Hent rapporten "Der er et lykkeligt land" - Danica Pension

welfaretech.dk

Hent rapporten "Der er et lykkeligt land" - Danica Pension

Rapport udarbejdet af institut for lykkeforskning

i samarbejde med danicA pension

Der er et

lykkeligt land

– en kortlægning af årsagerne

til danskernes lykke

INSTITUT FOR

LYKKEFORSKNING


Rapport udarbejdet af institut for lykkeforskning

i samarbejde med danicA pension

Der er et

lykkeligt land

– en kortlægning af årsagerne

til danskernes lykke


FORORD

Forord

Igen og igen kåres danskerne som verdens mest

lykkelige folkefærd. Det er dog de færreste, som

er i stand til at svare på, hvad det er, som gør

danskerne lykkelige.

Med rapporten fra Institut for Lykkeforskning i samarbejde med Danica Pension

får vi nu en dybere indsigt i, hvad det er, som gør os lidt lykkeligere end resten af

verden.

Danica Pension er en virksomhed, som lever af at levere tryghed og tillid til fremtiden

for vores kunder. Vi har en interesse i at vores kunder har et godt liv både før

og efter, at de går på pension. Det gode liv hænger tæt sammen med lykke. Derfor

interesserer vi os også for lykke – og hvordan vi forbedrer vores lykke.

Rapporten viser, at vores lykke i høj grad hænger sammen med tryghed, tillid og

frihed. Det er også de idealer og grundlæggende værdier, som vi gerne beskriver

Danmark ud fra. Rapporten peger imidlertid også på, at større fokus på helbred

og sundhed vil gøre os endnu lykkeligere.

Per Klitgård

Adm. Direktør

Danica Pension

Meik Wiking

Direktør

Institut for Lykkeforskning

5


Nærmest lykkelig

Vi hører ofte, at danskerne kåres til verdens lykkeligste

folk. Men hvad er årsagerne til det høje lykkeniveau

i Danmark

De fleste af os trækker lidt på smilebåndet,

når vi hører, at Danmark kåres som verdens

lykkeligste land. Vi ved godt, at Danmark ikke

stod forrest i køen, da der blev uddelt solskinstimer

i denne verden. Vi ved godt, at vi

har et højt forbrug af antidepressiv medicin.

Og vi ved godt, at vi i morgentrafikken i februar

måned ikke ligner verdens lykkeligste folk.

Så hvorfor er det, man siger, at Danmark hører

til blandt verdens lykkeligste lande Hvad er

årsagerne til, at Danmark altid ligger i toppen

af internationale lykkemålinger Og hvordan

måler man i det hele taget lykke

Det er spørgsmål, som vi vil forsøge at besvare

i denne rapport. Rapporten bygger

interviews med verdens førende lykkeforskere,

et omfattende studie af rapporter fra internationale

sværvægtere som FN og OECD og

et massivt datagrundlag fra Danica Pensions

lykkemåler, hvor omkring 10.000 danskere har

svaret på spørgsmål om lykke.

Lykke er på den globale

dagsorden

De seneste år er lykke kommet højt på den

internationale dagsorden. I 2011 vedtog FN

en resolution 1 , der opfordrer alle lande til at

øge lykken for deres borgere, og året efter

fulgte den første FN-konference om lykke.

I den forbindelse udkom den første World

Happiness Report.

I dag er statsledere rundt omkring i verden

interesserede i at finde ud af, hvorfor nogle

samfund er mere lykkelige end andre, og hvad

vi ud fra det kan lære om, hvordan vi indretter

vores samfund bedre.

I Storbritannien har premierminister David

Cameron gennemført en storstilet undersøgelse

af briternes lykke 2 . I USA har National

Academy of Sciences etableret et panel, der

skal undersøge, hvorledes lykkemålinger kan

anvendes i udviklingen af politik 3 . Samtidig

har lande som Holland 4 , Tyskland 5 , Frankrig 6

og Japan 7 taget skridt mod at anvende lykke

som et parameter for, hvorledes man måler

fremskridt.

Denne tanke er imidlertid ikke ny. Siden

begyndelsen af 1970erne har lykke været

anvendt som målestok for landet Bhutans

udvikling, og begrebet er i dag indskrevet i

landets forfatning 8 .

Borgmestre verden over er ligeledes i stigende

grad optaget af lykken, og af at skabe lykkelige

rammer for deres borgere. Seattle har

lanceret The Seattle Area Happiness Initiative 9 ,

og Hongkong har siden 2005 målt borgernes

lykke i byens Happiness Index 10 . I Danmark

arbejder Institut for Lykkeforskning sammen

med fonde, kommuner og virksomheder for at

kortlægge lykken og dens årsager.

6


INTRODUKTION

Lykken er … hvad helt præcis

Hvordan måler man lige noget så uhåndgribeligt som lykke,

og hvordan definerer man lykke

Lykkeforskningen skelner mellem kortvarig og langvarig lykke. Kortvarig lykke er noget, vi oplever i særlige

situationer, hvor vi gennemstrømmes af stærke positive følelser. Det kan være, når studenterhuen sættes

på hovedet, når forlovelsesringen sættes på fingeren, eller når underskriften sættes på drømmejobkontrakten.

Disse lykkelige øjeblikke kaldes også for højdepunktsoplevelser. Især kunstnere og sportsfolk

kan også opleve at blive fuldstændig opslugte af deres aktivitet og derved glemme sig selv og tid og rum.

Disse oplevelser, der beskrives som lykkelige øjeblikke, kaldes også for flow inden for lykkeforskningen 12 .

Den langvarige lykke kan beskrives som en dybere og grundlæggende tilfredshed med livet 13 . En varig

følelse, der er uafhængig af øjeblikkets omstændigheder. Den kortvarige og langvarige lykke er to forskellige

fænomener og opleves to forskellige steder i hjernen. Derfor er det en udfordring, at vi på dansk

bruger det samme ord – lykke – til at beskrive to forskellige ting. Det kan skabe forvirring. I denne rapport

anvender vi ordet lykke til at beskrive den langvarige form for lykke.

Vi skelner også mellem en hedonistisk lykkeopfattelse, hvor lykken handler om at maksimere nydelse og

minimere smerte og ubehag, samt en eudaimonisk lykke, der handler om at opnå mening med tilværelsen,

finde sin rette hylde og være en del af noget større end en selv. Den hedonistiske lykkeopfattelse

støder vi på hos filosoffer som den græske Epikur og den britiske Jeremy Bentham, mens blandt andet

Aristoteles var fortaler for eudaimonisk lykke 14 . Når lykkeforskere forsøger at indfange disse forskellige

perspektiver på lykken, arbejder de som regel med to overordnede dimensioner: evaluerende og affektive

målinger. De evaluerende målinger kan tage udgangspunkt i spørgsmål som ”Hvor tilfreds er du med dit

liv som helhed” eller ”Hvor lykkelig er du alt i alt”. Som regel beder man respondenten angive svaret

en skala. Det kan eksempelvis være på en skala fra 0 til 10. Her bliver respondenter bedt om en overordnet

og kognitiv evaluering af deres liv. Om at træde et skridt tilbage og vurdere deres liv. Når vi hører, at

Danmark er det lykkeligste land, er det, fordi danskerne har haft det højeste gennemsnit i disse målinger.

De affektive målinger forsøger i højere grad at kvantificere lykkefølelsen i dagligdagen eller ligefrem i

øjeblikket. Ved hjælp af dagbøger eller apps registreres folks oplevelser og humør over tid. Herved kan

man eksempelvis erfare, at det tidspunkt på dagen, hvor folk er mindst lykkelige, er pendlerturen på vej til

arbejde 15 .

Begge metoder anvendes i de internationale lykkemålinger 16 , men de evaluerende målinger er de mest

udbredte. På engelsk bruger man udtrykket subjective well-being som en overordnet betegnelse for

begge typer af målinger. Dermed understreges det, at der er tale om subjektive vurderinger. Vi kender til

at arbejde med subjektive vurderinger fra andre dele af psykologien som eksempelvis stress eller depression.

Lykkeforskningen arbejder således ud fra det princip, at den enkelte person er den bedste dommer

over, hvorvidt vedkommende er lykkelig.

7


Lykken er

dagsordenen

verden over

Danmark

Canada

Seattle

Storbritannien

Frankrig

Tyskland

Holland

USA

FN

Siden 2007 har Canadian Index of

Wellbeing haft til formål at supplere

målinger af økonomisk vækst i

Canada med målinger af, hvad

økonomisk fremgang betyder

for den canadiske befolknings

livskvalitet.

I 2012 etablerer USA et panel,

der skal undersøge, hvorledes

lykkemålinger kan anvendes i

udviklingen af politik.

The Seattle Happiness Initiative,

der vil undersøge amerikanernes

lykke, lanceres i 2010

Danmark kåres ofte til verdens

lykkeligste land. Senest i forbindelse

med lanceringen af den

første World Happiness Report i

2012. Året efter etableres tænketanken

Institut for Lykkeforskning.


INTRODUKTION

I dag arbejder regeringer og lokale myndigheder

verden over med lykke. Fra Bhutan til England og fra

Seattle til Hongkong forsøger forskere og beslutningstagere

at kortlægge og forstå, hvad der skaber de

bedste rammer for, at borgere kan leve et lykkeligt liv.

I 2011 vedtager FN en resolution,

der opfordrer lande til at inddrage

lykke i den måde, vi måler fremskridt.

Kina

Japan

Både Kina og Japan er ved

at udvikle nationale målinger af

befolkningernes lykkeniveau.

Bhutan

Thailand

Hongkong

Siden 2005 har Hongkong

kortlagt borgernes lykke i byens

Happiness Index.

Bhutan har siden begyndelsen

af 1970erne navigeret efter

bruttonational lykke i stedet for

bruttonationalproduktet.

Thailand har et Gross Domestic

Happiness Index, der hver måned

kommer med nye tal om befolkningens

lykkeniveau.

I Europa tager lande som

Holland, Tyskland og

Frankrig skridt mod at anvende

lykke som et parameter for for

fremskridt og inddrage lykkemålinger

i nationale statistikker.

Storbritannien gennemfører

i 2012 en storstilet undersøgelse

af briternes lykke.


I den akademiske verden er lykke også på

skemaet. På universiteter som UC Berkeley,

Stanford og London School of Economics

undervises der i discipliner som “happiness

economics” og “happiness studies”, og på

det prestigefyldte Harvard University er et

fag i lykke universitetets mest populære 11 .

Samtidig henter agendasættende aktører i den

private sektor strategisk viden og inspiration

i lykkeforskningen. Hvad er vigtigt for vores

kunders livskvalitet Hvad indebærer et

lykkeligt liv – og en lykkelig alderdom Det er

spørgsmål, som pensionsselskabet Danica

Pension ønsker svar på. Derfor har Danica

Pension indgået et samarbejde med Institut

for Lykkeforskning om at undersøge, hvorfor

danskerne er blandt verdens lykkeligste folk.

Lykken i Danmark

I løbet af de seneste år har en lang række

internationale medier skrevet om lykkelige

Danmark. Det skyldes, at Danmark ofte ligger i

toppen af de internationale lykkemålinger, som

offentliggøres af blandt andet Gallup, World

Value Survey og European Social Survey 22 .

Ifølge John Helliwell, der er redaktør på World

Happiness Report og professor i økonomi ved

University of British Columbia, skyldes det,

at “Danmark rangerer i toppen blandt alle de

faktorer, der understøtter lykke.”

Danmark vækker også interesse ved World

Database of Happiness, hvor man indsamler

resultaterne fra forskellige lykkemålinger rundt

omkring i verden. Fra Afghanistan til Yemen

og fra Østrig til Australien. Her findes data fra

omtrent 160 lande fra mere end 40 år. Dermed

kan vi også se, hvorledes lykkeniveauet i

Danmark har udviklet sig over tid. Siden 1973,

hvor den første måling er foretaget, er mere

end 60 målinger udført i Danmark. Nogle år

er der udført flere målinger. Heraf kan vi se,

at lykken i Danmark har liggetet stabilt og

højt niveau de seneste 40 år. Se graf side 10.

Spørger man danskerne, hvor lykkelige eller

hvor tilfredse de er på en skala fra 0 til 10, får

man som regel svar med et gennemsnit på

omkring 8. Men er det godt

Alt er som bekendt relativt. De befolkninger,

der rapporterer de laveste lykkeniveauer,

befinder sig i lande som Togo, Zimbabwe,

Tanzania, Irak, Rwanda, Burundi, Den Centralafrikanske

Republik, og Sierra Leone 23 .

Her rapporterer folk lykkeniveauer på mellem

3 og 4. I de europæiske undersøgelser er det

befolkningerne i de tidligere kommunistiske

lande, der er mindst tilfredse med livet. Her

ligger niveauet som regel mellem 5 og 6.

Danmark rangerer i toppen blandt alle de faktorer,

der understøtter lykke.”

John Helliwell, professor i økonomi ved University of British Columbia og redaktør på World Happiness Report

10


INTRODUKTION

Lykkeforskning

Den politiske og akademiske verden er optagede af at forstå, hvorfor nogle samfund er mere lykkelige

end andre. Derfor granskes de nationale og internationale lykkemålinger, der i de senere år er vokset i

antal, flittigt af forskere og politiske beslutningstagere.

OECD er begyndt at opgøre befolkningens tilfredshed med livet blandt sine medlemslande 17 . Men allerede

siden 1973 har Europakommissionen taget temperaturen på tilfredsheden med livet i Europa 18 . I det

amerikanske General Social Survey 19 har man ligeledes i mere end 40 år undersøgt, hvor lykkelige amerikanerne

er. Foruden OECD og General Social Survey undersøges lykken blandt andet i European Social

Survey, World Value Survey og Gallup World Poll. I sidstnævnte foretages lykkemålingerne i 160 lande.

Det betyder, at sociologer, økonomer, psykologer og andre forskere i dag kan sammenligne millioner af

besvarelser fra folk over hele verden indsamlet over flere årtier.

Derved kan lykkeforskere begynde at identificere, hvad der er fælles for de folk, der er lykkelige. Vi kender

principperne fra eksempelvis sundhedsvidenskaben, hvor vi i dag ved, at faktorer som kost, rygning,

alkohol og motion har betydning for sundheden. I stedet stiller lykkeforskningen spørgsmålet: Hvad har

betydning for lykken De internationale lykkemålinger tillader forskerne at identificere mønstre. Hvilke omstændigheder

er fælles for de personer, der er lykkeligst Er de gift Har de børn Hvor meget tjener de

Men svaret på de spørgsmål kan kun fortælle os, om der er sammenfald, og ikke om der er kausal sammenhæng

(at A forårsager B). Blot fordi folk med en højere indkomst generelt er mere lykkelige, behøver

det jo ikke nødvendigvis betyde, at vi bliver lykkeligere af en højere indkomst. Det kunne jo også være, at

folk, der er lykkelige, opfattes som mere succesfulde og har lettere ved at forhandle sig til højere løn. Eller

at der er en bagvedliggende årsag, der medfører, at folk er lykkelige OG tjener mere. For eksempel evnen

til at løse problemer 20 .

Derfor benytter lykkeforskningen sig også af panel- eller kohortestudier, hvor man følger de samme

personer gennem en årrække. I lande som England og Tyskland har man fulgt tusindvis af personer

– de samme personer – i flere årtier 21 . Derved har man mulighed for at studere, hvilken effekt forskellige

begivenheder har på lykken. Bliver man lykkeligere af at blive gift, eller er lykkelige personer, mere

tilbøjelige til at blive gift og forblive gifte Hvad er årsag, og hvad er effekt Hvad påvirker lykken mest

Arbejdsløshed eller skilsmisse – og hvor længe Det kan lykkeforskningen undersøge ved at anvende

kohortestudier.

11


Lykkeniveauet i Danmark 1973-2012

LYKKENIVEAU 10

10 9

9 8

8 7

7 6

6 5

5 4

4 3

3 2

1

2

0

1

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10

0

1973 1978 1983 1988 1993 1998 2003 2008 2013

Lykken måles ofte flere gange årligt i Danmark. De seneste 40 år har lykken i Danmark liggetet stabilt

og højt niveau på omkring 8 på en skala fra 0 til 10.

LYKKENIVEAU

10

9

Veenhoven, Ruut, Happiness in Denmark, World Database of Happiness, Erasmus Universiteit Rotterdam

8

Danmark ligger således i den gode ende af vi hejser Dannebrog helt til tops, er det vigtigt

7

skalaen sammen med de øvrige nordiske at være opmærksom på en række forhold.

lande 6 samt Holland, Canada og Schweiz, der

som 5 regel også scorer mellem 7,5 og 8. Ofte Lykkemålinger repræsenterer et gennemsnit.

ligger Danmark helt i top i lykkemålinger, og Danmark ligger højt på verdensranglisterne

4

Danmark vækker derfor opsigt blandt politikere,

3 medier og forskere rundt omkring i verden. ulykkelige mennesker i Danmark. Det vidner

over lykke, men det betyder ikke, at vi ikke har

Samfundsforskere 2

er begyndt at bruge udtrykket

“getting to Denmark 24 ” om succesfuld mo-

om 27 . Samtidig peger forskningen på, at det

vores høje forbrug af antidepressiv medicin

1

dernisering, og lykkeforskere er optagede af at kan være ekstra hårdt at være ulykkelig i et

forstå, 0 hvad de kalder ”the Danish Effect 25 ”. lykkeligt samfund 28 . Hvis alle omkring en

1973 1978 1983 1988 1993 1998 2003 2008 2013

synes at være på den grønne gren, kan ens

Ét lykkeligt land – for nogle og egen ulykke da synes desto værre. Danmark

TILLID

kun i nogle tilfælde

har derfor en forpligtelse til at tage ekstra godt

Det er dejligt med opmærksomhed fra internationale

forskere, politikere og medier. Men

hånd om de mennesker, der har ondt i livet.

før

12


INTRODUKTION

Danmarks placeringer i internationale lykkemålinger

Nummer 2: World Database of Happiness (gennemsnit 2000-2009)

Nummer 1: European Social Survey 2008

Nummer 1: Gallup World Poll 2011

Nummer 1: Eurobarometer 2012

Nummer 5: OECD Your Better Life Index 2013 26

13


Danmark er på verdens læber

Overskrifter om de lykkelige danskere har i de senere år

fyldt i en lang række af internationale medier.

• BBC: “What can the Danes teach us about happiness”, april 2007

• Washington Post: “Why are the Danes so happy”, august 2008

• The Guardian: “A taste of life in Denmark, the happiest country in the world”, juli 2009

• New York Times: “...About once a year, some new study confirms Denmark’s status

as a happiness superpower...”, juli 2009

• ABC News: “Denmark: The happiest place on earth”, august 2009

• Oprah.com: “Why people in Denmark are so happy”, oktober 2009

• Huffington Post: “Denmark has taken the top spot on the United Nation’s first ever

World Happiness Report”, april 2012

14


INTRODUKTION

Hele Norden klarer sig godt – og det er de ting, vi har

fælles i norden – blandt andet velfærdssamfundet

– der gør, at vi klarer os godt i lykkemålingerne.”

Bent Greve, professor ved Institut for Samfund og Globalisering, Roskilde Universitet

Det skal samtidig understreges, at Danmark

ikke klarer sig godt i alle former for lykkemålinger.

Danmark klarer sig konsekvent godt i

evaluerende målinger, hvor folk vurderer deres

liv som helhed, men mindre godt i affektive

målinger, hvor der spørges ind til lykkefølelsen

i dagligdagen 29 .

Ligeledes skal det understreges, at Danmark

er ét af flere lande, der klarer sig godt i

lykkemålingerne. Som nævnt klarer samtlige

nordiske lande sig godt i målingerne. Top-5

er oftest befolket af de nordiske lande samt

Holland og Schweiz 30 .

Faktisk klarer de fleste af de øvrige nordiske

lande sig bedre end Danmark i den seneste

måling foretaget af OECD. Better Life Index

opgør folks tilfredshed med livet, som én ud

af 11 indikatorer i OECD-initiativet. I første

udgave af indekset fra 2012 havde danskerne

rapporteret et niveau på 7,8, men i den seneste

udgave, der udkom i maj måned 2013, var

niveauet faldet til 7,5. Dermed røg Danmark

også fra en førsteplads til en femteplads –

nu overet af Schweiz, Norge, Sverige og

Island 31 .

Det er dog også mindre interessant, om Danmark

er nummer 1 eller nummer 5. Det, der

er mere interessant, er at forstå, hvad der er

fælles for de lande, der klarer sig godt. Hvad

er fælles for de samfund, der har lykkelige

befolkninger

Derfor bør vi også forsøge at forstå, hvorfor

Danmark så ofte kåres som et af verdens

lykkeligste lande. Hvorfor klarer Danmark sig

godt i de internationale lykkemålinger Hvad

er årsagerne til det høje danske lykkeniveau

Det er det, der vil være fokus for resten af

denne rapport.

15


Sådan har

vi gjort

Rapporten hvileret omfattende interview-, videns- og datagrundlag.

For at belyse spørgsmålet om, hvorfor Danmark klarer sig godt

i internationale lykkemålinger, har vi gennemført kvalitative interviews

med førende danske og internationale lykkeforskere.

Herunder:

• Andrew Oswald, Professor i økonomi, University of Warwick

• Angus Deaton, Professor i økonomi, Princeton University

• Bent Greve, Professor ved Institut for Samfund og Globalisering, Roskilde Universitet

• Bruno S. Frey, Professor i Behavioural Science, University of Warwick

• Carol Graham, Professor, University of Maryland, og Senior Fellow, Brookings Institution

• Christian Bjørnskov, Lektor i nationaløkonomi, Aarhus Universitet

• Jan Brødslev Olsen, Lektor ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde, Aalborg Universitet

• John Helliwell, Professor i økonomi, University of British Columbia og redaktør på World

Happiness Report

• Michael Norton, Associate Professor i Business Administration, Harvard Business School

• Peder J. Pedersen, Professor i velfærdsforskning, Aarhus Universitet

• Richard A. Easterlin, Professor i økonomi, University of Southern California

• Robert H. Frank, Professor i økonomi, Johnson Cornell University

• Romina Boarini, Senior Economist, Head of Measuring Well-Being and Progress Section,

Statistics Directorate, OECD

• Ruut Veenhoven, Professor Emeritus i Social conditions of human happiness, Eramus

Universiteit Rotterdam og Direktør for World Database of Happiness

16


INTRODUKTION

Samtidig har vi foretaget en gennemgang af relevant litteratur inden

for lykkeforskningen. Det drejer sig om rapporter fra organisationer

som FN og OECD samt fagbøger og forskningsartikler fra

universiteter rundt omkring i verden.

Herunder:

• World Happiness Report, Earth Institute, Columbia University, 2012

• How’s life Measuring well-being, OECD, 2011

• International Differences in Well-Being, Ed Diener, Daniel Kahneman, og John Helliwell, 2010

• The Danish Effect: Beginning to Explain High Well-Being in Denmark, Edward Diener, Robert

Biswas-Diener og Joar Vittersø, 2010

• Et lykkeligt land Hvad skal der til og kan velfærdssamfundet bidrage, Bent Greve, 2010

• Happiness Around the World, Carol Graham, 2009

• The happiness–income paradox revisited Richard A. Easterlin et al., 2010

• Measuring National Well-being, Office for National Statistics, 2011

• Happiness as an aim in public policy – The greatest happiness principle, Ruut Veenhoven, 2004

• Report by the Commission on the Measurement of Economic Performance and Social Progress,

Joseph Stiglitz, Amartya Sen og Jean-Paul Fitoussi, 2009

Ydermere bygger rapporten på tusindvis af besvarelser fra

danskerne. Siden 2007 har knap 10.000 danskere svaret

spørgsmål i Danica Pensions lykkemåler, der indgår i denne

rapport. Ligeledes har vi anvendt data fra internationale

databanker.

Herunder:

• World Database of Happiness

• European Social Survey

• OECDs Better Life Index

17


Årsager til

danskernes lykke

Danmark er blandt verdens lykkeligste lande. Det skyldes

blandt andet et stærkt civilsamfund, et velfungerende

demokrati, en høj grad af tryghed, tillid, frihed og velstand

samt gode arbejdsvilkår med plads til et liv i balance.

Tillid

En af de væsentligste årsager til, at Danmark klarer sig

godt i internationale lykkemålinger, er vores høje niveau

af tillid. Vi stoler på hinanden, og det er med til at gøre

livet lidt lettere.

Tryghed

Det danske velfærdssamfund reducerer usikkerhed

og bekymring i befolkningen. Det har især betydning

for de mindre velstående, der er mere lykkelige i

Danmark end i andre velstående lande.

Velstand

Danmarks høje velstandsniveau er en del af forklaringen

på vores høje lykkeniveau. Velstående lande og personer

er generelt mere lykkelige end mindre velstående. Men

hvem vi sammenligner os med, og hvad vi bruger vores

velstand på, er også afgørende for lykken.

Frihed

At kunne bestemme over sit liv er afgørende for lykken.

Danskernes frihed er blandt andet sikret gennem en

række rettigheder, og samtidig oplever vi at være i kontrol

over vores eget liv.


INTRODUKTION

Arbejde

Sociale relationer, identitet og mening hører til blandt

gevinsterne ved et arbejde – ud over lønnen. Derfor er et

arbejde vigtigt for lykken. Samtidig er danske arbejdspladser

generelt præget af stor autonomi og kvalitet i jobindholdet

– og det er med til at gøre danskerne lykkelige.

Demokrati

Danmark har et veludviklet demokrati med et højt niveau

af politisk deltagelse, god regeringsførelse og en lav grad af

korruption. Det giver muligheder for at påvirke samfundet,

og det er godt for lykken.

Civilsamfund

Danmark er et af de lande i verden med størst sammenhængskraft.

Det skyldes blandt andet den høje grad af

deltagelse i frivilligt arbejde. Samtidig har både frivilligt

arbejde og sociale relationer betydning for lykken.

Balance

Muligheden for at kunne balancere arbejdsliv og

familieliv er væsentlig for lykken og danskerne har

tid til et familie- og fritidsliv ved siden af karrieren

og nyder stor fleksibilitet på arbejdspladsen.

Det er vigtigt at understrege, at de årsager til Danmarks høje lykkeniveau, der

bliver præsenteret på de følgende sider, ikke skal forstås som de eneste årsager.

Der findes andre faktorer, der påvirker lykken, men som ikke er medtaget her.

Listen skal ikke derfor opfattes som en komplet og endegyldig facitliste.

Rapporten skal frem for alt ses som et oplæg til debat om, hvad der skaber

et lykkeligt samfund.


Tillid

Tillid

En af de væsentligste årsager til, at Danmark klarer sig

godt i internationale lykkemålinger, er vores høje niveau

af tillid. Vi stoler på hinanden, og det er med til at gøre

livet lidt lettere.

Der er særligt én ting, som udenlandske turister

forbløffes over, når de besøger Danmark.

At de danske forældre trygt efterlader deres

børn udenfor i barnevogne. Mens mor og far

nyder en kop kaffe indenfor, får lille Max lov

til at sove udenfor cafeen i barnevognen.

Det er et vidnesbyrd om den tillid, der eksisterer

i det danske samfund. Tre ud af fire

danskere mener, at man kan stole på de fleste

mennesker. Det er verdensrekord. På globalt

plan mener kun én ud af fire personer, at man

kan stole på de fleste andre mennesker. Vi

stoler på hinanden. Ikke bare på vores familie

og venner, men også på manden på gaden,

på de folk, vi ikke kender, og det er med til

at gøre livet lettere og lykkeligere.

Tillidsfulde lande er

lykkelige lande

Tillid anses af de fleste lykkeforskere for at

være en af forklaringerne på, hvorfor nogle

lande er lykkeligere end andre 32 .

I 2012 blev World Happiness Report præsenteret

ved en FN-konference om lykke. Rapporten,

der er udarbejdet af det anerkendte Earth

Institute ved Columbia Universitety, peger

tillid som en af de væsentlige årsager til, at

nogle lande – herunder Danmark – er mere

lykkelige end andre. Det er ikke et tilfælde,

at de lykkeligste lande i verden også har

en tendens til at have høje niveauer af tillid,

konkluderer rapporten.

I Danmark har vi et ekstremt højt niveau af tillid.

Det er en af de vigtigste årsager til vores høje lykke.”

Christian Bjørnskov, lektor i nationaløkonomi, Aarhus Universitet

21


Sammenhængen mellem tillid og lykke ses

også, når vi sammenligner en række lande.

I figuren overfor er 27 lande sat ind. Hver

firkant repræsenterer et land. Ud af den vandrette

akse er landenes tillidsniveau, mens

den lodrette akse viser lykkeniveau i landene.

Danmark har både det højeste tillids- og

lykkeniveau og er derfor at finde øverst og

længst ude mod højre. Nederst til venstre er

det Bulgarien, der klarer sig dårligst, både

hvad angår lykke og tillid i befolkningen.

Tilliden gør livet lettere

Spørgsmålet er selvfølgelig, om det blot er et

sammenfald, eller om der er en kausal sammenhæng

mellem tillid og lykke. Kan tillid være

årsag til lykke Et perspektiv på det spørgsmål

gav en amerikansk journalist ved Forbes

Magasine 33 . I 2011 besøgte Erika Andersen

Danmark for at undersøge, hvorfor Danmark

altid lå højt placeret på de internationale lykkemålinger.

Under besøget ville hun leje en hest,

men udlejningsstedet tog ikke imod kreditkort.

Udlejeren af hestene foreslog da, at hun kunne

komme tilbage med kontanter efter rideturen.

Journalisten var overvældet over den tillidsfulde

gestus, og for hende var konklusionen ligetil:

Vi er meget tilfredse med livet i Danmark,

fordi livet er let og ubureaukratisk. Danskerne

er lykkelige på grund af en høj grad af tillid.

Tilliden er med til at skabe et bekvemt samfund.

Et samfund, der eliminerer bekymringer i

hverdagen. ”Kan jeg lade mit barn stå udenfor

i barnevognen, mens jeg lige er inde i butikken

et øjeblik”, ”Er min frakke stadig i garderoben,

når vi er færdige på restauranten”,

”Kommer kunden tilbage med de penge, han

skylder, nu da hans Dankort ikke virkede”

Men tilliden vokser ikke ud af intet. Vi oplever,

at folk fortjener vores tillid. Som eksempel

tjener et socialt eksperiment, der blev udført i

en række byer i USA og Europa. På gader og

stræder blev tegnebøger ”tabt” indeholdende

kontanter svarende til en dagløn i det pågældende

land samt ID eller andet, der gjorde det

muligt at identificere tegnebogens ”ejermand”.

To steder i verden blev alle tegnebøgerne returneret

til ”ejermanden” med pengene stadig

i pungen. Det var i Danmark og Norge. I resten

af Europa blev lidt over halvdelen af tegnebøgerne

returneret med kontanterne tilbage 34 .

Men lykken er ikke blot at blive genforenet

med sin stadig fyldte tegnebog. Det, der virkelig

har værdi, er glæden over at opleve, at vi

kan stole på hinanden, og at vores medmennesker

vil os det godt. Det er med til at gøre

Danmark lykkeligt.

Top 5

Tillid

1. Danmark 2. Norge 3. Finland 4. Sverige 5. Holland

Kilde: European Social Survey, 2010

22


Tillid

Lykke og tillid

LYKKE

10

9

8

7

6

5

4

3

2

1

0

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10

Danmark Øvrige lande

TILLID

Der er en stærk sammenhæng mellem landes tillids- og lykkeniveau. I overstående figur repræsenterer

LYKKE hver firkant et land. Jo længere mod højre landet er placeret, jo større tillid er der i befolkningen.

10 Jo længere oppe, jo lykkeligere. Danmark ligger øverst oppe og længst mod højre.

Kilde: European Social Survey og World Database of Happiness

9

8

7

6

5

4

3

2

1

0

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10

TILLID

23


Tryghed

Tryghed

Det danske velfærdssamfund reducerer usikkerhed

og bekymring i befolkningen. Det har især betydning

for de mindre velstående, der er mere lykkelige i

Danmark end i andre velstående lande.

Danmark er et trygt samfund. Det skyldes ikke

blot, at det er relativt sikkert at gå på gaden

om natten. Det skyldes i høj grad også, at

velfærdsstaten har reduceret en stor del af

usikkerheden forbundet med sygdom, alderdom

og ledighed.

Tryghed handler blandt andet om fravær af

angst og bekymringer. I Danmark kan vi blive

behandlet på sygehuset, når vi blive syge,

modtage økonomisk hjælp, når vi mister vores

arbejde, og blive hjulpet, når vi bliver gamle.

Den sociale sikkerhed betyder, at vi kan leve

et mere ubekymret liv og dermed være lykkeligere

i dagligdagen.

Dermed har det danske samfund reduceret

en lang række usikkerheder for folk. Det slår

igennem på lykkemålingerne, vurderer flere

lykkeforskere, blandt andet Carol Graham,

der er Professor ved University of Maryland

og Senior Fellow ved Brookings Institution,

der er en af USAs førende tænketanke: ”Det

sociale sikkerhedsnet har betydning. I USA

kan vi se, at folk uden sygeforsikring er meget

mere ulykkelige end folk med. Hvis du står til

at miste alt, hvad du ejer, hvis du bliver syg, er

du ikke lykkelig.”

Lykke lighed

I 2009 udgav tre forskere fra USA og Norge et

studie i, hvorfor danskere generelt er lykkeligere

end amerikanere. For Robert Biswas-

Diener, Joar Vittersø og Ed Diener var svaret

enkelt: ”Nøglen til at forstå forskellen i lykke

mellem de to nationer ligger i forståelsen af

lykken blandt de fattige 35 .”

Blandt de mest velstående var der ikke den

store forskel i lykkeniveauet mellem danskere

og amerikanere. Derimod var der stor forskel

på de mindst velhavende i USA og Danmark.

Rammes man af eksempelvis arbejdsløshed,

er det danske sociale sikkerhedsnet mere

fintmasket end det amerikanske.

Velfærdsstaten har betydning for lykken. Hvis vi bliver

syge, ledige, gamle, så kan vi alligevel klare os.”

Bent Greve, professor ved Institut for Samfund og Globalisering, Roskilde Universitet

25


Vi ser faktisk, at jo mindre de sociale forskelle er, jo

højere er det gennemsnitlige niveau af livstilfredshed.”

Romina Boarini, seniorøkonom og chef for Monitoring Well-being and Progress, OECD

Den tryghed medfører, at de laveste indkomstgrupper

i Danmark er betydeligt lykkeligere

end deres amerikanske modstykker. Det betyder,

at vi i Danmark ikke kun har en høj grad af

lighed, når det kommer til indkomst, men også

når det kommer til lykken. Vi har en høj grad af

lykke-lighed.

Romina Boarini, der er seniorøkonom og chef

for Monitoring Well-being and Progress ved

OECD, ser også et mønster i OECDs data

fra Better Life Index, der blandt andet måler

livstilfredsheden i 36 lande. De lande, der

klarer sig bedst, er ofte de lande, der har den

mindste grad af social ulighed. Oplever folk,

at der er systematiske og væsentlige forskelle

i leveforhold – eksempelvis bolig og helbred –

mellem socialklasse, køn og etniske grupper

– har det en negativ effekt på lykkefølelsen.

Mens der synes at være en sammenhæng

mellem social lighed og lykke i et samfund,

hersker der imidlertid debat om, i hvilket

omfang økonomisk lighed er fordrende for

lykken. På den ene side af debatten står både

danske 36 og internationale 37 forskere, der taler

for, at økonomisk lighed ikke medfører større

lykke i befolkningen. På den anden side står

ligeledes danske 38 og internationale 39 forskere,

der taler for økonomisk lighed som en af de

væsentligste forudsætninger for et lykkeligt

samfund. Et tredje standpunkt anerkender, at

beviserne er delte 40 . Der er ligeledes debat om

nettoeffekten af velfærdssamfundet. Evnen

til at reducere ulykke trækker selvfølgelig i

en positiv retning, men samtidig viser anden

forskning, at en stor offentlig sektor kan have

en negativ effekt på befolkningens lykke 41 .

Færre – men særlig udsatte

– ulykkelige i Danmark

Ifølge de internationale lykkemålinger er der

relativt få i Danmark, der rapporterer at være

ulykkelige. Spørger man danskerne, hvor

lykkelige de er alt i alt på en skala fra 0 til 10,

svarer under 5 procent 5 eller derunder. Ser

man på de mindre lykkelige lande i Europa

som Bulgarien eller Ukraine, er det tilsvarende

tal over 50 procent.

En af forklaringerne på Danmarks høje gennemsnit

er derfor, at andelen af meget ulykkelige

mennesker er relativt lille i Danmark, eller

som Andrew Oswald, Professor i økonomi ved

University of Warvick, siger det “Danmark er

god til at forebygge ekstrem ulykke.”

26


15

10

5

0

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10

Tryghed

HVOR LYKKELIG ER DU PÅ EN SKALA FRA 0 TIL 10

Hvor lykkelig er du

PROCENT

35

30

DANMARK

TRYGHED

25

20

15

10

5

0

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10

HVOR LYKKELIG ER DU PÅ EN SKALA FRA 0 TIL 10

PROCENT

35

BULGARIEN

30

25

20

15

10

5

0

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10

HVOR LYKKELIG ER DU PÅ EN SKALA FRA 0 TIL 10

Sammenlignet med andre lande er der en lille spredning i danskernes lykke, og kun meget få vurderer, at

de er meget ulykkelige. Det skyldes blandt andet, at det danske samfund skaber tryghed i befolkningen.

PROCENT

DANMARK

Kilde: European Social Survey, 2010

35

30

27


Velstand

Danmarks høje velstandsniveau er en del af forklaringen

på vores høje lykkeniveau. Velstående lande og personer

er generelt mere lykkelige end mindre velstående. Men

hvem vi sammenligner os med, og hvad vi bruger vores

velstand på, er også afgørende for lykken.

Vi kender alle udtryk som ”lykken er ikke gods

eller guld”. Men ser vi på forskningen, kan vi

ikke komme udenom, at velstand har betydning

for lykken. Penge er ikke nogen garanti

for lykken, men at være uden penge kan nemt

være ulykkeligt.

Rige lande er lykkeligere

Det kommer måske heller ikke som nogen

overraskelse, at rige lande generelt er lykkeligere

end fattige lande 42 . Det ses ved at sammenligne

en række landes velstandsniveau,

der sædvanligvis opgøres ved bruttonationalproduktet

per indbygger og deres lykkeniveau.

I figuren øverst på modsatte side repræsenterer

hver firkant et land. Jo længere mod højre

landet er placeret, jo rigere er det. Længst

mod højre er Luxembourg. Jo højere oppe

landet er placeret i figuren, jo mere tilfredse er

folk med livet. Øverst oppe er Danmark.

Sammenligner vi disse 40 lande, ser vi, at rige

lande generelt er mere lykkelige end fattige

lande. Velstand er ikke den eneste årsag til

lykke, men velstand har betydning.

På trods af økonomisk krise og lave vækstrater,

er Danmark stadig blandt verdens rigeste

lande, og det er én af årsagerne til danskernes

høje lykkeniveau.

Velstående personer er

generelt mere lykkelige

Velstand forklarer ikke kun, hvorfor nogle

lande er mere lykkelige end andre, velstand

forklarer også, hvorfor nogle personer er

mere lykkelige end andre 43 . Sammenhængen

mellem velstand og lykke ses nemlig både på

lande- og personniveau. Rige lande OG rige

personer er generelt mere lykkelige.

Danmark er et meget, meget rigt land, og det er

en del af forklaringen på de høje livsevalueringer.”

Angus Deaton, professor i økonomi, Princeton University

28


Velstand

VELSTAND

Rige lande er lykkeligere end fattige lande

TILFREDSHED MED LIVET

10

9

VELSTAND

8

7

6

5

4

3

2

1

0

0 10000 20000 30000 40000 50000 60000 70000 80000

Danmark Øvrige lande

BNP PER INDBYGGER (US$ PPP)

Jo højere husstandsindkomst, jo lykkeligere

Kilde: Gallup World Poll og CIA World Factbook

LYKKE

8,0

7,9

7,8

7,7

7,6

7,5

7,4

7,3

7,2

7,1

7,0

Under

300.000 DKK

300.000-

500.000 DKK

500.000-

700.000 DKK

Over

700.000 DKK

HUSSTANDSINDKOMST

For hvert trin op ad stigen for husstandsindkomsten ser vi et højere lykkeniveau.

Kilde: Danica Pensions lykkemåler

29

!",(

!"$$!*$#!%$(


INTRO

Vil du helst tjene 50.000 dollars eller 100.000 dollars

Svaret er måske ikke så ligetil, som man kunne tro.

Nobit idestrupti con posam quatioribus, omnis nam que

voluptionet eveliquo et esequossimus doluptatque pe

eni rentisitatia voluptaesti de num aut utecest quatur

For det afhænger måske af, hvad andre tjener. Hvor ville du helst leve I en verden, hvor du tjener 50.000

dollars om året, og den gennemsnitlige indkomst er 25.000 dollars årligt – eller i en verden, hvor du tjener

100.000 dollars om året, og den gennemsnitlige indkomst er 200.000 dollars

Spørgsmålet blev første gang stillet til en gruppe studerende på Harvard University i 1998. Størstedelen

af de studerende på Harvard valgte den første verden. Altså en verden, hvor deres relative indkomst var

højere, men deres absolutte indkomst var mindre. Et resultat, man eret frem til mange gange sidenhen 45 .

Det omdiskuterede Easterlin-paradox

I 1974 stødte økonomen Richard Easterlin på et paradoks. På den ene side var rige lande og personer

mere lykkelige end fattige, men på den anden side blev folk ikke lykkeligere, når et land blev rigere 47 .

Easterlin havde undersøgt det amerikanske samfund, der var blevet meget rigere, mens befolkningen

ikke var blevet lykkeligere. Tværtimod. Det samme fænomen kunne spores i en række lande. Forskellige

teorier til årsagen til fænomenet blev fremsat. Den øgede velstand var blevet skævt fordelt, befolkningen

havde tilpasset sig det nye velstandsniveau og folk fokuserede på relative indkomst. Det gav anledning

til at tro, at når et vist velstandsniveau var nået, kunne lande ikke længere opnå højere lykke ved at øge

velstanden. Easterlin-paradokset er dog meget omdiskuteret og er flere gange blevet udfordret. Senest

af forskerparret Stevenson og Wolfers, der i april 2013 påviste, at lande ikke ser ud til at nå et mæthedspunkt.

Dermed at højere velstand medfører højere lykke 48 .

Indkomst viser sig altid som en faktor, der forklarer

variationen i tilfredsheden med livet inden for et

givent land. Det er ikke den vigtigste faktor, men

dog en vigtig en af dem.”

World Happiness Report 2012

30


Velstand

Ser vi på tallene fra Danica Pensions lykkemåler,

tegner dette mønster sig også. Knap 10.000

personer har svaret på, hvor lykkelige de er, og

hvor stor deres husstandsindkomst er. Heraf

kan vi se, at personer med en højere husstandsindkomst

generelt er lidt mere lykkelige.

For hvert trin op ad stigen for husstandsindkomsten

ser vi et højere lykkeniveau. Det

billede stemmer overens med store internationale

undersøgelser som eksempelvis European

Social Survey, hvor 50.000 personer er blevet

spurgt om lykke og indkomst. Her viser det sig

også, at der er en sammenhæng mellem velstand

og lykke. Jo større husstandsindkomster,

jo højere lykke har folk rapporteret.

Lykkeforskere taler for, at det er den relative

indkomst – ikke den absolutte indkomst – der

har betydning i et samfund som det danske 44 .

Lykken påvirkes med andre ord af, hvad andre

har. Vi interesserer os – om vi vil det eller ej

– for vores position i samfundet. Vi sammenligner

os selv med andre. Med naboen. Med

svogeren. Det kan resultere i et stressende

ræs for status, hvor det ikke handler om, hvad

vi egentligt har brug for, men om, at vi vil have

mere end naboen.

Selvom velstand er vigtigt for lykke, betyder

det ikke, at vi blot kan købe os lykkelige. Vi

vænner os nemlig hurtigt til den nye bil, den

nye bluse eller det nye samtalekøkken. Når

det nye køkken er på plads, begynder vi

hurtigt at fokusere på det næste projekt, der

skal realiseres. Næste trin på stigen. Næste

lønforhøjelse. Det er, hvad lykkeforskningen

kalder for den hedoniske trædemølle 46 . En

kontinuerlig stræben efter et højere niveau.

Michael Norton, der er professor på Harvard

Business School, har derfor forsket i, hvilke

forbrugsmønstre der har den bedste effekt på

lykken. I stedet for at bruge penge på materielle

ting til sig selv anbefaler han, at vi bruger

dem på at hjælpe andre. Ved at hjælpe andre

styrker vi nemlig vores sociale relationer, der

også er afgørende for lykken.

Så mens velstand bestemt har betydning for

lykken, handler det også om, hvad vi bruger

vores velstand til. Samtidig er velstand ikke

det eneste, der har betydning for lykken. Der

er lande, der er rigere end Danmark, men

mindre lykkelige.

Det, vi gør med vore penge,

spiller lige så vigtig en rolle, som

hvor mange penge vi tjener.”

Michael Norton, Associate Professor, Harvard Business School

31


Frihed

Frihed

At kunne bestemme over sit liv er afgørende for lykken.

Danskernes frihed er blandt andet sikret gennem en

række rettigheder, og samtidig oplever vi at være i

kontrol over vores eget liv.

”Vi anser følgende sandheder for i sig selv at

være indlysende, at alle mennesker er skabt

lige, og at de af deres skaber er blevet begavet

med visse umistelige rettigheder; til disse

hører liv, frihed og stræben efter lykke …”

Således indledes den amerikanske uafhængighedserklæring

fra 1776. Forbindelsen mellem

frihed og lykke er således ikke ny, men vi må

ikke glemme vigtigheden af den frihed, vi nyder.

Muligheden for at være i kontrol over sit eget liv

er nemlig afgørende for folks lykke. Ifølge World

Happiness Report kommer lykke fra ”muligheden

for at forme ens egen fremtid og afhænger

derfor af et solidt niveau af frihed.”

Sammenhængen mellem frihed og lykke er

blevet undersøgt af Ruut Veenhoven, der er

professor emeritus i Social Conditions for

Human Happiness ved Erasmus Universiteit

Rotterdam. Veenhoven er samtidig redaktør

på Journal of Happiness Studies, direktør for

World Database of Happiness og betragtes

internationalt som en af pionererne inden for

lykkeforskning og som en af verdens førende

lykkeforskere. Veenhoven mener, at det er

muligt og bør være en prioritet at skabe et lykkeligere

samfund fra statslig side 49 . En af måderne

er at sikre frihed, så folk har mulighed

for at vælge det liv, der bedst passer dem 50 .

Danske frihedsrettigheder

Danskernes frihed er sikret i Grundloven.

Ingen dansk borger kan sættes i fængsel på

grund af sin politiske holdning, tro eller afstamning.

Den personlige frihed er med andre

ord ukrænkelig. Det samme er vores bolig og

vores ejendom. Politiet må ikke bare gå ind i

vores hjem, og ingen har ret til at tage ting fra

os, som vi ejer. Det virker selvfølgeligt, men er

desværre ikke en universel rettighed.

Vi må danne foreninger uden at spørge nogen

om lov først, vi må samles og demonstrere

mod ting, vi er uenige i, og vi har ytringsfrihed.

Tidligere kunne Kongen forbyde en bog, men

i dag har vi ret til at give udtryk for, hvad vi

mener i tale og på tryk. Vi har dog samtidig et

ansvar for vores ytringer 51 .

Det er faktisk meget enkelt. Lykke handler især om

oplevelsen af personlig frihed. Her scorer Danmark

ekstremt højt.”

Christian Bjørnskov, lektor i nationaløkonomi, Aarhus Universitet

33


Frihed skal sikre, at man på grund af sin race,

sin seksualitet eller sit køn ikke risikerer at

have begrænsede muligheder i livet. I Danmark

oplever de fleste, at de selv kan vælge

kursen i deres eget liv. Vi har muligheden for

at kunne tage en uddannelse uagtet størrelsen

af forældrenes indkomst. Muligheden for at

kunne gifte sig med sin drømmepartner, uagtet

om vedkommende måtte have samme køn

som en selv. Muligheden for at kunne tale frit,

rejse frit og tænke frit. Det er med til at gøre

Danmark lykkeligt. Eller som World Happiness

Report udtrykker det: ”Ingen mennesker kan

oprigtigt være lykkelige, hvis de ikke føler, at

de selv vælger kursen i deres liv.”

Sin egen lykkes smed

Friheden er således positiv for lykken – men

har dog samtidig en skyggeside. Et samfund,

hvor der er frit valg på alle hylder, og alle

muligheder står åbne, kan virke uoverskueligt

og skræmmende. Det skyldes, at muligheden

for at træffe det forkerte valg er desto større,

og at det er individets eget ansvar at opnå

lykken. Dermed kan alene bekymringen for at

foretage et forkert valg reducere vores lykke 52 .

På engelsk bruges udtryk som choice anxiety

eller FOMO – fear of missing out – til at beskrive

fænomenet.

Ingen mennesker kan oprigtigt være lykkelige, hvis

de ikke føler, at de selv vælger kursen i deres liv.”

World Happiness Report 2012

34


Frihed

Top 10

Økonomisk frihed Pressefrihed

1. Hongkong

1. Finland

2. Singapore

2. Holland

3. Australien

3. Norge

New Zealand

4. 4. Luxembourg

5. Schweiz

5. Andorra

6. Canada

6. Danmark

7. Chile

7. Liechtenstein

8. Mauritius

New Zealand

8.

9. Danmark

9. Island

10. Sverige

10. USA Kilde: Press Freedom Index 2013

Kilde: Index of Economic Freedom 2013

35


Arbejde

Arbejde

Sociale relationer, identitet og mening hører til blandt

gevinsterne ved et arbejde – ud over lønnen. Derfor

er et arbejde vigtigt for lykken. Samtidig er danske

arbejdspladser generelt præget af stor autonomi og

kvalitet i jobindholdet – og det er med til at gøre

danskerne lykkelige.

Gennem arbejde skaber vi værdi for hinanden

og for os selv. Vi bygger broer, udvikler nye

produkter, underviser, gør rent, leverer varer,

passer børn, optimerer processer og helbreder

de syge. Arbejde kommer i utallige former

og er den aktivitet, vi bruger flest vågne timer

på. I gennemsnit arbejder vi 1522 timer om

året 53 . Arbejdslivet er en stor og vigtig del af

vores liv og identitet og derfor betydningsfuld

for lykken.

Drømmen om det lette og arbejdsfrie liv er

forførende. Står man og venter på en allerede

overfyldt bus en særlig kold og blæsende

morgen i februar, kan en uges ferie på Bahamas

fremstå som ren lykke. Den første dag i

liggestolen på stranden vil sikkert også være

himmelsk. Men hvad med dag nummer 241

Arbejdsløshed har stor effekt

på lykken

Ledighed kan medføre stress, ensomhed og

depression 57 . Det er derfor heller ikke overraskende,

at international lykkeforskning viser,

at arbejdsløshed er noget af det værste, der

kan overgå ens lykke 58 . På tværs af landegrænser

er arbejdsløse mindre lykkelige end

folk med arbejde. Selv når man tager højde

for effekten af indkomst. Tabet af de sociale

relationer på arbejdspladsen, selvfortællingen

og strukturen i dagligheden påvirker lykken.

Men selv de, der er i arbejde, viser sig at være

mindre lykkelige under stor arbejdsløshed på

grund af frygten for at blive arbejdsløs 59 .

Arbejdsløshed er en af de værste ting,

der kan ske for lykken.”

Bruno S. Frey, professor i adfærdsvidenskab, University of Warwick

37


Tænk, hvis du vandt

Luke Pittard arbejdede som burgervender hos McDonald’s i Cardiff i Wales, men i 2006 gjorde han

det, mange danskere drømmer om. Han vandt i lotteriet. Med cirka 12 millioner kroner på lommen

sagde han sit job hos McDonald’s op, holdt et overdådigt bryllup, købte et nyt hus og tog på bryllupsrejse

til De Kanariske Øer.

Halvandet år efter bad Luke om sit gamle job tilbage – også selvom den ugentlige løncheck var

mindre end renterne fra gevinsten. Men Luke savnede sine kolleger og sit gamle job. ”Jeg elskede at

arbejde på McDonald’s, før jeg blev millionær, og jeg er virkelig glad for at være tilbage,” fortalte Luke

til Daily Mail i 2008 54 . ”Der er grænser for, hvor meget man kan slappe af.”

”… og hvad laver du så”

Vi arbejder for at få mad på bordet. Men lønnen er ikke den eneste gevinst, der følger med et job.

For ud over lønnen følger der en række bonusser med et arbejde, der har betydning for lykken. Vores

arbejde er med til at skabe vores identitet, giver os social kontakt med kolleger, og giver os samtidig

en følelse af retning og noget at stå op til om morgenen 55 . Det har med andre ord en positiv effekt på

lykken, at vi føler, vi har et formål og et fællesskab i kraft af vores arbejde.

Derfor svarer mange danskere, at de ville fortsætte med arbejde, selvom de blev økonomisk uafhængige

56 . Ser vi på tallene fra Danica Pensions lykkemåler, er der også stor forskel på lykken mellem

ledige og dem i job.

7 ud af 10 danskere ville nyde deres nuværende

arbejde, selv hvis de var økonomisk uafhængige.

Kilde: European Social Survey 2010

38


Arbejde

Ledighed går ud over lykken

LYKKENIVEAU

8,0

7,5

7,0

6,5

6,0

5,5

5,0

LEDIGE LØNMODTAGERE SELVSTÆNDIGE

Ledige er generelt mindre lykkelige end folk i arbejde. Dette er måske ikke overraskende, men effekten er markant.

Flere lykkeforskere vurderer, at det at miste sit arbejde er noget af det værste, der kan overgå en person.

Kilde: Danica Pensions lykkemåler

Danmark kæmper stadigvæk med krisen, og

mange danskere kæmper stadigvæk for at

komme i job. Ifølge EUs statistikkontor, Eurostat,

er arbejdsløsheden i Danmark på cirka

7 procent. Men det står værre til andre steder

i EU, hvor arbejdsløshedsraten i gennemsnit

er på 11 procent. Værst står det til i lande som

Spanien og Grækenland med en arbejdsløshed

på omkring 25 procent og ungdomsarbejdsløshed

på omkring 60 procent. Hvis den

danske arbejdsløshed var på niveau med den

europæiske, ville dette påvirke det danske lykkeniveau

negativt. Samtidig er der selvfølgelig

også mulighed for at forbedre lykkeniveauet i

befolkningen ved at få flere i arbejde.

39


Lykkeforskningen er med til at redefinere, hvad vi

forstår ved et godt liv. Tidligere tænkte vi, at arbejde

var helvede, og fritid var fantastisk. Men i dag forstår

vi, at arbejde kan – og bør være – en kilde til lykke.

Hvis vi designer arbejdspladserne rigtigt.”

John Helliwell, professor i økonomi, University of British Columbia og redaktør på World Happiness Report

Danskerne er lykkelige

for deres arbejde

Et job betyder meget for lykken. Men jobbets

kvalitet har selvfølgelig også betydning, og

danskerne er generelt glade for deres arbejde.

Vi finder vores opgaver spændende og kan

se formålet med anstrengelserne. Både hvad

angår vores egne opgaver og virksomhedens

virke.

Flere undersøgelser peger på, at danskerne

trives godt på deres arbejdsplads. Eksempelvis

har det Europæiske Institut til Forbedring

af Leve- og Arbejdsvilkår undersøgt arbejdsglæden

i 33 europæiske lande 60 . Undersøgelsen

bygger på en række spørgsmål til

medarbejderne inden for fire områder: løn,

arbejdstid, jobindhold og fremtidsudsigter.

På alle områder ligger Danmark i top-4. Når

det gælder lønnen, ligger vi nummer fire, mens

vi ligger nummer to med hensyn til fremtidsudsigter

og arbejdstid. Hvad angår kvaliteten

af jobbets indhold ligger Danmark helt i top.

En høj grad af tillid mellem ledelse og medarbejdere

er også blandt årsagerne til danskernes

høje tilfredshed med arbejdet 61 . Ledelsen

har tillid til, at medarbejdere udfører deres

arbejde godt og tillader derfor, at medarbejderne

har stor indflydelse på, hvordan arbejdet

tilrettelægges og udføres. Derfor oplever

danske medarbejdere en høj grad af autonomi

på arbejdspladsen. Vi føler, vi har indflydelse

på vores arbejde. En høj grad af autonomi

er også en af årsagerne til, at selvstændige

erhvervsdrivende generelt er mere lykkelige

end lønmodtagere 62 .

Selvom der generelt er meget autonomi på de

danske arbejdspladser, er der dog stor forskel

på, hvor mange frihedsgrader de forskellige

medarbejdere oplever. Jo højere uddannelse

og løn, jo større frihed i arbejdet oplever man

som regel. Samtidig hersker der større detailstyring

i det offentlige end i det private 63 .

40


Arbejde

Tilfredshed viser sig at være stærkt forbundet

med, ikke bare jobbets løn, men jobsikkerhed,

autonomi, tillid på arbejdspladsen.”

World Happiness Report 2012

En del af forklaringen på den høje arbejdsglæde

i Danmark ligger sandsynligvis også i

landets fleksible arbejdsmarked. Det er relativt

nemt at skifte job, og det betyder, at man ikke

behøver finder sig i et job, der ikke passer en.

I mange andre lande er man mere bundet til

sit job, så man må oftere leve med job, man

grundlæggende er utilfreds med. Ifølge flere

af de internationale lykkeforskere burde andre

lande derfor efterligne den danske flexicuritymodel.

På Harvard Business School har en gruppe af

forskere undersøgt sammenhængen mellem

lykke og arbejdspladsen. De arbejdsdage,

der er forbundet med den største glæde, er

de dage, hvor vi føler, at vi gør fremskridt 64 .

At vi udretter noget. Skabe resultater. Gør en

forskel. Ligegyldigt om deter et lille bitte

skridt – så har det stor betydning for lykken.

Top 5

Europas bedste jobindhold

1. Danmark 2. Holland 3. Letland 4. Malta 5. Norge

Kilde: Eurofund, Trends in job quality in Europe, 2012

Danskerne har Europas bedste jobindhold, der dækker over befolkningens vurdering af mulighederne for

efteruddannelse, det fysiske og sociale arbejdsmiljø samt arbejdsintensiteten.

41


87,7%

Valgdeltagelse Danmark 2011

42


Demokrati

Demokrati

Danmark har et veludviklet demokrati med et højt

niveau af politisk deltagelse, god regeringsførelse

og en lav grad af korruption. Det giver muligheder

for at påvirke samfundet, og det er godt for lykken.

Følelsen af at være i kontrol over eget liv er

positivt for lykken. Derfor er det måske heller

ikke overraskende, at muligheden for at være

med til at bestemme, hvilket samfund vi

ønsker, fremmer lykken. Lykkeforskning peger

på, at folk, der bor i lande med udviklede

demokratiske institutioner, generelt er mere

tilfredse med livet 65 .

Danmark har et velfungerende demokrati, og

vi har stor tiltro til vores politiske institutioner

og politikere sammenlignet med andre lande 66 .

Derfor er valgdeltagelse i Danmark også

blandt de højeste i verden. Knap 88 procent af

de stemmeberettigede stemte ved det seneste

folketingsvalg.

Nej til korruption

– ja til kvalitet og nærhed

Bruno S. Frey, professor ved University

of Warwick, der blandt andet har forsket i

sammenhængen mellem lykke og demokrati,

vurderer, at ”demokratiske institutioner løfter

folks lykke betragteligt.”

Men demokratiske institutioner er ikke nok,

det handler også om kvaliteten af dem.

Kvaliteten af regeringsførelsen er med til at

forklare de store forskelle i lykke internationalt.

Et ikke-korrupt og effektivitet politisk system

fremmer lykken 67 . Hvis vores mulighed for at

få behandlet vores sag ved kommunen afhang

af, hvem vi kender eller størrelsen på vores

tegnebog, ville det gå ud over lykken.

Top 5

Tillid til politikere

1. Holland 2. Danmark 3. Schweiz 4. Sverige 5. Norge

Kilde: European Social Survey, 2010

43


Samtidig ses det, at jo større tilliden i befolkningen

er til institutioner som FN, EU og landets

regering, jo lykkeligere er landet generelt

68 . I Danmark oplever vi i meget lille grad

af korruption, og det er med til at styrke vores

tillid til det politiske system og højne vores

lykkeniveau.

Det viser sig, at decentralisering og direkte

demokrati har en positiv effekt på lykken 69 .

Mens kun få beslutninger – som for eksempel

EU-spørgsmål – tages ved folkeafstemningen,

er den politiske magt i Danmark imidlertid

relativ decentral.

Et grundlæggende princip i det danske demokrati

er det kommunale selvstyre, der udspringer

af princippet om at løse opgaverne så

tæt på borgerne som muligt. Det kommunale

selvstyre betyder, at det i vidt omfang lokalt

fastlægges, hvordan opgaverne skal løses.

For eksempel hvor mange børnehaver, der

skal være i kommunen.

I 2012 udgav Verdensbanken rapporten How

Close Is Your Government to Its People, der

undersøger graden af decentralisering i 182

lande. Verdensbanken anvender blandt andet

vægten af kommunale udgifter i forhold til de

nationale udgifter som indikatorer for decentralisering.

Altså hvor stor en andel af det nationale

budget bestemmer lokale myndigheder

over. Rapporten fremhæver Danmark som det

land, hvor den kommunale andel er størst 70 .

Det kommunale selvstyre og kommunevalg

betyder, at borgerne har stor indflydelse på

de beslutninger, der har betydning for deres

lokalmiljø og dagligdag, og det er med til at

øge lykken i Danmark.

God regeringsførelse betyder muligheden for, at folket

kan hjælpe med at forme deres egne liv og høste den

lykke, der kommer med politisk deltagelse og frihed.”

World Happiness Report 2012

44


Demokrati

Top 10

Verdens 10 mindst korrupte lande

1. Danmark

2. Finland

3.

New Zealand

4. Sverige

5. Singapore

6. Schweiz

7. Australien

8. Norge

9. Canada

10. Holland

Kilde: Transparency International,

Corruption Perception Index, 2012

45


Civilsamfund

Danmark er et af de lande i verden med størst sammenhængskraft.

Det skyldes blandt andet den høje grad af

deltagelse i frivilligt arbejde. Samtidig har både frivilligt

arbejde og sociale relationer betydning for lykken.

Der er bred enighed blandt lykkeforskere om,

at sociale relationer er afgørende for menneskers

lykke 71 . Nærhed til familie og venner,

gode naboskaber, deltagelse i fodbold- eller

frimærkeklubben er godt for lykken. Vi er

sociale væsener, og betydningen af dette ses

tydeligt, når man sammenholder folks sociale

relationer og deres livstilfredshed. Det er dog

vigtigt at understrege, at det ikke handler om

at have 500 venner på Facebook. De vigtigste

sociale relationer er de nære relationer, hvor

man oplever ting sammen, og oplever at blive

forstået, hvor man deler tanker og følelser, og

giver og modtager støtte. Derfor ser vi også,

at gifte folk generelt er lykkeligere end singler.

Hos Danica Pensions lykkemåler har omkring

10.000 danskere svaret på, hvor lykkelige de

er, og hvor tilfredse de er med deres sociale

relationer. Sammenhængen er markant. Jo

mere tilfredse vi er med vores relationer, jo lykkeligere

er vi. De folk, der er mindst tilfredse

med deres relationer, er de mindst lykkelige

med et gennemsnit på 4,5 ud af 10. Samtidig

er de folk, der er mest tilfredse med deres

relationer, også de mest lykkelige med et

gennemsnit på 8,4. En forskel på knap 4.

Se figuren på side 46. Til sammenligning

var forskellen i lykke mellem den mindste

og største husstandsindkomst på 0,5.

Betydningen af relationer sammenlignet med

indkomst kan også observeres ved at se på

de personer, der har den højeste husstandsindkomst,

men som er meget utilfredse med

deres sociale relationer – her ligger lykkeniveauet

på 4,8.

For hver gang vi bliver mere tilfredse med vores

sociale relationer, stiger vores lykke. Ofte

vælger vi at investere vores tid i at opnå højere

indkomst med den forventning om, at vi bliver

lykkeligere herved, men nogle gange havde

tiden måske været bedre investeret i vores

sociale relationer.

Sociale relationer er stærkt sammenhængende

med lykke.”

World Happiness Report 2012

46


Civilsamfund

47


-./0$1233415

&$

#$

!$

($

+$

*$

!"#$ !"%$

*$ +$ ($ !$ #$ &$ %$ )$ ,$ *'$

-./0$:1;0474$40$AB$4>$


Civilsamfund

Top 10

Social kapital-indeks

1. Norge

2. Danmark

3. Australien

Norge, Danmark og Australien topper

listen over social kapital, der opgøres i

niveauet af social sammenhængskraft

og engagement i samfundet og familien

– herunder graden af frivilligt arbejde, tilbøjeligheden

til at hjælpe fremmede, tillid

og velgørenhed. Det er en af årsagerne

til, at alle tre lande klarer sig godt i de

internationale lykkemålinger.

4.

New Zealand

5. Finland

6. Holland

7. Irland

8. Canada

9. Sverige

10. USA

Kilde: Legatum Prosperity Index, 2012

49


Bliv frivillig lykkelig

Ida er spejderleder, Torben er fodboldtræner,

og Fatima er lektiehjælper. Sammen med

knap to millioner andre danskere deltager de

i frivilligt arbejde. Det er europæisk rekord.

Faktisk er danskerne sammen med finnerne

og svenskerne de europæere, der arbejder

mest frivilligt 73 .

Som bekendt siges det, at der laves en

forening, når tre danskere mødes. I dag

findes der over 100.000 frivillige foreninger og

organisationer i Danmark 74 , men det frivillige

arbejde eksisterer også uden for disse rammer.

Civilsamfundet er den del af samfundet,

der ligger uden for staten og markedet, og det

har en stor betydning for lykken – både for

den enkelte dansker og for samfundet.

Det arbejde, der udføres i den frivillige sektor

hvert år, svarer til en samfundsværdi på 135

milliarder kroner. Til sammenligning udgør det

beløb knap 10 procent af det danske bruttonationalprodukt

75 .

Men værdien rækker langt videre end det.

International lykkeforskning peger på, at der

er en sammenhæng mellem lykke og frivilligt

arbejde. Personer, der arbejder som frivillige,

er generelt mere lykkelige 76 . Sammenhængen

ser ud til at gå begge veje. Altså at lykkelige

mennesker oftere vælger at arbejde som

frivillige og samtidig, at frivilligt arbejde øger

lykkefølelsen. En af forklaringerne er, at frivilligt

arbejde styrker de sociale relationer 77 ,

som er afgørende for folks lykkeniveau.

Der er en stærk sammenhæng mellem lykke og frivilligt

arbejde- både på individ- og på samfundsniveau.”

Ruut Veenhoven, professor emeritus i Social Conditions for Human Happiness,

Erasmus Universiteteit Rotterdam og direktør for World Database of Happiness

Top 5

Frivilligt arbejde i Europa

1. Danmark 2. Finland 3. Sverige 4. Østrig 5. Holland

Kilde: European Quality of Life Survey, Participation in Volunteering and Unpaid Work, 2011

50


Civilsamfund

51


Balance

Balance mellem

arbejde og fritid

Danskerne har tid til et familie- og fritidsliv ved siden af

karrieren og nyder stor fleksibilitet på arbejdspladsen.

Muligheden for at kunne balancere arbejdsliv og

familieliv er væsentlig for lykken.

“Vi var ikke overraskede over at læse, at danskerne

toppede FNs første World Happiness

Report”, skriver Cathy Strongman i artiklen

Copenhagen really is wonderful – for so many

reasons, der blev bragt i den engelske avis

The Guardian i april 2012.

Cathy fortæller, at siden hun og hendes familie

flyttede fra London til København for tre år

siden”… er vores livskvalitet eksploderet, og

vores engang så stålsatte loyalitet over for

London er blevet erstattet af en næsten pinlig

begejstring for alt ”dansk”. Årsagen er en bedre

balance mellem arbejdsliv og fritid.

Da familien boede i London lykkedes det som

regel først Cathys mand, Duncan, at forlade

kontoret omkring klokken ni om aftenen. I dag

forlader han sit skrivebord klokken fem om

eftermiddagen. ”Familier har tid til at lege og

spise sammen sidst på dagen, hver dag. Og

det fungerer. Duncan bader og lægger vores

14 måneder gamle datter Liv i seng de fleste

nætter.” I dag er far og datter bedste venner

i modsætning til tidligere, hvor de i løbet af

weekenderne måtte forsøge at genopbygge

deres forhold til hinanden 78 .

Balance i verdensklasse

Der er noget, der tyder på, at Cathy har ret

i sin antagelse om sammenhængen mellem

lykke og en god balance mellem arbejde og

fritid. Ifølge World Happiness Report lever

lykkelige folk nemlig relativt balancerede liv.

Danskerne arbejder i gennemsnit 1522 timer

om året. Til sammenligning er OECD-gennemsnittet

1776 timer. Kun 2 procent af folk

arbejder mange timer (som OECD definerer

som over 50 timer på en uge), mens andelen

i de øvrige OECD-lande er 9 procent 79 . Medarbejdere

har fem ugers ferie og ret til at holde

fri på barnets første sygedag.

Lykkelige folk lever relativt balancerede liv.”

World Happiness Report 2012

53


En god balance mellem arbejde og fritid

handler også om, at der er fleksibilitet om,

hvornår og hvor arbejdet udføres. Det kan

være vanskeligt at nå alle arbejdsopgaverne

på kontoret, inden lille Max skal hentes i

børnehaven. Ifølge Danmarks Statistik styrer

hver fjerde lønmodtager selv sin arbejdstid og

skal altså ikke møde og gå på bestemte tider.

Samtidig foregår en del af arbejdet hjemme

for 17 procent af alle lønmodtagere.

Fleksible arbejdstider og hjemmearbejdspladser

kan derfor være med til at få hverdagen

til at flyde lettere – især når vaskemaskinen

leveres mellem 10 og 16. Det er en del af

forklaringen på, hvorfor en relativ lille andel

af danskerne oplever stress og vrede i deres

hverdag, og det er med til at øge lykken i

Danmark.

Oplevede du følgende i går

Andel i procent Danmarks placering

Stress 21 103/131

Vrede 13 102/131

Kilde: Gallup World Poll 2013

Vigtigheden af en balance mellem arbejde

og fritid må ikke fortolkes som, at arbejde er

negativt for lykken. Et meningsfyldt arbejde

er for mange en naturlig del af det gode liv 80 .

Men familie, venner, og sundhed er også

vigtige elementer i et lykkeligt liv. Ofte vælger

vi mere arbejde på bekostning af tid tilbragt

med venner og familier og i nogle tilfælde på

bekostning af vores sundhed.

Økonomen Bruno Frey vurderer, at vi har vanskeligt

ved at forudsige vores fremtidige lykke:

”Vi har en tendens til at have fat i den gale

ende, når vi tænker på vores fremtidige lykke.

Vi overvurderer systematisk, hvor lykkelige

materielle goder vil gøre os, og undervurderer

systematisk, hvor lykkelige immaterielle goder

– som sociale relationer – vil gøre os. På grund

af denne fejl er vores balance mellem arbejde

og fritid måske skæv.”

Derfor bør man også nøje overveje, om jobbet,

der betaler en smule mere, men ligger meget

længere væk fra hjemmet, er de ekstra kroner

værd.

Kort til arbejde

I 2003 undersøgte en gruppe forskere med

nobelprismodtageren Daniel Kahneman i

spidsen, hvilke aktiviteter der var forbundet

med den største glæde i dagligdagen.

I undersøgelsen blev knap 1000 kvinder i

Texas bedt om at redegøre for, hvad de har

lavet dagen forinden i en detaljeret grad,

Kan man købe sig lykkelig Nej, ikke hvis vi bare køber

større huse og større biler. Men hvis vi bruger noget af

vores indkomst på at blive fri for en lang pendlertid eller

et stressende arbejde, så får vi et meget anderledes

billede.”

Robert H. Frank, professor i økonomi, Johnson Cornell University

54


Balance

Top 5

Tid til sig selv

Mest tid timer MINDST tid timer

Danmark 16,06 Tyrkiet 11,73

1. 1.

Spanien 15,85 Mexico 12,66

2. 2.

Belgien 15,71 Chile 13,66

3. 3.

Holland 15,66 Israel 13,81

4. 4.

Norge 15,56 Japan 13,96

5. 5.

OECD opgør antallet af timer til fritid og personlig pleje, herunder søvn, i 36 lande. Danskerne har næsten

1½ time mere tid til sig selv end gennemsnittet. Tyrkerne er dem, som må klare sig med mindst tid til sig

selv – fire timer mindre end danskerne.

Kilde: OECD Better Life Index 2013

og hvilke følelser disse aktiviteter medførte.

Blandt de aktiviteter, kvinderne noterede, var

pendling til og fra arbejde henholdsvis den

mindst og næstmindst foretrukne aktivitet 81 .

Danmark hører til blandt de lande, der har den

korteste gennemsnitlige pendlertid 82 . Det er

med til, at vi i hverdagen kan bruge mere tid

på de ting, der har en positiv effekt på lykken,

såsom samvær med venner og familie.

Danske medarbejdere

har korte pendlertider

Minutter per dag

Danmark 27

OECD-gennemsnit 38

Kilde: OECD, How’s Life Measuring Well-being, 2011

55


Lykke påvirker sundhed,

og sundhed påvirker lykke.”

World Happiness Report 2012

56


ANBEFALINGER

Et lykkeligere

Danmark

Sundheden halter i Danmark, og det går ud over lykken.

Men lykke kan anvendes som løftestang i forebyggelsesindsatsen,

og Danmark har muligheden for at sætte

sig i spidsen for at forbedre modellen for et lykkeligt

samfund.

Danmark er blandt verdens lykkeligste lande.

Et stærkt civilsamfund og demokrati, en høj

grad af tryghed, tillid, frihed og velstand samt

gode arbejdsvilkår med plads til et liv i balance

er med til at skabe et lykkeligt samfund. Eller

som Carol Graham, professor ved University

of Maryland, og senior fellow ved Brookings

Institution, en af USAs førende tænketanke,

udtrykker det: ”I har en levestandard, som de

fleste lande ikke engang turde drømme om.”

Men der er andre faktorer, som også påvirker

lykken, hvor Danmark klarer sig dårligt. Der

er derfor potentiale til, at Danmark kan blive

endnu lykkeligere.

Sund lykke

Ifølge Ingrid Bergman var lykken ”et godt

helbred og en dårlig hukommelse”, og der kan

faktisk være noget om det. I hvert fald med

hensyn til helbredet. For lykke og sundhed

synes at gå hånd i hånd. Ser vi på tallene fra

Danica Pensions lykkemåler, ser vi også en

tydelig sammenhæng. Jo mere tilfredse folk

er med deres helbred, jo lykkeligere er de.

Men er lykkeligere mennesker sundere, eller

er sundere mennesker lykkeligere Får vi løbet

den tur i skoven, fordi vi er lykkelige, eller er

løbeturen i skoven med til at øge vores lykke

Hvad er årsag, og hvad er effekt Flere taler i

dag for, at der er en gensidig påvirkning. Vores

lykke påvirker vores sundhed – og vores sundhed

påvirker vores lykke 83 .

Ruut Veenhoven, professor emeritus i ”social

conditions for human happiness” ved Erasmus

Universiteit i Rotterdam, har sammenfattet

30 studier af sammenhængen mellem

helbredet og lykken. Studiet konkluderer, at

niveauet af lykke IKKE kan forudsige noget

om den forventede levetid blandt syge. Men

lykken KAN forudsige noget om den forventede

levetid blandt raske personer. Lykkelige

personer lever længere. Helbredseffekten af

lykke er tilmed stor. Størrelsen af effekten på

helbredet svarer til effekten af at være ikkeryger

sammenlignet med rygere 84 .

Da Danmark ofte er blandt de lykkeligste lande

i verden, skulle man tro, at vi også hørte til

de sundeste, men det er som bekendt langtfra

tilfældet. Vores høje forbrug af alkohol og

cigaretter og vores dårlige kost- og motionsvaner

betyder, at Danmark klarer sig dårligt

på sundhedsområdet. Rigtig dårligt endda.

57


-./0$12334156$40$7

09$#$@

+$

&$

)$

#$

*$

#$ )$ &$ +$ !$ %$ '$ ($ ,$ #*$

-./0$@1047>$40$78$B47$75:$C41D047$;3919$09$#$@1$#*A$

Lykke og sundhed går hånd i hånd

HVOR LYKKELIG ER DU I ALT PÅ EN SKALA FRA 1 TIL 10

10

9

8

7

6

5

5,1

6,1 6,1 6,3

6,6 7,1 7,3

7,7 7,8

8,2

4

3

2

1

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10

HVOR TILFREDS ER DU MED DIT HELBRED PÅ EN SKALA FRA 1 TIL 10

Blandt de 10.000 danskere, der har svaret på spørgsmål om lykke og sundhed, er der en tydelig sammenhæng.

Jo mere tilfredse folk er med deres helbred, jo lykkeligere er de.

Kilde: Danica Pensions lykkemåler

Blandt de 36 lande, der er med i OECDs

opgørelse over forventet levealder, ligger

Danmark på plads nummer 25. Vi lever lidt

længere end amerikanerne og lidt kortere end

slovenerne. I gennemsnit 79,9 år. Lægetidsskriftet

The Lancet har i en undersøgelse

set udelukkende på de vestlige økonomier

– og her ligger Danmark nummer 18 ud af

19 lande 85 . En bundplacering med andre ord

– også når det gælder forventede raske leveår.

Lykke som løftestang i

forebyggelsesindsatsen

Danmark har i de senere år haft fokus på

forebyggelsesindsatsen. Flere af Forebyggelseskommissionens

anbefalinger er blevet

gennemført, Sundhedsstyrelsen har udviklet

en række forebyggelsespakker til kommunerne,

og regeringen vil prioritere forebyggelsesindsatsen

både nationalt og i kommunerne.

Men det er den enkelte borger, der har ansvaret

for sit eget liv og træffer de afgørende

valg. Samtidig har samfundet et ansvar for at

hjælpe den enkelte borger med at vælge en

sund livsstil. For de sunde valg er ikke altid de

lette valg.

Lykkedagsordenen bør derfor bruges som

løftestang for sundhedsdagsordenen. Hvis

en sund alderdom om 40 år ikke kan motivere

os til løbeturen i dag, kan højere lykke i en

nærmere fremtid måske gøre det. Kan vi i

større grad dokumentere og kommunikere

sammenhængen mellem sundhed og lykke,

er der mulighed for at motivere folk her og nu.

58


ANBEFALINGER

LYKKE PÅ BUNDLINIEN

I 2011 slog FNs Generalforsamling fast, at det

er en menneskerettighed at kunne ”stræbe efter

lykken”, men selvom vi skulle være uinteresserede

i lykken, så er der en række socioøkonomiske

samfundsgevinster, der kan høstes ved at

fokusere mere på borgernes lykkeniveau.

Lykke har som nævnt en positiv effekt på

helbredet for den enkelte og reducerer sundhedsudgifterne

for samfundet. Samtidig peger

lykkeforskningen på en sammenhæng mellem

lykke og tilbøjeligheden til at udføre frivilligt

arbejde. Denne sammenhæng rummer en

mulighed for at styrke den frivillige sektor og

dens bidrag til at løfte samfundets opgaver.

Samtidig har lykke vist sig at være god for

produktiviteten. I de seneste år har internationale

tidsskrifter som The Economist 86 ;

The Financial Times 87 og Harvard Business

Review 88 udvist stor interesse for lykkens effekt

for virksomheders bundlinie. Det skyldes

blandt andet, at lykkelige medarbejdere er

mere produktive 89 og mere tilbøjelige til at

blive i deres job 90 . Samtidig er lykkelige medarbejdere

sundere, hvilket reducerer antallet

af sygedage 91 . Derfor er der flere og flere virksomheder,

der aktivt forsøger at øge lykken for

deres medarbejdere. Eksempelvis har Google

ansat en Chief Happiness Officer 92 .

Det er nogle af årsagerne til, at World Happiness

Report konkluderer: “Det giver med

andre ord lige så meget mening at udvikle

politikker, der øger det nationale lykkeniveau,

som de, der øger nationalindkomsten.”

Det er på tide, at vi tager en debat om, hvad

vi kan gøre for at fastholde, udbygge og drage

fordel af Danmarks position som et af de lykkeligste

lande i verden. Gennem øget fokus på

lykke kan vi realisere potentialet for at skabe

et sundere og mere produktivt Danmark.

Vi bør stille os selv spørgsmålet om, hvordan vi

kan bruge lykken til at opnå nogle af de øvrige

ønsker, vi måtte have for Danmark – eksempelvis

en stærkere økonomi, en sundere befolkning

og flere turister og internationale talenter.

Vi håber samtidig, at den danske samfundsmodel

vil inspirere andre. For Danmark er øget

international fokus på lykke derfor en fantastisk

mulighed. En ny dagsorden er på vej

frem. En dagsorden, hvor Danmark kan spille

hovedrollen. The Danish Happiness Effect kan

blive vores vigtigste eksport og Danmarks

bidrag til en lykkeligere verden.

Lykkeforskningen hjælper os med at forstå, hvordan

folk kan leve bedre liv. Vi bør kunne udvikle bedre

samfundsdesign for lykkelige liv – og siden Danmark

klarer sig så godt på området – så bør Danmark

fortsætte med at skabe innovation her.”

John Helliwell, professor i økonomi, University of British Columbia og redaktør på World Happiness Report

59


KILDER:

1. FN Resolution 65/309,

vedtaget juli 2011

2. Office for National Statistics

(2012), Measuring

National Well-being: Life in

the UK

3. OECD, Guidelines on

Measuring Subjective

Well-being, 2013

4. OECD, Guidelines on

Measuring Subjective

Well-being, 2013

5. DW, Germany seeks

happiness formula, 9. juni

2013

6. Stiglitz J., et al. (2009),

Report by the Commission

on the Measurement of

Economic Performance

and Social Progress

7. OECD, Guidelines on

Measuring Subjective

Well-being, 2013

8. Gross National Happiness

Commission - Royal

Government of Bhutan

(2010), SAARC Development

Goals

9. www.sustainableseattle.

org/documents/HI_Seattle_proclamation_PR.pdf

10. LSE Cities, Making

a Happier Hong Kong,

November 2010

11. New York Times,

Happiness 101, 7. januar

2007

12. Csikszentmihalyi,

Mihaly (1990), Flow – The

psychology of optimal

experience

13. Greve, Bent (2010), Et

lykkeligt land Hvad skal

der til og kan velfærdssamfundet

bidrage

14. McMahon, Darrin

(2006), Happiness: A

History

15. Kahneman, Daniel, et

al. (2004), “A Survey Method

for Characterizing Daily

Life Experience: The Day

Reconstruction Method.”

Science., 306:5702, pp.

1776–780

16. Earth Institute, Columbia

University (2012),

World Happiness Report

17. OECD (2011), How´s

life Measuring Well-being

18. www.ec.europa.eu/

public_opinion/index_

en.htm

19. www3.norc.org/

GSS+Website/

20. Powdthavee, Nick

(2010), The Happiness

Equation

21. Di Tella, Rafael, et

al. (2007), Happiness

Adaptation to Income and

to Status in an Individual

Panel

22. Earth Institute, Columbia

University (2012),

World Happiness Report

23. World Happiness

Database, Happiness in

Nations

24. Fukuyama, Francis

(2011), The Origins of

Political Order

25. Diener, Edward, et al.

(2010), The Danish Effect:

Beginning to Explain High

Well-being in Denmark

26. OECDs Index rummer

11 indikatorer, heraf en om

tilfredshed med livet. Det

er på denne indikator, at

Danmark ligger på femtepladsen.

27. OECD (2011), Health

at a Glance

28. Time Magazine, Why

the Happiest States Have

the Highest Suicide Rates,

25. april 2011

29. Earth Institute, Columbia

University (2012),

World Happiness Report

30. World Happiness

Database – Happiness in

Nations

31. OECD (2013), Better

Life Index

32. Helliwell, John F. og

Wang, Shun (2010), Trust

and Well-being

33. Forbes, Happy in Denmark

– How Come 28.

juni 2011

34. Associated Press,

Scandinavians Prove Their

Honesty in European

Lost-Wallet Experiment,

20. juni 1996

35. Diener, Edward, et al.

(2010), The Danish Effect:

Beginning to Explain High

Well-being in Denmark

36. Bjørnskov, Christian et

al. (2008), On the relation

between income inequality

and happiness do fairness

perceptions matter

37. Snowdon, Christopher

(2012), “Are More Equal

Countries Happier “, …

and the Pursuit of Happiness.

Wellbeing and the

Role of Government

38. Greve, Bent (2010), Et

lykkeligt land Hvad skal

der til og kan velfærdssamfundet

bidrage

39. Layard, Richard

(2005), Happiness – Lessons

From a New Science

40. Earth Institute, Columbia

University (2005),

World Happiness Report

41. Bjørnskov, Christian

(2012), “Wellbeing and the

size of government”, …

and the Pursuit of Happiness.

Wellbeing and the

Role of Government

42. Stevenson, Betsey

og Wolfers, Justin (2013),

Subjective Well-being

and Income: Is There Any

Evidence of Satiation

43. Kahneman, Daniel

og Deaton, Angus (2010),

High income improves

evaluation of life but not

emotional well-being

44. Clark, Andrew, et al.

(2007), Relative Income,

Happiness and Utility: An

Explanation for the Easterlin

Paradox and Other

Puzzles

45. Layard, Richard

(2005), Happiness – Lessons

From a New Science

46. Diener, Ed, et al.

(2009), “Beyond the Hedonic

Treadmill: Revising

the Adaptation Theory of

Well-being”, Social Indicators

Research Series, Vol.

37, pp. 103-118

47. Easterlin, Richard

(1974), Does Economic

Growth Improve the Human

Lot Some Empirical

Evidence.

48. Wolfers, Justin og

Stevenson, Betsey (2013),

Subjective Well-Being

and Income: Is there any

Evidence of Satiation

49. Veenhoven, Ruut

(2004), Happiness as

a public policy aim:

the greatest happiness

principle

50. Graham, Carol (2009),

Happiness Around the

World

60


51. Danmarks Riges

Grundlov, Kapitel 8,

§71-81

52. Salecl, Renata (2011),

The Tyranny of Choice

53. OECD (2013) Better

Life Index

54. The Daily Mail, Millionaire

lottery winner goes

back to job at McDonald’s,

25. marts 2008

55. Paul, Karsten Ingmar

(2005), The negative

mental health effect of

unemployment: Meta-analyses

of cross-sectional

and longitudinal data

56. European Social

Survey (2010)

57. Montgomery, Scott

(1999), “Unemployment

pre-dates symptoms of

depression and anxiety

resulting in medical

conditions in young men”,

International Journal of

Epidemiology, 28, pp.

95-100

58. Clark, Andrew, og

Oswald, Andrew (1994),

“Unhappiness and Unemployment”,

Economic

Journal, vol. 104, pp.

648-659

59. Frey, Bruno (2010),

Happiness – A Revolution

in Economics

60. European Foundation

for the Improvement

of Living and Working

Conditions (2007), Fourth

European Working Conditions

Survey

61. Det Nationale Forskningscenter

for Arbejdsmiljø

(2008), Virksomheders

sociale kapital

62. Frey, Bruno (2010),

Happiness – A Revolution

in Economics

63. SFI, Det Nationale

Forskningscenter for

Velfærd (2010), Ledelse og

Motivation i den Offentlige

Sektor

64. New York Times, Do

Happier People Work

Harder, 3. september

2011

65. Helliwell, John, og

Huang, Haifang (2008),

“How’s Your Government

International Evidence

Linking Good Government

and Well-Being”, British

Journal of Political Science,

38(4), pp. 595–619

66. European Social

Survey (2010

67. Earth Institute, Columbia

University (2012),

World Happiness Report

68. European Social

Survey (2010)

69. Frey, Bruno, og

Stutzer, Alan (1999),

Happiness Prospers in

Democracy

70. The World Bank, How

Close Is Your Government

to Its People Worldwide

Indicators on Localization

and Decentralization, 2012

71. Haller, Max og Hadler,

Markus (2006), “How

Social Relations and Structures

Can Produce Happiness

and Unhappiness: An

International Comparative

Analysis”, Social Indicators

Research, Vol. 2, pp.

169-216

72. Putnam, Robert

(2000), Bowling Alone –

The Collapse and Revival

of American Community

73. European Quality of

Life Survey (2011), Participation

in volunteering and

unpaid work

74. SFI, Det Nationale

Forskningscenter for

Velfærd (2006), Den frivillige

sektor i Danmark

– omfang og betydning

75. SFI, Det Nationale

Forskningscenter for

Velfærd (2006), Den frivillige

sektor i Danmark

– omfang og betydning

76. Loga, Jill (2010),

Livskvalitet. Betydning

av kultur og frivillighet for

helse, trivsel og lykke

77. Lin, Nan (2001), Social

Capital: A Theory of Social

Structure and Action

78. The Guardian, Copenhagen

really is wonderful

– for so many reasons,

7. april 2012

79. OECD (2013), Better

Life Index

80. Sousa-Poza, Alfonso

og Sousa-Poza, Andrés

(2000), “Well-being at

work: a cross-national

analysis of the levels and

determinants of job satisfaction”,

The Journal of

Social-Economics, Vol. 29,

pp. 517-538

81. Kahneman, Daniel, et

al. (2004), “A Survey Method

for Characterizing Daily

Life Experience: The Day

Reconstruction Method.”

Science. 306:5702, pp.

1776–780.

82. OECD (2011), How’s

Life Measuring Well-being

83. Earth Institute, Columbia

University (2012),

World Happiness Report

84. Veenhoven, Ruut

(2008), ”Healthy happiness:

effects on physical

health and the consequences

for preventive

health care”, Journal of

Happiness Studies, 9, pp.

449–469

85. www.dr.dk/

Nyheder/Indland/

2013/03/08/100910.htm

86. The Economist,

Happiness – No longer

the dismal science, 6. april

2012

87. The Financial Times,

The bottom line on happiness,

8. maj 2013.

88. Harvard Business

Review, Special Issue on

Happiness, januar-februar,

2012

89. Oswald, Andrew, et

al. (2009), Happiness and

Productivity

90. Wright, Thomas og

Bonett, Douglas (2007),

“Job Satisfaction and

Psychological Well-Being

as Nonadditive Predictors

of Workplace Turnover”,

Journal of Management,

Vol. 33, pp.141-160

91. Veenhoven, Ruut

(2008), “Healthy happiness:

effects of happiness

on physical health and the

consequences for preventive

health care”, Journal of

Happiness Studies, 9, pp.

449–469

92. Inc., How to be Happier

at Work, 22. maj 2012

61


Der er et

lykkeligt land

– en kortlægning af årsagerne

til danskernes lykke


Kolofon

Tak til

Andrew Oswald, Professor i økonomi, University of Warwick

Angus Deaton, Professor i økonomi, Princeton University

Bent Greve, Professor ved Institut for Samfund og Globalisering, Roskilde Universitet

Bruno S. Frey, Professor i Behavioural Science, University of Warwick

Carol Graham, Professor, University of Maryland, og Senior Fellow, Brookings Institution

Christian Bjørnskov, Lektor i nationaløkonomi, Aarhus Universitet

Jan Brødslev Olsen, Lektor ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde, Aalborg Universitet

Jens Christian Nielsen, Cheføkonom og kommunikationsdirektør, Danica Pension

John Helliwell, Professor i økonomi, University of British Columbia og redaktør på World

Happiness Report

Michael Norton, Associate Professor i Business Administration, Harvard Business School

Peder J. Pedersen, Professor i velfærdsforskning, Aarhus Universitet

Richard A. Easterlin, Professor i økonomi, University of Southern California

Robert H. Frank, Professor i økonomi, Johnson Cornell University

Romina Boarini, Senior Economist, Head of Measuring Well-Being and Progress Section,

Statistics Directorate, OECD

Ruut Veenhoven, Professor Emeritus i Social conditions of human happiness, Eramus

Universiteit Rotterdam og Direktør for World Happiness Database

Rapporten er et samarbejde mellem Danica

Pension og Institut for Lykkeforskning.

Redaktør: Meik Wiking

Research: Kjartan Sveistrup Andsbjerg

Korrektur: Lise Nielsen

Grafisk Design: Danielle Brandt Design

Fotos: Shutterstock og Copenhagenmediacenter, Morten Jerichau

Tryk: Rosendahls

ISBN 978-87-996511-0-8

© Danica Pension og Institut for Lykkeforskning 2013

For yderligere information kontakt info@lykkeforskning.dk


Danica Pension er en virksomhed, som lever af at levere tryghed og tillid til

fremtiden for vores kunder. Vi har en interesse i at vores kunder har et godt

liv både før og efter, at de går på pension. Det gode liv hænger tæt sammen

med lykke. Derfor interesserer vi os også for lykke – og hvordan vi forbedrer

vores lykke.

Institut for Lykkeforskning er en uafhængig tænketank, der forsker i lykkens

årsager og virkninger. I samarbejde med udvalgte partnere leverer vi forskningsbaseret

viden om lykke, kortlægger lykken i kommuner og virksomheder samt

holder foredrag om hvorfor nogle samfund og personer er mere lykkelige end

andre.

Der er et

lykkeligt land

ISBN 978-87-996511-0-8

9 788799 651108

More magazines by this user
Similar magazines