvaliteten 

fra Østersøen. 

Fosforniveauet er i højere grad reguleret af udledning 

fra punktkilder. Den faldende fosforbelastning 

har afspejlet sig i faldende koncentrationer 

i hele Øresund. 

Modelberegninger af Øresund i Køge Bugt har 

som tidligere nævnt vist, at nettostrømmen løber 

fra syd mod nord, og at næringssaltene klæber til 

kysten. Derfor er koncentrationen langs kysterne 

højere end bare et stykke ude i bugten. Næringssalte 

fra store punktkilder og afstrømning fra de 

store vandløb i den sydlige del kan derfor virke 

langt op mod nord, og det kan være svært at 

påvise, hvilken kilde der er årsag til høje måleværdier 

i havet. Køge Bugt har i det mindste om 

sommeren en selvrensende effekt og er således 

ikke kun bidragyder til belastningen af det nordlige 

Øresund. Det skyldes, at store mængder 

fedtmøg i sommerhalvåret optager mange næringssalte, 

som ellers ville strømme nordpå. 

I Lundåkrabukten ved Landskrona faldt nitrat- og 

ammoniumkoncentrationerne betydeligt i perioden 

1989-1996, mens nitratniveauerne ved 

Saxåens udløb steg i slutningen af 1996. Dette 

kan skyldes en kraftig omrøring af bundsedimenterne 

i sammenhæng med en storm i november, 

og/eller at mere eller mindre upåvirket vand 

fra Saxåen har passeret prøvetagningsstationen. 

Fosfatniveauerne faldt generelt i perioden 1989- 

1995, hvilket stemmer overens med målingerne i 

det åbne Øresund. 

Nitrat- og nitritkoncentrationerne i Lommabukten 

er målt i perioden 1985 - 1995. Man har siden 

1990 udført fælles analyser for de to nitrogenforbindelser 

i stedet for som tidligere separate 

analyser. Forandringerne med tiden tyder på, at 

koncentrationerne er faldende, selv om der i 1991 

blev målt enkelte forhøjede værdier. 

Fosforkoncentrationerne i Lommabuktens overfladevand 

var stabile i årene 1986 - 1989, og forhøjede 

værdier blev målt i 1985 og efter 1989. 

3.2 Oxygenförhållanden 

I den miljökonsekvensbeskrivning som gjordes 

1994 inför uppförandet av Öresundsförbindelsen 

konstaterades att den ökade frekvensen av perioder 

med låg oxygenhalt var en viktig faktor för 

det biologiska livet i Öresund. De låga oxygenvärdena 

var en följd av ökad tillgång på närsalter 

och därav ökad primärproduktion. Vid nedbrytning 

av det döda materialet åtgår oxygen. 

Åttiotalets oxygenbristsituation under höstarna i 

framför allt norra delen av Öresund var en följd 

av eutrofieringen i södra Kattegatt. 

Vid oxygenhalter under 4 mg/l börjar fisken fly. 

Vid halter under 2 mg/l kan, om varaktigheten är 

stor, bottenfaunan lida skada. Blir halten lägre än 

1 mg/l är det akut fara för faunan. 

Oxygenförhållandena på den danska sidan har 

under 1996 enligt den gemensamma rapporteringen 

från Frederiksborgs Amt, Københavns 

Kommun och Københavns Amt varit mycket 

goda. Detta var heller inte oväntat med hänsyn 

till den låga avrinningen under vintern 1995/96. I 

de grunda områdena har oxygenkoncentrationer 

under 4 mg/l inte registrerats under 1996. På 

provtagningsstationer där språngskikt förekommer, 

har 4 mg/l uppmätts på en station 

(3005) medan situationen varit tillfredsställande 

på övriga stationer. Mätningar sker på 9 stationer 

i området, i de flesta fall varje månad. På grund 

av de stora variationerna mellan olika år har det 

inte varit möjligt att spåra någon tydlig utvecklingstendens 

beträffande de årligen uppmätta 

lägsta oxygenkoncentrationerna på stationer där 

språngskikt förekommer. 

Oxygenförhållandena i Kögebukten påverkas 

framför allt av saltvatteninbrott över Limhamn/ 

Drogdentröskeln med efterföljande etablering av 

språngskikt. Detta kunde även iakttagas under 

1996 då stationen 8010, 12 meter djup, drabbades 

av oxygenbrist i maj och oktober. Det är 

dock tal om begränsade tidsperioder och ett 

begränsat område. Generellt är oxygenförhållandena 

i Köge-bukten goda vilket var fallet 

också 1996. 

18


Det har inte skett någon signifikant förändring av 

de lägsta uppmätta värdena i perioden 1985- 

1996. Mätning av oxygen sker på 9 stationer i 

bukten. Provtagningsfrekvensen för de olika 

stationerna varierar, från 9 och upp till 18 gånger 

per år. 

På den svenska sidan sker provtagning och analys 

för undersökning av oxygenförhållanden 1997 

genom Öresunds Vattenvårdsförbunds (ÖVF:s) 

försorg 14 gånger per år i 4 provtagningsstationer. 

Under perioden 1985-1989 togs prov 

endast sex gånger per år och 1990-96 togs vid 12 

tillfällen. Oxygenhalterna i ytvattnen varierade år 

1996 mellan 13.2 och 5.5 mg/l. I bottenvattnen 

varierade halterna mellan 13.9 och 5.4 mg/l. Det 

lägsta värdet i bottenvattnet uppmättes vid provtagning 

i december månad vid station ÖVF 4:1. 

Inga oxygenhalter lägre än 4 mg/l noterades 

således under året. 

I ÖVF:s rapport 1996:1 ”Undersökningar i 

Öresund 1995” kommenteras undersökningar på 

den svenska sidan gjorda 1985-1995. Oxygenförhållandena 

i undersökningsområdet försämrades 

under perioden 1985-1990, varefter 

situationen dock anses ha förbättrats. Medelvärden 

av oxygenhalten i djupvattnet utanför 

Helsingborg har ökat och stabiliserats, och antalet 

tillfällen med akut oxygenbrist har minskat. 

Förhållandena har ytterligare förbättrats 1996. 

I årsrapporten för 1996 avseende vattenkvalitetsprogrammet 

i myndigheternas kontrollprogram 

för Öresundsförbindelsen sammanfattas att låga 

oxygenhalter registrerats endast en gång vid 

Stevns och två gånger vid Ven i perioden augusti/ 

september. En vecka senare var oxygenkoncentrationerna 

över den kritiska nivån 4 mg/l. 

Inom vattenkvalitetsprogrammet uttogs prov ca 

tre gånger per månad på fyra stationer i perioden 

1 juli till 31 december. 

19


4. Vegetation 

Langs kysterne er bundvegetationen en vigtig 

indikator for en god miljøtilstand. På blød bund 

vokser de rodfæstede blomsterplanter. De fastholder 

sedimentet og planternes rødder oxiderer 

sedimentet. På stenet bund vokser alger. De kan 

vokse ved langt mindre lys en blomsterplanterne, 

og findes derfor på større dybder. Bundvegetationen 

er livsgrundlag for mange små dyrearter, 

og giver skjul for fiskeyngel. 

Enårige trådalger kan rives løs fra deres oprindelige 

voksested og vokse videre løstliggende i 

vandet. De kan derved drive sammen i den fastsiddende 

vegetation eller skylles op på stranden 

og rådne. Store mængder af løstliggende alger 

kan dække bunden, og under henfald give lokale 

oxygen problemer. 

Planktonalgerne udgør i havet en stor del af 

primærproduktionen, og er et vigtigt fødegrundlag 

for den videre fødekæde. Ved øget 

næringssaltbelastning øges mængden af planktonalger 

dog så meget, at de skygger for bundplanterne. 

Desuden vil de hurtigt selv synke ned 

på bunden og omsættes under et stort forbrug af 

oxygen. På figur 4.1 ses fordelingen af planter 

med en stigende næringssaltbelastning. 

Øresunds bundplanter undersøges årligt på faste 

transekter udfra de danske kyster. Ved Hornbæk 

er der foretaget enkeltstående kortlægninger og 

derudover på strækninger i Nivå Bugt, i Kalveboderne 

ved København samt i Køge Bugt. På 

svensk side udvælges 4 områder hvert år til 

undersøgelse af ålegræs, men der er ikke fastlagte 

transekter. I 1995 blev der foretaget en flyfotografering 

af kyststrækningen langs den sydlige 

og vestlige del af Skåne. Herved kunne der ske 

en kortlægning af vegetationen på lavt vand. 

Derudover foretages der kortlægninger i påvirkningsområdet 

for den faste forbindelse over 

Øresund. 

4.1 Ålegræs 

På den danske side af Øresund findes der udbredte 

områder af ålegræs hele vejen fra Helsingør 

til København. De tætteste bestande (hovedudbredelsen) 

findes i dybden 2-6 m, og ålegræsset 

vokser ud til 6-7 m dybde (dybdegrænsen). 

Der findes dog enkelte planter ud til 8 

meters dybde. Ud for Amagers kyst er dybdegrænsen 

oftest 5 meter. Ved Saltholm vokser 

ålegræs i dybden 1-7 m. 

I den nordlige og sydlige del af Køge Bugt er 

hovedudbredelsen begrænset til 4 meters dybde, 

og tætheden af bestandene er mindre end i Øresund. 

Årsagen hertil kan være den større bølgepåvirkning 

af kysten, som får sedimentet til at 

flytte sig. Dette gør det vanskeligt for ålegræsset 

at få rodfæste. Tætheden af ålegræsengene begrænses 

desuden af store forekomster af 1-årige 

trådalger, der aflejres og forhindrer lyset i at 

trænge ned til ålegræsset. 

høj 

Biomasse 

lav 

lav 

Næringssaltbelastning 

høj 

Figur 4.1 Generaliseret model over plantesamfundets sammensætning ved ændrede næringssaltbelastninger. 

Kilde: Ole Geertz-Hansen 1995. 

20


I den midterste del af bugten starter ålegræsset 

ved større dybder (4-6 meter), og konstateres ud 

til dybder på 8 meter. 

Rundt om Ven viste den svenske undersøgelse fra 

1995 at der findes spredte ålegræsbevoksninger 

50 -200 meter fra kysten på nord-, sydvest- og 

østsiden af øen. Langs resten af øen bliver der 

meget hurtigt dybt. 

Fra Helsingborg til Landskrona går ålegræs 

vegetationen tæt ind langs kysten startende ved 3 

meter dybdekurven. 

Ved Lundåkra Bugten der er et lavvandet område 

nord for Barsebæk begynder ålegræsbedene ca. 1 

km fra land og går ud til ca. 6 meters dybde. 

I Lomma Bugtens nordlige del findes tætte 

bestande af ålegræs med en dækningsgrad på ca. 

90%. Dækningen bliver mere sparsom i den 

sydlige del af bugten. 

Omkring Lernacken ses ålegræs tættere på land, 

iblandet stenede områder med trådalger. 

I Höllviken findes et ålegræsbælte som strækker 

sig ca 10 km nordpå mod Klagshamn og ud til 6- 

7 m dybde. 

Vest for Falsterbo halvøen er der for meget strøm 

og sediment transport til at der kan vokse ålegræs. 

4.2 Øvrige blomsterplanter 

Ved Saltholm findes tætte bevoksninger af havgræs/nating 

(Ruppia maritima) på 0,3-1,3 meters 

dybde. Desuden er der fundet børstebladet 

vandaks/borstnate (Potamogeton pectinarius) og 

vandkrans (Zannichellia palustris). På samme 

dybder og ud til 5,2 meter findes blæretang/ 

blåstång (Fucus vesiculosus) og kransnålalger/ 

kransalger (characéer). Havgræs/nating vokser 

langs vestkysten af Amager og i hele Kalvebodområdet. 

I store dele af Kalveboderne findes 

desuden Børstebladet vandaks/borstnate. 

De samme blomsterplanter findes på lavt vand 

langs det meste af den svenske kyststrækning. I 

den nordlige del af Lundåkra Bugten, Lomma 

Bugten og især Höllviken findes et udbredt lavvandet 

område med tætte bevoksninger af havgræs/nating 

og børstebladet vandaks/borstnate. 

Den typiske fordeling af planter langs den svenske 

Øresundskyst ses på figur 4.2. 

4.3 Alger 

Algerne har ikke rødder som blomsterplanterne, 

men hæftes til sten med en hæfteskive, og optager 

således næringssaltene direkte fra vandfasen. 

Derved undgår de den energikrævende respiration, 

som blomsterplanterne har gennem deresrødder. 

De kan således klare sig med langt 

mindre lys end de rodfæstede planter og vokser 

derfor ud til større vanddybder. 

Figur 2. Eksempel på en typisk vegetationsprofil i de svenske bugter i Øresund. Kilde: Länsstyrelsen i 

Malmöhus Län 1996. 

21


Mindre alger kan hæftes på de store alger eller på 

blomsterplanterne og kaldes epifytter. Derved 

kommer de længere op imod lyset, hvorimod 

værtsplanten ved store påvækster helt kan udskygges. 

De enårige trådalger kan vokse frit svævende i 

vandfasen, hvorved de ikke er så afhængige af 

lysets passage til bunden. 

De mindste alger - planktonalgerne vokser også 

frit svævende i vandsfasen og har en meget kort 

livscyklus. Mængden af disse er regulerende for 

lysets passage ned i vandsøjlen, og dermed 

dybdeudbredelsen af bundvegetationen. 

4.3.1 Makroalger 

Antallet af makroalgearter falder gradvist ned 

gennem Øresund som følge af den faldende 

salinitet i vandet. Ved en undersøgelse foretaget 

af Frederiksborg Amt i 1994 fandtes 53 arter i 

Øresundstragten. I Nivå Bugt fandtes 28 arter i 

1996, mens der i Køge Bugt fandtes 8 arter, der 

alle var 1-årige. Rødalgerne er bedst repræsenteret 

af flerårige arter. I området mellem Saltholm 

og den svenske kyst har Øresundskonsortiet 

konstateret store udbredelser af rødalger (Rhodophycéer) 

og sukkertang/sockertång (Laminaria 

saccharina). Dybdegrænsen for makroalger er ca. 

12 meter i det meste af Øresund. Nord for Nivå 

Bugt er der i 1994 registreret alger ned til 14 og 

18 meter, mens der i Køge Bugt er under 10 

meter. Sidstnævnte kan hænge sammen med, at 

sedimentet stort set består af sand, hvorved 

spredningsmulighederne forringes betydeligt. 

De mest betydende algearter i Øresund er: 

Store brunalger: blæretang/blåstång, sukkertang/ 

sockertång og savtang/sågtång. 

Enårige brunalger: Pilayella litoralis og 

Ectocarpus siliquosus. 

Rødalger: Ceramium rubrum og C. strictum og 

Polysifonia nigrescens. 

Grønalger: Cladophora spp. 

Ved flyfotograferingen på svensk side i 1995 er 

der hovedsageligt registreret alger tæt på kysten 

på strækningen Råå til Landskrona, kysten rundt 

om Ven, i området ud for Barsebäck og i området 

syd for Malmö. Nord for Barsebäck er bunden 

stenrig med mange trådalger og enkelte Fucus 

spp. Lidt nordligere fandtes store mængder af 

grønalgen søsalat (Ulva lactuca). 

I Lomma Bugtens sydlige del fandtes en del sten 

med grønalgevækst af Cladophora spp. og tarmrørhinde/tarmtang 

(Enteromorpha intestinalis). 

4.3.2 En-årige trådalger 

Roskilde og Københavns Amter har siden 1990 

undersøgt forekomster af en-årige trådalger i 

Køge Bugt 6 gange pr. år. Mængden af det 

såkaldte fedtemøg er et stort problem. Løstliggende 

algemåtter bevæger sig med strømmen 

rundt i bugten, og finder ofte læ i ålegræsengene, 

der derved udskygges. Desuden skyller de rådne 

alger op på strandene til stor gene for badegæsterne. 

Fedtemøg udgør et problem i Øresund 

helt op til Nivå Bugt. Der blev også registreret en 

del enårige trådalger i Höllviken som tykke 

måtter imellem ålegræsbedene, i Lommabugten 

samt nord for Barsebæk. I det nordlige Øresund 

begrænses forekomsten af trådalger af strøm- og 

saltforhold. 

Der synes endnu ikke at være en målelig nedgang 

i mængden af fedtemøg til trods for den forbedrede 

spildevandsrensning. En af årsagerne hertil 

kan måske findes på figur 4.1. Hvis forureningsniveauet 

svarer til det, der på kurven er skitseret i 

midten eller måske lidt over midten, vil en 

mindskelse af belastningen endda kunne medføre 

en stigning i mængden af enårige alger. 

4.3.3 Planteplankton 

I de frie vandmasser spiller planteplankton en 

stor rolle som primærproducent. Næringssaltene i 

vandet omsættes til organisk materiale og bliver 

dermed første led i fødekæden. Algerne er derfor 

en vigtig del af økosystemet. Hvis de gødes for 

meget opnås en negativ effekt idet planktonalgerne 

vil skygge for lysets gennemtrængning til 

bundplanterne. Samtidig vil de mange planktonalger 

synke ned under lysdybden og dø. Ved 

algernes omsætning frigives næringssaltene igen 

under forbrug af oxygen. Derved kan der opstå 

perioder med oxygensvind i bundvandet til stor 

skade for bunddyrene. 

22


Normalt sker der en relativ kortvarig opblomstring 

af kiselalger i foråret, når solen begynder 

at stå så højt på himlen, at der bliver lys nok ned 

gennem vandsøjlen. I sensommeren ses igen en 

stigning i algemængden. Størrelsen heraf og 

artssammensætningen afhænger af vandets temperatur 

og af vind- og strømforhold. 

Arter 

Artssammensætningen af planktonalger kan have 

en væsentlig betydning idet nogle planktonalger 

kan være giftige. Giften kan ophobes i muslinger 

eller give hudgener og maveproblemer for badegæster. 

Normalt forekommer der ikke problematisk 

store mængder af giftige alger i Øresund, og 

dette blev heller ikke konstateret i 1996. I august 

1995 blev der holdt særlig øje med blågrønalgen 

Nodularia spumigena i Køge Bugt, og furealgen 

Prorocentrum minimum langs de svenske kyster. I 

1994 måltes der i Sverige forhøjede koncentrationer 

af blågrønalger. Der har dog ikke på noget 

tidspunkt til og med 1996 været registreret skader 

på dyr eller mennesker som følge af giftige alger 

i Øresund. 

Klorofyl 

Vandets indhold af klorofyl/l er også et mål for 

mængden af planktonalger. Normalt måles der ca. 

2 µg klorofyl pr. liter i Øresund i sommerperioden. 

Måles der mere end 8 µg/l regnes det for en 

masseforekomst af alger. I 1996 måltes der 16 µg 

klorofyl/l i Nivå Bugt i marts måned. Samtidig 

måltes en sigtdybde på 3,5 meter. Det er meget 

sjældent, at der måles så høje koncentrationer. 

Ved efterårsmaksimum måles normalt omkring 

4 µg klorofyl/liter. 

Sigtdybde 

Sigtdybden er udtryk for, hvor langt lyset når ned 

i vandsøjlen. Som nævnt reguleres sigtdybden 

hovedsageligt af mængden af planktonalger i 

vandet, og er dermed en vigtig parameter for 

måling af miljøtilstanden. Middelsigtdybden er 

ca. 7 meter i det meste af Øresund. Der måles 

dog op til 13 meter i perioder med få planktonalger, 

og kun 3-4 meter ved algeopblomstring. 

Der synes ikke at være en forskel i sigtdybden fra 

nord mod syd, men der er en tendens til, at 

sigtdybden er størst på de mest strømfyldte 

stationer og ved store vanddybder, hvor ophvirvling 

af sediment fra bunden ikke medfører 

en skygning. I størstedelen af Øresund har sigtdybden 

ikke ændret sig væsentligt i årrækken 

1990-97, men midt i Køge Bugt er sommermiddel 

sigtdybden steget signifikant fra ca. 6 m 

til ca. 8 m. Spild fra gravearbejdet til Øresundsforbindelsen 

medfører lokalt forringede sigtdybder. 

Som regel spredes spildet i lange smalle 

strømrender i nord- eller sydgående retning. 

4.4 Sammenfatning 

Samlet vurderes mængden af planktonalger i 

Øresund ikke for problematisk høj. På lavt vand 

optages betydelige mængder af næringssalte i de 

enårige makroalger der derved er med til at 

nedbringe mængden af planktonalger. Det vides 

ikke med sikkerhed om en yderligere nedbringelse 

af næringssaltudledningen på kort sigt vil 

medføre en forskydning i balancen imellem 

planktonalger og trådalger til fordel for trådalgerne, 

som udgør det største miljøproblem i det 

kystnære Øresund. Hvis det lykkes at nedbringe 

mængden af planktonalger vil sigtdybden øges til 

fordel for dybdeudbredelsen af ålegræs. En 

nedbringelse af trådalgemængden vil ligeledes 

medføre bedre vækstbetingelser for ålegræs, som 

formodes at kunne få en hovedudbredelse på ca. 

8 meter i Øresund. 

23


5. Sediment 

Ytsedimentens egenskaper varierar mycket i 

Öresund. Sedimentets karaktär kan till viss del 

förklara en del av den biologiska variationen och 

de långsiktiga hydrografiska betingelserna. 

Sedimentets egenskaper ger också en uppfattning 

om möjligheterna att binda miljögifter. 

Pålagringen av partiklar till Öresunds bottnar har 

beräknats ligga i storleksordningen 0,1-6 mm per 

år. Den största ackumulationen sker i områdena 

kring ön Hven. Uppskattningsvis sedimenterar 

här mellan 1,5 och 5 kg material årligen per 

kvadratmeter uppmätt som torrsubstans. 

Beräkningar visar också att bottenmaterialet 

blandas effektivt från sedimentytan ner till mellan 

1 och 13 centimeters djup. Denna blandning 

orsakas både av strömmar och de djur som finns i 

sedimenten, s k bioturbation. Generellt sett 

verkar omblandningen i Öresunds sediment vara 

minst i områden med de största sedimentationshastigheterna. 

Bottnarna i Öresund kan indelas i erosionsbottnar 

där inget finmaterial sedimenterar, transportbottnar 

med diskontinuerlig sedimentation och 

ackumulationsbottnar med permanent sedimentation 

av finpartiklar. Generellt sett ökar ackumulationsförmågan 

med djupet men rena 

ackumulationsbottnar är ovanliga i Öresund 

sannolikt på grund av de starka strömmarna i 

området. 

I stora drag består den största delen av Öresunds 

bottnar av relativt grovkorniga substrat, sand, 

grus och morän (orange och gul färg, se karta 

sida 25). Särskilt de grundaste bottnarna ovanför 

10 meters djup som har sin största utbredning i 

sundets södra delar är sand- och grusbottnar. 

Detta beror till stor del på de starka ytströmmarna 

som inte tillåter någon sedimentation 

av finpartiklar i dessa områden. Det kan också 

vara tal om erosion och förflyttning av de 

befintliga grova sedimenten, s k erosions- och 

transportbottnar. 

Karaktäristiska livsmiljöer i dessa områden är 

badsträndernas exponerade sandbottnar och 

ålgräsängar. Den typiska faunan tillhör Macomasamhället. 

På djupare vatten finns två ytterligare 

djursamhällen som kan knytas till relativt grova 

sediment. Framförallt längs danska kusten norr 

om Helsingör finns det annars i Öresund ovanliga 

Venus-samhället på omkring 20 m djup. På 30 

meters djup utanför Helsingborg finns ett litet 

men välkänt område som hyser bankar av hästmusslor 

Modiolus modiolus. Dessa musselbankar 

hyser många arter t ex stora filtrerande djur och 

rovdjur. Strömmarna vid botten är ovanligt starka 

i detta område som ligger i en övergångszon 

mellan sandbotten och finare substrat. 

Vanligt förekommande är också olika typer av 

finkorniga sediment, silt och lera (gröna färger på 

kartan). Dessa bottnar finns framförallt på större 

djup i mitten av Öresunds norra och centrala 

delar. I dessa områden är strömhastigheten vid 

botten vanligen lägre på grund av djupet och 

därför tillåts finpartiklar sedimentera. Transportbottnar 

där finmaterialet transporteras vidare 

längs botten är dock vanligast. I 10-20 meters 

intervallet är jämna mjukbottnar vanligast men 

fläckvis förekommer ansamlingar av blåmusslor 

och bestånd av Laminaria-alger på dessa bottnar. 

Faunan övergår med djupet successivt i Abra 

(Syndosmya)-samhället. På djupare områden än 

20 meter är vegetationen ytterst sparsam och 

tagghudingarna/pighude börjar utgöra ett 

betydande faunainslag. Störst utbredning har 

Amphiura-samhället. På djup över 25 meter kan 

man framförallt norr om ön Hven finna ett 

djursamhälle som domineras av kräftdjurs-/ 

krebsdyr-släktet Haploops. Detta sammanfaller 

till stor del med ett av Öresunds största områden 

med ackumulation av finpartiklar. 

Berggrundssten- och blockbottnar, så kallad 

hårdbotten (mörkblå färg på kartan), har liten 

utbredning i Öresund. Dessa finns nästan enbart 

på svenska sidan vid Limhamnströskeln och norr 

om Helsingborg. Typisk livsmiljö vid Limhamnströskeln 

som ligger ovanför salthaltssprångskiktet 

är blåmusselbankar. Nedanför språngskiktet norr 

om Helsingborg finns fläckvisa förekomster av 

fastsittande koralldjur, svampdjur, stora kräftdjur/ 

krebsdyr och tagghudingar/pighude. 

Figur 5.1 på næste side er et uddrag af Skov- og 

Naturstyrelsen, Danmarks Geologiske Undersøgelse 

og Sveriges Geologiska Undersökning: 

Bottomsediments around Denmark and Western 

Sweden, 1:500.000, 1992. Med tilladelse fra Skov- og 

Naturstyrelsen. 

24


Svensk signaturforklaring: 

Dynd = Gyttja. 

Sandet dynd -Dyndet Sand = Sandig gyttja, gyttjig sand. 

Sand, lokalt grus og sten = Sand, lokalt grus och sand. 

Residual sedimenter/moræne, stedvis med tynde dæklag af 

sand, grus eller sten< 1 m = Residual sediment/morän, 

lokalt med ett tunt lager av sand, grus eller sten < 1 m. 

Residual sedimenter/kvartær stenfrit ler og tørv = Residual 

sediment/ stenfritt ler och torv (kvartära). 

Sediment grundfjeld = Sedimentär berggrund. 

Ukendt bundtype = Okänd bottentyp. 

25


6. Bottenfaunan 

6.1 Inledning 

Bottenfaunan ger ett sammanfattande mått på 

miljösituationen eftersom de flesta djuren är 

stationära och fleråriga. Det finns också en direkt 

koppling mellan produktionen i pelagialen och 

förhållandena på botten. Öresunds bottenfauna 

kan dock skifta mycket på korta avstånd framförallt 

beroende på variationer i djup och salthalt. 

Även strömmarna är av betydelse. En jämförelsevis 

hög andel filtrerande organismer är t ex att 

förvänta där vattenrörelserna är stora medan 

depositionsätarna är mer dominanta på lugna 

djupbottnar. De olika bottenfaunasamhällena 

reagerar sannolikt också på olika sätt när de 

påverkas. Därför är det ofta mycket svårt att 

jämföra olika platser i sundet. Det senare gäller 

särskilt områden på olika djup. 

Påverkan av bottenfaunan kan ske på flera sätt i 

Öresund. Hög organisk belastning på grund av 

övergödning, effekter av miljögifter och 

muddringsarbeten är troligen de viktigaste antropogena 

faktorerna. Bottentrålning är ej tillåten i 

Öresund men man känner till att otillåten sådan 

förekommer. Effekter av mänsklig påverkan kan 

vara svåra att skilja från naturlig påverkan av 

salthalts- och temperatursvängningar. De senare 

drabbar framförallt faunan över språngskiktet 

som vanligen ej når djupare än 20 m. Kombinationen 

av antropogen påverkan och naturlig stress 

är troligen orsaken till de förändringar vi ofta 

noterar i våra kontrollprogram. 

Den mest etablerade modellen för påverkan gäller 

övergödning (Pearson & Rosenberg 1978). 

Generellt sett minskar den totala biomassan och 

antalet arter medan individtätheten ökar vid 

stigande organisk belastning. Vid måttlig övergödning 

kan dock bottenfaunan stimuleras 

avseende biomassa och artantal. I en fortgående 

övergödningsprocess brukar filtrerande djur 

dominera till att börja med medan depositionsätarna 

tar överhanden när den organiska belastningen 

börjar bli mycket hög. 

Effekterna av miljögifter på bottenfauna är 

betydligt sämre känd. Bottendjuren kan emellertid 

ackumulera höga halter av både metaller och 

organiska miljögifter i närheten av 

föroreningskällor. I dessas närhet brukar faunan 

domineras av små opportunistiska arter medan 

andra arter är fåtaliga varför den totala biomassan 

brukar vara jämförelsevis låg. 

Större muddrings- och dumpningsarbeten kan 

lokalt slå ut bottenfaunan tillfälligt. Om ingen 

annan påverkan följer efter ett ingrepp sker en 

återkolonisation som påbörjas av små opportunistiska 

arter. En återgång till förhållandena 

före påverkan tar ofta flera år. 

De stora svängningarna i salthalt och temperatur i 

Öresund innebär en stress för faunan, särskilt 

ovanför språngskiktet. När salthalten är 

tillräckligt hög lyckas ibland vissa salthaltskrävande 

arter etablera sig tillfälligt i det språngskiktsnära 

djupområdet. När sedan salthalten åter 

sjunker kan sådana arter försvinna helt. Likaså 

kan ibland planktoniska larver av arter som 

normalt inte finns i Öresund föras in med salt 

vatten från Kattegatt och bottenfälla i sundet. 

Av ovanstående framgår att det finns många 

svårigheter när det gäller att tolka orsaker till 

förändringar av bottenfaunan i Öresund. De 

effekter som människan åstadkommer på havsekosystemet 

är dock numera troligen betydligt 

större än vad naturliga svängningar ger upphov 

till. 

6.2 Kortfattad beskrivning av 

bottenfaunasamhällen 

I Öresund förekommer flera olika typer av s k 

bottenfaunasamhällen på sedimentbottnar. Det har 

många gånger diskuterats huruvida samhällsbegreppet 

är relevant eftersom gränserna mellan 

samhällena är ganska flytande. Av praktiska skäl 

är dock samhällsbegreppet användbart eftersom 

likartade djurassociationer förekommer på samma 

djup och bottensubstrat på vitt skilda platser. 

Samhällena har benämnts efter vissa dominerande 

typarter (Figur 6.1). Macoma-samhället avlöser 

strandfaunan och förekommer ner till salthaltssprångskiktet 

(haloklinen) på ca 15 meters 

djup. Det har fått sitt namn efter östersjömusslan 

Macoma balthica som kan finnas ner till stora 

djup i Östersjön. Samhället domineras ofta av 

filtrerande musslor på grund av de starka 

strömmarna på grunt vatten. Ovan haloklinen 

förekommer också två ytterligare samhällstyper 

26


som förekommer fläckvis, oftast med anknytning 

till hård botten. Dessa domineras av blåmusslor 

och Laminaria-alger med sin speciella epifauna 

(”påfauna”). 

Omkring själva haloklinen på 15-20 meters djup 

förekommer två olika samhällen. Det vanligast 

förekommande är Abra (Syndosmya)-samhället 

som ofta finns på finkorniga bottnar och ganska 

hög organisk halt i sedimentet. Det har fått sitt 

namn efter den tunnskaliga lilla musslan Abra 

alba som periodvis kan finnas i höga tätheter. 

Depositionsätande musslor och havsborstmaskar 

dominerar ofta faunan och mellanårsvariationen 

är stor. 

Venus-samhället finns enbart i sundets norra delar 

på sandbotten och framförallt på danska sidan. 

Samhället har uppkallats efter musslan Chamelea 

(Venus) gallina och domineras av filtrerande 

musslor. 

Nedanför 20 meter finns två olika mjukbottensamhällen. 

Dessa djupaste samhällen är mera 

stabila än de som förekommer på grundare 

vatten, sannolikt på grund av mindre variation i 

omvärldsfaktorer. Störst utbredning har 

Amphiura-samhället som förekommer på olika 

mjuka substrat. Samhället har uppkallats efter 

ormstjärnor av släktet Amphiura. I Öresund 

dominerar Amphiura filiformis som är en passiv 

filtrerare och kan förekomma i höga tätheter. 

Depositionsätande sjöborrar och havsborstmaskar 

samt filtrerande mollusker är också vanligt 

förekommande. Haploops-samhället har en 

mycket begränsad utbredning och förekommer på 

bottnar med gyttjelera, främst norr om ön Hven. 

Det har uppkallats efter rörlevande märlkräftor/ 

art krebsdyr av släktet Haploops som med sina 

antenner fångar förbipasserande plankton. 

Depositionsätande havsborstmaskar och musslor 

är också karaktäristiska för Haploopssamhället. 

Under haloklinen finns också ett mycket speciellt 

epifauna-samhälle i Öresund, det sk Modiolussamhället 

som är uppbyggt av bankar av 

hästmusslan Modiolus modiolus. Den mest kända 

och kanske enda riktigt typiska lokalen ligger 

utanför Helsingborg där det finns starka 

strömmar vid botten. Karaktäristiska arter är 

många stora arter av tagghudingar/pighude och 

koralldjur som främst lever av att filtrera det 

förbipasserande vattnet eller som rovdjur. 

Prover från olika bottenfaunasamhällen kan inte 

direkt jämföras eftersom de påverkas av olika 

omvärldsfaktorer. Generellt sett påverkas 

Macoma-samhället framförallt av fintrådiga 

algmattor som lokalt och tillfälligt kan ge upphov 

till oxygenbrist på botten. Abra- och Venussamhällena 

kan påverkas ganska enhetligt och 

storskaligt av oxygenbrist under haloklinen. De 

är särskilt känsliga på grund av det ringa avståndet 

från botten till haloklinen som innebär att 

en förhållandevis liten mängd oxygen kan 

”stängas in” vid botten. Flera arter är också 

mycket snabbväxande och har därför höga 

oxygenkrav. Kombinationen av den stress som 

växlande salthalt och temperatur utgör för djuren 

och oxygenbrist är en tredje faktor som kan 

medverka till att effekterna av oxygenbrist i värsta 

fall kan innebära att en stor del av faunan slås ut. 

Amphiura- och Haploops-samhällena är också 

storskaligt utsatta för den oxygenbrist som vissa 

år, framförallt under hösten, drabbar bottnarna 

under haloklinen i Öresund. De negativa 

effekterna brukar bli mindre på dessa bottnar än 

på bottnarna närmast under salthaltssprångskiktet. 

Flertalet djurarter är anpassade till att 

leva i oxygenfattiga miljöer och omvärldsfaktorerna 

varierar mindre. Generellt sett är 

däremot kräftdjuren känsliga för oxygenbrist. 

Väldigt lite är känt om effekter av miljögifter på 

faunan. Djuren kan dock ackumulera många 

kemikalier till höga haltnivåer. Förekomsten av 

miljögifter är främst knuten till finkorniga 

bottnar med hög organisk halt. Miljögifter kan 

föras vidare till fiskar som äter av bottendjuren. 

6.3 Resultat 1996 

1. Utanför Köpenhamn (Köpenhamns kommun) 

Åtta bottenfauna-stationer utanför Köpenhamn i 

djupintervallet 11,5-16 m besöktes i augusti. Två 

bottenfauna-samhällen förekom, Macoma och 

Abra. Den övergripande strukturen har varit 

relativt konstant under 90-talet. Dominans 

förhållandena har ändrat sig från oxygenbristtoleranta 

arter av rundmaskar/rundorme och 

marina daggmaskar/regnorm (polychaeter) till 

havsborstmaskar/havbørsteorme, som är knutna 

till sandiga sediment. Höga individtätheter 

antyder hög organisk belastning som dock verkar 

ha avtagit under perioden. 

27

28 

Status för Öresunds havsmiljö 1996


Tekst til figur 6.1 på næste side: 

Figuren er et oversigtsbillede over jævnbundens 

dyresamfund fra Sjælland mod Kullen. Tallene på 

snittet for oven (dybden er angivet til højre) svarer til 

de 6 samfund ogt viser deres forekomststed. 

1. Strandfaunaen: På overfladen ses Fucusarterne 

blæretang/blåstång og savtang/sågtång. 

Forskellige hvirvelløse dyr ses nedgravet i sandet og 

på overfladen. I baggrunden ses en strandskade/ 

strandskata, Haematopus. 

2. Macoma-samfundet: På overfladen ses 

dyndsnegle/tusensnäckor Hydrobia, dværgkonken/ 

nätsnäckan Nassarius og hesterejen/sandräkan 

Crangon crangon. Nedgravet ses sandmuslingen/ 

sandmusslan Mya arenaria, hjertemuslingen/ 

hjärtmusslan Cardium edule, børsteormen/borst 

masken Pygospio, østersømuslingen/östersjömusslan 

Macoma baltica og sandormen/havsborstmasken 

Arenicola marina. 

3. Venus-samfundet: På overfladen ses 

kamstjernen/kamsjöstjärnan Astropecten og nedgravet 

ses boresneglen/borrsnäckan Natica nitida, sømusen/ 

sjöborren Echinocardium, muslingerne/musslorna 

Venus/Chamelea gallina og Spisula subtruncata, 

boresneglen/borrsnäckan Natica catena, muslingen/ 

musslan Tellina fabula og børsteormen/borstmasken 

Pectinaria koreni. 

4. Abra/Syndosmya-samfundet: På overfladen 

ses slangestjernen/ormstjärnan Ophiura texturata og 

konksneglen/valthornsnäckan Buccinum undatum. 

Nedgravet ses hampefrømuslingen/korgmusslan 

Corbula og muslingen/nötmusslan Nucula, den 

rørboende børsteorm/borstmask Pectinaria, muslingen/ 

musslan Syndosmya alba, den afstumpede 

sandmusling/trubbig sandmusslan Mya truncata og 

den lille knivmusling/liten knivmusslan Cultellus. 

5. Amphiura-samfundet: Slangestjernen/ 

ormstjärnan Amphiura chiajei, tårnsneglen/ 

tornsnäckan Turritella, sømusen/sjöborren Brissopsis, 

børsteormen/borstmasken Nephthys, 

pelikanfodsneglen/pelikanfotsnäckan Aporrhais og 

slangestjernen/ormstjärnan Amphiura filiformis. 

6. Haploops-samfundet: Tangloppen/ 

märlkräftdjuret Haploops i sammentrykte rør, 

muslingen/musslan Lima, den rørboende orm/mask 

Harrimania, guldmusen Aphrodite, en rørboende 

børsteorm/borstmask Eumeina crassa, muslingerne/ 

musslorna Pecten og Leda (nedgravet) samt dybt i 

bunden slimålen/pirålen Myxine glutinosa. 

Kilde: Thorson, G. 1968. 

Figur 6.2 Ændringer i et bundfaunasamfund som følge af oxygensvind. fra Pearson & Rosenberg 1978. 

29


Det totala antalet arter i området har ökat signifikant 

sedan 1995. 

2. Området norr om Köpenhamn (Frederiksborg 

Amt, Københavns Amt och Københavns 

kommun). 7 stationer norr om Köpenhamn till 

ungefär tvärs Gilleleje i djupintervallet 7-25 m 

besöktes under maj-juni. Macoma-, Abra/ 

Amphiura och Amphiura-samhällen. De relativt 

höga individtätheterna på kustnära, grunda 

stationer indikerar att dessa bottnar är påverkade 

av näringstillförsel från land. På en djup station 

har antalet ormstjärnor/slangestjerner minskat 

drastiskt medan antalet arter har stigit gradvis 

sedan 1993 på en annan djup station. 

3. Köge bukt (Roskilde Amt och Københavns 

Amt). 6 stationer i Köge bukt i djupintervallet 

6,5-13 m besöktes i maj. Macoma-samhällen. 

Ingen entydig förändring av biomassa eller 

individtäthet under perioden 1989-96. På flera 

ställen har biomassa och individtäthet minskat 

markant. Detta beror sannolikt på oxygenbrist 

under hösten 1995 som orsakades av nedbrytning 

av fintrådiga alger. I buktens djupare norra del 

har däremot förhållandena förbättrats för faunan 

efter flera år präglade av instabilitet. 

Förekomsten av kräftdjur/krebsdyr var mycket 

sparsam i hela Köge bukt under 1996. Denna 

djurgrupp är generellt sett känslig för oxygenbrist. 

4. Svenska delen av Öresund (Öresunds 

vattenvårdsförbund). 2 stationer, Helsingborg 29 

m, Lundåkrabukten 17 m. Amphiura-samhällen. 

Faunan på den förstnämnda stationen har 

förändrats tydligt sedan 1973. Betydligt färre 

arter har noterats under senare år även om en 

viss tendens till återhämtning kan skönjas de allra 

sista åren. Ormstjärnor/slangestjerner dominerar 

stort och kräftdjur/krebsdyr är mycket ovanliga. 

När det gäller Lundåkrabukten kan inga säkra 

slutsatser dras om utvecklingen kanske mest på 

grund av den stora mellanårsvariationen. 

5. Landskrona kommuns kustvatten (Landskrona 

kommun). 3 stationer utanför Landskrona, 17-35 

m. Abra- och Haploops-samhällen. Resultaten 

från de två Abra-stationerna visar på successivt 

ökat antal arter sedan 1994. Detta kan troligen 

sättas i samband med en förbättrad oxygensituation. 

Totalbiomassa och individtäthet har 

däremot varit relativt oförändrade. Även den 

djupare Haploops-stationen, som ligger i 

närheten av avloppstuben till Hydro Agri AB, kan 

tillskrivas förbättringar. Såväl individtäthet som 

totalbiomassa och antal arter har ökat markant 

sedan de stora utsläppen upphörde. 

6. Helsingborgs kommuns kustvatten (Helsingborgs 

kommun). 13 stationer (12-14 m) utanför 

Råån, Kemira Kemi AB och Helsingborgs 

reningsverk. Macoma/Abra-samhälle. Preliminära 

resultat pekar inte på några genomgripande 

förändringar utanför Råån sedan 1995. Det totala 

antalet arter var dock genomgående högre än 

under föregående år. Den oxygenbristkänsliga 

musslan Abra alba hade en bra säsong och var ett 

nytillskott på många stationer. Det totala antalet 

arter var lägst i Kemira Kemi:s hamn och 

närmast reningsverket. Tätheterna var högst 

närmast reningsverket, Råån och Kemira Kemi. 

De högsta halterna av tungmetaller och organiska 

miljögifter i sediment och organismer fanns 

närmast Kemira Kemi och Råån. 

7. Kontrollen av den fasta förbindelsen över 

Öresund (Svenska och Danska myndigheter). 13 

djupa stationer (11-47 m) från Ven i norr till 

Köge bukt-Skanör i söder. 21 grunda stationer 

(0,5 och 2 m) från Nivå i norr till Höllviken i 

söder. Inga större förändringar av djupvattenfaunan 

kunde konstateras jämfört med baslinjeundersökningen 

1995. Detta gällde också för den 

grunda faunan. De skillnader som dock framkom 

(framförallt ökande tätheter av mollusker) kunde 

ej knytas till anläggningsarbetena för Öresundsförbindelsen. 

Resultaten varierar mycket på olika ställen men 

framförallt på olika djup i Öresund. Man kan 

grovt indela bottnarna i grunda bottnar ovanför 

språngskiktet (< 20 m, Macoma- eller Abrasamhällen) 

och djupa bottnar under språngskiktet 

(> 20 m, Amphiura- eller Haploops-samhällen). 

En översiktlig sammanställning avseende 

skillnaderna mellan 1995 och 1996 års resultat 

presenteras nedan i tabell 6.1. Sammanställningen 

är mycket generell och det har i vissa 

30


fall varit svårt att jämföra olika kontrollprogram 

eftersom dessa redovisas på olika sätt. Stationer 

inom samma program uppvisar ibland helt 

motsatt utveckling och endast tydliga gemensamma 

skillnader redovisas områdesvis. En karta 

över bottenövervakningsstationerna finns i 

bilagan. 

Översikten ger intrycket att inga genomgripande 

förändringarna skett mellan de sista åren. Det 

verkar dock finnas en tendens till ökat antal arter 

på grunda bottnar. 

6.4 Sammanfattning 

Resultaten från 1996 års undersökningar av 

bottenfaunan i Öresund visar inte på att några 

genomgripande förändringar har skett jämfört 

med de senaste åren. Bottenfaunans struktur 

indikerar hög närsalttillförsel i Köpenhamnsområdet 

och på stationer nära land. Glädjande 

tecken på förbättringar kan dock skönjas på flera 

ställen - minskande dominans för oxygenbristtoleranta 

arter, ökad förekomst av oxygenbristkänsliga 

musslor och ökat totalantal arter. 

I Köge bukt har däremot faunan lokalt påverkats 

av oxygenbrist där fintrådiga alger ansamlats. På 

en djup station utanför Helsingborg var förhållandena 

för faunan avsevärt sämre än 1973 

även om en viss återhämtning kunde noteras 

under 1996. 

När det gäller arbetena med den fasta förbindelsen 

över Öresund kan inga förändringar av 

faunan knytas till anläggningsarbetena. 

Resultaten varierar mycket på olika ställen men 

framförallt på olika djup i Öresund. Redovisning 

av resultat sker dessutom på olika sätt varför det 

är svårt att jämföra olika kontrollprogram. Någon 

form av samordning vid genomförande och 

redovisning skulle öka jämförbarheten. 

Område Grunda bottnar < 20 m Djupa bottnar >20 m 

Täthet Biomassa Artantal Täthet Biomassa Artantal 

Köpenhamn 0 0 + 

Köpenhamn-Gilleleje 0 0 0 0 0 0 

Köge bukt 0 0 0 

Helsingborg 0 0 + 0 0 0 

Lundåkrabukten 0 0 0 

Landskrona 0 0 + 

Öresundsförbindelsen 0 0 0 0 0 0 

Tabell 6.1. Generella skillnader i resultat mellan 1996 och 1995 avseende undersökningar av bottenfauna i olika 

delområden i Öresund. + = ökning jämfört med 1995, 0= ingen förändring. 

31


7. Fisk 

Dette afsnit er først og fremmest tænkt som en 

gennemgang af den kvalitative udvikling i fiskebestande 

og fiskeri igennem dette århundrede. 

Ændringer i størrelsen og sammensætningen af 

fiskebestandene over længere perioder kan på 

linje med forandringer i bundfauna og vegetation 

indicere ændringer i Øresunds miljø og derved 

afsløre længere tids påvirkning af organisk 

materiale og næringssalte. Ligeledes kan fisk, 

som altid ligger i den højere ende af de trofiske 

niveauer i et marint fødenet, benyttes til screening 

for miljøfremmede stoffer (sporstoffer). 

Øresund er hydrografisk og topografisk et meget 

heterogent farvand med relativt dybt vand (ned til 

50 m) og stenrev i den smalle strømrig nordlige 

del som i høj grad påvirkes af relativt salt 

Kattegattvand. I den sydlige del breder sundet sig 

ud i Køge bugt i det lavvandede (10-12 m) område. 

Et så heterogent farvand som Øresund 

skaber mulighet for en rig fiskefauna og 62 

fiskearter findes regelmæsssigt i sundet. 

7.1 Fiskeri 

Fiskeriet i Øresund er i høj grad influeret af 

befolkningstætheden langs Øresundskysten. 

Sports- og fritidsfiskeriet ligger således på svensk 

side i samme størrelsesorden som erhvervsfiskeriet, 

og værdien af de rekreative fangster 

vurderes endog til at være større end de 

kommercielle idet hovedparten af de kommercielle 

fangster udgøres af sild. Fra 1991 til 1993 

svinger de indrapporterede kommercielle fangster 

fra den svenske statistiske rektangel 4057 1 mellem 

480 tons og 1000 tons til en værdi på mellem 3.2 

og 4.5 millioner svenske kroner. På den danske 

side af Øresund er de registrerede erhvervsfangster 

betydelig større end de svenske mens det 

rekreative fiskeri er af samme størrelsesorden. 

Den totale registrerede fangst i perioden 1987 til 

1996 svinger omkring gennemsnittet på 4540 

tons, med en tendens til stigning igennem den 

1 

Ruta 4057 som er betegnelsen for Sveriges fiskeristatistiske område 

Øresund dækker kun en del af Sundet idet den nordlige grænse går 

ved 56°N (ca. 5 km syd for Helsingør/Helsingborg) og den sydlige 

ved 55°30' N (ca. 5 km nord for Køge/ca. 4 km syd for 

Klagshamn). Til sammenligning dækker det internationale 

fiskeristatiske område i Øresund som benyttes i Danmark, ICES 

subdivision 23, hele Sundet fra linjen Ellekilde Hage/Höganäs i 

nord til linjen Stevns/Falsterbo i syd. 

sidste halvdel af perioden (Figur 7.3). Det skal 

anføres at de danske registreringer dækker hele 

Øresund 1 . 

7.2 Metoder til beskrivelse af 

bestandsudvikling og fiskeri 

Følgende afsnit vil fokusere på udvalgte kommercielt 

udnyttede arter, da der kun foreligger spredt 

litteratur omhandlende øvrige fiskearter. 

Bestandsudvikling og fiskeri kan således kun 

følges fra år til år for fisk der optræder i den 

officielle fiskeristatistik. For perioden 1924-1977 

findes beskrivelse af fiskeriet baseret på officielle 

landinger i havnene langs Øresundskysten publiceret 

i regi af Øresundsvandkomiteen og 

Øresundskommissionen. For perioden 1987 til 

1996 er i det følgende anvendt data fra den 

officielle internationale fangststatistik baseret på 

erhvervsfiskernes pligt til at indrapportere fangstområde 

og fangstmængde til fiskerimyndighederne. 

Fangststatistikken administreres af ICES 

(International Council For The Exploration Of 

The Sea/Det internationale Havundersøgelsesråd). 

Disse data lider under den svaghed at kun 

Danmark opgiver data fra Øresund alene, mens 

Sverige opgiver fangsterne for den vestlige 

Østersø og Øresund samlet. For perioden 1987- 

1996 er derfor kun anvendt tal for de danske 

landinger i nærværende beskrivelse af udviklingen 

i bestande og fiskeri. Endvidere kan opgivelserne 

fra fiskere være behæftet med fejl, 

enten pga. uforsættelighed eller bevidst forkerte 

opgivelser af fangstposition eller art pga. fangstrestriktioner. 

Endelig registreres fisk der sælges 

uden om auktionen ikke altid lige omhyggeligt. 

7.2.1 Udvikling i bestandsstørrelser 

Fangsttallene benyttes til at belyse bestandsudviklingen 

for de pågældene arter under antagelse 

af at danske fangster er proportionale med 

bestandsstørrelserne. Idet de pågældene arter 

både omfatter pelagiske og demersale fisk antages 

det at de er repræsentative for fiskebestandene i 

Øresund som helhed og kan anvendes som indikatorer 

for Øresundsmiljøets påvirkning af 

fiskebestandene. Æg og fiskeyngel antages at 

være specielt følsomme for Øresunds vandmiljø 

og der lægges særlig vægt på fisk med gydepladser 

i Øresund: torsk, sild, rødspætte, 

32


skrubbe/skrubbskädda, ising/sandskädda. Af 

andre arter der optræder i fangststatistikken ses 

hyppigt aborre, laks, ørred, makrel, hornfisk/ 

horngädda, stenbider, lubbe/lyrtorsk, sej, kuller/ 

kolja, lange/långa, blåhvilling/kolmule, pighvarre/piggvar, 

slethvarre/slätvar, skærising/ 

rödtunga, håising/lerskädda, tunge/tunga, rødtunge/bergskädda, 

hav(s)kat, fjæsing/fjärsing og 

enkelte andre arter, som kun optræder i lille antal 

i Øresund og dermed uregelmæssigt i fiskeristatistikken. 

7.2.2 Udvikling i fiskeri 

I vurdering af fiskeriet fra 1924-1977 benyttes 

fangsestimater for dansk og svensk erhvervsfiskeri 

fra Øresundsvandkomiteen og Øresundskommissionens 

rapporter, mens det for perioden 

1987-1996 antages at det svenske fiskeri følger 

udviklingen i det danske. Tendensen i fangsterne 

indrapporteret til ICES antages derfor at være 

repræsentativ for erhvervsfiskeriet i Øresund som 

helhed. 

7.3 De enkelte bestande 

7.3.1 Sild 

Øresund har sin egen bestand af sild som gyder i 

Øresund, hvor ynglen har opvækstområder i de 

udstrakte ålegræsskove. Endvidere vandrer 

bestanden af sild som gyder i Østersøen ved 

Rügen hvert forår igennem Øresund på vej til 

fourageringsområderne i Kattegat og Skagerrak. 

Vandringen foregår tilsyneladende over kort tid 

og der finder ikke et målrettet fiskeri sted efter 

silden i Øresund på dette tidspunkt. Om efteråret 

vandrer silden mod overvintringsområderne i de 

dybe dele af Øresund og i den Vestlige del af 

Østersøen. På dette tidspunkt kan de fiskes i 

Øresund. I slutningen af sommeren og i efteråret 

1994 blev der estimeret op til 130.000 tons 

Rügen sild i Øresund og indtil det følgende forår 

(april/maj 1995) var denne sildebestand den 

absolut største i Øresund. Der skelnes ikke 

mellem den vandrende Rügen sild og de lokale 

Øresundsbestande i fiskeristatistikken, men der er 

ingen tvivl om at Rügen silden udgør langt den 

største del af fangsterne. Dette understreges af at 

næsten alle danske landinger finder sted i første, 

tredje og fjerde kvartal. Idet bestanden af Rügen 

sild er fuldstændig afhængig af Øresund som 

vandringsvej og tildels af Øresund som overvintringsområde 

fortæller udviklingen i fiskeriet 

en del om påvirkninger af Øresund. Således er 

silden en god indikator for hvorvidt anlæggelsen 

af Øresundsbro og tunnel kan få negativ indflydelse 

på migrerende arter i Øresund. 

7.3.2 Torsk 

Øresund har sin egen bestand af torsk som gyder 

i de dybere dele af sundet. Ynglen vokser op i 

ålegræsbælterne og søger efterhånden ud på 

dybereliggende blandet bund. Endvidere driver 

torskeæg og larver igennem sundet fra Kattegat til 

Østersøen og der finder en modsat rettet gydevandring 

fra den vestlige Østersø til Kattegat 

sted. På grund af tilstedeværelsen af flere udefra 

kommende torskebestande i Øresund fortæller 

udviklingen i fangsterne alene ikke nødvendigvis 

noget om Øresunds miljø. 

7.3.3 Rødspætte 

Rødspætterne gyder på 30-60 meter vand med 

blød bund. Ungerne vokser op inde ved kysten på 

sandbunden og trækker ud mod dybere vand 

efterhånden som de vokser op. Bestanden i 

Øresund er meget stationær med kun en mindre 

indvandring af fisk fra Kattegat. På grund af 

artens stationære levevis må et godt og sundt 

vandmiljø i Øresund antages at være af stor 

betydning for rødspættebestanden. 

7.3.4 Skrubbe 

Skrubben er en meget stationær fisk og der 

forekommer således kun i ringe grad migrationer 

fra og til bestandene uden for Øresundsregionen. 

I de områder hvor skrubbens og rødspættens 

gydning falder inden for den samme periode 

opstår af og til bastarder imellem de to arter, 

såkaldte "leps". De er dog ikke så almindelige at 

de har fået egen betegnelse i fiskeristatistikken. 

Ungerne vokser op på det lave vand ved kysten 

og søger ud mod dybere vand efterhånden som de 

vokser op. Lige som rødspætten må skrubben 

antages at være en god indikator for miljøet i 

Øresund. 

33


7.3.5 Ising/sandskädda 

Som voksen deler isingen levested med 

rødpætten, og opfattes ofte som fødekonkurrent 

til denne, således at rødspættebestanden reduceres 

og væksten hæmmes hvis isingbestanden 

vokser. Isingens unger vokser op på noget dybere 

vand (ca. 8-12 m) end de øvrige fladfisk, hvis 

unger vokser op på det helt lave vand langs 

kysten. 

7.3.6 Fiskeri 

Tons 

Årlige landinger af sild og torsk 

Øresund 

6000 

5000 

4000 

3000 

2000 

1000 

0 

19871988 1989 1990 1991 19921993 1994 1995 1996 

År 

Årlig fangst af sild 

Årlig fangst af torsk 

Figur 7.1 Årlige landinger (ton) af sild og torsk i 

Øresund. 

Torsk og sild er de to arter der mængdemæssigt 

fanges flest af i Øresund (figur 7.1). Særligt 

torsken er af stor økonomisk betydning for 

øresundsfiskerne, kun overgået af ål i enkelte år. 

Torsk er ligeledes vigtig for det rekreative fiskeri 

og Øresund er kendt for de store torsk, som er et 

yndet mål for mange sports- og fritidsfiskere. Det 

rekreative fiskeri er stærkt tiltaget siden begyndelsen 

af 1970’erne, hvilket bla. afspejles i de 

mange tilbud om fiskeri fra turbåde fra Øresunds 

havne. 

De store fangster af netop disse arter understreger 

betydning af Øresund som transportvej for 

migrerende fisk, idet en stor del torske- og 

sildefangsterne udgøres af fisk med gyde-, opvækst, 

og/eller fourageringsområde i nabofarvandene, 

Østersøen og Kattegat. 

Figur 7.2 viser fangsten af rødspætter, skrubber 

og isinger. De stationære bestande af fladfisk i 

Øresund kan ikke bære nær det samme fiskeri 

som sild og torsk, men lokalt er rødspætter, 

skrubber og tildels isinger vigtige for Øresundsfiskerne, 

uanset om disse fisker professionelt 

eller rekreativt. 

Tons 

250 

200 

150 

100 

50 

Årlige landinger af fladfisk 

Øresund 

0 

1987 1988 19891990 1991 1992 1993 19941995 1996 

År 

Årlig fangst af isinger 

Årlig fangst af skrubber 

Årlig fangst af rødspætter 

Figur 7.2 Årlige landinger (ton) af fladfisk i Øresund. 

Rødspætte er den absolut mest velansete af de tre 

fladfisk og selvom der fanges omkring dobbelt så 

mange skrubber som rødspætter i Øresund har de 

to arter stort set samme økonomiske betydning. 

Isingen er lille, sjældent mere en 30 cm og 

samtidig slank og tynd, hvorfor auktionsprisen er 

lille. Landingerne er derfor relativt små og 

værdien af isingfangsten udgør kun ca. en tredjedel 

af rødspættefangsten. 

10000 

9000 

8000 

7000 

6000 

5000 

4000 

3000 

2000 

87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 

År 

Tons 

Totale årlige landinger 1987-1996 

Øresund 

Årlig fangst Gennemsnit 1987-1996 

Figur 7.3 Totale årlige landinger (ton) 1987-1996 i 

Øresund. 

Såvel de totale landinger fra Øresund som fangsten 

af de her omtalte fem fiskearter synes at have 

været i en mindre fremgang igennem de seneste 

10 år (Figur 7.1, 7.2 og 7.3). Gennemsnittet for 

perioden 1987-1996 ligger over niveauet for 

perioden 1924-1977 men pga. de tidligere nævnte 

forskelle i registreringsmåde kan man ikke umiddelbart 

konkludere at der har fundet en fremgang 

sted i forhold til tidligere tider. Imidlertid tyder 

ovenstående forhold selvfølgelig på at fiskeriet 

ikke er blevet ringere i Øresund igennem de 

sidste 20 år. Fiskeriet i 1996 synes endog at have 

været særdeles godt for de fleste arters vedkommende, 

omend øgningen i registrerede fangster i 

34


1996 dæmpes en del hvis sild holdes uden for 

statistikken. Det skal dog understreges at observationerne 

fra 1924 til 1977 viser at nogle få år 

med ringe gydesucces hurtigt kan vende en 

positiv udvikling så fangsten af nogle arter igen 

forringes. 

7.4 Toxiske stoffer i fisk 

Dette afsnit sammenstiller afsnittene om 

tungmetaller samt PCB og DDT i fisk fra to 

rapporter (Öresundskommisionen, 1987 og 

Toxicon, 1997). 

7.4.1 Tungmetaller 

Kadmium- og zinkindholdet i fisk er øget fra 

1979 til 1989, mens koncentrationen af alle 

øvrige tungmetaller er faldet. Alle de undersøgte 

tungmetaller forekommer i højere koncentration i 

fisk fra Øresund end i fisk fra øvrige farvande. 

Af bilag 10.3 og 10.4 fremgår det, at ihvertfald 

kviksølv- og kadmium niveauet ligger meget højt 

i forhold til øvrige farvande. Endvidere fremgår 

den store forskel i fiskens tungmetalindhold 

imellem forskellige lokaliteter i Øresund. 

7.4.2 DDT og PCB 

Indholdet af DDT og PCB i fiskekød er for 

Øresund som helhed faldet til niveauet for Nordsøen, 

Kattegat og Østersøen i perioden 1973- 

1983. I enkelte områder, eksempelvis omkring 

Landskrona fandtes fortsat højere koncentration i 

skrubbelever i 1993 end i referenceværdier fra det 

øvrige Sverige. Frem til 1996 er niveauet omkring 

Landskrona tilsyneladende faldet til værdier 

omkring referenceværdierne. 

7.5 Konklusion 

Sild og torsk 

Både de silde- og torskebestande, som optræder i 

Øresund synes at have været i fremgang igennem 

de seneste 10 år. For begge arters vedkommende 

gælder det, at en del af fangsterne udgøres af 

immigranter fra nabofarvandene og, at fremgangen 

i fiskeriet ikke kan tages som udtryk for, at 

Øresund nødvendigvis er blevet renere igennem 

perioden. Bestandsudviklingen er dog en indikation 

af, at Øresund fortsat spiller en vigtig rolle 

som vandringsvej for migrerende fiskearter og at 

det fremadskridende byggeri af den faste forbindelse 

over Øresund hidtil ikke har haft væsentlig 

negativ effekt på fiskebestandene. 

Fladfisk 

De små allestedsnærværende isinger og nedgangen 

i udbyttet af rødspætter i slutningen af 

60‘erne og begyndelsen af 70‘erne kan give 

anledning til formodninger om, at isingen er ved 

at udkonkurrere rødspætten. Dette kan jvf. 

afsnittet om isingen også have sin sandhed, men 

en anden og mere sandsynlig forklaring på 

forholdet skal måske snarere findes i den forøgede 

torskebestand og torskens prædation på 

både rødspætter, skrubber og isinger. Fiskeribiologiske 

undersøgelser viser nemlig at både den 

voksne bestand af rødspætter, skrubber og isinger 

faldt i den samme periode. Isingebestanden har 

altså ikke været i fremgang, men fisken er blot 

blevet mere dominerende i forhold til andre 

fladfisk. Tilsvarende er faldet i fangsterne af 

fladfisk næppe en indikation på, at miljøtilstanden 

er blevet dårligere i Øresund. 

Samlede fangster 

De fluktuationer i fiskeriudbyttet der har kunnet 

konstateres igennem den seneste tiårsperiode 

synes ikke at ligge ud over hvad man har kunnet 

observere igennem de sidste 70 års registreringer. 

Generelt kan Øresunds fiskebestande således 

konkluderes at have det godt, og hvad fiskeriet 

angår, er muligheden fortsat tilstede for at fange 

de samme mængder, som man altid har kunnet. 

Miljøgifte 

Miljøgifte findes fortsat i større koncentration i 

fisk fra Øresund end i tilsvarende arter fra nabofarvandene 

mod nord og syd. Særligt kviksølv- og 

kadmium-koncentrationerne i fisk ligger højere 

end i danske og svenske referenceområder, og 

lokalt kan det ikke afvises, at også andre miljøgifte 

fortsat findes i forhøjede koncentrationer i 

fisk. 

35


8. Marine pattedyr/däggdjur 

i Øresund 

8.1 Sæler 

I Øresund findes to arter af sæler. Det er spættet 

sæl/knubbsäl (Phoca vitulina) og gråsæl 

(Halichoerus grypus). Den spættede sæl er den 

hyppigste. Spættet sæl findes i stort antal i 

Kattegat (især ved Hesselø) og i Østersøen (ved 

Kalmar). I Øresund findes den imidlertid kun i 

små grupper. Gråsæl findes i stort antal ved bl.a. 

Storbritannien, Nordnorge og i Østersøen, men 

er mere sparsomt forekommende i Kattegat og 

Øresund. 

Gråen ved Landskrona 

Ved Gipsön/Gråen ud for Landskrona findes om 

efteråret og vinteren en bestand på op til 10 sæler 

(formentlig spættede sæler). 

Saltholm 

Ved Saltholm findes en bestand på omkring 20 

spættede sæler. Der er desuden observeret enkelte 

gråsæler. I 1984 blev observeret op til 22 sæler, i 

1989 14 sæler og i 1990 kun op til 11 sæler. 

Bygningen af den nye Øresundsbro kan resultere 

i, at disse sæler skræmmes bort. I første halvdel 

af 1996 var der dog stadig sæler ved den nordlige 

del af Saltholm (“flere end normalt”). Ved 

sydenden af Saltholm blev i juni 1996 observeret 

fem sæler kun få hundrede meter fra den nye 

kunstige ø, Peberholm. 

Måkläppen ved Falsterbo 

Ved Falsterbo findes både en bestand af spættede 

sæler og en bestand af gråsæler. Bestanden af 

spættede sæler er den største. I 1994 blev observeret 

op til 75 spættede sæler og i 1995 op til 83 

spættede sæler ved Måkläppen, som er en lille 

sandbanke syd for Falsterbo. Samme sted findes 

en bestand af gråsæler. I 1994 og 1995 blev 

observeret henholdsvis op til 44 og 53 gråsæler 

ved Måkläppen. 

Bøgestrømmen ved Stevns 

Ved Bøgestrømmen syd for Stevns var der i 1989 

en bestand på 30-40 spættede sæler. Denne 

bestand findes stadig, men antallet af sæler er 

ukendt. (Storstrøms Amt, 1997). 

Områderne Måkläppen og Bøgestrømmen er 

formeldt ikke en del af Øresund, da grænsen 

mellem Øresund og Østersøen normalt regnes 

som linien mellem Stevns og Falsterbo. Disse 

områder er alligevel medtaget, da de ligger lige 

op ad grænsen til Øresund og da sæler fra disse 

kolonier utvivlsomt svømmer ind i Øresund og i 

et ukendt forhold står i forbindelse med sælerne 

ved Saltholm og Gråen. 

Yngleområder 

Både spættet sæl og gråsæl yngler ved 

Måkläppen. Gråsælen dog kun i begrænset 

omfang. Spættet sæl har også tidligere ynglet ved 

Saltholm. Den spættede sæl føder sine unger om 

sommeren. Gråsælen føder derimod sine om 

vinteren/tidlig forår. 

8.2 Hvaler 

Der findes ingen faste bestande af hvaler i den 

centrale del af Øresund, men marsvin/tumlare 

(Phocaena phocaena) kommer regelmæssigt ind i 

Øresundstragten fra Kattegat. Ligeledes kommer 

marsvin ind i den sydlige del af Øresund fra 

Østersøen. Enkelte individer af andre småhvaler, 

som grindehval og hvidhval, er også observeret i 

Øresund. Større hvaler, som spækhugger og 

vågehval, er ligeledes registreret som meget 

sjældne gæster. 

36


9. Målsætninger 

9.1 Miljömål för havet i Sverige 

Bakgrund 

Riksdagen har fastställt flera olika nationella 

miljömål. De övergripande nationella miljömålen 

är att: 

· skydda människors hälsa 

· bevara den biologiska mångfalden 

· hushålla med uttaget av naturresurserna så 

att de kan utnyttjas långsiktigt 

· skydda natur- och kulturlandskap 

· skydda kulturarvet 

Mot dessa skyddsobjekt finns olika hotbilder. 

Naturvårdsverket har identifierat 13 miljöhot: 

· klimatpåverkande gaser 

· uttunning av ozonskiktet 

· försurning av vatten och mark samt 

försurningsskador på kulturminnen 

· fotokemiska oxidanter/marknära ozon 

· tätorternas luftföroreningar och buller 

· övergödning av mark och vatten 

· påverkan genom metaller 

· påverkan genom organiska miljögifter 

· nyttjande av mark och vatten som 

produktions- och försörjningsresurs 

· exploatering av mark och vatten för 

bebyggelse, anläggningar och infrastruktur 

· anspråk mot särskilt värdefulla områden 

· brutna kretslopp, avfall och miljöfarliga 

restprodukter 

· radon och elektromagnetiska fält 

Regeringen har med riksdagens godkännande 

angivit att regionala handlingsplaner skall utarbetas 

inom varje län. Miljövårdsprogram för 

Skåne är ett regionalt policydokument som ligger 

till grund för samhällsutvecklingen och miljövårdsarbetet 

i Skåne för att skapa en god livsmiljö. 

Miljövårdsprogrammet fastställdes 1995 

och ersätter de gamla miljövårdsplanerna från 

1988 (Länsstyrelsen i Kristianstad) och 1989 

(Länsstyrelsen i Malmöhus län). 

I Miljövårdsprogrammet beskrivs åtgärder till 

skydd mot de miljöhot som finns mot de övergripande 

nationella miljömålen. 

Här redovisas även internationella åtaganden och 

överenskommelser som Sverige gjort, nationella 

miljömål samt regionala miljömål och åtgärder. 

De regionala miljömålen är i flera avseenden mer 

långtgående än de nationella målen för att inte 

förvärra de skador som redan uppkommit bl a till 

följd av alltför stor belastning av försurande och 

gödande ämnen. Miljövårdsprogrammets primära 

syfte är att definiera regionala mål och ange 

möjliga vägar för att nå dessa. Miljötillståndet 

och kvalitetsmålen skall följas genom miljöövervakning. 

Åtgärdsmålen och genomförandet av 

åtgärderna skall kontinuerligt följas upp i 

särskilda program. 

Miljö- och åtgärdsmål för havet. 

Öresunds vattenmiljö hotas av övergödning vilket 

kan medföra algblomning, minskad biologisk 

mångfald, oxygenfria bottnar m m. 

Nationella mål 

Naturligt förekommande arter i havs- och 

vattenområden skall kunna bevars i livskraftiga 

balanserade populationer. 

För sjöar och vattendrag skall anges kvalitetsmål 

som grund för åtgärder och framtida planering 

inom tillrinningsområdet. 

Nedfall av nitrogenoxider begränsas till nivåer 

som inte skadar naturen eller människors hälsa. 

Utsläppen av nitrogenoxider skall minska med 30 

% till 1995 jämfört med utsläppsnivån 1980. 

Nationella åtgärdsmål 

De vattenburna utsläppen av nitrogen från 

mänskliga verksamheter skall halveras mellan 

åren 1985 och 1995. Åtgärder som begränsar 

utsläppen till Östersjön skall prioriteras. 

Kommunala reningsverk - För alla kustbaserade 

reningsverk, från gränsen mot Norge till och med 

Stockholms skärgård, vilka är dimensionerade för 

att hantera avloppsvatten från mer än 10 000 

personer skall 50 % nitrogenreduktion vara 

riktlinje vid prövning enligt miljöskyddslagen. 

Omprövning av de kustnära reningsverken bör 

fortsätta med målsättningen att samtliga reningsverk 

som är dimensionerade för mer än 10 000 

personer om möjligt skall vara omprövade före 

utgången av 1995. 

37


Motsvarande reningsgrad skall också gälla 

reningsverk med utsläpp i vattendrag belägna 

mindre än tre mil från kusten, förutsatt att inga 

större sjöar ligger mellan utsläppspunkten och 

havet. 

För särskilt förorenade områden såsom Laholmsbukten, 

Skälderviken, Öresund och Hanöbukten 

skall en högre nitrogenreduktion eftersträvas. 

Fortsatt höga krav i fråga om utsläpp av fosfor 

skall ställas i samband med prövning enligt 

miljöskyddslagen. 

Små reningsverk och enskilda avlopp - Utsläpp 

av fosfor från enskilda avloppsanläggningar i 

glesbygd och fritidshusområden kan utgöra 

problem när de inte är anslutna till reningsverk 

med fullgod fosforrening. Det är därför 

nödvändigt att åtgärder genomförs också för små 

reningsverk och enskilda anläggningar. 

Jordbruket - Läckaget av närsalter från jordbruket 

skall halveras mellan åren 1985 och 1995. 

Användningen av nitrogen i form av 

handelsgödsel bör minska med 20 % från 1986 

till 2000. 

Luftburna utsläpp - Utsläppen av nitrogenoxider 

skall minska med 30 % till 1995 jämfört med 

utsläppsnivån 1980. 

Utsläppen av ammoniak skall minska med 25 % 

mellan 1990 och 1995 i södra och västra delen av 

Götaland. Möjligheterna att halvera utsläppen i 

södra och västra Götaland till år 2000 skall 

undersökas. 

Regionala mål: 

Det regionala miljömålet överensstämmer med 

det nationella miljömålet. För grundvatten gäller 

dessutom att invånarna skall för sin konsumtion 

och industrin för sin produktion ha tillgång till 

ett vatten som är godtagbart ur hälsosynpunkt, 

tekniskt användbart och estetiskt tilltalande. 

Regionala åtgärdsmål 

De totala utsläppen av fosfor och nitrogen till 

Skånes kustvatten skall snarast halveras i förhållande 

till 1985 års nivå. 

Vattendragsvisa åtgärdsplaner för de större 

vattendragen bör upprättas till år 2000. 

Kommunal avloppsvattenhantering - Vid 

tillståndspliktiga avloppsreningsverk (dimensionerade 

för en anslutning av mer än 2000 pe 

(personekvivalenter)) bör uppnås minst 95 % 

reduktion av organisk substans och fosfor 

motsvarande resthalter på högst 10 mg BOD 7 

respektive 0,3 mg totalfosfor per liter. 

Vid övriga mindre avloppsreningsverk (dimensionerade 

för en anslutning av färre än 2000 

pe) bör minst 90 % reduktion av organisk substans 

och fosfor uppnås, motsvarande en resthalt 

på 15 mg BOD 7 

respektive 0,5 mg totalfosfor per 

liter. 

Alla större kustnära avloppsreningsverk (dimensionerade 

för en anslutning på 10 000 pe 

eller mer) bör uppnå 70-80 % nitrogenreduktion 

motsvarande en resthalt på 8 mg totalnitrogen per 

liter. Behovet av nitrogenreduktion vid större 

inlandsbaserade avloppsreningsverk (belägna mer 

än tre mil från kusten) bedöms med utgångspunkt 

från utredning om nitrogenretention och övriga 

recipientförhållanden. 

Avloppsvatten som släpps ut i känslig recipient 

bör oxygensättas så att oxygenmättnaden överstiger 

60 %. 

Industrier - För utsläpp från industriell verksamhet 

bör reningskrav motsvarande de som 

angivits för kommunala reningsverk gälla. 

Enskilda avlopp - Avloppsvatten från alla enskilda 

fastigheter skall senast 2005 genomgå 

längre gående rening än slamavskiljning eller tas 

omhand på annat ur miljösynpunkt likvärdigt sätt. 

Jordbruks- och skogsmark - Markläckaget av 

nitrogen och fosfor från åkermark bör minska 

med 50 % med utgångspunkt från 1985 års nivå. 

Underlag för bedöming av effekterna av skötsellagens 

föreskrifter och förslag till eventuellt 

kompletterande handlingsprogram bör vara 

sammanställt till slutet av 1997. 

Skogsbruket bör bedrivas på ett sätt som så långt 

möjligt begränsar markläckaget av nitrogen. 

Utsläppen av ammoniak inom jordbruket skall 

halveras mellan 1990 och 2000. 

38


Metaller 

Vattenmiljön i Öresund hotas av metaller som 

sprids i miljön genom utsläpp från industriprocesser, 

energiproduktion, trafik etc. 


Det övergripande målet är att tillförseln av 

metaller till mark och vatten inte får leda till 

uppbyggnad av sådana halter som skadar 

människors hälsa eller naturen ens i ett 

långsiktigt perspektiv. 

Utsläppen från industrin skall till 2000 begränsas 

till sådan nivå att miljön inte tar skada och hälsan 

inte påverkas. 


Mellan åren 1985 och 1995 skall utsläppen av 

kvicksilver, kadmium och bly minska med 70 % 

och utsläppen av koppar, zink, nickel, krom och 

arsenik med 50 %. All användning av kvicksilver 

och kadmium samt bly som innebär att metallerna 

sprids i naturen skall på sikt upphöra. Även 

användningen av arsenik och krom bör starkt 

begränsas. 

Regionala mål 

Halten kvicksilver i fisk skall inte överstiga 0,5 

mg per kg våtvikt. 

Organiska miljögifter 

Påverkan från organiska miljögifter kan ge 

ekologiska effekter som nedsatt reproduktion hos 

däggdjur och fåglar samt störningar av fortplantningen 

hos fiskar. 


Det övergripande målet är att förhindra att 

organiska miljögifter ger effekt i miljön eller på 

människors hälsa. Det långsiktiga målet måste 

vara att av människan framställda stabila 

organiska och miljöskadliga ämnen inte skall få 

förekomma i miljön. 

Utsläppen av stabila organiska ämnen/miljögifter 

skall begränsas så att de till sekelskiftet nått en 

sådan nivå att miljön inte tar skada. 


År 1988 beslutades att användningen av kemiska 

bekämpningsmedel inom jordbruk, räknat i aktiv 

substans, skulle halveras till 1990 med utgångspunkt 

från den genomsnittliga användningen 

1981-1985. Användningen skall halveras ytterligare 

en gång till strax efter mitten av 1990- 

talet. 

Nyttjande av vatten 

Vattentillgång, vattenkvalitet och fiskevård skall 

vara sådan att det skall vara möjligt att uthålligt 

bedriva fiske. 

Kustvatten, i synnerhet dess grunda bottnar, skall 

skyddas mot föroreningar och andra ingrepp. 

Dumpning av muddermassor m m skall inte 

medges. 

Strandområden av betydelse för bad och rekreation 

skall långsiktigt skyddas från annan 

verksamhet. 

Alla badplatser skall ha ett badvatten som är 

tjänligt för bad. 

Användningen av kust- och inlandsvatten skall 

redovisas i kommunala översiktsplaner. 

Marin täktverksamhet åstadkommer sådana 

skador att verksamheten inte skall tillåtas. 


Det övergripande målet för exploatering av mark 

och vatten är att samhällsbyggandet skall ske så 

att miljöproblemen förebyggs och begränsas samt 

att mark och vatten och den fysiska miljön i 

övrigt används så att en från ekologisk, social 

och samhällsekonomisk synpunkt långsiktigt god 

hushållning främjas. 

Regionala mål 

Stränder utmed kusten, vid sjöar och vattendrag 

skall behålla sina värden för såväl naturvård som 

friluftsliv. Kustvattnens, sjöarnas och vattendragens 

stora betydelse för fiske och friluftsliv 

skall bevaras och om möjligt stärkas samtidigt 

med att vattenkvaliteten förbättras. 

9.2 Miljømål for havet i Danmark 

Amterne skal efter planloven udarbejde regionplaner, 

der fastlægger de overordnede rammer for 

den fysiske udvikling i amterne. En landsdækkende 

planlægning udarbejdes ikke på statsligt 

niveau, men de enkelte amtskommuners regionplaner 

er tilsammen udtryk for landsplanen. 

39


De statslige landsplaninteresser varetages gennem 

miljøministerens godkendelse af regionplanerne 

og ved udstedelse af bindende statslige forudsætninger 

for region-planlægningen- (landsplandirektiver). 

Den statslige planlægningspolitik 

udmeldes gennem årlige landsplanredegørelser. 

Regionplanerne er gældende for en periode på 12 

år, men de skal revideres hvert 4. år. De sidste 

regionplaner er vedtaget i 1993, og revideres 

første gang i 1997. 

En af de statslige udmeldinger til regionplanrevisionen 

1997 er, at de fem enheder i hovedstadsområdet 

sammen med myndighederne på den 

svenske side af Øresund forventes at medvirke i 

den miljøtilpassede regionplanlægning for 

Øresundsregionen. 

Regionplanerne skal bl.a. indeholde retningslinier 

for kvaliteten og anvendelsen af vandløb, søer og 

kystvande. Retningslinierne udarbejdes på grundlag 

af den amtskommunale kortlægning af og 

målsætning for vandkvaliteten i vandområderne, 

som findes beskrevet i amternes vandområdeplaner. 

Kystvande er ifølge Miljøstyrelsen vedledning i 

recipientkvalitetsplanlægning fjorde og bugter, 

lavvandede områder ud til 6 meters dybde eller 

kystvande inden for en afstand på 1 sømil (1852 

m) fra land. 

Ved fastsættelse af kvalitetskrav til vandløb, søer 

og kystvande anvendes tre forskellige målsætninger: 

Den generelle målsætning indebærer, at livsbetingelserne 

skal sikres for et alsidigt og naturligt 

dyre- og planteliv, upåvirket eller kun svagt 

påvirket af menneskelig aktivitet. 

Den skærpede målsætning indebærer, at kravene 

til miljøtilsyn er skærpede i forhold til de generelt 

målsatte områder, fordi særlige interesser gør 

sig gældende (beskyttelse af sjældne dyr og 

planter, badevandskrav, fiskeriinteresser og 

lignende). 

Den lempede målsætning indebærer en accept af, 

at den generelle målsætning ikke kan forventes 

opfyldt på grund af menneskelig aktivitet. Det 

kan f.eks. dreje sig om vandområder med udledning 

af spildevand, råstof- eller vandindvinding, 

affaldsdepoter eller havneinteresser. 

Den danske regering vedtog i 1987 “Handlingsplan 

mod forureningen af det danske vandmiljø 

med næringssalte”. Vandmiljøplanen omfatter 

foranstaltninger vedrørende spildevandsrensning, 

opbevaring og udbringning af husdyrgødning 

m.m. Målet var over en 5-årig periode at reducere 

den samlede danske nitrogenudledningen 

med 50% fra 290.000 tons til 145.000 tons pr. 

år, og fosforudledningen med 80% fra 15.000 

tons til 3.000 tons pr. år. Dette indebar omfattende 

investeringer inden for landbrug, industri 

og kommunale renseanlæg. 

Vandmiljøplanens krav til renseanlæggene er, at 

store renseanlæg (over 15.000 PE) skal opfylde 

krav til udslip af fosfor, nitrogen og BOD 5 

(Biological Oxygen Demand, biologisk oxygenforbrug 

i fem dage) og middelstore renseanlæg 

(5.000-15.000 PE) skal opfylde krav til 

udslip af fosfor. De angivne udslipskrav er BOD 5 

under 15 mg/l, mindre end 8 mg N/l og mindre 

end 1,5 mg P/l. Nye anlæg på over 5.000 PE 

skal opfylde kravene til både fosfor, nitrogen og 

BOD 5 

. 

Samtidig blev der etableret en landsdækkende 

overvågning af vandmiljøet, hvor formålet er at 

registrere den faktiske reduktion af udledningerne 

af nitrogen og fosfor, samt at registrere de økologiske 

effekter af den givne reduktion på vandmiljøet. 

Med vedtagelsen af vandmiljøplanen var der 

for første gang tale om en permanent landsdækkende 

overvågning af vandmiljøet. 

I 1987 kom Pesticidhandlingsplanen med det 

formål at begrænse bekæmpelsesmidlernes 

påvirkning af det omgivende miljø. Forbruget af 

bekæmpelsesmidler skulle nedbringes med 25% 

inden 1. januar 1990, i forhold til gennemsnitsforbruget 

i 1981-1985. Forbruget skulle yderligere 

reduceres med 25% inden 1. januar 1997. 

I 1991 fremlagde regeringen en handlingsplan for 

en bæredygtig udvikling i landbruget, da det blev 

klart, at landbruget ikke kunne opfylde kravene i 

Vandmiljø-planen om reduktion af tilførelsen af 

nitrogen til vandmiljøet. Ligeledes var målene i 

pesticidhandlingsplanen heller ikke nået. Handlingsplanen 

indeholdt en række forslag og foranstaltninger, 

der skulle hjælpe til at mindske 

påvirkningen af vandmiljøet. Det drejer sig om 

en bedre udnyttelse af husdyrgødningen, krav til 

opbevaringskapacitet og udbringningsudstyr af 

husdyrgødning, reduktion i forbruget af handels- 

40


gødning og udpegning af særlig følsomme landbrugsområder. 

Målsætninger og kvalitetskrav til den danske 

del af Øresund 

Langs Øresundskysten er badestrande udlagt med 

skærpet målsætning for at beskytte badevandsinteresserne. 

Kravene til badevandsområderne er, 

at der skal være gode hygiejniske forhold, og 

forekomster af fedtemøg skal begrænses mest 

muligt. 

Ved udløbene fra alle renseanlæg er der udlagt 

nærfelter med lempet målsætning. Ligeledes er 

klapområderne, hvor sediment fra havne og 

havneindløb klappes, udlagt med lempet målsætning, 

idet der altid vil forekomme en påvirkning 

af området ved klapninger. 

Erhvervshavne har lempet målsætning, mens alle 

øvrige havne er udlagt med generel målsætning 

De øvrige områder ud til 1 sømilgrænsen er 

udlagt med en generel målsætning, med mindre 

andet er angivet i de enkelte amters regionplaner 

og vandområdeplaner, som kortfattet er beskrevet 

i det efterfølgende. 

Målsætninger og kvalitetskrav til Frederiksborg 

amts del af Øresund 

Mellem Gilleleje og Hellebæk er to marinbotaniske 

og marinzoologiske interesseområder 

udlagt med skærpet målsætning. 

Nivå Bugt er ligeledes udlagt med skærpet 

målsætning som marinbotanisk og marinzoologisk 

interesseområde og opvækstområde for 

fisk. 

I Nivå Bugt skal fedtemøgsforekomsterne reduceres 

og ålegræsbevoksningerne skal forekomme ud 

til 7 meters dybde og bugten skal sikres som et 

godt gyde- og opvækstområde for fladfisk. 

Makroalgernes og bundfaunaens artsrigdom skal 

bevares, og udstrækningen af iltsvindsområder og 

-perioder skal begrænses. 

Nord for Helsingør på Lappegrunden er der et 

råstofindvindingsområde, som er udlagt med 

lempet målsætning. 

Målsætninger og kvalitetskrav til Københavns 

amt del af Øresund 

Køge Bugt og området ud for Amagers sydkyst er 

udlagt med skærpet målsætning som vandfugle 

område, samt marinbotanisk interesseområde ud 

til 6 meter-dybdekurven. Køge Bugt er endvidere 

målsat som opvækstområde for fiskeyngel og 

interesseområde for bundgarnsfiskeri. 

For at opfylde den skærpede målsætning i Køge 

Bugt er kvalitetskravene, at ålegræs og flerårige 

alger skal vokse på naturlige voksesteder uden 

dominans af fedtemøg, og at planteplankton ikke 

må forekomme i væsentlig forhøjede mængder i 

de frie vandmasser. Derudover må der ikke være 

forøgede frekvenser af sårsygdomme og afsmag i 

fisk må ikke forekomme som følge af 

spildevandsudledninger. 

Havområdet omkring Saltholm er ud til 6-meter 

dybdekurven målsat med skærpet målsætning som 

vandfugle og sælområde. 

Nærfelterne ud for Avedøreværket og gipsdepotet 

ved Kastrup har lempet målsætning. 

Målsætninger og kvalitetskrav til Københavns 

kommunes del af Øresund 

Middelgrunden i Øresund har tidligere været 

anvendt som en undersøisk losseplads for byggematerialer 

og oprenset havneslam, og området er 

udlagt med en lempet målsætning. 

Målsætninger og kvalitetskrav til Roskilde 

amts del af Øresund 

I Køge Bugt er den kystnære del udlagt med 

skærpet målsætning som opvækstområde for fisk, 

bundgarnsfiskeri og badeområde. 

I Køge Bugt har Roskilde Amt de samme kvalitetskrav 

til vegetationen som Københavns amt. 

Derudover har Roskilde amt krav til sommermiddelsigtdybden, 

som ikke må forringes og 

mindst skal være 6 meter, samt krav til, at der 

skal være en varieret bundfauna, hvor der er arter 

af krebsdyr. 

Lagunen bag Staunings Ø har skærpet målsætning 

som naturområde. 

I Køge Havn skal det være muligt at opbevare 

levende fisk i hyttefade i havnen, hvorfor iltindholdet 

i overfladen ikke må være under 5 mg pr. 

liter på noget tidspunkt af døgnet. 

Udover de kommunale renseanlæg er spildevandsnærområderne 

ved Kemisk Værk Køge og Junkers 

Industrier og flyveaskedepotet ved Køge 

udlagt med lempet målsætning. 

41


Ordlista 

BOD = Biological Oxygen Demand = biologisk 

iltforbrug/syrgasförbrukning (måles oftest over 5 eller 

7 dage). 

COD = Chemical Oxygen Demand = kemisk iltfor 

brug/syrgasförbrukning 

detritusædere = detritusätare = dyr som lever af det 

døde organiske stof i det omgivende sediment. 

Eksempel: Sandorm/havs borstmask. 

miljøgifte = miljögifter = giftige stoffer, som kan 

ophobes i dyr og planter f.eks. fra det omgivende 

havvand eller via fødekæderne og som ikke eller kun 

meget langsomt nedbrydes. Eksempler: Visse radioaktive 

isotoper, som kan ophobes selektivt i brunalger, 

metallerne kviksølv (Hg) og cadmium (Cd) og visse 

menneskeskabte organiske stoffer som f.eks. DDT og 

PCB, som kan ophobes i organer og fedtvæv hos fugle 

og pattedyr. 

nitrogen = kväve = kvælstof (grundstoffet med det 

kemiske symbol N). 

oxygen = syrgas = ilt (grundstoffet med det kemiske 

symbol O). 

oxygenbrist = iltsvind =syrgasbrist. 

salinitet = saltholdighed = salthalt. 

screening = undersøgelse af forekomsten af en række 

eller mange forskellige forureningsindikatorer, f.eks. 

grupper af kemiske stoffer såsom pesticider, bakterier, 

planktonalger i udtagne vand- eller bundprøver. 

springlag = språngskikt = overgang mellem vandmasser/vattenmassor 

med uens temperatur 

("thermoclin") eller salinitet ("haloclin") (og deraf 

følgende uens massefylde ("pycnoclin")). 

suspensionsfeeders = suspensionsæder = 

suspensionsätare = dyr som lever af organisk stof, 

som er suspenderet/opslemmet i det omgivende vand. 

Eksempel: Muslinger/musslor. 

Referenser 

Inledning: 

Mattsson, Johan. 1996.Oceanographic studies of 

transport and oxygen conditions in the 

Öresund. Oceanografiska Institutionen, 

Göteborg. Publ.A8 1996. 

Öresundskomissionen. 1980. Öresund. Tillstånd 

- effekter av närsalter. 

Belastningsforhold: 

Nedbørsstatistik fra DMI 1989-1997 

Overvågning af Øresund, 1995. Frederiksborg 

amt, Københavns amt & Københavns 

Kommune. 

Overvågning af Øresund, 1996. Frederiksborg 

amt, Københavns amt & Københavns 

Kommune. 

Vand og Jord, 2, 2. årgang, 1995 

Københavns Kommune/Vandkvalitetsinstituttet, 

1996. Vandkemi, primærproduktion og 

bioassay. Øresund 1995. 

Københavns Kommune/Vandkvalitetsinstituttet, 

1997. Vandkemi, primærproduktion og 

bioassay. Øresund 1996. 

Vandkemi: 

Öresundskonsortiet 1994. Miljökonsekvensbeskrivning 

för Öresundsförbindelsen. 

Fredriksborg Amt, Københavns Amt, 

Københavns Kommune 1997. Overvågning af 

Øresund, 1996. 

Roskilde Amt og Københavns Amt 1997. 

Overvågning af Køge Bugt 1996. 

VBB Viak 1997. Meddelande. 

VBB Viak 1996. Undersökningar i Öresund 

1995. ÖVF Rapport 1996:1. 

SEMAC JV. Vandkvalitet. Tillstandsrapport 

1996. 

42


Vegetation: 

Frederiksborg Amt, Københavns Amt og 

Københavns Kommune, 1997. Overvågning af 

Øresund 1996. 

Aspekter af fedtmøgsproblemet i Køge Bugt. 

1995 Ole Geertz-Hansen/Københavns Amt 

Undervattensvegetationen längs Skånes syd- og 

västkyst, 1996. Länstyrelsen i Malmöhus Län 

1996:35. 

Overvågning af Køge Bugt 1996. Roskilde og 

Københavns Amter 

Rapport från Landskrona Kommun. Kustkontrollprogram 


Bundvegetation og bundfauna i Øresund 1990- 

1996. VKI/Miljøkontrollen 

3:e halvårsrapporten om miljön och den fasta 

förbindelsen över Öresund för 2:e halvåret 


Københavns Kommunes og Købehavns Amts 

fælles og individuelle fytoplanktonmoniteringsrapporter 

for 1996 

(Hollænderdybet og Sluseløbet). 

Undersökningar i Öresund 1995. Öresunds 

Vattenvårdsförbund 

Måling af primærproduktion i Øresund i 1996. 

VKI/Miljøkontrollen 

Opmåling af mængden og udbredelsen af ålegræs 

i Køge Bugt, november 1994. Aquatic Consult 

I/S/Roskilde Amt 

Vegetationsundersøgelser i Øresund og Køge 

Bugt 1996. Bioconsult/Københavns Amt 

Københavns Kommune og Københavns Amt 

bundvegetation 1990 Kalveboderne. VKI/ 

Københavns Amt og Københavns Kommune 

Marine vegetationsundersøgelser Frederiksborg 

Amt 1994. 

Miljø Øresundsforbindelsen kyst-kyst anlægget 

1993. 

Investigation of the Impacts on the Marine 

Environment Caused by a Fixed Link across 

the Øresund, september 1994. VKI 

Øresundskonsortiet. 

Sediment: 

Öresundskommissionen.1985. Öresund - Tillstånd, 

belastning och nivåer av toxiska 

ämnen. Naturvårsverket. Rapport 3009. 

Öresundskonsortiet. 1992. Miljökonsekvensbeskrivning 

för Öresundsförbindelsen. 

Kartläggningsrapport. Underlagsrapport nr 3. 

maj 1992. COWI/VKI Joint Venture. 

Skov- og Naturstyrelsen, Danmarks Geologiske 

Undersøgelse og Sveriges Geologiska Undersökning: 

Bottomsediments around Denmark 

and Western Sweden, 1:500.000, 1992. Med 

tilladelse fra Skov- og Naturstyrelsen. 

Bottenfauna: 

Birklund J. 1996. Bundvegetation og bundfauna i 

Øresund 1990-96. Rapport till Københavns 

kommune, Miljøkontrollen. 

Fredriksborgs Amt, Københavns kommune, 

Miljøkontrollen & Københavns Amt. 1997. 

Overvågning av Øresund 1996. 

Göransson P. 1996. Undersökning av den djupare 

bottenfaunan inom Landskrona kommuns 

kustvatten 1996. Rapport till miljökontoret, 

Landskrona kommun. 

Göransson P. & M. Karlsson. 1997. Kustkontrollprogram 

för Helsingborg 1996. 

Rapport till miljönämnden i Helsingborg. 

Preliminär rapport. 

Kristensen J. & S. Madsen. 1995. 

Bundfaunamonitering. Øresund, Kattegat, 

Isefjord og Roskilde fjord 1995. Fredriksborg 

Amt 1995. 

Kristensen J. & S. Madsen. 1996. 

Bundfaunamonitering. Øresund, Kattegat, 

Isefjord og Roskilde fjord 1995. Fredriksborg 

Amt 1996. 

Ljungberg P. 1997. Bottenfaunaundersökning för 

Öresunds vattenvårdsförbund. Preliminär 

rapport. 

Roskilde Amt og Københavns Amt. 1997. 

Overvågning av Køge Bugt, 1996. 

SEMAC JV. 1996. Tilstandsrapport 1996. 

Bundfauna - Dybtvandsfauna. 

Myndighedernes kontrol- og overvågnings- 

43


program for Øresundsforbindelsens kyst - til 

kyst anlæg. 

SEMAC JV. 1996. Status report 1996. Benthic 

fauna - Shallow water fauna. The authorities’ 

control and monitoring programme for the 

fixed link across Øresund. 

Skov- og Naturstyrelsen, Danmarks Geologiske 

Undersøgelse og Sveriges Geologiska Undersökning: 

Bottomsediments around Denmark 

and Western Sweden, 1:500.000, 1992. Med 

tilladelse fra Skov- og Naturstyrelsen. 

Thorson, Gunnar. 1968.Infaunaen, den jævne 

havbunds dyresamfund. I Danmarks Natur 

bind 3: Havet, Politikens Forlag, 1968. 

Fisk: 

Martinsson, A. 1994. Fritidsfisket i Öresund. 

Fiskeriverket, Utredningskontoret Jönköping. 

Maj 1994 

Nielsen, J.R. 1994. An analysis of the Danish 

fishery in the Sound. DFH-rapport nr. 478 

Øresundsvandkomiteens undersøgelser 1959-64. 

Fiskeri af Ole Bagge & Aa.I.C. Jensen s. 264- 

302. København 1967. 

Öresundsvattenkommitténs undersökninger 

1965-70. Fiskeriundersøgelser i Øresund 1953- 

69 af Ole Bagge s. 207-222. Lund 1971. 

Öresundsvattenkommitténs undersökninger 

1971-74. Fiskeriundersøgelser i Øresund 

1954-73 af Ole Bagge s. 157-176. Lund 1976. 

Öresundskommisionen, 1980. Öresund. Tillstånd 

- effekter av närsalter. Fiskeri af Ole Bagge s. 

205-219. Stockholm 1980. 

Biester, E., N. Jönsson & G. Krüger, 1976. The 

results of marking experiments in 1975 on the 

Rügen spring herring. ICEC C.M. 1976/P:15. 

Nielsen, J.R. 1996. Acoustic monitoring of 

herring. DFU-rapport nr 11-96. 

Toxicon 1997. Fiskundersökningar i Landskrona 

kommun 1993-96. Rapport 175/96. 

Westerberg, H. 1996. Oceanographic aspects of 

the recruitment of eels to the Baltic Sea. 

Symposiebidrag til “EIFAC/ICES Working 

Group on Eel”. IJmuiden, 23-27 September 


Marina pattedyr/däggdjur i Øresund: 

Miljø Øresund 1991, Den faste forbindelse 

København-Malmø. 

2. halvårsrapport om miljøet og 

Øresundsforbindelsen (august 1996 

Udkast til 2. halvårsrapport om miljøet og 

Øresundsforbindelsen. 

Undersøgelser af konsekvenserne for havmiljøet 

af en fast forbindelse over Øresund, Fugle og 

sæler, Teknisk baggrundsrapport nr. 09, 1992, 

Finn Bjerre et al, COWI/VKI. 

Inventering av Gråsäl och Knubbsäl vid svenska 

Östersjökusten 1994, Björn Helander och 

Torkel Lundberg, Sälinformation 1995:1, 

Naturhistoriska Riksmuseet, Box 50007, 104 

05 Stockholm. 

Inventering av Gråsäl och Knubbsäl vid svenska 

Östersjökusten 1995, Björn Helander och 

Torkel Lundberg, Sälinformation 1996:1, 

Naturhistoriska Riksmuseet, Stockholm. 

Danmark fanger hvaler, Natur og Museum nr. 1- 

2, 1977, fra Naturhistorisk museum i Århus. 

C.C. Kinze, Zoologisk Museum, København, 

personlig meddelelse. 

Målsætninger: 

Miljövårdsprogram för Skåne. Regionala mål och 

åtgärder. Länsstyrelsen i Malmöhus och 

Kristianstad län 1995. 

Carlson, L. 1995. Tungmetaller och andra 

miljögifter i marin biota i Öresund. En 

sammanställing. Länsstyrelsen i Malmöhus 

län. 1995:23. 

Öresundskommissionen, 1987. Öresund 

miljöfarlighetsanalys av toxiska ämnen. 

Naturvårdsverket. Rapport 3400. 1987. 

44


Bilagor 

Bilaga 1. Karta över nitrogenbelastningen på Öresund. 

Bilaga 2. Karta överfosforbelastngen på Öresund. 

Bialga 3. Bottenövervakningsstationer i Öresund. 

Bilaga 4. Tungmetaller i fisk från Öresund. 

Bilaga 5. Tungmetaller i fisk från andra farvatten. 

45


1. Belastningen av närsalter på Öresund. 

Nitrogentillförseln till Öresund 1996 i ton per år. Fet text anger vattendragenens bidrag 

och normal text anger industriernas och avloppsreningsverkens bidrag. 

46


2. Belastningen av närsalter på Öresund. 

Fosfortillförseln till Öresund 1996 i ton per år. Fet text anger vattendragenens bidrag 

och normal text anger industriernas och avloppsreningsverkens bidrag. 

47


3. Stationer för övervakning av bottnen i Öresund. 

O = Bottenfaunastationer 

= Bottenvegetationstransekter 

48


4. Tungmetaller i fisk fra Øresund. 

Årstal angiver årstallet for prøvetagningen, hvis det ikke er opgivet er årstallet for udgivelse af publikationen 

benyttet. Område angiver i hvilket område af Øresund prøverne er taget. Hvis der ikke er angivet andet end 

“Øresund”er det ikke nærmere angivet i referencen. Stoffet er angivet som den kemiske forkortelse: 

Cd=kadmium, Cu=kobber, Hg=kviksølv. Enheden angiver måleenheden hvor TS er forkortelsen for Tørstof. 

Reference er referencen til den publikation hvori oplysningerne er fundet. 

Årstal Område Art/væv Stof Niveau Enhed Reference 

1987 Øresund Torsk/lever Cd 0,36 mg/kg TS Toxicon, 1997 

1980 Flädierevet Skrubbe/lever Cd 1,17 mg/kg TS Toxicon, 1997 

1981 Vikhög Skrubbe/lever Cd 0,36 mg/kg TS Toxicon, 1997 

1980 Barsebäck Skrubbe/lever Cd 0,31 mg/kg TS Toxicon, 1997 

1980 Flädierevet Ål/lever Cu 45 mg/kg TS Toxicon, 1997 

1981 Vikhög Ål/lever Cu 14 mg/kg TS Toxicon, 1997 

1980 Barsebäck Ål/lever Cu 17 mg/kg TS Toxicon, 1997 

1980 Flädierevet Skrubbe/lever Cu 21 mg/kg TS Toxicon, 1997 

1981 Vikhög Skrubbe/lever Cu 30 mg/kg TS Toxicon, 1997 

1980 Barsebäck Skrubbe/lever Cu 37 mg/kg TS Toxicon, 1997 

1987 Øresund Skrubbe/muskel Cu 0,41 mg/kg TS Öresundskommisionen 1987 

1987 Øresund Sild/muskel Cu 0,98 mg/kg TS Öresundskommisionen 1987 

1987 Øresund Torsk/muskel Cu 0,24 mg/kg TS Öresundskommisionen 1987 

1987 Øresund Skrubbe/muskel Hg 0,20-0,50 mg/kg TS Öresundskommisionen 1987 

1987 Øresund Sild/muskel Hg 0,02-0,20 mg/kg TS Öresundskommisionen 1987 

1987 Øresund Torsk/muskel Hg 0,13-0,87 mg/kg TS Öresundskommisionen 1987 

1976 Lundåkrabukten Blankål/muskel Metyl-Hg 1,01 mg/kg Toxicon, 1997 

1976 Oskarsgrundet Blankål/muskel Metyl-Hg 1,10 mg/kg Toxicon, 1997 

1977 Fortuna Blankål/muskel Metyl-Hg 0,35 mg/kg Toxicon, 1997 

1977 Gräsrännan Blankål/muskel Metyl-Hg 0,39 mg/kg Toxicon, 1997 

1977 Citadelshamnen Blankål/muskel Metyl-Hg 0,52 mg/kg Toxicon, 1997 

1978 Klagshamn S Blankål/muskel Metyl-Hg 0,38 mg/kg Toxicon, 1997 

1974 Klagshamn S Gulål/muskel Metyl-Hg 0,45 mg/kg Toxicon, 1997 

1978 Ven N Gulål/muskel Metyl-Hg 0,62 mg/kg Toxicon, 1997 

1978 Ven Ø Gulål/muskel Metyl-Hg 0,64 mg/kg Toxicon, 1997 

1979 Lundåkrabukten Gulål/muskel Metyl-Hg 0,22 mg/kg Toxicon, 1997 

1979 Osen Gulål/muskel Metyl-Hg 0,23 mg/kg Toxicon, 1997 

1980 Lundåkrabukten Gulål/muskel Metyl-Hg 0,27 mg/kg Toxicon, 1997 

1974 Klagshamn S Skrubbe/muskel Total-Hg 0,26 mg/kg Toxicon, 1997 

1981 Gräsrännan Skrubbe/muskel Total-Hg 0,16 mg/kg Toxicon, 1997 

1976 Oskarsgrundet Torsk/muskel Total-Hg 0,70 mg/kg Toxicon, 1997 

1978 Klagshamn S Torsk/muskel Total-Hg 0,27 mg/kg Toxicon, 1997 

1981 Disken Torsk/muskel Total-Hg 0,15 mg/kg Toxicon, 1997 

1981 Lommabukten Torsk/muskel Total-Hg 0,23 mg/kg Toxicon, 1997 

1981 Gräsrännan Torsk/muskel Total-Hg 0,44 mg/kg Toxicon, 1997 

49


5. Tungmetaller i fisk fra andre farvande. 

Tungmetaller i fisk fra andre farvande til reference for niveauerne i fisk fra Øresund. Årstal angiver årstallet for 

prøvetagningen, hvis det ikke er opgivet er årstallet for udgivelse af publikationen benyttet. Område angiver i 

hvilket havområde prøverne er taget. Stoffet er angivet som den kemiske forkortelse: Cd=kadmium, Cu=kobber, 

Hg=kviksølv. Enheden angiver måleenheden hvor TS er forkortelsen for Tørstof. Reference er referencen til den 

publikation hvori oplysningerne er fundet. 

Årstal Område Art/væv Stof Niveau Enhed Reference 

1987 Østersøen Torsk/lever Cd 0,33 mg/kg TS Öresundskommisionen 1987 

1987 Kattegat Torsk/lever Cd 0,24 mg/kg TS Öresundskommisionen 1987 

1987 Storebælt Skrubbe/lever Cd 0,30 mg/kg TS Öresundskommisionen 1987 

1987 Nordsjælland Skrubbe/lever Cd 0,22 mg/kg TS Öresundskommisionen 1987 

(Hundested) 

1987 Østersøen Skrubbe/muskel Cu 0,52 mg/kg TS Öresundskommisionen 1987 

1987 Kattegat Skrubbe/muskel Cu 0,29-0,36 mg/kgTS Öresundskommisionen 1987 

1987 Østersøen Sild/muskel Cu 0,98 mg/kg TS Öresundskommisionen 1987 

1987 Kattegat Sild/muskel Cu 0,96 mg/kg TS Öresundskommisionen 1987 

1987 Østersøen Torsk/muskel Cu 0,24 mg/kg TS Öresundskommisionen 1987 

1987 Kattegat Torsk/muskel Cu 0,26 mg/kg TS Öresundskommisionen 1987 

1987 Østersøen Skrubbe/muskel Hg 0,04-0,15 mg/kgTS Öresundskommisionen 1987 

1987 Kattegat Skrubbe/muskel Hg 0,04-0,22 mg/kgTS Öresundskommisionen 1987 

1987 Østersøen Sild/muskel Hg 0,01-0,20 mg/kgTS Öresundskommisionen 1987 

1987 Kattegat Sild/muskel Hg 0,02-0,28 mg/kgTS Öresundskommisionen 1987 

1987 Østersøen Torsk/muskel Hg 0,03-0,21 mg/kgTS Öresundskommisionen 1987 

1987 Kattegat Torsk/muskel Hg 0,03-0,11 mg/kgTS Öresundskommisionen 1987 

50


51

Status for Ãresunds HavmiljÃ¸ 1996 - Ãresundsvandsamarbejdet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?

Status for Ãresunds HavmiljÃ¸ 1996 - Ãresundsvandsamarbejdet