27.12.2014 Views

se i bladet hvordan. - Spejdernet

se i bladet hvordan. - Spejdernet

se i bladet hvordan. - Spejdernet

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

_nr.15_ juni 2005<br />

_medlemsblad for bævere og ulve<br />

_www.spejdernet.dk/grazat<br />

NATUR<br />

Er du vild<br />

med naturen<br />

Lav dine egne fluer<br />

– <strong>se</strong> i <strong>bladet</strong> <strong>hvordan</strong>.


Dyr fra A til Å<br />

I hele Grazat <strong>bladet</strong> vil du møde dyr<br />

fra A-Å. Du kan slå dyrene op, og<br />

læ<strong>se</strong> lidt om dem. Du kan jo <strong>se</strong>lv<br />

<strong>se</strong>, om du kan finde andre dyr, der<br />

starter med samme bogstav.<br />

God fornøjel<strong>se</strong>.<br />

A<br />

B<br />

Blåhvalen lever oftes alene, men møde med andre blåhvaler omkring juni<br />

og juli måned for at parre sig. En nyfødt unge vejer 2,5-3 tons og er ca.<br />

6-9 m lang.<br />

Når blåhvalen dykker kan den blive under vand i op til 50 min.<br />

C<br />

Gråanden er den mest almindelige<br />

and herhjemme og <strong>se</strong>s<br />

næsten overalt, hvor der er<br />

vand. Hannen er let genkendelig<br />

med sin grå fjerdragt,<br />

brune bryst, metalgrønne<br />

hoved og gule næb. Hunnen<br />

er, som hos de fleste andre<br />

andefugle, camouflagefarvet<br />

brun.<br />

D<br />

Døgnfluen er et in<strong>se</strong>kt. Døgnfluenlarven lever nede i bækken.<br />

Larven forvandler sig til en døgnflue, der flyver ind til bredden. Den<br />

voksne døgnflue lever kun få timer eller dage. Hannen er 13-16<br />

mm og hunnen er 16-22 mm lang. Hannerne danner i lune sommeraftner<br />

store sværme langs søbredder. Den spi<strong>se</strong>r slet ikke som<br />

vok<strong>se</strong>n. Dens fjender er fugle. Når døgnfluen har lagt æg, dør den<br />

samme dag. Æggene udklækkes og bliver til vandnymfer.<br />

Chimpan<strong>se</strong>n elsker især planter,<br />

men spi<strong>se</strong>r også nogle gange in<strong>se</strong>kter<br />

og kød. De kan lave mange<br />

bevægel<strong>se</strong>r, lyde og ansigtsudtryk,<br />

ligesom os mennesker. De<br />

er gode til at bruge deres fantasi,<br />

f. eks når de skal lokke myrer og<br />

termitter ud fra deres bo.<br />

E<br />

Egernet er en gnaver og lever<br />

især af nødder, bog og agern,<br />

men spi<strong>se</strong>r også nogle gange in<strong>se</strong>kter,<br />

larver og fugleæg. Egernet<br />

er et lille dyr, som vejer mellem<br />

300 og 450 g. Den lever både i<br />

træer og på jorden, og den bruger<br />

sine spid<strong>se</strong> klør til at bevæge<br />

sig rundt på træerne. Når den<br />

springer fra træ til træ, bruger<br />

den halen til at styre med.<br />

2


Græshoppen kender man bedst for deres kald. De laver<br />

lydene ved at gnide specielle deler af deres vinger eller<br />

ben mod hinanden. Der findes to familier græshopper:<br />

markgræshoppe og løvgræshoppe. Markgræshoppen<br />

har korte antenner og kan hoppe 200 gange deres egen<br />

længde. Løvgræshoppen har meget lange antenner og er<br />

svære at <strong>se</strong>. Men prøv alligevel!<br />

F<br />

Der findes ca. 150.000 får i<br />

Danmark. Fåret får ca. 4 unger<br />

af gangen. Ungerne hedder<br />

lam. Man kan malke et får – så<br />

får man fåremælk. Det kan<br />

bruges til at lave ost og yoghurt<br />

af. Vi mennesker slagter fåret,<br />

og så spi<strong>se</strong>r vi kødet.<br />

G<br />

Humlebiflagermu<strong>se</strong>n er verdens<br />

mindste flagermus, den<br />

vejer under 2 gram. De lever<br />

i det sydvestlige Thailand.<br />

Flagermus er det eneste flyvende<br />

pattedyr. De jager om<br />

natten, og sover om dagen.<br />

Humlebiflagermu<strong>se</strong>n lever af<br />

in<strong>se</strong>kter, nektar, smådyr og<br />

blod.<br />

H<br />

Hvor mange gange kan du<br />

finde mig i <strong>bladet</strong> Send svaret<br />

til redaktøren, adres<strong>se</strong>n<br />

står på bagsiden af <strong>bladet</strong><br />

Iglene har fladtrykt krop<br />

med en sugekop i hver<br />

ende. Nogle igler lever af at<br />

suge blod fra andre dyr. De<br />

fleste er dog rovdyr, som<br />

jager og spi<strong>se</strong>r snegle og<br />

larver.<br />

I<br />

3


SÅDAN ER DU<br />

SIKKER NÅR DU<br />

BADER….<br />

Når du er på stranden og<br />

skal bade, skal du altid<br />

sørge for at der er en<br />

vok<strong>se</strong>n med. Du må aldrig<br />

gå i vandet alene.<br />

På nogle strande er der i<br />

sommerperioden livreddere.<br />

Men <strong>se</strong>lvom der er<br />

livreddere, betyder det<br />

ikke, at du ikke også <strong>se</strong>lv<br />

skal pas<strong>se</strong> på.<br />

BAD SIKKERT<br />

Når du skal bade, så lær at<br />

svømme, inden du kaster dig ud<br />

i bølgerne. Tag din far eller mor<br />

med i svømmehallen, og bliv god<br />

til at svømme inde du bader ved<br />

stranden.<br />

- Bad aldrig i nærheden af moler,<br />

store sten og både, og gå ikke<br />

længere ud end til navlen.<br />

FLAG PÅ STRANDEN<br />

- Spring aldrig ud på hovedet.<br />

Der kan være sten under vandoverfladen,<br />

som du ikke kan <strong>se</strong>.<br />

Nogen gange kan du på stranden<br />

<strong>se</strong> forskellige flag. Flagene<br />

vi<strong>se</strong>r hvor sikkert det er at<br />

bade.<br />

- Fortæl altid en vok<strong>se</strong>n, når du<br />

går i vandet, og vær sikker på,<br />

at den voksne hele tiden kan<br />

Hvis der er et grøn flag, betyder<br />

det, at vandet er godt at<br />

bade i.<br />

<strong>se</strong> dig, og du kan <strong>se</strong> ham eller<br />

hende.<br />

Gult flag betyder at du skal<br />

være forsigtig. Det kan være<br />

at bølgerne er kraftige, eller at<br />

der er strøm i vandet.<br />

- Råb aldrig på hjælp, med mindre<br />

der er brug for hjælp. Du må<br />

aldrig råbe om hjælp for sjovt.<br />

Hvis der er et rødt flag, betyder<br />

det, at du ikke må bade, da det<br />

kan være farligt.<br />

DYRENE PÅ STRANDEN<br />

4<br />

Hvis vejret er for koldt til at bade, eller du ikke har<br />

lyst til at bade, kan du altid finde på noget at lave<br />

på stranden.<br />

Har du for ek<strong>se</strong>mpel nogen siden lagt mærke til alle<br />

de dyr der findes på stranden og i vandkanten Du<br />

har sikkert <strong>se</strong>t vandmænd, som er skyllet op. Men<br />

har du lagt mærke til nogle af de flotte sten du kan<br />

finde, som er gullige og hedder Rav Hvis du er heldig<br />

kan du finde et stykke rav, som er flere tusinde<br />

år gammel, og måske indeholder det en forstening<br />

af et gammelt dyr eller in<strong>se</strong>kt.<br />

Men du kan også tit finde konkylier og muslinger i<br />

alle mulige farver og former.<br />

Konkylier er faktisk det samme som et større sneglehus,<br />

der har levet et dyr inde i det. Når en konkylie<br />

dør, bliver hu<strong>se</strong>t overtaget en krebsdyr, og på et<br />

eller andet tidspunkt, kan det være konkylien bliver<br />

skyllet op på stranden, så du kan finde det.<br />

Nogen gange kan man også være heldig at finde<br />

søstjerner, som er skyllet op på stranden.<br />

Oven over vandet er der også en mas<strong>se</strong> dyr. Du vil<br />

tit kunne <strong>se</strong> flere forskellige fugle. En af de største<br />

en Svanen, som er Danmarks Nationaldyr. Svanen<br />

er fredet, så du må ikke komme for tæt på dem og<br />

skæmme dem. Det er også meget store fugle, og<br />

hvis de bliver truet, kan de godt finde på at bide.<br />

Men de er flotte at <strong>se</strong> på.


Om dyr bliver forelskede<br />

i hinanden Ja, det ved<br />

man faktisk ikke. Dog<br />

mener nogle forskere<br />

at elefanterne bliver<br />

forelskede, men det er jo<br />

svært at vide. Vi har her<br />

samlet nogle dyr og skrevet<br />

lidt om dyrefar, dyremor og<br />

dyrebørnene.<br />

Gråspurven<br />

Sommerfuglen<br />

Der findes rigtig, rigtig mange<br />

forskellige sommerfugle, men<br />

fælles for dem alle er, at de alle<br />

er meget smukke. Når sommerfuglemor<br />

og sommerfuglefar har<br />

fundet sammen, parrer de sig og<br />

efter noget tid lægger sommerfuglemor<br />

æg. Æggene klækkes og<br />

ud kommer en lille larve. Når larven<br />

er klar, finder den sig et godt<br />

sted og begynder at forpuppe sig.<br />

Inde i puppen sker omdannel<strong>se</strong>n<br />

af larven til den voksne sommerfugl<br />

– og til sidst....ud kommer en<br />

smuk sommerfugl.<br />

Hvordan kender man forskel på gråspurvemor og gråspurvefar Gråspurvemor<br />

er helt brun, mens gråspurvefar har en brun ryg og en lys<br />

underside – han har også en flot grå ”hat” på hovedet, en sort hagesmæk<br />

og ly<strong>se</strong> kinder. Når gråspurvemor og far har fundet sammen,<br />

begynder de at bygge en rede. De er ikke bange for os mennesker, så<br />

derfor bygge de ofte deres rede tæt på vores hu<strong>se</strong>. Gråspurvene virker<br />

altid glade – du kan høre dem synge året rundt.<br />

Knopsvanen<br />

Knopsvanen er Danmarks nationalfugl<br />

– og Danmarks største<br />

fugl. I begyndel<strong>se</strong>n af maj lægger<br />

svanemor 4-7 grågrønne æg.<br />

Hun ligger og ruge på dem i ca.<br />

35 døgn. Ungerne har askegrå<br />

dunpels og ungfuglens fjerdragt<br />

er gråbrun. Først i en alder af to<br />

år er svanerne hvide. Når hunnerne<br />

er tre år gamle, kan de<br />

lægge æg.<br />

Hesten<br />

Hun-hesten kaldes en hoppe,<br />

mens han-hesten kaldes en<br />

hingst. Deres børn kaldes for føl.<br />

Allerede 2 timer efter at et føl er<br />

født begynder det lille føl at lære<br />

af sin mor. En hoppe er drægtig<br />

(gravid) i ca.11 måneder. Hesten<br />

er et meget socialt dyr. Det betyder<br />

at de godt kan lide at være<br />

sammen med andre heste.<br />

Viruz har været på spilopper. Han har fået rodet lidt rundt i navne<br />

– hjælp Viruz med at få orden på det igen. Kan du ved hjælp af streger<br />

sætte de rigtige ordpar sammen igen.<br />

Kofamilien<br />

Gri<strong>se</strong>familien<br />

Ko Barn Orne Mor<br />

Tyr Mor So Barn<br />

Kalv Far Pattegris Far<br />

Gedefamilien<br />

Fårfamilien<br />

Buk Mor Lam Mor<br />

Kid Far Vædder Far<br />

Ged Barn Får Barn<br />

5


Mælkebøtteblomst.<br />

Mælkebøtter<br />

kan vok<strong>se</strong><br />

overalt. Og de kan<br />

endda vok<strong>se</strong> op<br />

gennem asfalten.<br />

Vorterod. Alle gule<br />

blomster er gode<br />

at male med.<br />

Det er ikke kun<br />

kaniner der kan<br />

lide mælkebøtter.<br />

Man kan også<br />

bruge bladene i<br />

salat.<br />

Kærmindesøster.<br />

Det er svært at<br />

finde blomster der<br />

kan male blå, prøv<br />

dig frem.<br />

Find en afbrændt<br />

gren i bålstedet,<br />

den er rigtig god<br />

at tegne med.<br />

Men husk lige at<br />

den skal være<br />

kold først.<br />

Skvalderkål er en<br />

rigtig irriterende<br />

ukrudt. Men den<br />

kan heldigvis også<br />

spi<strong>se</strong>s.<br />

Hyld. Alle blade<br />

kan bruges til at<br />

farve med. Og når<br />

hylden blomstrer,<br />

kan man også<br />

bruge blomsterne.<br />

Brunellen er en<br />

læbeblomst.<br />

6


Det var to fisk der var ude at svømme, og så<br />

begyndte det at regne så sagde den ene fisk til<br />

den anden skal vi ikke svømme under den bro<br />

så vi ikke bliver våde.<br />

Den lille myggebaby skulle ud på sin første<br />

flyvetur, da den kom hjem spurgte dens mor<br />

<strong>hvordan</strong> det var gået, fint svarede myggeungen,<br />

de klappede alle sammen af mig.<br />

- Hvad er det gladeste dyr i verden<br />

Hvortil Anders svarer:<br />

- Det er da en mariehøne!<br />

Læren kigger undersøgende på lille Anders.<br />

- Hvad mener du med det, Anders<br />

- Jo, den er jo evigglad...<br />

Gæt hvilke dyr dis<strong>se</strong> 3 fantasidyr er sat sammen af.<br />

Svarene finder du på Grazats hjemmeside: www.spejdernet.dk/grazat<br />

En mand går ind og køber et tusindben. Da han<br />

kommer hjem, spørger han tusindbenet:<br />

- Vil du med hen i iskiosken og have en is<br />

Intet svar.<br />

En time efter spørger manden igen:<br />

- Vil du med hen i iskiosken og have en is<br />

Intet svar.<br />

En time efter råber manden:<br />

- Vil du med hen i iskiosken og have en is, eller<br />

hvad<br />

Tusindbenet: Så slap dog af, jeg er jo ved at<br />

tage sko på!<br />

• Hvad kalder man biernes nyfødte børn - babier...<br />

• Hvad kaldes en num<strong>se</strong> på et egern - en nødudgang<br />

• Hvad får man, hvis man parrer en gris med en<br />

zebra - stribet flæsk<br />

• Hvorfor har en ko en klokke om hal<strong>se</strong>n - fordi<br />

hornet ikke virker<br />

• Hvad får man, hvis man kryd<strong>se</strong>r et får med en<br />

tiger - en stribet sweater...<br />

• Hvad gør hønen, når den fry<strong>se</strong>r - den lægger sig<br />

ind under den varme hane...<br />

7


Det havde vi med:<br />

• Fiskenet<br />

• Spande og baljer<br />

• Forstørrel<strong>se</strong>sglas – Så kan<br />

man bedre <strong>se</strong> de små dyr<br />

• Bestemmel<strong>se</strong>sdug – Et stort<br />

stykke plastic med tegninger<br />

af en mas<strong>se</strong> af mo<strong>se</strong>ns<br />

smådyr. Så kan man <strong>se</strong> hvad<br />

man har fanget<br />

Guldsmedenymfe. Inden guldsmeden bliver til<br />

en rigtig guldsmed, lever den som en nymfe<br />

nede i vandet. Her æder den sig stor og tyk og<br />

på et tidspunkt sætter den sig op på et blad.<br />

Så revner den i ryggen og ud kommer en stor<br />

flot guldsmed.<br />

En lille bitte fisk. Den blev<br />

smidt ud igen. Så kan vi måske<br />

fange den igen næste år<br />

og spi<strong>se</strong> den.<br />

Vandbænkebideren<br />

bliver ca. 2 cm lang.<br />

Den tøffer rundt nede<br />

på bunden af søen og<br />

spi<strong>se</strong>r rådne blade.<br />

Ikki har lige fanget en mas<strong>se</strong> tanglopper.<br />

Wontolla sidder ved bestemmel<strong>se</strong>sdugen,<br />

for at finde ud af, hvad han<br />

har i sit net.<br />

Bagheera og Rana har fundet noget<br />

rigtig spændende. Måske er det en<br />

søko.<br />

8


Det er smart med sådan et forstørrel<strong>se</strong>sglas<br />

synes Kalanag. Så kan<br />

man bedre tælle hvor mange ben<br />

dyrene har.<br />

Langs mo<strong>se</strong>n vok<strong>se</strong>r der også skvalderkål.<br />

Sambhur smagte på det.<br />

Tanglopper findes næsten overalt.<br />

En han-tangloppe kan blive næsten<br />

2 cm lang. Tangloppen spi<strong>se</strong>r små<br />

in<strong>se</strong>kter og bliver <strong>se</strong>lv spist af fisk.<br />

Ulvene på rad og række for at fange det<br />

mest spændende dyr. Ligner det der ude<br />

ikke en havfrue<br />

Rygsvømmeren er en<br />

vandtæge. Den hedder<br />

en rygsvømmer fordi den<br />

altid svømmer med ryggen<br />

nedad. Den spi<strong>se</strong>r<br />

in<strong>se</strong>kter der falder ned i<br />

vandet.<br />

Igle. Hvis man kigger rigtig godt efter,<br />

kan man <strong>se</strong> at iglen har en sugekop i hver<br />

ende. Dem bruger den til at trække sig<br />

fremad. Iglen er tvekønnet. Det betyder at<br />

den både er en dreng og en pige.<br />

Dette er en vandkalvelarve. Det<br />

er et rovdyr der lever af in<strong>se</strong>kter,<br />

småfisk og larver, som den<br />

fanger i vandet.<br />

9


J<br />

Jagtedderkop<br />

Jagtedderkopper er en gruppe edderkopper.<br />

Fælles for arterne er, at de ikke<br />

bygger fangstspind, men piler rundt på<br />

jorden på jagt efter byttedyr. Når den får<br />

øje på et bytte, løber den efter det og<br />

hvis den fanger det, dræbes og fortæres<br />

byttet på stedet.<br />

Edderkopper er ikke in<strong>se</strong>kter!<br />

Mange tror, at edderkopper er in<strong>se</strong>kter.<br />

Men det er de ikke. Her er nogle forskelle<br />

på edderkopper og in<strong>se</strong>kter.<br />

• In<strong>se</strong>kter har <strong>se</strong>ks ben<br />

Edderkopper har otte ben<br />

• In<strong>se</strong>kter har to øjne<br />

Edderkopper har som regel otte øjne<br />

• In<strong>se</strong>kter har antenner<br />

Edderkopper har ikke antenner<br />

• In<strong>se</strong>kters krop består af tre dele - ved, forkrop og bagkrop<br />

Edderkoppers krop består af to dele -<br />

en forkrop med hoved og en bagkrop<br />

Edderkopper bygger forskellige spind<br />

hoalt<br />

efter hvilke byttedyr de vil fange.<br />

Nogle edderkopper laver spind for at fange<br />

byttedyr. Edderkopperne bygger mange<br />

forskellige slags spind. De kan for ek<strong>se</strong>mpel<br />

bygge hjulspind, tragtspind eller tæppespind.<br />

Typen af spind betyder meget for<br />

hvilke byttedyr, der bliver fanget.<br />

Hvis spindet for ek<strong>se</strong>mpel er meget<br />

grovmasket, vil de små in<strong>se</strong>kter ikke gå i<br />

nettet. Spindet fungerer altså ligesom et<br />

fiskenet. Man fanger ikke små fisk i net,<br />

der er beregnet til store fisk.<br />

Det er også vigtigt, hvor edderkopperne<br />

placerer spindet. Hvep<strong>se</strong>edderkoppen, der<br />

æder græshopper, laver for ek<strong>se</strong>mpel sit<br />

spind tæt på jorden i græs<strong>se</strong>r og urter, hvor<br />

græshopperne ofte kommer springende.<br />

Kor<strong>se</strong>dderkoppen bygger hjulspind. Den<br />

laver et nyt spind hver eller hver anden<br />

dag. Om aftenen æder edderkoppen det<br />

gamle spind for at genbruge silken til at<br />

spinde et nyt spind næste morgen. På<br />

den måde begynder edderkoppen dagen<br />

med et spind, der er helt og rent.<br />

Edderkopper lever af rov<br />

Der lever mere end 30.000 forskellige<br />

slags edderkopper. De kan blive op til 20<br />

år gamle, og de lever næsten overalt på<br />

Jorden. Antarktis er det eneste sted, hvor<br />

der ikke lever edderkopper.<br />

Alle edderkopper er rovdyr. De skaffer føde<br />

ved at jage og æde andre dyr. Nogle arter<br />

af edderkopper, som f.eks. tarantel-edderkopper,<br />

er så store, at de kan jage små<br />

fugle og mus. Edderkopper kan også æde<br />

hinanden, men de fleste lever af in<strong>se</strong>kter.<br />

Kor<strong>se</strong>dderkoppen spinder silketråde.<br />

Kor<strong>se</strong>dderkopper har let ved at bevæge<br />

sig i planterne. På forkroppen har en<br />

kor<strong>se</strong>dderkop 8 ben, der er lange og<br />

tynde. På spid<strong>se</strong>n af dem sidder der to ret<br />

store kløer, der er gode når den skal gribe<br />

og holde fast i planter og lignende. Mellem<br />

de to kløer sidder der en krog formet<br />

klo, der benyttes når skal kravle i sit net.<br />

Ligsom andre edderkopper er kor<strong>se</strong>dderkoppen<br />

i stand til at spinde tynde<br />

silketråde. Edderkoppen danner sit spind<br />

i nogle små kirtler. Der er 6 stk. kirtler,<br />

og de sidder samlet på den bageste del af<br />

bagkroppen. Dem edderkoppen spinder<br />

med, hedder spindevorter. Inde i kirtlerne<br />

dannes der en væske som størkner, når<br />

det kommer i forbindel<strong>se</strong> med luft. Nogen<br />

gange bliver tråden en tør silketråd, andre<br />

gange bliver den til en klæbrig tråd....<br />

Kor<strong>se</strong>dderkoppen kan <strong>se</strong>lv bestemme om<br />

dens spind skal være tørt eller klæbende.<br />

Hvis tråden skal være tør, bruger den de<br />

kirtler der danner tørre tråde. Det er <strong>se</strong>lvfølgelig<br />

omvendt med klæbende tråde..<br />

Hver enkelt tråd er som regel sammensat<br />

af flere forskellige kirtler.<br />

10


K<br />

En kolort!<br />

Dejligt blød og rygende varm!<br />

En indtørret kolort blev i gamle dage<br />

brugt til at fyrre op med i brændeovnen.<br />

Koen spi<strong>se</strong>r græs om dagen og hviler om natten. De kan æde op til 70 kg græs om dagen og drikke 80 liter<br />

vand!<br />

I løbet af dagen tygges maden flere gange. Det kaldes at den tygger drøv. Foderet går igennem 4 maver: Vommen,<br />

netmaven, bladmaven og løben. Koens øjne er placeret på siden af hovedet, langt fra mulen. Dette gør, at<br />

koen kan <strong>se</strong> meget omkring sig, også når den æder græs.<br />

For at kunne producere mælk er det nødvendigt at koen får én kalv om året. Normalt tages kalven fra koen i<br />

løbet af 2 dage. Derefter kan man malke koen 2 gange hver dag. Den kan yde 18 liter mælk om dagen.<br />

L<br />

Lak<strong>se</strong>n bliver i det vandløb, hvor den er født, indtil<br />

den er 2 til 4 år gammel. Derefter vandrer den til<br />

elvens, åens eller flodens udmunding og ud i havet,<br />

hvor den langsomt tilpas<strong>se</strong>r sig saltvandet. Her vok<strong>se</strong>r<br />

den hurtigt, og skindet ændrer sig fra broget til<br />

sølvglin<strong>se</strong>nde med enkelte sorte pletter. Efter 1-3 år<br />

i havet vandrer lak<strong>se</strong>n tilbage til det vandløb, hvor<br />

den blev født, for at ligge æg.<br />

Mariehøn<strong>se</strong>nes runde skinnende krop gør<br />

dem til nogle af de letteste genkendelige in<strong>se</strong>kter.<br />

Voksne mariehøns lever især af bladlus.<br />

Dens klare farver advarer dens fjender<br />

om, at den smager ubehageligt og kan være<br />

giftige. Mariehønen går i dvale og overvintre<br />

inde i væltede stammer, grene og bark.<br />

M<br />

N<br />

Nattergalen færdes i lavt krat eller på jorden.<br />

Den kommer til Danmark i den første uge af maj<br />

måned, men begynder først at bygge rede ca. tre<br />

uger <strong>se</strong>nere. Nattergalen lever af edderkopper og<br />

in<strong>se</strong>kter. Nattegalen har den smukkeste sang, og<br />

det er sådan, at vi kan kende den fra andre fugle.<br />

Nattergalens unger kan ikke synge lige så snart<br />

de er født. De lærer at synge ved at lytte til de<br />

ældre fugle.<br />

11


Skvalderkålsfrikadeller<br />

Brændenældepandekager<br />

Syltede bellisblomster<br />

Ca. ½ kilo friske skvalderkålsblade<br />

2 æggeblommer<br />

5 spsk rasp<br />

½ tsk salt<br />

Skvalderkålen hakkes fint, du kan fx<br />

bruge en kødhakkemaskine.<br />

Bland skvalderkål godt med rasp, æg og<br />

salt.<br />

Smelt lidt smør på en pande. Vent til<br />

smørret er holdt op med at boble.<br />

Form far<strong>se</strong>n til små kugler og steg dem<br />

ca. 5 minutter ligesom almindelige<br />

frikadeller.<br />

Skvalderkål<br />

Du skal bruge de små ly<strong>se</strong>grønne planter<br />

til at lave mad af. Og du kan også spi<strong>se</strong><br />

dem rå, de smager lidt ligesom spinat.<br />

Urte-te<br />

Hyldeblomster<br />

Hyben-blomster<br />

Kamille<br />

Brændenælde<br />

Kløver<br />

Tusindfryd<br />

De forskellige urter plukkes og skylles<br />

godt, pas på med brændenælderne.<br />

Urterne puttes i en gryde med vand og<br />

koges i ca. 10 minutter.<br />

Hæld teen igennem en sigte eller et tefilter<br />

inden den drikkes, så du ikke får<br />

urterne med i koppen.<br />

Teen smager også godt med lidt sukker<br />

eller honning.<br />

250 g brændenælder<br />

2 spsk smeltet smør<br />

200 g mel<br />

½ tsk salt<br />

3 æg<br />

4 dl mælk<br />

Brændenælderne plukkes med handsker<br />

eller med hånden i en plasticpo<strong>se</strong>.<br />

Skyl brændenælderne under hanen og<br />

put dem i en skål.<br />

Hæld kogende vand over brændenælderne<br />

og lad dem ligge lidt, så brænder<br />

de ikke længere.<br />

Lad brændenælderne dryppe godt af i<br />

en sigte.<br />

Klip de største stængler af med en saks<br />

og hak brændenælderne fint.<br />

Pisk smeltet smør, mel, salt og brændenælder<br />

sammen. Rør æggene i ét efter<br />

ét. Pisk til sidst mælken i dejen.<br />

Smelt lidt smør på en pande. Vent til<br />

smørret er holdt op med at boble.<br />

Put ca. 1 dl dej på panden og spred det<br />

forsigtigt ud med paletkniv.<br />

Bag pandekagerne cirka 4 min på hver<br />

side ved svag varme.<br />

Brændenælde<br />

De er også gode i suppe. Men husk at<br />

koge dem, de brænder.<br />

3 dl bellisblomsterhoveder<br />

5 dl vand<br />

50 salt<br />

75 g sukker<br />

Syltelage:<br />

3 dl eddike<br />

1/2 tsk peber<br />

1/4 tsk muskat<br />

1/4 tsk kardemomme<br />

1 spsk honning<br />

Skyl blomsterne godt.<br />

Put vand, salt og sukker i en gryde og<br />

bring det i kog. Det skal koges indtil sukker<br />

og salt er helt opløst.<br />

Hæld nu vandet over blomsterne og lad<br />

det stå natten over.<br />

Næste dag sies vandet fra blomsterne.<br />

Et syltetøjsglas vaskes godt. Hæld derefter<br />

lidt kogende vand i, så der er helt<br />

rent.<br />

Put blomsterne ned i glas<strong>se</strong>t.<br />

Kog eddike, krydderier og honning i en<br />

gryde. Hæld det kogende vand over<br />

blomsterne. Sæt låg på med det samme.<br />

Bellis<br />

Kaldes også tusindfryd. Du kan finde<br />

dem i de fleste græsplæner. Du kan<br />

plukke blomsterhovederne og spi<strong>se</strong> dem.<br />

13


O<br />

Der findes mange forskellige orme, men fælles for<br />

dem alle er at de er hvirvellø<strong>se</strong>, dvs. at de ikke har<br />

nogen knogler. Den orm vi bedst kender er regnormen,<br />

som kommer frem, når det har regnet.<br />

Pindsvinet er et lille pattedyr, der vejer ca. 1,5<br />

kg. Der sidder mellem 5000 og 7000 spid<strong>se</strong><br />

pigge på dens ryg. Hvis den bliver bange, ruller<br />

den sig sammen som en kugle med strittende<br />

pigge. Et pindsvin lugter og hører godt,<br />

men den har et dårligt syn. Pindsvinet holder<br />

sig tit i nærheden af mennesker, da det er lettest<br />

at finde føde her. Pindsvinet spi<strong>se</strong>r regnorme,<br />

snegle og in<strong>se</strong>kter.<br />

P<br />

Q<br />

Quiz: 1. Hvilken farve er en agerhønes hoved A) gråt B) sort C) rødbrunt. (svar c) 2. Hvor meget vejer en<br />

bæver A) 25 kg B) 20 kg C) 15 kg (svar a) 3. Hvor mange pigge har et pindsvin A) 1000 B) 5000-7000<br />

C) 10 000 (svar b) 4. Hvad spi<strong>se</strong>r mariehønen A) regnorme B) rødder C) bladlus (svar c).<br />

R<br />

Ræven, som er i familie med hunden,<br />

har en tyk rød pels og en lang hale. På<br />

maven er den gråhvid og den har store<br />

øre, som den bruger meget. Ræven er<br />

ikke kræ<strong>se</strong>n og spi<strong>se</strong>r både døde dyr,<br />

affald, in<strong>se</strong>kter, bær, høns og en lille kat<br />

kan ende i en sulten rævs mave. Om<br />

foråret føder hunræven mellem 4 og 8<br />

unger nede i en hule under jorden. Når<br />

en ræveunge fødes er den blind og først<br />

efter et par uger åbner den øjnene.<br />

S<br />

Snogen er en slange, der oftest er sort. Den er ikke<br />

giftig og kendes fra hugormen på sine to gule nakkepletter.<br />

Man finder den stort <strong>se</strong>t over hele landet. Dog<br />

mest i mo<strong>se</strong>r og ved søer og vandløb. Den kan blive<br />

op til 132 cm lang.<br />

14


Du skal bruge:<br />

• En pind<br />

• 12 små skilte med tallene fra 1-12 eller 12 sted<br />

med påskriften 1-12<br />

• Et ur<br />

HUSK! Du kan ikke bruge et solur, når solen er gået<br />

ned. Deraf navnet SOLUR!<br />

Sådan gør du:<br />

1. Placer en pind i græsplænen.<br />

2. Sæt et lille skilt/en sten, der hvor skyggen fra<br />

pinden rammer.<br />

3. Når der så er gået én time har skyggen fra pinden<br />

rykket sig og du placere endnu et skilt/en sten.<br />

4. Fortsæt så længe du kan – solen går jo ned.<br />

Hjælp det lille pindsvin med at bygge et trygt hjem.<br />

Spørg din leder, <strong>hvordan</strong> man gør.<br />

I kan opsætte pindsvineboet tæt ved jeres spejderhytte.<br />

Vælg et sted, hvor der er fred og ro og ikke<br />

alt for meget lys.<br />

Husk!<br />

• Ikke at forstyrre pindsvinet. Det sover vintersøvn<br />

til april-maj måned.<br />

• Hverken store eller små pindsvin kan tåle komælk<br />

– stil i stedet vand frem.<br />

15


T<br />

Tranen er en meget stor fugl og har lange ben og en<br />

lang hals. Den er grå og har en stor fjerbusk bagtil. På<br />

hovedet har den en rød plet – det er den nøgne hud<br />

man kan <strong>se</strong>. Tranen spi<strong>se</strong>r både smådyr, rødder og<br />

frugter. Tranen flyver om efteråret sydpå til Egypten,<br />

hvor den bliver og holder ”ferie”.<br />

U<br />

Uglen er en fugl, der sover om dagen og jager om natten.<br />

Uglens hoved er stort og rundt, og det kan drejes i næsten<br />

alle retninger. Dens øjne er også meget store, og den kan<br />

tydeligt <strong>se</strong> om natten. Uglen foretrækker at jage og leve<br />

i løvskove med lysninger og buske, men den findes og i<br />

parker og store haver. Uglen bliver i Danmark hele året. Om<br />

vinteren bruger den sin gode hørel<strong>se</strong> til at finde mus under<br />

sneen.<br />

V<br />

Viruz er en fræk lille bladmus,<br />

som elsker flødeboller<br />

og rød sodavand. Man<br />

kan ofte opleve ham på<br />

opdagel<strong>se</strong> sammen med<br />

en flok spejderbørn. Nogle<br />

gange kan han være<br />

svær at finde, da han kun<br />

er omkring 15 cm høj.<br />

16


Zebraen er i familie med hesten. Man kan kende den<br />

på de mørke striber og de lidt lange øre. Zebraen lever<br />

i flokke på de afrikanske savanner og tørre bjergområder.<br />

En zebra er meget svær at tæmme.<br />

Z<br />

Æ<strong>se</strong>let er også i familie med hesten. Den har længere øre,<br />

kort manke og for enden af halen har den en dusk. Æ<strong>se</strong>let<br />

er et meget stædigt dyr, og hvis den ikke <strong>se</strong>lv vil gå, så er<br />

det næsten umuligt at få den til det.<br />

Æ<br />

Ø<br />

Ørentvisten er et in<strong>se</strong>kt og er rødbrun. Man kan kende<br />

ørentvisten på dens tang, som består af to arme og sidder<br />

på bagkroppen. Tangen kan flere ting, både forsvarer<br />

sig med og til at løfte hunnens bagkrop op, når de parrer<br />

sig. Den har to par vinger og de bagerste bruger den til at<br />

flyve med. De forreste er dækvinger, som beskytter flyvevingerne,<br />

når den ikke flyver.<br />

Å<br />

Ålen er en lang fisk, men ligner mest en slange. Ålen er en rovfisk,<br />

som tager frøer, krebs og andre mindre fisk. Den kan også<br />

godt lide larver, snegle, orme og fiskeæg. Ålen er rigtig god til<br />

at lugte, hvilket den også bruger, når den er ude og finde føde.<br />

17


Lav dine egne levende fluer<br />

Det er ret nemt at lave sine egne spyfluer.<br />

Man skal bare have en klump råt kød, en<br />

tallerken, en sigte, 2 pløkke og tålmodighed.<br />

Tallerkenen med kødet skal dækkes til, ellers kommer<br />

der bare en fugl eller kat og æder kødet. Men<br />

det skal <strong>se</strong>lvfølgelig stadigvæk være muligt for<br />

in<strong>se</strong>kter, snegle osv. at komme ind.<br />

Find en sigte med to håndtag og vend den med bunden<br />

i vejret over tallerkenen. Sæt håndtagene fast i<br />

jorden med to pløkke.<br />

DAG 1<br />

DAG 2<br />

Kødet er lige blevet sat ud på græsplænen. Det står<br />

i solen, så det bliver rigtig ulækkert.<br />

Solen har gjort kødet helt hårdt. Der har været et<br />

par snegle og myrer og smage på kødet.<br />

DAG 4<br />

Det har regnet lidt, så nu er kødet blevet blødt igen.<br />

Der kravler fluer rundt på kødet, og de har sikkert<br />

også lagt æg i det. Men æggene er så små, at man<br />

ikke kan <strong>se</strong> dem på billedet.<br />

18


Det tager 8-10 dage at lave en spyflue. Først ligger<br />

den voksne flue æg i noget råddent kød. Dagen efter<br />

er æggene blevet til maddiker. Og efter 8-10 dage<br />

bliver maddikerne til nye fluer. De er klar til at flyve<br />

ud og finde andre steder, hvor de kan ligge deres æg.<br />

DAG 6<br />

Kødet er nu ved at være helt flydende. Hvis du kigger godt efter, kan du <strong>se</strong> en lille hvid larve i al det smattede.<br />

Det er en larveflue. Fluens larver kaldes maddiker.<br />

DAG 8<br />

Kødet er nu flydende. Hvis man kigger lidt på det, kan man <strong>se</strong> at det er helt levende. Det er alle maddikerne<br />

der kravler rundt og æder sig store og tykke. Det rådne kød lugter også ret grimt.<br />

19


Artiklerne er ikke nødvendigvis et<br />

udtryk for KFUM-Spejdernes eller<br />

redaktionens holdning.<br />

Ansvarshavende redaktør:<br />

Pernille Jen<strong>se</strong>n<br />

Holmegårdsvej 37<br />

3400 Hillerød<br />

Tlf.: 28 19 90 49<br />

grazat@spejdernet.dk<br />

For- og bagsidebilleder:<br />

Bitten Eskerod Mad<strong>se</strong>n<br />

Tegninger: Jakob Kramer<br />

Nr. 15, 3/2005, 3. årgang<br />

Design: Bysted, Hellerup<br />

Layout/Trykkeri:<br />

PR Off<strong>se</strong>t, Fredericia<br />

Oplag: 14.500 eks.pl.<br />

ISSN: 1602-8848<br />

Artikler og andet indhold må citeres/<br />

gengives når kildeangivel<strong>se</strong> »KFUM<br />

Spejderne i Danmark – grazat« er<br />

angivet sammen med nr. og årgang.<br />

Bladet udgives af:<br />

KFUM-Spejderne i Danmark<br />

Ry<strong>se</strong>nsteensgade 3, 1<br />

1564 København V<br />

Tlf.: 70 10 26 66<br />

info@kfumspejderne.dk<br />

Yderligere oplysninger<br />

på spejdernet.dk<br />

Deadline redaktionelt:<br />

4. juli 2005

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!