Hent rapporten "Der er et lykkeligt land" - Danica Pension

Rapport udarbejdet af institut for lykkeforskning 

i samarbejde med danicA pension 

Der er et 

lykkeligt land 

– en kortlægning af årsagerne 

til danskernes lykke 

INSTITUT FOR 

LYKKEFORSKNING

Rapport udarbejdet af institut for lykkeforskning 

i samarbejde med danicA pension 




til danskernes lykke

FORORD 

Forord 

Igen og igen kåres danskerne som verdens mest 

lykkelige folkefærd. Det er dog de færreste, som 

er i stand til at svare på, hvad det er, som gør 

danskerne lykkelige. 

Med rapporten fra Institut for Lykkeforskning i samarbejde med Danica Pension 

får vi nu en dybere indsigt i, hvad det er, som gør os lidt lykkeligere end resten af 

verden. 

Danica Pension er en virksomhed, som lever af at levere tryghed og tillid til fremtiden 

for vores kunder. Vi har en interesse i at vores kunder har et godt liv både før 

og efter, at de går på pension. Det gode liv hænger tæt sammen med lykke. Derfor 

interesserer vi os også for lykke – og hvordan vi forbedrer vores lykke. 

Rapporten viser, at vores lykke i høj grad hænger sammen med tryghed, tillid og 

frihed. Det er også de idealer og grundlæggende værdier, som vi gerne beskriver 

Danmark ud fra. Rapporten peger imidlertid også på, at større fokus på helbred 

og sundhed vil gøre os endnu lykkeligere. 

Per Klitgård 

Adm. Direktør 

Danica Pension 

Meik Wiking 

Direktør 

Institut for Lykkeforskning 

5

Nærmest lykkelig 

Vi hører ofte, at danskerne kåres til verdens lykkeligste 

folk. Men hvad er årsagerne til det høje lykkeniveau 

i Danmark 

De fleste af os trækker lidt på smilebåndet, 

når vi hører, at Danmark kåres som verdens 

lykkeligste land. Vi ved godt, at Danmark ikke 

stod forrest i køen, da der blev uddelt solskinstimer 

i denne verden. Vi ved godt, at vi 

har et højt forbrug af antidepressiv medicin. 

Og vi ved godt, at vi i morgentrafikken i februar 

måned ikke ligner verdens lykkeligste folk. 

Så hvorfor er det, man siger, at Danmark hører 

til blandt verdens lykkeligste lande Hvad er 

årsagerne til, at Danmark altid ligger i toppen 

af internationale lykkemålinger Og hvordan 

måler man i det hele taget lykke 

Det er spørgsmål, som vi vil forsøge at besvare 

i denne rapport. Rapporten bygger på 

interviews med verdens førende lykkeforskere, 

et omfattende studie af rapporter fra internationale 

sværvægtere som FN og OECD og 

et massivt datagrundlag fra Danica Pensions 

lykkemåler, hvor omkring 10.000 danskere har 

svaret på spørgsmål om lykke. 

Lykke er på den globale 

dagsorden 

De seneste år er lykke kommet højt på den 

internationale dagsorden. I 2011 vedtog FN 

en resolution 1 , der opfordrer alle lande til at 

øge lykken for deres borgere, og året efter 

fulgte den første FN-konference om lykke. 

I den forbindelse udkom den første World 

Happiness Report. 

I dag er statsledere rundt omkring i verden 

interesserede i at finde ud af, hvorfor nogle 

samfund er mere lykkelige end andre, og hvad 

vi ud fra det kan lære om, hvordan vi indretter 

vores samfund bedre. 

I Storbritannien har premierminister David 

Cameron gennemført en storstilet undersøgelse 

af briternes lykke 2 . I USA har National 

Academy of Sciences etableret et panel, der 

skal undersøge, hvorledes lykkemålinger kan 

anvendes i udviklingen af politik 3 . Samtidig 

har lande som Holland 4 , Tyskland 5 , Frankrig 6 

og Japan 7 taget skridt mod at anvende lykke 

som et parameter for, hvorledes man måler 

fremskridt. 

Denne tanke er imidlertid ikke ny. Siden 

begyndelsen af 1970erne har lykke været 

anvendt som målestok for landet Bhutans 

udvikling, og begrebet er i dag indskrevet i 

landets forfatning 8 . 

Borgmestre verden over er ligeledes i stigende 

grad optaget af lykken, og af at skabe lykkelige 

rammer for deres borgere. Seattle har 

lanceret The Seattle Area Happiness Initiative 9 , 

og Hongkong har siden 2005 målt borgernes 

lykke i byens Happiness Index 10 . I Danmark 

arbejder Institut for Lykkeforskning sammen 

med fonde, kommuner og virksomheder for at 

kortlægge lykken og dens årsager. 

6

INTRODUKTION 

Lykken er … hvad helt præcis 

Hvordan måler man lige noget så uhåndgribeligt som lykke, 

og hvordan definerer man lykke 

Lykkeforskningen skelner mellem kortvarig og langvarig lykke. Kortvarig lykke er noget, vi oplever i særlige 

situationer, hvor vi gennemstrømmes af stærke positive følelser. Det kan være, når studenterhuen sættes 

på hovedet, når forlovelsesringen sættes på fingeren, eller når underskriften sættes på drømmejobkontrakten. 

Disse lykkelige øjeblikke kaldes også for højdepunktsoplevelser. Især kunstnere og sportsfolk 

kan også opleve at blive fuldstændig opslugte af deres aktivitet og derved glemme sig selv og tid og rum. 

Disse oplevelser, der beskrives som lykkelige øjeblikke, kaldes også for flow inden for lykkeforskningen 12 . 

Den langvarige lykke kan beskrives som en dybere og grundlæggende tilfredshed med livet 13 . En varig 

følelse, der er uafhængig af øjeblikkets omstændigheder. Den kortvarige og langvarige lykke er to forskellige 

fænomener og opleves to forskellige steder i hjernen. Derfor er det en udfordring, at vi på dansk 

bruger det samme ord – lykke – til at beskrive to forskellige ting. Det kan skabe forvirring. I denne rapport 

anvender vi ordet lykke til at beskrive den langvarige form for lykke. 

Vi skelner også mellem en hedonistisk lykkeopfattelse, hvor lykken handler om at maksimere nydelse og 

minimere smerte og ubehag, samt en eudaimonisk lykke, der handler om at opnå mening med tilværelsen, 

finde sin rette hylde og være en del af noget større end en selv. Den hedonistiske lykkeopfattelse 

støder vi på hos filosoffer som den græske Epikur og den britiske Jeremy Bentham, mens blandt andet 

Aristoteles var fortaler for eudaimonisk lykke 14 . Når lykkeforskere forsøger at indfange disse forskellige 

perspektiver på lykken, arbejder de som regel med to overordnede dimensioner: evaluerende og affektive 

målinger. De evaluerende målinger kan tage udgangspunkt i spørgsmål som ”Hvor tilfreds er du med dit 

liv som helhed” eller ”Hvor lykkelig er du alt i alt”. Som regel beder man respondenten angive svaret på 

en skala. Det kan eksempelvis være på en skala fra 0 til 10. Her bliver respondenter bedt om en overordnet 

og kognitiv evaluering af deres liv. Om at træde et skridt tilbage og vurdere deres liv. Når vi hører, at 

Danmark er det lykkeligste land, er det, fordi danskerne har haft det højeste gennemsnit i disse målinger. 

De affektive målinger forsøger i højere grad at kvantificere lykkefølelsen i dagligdagen eller ligefrem i 

øjeblikket. Ved hjælp af dagbøger eller apps registreres folks oplevelser og humør over tid. Herved kan 

man eksempelvis erfare, at det tidspunkt på dagen, hvor folk er mindst lykkelige, er pendlerturen på vej til 

arbejde 15 . 

Begge metoder anvendes i de internationale lykkemålinger 16 , men de evaluerende målinger er de mest 

udbredte. På engelsk bruger man udtrykket subjective well-being som en overordnet betegnelse for 

begge typer af målinger. Dermed understreges det, at der er tale om subjektive vurderinger. Vi kender til 

at arbejde med subjektive vurderinger fra andre dele af psykologien som eksempelvis stress eller depression. 

Lykkeforskningen arbejder således ud fra det princip, at den enkelte person er den bedste dommer 

over, hvorvidt vedkommende er lykkelig. 

7

Lykken er på 

dagsordenen 

verden over 

Danmark 

Canada 

Seattle 

Storbritannien 

Frankrig 

Tyskland 

Holland 

USA 

FN 

Siden 2007 har Canadian Index of 

Wellbeing haft til formål at supplere 

målinger af økonomisk vækst i 

Canada med målinger af, hvad 

økonomisk fremgang betyder 

for den canadiske befolknings 

livskvalitet. 

I 2012 etablerer USA et panel, 

der skal undersøge, hvorledes 

lykkemålinger kan anvendes i 

udviklingen af politik. 

The Seattle Happiness Initiative, 

der vil undersøge amerikanernes 

lykke, lanceres i 2010 

Danmark kåres ofte til verdens 

lykkeligste land. Senest i forbindelse 

med lanceringen af den 

første World Happiness Report i 

2012. Året efter etableres tænketanken 

Institut for Lykkeforskning.

INTRODUKTION 

I dag arbejder regeringer og lokale myndigheder 

verden over med lykke. Fra Bhutan til England og fra 

Seattle til Hongkong forsøger forskere og beslutningstagere 

at kortlægge og forstå, hvad der skaber de 

bedste rammer for, at borgere kan leve et lykkeligt liv. 

I 2011 vedtager FN en resolution, 

der opfordrer lande til at inddrage 

lykke i den måde, vi måler fremskridt. 

Kina 

Japan 

Både Kina og Japan er ved 

at udvikle nationale målinger af 

befolkningernes lykkeniveau. 

Bhutan 

Thailand 

Hongkong 

Siden 2005 har Hongkong 

kortlagt borgernes lykke i byens 

Happiness Index. 

Bhutan har siden begyndelsen 

af 1970erne navigeret efter 

bruttonational lykke i stedet for 

bruttonationalproduktet. 

Thailand har et Gross Domestic 

Happiness Index, der hver måned 

kommer med nye tal om befolkningens 

lykkeniveau. 

I Europa tager lande som 

Holland, Tyskland og 

Frankrig skridt mod at anvende 

lykke som et parameter for for 

fremskridt og inddrage lykkemålinger 

i nationale statistikker. 

Storbritannien gennemfører 

i 2012 en storstilet undersøgelse 

af briternes lykke.

I den akademiske verden er lykke også på 

skemaet. På universiteter som UC Berkeley, 

Stanford og London School of Economics 

undervises der i discipliner som “happiness 

economics” og “happiness studies”, og på 

det prestigefyldte Harvard University er et 

fag i lykke universitetets mest populære 11 . 

Samtidig henter agendasættende aktører i den 

private sektor strategisk viden og inspiration 

i lykkeforskningen. Hvad er vigtigt for vores 

kunders livskvalitet Hvad indebærer et 

lykkeligt liv – og en lykkelig alderdom Det er 

spørgsmål, som pensionsselskabet Danica 

Pension ønsker svar på. Derfor har Danica 

Pension indgået et samarbejde med Institut 

for Lykkeforskning om at undersøge, hvorfor 

danskerne er blandt verdens lykkeligste folk. 

Lykken i Danmark 

I løbet af de seneste år har en lang række 

internationale medier skrevet om lykkelige 

Danmark. Det skyldes, at Danmark ofte ligger i 

toppen af de internationale lykkemålinger, som 

offentliggøres af blandt andet Gallup, World 

Value Survey og European Social Survey 22 . 

Ifølge John Helliwell, der er redaktør på World 

Happiness Report og professor i økonomi ved 

University of British Columbia, skyldes det, 

at “Danmark rangerer i toppen blandt alle de 

faktorer, der understøtter lykke.” 

Danmark vækker også interesse ved World 

Database of Happiness, hvor man indsamler 

resultaterne fra forskellige lykkemålinger rundt 

omkring i verden. Fra Afghanistan til Yemen 

og fra Østrig til Australien. Her findes data fra 

omtrent 160 lande fra mere end 40 år. Dermed 

kan vi også se, hvorledes lykkeniveauet i 

Danmark har udviklet sig over tid. Siden 1973, 

hvor den første måling er foretaget, er mere 

end 60 målinger udført i Danmark. Nogle år 

er der udført flere målinger. Heraf kan vi se, 

at lykken i Danmark har ligget på et stabilt og 

højt niveau de seneste 40 år. Se graf side 10. 

Spørger man danskerne, hvor lykkelige eller 

hvor tilfredse de er på en skala fra 0 til 10, får 

man som regel svar med et gennemsnit på 

omkring 8. Men er det godt 

Alt er som bekendt relativt. De befolkninger, 

der rapporterer de laveste lykkeniveauer, 

befinder sig i lande som Togo, Zimbabwe, 

Tanzania, Irak, Rwanda, Burundi, Den Centralafrikanske 

Republik, og Sierra Leone 23 . 

Her rapporterer folk lykkeniveauer på mellem 

3 og 4. I de europæiske undersøgelser er det 

befolkningerne i de tidligere kommunistiske 

lande, der er mindst tilfredse med livet. Her 

ligger niveauet som regel mellem 5 og 6. 

Danmark rangerer i toppen blandt alle de faktorer, 

der understøtter lykke.” 

John Helliwell, professor i økonomi ved University of British Columbia og redaktør på World Happiness Report 

10

INTRODUKTION 

Lykkeforskning 

Den politiske og akademiske verden er optagede af at forstå, hvorfor nogle samfund er mere lykkelige 

end andre. Derfor granskes de nationale og internationale lykkemålinger, der i de senere år er vokset i 

antal, flittigt af forskere og politiske beslutningstagere. 

OECD er begyndt at opgøre befolkningens tilfredshed med livet blandt sine medlemslande 17 . Men allerede 

siden 1973 har Europakommissionen taget temperaturen på tilfredsheden med livet i Europa 18 . I det 

amerikanske General Social Survey 19 har man ligeledes i mere end 40 år undersøgt, hvor lykkelige amerikanerne 

er. Foruden OECD og General Social Survey undersøges lykken blandt andet i European Social 

Survey, World Value Survey og Gallup World Poll. I sidstnævnte foretages lykkemålingerne i 160 lande. 

Det betyder, at sociologer, økonomer, psykologer og andre forskere i dag kan sammenligne millioner af 

besvarelser fra folk over hele verden indsamlet over flere årtier. 

Derved kan lykkeforskere begynde at identificere, hvad der er fælles for de folk, der er lykkelige. Vi kender 

principperne fra eksempelvis sundhedsvidenskaben, hvor vi i dag ved, at faktorer som kost, rygning, 

alkohol og motion har betydning for sundheden. I stedet stiller lykkeforskningen spørgsmålet: Hvad har 

betydning for lykken De internationale lykkemålinger tillader forskerne at identificere mønstre. Hvilke omstændigheder 

er fælles for de personer, der er lykkeligst Er de gift Har de børn Hvor meget tjener de 

Men svaret på de spørgsmål kan kun fortælle os, om der er sammenfald, og ikke om der er kausal sammenhæng 

(at A forårsager B). Blot fordi folk med en højere indkomst generelt er mere lykkelige, behøver 

det jo ikke nødvendigvis betyde, at vi bliver lykkeligere af en højere indkomst. Det kunne jo også være, at 

folk, der er lykkelige, opfattes som mere succesfulde og har lettere ved at forhandle sig til højere løn. Eller 

at der er en bagvedliggende årsag, der medfører, at folk er lykkelige OG tjener mere. For eksempel evnen 

til at løse problemer 20 . 

Derfor benytter lykkeforskningen sig også af panel- eller kohortestudier, hvor man følger de samme 

personer gennem en årrække. I lande som England og Tyskland har man fulgt tusindvis af personer 

– de samme personer – i flere årtier 21 . Derved har man mulighed for at studere, hvilken effekt forskellige 

begivenheder har på lykken. Bliver man lykkeligere af at blive gift, eller er lykkelige personer, mere 

tilbøjelige til at blive gift og forblive gifte Hvad er årsag, og hvad er effekt Hvad påvirker lykken mest 

Arbejdsløshed eller skilsmisse – og hvor længe Det kan lykkeforskningen undersøge ved at anvende 

kohortestudier. 

11

Lykkeniveauet i Danmark 1973-2012 

LYKKENIVEAU 10 

10 9 

9 8 

8 7 

7 6 

6 5 

5 4 

4 3 

3 2 

1 

2 

0 

1 

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 

0 

1973 1978 1983 1988 1993 1998 2003 2008 2013 

Lykken måles ofte flere gange årligt i Danmark. De seneste 40 år har lykken i Danmark ligget på et stabilt 

og højt niveau på omkring 8 på en skala fra 0 til 10. 

LYKKENIVEAU 

10 

9 

Veenhoven, Ruut, Happiness in Denmark, World Database of Happiness, Erasmus Universiteit Rotterdam 

8 

Danmark ligger således i den gode ende af vi hejser Dannebrog helt til tops, er det vigtigt 

7 

skalaen sammen med de øvrige nordiske at være opmærksom på en række forhold. 

lande 6 samt Holland, Canada og Schweiz, der 

som 5 regel også scorer mellem 7,5 og 8. Ofte Lykkemålinger repræsenterer et gennemsnit. 

ligger Danmark helt i top i lykkemålinger, og Danmark ligger højt på verdensranglisterne 

4 

Danmark vækker derfor opsigt blandt politikere, 

3 medier og forskere rundt omkring i verden. ulykkelige mennesker i Danmark. Det vidner 

over lykke, men det betyder ikke, at vi ikke har 

Samfundsforskere 2 

er begyndt at bruge udtrykket 

“getting to Denmark 24 ” om succesfuld mo- 

om 27 . Samtidig peger forskningen på, at det 

vores høje forbrug af antidepressiv medicin 

1 

dernisering, og lykkeforskere er optagede af at kan være ekstra hårdt at være ulykkelig i et 

forstå, 0 hvad de kalder ”the Danish Effect 25 ”. lykkeligt samfund 28 . Hvis alle omkring en 

1973 1978 1983 1988 1993 1998 2003 2008 2013 

synes at være på den grønne gren, kan ens 

Ét lykkeligt land – for nogle og egen ulykke da synes desto værre. Danmark 

TILLID 

kun i nogle tilfælde 

har derfor en forpligtelse til at tage ekstra godt 

Det er dejligt med opmærksomhed fra internationale 

forskere, politikere og medier. Men 

hånd om de mennesker, der har ondt i livet. 

før 

12

INTRODUKTION 

Danmarks placeringer i internationale lykkemålinger 

Nummer 2: World Database of Happiness (gennemsnit 2000-2009) 

Nummer 1: European Social Survey 2008 

Nummer 1: Gallup World Poll 2011 

Nummer 1: Eurobarometer 2012 

Nummer 5: OECD Your Better Life Index 2013 26 

13

Danmark er på verdens læber 

Overskrifter om de lykkelige danskere har i de senere år 

fyldt i en lang række af internationale medier. 

• BBC: “What can the Danes teach us about happiness”, april 2007 

• Washington Post: “Why are the Danes so happy”, august 2008 

• The Guardian: “A taste of life in Denmark, the happiest country in the world”, juli 2009 

• New York Times: “...About once a year, some new study confirms Denmark’s status 

as a happiness superpower...”, juli 2009 

• ABC News: “Denmark: The happiest place on earth”, august 2009 

• Oprah.com: “Why people in Denmark are so happy”, oktober 2009 

• Huffington Post: “Denmark has taken the top spot on the United Nation’s first ever 

World Happiness Report”, april 2012 

14

INTRODUKTION 

Hele Norden klarer sig godt – og det er de ting, vi har 

fælles i norden – blandt andet velfærdssamfundet 

– der gør, at vi klarer os godt i lykkemålingerne.” 

Bent Greve, professor ved Institut for Samfund og Globalisering, Roskilde Universitet 

Det skal samtidig understreges, at Danmark 

ikke klarer sig godt i alle former for lykkemålinger. 

Danmark klarer sig konsekvent godt i 

evaluerende målinger, hvor folk vurderer deres 

liv som helhed, men mindre godt i affektive 

målinger, hvor der spørges ind til lykkefølelsen 

i dagligdagen 29 . 

Ligeledes skal det understreges, at Danmark 

er ét af flere lande, der klarer sig godt i 

lykkemålingerne. Som nævnt klarer samtlige 

nordiske lande sig godt i målingerne. Top-5 

er oftest befolket af de nordiske lande samt 

Holland og Schweiz 30 . 

Faktisk klarer de fleste af de øvrige nordiske 

lande sig bedre end Danmark i den seneste 

måling foretaget af OECD. Better Life Index 

opgør folks tilfredshed med livet, som én ud 

af 11 indikatorer i OECD-initiativet. I første 

udgave af indekset fra 2012 havde danskerne 

rapporteret et niveau på 7,8, men i den seneste 

udgave, der udkom i maj måned 2013, var 

niveauet faldet til 7,5. Dermed røg Danmark 

også fra en førsteplads til en femteplads – 

nu overgået af Schweiz, Norge, Sverige og 

Island 31 . 

Det er dog også mindre interessant, om Danmark 

er nummer 1 eller nummer 5. Det, der 

er mere interessant, er at forstå, hvad der er 

fælles for de lande, der klarer sig godt. Hvad 

er fælles for de samfund, der har lykkelige 

befolkninger 

Derfor bør vi også forsøge at forstå, hvorfor 

Danmark så ofte kåres som et af verdens 

lykkeligste lande. Hvorfor klarer Danmark sig 

godt i de internationale lykkemålinger Hvad 

er årsagerne til det høje danske lykkeniveau 

Det er det, der vil være fokus for resten af 

denne rapport. 

15

Sådan har 

vi gjort 

Rapporten hviler på et omfattende interview-, videns- og datagrundlag. 

For at belyse spørgsmålet om, hvorfor Danmark klarer sig godt 

i internationale lykkemålinger, har vi gennemført kvalitative interviews 

med førende danske og internationale lykkeforskere. 

Herunder: 

• Andrew Oswald, Professor i økonomi, University of Warwick 

• Angus Deaton, Professor i økonomi, Princeton University 

• Bent Greve, Professor ved Institut for Samfund og Globalisering, Roskilde Universitet 

• Bruno S. Frey, Professor i Behavioural Science, University of Warwick 

• Carol Graham, Professor, University of Maryland, og Senior Fellow, Brookings Institution 

• Christian Bjørnskov, Lektor i nationaløkonomi, Aarhus Universitet 

• Jan Brødslev Olsen, Lektor ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde, Aalborg Universitet 

• John Helliwell, Professor i økonomi, University of British Columbia og redaktør på World 

Happiness Report 

• Michael Norton, Associate Professor i Business Administration, Harvard Business School 

• Peder J. Pedersen, Professor i velfærdsforskning, Aarhus Universitet 

• Richard A. Easterlin, Professor i økonomi, University of Southern California 

• Robert H. Frank, Professor i økonomi, Johnson Cornell University 

• Romina Boarini, Senior Economist, Head of Measuring Well-Being and Progress Section, 

Statistics Directorate, OECD 

• Ruut Veenhoven, Professor Emeritus i Social conditions of human happiness, Eramus 

Universiteit Rotterdam og Direktør for World Database of Happiness 

16

INTRODUKTION 

Samtidig har vi foretaget en gennemgang af relevant litteratur inden 

for lykkeforskningen. Det drejer sig om rapporter fra organisationer 

som FN og OECD samt fagbøger og forskningsartikler fra 

universiteter rundt omkring i verden. 


• World Happiness Report, Earth Institute, Columbia University, 2012 

• How’s life Measuring well-being, OECD, 2011 

• International Differences in Well-Being, Ed Diener, Daniel Kahneman, og John Helliwell, 2010 

• The Danish Effect: Beginning to Explain High Well-Being in Denmark, Edward Diener, Robert 

Biswas-Diener og Joar Vittersø, 2010 

• Et lykkeligt land Hvad skal der til og kan velfærdssamfundet bidrage, Bent Greve, 2010 

• Happiness Around the World, Carol Graham, 2009 

• The happiness–income paradox revisited Richard A. Easterlin et al., 2010 

• Measuring National Well-being, Office for National Statistics, 2011 

• Happiness as an aim in public policy – The greatest happiness principle, Ruut Veenhoven, 2004 

• Report by the Commission on the Measurement of Economic Performance and Social Progress, 

Joseph Stiglitz, Amartya Sen og Jean-Paul Fitoussi, 2009 

Ydermere bygger rapporten på tusindvis af besvarelser fra 

danskerne. Siden 2007 har knap 10.000 danskere svaret på 

spørgsmål i Danica Pensions lykkemåler, der indgår i denne 

rapport. Ligeledes har vi anvendt data fra internationale 

databanker. 


• World Database of Happiness 

• European Social Survey 

• OECDs Better Life Index 

17

Årsager til 

danskernes lykke 

Danmark er blandt verdens lykkeligste lande. Det skyldes 

blandt andet et stærkt civilsamfund, et velfungerende 

demokrati, en høj grad af tryghed, tillid, frihed og velstand 

samt gode arbejdsvilkår med plads til et liv i balance. 

Tillid 

En af de væsentligste årsager til, at Danmark klarer sig 

godt i internationale lykkemålinger, er vores høje niveau 

af tillid. Vi stoler på hinanden, og det er med til at gøre 

livet lidt lettere. 

Tryghed 

Det danske velfærdssamfund reducerer usikkerhed 

og bekymring i befolkningen. Det har især betydning 

for de mindre velstående, der er mere lykkelige i 

Danmark end i andre velstående lande. 

Velstand 

Danmarks høje velstandsniveau er en del af forklaringen 

på vores høje lykkeniveau. Velstående lande og personer 

er generelt mere lykkelige end mindre velstående. Men 

hvem vi sammenligner os med, og hvad vi bruger vores 

velstand på, er også afgørende for lykken. 

Frihed 

At kunne bestemme over sit liv er afgørende for lykken. 

Danskernes frihed er blandt andet sikret gennem en 

række rettigheder, og samtidig oplever vi at være i kontrol 

over vores eget liv.

INTRODUKTION 

Arbejde 

Sociale relationer, identitet og mening hører til blandt 

gevinsterne ved et arbejde – ud over lønnen. Derfor er et 

arbejde vigtigt for lykken. Samtidig er danske arbejdspladser 

generelt præget af stor autonomi og kvalitet i jobindholdet 

– og det er med til at gøre danskerne lykkelige. 

Demokrati 

Danmark har et veludviklet demokrati med et højt niveau 

af politisk deltagelse, god regeringsførelse og en lav grad af 

korruption. Det giver muligheder for at påvirke samfundet, 

og det er godt for lykken. 

Civilsamfund 

Danmark er et af de lande i verden med størst sammenhængskraft. 

Det skyldes blandt andet den høje grad af 

deltagelse i frivilligt arbejde. Samtidig har både frivilligt 

arbejde og sociale relationer betydning for lykken. 

Balance 

Muligheden for at kunne balancere arbejdsliv og 

familieliv er væsentlig for lykken og danskerne har 

tid til et familie- og fritidsliv ved siden af karrieren 

og nyder stor fleksibilitet på arbejdspladsen. 

Det er vigtigt at understrege, at de årsager til Danmarks høje lykkeniveau, der 

bliver præsenteret på de følgende sider, ikke skal forstås som de eneste årsager. 

Der findes andre faktorer, der påvirker lykken, men som ikke er medtaget her. 

Listen skal ikke derfor opfattes som en komplet og endegyldig facitliste. 

Rapporten skal frem for alt ses som et oplæg til debat om, hvad der skaber 

et lykkeligt samfund.

Tillid 

Tillid 

En af de væsentligste årsager til, at Danmark klarer sig 

godt i internationale lykkemålinger, er vores høje niveau 

af tillid. Vi stoler på hinanden, og det er med til at gøre 

livet lidt lettere. 

Der er særligt én ting, som udenlandske turister 

forbløffes over, når de besøger Danmark. 

At de danske forældre trygt efterlader deres 

børn udenfor i barnevogne. Mens mor og far 

nyder en kop kaffe indenfor, får lille Max lov 

til at sove udenfor cafeen i barnevognen. 

Det er et vidnesbyrd om den tillid, der eksisterer 

i det danske samfund. Tre ud af fire 

danskere mener, at man kan stole på de fleste 

mennesker. Det er verdensrekord. På globalt 

plan mener kun én ud af fire personer, at man 

kan stole på de fleste andre mennesker. Vi 

stoler på hinanden. Ikke bare på vores familie 

og venner, men også på manden på gaden, 

på de folk, vi ikke kender, og det er med til 

at gøre livet lettere og lykkeligere. 

Tillidsfulde lande er 

lykkelige lande 

Tillid anses af de fleste lykkeforskere for at 

være en af forklaringerne på, hvorfor nogle 

lande er lykkeligere end andre 32 . 

I 2012 blev World Happiness Report præsenteret 

ved en FN-konference om lykke. Rapporten, 

der er udarbejdet af det anerkendte Earth 

Institute ved Columbia Universitety, peger på 

tillid som en af de væsentlige årsager til, at 

nogle lande – herunder Danmark – er mere 

lykkelige end andre. Det er ikke et tilfælde, 

at de lykkeligste lande i verden også har 

en tendens til at have høje niveauer af tillid, 

konkluderer rapporten. 

I Danmark har vi et ekstremt højt niveau af tillid. 

Det er en af de vigtigste årsager til vores høje lykke.” 

Christian Bjørnskov, lektor i nationaløkonomi, Aarhus Universitet 

21

Sammenhængen mellem tillid og lykke ses 

også, når vi sammenligner en række lande. 

I figuren overfor er 27 lande sat ind. Hver 

firkant repræsenterer et land. Ud af den vandrette 

akse er landenes tillidsniveau, mens 

den lodrette akse viser lykkeniveau i landene. 

Danmark har både det højeste tillids- og 

lykkeniveau og er derfor at finde øverst og 

længst ude mod højre. Nederst til venstre er 

det Bulgarien, der klarer sig dårligst, både 

hvad angår lykke og tillid i befolkningen. 

Tilliden gør livet lettere 

Spørgsmålet er selvfølgelig, om det blot er et 

sammenfald, eller om der er en kausal sammenhæng 

mellem tillid og lykke. Kan tillid være 

årsag til lykke Et perspektiv på det spørgsmål 

gav en amerikansk journalist ved Forbes 

Magasine 33 . I 2011 besøgte Erika Andersen 

Danmark for at undersøge, hvorfor Danmark 

altid lå højt placeret på de internationale lykkemålinger. 

Under besøget ville hun leje en hest, 

men udlejningsstedet tog ikke imod kreditkort. 

Udlejeren af hestene foreslog da, at hun kunne 

komme tilbage med kontanter efter rideturen. 

Journalisten var overvældet over den tillidsfulde 

gestus, og for hende var konklusionen ligetil: 

Vi er meget tilfredse med livet i Danmark, 

fordi livet er let og ubureaukratisk. Danskerne 

er lykkelige på grund af en høj grad af tillid. 

Tilliden er med til at skabe et bekvemt samfund. 

Et samfund, der eliminerer bekymringer i 

hverdagen. ”Kan jeg lade mit barn stå udenfor 

i barnevognen, mens jeg lige er inde i butikken 

et øjeblik”, ”Er min frakke stadig i garderoben, 

når vi er færdige på restauranten”, 

”Kommer kunden tilbage med de penge, han 

skylder, nu da hans Dankort ikke virkede” 

Men tilliden vokser ikke ud af intet. Vi oplever, 

at folk fortjener vores tillid. Som eksempel 

tjener et socialt eksperiment, der blev udført i 

en række byer i USA og Europa. På gader og 

stræder blev tegnebøger ”tabt” indeholdende 

kontanter svarende til en dagløn i det pågældende 

land samt ID eller andet, der gjorde det 

muligt at identificere tegnebogens ”ejermand”. 

To steder i verden blev alle tegnebøgerne returneret 

til ”ejermanden” med pengene stadig 

i pungen. Det var i Danmark og Norge. I resten 

af Europa blev lidt over halvdelen af tegnebøgerne 

returneret med kontanterne tilbage 34 . 

Men lykken er ikke blot at blive genforenet 

med sin stadig fyldte tegnebog. Det, der virkelig 

har værdi, er glæden over at opleve, at vi 

kan stole på hinanden, og at vores medmennesker 

vil os det godt. Det er med til at gøre 

Danmark lykkeligt. 

Top 5 

Tillid 

1. Danmark 2. Norge 3. Finland 4. Sverige 5. Holland 

Kilde: European Social Survey, 2010 

22

Tillid 

Lykke og tillid 

LYKKE 

10 

9 

8 

7 

6 

5 

4 

3 

2 

1 

0 

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 

Danmark Øvrige lande 

TILLID 

Der er en stærk sammenhæng mellem landes tillids- og lykkeniveau. I overstående figur repræsenterer 

LYKKE hver firkant et land. Jo længere mod højre landet er placeret, jo større tillid er der i befolkningen. 

10 Jo længere oppe, jo lykkeligere. Danmark ligger øverst oppe og længst mod højre. 

Kilde: European Social Survey og World Database of Happiness 

9 

8 

7 

6 

5 

4 

3 

2 

1 

0 

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 

TILLID 

23

Tryghed 

Tryghed 

Det danske velfærdssamfund reducerer usikkerhed 

og bekymring i befolkningen. Det har især betydning 

for de mindre velstående, der er mere lykkelige i 

Danmark end i andre velstående lande. 

Danmark er et trygt samfund. Det skyldes ikke 

blot, at det er relativt sikkert at gå på gaden 

om natten. Det skyldes i høj grad også, at 

velfærdsstaten har reduceret en stor del af 

usikkerheden forbundet med sygdom, alderdom 

og ledighed. 

Tryghed handler blandt andet om fravær af 

angst og bekymringer. I Danmark kan vi blive 

behandlet på sygehuset, når vi blive syge, 

modtage økonomisk hjælp, når vi mister vores 

arbejde, og blive hjulpet, når vi bliver gamle. 

Den sociale sikkerhed betyder, at vi kan leve 

et mere ubekymret liv og dermed være lykkeligere 

i dagligdagen. 

Dermed har det danske samfund reduceret 

en lang række usikkerheder for folk. Det slår 

igennem på lykkemålingerne, vurderer flere 

lykkeforskere, blandt andet Carol Graham, 

der er Professor ved University of Maryland 

og Senior Fellow ved Brookings Institution, 

der er en af USAs førende tænketanke: ”Det 

sociale sikkerhedsnet har betydning. I USA 

kan vi se, at folk uden sygeforsikring er meget 

mere ulykkelige end folk med. Hvis du står til 

at miste alt, hvad du ejer, hvis du bliver syg, er 

du ikke lykkelig.” 

Lykke lighed 

I 2009 udgav tre forskere fra USA og Norge et 

studie i, hvorfor danskere generelt er lykkeligere 

end amerikanere. For Robert Biswas- 

Diener, Joar Vittersø og Ed Diener var svaret 

enkelt: ”Nøglen til at forstå forskellen i lykke 

mellem de to nationer ligger i forståelsen af 

lykken blandt de fattige 35 .” 

Blandt de mest velstående var der ikke den 

store forskel i lykkeniveauet mellem danskere 

og amerikanere. Derimod var der stor forskel 

på de mindst velhavende i USA og Danmark. 

Rammes man af eksempelvis arbejdsløshed, 

er det danske sociale sikkerhedsnet mere 

fintmasket end det amerikanske. 

Velfærdsstaten har betydning for lykken. Hvis vi bliver 

syge, ledige, gamle, så kan vi alligevel klare os.” 

Bent Greve, professor ved Institut for Samfund og Globalisering, Roskilde Universitet 

25

Vi ser faktisk, at jo mindre de sociale forskelle er, jo 

højere er det gennemsnitlige niveau af livstilfredshed.” 

Romina Boarini, seniorøkonom og chef for Monitoring Well-being and Progress, OECD 

Den tryghed medfører, at de laveste indkomstgrupper 

i Danmark er betydeligt lykkeligere 

end deres amerikanske modstykker. Det betyder, 

at vi i Danmark ikke kun har en høj grad af 

lighed, når det kommer til indkomst, men også 

når det kommer til lykken. Vi har en høj grad af 

lykke-lighed. 

Romina Boarini, der er seniorøkonom og chef 

for Monitoring Well-being and Progress ved 

OECD, ser også et mønster i OECDs data 

fra Better Life Index, der blandt andet måler 

livstilfredsheden i 36 lande. De lande, der 

klarer sig bedst, er ofte de lande, der har den 

mindste grad af social ulighed. Oplever folk, 

at der er systematiske og væsentlige forskelle 

i leveforhold – eksempelvis bolig og helbred – 

mellem socialklasse, køn og etniske grupper 

– har det en negativ effekt på lykkefølelsen. 

Mens der synes at være en sammenhæng 

mellem social lighed og lykke i et samfund, 

hersker der imidlertid debat om, i hvilket 

omfang økonomisk lighed er fordrende for 

lykken. På den ene side af debatten står både 

danske 36 og internationale 37 forskere, der taler 

for, at økonomisk lighed ikke medfører større 

lykke i befolkningen. På den anden side står 

ligeledes danske 38 og internationale 39 forskere, 

der taler for økonomisk lighed som en af de 

væsentligste forudsætninger for et lykkeligt 

samfund. Et tredje standpunkt anerkender, at 

beviserne er delte 40 . Der er ligeledes debat om 

nettoeffekten af velfærdssamfundet. Evnen 

til at reducere ulykke trækker selvfølgelig i 

en positiv retning, men samtidig viser anden 

forskning, at en stor offentlig sektor kan have 

en negativ effekt på befolkningens lykke 41 . 

Færre – men særlig udsatte 

– ulykkelige i Danmark 

Ifølge de internationale lykkemålinger er der 

relativt få i Danmark, der rapporterer at være 

ulykkelige. Spørger man danskerne, hvor 

lykkelige de er alt i alt på en skala fra 0 til 10, 

svarer under 5 procent 5 eller derunder. Ser 

man på de mindre lykkelige lande i Europa 

som Bulgarien eller Ukraine, er det tilsvarende 

tal over 50 procent. 

En af forklaringerne på Danmarks høje gennemsnit 

er derfor, at andelen af meget ulykkelige 

mennesker er relativt lille i Danmark, eller 

som Andrew Oswald, Professor i økonomi ved 

University of Warvick, siger det “Danmark er 

god til at forebygge ekstrem ulykke.” 

26

15 

10 

5 

0 

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 

Tryghed 

HVOR LYKKELIG ER DU PÅ EN SKALA FRA 0 TIL 10 

Hvor lykkelig er du 

PROCENT 

35 

30 

DANMARK 

TRYGHED 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 


PROCENT 

35 

BULGARIEN 

30 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 


Sammenlignet med andre lande er der en lille spredning i danskernes lykke, og kun meget få vurderer, at 

de er meget ulykkelige. Det skyldes blandt andet, at det danske samfund skaber tryghed i befolkningen. 

PROCENT 

DANMARK 


35 

30 

27

Velstand 

Danmarks høje velstandsniveau er en del af forklaringen 

på vores høje lykkeniveau. Velstående lande og personer 

er generelt mere lykkelige end mindre velstående. Men 

hvem vi sammenligner os med, og hvad vi bruger vores 

velstand på, er også afgørende for lykken. 

Vi kender alle udtryk som ”lykken er ikke gods 

eller guld”. Men ser vi på forskningen, kan vi 

ikke komme udenom, at velstand har betydning 

for lykken. Penge er ikke nogen garanti 

for lykken, men at være uden penge kan nemt 

være ulykkeligt. 

Rige lande er lykkeligere 

Det kommer måske heller ikke som nogen 

overraskelse, at rige lande generelt er lykkeligere 

end fattige lande 42 . Det ses ved at sammenligne 

en række landes velstandsniveau, 

der sædvanligvis opgøres ved bruttonationalproduktet 

per indbygger og deres lykkeniveau. 

I figuren øverst på modsatte side repræsenterer 

hver firkant et land. Jo længere mod højre 

landet er placeret, jo rigere er det. Længst 

mod højre er Luxembourg. Jo højere oppe 

landet er placeret i figuren, jo mere tilfredse er 

folk med livet. Øverst oppe er Danmark. 

Sammenligner vi disse 40 lande, ser vi, at rige 

lande generelt er mere lykkelige end fattige 

lande. Velstand er ikke den eneste årsag til 

lykke, men velstand har betydning. 

På trods af økonomisk krise og lave vækstrater, 

er Danmark stadig blandt verdens rigeste 

lande, og det er én af årsagerne til danskernes 

høje lykkeniveau. 

Velstående personer er 

generelt mere lykkelige 

Velstand forklarer ikke kun, hvorfor nogle 

lande er mere lykkelige end andre, velstand 

forklarer også, hvorfor nogle personer er 

mere lykkelige end andre 43 . Sammenhængen 

mellem velstand og lykke ses nemlig både på 

lande- og personniveau. Rige lande OG rige 

personer er generelt mere lykkelige. 

Danmark er et meget, meget rigt land, og det er 

en del af forklaringen på de høje livsevalueringer.” 

Angus Deaton, professor i økonomi, Princeton University 

28

Velstand 

VELSTAND 

Rige lande er lykkeligere end fattige lande 

TILFREDSHED MED LIVET 

10 

9 

VELSTAND 

8 

7 

6 

5 

4 

3 

2 

1 

0 

0 10000 20000 30000 40000 50000 60000 70000 80000 

Danmark Øvrige lande 

BNP PER INDBYGGER (US$ PPP) 

Jo højere husstandsindkomst, jo lykkeligere 

Kilde: Gallup World Poll og CIA World Factbook 

LYKKE 

8,0 

7,9 

7,8 

7,7 

7,6 

7,5 

7,4 

7,3 

7,2 

7,1 

7,0 

Under 

300.000 DKK 

300.000- 

500.000 DKK 

500.000- 

700.000 DKK 

Over 

700.000 DKK 

HUSSTANDSINDKOMST 

For hvert trin op ad stigen for husstandsindkomsten ser vi et højere lykkeniveau. 

Kilde: Danica Pensions lykkemåler 

29 

!",( 

!"$$!*$#!%$(

INTRO 

Vil du helst tjene 50.000 dollars eller 100.000 dollars 

Svaret er måske ikke så ligetil, som man kunne tro. 

Nobit idestrupti con posam quatioribus, omnis nam que 

voluptionet eveliquo et esequossimus doluptatque pe 

eni rentisitatia voluptaesti de num aut utecest quatur 

For det afhænger måske af, hvad andre tjener. Hvor ville du helst leve I en verden, hvor du tjener 50.000 

dollars om året, og den gennemsnitlige indkomst er 25.000 dollars årligt – eller i en verden, hvor du tjener 

100.000 dollars om året, og den gennemsnitlige indkomst er 200.000 dollars 

Spørgsmålet blev første gang stillet til en gruppe studerende på Harvard University i 1998. Størstedelen 

af de studerende på Harvard valgte den første verden. Altså en verden, hvor deres relative indkomst var 

højere, men deres absolutte indkomst var mindre. Et resultat, man er nået frem til mange gange sidenhen 45 . 

Det omdiskuterede Easterlin-paradox 

I 1974 stødte økonomen Richard Easterlin på et paradoks. På den ene side var rige lande og personer 

mere lykkelige end fattige, men på den anden side blev folk ikke lykkeligere, når et land blev rigere 47 . 

Easterlin havde undersøgt det amerikanske samfund, der var blevet meget rigere, mens befolkningen 

ikke var blevet lykkeligere. Tværtimod. Det samme fænomen kunne spores i en række lande. Forskellige 

teorier til årsagen til fænomenet blev fremsat. Den øgede velstand var blevet skævt fordelt, befolkningen 

havde tilpasset sig det nye velstandsniveau og folk fokuserede på relative indkomst. Det gav anledning 

til at tro, at når et vist velstandsniveau var nået, kunne lande ikke længere opnå højere lykke ved at øge 

velstanden. Easterlin-paradokset er dog meget omdiskuteret og er flere gange blevet udfordret. Senest 

af forskerparret Stevenson og Wolfers, der i april 2013 påviste, at lande ikke ser ud til at nå et mæthedspunkt. 

Dermed at højere velstand medfører højere lykke 48 . 

Indkomst viser sig altid som en faktor, der forklarer 

variationen i tilfredsheden med livet inden for et 

givent land. Det er ikke den vigtigste faktor, men 

dog en vigtig en af dem.” 

World Happiness Report 2012 

30

Velstand 

Ser vi på tallene fra Danica Pensions lykkemåler, 

tegner dette mønster sig også. Knap 10.000 

personer har svaret på, hvor lykkelige de er, og 

hvor stor deres husstandsindkomst er. Heraf 

kan vi se, at personer med en højere husstandsindkomst 

generelt er lidt mere lykkelige. 

For hvert trin op ad stigen for husstandsindkomsten 

ser vi et højere lykkeniveau. Det 

billede stemmer overens med store internationale 

undersøgelser som eksempelvis European 

Social Survey, hvor 50.000 personer er blevet 

spurgt om lykke og indkomst. Her viser det sig 

også, at der er en sammenhæng mellem velstand 

og lykke. Jo større husstandsindkomster, 

jo højere lykke har folk rapporteret. 

Lykkeforskere taler for, at det er den relative 

indkomst – ikke den absolutte indkomst – der 

har betydning i et samfund som det danske 44 . 

Lykken påvirkes med andre ord af, hvad andre 

har. Vi interesserer os – om vi vil det eller ej 

– for vores position i samfundet. Vi sammenligner 

os selv med andre. Med naboen. Med 

svogeren. Det kan resultere i et stressende 

ræs for status, hvor det ikke handler om, hvad 

vi egentligt har brug for, men om, at vi vil have 

mere end naboen. 

Selvom velstand er vigtigt for lykke, betyder 

det ikke, at vi blot kan købe os lykkelige. Vi 

vænner os nemlig hurtigt til den nye bil, den 

nye bluse eller det nye samtalekøkken. Når 

det nye køkken er på plads, begynder vi 

hurtigt at fokusere på det næste projekt, der 

skal realiseres. Næste trin på stigen. Næste 

lønforhøjelse. Det er, hvad lykkeforskningen 

kalder for den hedoniske trædemølle 46 . En 

kontinuerlig stræben efter et højere niveau. 

Michael Norton, der er professor på Harvard 

Business School, har derfor forsket i, hvilke 

forbrugsmønstre der har den bedste effekt på 

lykken. I stedet for at bruge penge på materielle 

ting til sig selv anbefaler han, at vi bruger 

dem på at hjælpe andre. Ved at hjælpe andre 

styrker vi nemlig vores sociale relationer, der 

også er afgørende for lykken. 

Så mens velstand bestemt har betydning for 

lykken, handler det også om, hvad vi bruger 

vores velstand til. Samtidig er velstand ikke 

det eneste, der har betydning for lykken. Der 

er lande, der er rigere end Danmark, men 

mindre lykkelige. 

Det, vi gør med vore penge, 

spiller lige så vigtig en rolle, som 

hvor mange penge vi tjener.” 

Michael Norton, Associate Professor, Harvard Business School 

31

Frihed 

Frihed 

At kunne bestemme over sit liv er afgørende for lykken. 

Danskernes frihed er blandt andet sikret gennem en 

række rettigheder, og samtidig oplever vi at være i 

kontrol over vores eget liv. 

”Vi anser følgende sandheder for i sig selv at 

være indlysende, at alle mennesker er skabt 

lige, og at de af deres skaber er blevet begavet 

med visse umistelige rettigheder; til disse 

hører liv, frihed og stræben efter lykke …” 

Således indledes den amerikanske uafhængighedserklæring 

fra 1776. Forbindelsen mellem 

frihed og lykke er således ikke ny, men vi må 

ikke glemme vigtigheden af den frihed, vi nyder. 

Muligheden for at være i kontrol over sit eget liv 

er nemlig afgørende for folks lykke. Ifølge World 

Happiness Report kommer lykke fra ”muligheden 

for at forme ens egen fremtid og afhænger 

derfor af et solidt niveau af frihed.” 

Sammenhængen mellem frihed og lykke er 

blevet undersøgt af Ruut Veenhoven, der er 

professor emeritus i Social Conditions for 

Human Happiness ved Erasmus Universiteit 

Rotterdam. Veenhoven er samtidig redaktør 

på Journal of Happiness Studies, direktør for 

World Database of Happiness og betragtes 

internationalt som en af pionererne inden for 

lykkeforskning og som en af verdens førende 

lykkeforskere. Veenhoven mener, at det er 

muligt og bør være en prioritet at skabe et lykkeligere 

samfund fra statslig side 49 . En af måderne 

er at sikre frihed, så folk har mulighed 

for at vælge det liv, der bedst passer dem 50 . 

Danske frihedsrettigheder 

Danskernes frihed er sikret i Grundloven. 

Ingen dansk borger kan sættes i fængsel på 

grund af sin politiske holdning, tro eller afstamning. 

Den personlige frihed er med andre 

ord ukrænkelig. Det samme er vores bolig og 

vores ejendom. Politiet må ikke bare gå ind i 

vores hjem, og ingen har ret til at tage ting fra 

os, som vi ejer. Det virker selvfølgeligt, men er 

desværre ikke en universel rettighed. 

Vi må danne foreninger uden at spørge nogen 

om lov først, vi må samles og demonstrere 

mod ting, vi er uenige i, og vi har ytringsfrihed. 

Tidligere kunne Kongen forbyde en bog, men 

i dag har vi ret til at give udtryk for, hvad vi 

mener i tale og på tryk. Vi har dog samtidig et 

ansvar for vores ytringer 51 . 

Det er faktisk meget enkelt. Lykke handler især om 

oplevelsen af personlig frihed. Her scorer Danmark 

ekstremt højt.” 

Christian Bjørnskov, lektor i nationaløkonomi, Aarhus Universitet 

33

Frihed skal sikre, at man på grund af sin race, 

sin seksualitet eller sit køn ikke risikerer at 

have begrænsede muligheder i livet. I Danmark 

oplever de fleste, at de selv kan vælge 

kursen i deres eget liv. Vi har muligheden for 

at kunne tage en uddannelse uagtet størrelsen 

af forældrenes indkomst. Muligheden for at 

kunne gifte sig med sin drømmepartner, uagtet 

om vedkommende måtte have samme køn 

som en selv. Muligheden for at kunne tale frit, 

rejse frit og tænke frit. Det er med til at gøre 

Danmark lykkeligt. Eller som World Happiness 

Report udtrykker det: ”Ingen mennesker kan 

oprigtigt være lykkelige, hvis de ikke føler, at 

de selv vælger kursen i deres liv.” 

Sin egen lykkes smed 

Friheden er således positiv for lykken – men 

har dog samtidig en skyggeside. Et samfund, 

hvor der er frit valg på alle hylder, og alle 

muligheder står åbne, kan virke uoverskueligt 

og skræmmende. Det skyldes, at muligheden 

for at træffe det forkerte valg er desto større, 

og at det er individets eget ansvar at opnå 

lykken. Dermed kan alene bekymringen for at 

foretage et forkert valg reducere vores lykke 52 . 

På engelsk bruges udtryk som choice anxiety 

eller FOMO – fear of missing out – til at beskrive 

fænomenet. 

Ingen mennesker kan oprigtigt være lykkelige, hvis 

de ikke føler, at de selv vælger kursen i deres liv.” 


34

Frihed 

Top 10 

Økonomisk frihed Pressefrihed 

1. Hongkong 

1. Finland 

2. Singapore 

2. Holland 

3. Australien 

3. Norge 

New Zealand 

4. 4. Luxembourg 

5. Schweiz 

5. Andorra 

6. Canada 

6. Danmark 

7. Chile 

7. Liechtenstein 

8. Mauritius 

New Zealand 

8. 

9. Danmark 

9. Island 

10. Sverige 

10. USA Kilde: Press Freedom Index 2013 

Kilde: Index of Economic Freedom 2013 

35

Arbejde 

Arbejde 

Sociale relationer, identitet og mening hører til blandt 

gevinsterne ved et arbejde – ud over lønnen. Derfor 

er et arbejde vigtigt for lykken. Samtidig er danske 

arbejdspladser generelt præget af stor autonomi og 

kvalitet i jobindholdet – og det er med til at gøre 

danskerne lykkelige. 

Gennem arbejde skaber vi værdi for hinanden 

og for os selv. Vi bygger broer, udvikler nye 

produkter, underviser, gør rent, leverer varer, 

passer børn, optimerer processer og helbreder 

de syge. Arbejde kommer i utallige former 

og er den aktivitet, vi bruger flest vågne timer 

på. I gennemsnit arbejder vi 1522 timer om 

året 53 . Arbejdslivet er en stor og vigtig del af 

vores liv og identitet og derfor betydningsfuld 

for lykken. 

Drømmen om det lette og arbejdsfrie liv er 

forførende. Står man og venter på en allerede 

overfyldt bus en særlig kold og blæsende 

morgen i februar, kan en uges ferie på Bahamas 

fremstå som ren lykke. Den første dag i 

liggestolen på stranden vil sikkert også være 

himmelsk. Men hvad med dag nummer 241 

Arbejdsløshed har stor effekt 

på lykken 

Ledighed kan medføre stress, ensomhed og 

depression 57 . Det er derfor heller ikke overraskende, 

at international lykkeforskning viser, 

at arbejdsløshed er noget af det værste, der 

kan overgå ens lykke 58 . På tværs af landegrænser 

er arbejdsløse mindre lykkelige end 

folk med arbejde. Selv når man tager højde 

for effekten af indkomst. Tabet af de sociale 

relationer på arbejdspladsen, selvfortællingen 

og strukturen i dagligheden påvirker lykken. 

Men selv de, der er i arbejde, viser sig at være 

mindre lykkelige under stor arbejdsløshed på 

grund af frygten for at blive arbejdsløs 59 . 

Arbejdsløshed er en af de værste ting, 

der kan ske for lykken.” 

Bruno S. Frey, professor i adfærdsvidenskab, University of Warwick 

37

Tænk, hvis du vandt 

Luke Pittard arbejdede som burgervender hos McDonald’s i Cardiff i Wales, men i 2006 gjorde han 

det, mange danskere drømmer om. Han vandt i lotteriet. Med cirka 12 millioner kroner på lommen 

sagde han sit job hos McDonald’s op, holdt et overdådigt bryllup, købte et nyt hus og tog på bryllupsrejse 

til De Kanariske Øer. 

Halvandet år efter bad Luke om sit gamle job tilbage – også selvom den ugentlige løncheck var 

mindre end renterne fra gevinsten. Men Luke savnede sine kolleger og sit gamle job. ”Jeg elskede at 

arbejde på McDonald’s, før jeg blev millionær, og jeg er virkelig glad for at være tilbage,” fortalte Luke 

til Daily Mail i 2008 54 . ”Der er grænser for, hvor meget man kan slappe af.” 

”… og hvad laver du så” 

Vi arbejder for at få mad på bordet. Men lønnen er ikke den eneste gevinst, der følger med et job. 

For ud over lønnen følger der en række bonusser med et arbejde, der har betydning for lykken. Vores 

arbejde er med til at skabe vores identitet, giver os social kontakt med kolleger, og giver os samtidig 

en følelse af retning og noget at stå op til om morgenen 55 . Det har med andre ord en positiv effekt på 

lykken, at vi føler, vi har et formål og et fællesskab i kraft af vores arbejde. 

Derfor svarer mange danskere, at de ville fortsætte med arbejde, selvom de blev økonomisk uafhængige 

56 . Ser vi på tallene fra Danica Pensions lykkemåler, er der også stor forskel på lykken mellem 

ledige og dem i job. 

7 ud af 10 danskere ville nyde deres nuværende 

arbejde, selv hvis de var økonomisk uafhængige. 

Kilde: European Social Survey 2010 

38

Arbejde 

Ledighed går ud over lykken 

LYKKENIVEAU 

8,0 

7,5 

7,0 

6,5 

6,0 

5,5 

5,0 

LEDIGE LØNMODTAGERE SELVSTÆNDIGE 

Ledige er generelt mindre lykkelige end folk i arbejde. Dette er måske ikke overraskende, men effekten er markant. 

Flere lykkeforskere vurderer, at det at miste sit arbejde er noget af det værste, der kan overgå en person. 


Danmark kæmper stadigvæk med krisen, og 

mange danskere kæmper stadigvæk for at 

komme i job. Ifølge EUs statistikkontor, Eurostat, 

er arbejdsløsheden i Danmark på cirka 

7 procent. Men det står værre til andre steder 

i EU, hvor arbejdsløshedsraten i gennemsnit 

er på 11 procent. Værst står det til i lande som 

Spanien og Grækenland med en arbejdsløshed 

på omkring 25 procent og ungdomsarbejdsløshed 

på omkring 60 procent. Hvis den 

danske arbejdsløshed var på niveau med den 

europæiske, ville dette påvirke det danske lykkeniveau 

negativt. Samtidig er der selvfølgelig 

også mulighed for at forbedre lykkeniveauet i 

befolkningen ved at få flere i arbejde. 

39

Lykkeforskningen er med til at redefinere, hvad vi 

forstår ved et godt liv. Tidligere tænkte vi, at arbejde 

var helvede, og fritid var fantastisk. Men i dag forstår 

vi, at arbejde kan – og bør være – en kilde til lykke. 

Hvis vi designer arbejdspladserne rigtigt.” 

John Helliwell, professor i økonomi, University of British Columbia og redaktør på World Happiness Report 

Danskerne er lykkelige 

for deres arbejde 

Et job betyder meget for lykken. Men jobbets 

kvalitet har selvfølgelig også betydning, og 

danskerne er generelt glade for deres arbejde. 

Vi finder vores opgaver spændende og kan 

se formålet med anstrengelserne. Både hvad 

angår vores egne opgaver og virksomhedens 

virke. 

Flere undersøgelser peger på, at danskerne 

trives godt på deres arbejdsplads. Eksempelvis 

har det Europæiske Institut til Forbedring 

af Leve- og Arbejdsvilkår undersøgt arbejdsglæden 

i 33 europæiske lande 60 . Undersøgelsen 

bygger på en række spørgsmål til 

medarbejderne inden for fire områder: løn, 

arbejdstid, jobindhold og fremtidsudsigter. 

På alle områder ligger Danmark i top-4. Når 

det gælder lønnen, ligger vi nummer fire, mens 

vi ligger nummer to med hensyn til fremtidsudsigter 

og arbejdstid. Hvad angår kvaliteten 

af jobbets indhold ligger Danmark helt i top. 

En høj grad af tillid mellem ledelse og medarbejdere 

er også blandt årsagerne til danskernes 

høje tilfredshed med arbejdet 61 . Ledelsen 

har tillid til, at medarbejdere udfører deres 

arbejde godt og tillader derfor, at medarbejderne 

har stor indflydelse på, hvordan arbejdet 

tilrettelægges og udføres. Derfor oplever 

danske medarbejdere en høj grad af autonomi 

på arbejdspladsen. Vi føler, vi har indflydelse 

på vores arbejde. En høj grad af autonomi 

er også en af årsagerne til, at selvstændige 

erhvervsdrivende generelt er mere lykkelige 

end lønmodtagere 62 . 

Selvom der generelt er meget autonomi på de 

danske arbejdspladser, er der dog stor forskel 

på, hvor mange frihedsgrader de forskellige 

medarbejdere oplever. Jo højere uddannelse 

og løn, jo større frihed i arbejdet oplever man 

som regel. Samtidig hersker der større detailstyring 

i det offentlige end i det private 63 . 

40

Arbejde 

Tilfredshed viser sig at være stærkt forbundet 

med, ikke bare jobbets løn, men jobsikkerhed, 

autonomi, tillid på arbejdspladsen.” 


En del af forklaringen på den høje arbejdsglæde 

i Danmark ligger sandsynligvis også i 

landets fleksible arbejdsmarked. Det er relativt 

nemt at skifte job, og det betyder, at man ikke 

behøver finder sig i et job, der ikke passer en. 

I mange andre lande er man mere bundet til 

sit job, så man må oftere leve med job, man 

grundlæggende er utilfreds med. Ifølge flere 

af de internationale lykkeforskere burde andre 

lande derfor efterligne den danske flexicuritymodel. 

På Harvard Business School har en gruppe af 

forskere undersøgt sammenhængen mellem 

lykke og arbejdspladsen. De arbejdsdage, 

der er forbundet med den største glæde, er 

de dage, hvor vi føler, at vi gør fremskridt 64 . 

At vi udretter noget. Skabe resultater. Gør en 

forskel. Ligegyldigt om det så er et lille bitte 

skridt – så har det stor betydning for lykken. 

Top 5 

Europas bedste jobindhold 

1. Danmark 2. Holland 3. Letland 4. Malta 5. Norge 

Kilde: Eurofund, Trends in job quality in Europe, 2012 

Danskerne har Europas bedste jobindhold, der dækker over befolkningens vurdering af mulighederne for 

efteruddannelse, det fysiske og sociale arbejdsmiljø samt arbejdsintensiteten. 

41

87,7% 

Valgdeltagelse Danmark 2011 

42

Demokrati 

Demokrati 

Danmark har et veludviklet demokrati med et højt 

niveau af politisk deltagelse, god regeringsførelse 

og en lav grad af korruption. Det giver muligheder 

for at påvirke samfundet, og det er godt for lykken. 

Følelsen af at være i kontrol over eget liv er 

positivt for lykken. Derfor er det måske heller 

ikke overraskende, at muligheden for at være 

med til at bestemme, hvilket samfund vi 

ønsker, fremmer lykken. Lykkeforskning peger 

på, at folk, der bor i lande med udviklede 

demokratiske institutioner, generelt er mere 

tilfredse med livet 65 . 

Danmark har et velfungerende demokrati, og 

vi har stor tiltro til vores politiske institutioner 

og politikere sammenlignet med andre lande 66 . 

Derfor er valgdeltagelse i Danmark også 

blandt de højeste i verden. Knap 88 procent af 

de stemmeberettigede stemte ved det seneste 

folketingsvalg. 

Nej til korruption 

– ja til kvalitet og nærhed 

Bruno S. Frey, professor ved University 

of Warwick, der blandt andet har forsket i 

sammenhængen mellem lykke og demokrati, 

vurderer, at ”demokratiske institutioner løfter 

folks lykke betragteligt.” 

Men demokratiske institutioner er ikke nok, 

det handler også om kvaliteten af dem. 

Kvaliteten af regeringsførelsen er med til at 

forklare de store forskelle i lykke internationalt. 

Et ikke-korrupt og effektivitet politisk system 

fremmer lykken 67 . Hvis vores mulighed for at 

få behandlet vores sag ved kommunen afhang 

af, hvem vi kender eller størrelsen på vores 

tegnebog, ville det gå ud over lykken. 

Top 5 

Tillid til politikere 

1. Holland 2. Danmark 3. Schweiz 4. Sverige 5. Norge 


43

Samtidig ses det, at jo større tilliden i befolkningen 

er til institutioner som FN, EU og landets 

regering, jo lykkeligere er landet generelt 

68 . I Danmark oplever vi i meget lille grad 

af korruption, og det er med til at styrke vores 

tillid til det politiske system og højne vores 

lykkeniveau. 

Det viser sig, at decentralisering og direkte 

demokrati har en positiv effekt på lykken 69 . 

Mens kun få beslutninger – som for eksempel 

EU-spørgsmål – tages ved folkeafstemningen, 

er den politiske magt i Danmark imidlertid 

relativ decentral. 

Et grundlæggende princip i det danske demokrati 

er det kommunale selvstyre, der udspringer 

af princippet om at løse opgaverne så 

tæt på borgerne som muligt. Det kommunale 

selvstyre betyder, at det i vidt omfang lokalt 

fastlægges, hvordan opgaverne skal løses. 

For eksempel hvor mange børnehaver, der 

skal være i kommunen. 

I 2012 udgav Verdensbanken rapporten How 

Close Is Your Government to Its People, der 

undersøger graden af decentralisering i 182 

lande. Verdensbanken anvender blandt andet 

vægten af kommunale udgifter i forhold til de 

nationale udgifter som indikatorer for decentralisering. 

Altså hvor stor en andel af det nationale 

budget bestemmer lokale myndigheder 

over. Rapporten fremhæver Danmark som det 

land, hvor den kommunale andel er størst 70 . 

Det kommunale selvstyre og kommunevalg 

betyder, at borgerne har stor indflydelse på 

de beslutninger, der har betydning for deres 

lokalmiljø og dagligdag, og det er med til at 

øge lykken i Danmark. 

God regeringsførelse betyder muligheden for, at folket 

kan hjælpe med at forme deres egne liv og høste den 

lykke, der kommer med politisk deltagelse og frihed.” 


44

Demokrati 

Top 10 

Verdens 10 mindst korrupte lande 

1. Danmark 

2. Finland 

3. 

New Zealand 


5. Singapore 

6. Schweiz 

7. Australien 

8. Norge 

9. Canada 

10. Holland 

Kilde: Transparency International, 

Corruption Perception Index, 2012 

45

Civilsamfund 

Danmark er et af de lande i verden med størst sammenhængskraft. 

Det skyldes blandt andet den høje grad af 

deltagelse i frivilligt arbejde. Samtidig har både frivilligt 

arbejde og sociale relationer betydning for lykken. 

Der er bred enighed blandt lykkeforskere om, 

at sociale relationer er afgørende for menneskers 

lykke 71 . Nærhed til familie og venner, 

gode naboskaber, deltagelse i fodbold- eller 

frimærkeklubben er godt for lykken. Vi er 

sociale væsener, og betydningen af dette ses 

tydeligt, når man sammenholder folks sociale 

relationer og deres livstilfredshed. Det er dog 

vigtigt at understrege, at det ikke handler om 

at have 500 venner på Facebook. De vigtigste 

sociale relationer er de nære relationer, hvor 

man oplever ting sammen, og oplever at blive 

forstået, hvor man deler tanker og følelser, og 

giver og modtager støtte. Derfor ser vi også, 

at gifte folk generelt er lykkeligere end singler. 

Hos Danica Pensions lykkemåler har omkring 

10.000 danskere svaret på, hvor lykkelige de 

er, og hvor tilfredse de er med deres sociale 

relationer. Sammenhængen er markant. Jo 

mere tilfredse vi er med vores relationer, jo lykkeligere 

er vi. De folk, der er mindst tilfredse 

med deres relationer, er de mindst lykkelige 

med et gennemsnit på 4,5 ud af 10. Samtidig 

er de folk, der er mest tilfredse med deres 

relationer, også de mest lykkelige med et 

gennemsnit på 8,4. En forskel på knap 4. 

Se figuren på side 46. Til sammenligning 

var forskellen i lykke mellem den mindste 

og største husstandsindkomst på 0,5. 

Betydningen af relationer sammenlignet med 

indkomst kan også observeres ved at se på 

de personer, der har den højeste husstandsindkomst, 

men som er meget utilfredse med 

deres sociale relationer – her ligger lykkeniveauet 

på 4,8. 

For hver gang vi bliver mere tilfredse med vores 

sociale relationer, stiger vores lykke. Ofte 

vælger vi at investere vores tid i at opnå højere 

indkomst med den forventning om, at vi bliver 

lykkeligere herved, men nogle gange havde 

tiden måske været bedre investeret i vores 

sociale relationer. 

Sociale relationer er stærkt sammenhængende 

med lykke.” 


46

Civilsamfund 

47

-./0$1233415 

&$ 

#$ 

!$ 

($ 

+$ 

*$ 

!"#$ !"%$ 

*$ +$ ($ !$ #$ &$ %$ )$ ,$ *'$ 

-./0$:1;0474$40$AB$4>$

Civilsamfund 

Top 10 

Social kapital-indeks 

1. Norge 

2. Danmark 

3. Australien 

Norge, Danmark og Australien topper 

listen over social kapital, der opgøres i 

niveauet af social sammenhængskraft 

og engagement i samfundet og familien 

– herunder graden af frivilligt arbejde, tilbøjeligheden 

til at hjælpe fremmede, tillid 

og velgørenhed. Det er en af årsagerne 

til, at alle tre lande klarer sig godt i de 

internationale lykkemålinger. 

4. 

New Zealand 

5. Finland 

6. Holland 

7. Irland 

8. Canada 


10. USA 

Kilde: Legatum Prosperity Index, 2012 

49

Bliv frivillig lykkelig 

Ida er spejderleder, Torben er fodboldtræner, 

og Fatima er lektiehjælper. Sammen med 

knap to millioner andre danskere deltager de 

i frivilligt arbejde. Det er europæisk rekord. 

Faktisk er danskerne sammen med finnerne 

og svenskerne de europæere, der arbejder 

mest frivilligt 73 . 

Som bekendt siges det, at der laves en 

forening, når tre danskere mødes. I dag 

findes der over 100.000 frivillige foreninger og 

organisationer i Danmark 74 , men det frivillige 

arbejde eksisterer også uden for disse rammer. 

Civilsamfundet er den del af samfundet, 

der ligger uden for staten og markedet, og det 

har en stor betydning for lykken – både for 

den enkelte dansker og for samfundet. 

Det arbejde, der udføres i den frivillige sektor 

hvert år, svarer til en samfundsværdi på 135 

milliarder kroner. Til sammenligning udgør det 

beløb knap 10 procent af det danske bruttonationalprodukt 

75 . 

Men værdien rækker langt videre end det. 

International lykkeforskning peger på, at der 

er en sammenhæng mellem lykke og frivilligt 

arbejde. Personer, der arbejder som frivillige, 

er generelt mere lykkelige 76 . Sammenhængen 

ser ud til at gå begge veje. Altså at lykkelige 

mennesker oftere vælger at arbejde som 

frivillige og samtidig, at frivilligt arbejde øger 

lykkefølelsen. En af forklaringerne er, at frivilligt 

arbejde styrker de sociale relationer 77 , 

som er afgørende for folks lykkeniveau. 

Der er en stærk sammenhæng mellem lykke og frivilligt 

arbejde- både på individ- og på samfundsniveau.” 

Ruut Veenhoven, professor emeritus i Social Conditions for Human Happiness, 

Erasmus Universiteteit Rotterdam og direktør for World Database of Happiness 

Top 5 

Frivilligt arbejde i Europa 

1. Danmark 2. Finland 3. Sverige 4. Østrig 5. Holland 

Kilde: European Quality of Life Survey, Participation in Volunteering and Unpaid Work, 2011 

50

Civilsamfund 

51

Balance 

Balance mellem 

arbejde og fritid 

Danskerne har tid til et familie- og fritidsliv ved siden af 

karrieren og nyder stor fleksibilitet på arbejdspladsen. 

Muligheden for at kunne balancere arbejdsliv og 

familieliv er væsentlig for lykken. 

“Vi var ikke overraskede over at læse, at danskerne 

toppede FNs første World Happiness 

Report”, skriver Cathy Strongman i artiklen 

Copenhagen really is wonderful – for so many 

reasons, der blev bragt i den engelske avis 

The Guardian i april 2012. 

Cathy fortæller, at siden hun og hendes familie 

flyttede fra London til København for tre år 

siden”… er vores livskvalitet eksploderet, og 

vores engang så stålsatte loyalitet over for 

London er blevet erstattet af en næsten pinlig 

begejstring for alt ”dansk”. Årsagen er en bedre 

balance mellem arbejdsliv og fritid. 

Da familien boede i London lykkedes det som 

regel først Cathys mand, Duncan, at forlade 

kontoret omkring klokken ni om aftenen. I dag 

forlader han sit skrivebord klokken fem om 

eftermiddagen. ”Familier har tid til at lege og 

spise sammen sidst på dagen, hver dag. Og 

det fungerer. Duncan bader og lægger vores 

14 måneder gamle datter Liv i seng de fleste 

nætter.” I dag er far og datter bedste venner 

i modsætning til tidligere, hvor de i løbet af 

weekenderne måtte forsøge at genopbygge 

deres forhold til hinanden 78 . 

Balance i verdensklasse 

Der er noget, der tyder på, at Cathy har ret 

i sin antagelse om sammenhængen mellem 

lykke og en god balance mellem arbejde og 

fritid. Ifølge World Happiness Report lever 

lykkelige folk nemlig relativt balancerede liv. 

Danskerne arbejder i gennemsnit 1522 timer 

om året. Til sammenligning er OECD-gennemsnittet 

1776 timer. Kun 2 procent af folk 

arbejder mange timer (som OECD definerer 

som over 50 timer på en uge), mens andelen 

i de øvrige OECD-lande er 9 procent 79 . Medarbejdere 

har fem ugers ferie og ret til at holde 

fri på barnets første sygedag. 

Lykkelige folk lever relativt balancerede liv.” 


53

En god balance mellem arbejde og fritid 

handler også om, at der er fleksibilitet om, 

hvornår og hvor arbejdet udføres. Det kan 

være vanskeligt at nå alle arbejdsopgaverne 

på kontoret, inden lille Max skal hentes i 

børnehaven. Ifølge Danmarks Statistik styrer 

hver fjerde lønmodtager selv sin arbejdstid og 

skal altså ikke møde og gå på bestemte tider. 

Samtidig foregår en del af arbejdet hjemme 

for 17 procent af alle lønmodtagere. 

Fleksible arbejdstider og hjemmearbejdspladser 

kan derfor være med til at få hverdagen 

til at flyde lettere – især når vaskemaskinen 

leveres mellem 10 og 16. Det er en del af 

forklaringen på, hvorfor en relativ lille andel 

af danskerne oplever stress og vrede i deres 

hverdag, og det er med til at øge lykken i 

Danmark. 

Oplevede du følgende i går 

Andel i procent Danmarks placering 

Stress 21 103/131 

Vrede 13 102/131 

Kilde: Gallup World Poll 2013 

Vigtigheden af en balance mellem arbejde 

og fritid må ikke fortolkes som, at arbejde er 

negativt for lykken. Et meningsfyldt arbejde 

er for mange en naturlig del af det gode liv 80 . 

Men familie, venner, og sundhed er også 

vigtige elementer i et lykkeligt liv. Ofte vælger 

vi mere arbejde på bekostning af tid tilbragt 

med venner og familier og i nogle tilfælde på 

bekostning af vores sundhed. 

Økonomen Bruno Frey vurderer, at vi har vanskeligt 

ved at forudsige vores fremtidige lykke: 

”Vi har en tendens til at have fat i den gale 

ende, når vi tænker på vores fremtidige lykke. 

Vi overvurderer systematisk, hvor lykkelige 

materielle goder vil gøre os, og undervurderer 

systematisk, hvor lykkelige immaterielle goder 

– som sociale relationer – vil gøre os. På grund 

af denne fejl er vores balance mellem arbejde 

og fritid måske skæv.” 

Derfor bør man også nøje overveje, om jobbet, 

der betaler en smule mere, men ligger meget 

længere væk fra hjemmet, er de ekstra kroner 

værd. 

Kort til arbejde 

I 2003 undersøgte en gruppe forskere med 

nobelprismodtageren Daniel Kahneman i 

spidsen, hvilke aktiviteter der var forbundet 

med den største glæde i dagligdagen. 

I undersøgelsen blev knap 1000 kvinder i 

Texas bedt om at redegøre for, hvad de har 

lavet dagen forinden i en detaljeret grad, 

Kan man købe sig lykkelig Nej, ikke hvis vi bare køber 

større huse og større biler. Men hvis vi bruger noget af 

vores indkomst på at blive fri for en lang pendlertid eller 

et stressende arbejde, så får vi et meget anderledes 

billede.” 

Robert H. Frank, professor i økonomi, Johnson Cornell University 

54

Balance 

Top 5 

Tid til sig selv 

Mest tid timer MINDST tid timer 

Danmark 16,06 Tyrkiet 11,73 

1. 1. 

Spanien 15,85 Mexico 12,66 

2. 2. 

Belgien 15,71 Chile 13,66 

3. 3. 

Holland 15,66 Israel 13,81 

4. 4. 

Norge 15,56 Japan 13,96 

5. 5. 

OECD opgør antallet af timer til fritid og personlig pleje, herunder søvn, i 36 lande. Danskerne har næsten 

1½ time mere tid til sig selv end gennemsnittet. Tyrkerne er dem, som må klare sig med mindst tid til sig 

selv – fire timer mindre end danskerne. 

Kilde: OECD Better Life Index 2013 

og hvilke følelser disse aktiviteter medførte. 

Blandt de aktiviteter, kvinderne noterede, var 

pendling til og fra arbejde henholdsvis den 

mindst og næstmindst foretrukne aktivitet 81 . 

Danmark hører til blandt de lande, der har den 

korteste gennemsnitlige pendlertid 82 . Det er 

med til, at vi i hverdagen kan bruge mere tid 

på de ting, der har en positiv effekt på lykken, 

såsom samvær med venner og familie. 

Danske medarbejdere 

har korte pendlertider 

Minutter per dag 

Danmark 27 

OECD-gennemsnit 38 

Kilde: OECD, How’s Life Measuring Well-being, 2011 

55

Lykke påvirker sundhed, 

og sundhed påvirker lykke.” 


56

ANBEFALINGER 

Et lykkeligere 

Danmark 

Sundheden halter i Danmark, og det går ud over lykken. 

Men lykke kan anvendes som løftestang i forebyggelsesindsatsen, 

og Danmark har muligheden for at sætte 

sig i spidsen for at forbedre modellen for et lykkeligt 

samfund. 

Danmark er blandt verdens lykkeligste lande. 

Et stærkt civilsamfund og demokrati, en høj 

grad af tryghed, tillid, frihed og velstand samt 

gode arbejdsvilkår med plads til et liv i balance 

er med til at skabe et lykkeligt samfund. Eller 

som Carol Graham, professor ved University 

of Maryland, og senior fellow ved Brookings 

Institution, en af USAs førende tænketanke, 

udtrykker det: ”I har en levestandard, som de 

fleste lande ikke engang turde drømme om.” 

Men der er andre faktorer, som også påvirker 

lykken, hvor Danmark klarer sig dårligt. Der 

er derfor potentiale til, at Danmark kan blive 

endnu lykkeligere. 

Sund lykke 

Ifølge Ingrid Bergman var lykken ”et godt 

helbred og en dårlig hukommelse”, og der kan 

faktisk være noget om det. I hvert fald med 

hensyn til helbredet. For lykke og sundhed 

synes at gå hånd i hånd. Ser vi på tallene fra 

Danica Pensions lykkemåler, ser vi også en 

tydelig sammenhæng. Jo mere tilfredse folk 

er med deres helbred, jo lykkeligere er de. 

Men er lykkeligere mennesker sundere, eller 

er sundere mennesker lykkeligere Får vi løbet 

den tur i skoven, fordi vi er lykkelige, eller er 

løbeturen i skoven med til at øge vores lykke 

Hvad er årsag, og hvad er effekt Flere taler i 

dag for, at der er en gensidig påvirkning. Vores 

lykke påvirker vores sundhed – og vores sundhed 

påvirker vores lykke 83 . 

Ruut Veenhoven, professor emeritus i ”social 

conditions for human happiness” ved Erasmus 

Universiteit i Rotterdam, har sammenfattet 

30 studier af sammenhængen mellem 

helbredet og lykken. Studiet konkluderer, at 

niveauet af lykke IKKE kan forudsige noget 

om den forventede levetid blandt syge. Men 

lykken KAN forudsige noget om den forventede 

levetid blandt raske personer. Lykkelige 

personer lever længere. Helbredseffekten af 

lykke er tilmed stor. Størrelsen af effekten på 

helbredet svarer til effekten af at være ikkeryger 

sammenlignet med rygere 84 . 

Da Danmark ofte er blandt de lykkeligste lande 

i verden, skulle man tro, at vi også hørte til 

de sundeste, men det er som bekendt langtfra 

tilfældet. Vores høje forbrug af alkohol og 

cigaretter og vores dårlige kost- og motionsvaner 

betyder, at Danmark klarer sig dårligt 

på sundhedsområdet. Rigtig dårligt endda. 

57

-./0$12334156$40$7 

09$#$@ 

+$ 

&$ 

)$ 

#$ 

*$ 

#$ )$ &$ +$ !$ %$ '$ ($ ,$ #*$ 

-./0$@1047>$40$78$B47$75:$C41D047$;3919$09$#$@1$#*A$ 

Lykke og sundhed går hånd i hånd 

HVOR LYKKELIG ER DU I ALT PÅ EN SKALA FRA 1 TIL 10 

10 

9 

8 

7 

6 

5 

5,1 

6,1 6,1 6,3 

6,6 7,1 7,3 

7,7 7,8 

8,2 

4 

3 

2 

1 

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 

HVOR TILFREDS ER DU MED DIT HELBRED PÅ EN SKALA FRA 1 TIL 10 

Blandt de 10.000 danskere, der har svaret på spørgsmål om lykke og sundhed, er der en tydelig sammenhæng. 

Jo mere tilfredse folk er med deres helbred, jo lykkeligere er de. 


Blandt de 36 lande, der er med i OECDs 

opgørelse over forventet levealder, ligger 

Danmark på plads nummer 25. Vi lever lidt 

længere end amerikanerne og lidt kortere end 

slovenerne. I gennemsnit 79,9 år. Lægetidsskriftet 

The Lancet har i en undersøgelse 

set udelukkende på de vestlige økonomier 

– og her ligger Danmark nummer 18 ud af 

19 lande 85 . En bundplacering med andre ord 

– også når det gælder forventede raske leveår. 

Lykke som løftestang i 

forebyggelsesindsatsen 

Danmark har i de senere år haft fokus på 

forebyggelsesindsatsen. Flere af Forebyggelseskommissionens 

anbefalinger er blevet 

gennemført, Sundhedsstyrelsen har udviklet 

en række forebyggelsespakker til kommunerne, 

og regeringen vil prioritere forebyggelsesindsatsen 

både nationalt og i kommunerne. 

Men det er den enkelte borger, der har ansvaret 

for sit eget liv og træffer de afgørende 

valg. Samtidig har samfundet et ansvar for at 

hjælpe den enkelte borger med at vælge en 

sund livsstil. For de sunde valg er ikke altid de 

lette valg. 

Lykkedagsordenen bør derfor bruges som 

løftestang for sundhedsdagsordenen. Hvis 

en sund alderdom om 40 år ikke kan motivere 

os til løbeturen i dag, kan højere lykke i en 

nærmere fremtid måske gøre det. Kan vi i 

større grad dokumentere og kommunikere 

sammenhængen mellem sundhed og lykke, 

er der mulighed for at motivere folk her og nu. 

58

ANBEFALINGER 

LYKKE PÅ BUNDLINIEN 

I 2011 slog FNs Generalforsamling fast, at det 

er en menneskerettighed at kunne ”stræbe efter 

lykken”, men selvom vi skulle være uinteresserede 

i lykken, så er der en række socioøkonomiske 

samfundsgevinster, der kan høstes ved at 

fokusere mere på borgernes lykkeniveau. 

Lykke har som nævnt en positiv effekt på 

helbredet for den enkelte og reducerer sundhedsudgifterne 

for samfundet. Samtidig peger 

lykkeforskningen på en sammenhæng mellem 

lykke og tilbøjeligheden til at udføre frivilligt 

arbejde. Denne sammenhæng rummer en 

mulighed for at styrke den frivillige sektor og 

dens bidrag til at løfte samfundets opgaver. 

Samtidig har lykke vist sig at være god for 

produktiviteten. I de seneste år har internationale 

tidsskrifter som The Economist 86 ; 

The Financial Times 87 og Harvard Business 

Review 88 udvist stor interesse for lykkens effekt 

for virksomheders bundlinie. Det skyldes 

blandt andet, at lykkelige medarbejdere er 

mere produktive 89 og mere tilbøjelige til at 

blive i deres job 90 . Samtidig er lykkelige medarbejdere 

sundere, hvilket reducerer antallet 

af sygedage 91 . Derfor er der flere og flere virksomheder, 

der aktivt forsøger at øge lykken for 

deres medarbejdere. Eksempelvis har Google 

ansat en Chief Happiness Officer 92 . 

Det er nogle af årsagerne til, at World Happiness 

Report konkluderer: “Det giver med 

andre ord lige så meget mening at udvikle 

politikker, der øger det nationale lykkeniveau, 

som de, der øger nationalindkomsten.” 

Det er på tide, at vi tager en debat om, hvad 

vi kan gøre for at fastholde, udbygge og drage 

fordel af Danmarks position som et af de lykkeligste 

lande i verden. Gennem øget fokus på 

lykke kan vi realisere potentialet for at skabe 

et sundere og mere produktivt Danmark. 

Vi bør stille os selv spørgsmålet om, hvordan vi 

kan bruge lykken til at opnå nogle af de øvrige 

ønsker, vi måtte have for Danmark – eksempelvis 

en stærkere økonomi, en sundere befolkning 

og flere turister og internationale talenter. 

Vi håber samtidig, at den danske samfundsmodel 

vil inspirere andre. For Danmark er øget 

international fokus på lykke derfor en fantastisk 

mulighed. En ny dagsorden er på vej 

frem. En dagsorden, hvor Danmark kan spille 

hovedrollen. The Danish Happiness Effect kan 

blive vores vigtigste eksport og Danmarks 

bidrag til en lykkeligere verden. 

Lykkeforskningen hjælper os med at forstå, hvordan 

folk kan leve bedre liv. Vi bør kunne udvikle bedre 

samfundsdesign for lykkelige liv – og siden Danmark 

klarer sig så godt på området – så bør Danmark 

fortsætte med at skabe innovation her.” 

John Helliwell, professor i økonomi, University of British Columbia og redaktør på World Happiness Report 

59

KILDER: 

1. FN Resolution 65/309, 

vedtaget juli 2011 

2. Office for National Statistics 

(2012), Measuring 

National Well-being: Life in 

the UK 

3. OECD, Guidelines on 

Measuring Subjective 

Well-being, 2013 




5. DW, Germany seeks 

happiness formula, 9. juni 

2013 

6. Stiglitz J., et al. (2009), 

Report by the Commission 

on the Measurement of 

Economic Performance 

and Social Progress 




8. Gross National Happiness 

Commission - Royal 

Government of Bhutan 

(2010), SAARC Development 

Goals 

9. www.sustainableseattle. 

org/documents/HI_Seattle_proclamation_PR.pdf 

10. LSE Cities, Making 

a Happier Hong Kong, 

November 2010 

11. New York Times, 

Happiness 101, 7. januar 

2007 

12. Csikszentmihalyi, 

Mihaly (1990), Flow – The 

psychology of optimal 

experience 

13. Greve, Bent (2010), Et 

lykkeligt land Hvad skal 

der til og kan velfærdssamfundet 

bidrage 

14. McMahon, Darrin 

(2006), Happiness: A 

History 

15. Kahneman, Daniel, et 

al. (2004), “A Survey Method 

for Characterizing Daily 

Life Experience: The Day 

Reconstruction Method.” 

Science., 306:5702, pp. 

1776–780 

16. Earth Institute, Columbia 

University (2012), 

World Happiness Report 

17. OECD (2011), How´s 

life Measuring Well-being 

18. www.ec.europa.eu/ 

public_opinion/index_ 

en.htm 

19. www3.norc.org/ 

GSS+Website/ 

20. Powdthavee, Nick 

(2010), The Happiness 

Equation 

21. Di Tella, Rafael, et 

al. (2007), Happiness 

Adaptation to Income and 

to Status in an Individual 

Panel 




23. World Happiness 

Database, Happiness in 

Nations 

24. Fukuyama, Francis 

(2011), The Origins of 

Political Order 

25. Diener, Edward, et al. 

(2010), The Danish Effect: 

Beginning to Explain High 

Well-being in Denmark 

26. OECDs Index rummer 

11 indikatorer, heraf en om 

tilfredshed med livet. Det 

er på denne indikator, at 

Danmark ligger på femtepladsen. 

27. OECD (2011), Health 

at a Glance 

28. Time Magazine, Why 

the Happiest States Have 

the Highest Suicide Rates, 

25. april 2011 




30. World Happiness 

Database – Happiness in 

Nations 

31. OECD (2013), Better 

Life Index 

32. Helliwell, John F. og 

Wang, Shun (2010), Trust 

and Well-being 

33. Forbes, Happy in Denmark 

– How Come 28. 

juni 2011 

34. Associated Press, 

Scandinavians Prove Their 

Honesty in European 

Lost-Wallet Experiment, 

20. juni 1996 

35. Diener, Edward, et al. 

(2010), The Danish Effect: 

Beginning to Explain High 

Well-being in Denmark 

36. Bjørnskov, Christian et 

al. (2008), On the relation 

between income inequality 

and happiness do fairness 

perceptions matter 

37. Snowdon, Christopher 

(2012), “Are More Equal 

Countries Happier “, … 

and the Pursuit of Happiness. 

Wellbeing and the 

Role of Government 

38. Greve, Bent (2010), Et 

lykkeligt land Hvad skal 

der til og kan velfærdssamfundet 

bidrage 

39. Layard, Richard 

(2005), Happiness – Lessons 

From a New Science 




41. Bjørnskov, Christian 

(2012), “Wellbeing and the 

size of government”, … 

and the Pursuit of Happiness. 

Wellbeing and the 

Role of Government 

42. Stevenson, Betsey 

og Wolfers, Justin (2013), 

Subjective Well-being 

and Income: Is There Any 

Evidence of Satiation 

43. Kahneman, Daniel 

og Deaton, Angus (2010), 

High income improves 

evaluation of life but not 

emotional well-being 

44. Clark, Andrew, et al. 

(2007), Relative Income, 

Happiness and Utility: An 

Explanation for the Easterlin 

Paradox and Other 

Puzzles 

45. Layard, Richard 

(2005), Happiness – Lessons 

From a New Science 

46. Diener, Ed, et al. 

(2009), “Beyond the Hedonic 

Treadmill: Revising 

the Adaptation Theory of 

Well-being”, Social Indicators 

Research Series, Vol. 

37, pp. 103-118 

47. Easterlin, Richard 

(1974), Does Economic 

Growth Improve the Human 

Lot Some Empirical 

Evidence. 

48. Wolfers, Justin og 

Stevenson, Betsey (2013), 

Subjective Well-Being 

and Income: Is there any 

Evidence of Satiation 

49. Veenhoven, Ruut 

(2004), Happiness as 

a public policy aim: 

the greatest happiness 

principle 

50. Graham, Carol (2009), 

Happiness Around the 

World 

60

51. Danmarks Riges 

Grundlov, Kapitel 8, 

§71-81 

52. Salecl, Renata (2011), 

The Tyranny of Choice 

53. OECD (2013) Better 

Life Index 

54. The Daily Mail, Millionaire 

lottery winner goes 

back to job at McDonald’s, 

25. marts 2008 

55. Paul, Karsten Ingmar 

(2005), The negative 

mental health effect of 

unemployment: Meta-analyses 

of cross-sectional 

and longitudinal data 

56. European Social 

Survey (2010) 

57. Montgomery, Scott 

(1999), “Unemployment 

pre-dates symptoms of 

depression and anxiety 

resulting in medical 

conditions in young men”, 

International Journal of 

Epidemiology, 28, pp. 

95-100 

58. Clark, Andrew, og 

Oswald, Andrew (1994), 

“Unhappiness and Unemployment”, 

Economic 

Journal, vol. 104, pp. 

648-659 

59. Frey, Bruno (2010), 

Happiness – A Revolution 

in Economics 

60. European Foundation 

for the Improvement 

of Living and Working 

Conditions (2007), Fourth 

European Working Conditions 

Survey 

61. Det Nationale Forskningscenter 

for Arbejdsmiljø 

(2008), Virksomheders 

sociale kapital 

62. Frey, Bruno (2010), 

Happiness – A Revolution 

in Economics 

63. SFI, Det Nationale 

Forskningscenter for 

Velfærd (2010), Ledelse og 

Motivation i den Offentlige 

Sektor 

64. New York Times, Do 

Happier People Work 

Harder, 3. september 

2011 

65. Helliwell, John, og 

Huang, Haifang (2008), 

“How’s Your Government 

International Evidence 

Linking Good Government 

and Well-Being”, British 

Journal of Political Science, 

38(4), pp. 595–619 


Survey (2010 





Survey (2010) 

69. Frey, Bruno, og 

Stutzer, Alan (1999), 

Happiness Prospers in 

Democracy 

70. The World Bank, How 

Close Is Your Government 

to Its People Worldwide 

Indicators on Localization 

and Decentralization, 2012 

71. Haller, Max og Hadler, 

Markus (2006), “How 

Social Relations and Structures 

Can Produce Happiness 

and Unhappiness: An 

International Comparative 

Analysis”, Social Indicators 

Research, Vol. 2, pp. 

169-216 

72. Putnam, Robert 

(2000), Bowling Alone – 

The Collapse and Revival 

of American Community 

73. European Quality of 

Life Survey (2011), Participation 

in volunteering and 

unpaid work 



Velfærd (2006), Den frivillige 

sektor i Danmark 

– omfang og betydning 



Velfærd (2006), Den frivillige 

sektor i Danmark 

– omfang og betydning 

76. Loga, Jill (2010), 

Livskvalitet. Betydning 

av kultur og frivillighet for 

helse, trivsel og lykke 

77. Lin, Nan (2001), Social 

Capital: A Theory of Social 

Structure and Action 

78. The Guardian, Copenhagen 

really is wonderful 

– for so many reasons, 

7. april 2012 

79. OECD (2013), Better 

Life Index 

80. Sousa-Poza, Alfonso 

og Sousa-Poza, Andrés 

(2000), “Well-being at 

work: a cross-national 

analysis of the levels and 

determinants of job satisfaction”, 

The Journal of 

Social-Economics, Vol. 29, 

pp. 517-538 

81. Kahneman, Daniel, et 

al. (2004), “A Survey Method 

for Characterizing Daily 

Life Experience: The Day 

Reconstruction Method.” 

Science. 306:5702, pp. 

1776–780. 

82. OECD (2011), How’s 

Life Measuring Well-being 





(2008), ”Healthy happiness: 

effects on physical 

health and the consequences 

for preventive 

health care”, Journal of 

Happiness Studies, 9, pp. 

449–469 

85. www.dr.dk/ 

Nyheder/Indland/ 

2013/03/08/100910.htm 

86. The Economist, 

Happiness – No longer 

the dismal science, 6. april 

2012 

87. The Financial Times, 

The bottom line on happiness, 

8. maj 2013. 

88. Harvard Business 

Review, Special Issue on 

Happiness, januar-februar, 

2012 

89. Oswald, Andrew, et 

al. (2009), Happiness and 

Productivity 

90. Wright, Thomas og 

Bonett, Douglas (2007), 

“Job Satisfaction and 

Psychological Well-Being 

as Nonadditive Predictors 

of Workplace Turnover”, 

Journal of Management, 

Vol. 33, pp.141-160 


(2008), “Healthy happiness: 

effects of happiness 

on physical health and the 

consequences for preventive 

health care”, Journal of 

Happiness Studies, 9, pp. 

449–469 

92. Inc., How to be Happier 

at Work, 22. maj 2012 

61




til danskernes lykke

Kolofon 

Tak til 

Andrew Oswald, Professor i økonomi, University of Warwick 

Angus Deaton, Professor i økonomi, Princeton University 

Bent Greve, Professor ved Institut for Samfund og Globalisering, Roskilde Universitet 

Bruno S. Frey, Professor i Behavioural Science, University of Warwick 

Carol Graham, Professor, University of Maryland, og Senior Fellow, Brookings Institution 

Christian Bjørnskov, Lektor i nationaløkonomi, Aarhus Universitet 

Jan Brødslev Olsen, Lektor ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde, Aalborg Universitet 

Jens Christian Nielsen, Cheføkonom og kommunikationsdirektør, Danica Pension 

John Helliwell, Professor i økonomi, University of British Columbia og redaktør på World 

Happiness Report 

Michael Norton, Associate Professor i Business Administration, Harvard Business School 

Peder J. Pedersen, Professor i velfærdsforskning, Aarhus Universitet 

Richard A. Easterlin, Professor i økonomi, University of Southern California 

Robert H. Frank, Professor i økonomi, Johnson Cornell University 

Romina Boarini, Senior Economist, Head of Measuring Well-Being and Progress Section, 

Statistics Directorate, OECD 

Ruut Veenhoven, Professor Emeritus i Social conditions of human happiness, Eramus 

Universiteit Rotterdam og Direktør for World Happiness Database 

Rapporten er et samarbejde mellem Danica 

Pension og Institut for Lykkeforskning. 

Redaktør: Meik Wiking 

Research: Kjartan Sveistrup Andsbjerg 

Korrektur: Lise Nielsen 

Grafisk Design: Danielle Brandt Design 

Fotos: Shutterstock og Copenhagenmediacenter, Morten Jerichau 

Tryk: Rosendahls 

ISBN 978-87-996511-0-8 

© Danica Pension og Institut for Lykkeforskning 2013 

For yderligere information kontakt info@lykkeforskning.dk

Danica Pension er en virksomhed, som lever af at levere tryghed og tillid til 

fremtiden for vores kunder. Vi har en interesse i at vores kunder har et godt 

liv både før og efter, at de går på pension. Det gode liv hænger tæt sammen 

med lykke. Derfor interesserer vi os også for lykke – og hvordan vi forbedrer 

vores lykke. 

Institut for Lykkeforskning er en uafhængig tænketank, der forsker i lykkens 

årsager og virkninger. I samarbejde med udvalgte partnere leverer vi forskningsbaseret 

viden om lykke, kortlægger lykken i kommuner og virksomheder samt 

holder foredrag om hvorfor nogle samfund og personer er mere lykkelige end 

andre. 



ISBN 978-87-996511-0-8 

9 788799 651108

Hent rapporten "Der er et lykkeligt land" - Danica Pension

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?