se i bladet hvordan. - Spejdernet
se i bladet hvordan. - Spejdernet
se i bladet hvordan. - Spejdernet
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
_nr.15_ juni 2005<br />
_medlemsblad for bævere og ulve<br />
_www.spejdernet.dk/grazat<br />
NATUR<br />
Er du vild<br />
med naturen<br />
Lav dine egne fluer<br />
– <strong>se</strong> i <strong>bladet</strong> <strong>hvordan</strong>.
Dyr fra A til Å<br />
I hele Grazat <strong>bladet</strong> vil du møde dyr<br />
fra A-Å. Du kan slå dyrene op, og<br />
læ<strong>se</strong> lidt om dem. Du kan jo <strong>se</strong>lv<br />
<strong>se</strong>, om du kan finde andre dyr, der<br />
starter med samme bogstav.<br />
God fornøjel<strong>se</strong>.<br />
A<br />
B<br />
Blåhvalen lever oftes alene, men møde med andre blåhvaler omkring juni<br />
og juli måned for at parre sig. En nyfødt unge vejer 2,5-3 tons og er ca.<br />
6-9 m lang.<br />
Når blåhvalen dykker kan den blive under vand i op til 50 min.<br />
C<br />
Gråanden er den mest almindelige<br />
and herhjemme og <strong>se</strong>s<br />
næsten overalt, hvor der er<br />
vand. Hannen er let genkendelig<br />
med sin grå fjerdragt,<br />
brune bryst, metalgrønne<br />
hoved og gule næb. Hunnen<br />
er, som hos de fleste andre<br />
andefugle, camouflagefarvet<br />
brun.<br />
D<br />
Døgnfluen er et in<strong>se</strong>kt. Døgnfluenlarven lever nede i bækken.<br />
Larven forvandler sig til en døgnflue, der flyver ind til bredden. Den<br />
voksne døgnflue lever kun få timer eller dage. Hannen er 13-16<br />
mm og hunnen er 16-22 mm lang. Hannerne danner i lune sommeraftner<br />
store sværme langs søbredder. Den spi<strong>se</strong>r slet ikke som<br />
vok<strong>se</strong>n. Dens fjender er fugle. Når døgnfluen har lagt æg, dør den<br />
samme dag. Æggene udklækkes og bliver til vandnymfer.<br />
Chimpan<strong>se</strong>n elsker især planter,<br />
men spi<strong>se</strong>r også nogle gange in<strong>se</strong>kter<br />
og kød. De kan lave mange<br />
bevægel<strong>se</strong>r, lyde og ansigtsudtryk,<br />
ligesom os mennesker. De<br />
er gode til at bruge deres fantasi,<br />
f. eks når de skal lokke myrer og<br />
termitter ud fra deres bo.<br />
E<br />
Egernet er en gnaver og lever<br />
især af nødder, bog og agern,<br />
men spi<strong>se</strong>r også nogle gange in<strong>se</strong>kter,<br />
larver og fugleæg. Egernet<br />
er et lille dyr, som vejer mellem<br />
300 og 450 g. Den lever både i<br />
træer og på jorden, og den bruger<br />
sine spid<strong>se</strong> klør til at bevæge<br />
sig rundt på træerne. Når den<br />
springer fra træ til træ, bruger<br />
den halen til at styre med.<br />
2
Græshoppen kender man bedst for deres kald. De laver<br />
lydene ved at gnide specielle deler af deres vinger eller<br />
ben mod hinanden. Der findes to familier græshopper:<br />
markgræshoppe og løvgræshoppe. Markgræshoppen<br />
har korte antenner og kan hoppe 200 gange deres egen<br />
længde. Løvgræshoppen har meget lange antenner og er<br />
svære at <strong>se</strong>. Men prøv alligevel!<br />
F<br />
Der findes ca. 150.000 får i<br />
Danmark. Fåret får ca. 4 unger<br />
af gangen. Ungerne hedder<br />
lam. Man kan malke et får – så<br />
får man fåremælk. Det kan<br />
bruges til at lave ost og yoghurt<br />
af. Vi mennesker slagter fåret,<br />
og så spi<strong>se</strong>r vi kødet.<br />
G<br />
Humlebiflagermu<strong>se</strong>n er verdens<br />
mindste flagermus, den<br />
vejer under 2 gram. De lever<br />
i det sydvestlige Thailand.<br />
Flagermus er det eneste flyvende<br />
pattedyr. De jager om<br />
natten, og sover om dagen.<br />
Humlebiflagermu<strong>se</strong>n lever af<br />
in<strong>se</strong>kter, nektar, smådyr og<br />
blod.<br />
H<br />
Hvor mange gange kan du<br />
finde mig i <strong>bladet</strong> Send svaret<br />
til redaktøren, adres<strong>se</strong>n<br />
står på bagsiden af <strong>bladet</strong><br />
Iglene har fladtrykt krop<br />
med en sugekop i hver<br />
ende. Nogle igler lever af at<br />
suge blod fra andre dyr. De<br />
fleste er dog rovdyr, som<br />
jager og spi<strong>se</strong>r snegle og<br />
larver.<br />
I<br />
3
SÅDAN ER DU<br />
SIKKER NÅR DU<br />
BADER….<br />
Når du er på stranden og<br />
skal bade, skal du altid<br />
sørge for at der er en<br />
vok<strong>se</strong>n med. Du må aldrig<br />
gå i vandet alene.<br />
På nogle strande er der i<br />
sommerperioden livreddere.<br />
Men <strong>se</strong>lvom der er<br />
livreddere, betyder det<br />
ikke, at du ikke også <strong>se</strong>lv<br />
skal pas<strong>se</strong> på.<br />
BAD SIKKERT<br />
Når du skal bade, så lær at<br />
svømme, inden du kaster dig ud<br />
i bølgerne. Tag din far eller mor<br />
med i svømmehallen, og bliv god<br />
til at svømme inde du bader ved<br />
stranden.<br />
- Bad aldrig i nærheden af moler,<br />
store sten og både, og gå ikke<br />
længere ud end til navlen.<br />
FLAG PÅ STRANDEN<br />
- Spring aldrig ud på hovedet.<br />
Der kan være sten under vandoverfladen,<br />
som du ikke kan <strong>se</strong>.<br />
Nogen gange kan du på stranden<br />
<strong>se</strong> forskellige flag. Flagene<br />
vi<strong>se</strong>r hvor sikkert det er at<br />
bade.<br />
- Fortæl altid en vok<strong>se</strong>n, når du<br />
går i vandet, og vær sikker på,<br />
at den voksne hele tiden kan<br />
Hvis der er et grøn flag, betyder<br />
det, at vandet er godt at<br />
bade i.<br />
<strong>se</strong> dig, og du kan <strong>se</strong> ham eller<br />
hende.<br />
Gult flag betyder at du skal<br />
være forsigtig. Det kan være<br />
at bølgerne er kraftige, eller at<br />
der er strøm i vandet.<br />
- Råb aldrig på hjælp, med mindre<br />
der er brug for hjælp. Du må<br />
aldrig råbe om hjælp for sjovt.<br />
Hvis der er et rødt flag, betyder<br />
det, at du ikke må bade, da det<br />
kan være farligt.<br />
DYRENE PÅ STRANDEN<br />
4<br />
Hvis vejret er for koldt til at bade, eller du ikke har<br />
lyst til at bade, kan du altid finde på noget at lave<br />
på stranden.<br />
Har du for ek<strong>se</strong>mpel nogen siden lagt mærke til alle<br />
de dyr der findes på stranden og i vandkanten Du<br />
har sikkert <strong>se</strong>t vandmænd, som er skyllet op. Men<br />
har du lagt mærke til nogle af de flotte sten du kan<br />
finde, som er gullige og hedder Rav Hvis du er heldig<br />
kan du finde et stykke rav, som er flere tusinde<br />
år gammel, og måske indeholder det en forstening<br />
af et gammelt dyr eller in<strong>se</strong>kt.<br />
Men du kan også tit finde konkylier og muslinger i<br />
alle mulige farver og former.<br />
Konkylier er faktisk det samme som et større sneglehus,<br />
der har levet et dyr inde i det. Når en konkylie<br />
dør, bliver hu<strong>se</strong>t overtaget en krebsdyr, og på et<br />
eller andet tidspunkt, kan det være konkylien bliver<br />
skyllet op på stranden, så du kan finde det.<br />
Nogen gange kan man også være heldig at finde<br />
søstjerner, som er skyllet op på stranden.<br />
Oven over vandet er der også en mas<strong>se</strong> dyr. Du vil<br />
tit kunne <strong>se</strong> flere forskellige fugle. En af de største<br />
en Svanen, som er Danmarks Nationaldyr. Svanen<br />
er fredet, så du må ikke komme for tæt på dem og<br />
skæmme dem. Det er også meget store fugle, og<br />
hvis de bliver truet, kan de godt finde på at bide.<br />
Men de er flotte at <strong>se</strong> på.
Om dyr bliver forelskede<br />
i hinanden Ja, det ved<br />
man faktisk ikke. Dog<br />
mener nogle forskere<br />
at elefanterne bliver<br />
forelskede, men det er jo<br />
svært at vide. Vi har her<br />
samlet nogle dyr og skrevet<br />
lidt om dyrefar, dyremor og<br />
dyrebørnene.<br />
Gråspurven<br />
Sommerfuglen<br />
Der findes rigtig, rigtig mange<br />
forskellige sommerfugle, men<br />
fælles for dem alle er, at de alle<br />
er meget smukke. Når sommerfuglemor<br />
og sommerfuglefar har<br />
fundet sammen, parrer de sig og<br />
efter noget tid lægger sommerfuglemor<br />
æg. Æggene klækkes og<br />
ud kommer en lille larve. Når larven<br />
er klar, finder den sig et godt<br />
sted og begynder at forpuppe sig.<br />
Inde i puppen sker omdannel<strong>se</strong>n<br />
af larven til den voksne sommerfugl<br />
– og til sidst....ud kommer en<br />
smuk sommerfugl.<br />
Hvordan kender man forskel på gråspurvemor og gråspurvefar Gråspurvemor<br />
er helt brun, mens gråspurvefar har en brun ryg og en lys<br />
underside – han har også en flot grå ”hat” på hovedet, en sort hagesmæk<br />
og ly<strong>se</strong> kinder. Når gråspurvemor og far har fundet sammen,<br />
begynder de at bygge en rede. De er ikke bange for os mennesker, så<br />
derfor bygge de ofte deres rede tæt på vores hu<strong>se</strong>. Gråspurvene virker<br />
altid glade – du kan høre dem synge året rundt.<br />
Knopsvanen<br />
Knopsvanen er Danmarks nationalfugl<br />
– og Danmarks største<br />
fugl. I begyndel<strong>se</strong>n af maj lægger<br />
svanemor 4-7 grågrønne æg.<br />
Hun ligger og ruge på dem i ca.<br />
35 døgn. Ungerne har askegrå<br />
dunpels og ungfuglens fjerdragt<br />
er gråbrun. Først i en alder af to<br />
år er svanerne hvide. Når hunnerne<br />
er tre år gamle, kan de<br />
lægge æg.<br />
Hesten<br />
Hun-hesten kaldes en hoppe,<br />
mens han-hesten kaldes en<br />
hingst. Deres børn kaldes for føl.<br />
Allerede 2 timer efter at et føl er<br />
født begynder det lille føl at lære<br />
af sin mor. En hoppe er drægtig<br />
(gravid) i ca.11 måneder. Hesten<br />
er et meget socialt dyr. Det betyder<br />
at de godt kan lide at være<br />
sammen med andre heste.<br />
Viruz har været på spilopper. Han har fået rodet lidt rundt i navne<br />
– hjælp Viruz med at få orden på det igen. Kan du ved hjælp af streger<br />
sætte de rigtige ordpar sammen igen.<br />
Kofamilien<br />
Gri<strong>se</strong>familien<br />
Ko Barn Orne Mor<br />
Tyr Mor So Barn<br />
Kalv Far Pattegris Far<br />
Gedefamilien<br />
Fårfamilien<br />
Buk Mor Lam Mor<br />
Kid Far Vædder Far<br />
Ged Barn Får Barn<br />
5
Mælkebøtteblomst.<br />
Mælkebøtter<br />
kan vok<strong>se</strong><br />
overalt. Og de kan<br />
endda vok<strong>se</strong> op<br />
gennem asfalten.<br />
Vorterod. Alle gule<br />
blomster er gode<br />
at male med.<br />
Det er ikke kun<br />
kaniner der kan<br />
lide mælkebøtter.<br />
Man kan også<br />
bruge bladene i<br />
salat.<br />
Kærmindesøster.<br />
Det er svært at<br />
finde blomster der<br />
kan male blå, prøv<br />
dig frem.<br />
Find en afbrændt<br />
gren i bålstedet,<br />
den er rigtig god<br />
at tegne med.<br />
Men husk lige at<br />
den skal være<br />
kold først.<br />
Skvalderkål er en<br />
rigtig irriterende<br />
ukrudt. Men den<br />
kan heldigvis også<br />
spi<strong>se</strong>s.<br />
Hyld. Alle blade<br />
kan bruges til at<br />
farve med. Og når<br />
hylden blomstrer,<br />
kan man også<br />
bruge blomsterne.<br />
Brunellen er en<br />
læbeblomst.<br />
6
Det var to fisk der var ude at svømme, og så<br />
begyndte det at regne så sagde den ene fisk til<br />
den anden skal vi ikke svømme under den bro<br />
så vi ikke bliver våde.<br />
Den lille myggebaby skulle ud på sin første<br />
flyvetur, da den kom hjem spurgte dens mor<br />
<strong>hvordan</strong> det var gået, fint svarede myggeungen,<br />
de klappede alle sammen af mig.<br />
- Hvad er det gladeste dyr i verden<br />
Hvortil Anders svarer:<br />
- Det er da en mariehøne!<br />
Læren kigger undersøgende på lille Anders.<br />
- Hvad mener du med det, Anders<br />
- Jo, den er jo evigglad...<br />
Gæt hvilke dyr dis<strong>se</strong> 3 fantasidyr er sat sammen af.<br />
Svarene finder du på Grazats hjemmeside: www.spejdernet.dk/grazat<br />
En mand går ind og køber et tusindben. Da han<br />
kommer hjem, spørger han tusindbenet:<br />
- Vil du med hen i iskiosken og have en is<br />
Intet svar.<br />
En time efter spørger manden igen:<br />
- Vil du med hen i iskiosken og have en is<br />
Intet svar.<br />
En time efter råber manden:<br />
- Vil du med hen i iskiosken og have en is, eller<br />
hvad<br />
Tusindbenet: Så slap dog af, jeg er jo ved at<br />
tage sko på!<br />
• Hvad kalder man biernes nyfødte børn - babier...<br />
• Hvad kaldes en num<strong>se</strong> på et egern - en nødudgang<br />
• Hvad får man, hvis man parrer en gris med en<br />
zebra - stribet flæsk<br />
• Hvorfor har en ko en klokke om hal<strong>se</strong>n - fordi<br />
hornet ikke virker<br />
• Hvad får man, hvis man kryd<strong>se</strong>r et får med en<br />
tiger - en stribet sweater...<br />
• Hvad gør hønen, når den fry<strong>se</strong>r - den lægger sig<br />
ind under den varme hane...<br />
7
Det havde vi med:<br />
• Fiskenet<br />
• Spande og baljer<br />
• Forstørrel<strong>se</strong>sglas – Så kan<br />
man bedre <strong>se</strong> de små dyr<br />
• Bestemmel<strong>se</strong>sdug – Et stort<br />
stykke plastic med tegninger<br />
af en mas<strong>se</strong> af mo<strong>se</strong>ns<br />
smådyr. Så kan man <strong>se</strong> hvad<br />
man har fanget<br />
Guldsmedenymfe. Inden guldsmeden bliver til<br />
en rigtig guldsmed, lever den som en nymfe<br />
nede i vandet. Her æder den sig stor og tyk og<br />
på et tidspunkt sætter den sig op på et blad.<br />
Så revner den i ryggen og ud kommer en stor<br />
flot guldsmed.<br />
En lille bitte fisk. Den blev<br />
smidt ud igen. Så kan vi måske<br />
fange den igen næste år<br />
og spi<strong>se</strong> den.<br />
Vandbænkebideren<br />
bliver ca. 2 cm lang.<br />
Den tøffer rundt nede<br />
på bunden af søen og<br />
spi<strong>se</strong>r rådne blade.<br />
Ikki har lige fanget en mas<strong>se</strong> tanglopper.<br />
Wontolla sidder ved bestemmel<strong>se</strong>sdugen,<br />
for at finde ud af, hvad han<br />
har i sit net.<br />
Bagheera og Rana har fundet noget<br />
rigtig spændende. Måske er det en<br />
søko.<br />
8
Det er smart med sådan et forstørrel<strong>se</strong>sglas<br />
synes Kalanag. Så kan<br />
man bedre tælle hvor mange ben<br />
dyrene har.<br />
Langs mo<strong>se</strong>n vok<strong>se</strong>r der også skvalderkål.<br />
Sambhur smagte på det.<br />
Tanglopper findes næsten overalt.<br />
En han-tangloppe kan blive næsten<br />
2 cm lang. Tangloppen spi<strong>se</strong>r små<br />
in<strong>se</strong>kter og bliver <strong>se</strong>lv spist af fisk.<br />
Ulvene på rad og række for at fange det<br />
mest spændende dyr. Ligner det der ude<br />
ikke en havfrue<br />
Rygsvømmeren er en<br />
vandtæge. Den hedder<br />
en rygsvømmer fordi den<br />
altid svømmer med ryggen<br />
nedad. Den spi<strong>se</strong>r<br />
in<strong>se</strong>kter der falder ned i<br />
vandet.<br />
Igle. Hvis man kigger rigtig godt efter,<br />
kan man <strong>se</strong> at iglen har en sugekop i hver<br />
ende. Dem bruger den til at trække sig<br />
fremad. Iglen er tvekønnet. Det betyder at<br />
den både er en dreng og en pige.<br />
Dette er en vandkalvelarve. Det<br />
er et rovdyr der lever af in<strong>se</strong>kter,<br />
småfisk og larver, som den<br />
fanger i vandet.<br />
9
J<br />
Jagtedderkop<br />
Jagtedderkopper er en gruppe edderkopper.<br />
Fælles for arterne er, at de ikke<br />
bygger fangstspind, men piler rundt på<br />
jorden på jagt efter byttedyr. Når den får<br />
øje på et bytte, løber den efter det og<br />
hvis den fanger det, dræbes og fortæres<br />
byttet på stedet.<br />
Edderkopper er ikke in<strong>se</strong>kter!<br />
Mange tror, at edderkopper er in<strong>se</strong>kter.<br />
Men det er de ikke. Her er nogle forskelle<br />
på edderkopper og in<strong>se</strong>kter.<br />
• In<strong>se</strong>kter har <strong>se</strong>ks ben<br />
Edderkopper har otte ben<br />
• In<strong>se</strong>kter har to øjne<br />
Edderkopper har som regel otte øjne<br />
• In<strong>se</strong>kter har antenner<br />
Edderkopper har ikke antenner<br />
• In<strong>se</strong>kters krop består af tre dele - ved, forkrop og bagkrop<br />
Edderkoppers krop består af to dele -<br />
en forkrop med hoved og en bagkrop<br />
Edderkopper bygger forskellige spind<br />
hoalt<br />
efter hvilke byttedyr de vil fange.<br />
Nogle edderkopper laver spind for at fange<br />
byttedyr. Edderkopperne bygger mange<br />
forskellige slags spind. De kan for ek<strong>se</strong>mpel<br />
bygge hjulspind, tragtspind eller tæppespind.<br />
Typen af spind betyder meget for<br />
hvilke byttedyr, der bliver fanget.<br />
Hvis spindet for ek<strong>se</strong>mpel er meget<br />
grovmasket, vil de små in<strong>se</strong>kter ikke gå i<br />
nettet. Spindet fungerer altså ligesom et<br />
fiskenet. Man fanger ikke små fisk i net,<br />
der er beregnet til store fisk.<br />
Det er også vigtigt, hvor edderkopperne<br />
placerer spindet. Hvep<strong>se</strong>edderkoppen, der<br />
æder græshopper, laver for ek<strong>se</strong>mpel sit<br />
spind tæt på jorden i græs<strong>se</strong>r og urter, hvor<br />
græshopperne ofte kommer springende.<br />
Kor<strong>se</strong>dderkoppen bygger hjulspind. Den<br />
laver et nyt spind hver eller hver anden<br />
dag. Om aftenen æder edderkoppen det<br />
gamle spind for at genbruge silken til at<br />
spinde et nyt spind næste morgen. På<br />
den måde begynder edderkoppen dagen<br />
med et spind, der er helt og rent.<br />
Edderkopper lever af rov<br />
Der lever mere end 30.000 forskellige<br />
slags edderkopper. De kan blive op til 20<br />
år gamle, og de lever næsten overalt på<br />
Jorden. Antarktis er det eneste sted, hvor<br />
der ikke lever edderkopper.<br />
Alle edderkopper er rovdyr. De skaffer føde<br />
ved at jage og æde andre dyr. Nogle arter<br />
af edderkopper, som f.eks. tarantel-edderkopper,<br />
er så store, at de kan jage små<br />
fugle og mus. Edderkopper kan også æde<br />
hinanden, men de fleste lever af in<strong>se</strong>kter.<br />
Kor<strong>se</strong>dderkoppen spinder silketråde.<br />
Kor<strong>se</strong>dderkopper har let ved at bevæge<br />
sig i planterne. På forkroppen har en<br />
kor<strong>se</strong>dderkop 8 ben, der er lange og<br />
tynde. På spid<strong>se</strong>n af dem sidder der to ret<br />
store kløer, der er gode når den skal gribe<br />
og holde fast i planter og lignende. Mellem<br />
de to kløer sidder der en krog formet<br />
klo, der benyttes når skal kravle i sit net.<br />
Ligsom andre edderkopper er kor<strong>se</strong>dderkoppen<br />
i stand til at spinde tynde<br />
silketråde. Edderkoppen danner sit spind<br />
i nogle små kirtler. Der er 6 stk. kirtler,<br />
og de sidder samlet på den bageste del af<br />
bagkroppen. Dem edderkoppen spinder<br />
med, hedder spindevorter. Inde i kirtlerne<br />
dannes der en væske som størkner, når<br />
det kommer i forbindel<strong>se</strong> med luft. Nogen<br />
gange bliver tråden en tør silketråd, andre<br />
gange bliver den til en klæbrig tråd....<br />
Kor<strong>se</strong>dderkoppen kan <strong>se</strong>lv bestemme om<br />
dens spind skal være tørt eller klæbende.<br />
Hvis tråden skal være tør, bruger den de<br />
kirtler der danner tørre tråde. Det er <strong>se</strong>lvfølgelig<br />
omvendt med klæbende tråde..<br />
Hver enkelt tråd er som regel sammensat<br />
af flere forskellige kirtler.<br />
10
K<br />
En kolort!<br />
Dejligt blød og rygende varm!<br />
En indtørret kolort blev i gamle dage<br />
brugt til at fyrre op med i brændeovnen.<br />
Koen spi<strong>se</strong>r græs om dagen og hviler om natten. De kan æde op til 70 kg græs om dagen og drikke 80 liter<br />
vand!<br />
I løbet af dagen tygges maden flere gange. Det kaldes at den tygger drøv. Foderet går igennem 4 maver: Vommen,<br />
netmaven, bladmaven og løben. Koens øjne er placeret på siden af hovedet, langt fra mulen. Dette gør, at<br />
koen kan <strong>se</strong> meget omkring sig, også når den æder græs.<br />
For at kunne producere mælk er det nødvendigt at koen får én kalv om året. Normalt tages kalven fra koen i<br />
løbet af 2 dage. Derefter kan man malke koen 2 gange hver dag. Den kan yde 18 liter mælk om dagen.<br />
L<br />
Lak<strong>se</strong>n bliver i det vandløb, hvor den er født, indtil<br />
den er 2 til 4 år gammel. Derefter vandrer den til<br />
elvens, åens eller flodens udmunding og ud i havet,<br />
hvor den langsomt tilpas<strong>se</strong>r sig saltvandet. Her vok<strong>se</strong>r<br />
den hurtigt, og skindet ændrer sig fra broget til<br />
sølvglin<strong>se</strong>nde med enkelte sorte pletter. Efter 1-3 år<br />
i havet vandrer lak<strong>se</strong>n tilbage til det vandløb, hvor<br />
den blev født, for at ligge æg.<br />
Mariehøn<strong>se</strong>nes runde skinnende krop gør<br />
dem til nogle af de letteste genkendelige in<strong>se</strong>kter.<br />
Voksne mariehøns lever især af bladlus.<br />
Dens klare farver advarer dens fjender<br />
om, at den smager ubehageligt og kan være<br />
giftige. Mariehønen går i dvale og overvintre<br />
inde i væltede stammer, grene og bark.<br />
M<br />
N<br />
Nattergalen færdes i lavt krat eller på jorden.<br />
Den kommer til Danmark i den første uge af maj<br />
måned, men begynder først at bygge rede ca. tre<br />
uger <strong>se</strong>nere. Nattergalen lever af edderkopper og<br />
in<strong>se</strong>kter. Nattegalen har den smukkeste sang, og<br />
det er sådan, at vi kan kende den fra andre fugle.<br />
Nattergalens unger kan ikke synge lige så snart<br />
de er født. De lærer at synge ved at lytte til de<br />
ældre fugle.<br />
11
Skvalderkålsfrikadeller<br />
Brændenældepandekager<br />
Syltede bellisblomster<br />
Ca. ½ kilo friske skvalderkålsblade<br />
2 æggeblommer<br />
5 spsk rasp<br />
½ tsk salt<br />
Skvalderkålen hakkes fint, du kan fx<br />
bruge en kødhakkemaskine.<br />
Bland skvalderkål godt med rasp, æg og<br />
salt.<br />
Smelt lidt smør på en pande. Vent til<br />
smørret er holdt op med at boble.<br />
Form far<strong>se</strong>n til små kugler og steg dem<br />
ca. 5 minutter ligesom almindelige<br />
frikadeller.<br />
Skvalderkål<br />
Du skal bruge de små ly<strong>se</strong>grønne planter<br />
til at lave mad af. Og du kan også spi<strong>se</strong><br />
dem rå, de smager lidt ligesom spinat.<br />
Urte-te<br />
Hyldeblomster<br />
Hyben-blomster<br />
Kamille<br />
Brændenælde<br />
Kløver<br />
Tusindfryd<br />
De forskellige urter plukkes og skylles<br />
godt, pas på med brændenælderne.<br />
Urterne puttes i en gryde med vand og<br />
koges i ca. 10 minutter.<br />
Hæld teen igennem en sigte eller et tefilter<br />
inden den drikkes, så du ikke får<br />
urterne med i koppen.<br />
Teen smager også godt med lidt sukker<br />
eller honning.<br />
250 g brændenælder<br />
2 spsk smeltet smør<br />
200 g mel<br />
½ tsk salt<br />
3 æg<br />
4 dl mælk<br />
Brændenælderne plukkes med handsker<br />
eller med hånden i en plasticpo<strong>se</strong>.<br />
Skyl brændenælderne under hanen og<br />
put dem i en skål.<br />
Hæld kogende vand over brændenælderne<br />
og lad dem ligge lidt, så brænder<br />
de ikke længere.<br />
Lad brændenælderne dryppe godt af i<br />
en sigte.<br />
Klip de største stængler af med en saks<br />
og hak brændenælderne fint.<br />
Pisk smeltet smør, mel, salt og brændenælder<br />
sammen. Rør æggene i ét efter<br />
ét. Pisk til sidst mælken i dejen.<br />
Smelt lidt smør på en pande. Vent til<br />
smørret er holdt op med at boble.<br />
Put ca. 1 dl dej på panden og spred det<br />
forsigtigt ud med paletkniv.<br />
Bag pandekagerne cirka 4 min på hver<br />
side ved svag varme.<br />
Brændenælde<br />
De er også gode i suppe. Men husk at<br />
koge dem, de brænder.<br />
3 dl bellisblomsterhoveder<br />
5 dl vand<br />
50 salt<br />
75 g sukker<br />
Syltelage:<br />
3 dl eddike<br />
1/2 tsk peber<br />
1/4 tsk muskat<br />
1/4 tsk kardemomme<br />
1 spsk honning<br />
Skyl blomsterne godt.<br />
Put vand, salt og sukker i en gryde og<br />
bring det i kog. Det skal koges indtil sukker<br />
og salt er helt opløst.<br />
Hæld nu vandet over blomsterne og lad<br />
det stå natten over.<br />
Næste dag sies vandet fra blomsterne.<br />
Et syltetøjsglas vaskes godt. Hæld derefter<br />
lidt kogende vand i, så der er helt<br />
rent.<br />
Put blomsterne ned i glas<strong>se</strong>t.<br />
Kog eddike, krydderier og honning i en<br />
gryde. Hæld det kogende vand over<br />
blomsterne. Sæt låg på med det samme.<br />
Bellis<br />
Kaldes også tusindfryd. Du kan finde<br />
dem i de fleste græsplæner. Du kan<br />
plukke blomsterhovederne og spi<strong>se</strong> dem.<br />
13
O<br />
Der findes mange forskellige orme, men fælles for<br />
dem alle er at de er hvirvellø<strong>se</strong>, dvs. at de ikke har<br />
nogen knogler. Den orm vi bedst kender er regnormen,<br />
som kommer frem, når det har regnet.<br />
Pindsvinet er et lille pattedyr, der vejer ca. 1,5<br />
kg. Der sidder mellem 5000 og 7000 spid<strong>se</strong><br />
pigge på dens ryg. Hvis den bliver bange, ruller<br />
den sig sammen som en kugle med strittende<br />
pigge. Et pindsvin lugter og hører godt,<br />
men den har et dårligt syn. Pindsvinet holder<br />
sig tit i nærheden af mennesker, da det er lettest<br />
at finde føde her. Pindsvinet spi<strong>se</strong>r regnorme,<br />
snegle og in<strong>se</strong>kter.<br />
P<br />
Q<br />
Quiz: 1. Hvilken farve er en agerhønes hoved A) gråt B) sort C) rødbrunt. (svar c) 2. Hvor meget vejer en<br />
bæver A) 25 kg B) 20 kg C) 15 kg (svar a) 3. Hvor mange pigge har et pindsvin A) 1000 B) 5000-7000<br />
C) 10 000 (svar b) 4. Hvad spi<strong>se</strong>r mariehønen A) regnorme B) rødder C) bladlus (svar c).<br />
R<br />
Ræven, som er i familie med hunden,<br />
har en tyk rød pels og en lang hale. På<br />
maven er den gråhvid og den har store<br />
øre, som den bruger meget. Ræven er<br />
ikke kræ<strong>se</strong>n og spi<strong>se</strong>r både døde dyr,<br />
affald, in<strong>se</strong>kter, bær, høns og en lille kat<br />
kan ende i en sulten rævs mave. Om<br />
foråret føder hunræven mellem 4 og 8<br />
unger nede i en hule under jorden. Når<br />
en ræveunge fødes er den blind og først<br />
efter et par uger åbner den øjnene.<br />
S<br />
Snogen er en slange, der oftest er sort. Den er ikke<br />
giftig og kendes fra hugormen på sine to gule nakkepletter.<br />
Man finder den stort <strong>se</strong>t over hele landet. Dog<br />
mest i mo<strong>se</strong>r og ved søer og vandløb. Den kan blive<br />
op til 132 cm lang.<br />
14
Du skal bruge:<br />
• En pind<br />
• 12 små skilte med tallene fra 1-12 eller 12 sted<br />
med påskriften 1-12<br />
• Et ur<br />
HUSK! Du kan ikke bruge et solur, når solen er gået<br />
ned. Deraf navnet SOLUR!<br />
Sådan gør du:<br />
1. Placer en pind i græsplænen.<br />
2. Sæt et lille skilt/en sten, der hvor skyggen fra<br />
pinden rammer.<br />
3. Når der så er gået én time har skyggen fra pinden<br />
rykket sig og du placere endnu et skilt/en sten.<br />
4. Fortsæt så længe du kan – solen går jo ned.<br />
Hjælp det lille pindsvin med at bygge et trygt hjem.<br />
Spørg din leder, <strong>hvordan</strong> man gør.<br />
I kan opsætte pindsvineboet tæt ved jeres spejderhytte.<br />
Vælg et sted, hvor der er fred og ro og ikke<br />
alt for meget lys.<br />
Husk!<br />
• Ikke at forstyrre pindsvinet. Det sover vintersøvn<br />
til april-maj måned.<br />
• Hverken store eller små pindsvin kan tåle komælk<br />
– stil i stedet vand frem.<br />
15
T<br />
Tranen er en meget stor fugl og har lange ben og en<br />
lang hals. Den er grå og har en stor fjerbusk bagtil. På<br />
hovedet har den en rød plet – det er den nøgne hud<br />
man kan <strong>se</strong>. Tranen spi<strong>se</strong>r både smådyr, rødder og<br />
frugter. Tranen flyver om efteråret sydpå til Egypten,<br />
hvor den bliver og holder ”ferie”.<br />
U<br />
Uglen er en fugl, der sover om dagen og jager om natten.<br />
Uglens hoved er stort og rundt, og det kan drejes i næsten<br />
alle retninger. Dens øjne er også meget store, og den kan<br />
tydeligt <strong>se</strong> om natten. Uglen foretrækker at jage og leve<br />
i løvskove med lysninger og buske, men den findes og i<br />
parker og store haver. Uglen bliver i Danmark hele året. Om<br />
vinteren bruger den sin gode hørel<strong>se</strong> til at finde mus under<br />
sneen.<br />
V<br />
Viruz er en fræk lille bladmus,<br />
som elsker flødeboller<br />
og rød sodavand. Man<br />
kan ofte opleve ham på<br />
opdagel<strong>se</strong> sammen med<br />
en flok spejderbørn. Nogle<br />
gange kan han være<br />
svær at finde, da han kun<br />
er omkring 15 cm høj.<br />
16
Zebraen er i familie med hesten. Man kan kende den<br />
på de mørke striber og de lidt lange øre. Zebraen lever<br />
i flokke på de afrikanske savanner og tørre bjergområder.<br />
En zebra er meget svær at tæmme.<br />
Z<br />
Æ<strong>se</strong>let er også i familie med hesten. Den har længere øre,<br />
kort manke og for enden af halen har den en dusk. Æ<strong>se</strong>let<br />
er et meget stædigt dyr, og hvis den ikke <strong>se</strong>lv vil gå, så er<br />
det næsten umuligt at få den til det.<br />
Æ<br />
Ø<br />
Ørentvisten er et in<strong>se</strong>kt og er rødbrun. Man kan kende<br />
ørentvisten på dens tang, som består af to arme og sidder<br />
på bagkroppen. Tangen kan flere ting, både forsvarer<br />
sig med og til at løfte hunnens bagkrop op, når de parrer<br />
sig. Den har to par vinger og de bagerste bruger den til at<br />
flyve med. De forreste er dækvinger, som beskytter flyvevingerne,<br />
når den ikke flyver.<br />
Å<br />
Ålen er en lang fisk, men ligner mest en slange. Ålen er en rovfisk,<br />
som tager frøer, krebs og andre mindre fisk. Den kan også<br />
godt lide larver, snegle, orme og fiskeæg. Ålen er rigtig god til<br />
at lugte, hvilket den også bruger, når den er ude og finde føde.<br />
17
Lav dine egne levende fluer<br />
Det er ret nemt at lave sine egne spyfluer.<br />
Man skal bare have en klump råt kød, en<br />
tallerken, en sigte, 2 pløkke og tålmodighed.<br />
Tallerkenen med kødet skal dækkes til, ellers kommer<br />
der bare en fugl eller kat og æder kødet. Men<br />
det skal <strong>se</strong>lvfølgelig stadigvæk være muligt for<br />
in<strong>se</strong>kter, snegle osv. at komme ind.<br />
Find en sigte med to håndtag og vend den med bunden<br />
i vejret over tallerkenen. Sæt håndtagene fast i<br />
jorden med to pløkke.<br />
DAG 1<br />
DAG 2<br />
Kødet er lige blevet sat ud på græsplænen. Det står<br />
i solen, så det bliver rigtig ulækkert.<br />
Solen har gjort kødet helt hårdt. Der har været et<br />
par snegle og myrer og smage på kødet.<br />
DAG 4<br />
Det har regnet lidt, så nu er kødet blevet blødt igen.<br />
Der kravler fluer rundt på kødet, og de har sikkert<br />
også lagt æg i det. Men æggene er så små, at man<br />
ikke kan <strong>se</strong> dem på billedet.<br />
18
Det tager 8-10 dage at lave en spyflue. Først ligger<br />
den voksne flue æg i noget råddent kød. Dagen efter<br />
er æggene blevet til maddiker. Og efter 8-10 dage<br />
bliver maddikerne til nye fluer. De er klar til at flyve<br />
ud og finde andre steder, hvor de kan ligge deres æg.<br />
DAG 6<br />
Kødet er nu ved at være helt flydende. Hvis du kigger godt efter, kan du <strong>se</strong> en lille hvid larve i al det smattede.<br />
Det er en larveflue. Fluens larver kaldes maddiker.<br />
DAG 8<br />
Kødet er nu flydende. Hvis man kigger lidt på det, kan man <strong>se</strong> at det er helt levende. Det er alle maddikerne<br />
der kravler rundt og æder sig store og tykke. Det rådne kød lugter også ret grimt.<br />
19
Artiklerne er ikke nødvendigvis et<br />
udtryk for KFUM-Spejdernes eller<br />
redaktionens holdning.<br />
Ansvarshavende redaktør:<br />
Pernille Jen<strong>se</strong>n<br />
Holmegårdsvej 37<br />
3400 Hillerød<br />
Tlf.: 28 19 90 49<br />
grazat@spejdernet.dk<br />
For- og bagsidebilleder:<br />
Bitten Eskerod Mad<strong>se</strong>n<br />
Tegninger: Jakob Kramer<br />
Nr. 15, 3/2005, 3. årgang<br />
Design: Bysted, Hellerup<br />
Layout/Trykkeri:<br />
PR Off<strong>se</strong>t, Fredericia<br />
Oplag: 14.500 eks.pl.<br />
ISSN: 1602-8848<br />
Artikler og andet indhold må citeres/<br />
gengives når kildeangivel<strong>se</strong> »KFUM<br />
Spejderne i Danmark – grazat« er<br />
angivet sammen med nr. og årgang.<br />
Bladet udgives af:<br />
KFUM-Spejderne i Danmark<br />
Ry<strong>se</strong>nsteensgade 3, 1<br />
1564 København V<br />
Tlf.: 70 10 26 66<br />
info@kfumspejderne.dk<br />
Yderligere oplysninger<br />
på spejdernet.dk<br />
Deadline redaktionelt:<br />
4. juli 2005