Sommer 2007 03 - Glas med garanti

More documents

Recommendations

Info

GLARMESTERI GLAS MED FARVER en mode i renaissancen Ruder af glas var endnu i middelalderen en stor sjældenhed og ganske kostbare. Kun få havde råd til selv at anskaffe sådanne. Men alligevel var det noget de fleste kendte, da langt de fleste af datidens kirker var forsynet med vinduer monteret med glas. Selv den mindste sognekirke har ofte haft sådanne, og de udgjorde tilmed et prægtigt skue, da mange var gjort af glas i forskellige farver ofte suppleret med påmalede detaljer. Glarmesteren og vinduet Først hen imod middelalderens sidste årtier synes vinduer af glas at få en større udbredelse uden for kirken. Hvor udbredt vinduer med glas har været i det mindste i byerne, får man en fornemmelse af ved at høre, at der i Flensborg by omkring 1400 forekommer en glarmester ved navn Claus Glazemester. Senere i århundredet kendes navnene på yderligere et par glarmestre i samme by, og de er organiseret i Vor Frue købmandsgilde. Tilsvarende dukkede der på samme tid Af Jan Kock – Lektor, mag.art. ved Aarhus Universitet på afdelingen for middelalderog renaissancearkæologi. Har forsket i glassets historie i Danmark, har udgivet artikler og holdt foredrag om glas i indog udland. efterhånden glarmestre op i andre større byer. Det er først de højere sociale lag, adelen og rige borgere i byerne, som magter at anskaffe sig vinduer med glas. Der er bevaret en række eksempler på indsætning eller udbedring af ruder på slotte og herregårde. Således foretages der i 1509 byggearbejder på Nykøbing Slot på Falster, og det vides, at der ved den lejlighed sættes glas i vinduerne i sølvkammeret, herberget og borgerstuen. Selv i de højeste lag tog det dog tid, inden man skønnede det nødvendigt eller havde råd til glasruder overalt. Her skal kun omtales et par eksempler. I 1510 blev der på dronning Kristines gård i Odense isat en rude af papir. I 1554 blev der på Christian III’s ordre kun isat glasruder i en del af en nybygget fløj på Københavns Slot. Produktion af udeglas Alt, hvad der skulle bruges af ruder her i landet, måtte importeres, da der ingen glasproduktion var i Danmark i middelalderen. I de mellemtyske og nordøstfranske områder lå store skovområder, hvor der blev produceret mængder af vinduesglas og andre glasvarer, som fandt vej her til landet. Men også fra Spanien, Skotland og andre steder blev der fra tid til anden indhandlet glas. Af toldregnskaber fra Øresund og andre lignende regnskaber fremgår, at vinduesglas handles i kister eller kurve, alt efter hvor det kom fra. Efter midten af 1500 årene var der en voksende velstand i Danmark. Kongen byggede prægtige slotte med store og markante vinduer. Adelen fulgte godt efter, og der opførtes en lang række herregårde iklædt renæssancens festdragt med tårne, spir, ornamenter og vinduer. Brugen af store vinduer forandrede meget i boligens indretning, og for den velbjergede blev store og mange vinduer en af de måder, man kunne vise sin rigdom på. Den velstående Enevold Jensen Seefeld, som ejede Visborggård og et par andre gårde i det sydøstlige hjørne af Himmerland, var en handlingens mand og for at kunne forsyne sit byggeri med ruder, oprettede han omkring 1550 sin egen glashytte. Da det at blæse glas var et ukendt håndværk i Danmark, har man nødvendigvis måttet indkalde glasmagere sydfra for sammen med dem at få den nødvendige faglige knowhow. Kongen og få andre adelsfolk tog ideen op, og i løbet af anden halvdel af 1500 årene og nogle årtier ind i 1600 årene blev der oprettet en række glashytter rundt om i landet. I Vendsyssel, det nordlige Sjælland og Skåne blev der nu gjort glas. Kongen selv fik etableret hytter i det skovrige område ved Silkeborg og Ry. Ved midten af 1600 tallet var alle danske glashytter allerede nedlagte. Man var atter henvist til at importere rudeglas. Først i 1730’erne blev der igen gjort glas i dobbeltmonakiet Danmark-Norge. Kongen foranledigede, at der blev bygget en ny glashytte på Nøstetangen i Norge. Et vigtigt produkt herfra var rudeglas. Bemalede ruder i Danmark og den europæiske baggrund I årtierne op mod 1500 blev brugen af vinduer af glas mere og mere udbredt. Også på landet begyndte der at dukke 20 GLAS 03 2007
GLARMESTERI vinduer op på de større gårde. Samtidig med at dette skete, blev det en udbredt skik i Danmark, at man ved bryllup, rejsegilde, når et nyt hus blev indviet, og givetvis ved andre festlige lejligheder forærede festens midtpunkt en lille glasrude dekoreret med et motiv, navn og årstal. Dekorationerne var malet på med emalje, som bestod af glaspulver rørt op i et malemiddel og derpå brændt fast til glasruden ved opvarmning i en ovn ved omkring 600 grader. I 1684 hørte det endog med til glarmesterprøven, at der blev fremstillet ”en bibelsk eller anden historie ridset og brændt på glas og et dygtig stærk vindue”. Sådanne ruder er bevaret i ganske stort antal, da museumsfolk allerede sidst i 1800 årene blev opmærksomme på deres eksistens og sørgede for at indsamle dem i tide. I både Sverige og Norge vides skikken også at have været udbredt. I og omkring byen Bergen i det vestlige Norge synes skikken at have været den helt store mode, der er i hvert fald bevaret usædvanligt mange bemalede ruder herfra. I Sydslesvig kendes mange af sådanne ruder. Længere sydpå og vestpå i det tyske område er bemalede ruder ligeledes at finde, da skikken med at give en gave i form af en bemalet rude har været ganske udbredt også her fra 1500 årene og frem til en gang i 1700 årene. Det er helt klart, at skikken er kommet til os som et lille stykke dagligdags kultur fra det tyske område som så meget andet af vor åndelige og materielle kultur i renæssancen. Motivet på ruderne er gerne en gengivelse af giveren eller det erhverv, som giveren bedrev. Formerne på ruderne varierer, men er ofte ovale eller rektangulære og af en sådan størrelse, at de kan passes ind i et større vindue måske sammen med andre lignende ruder (fig. 1). Købmænd eller kaptajner, som havde skibe i søen, foretrak ofte at lade et af deres skibe male, ægtepar kunne lade sig afbillede sammen og var så gerne iført deres bedste klæder, en militærperson kunne lade sig gengive højt til hest, almindeligt er også en kvinde, som imøde- Først i anden halvdel af 1500-årene fremstilledes glas i Danmark, og det banede vej for en større udbredelse. Et helt særligt kapitel i glassets historie er de små, bemalede ruder, der i renaissancen blev brugt som gave ved bryllup eller rejsegilde. Fig. 1. Oval rude bemalet med orlogsskib for fulde sejl og med dannebrog på alle master og agter. Indskriften lyder: Jürgen Nilsen 1638. Højde 15,5 cm. Ingen oplysninger om rudens oprindelige placering. Ruden sidder i dag indsat i et vindue på Borgmestergården i Købstadsmuseet Den Gamle By. Fig 2. Rytter i rød kjole på galoperende hest. Under motivet bl.a. indskriften Henning Brandt 1771. Højde 18 cm. Indsat i Ostenfeldsgården. Nationalmuseet. Fig. 3. Oval rude med gift kvinde siddende ved rokken. Indskriften lyder: Marens Jensdatter. Må henføres til tiden omkring 1600. Ruden er købt på Samsø. Højde 15,6 cm. Nationalmuseet. FOTO: SØREN CHRISTIANSEN FOTO: ROBERTO FORTUNA. 03 2007 GLAS 21
Page 1: GLAS GLARMESTERI ARKITEKTUR DESIGN
Page 4 and 5: AKTUELT ( Ph.D-projekt om ska
Page 6 and 7: ARKITEKTUR Oprindeligt glas giver n
Page 8 and 9: GLASKUNST AF POUL HENRIK MADELUNG
Page 10 and 11: ARKITEKTUR Bygninger, glas og dagsl
Page 12 and 13: TEKNOLOGI MULTIFUNKTIONSVINDUET: FR
Page 14 and 15: TEKNOLOGI NANOTEKNOLOGI - FORSKNING
Page 16 and 17: TEKNIK NYE RETNINGSLINIER FOR ANVEN
Page 18 and 19: TEKNIK Er der risiko for, at en per
Page 22 and 23: GLARMESTERI kommende rækker et fyl
Page 24 and 25: GLARMESTERI Fig. 7. Rum indrettet i
Page 26 and 27: Lær mere om uddannelse på www.gid
Page 28 and 29: Få statistiktal på løn via www.
Page 30 and 31: BRANCHEREGISTER ALUMINIUMSDØRE/ FA
Page 32: Magasinpost ID-nr.: 12884

Sommer 2007 03 - Glas med garanti

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?