November 2006 . nummer 185 - Fjordhesten Danmark

More documents

Recommendations

Info

Tre grå for kanen, børnene på kælk bagefter (1982) Dengang var kørekonkurrencer noget helt andet end i dag. Man kom og kørte som man var. Køresporten blev dyrket af nogle få mennesker, der endnu ikke havde skilt sig af med de gamle vogne fra gårdene og så drejede det sig om at vise de gamle køretøjer og den gode kørestil frem. I dag er det jo professionelle køretøjer, man spænder hestene for. Der er ikke overladt noget til tilfældighederne og der ligger en helt anderledes stor træningsindsats bag resultaterne ved de store konkurrencer. Den disciplin, Gunnar følte sig bedst hjemme i, var dressuren. Han har altid godt kunnet lide den tætte kontakt med hesten, som dressuren skaber og det er også grundlaget for, at man er dus med sin hest. Gunnar var god i dressuren, og det var det, der skabte grundlaget for de gode resultater til konkurrencerne. Der kom fire heste for vognen Gennem kørekonkurrencerne blev Gunnar i fjordhestekredse kendt som en dygtig kusk. I 1979 var der i Herning et internationalt kåringsarrangement, og til dette skulle der laves nogle showindslag. Helt nøjagtig hvordan det kom i stand, fortaber sig i tågerne, men Gunnar og Evald Andersen blev opfordret til at lave en opvisning med fir-spand. I starten var de lidt i tvivl, om det kunne lade sig gøre, men blev dog begge enige om, at hvis den ene turde, turde den anden også. Og så gik de i gang med træningen, og det resulterede i den lovede opvisning, hvor alt gik godt. Da det lykkedes at få projektet stablet på benene, var det kun naturligt at prøve deres kunnen med fire heste for vognen af ved konkurrencerne. Frank Sørensen og familie blev en del af team'et, og med god støtte hjemmefra fik man en ekvipage på benene, der holdt i nogle år. ”Det var os selv, der stod for det hele”, siger Gunnar. ”Frank var behjælpelig med en hest og var god til at sy seletøjet, når noget gik i stykker, og jeg kunne sko hestene. Det er meget mandskabskrævende at stille med et fir-pand, men vores familier støttede op om os, og kun på den måde kunne det lade sig gøre”. I 1982 var det første gang, de deltog i DM med fire heste foran vognen. Det foregik i Horsens. Gunnar var eneste fir-spandskusk med ponyer for vognen – de øvrige konkurrenter var heste. Dressuren blev vundet og gav et godt grundlag for det senere resultat. Benny Olsen, der var overdommer sagde med et smil på læben til de øvrige firspandskuske: ”I skal være klar over, at de (Gunnar og Frank, red.) kører for alvor”. Og det gjorde de. Da konkurrencen var overstået, kunne Gunnar Larsen kalde sig Danmarksmester i kørsel med fir-spand. To år senere blev DM i kørsel afholdt i Roskilde. Endnu engang drog ekvipagen af sted til konkurrencen. Igen kunne Gunnar være med i konkurrencen, ja faktisk var det sådan, at de inden den sidste konkurrence, forhindringskørslen, var så meget foran, at de kunne vælte 16 af 17 porte og stadig vinde DM. Det skal så også nævnes, at maratonen havde kostet mandefald; der var kun to ekvipager tilbage i konkurrencen! Det blev til endnu en deltagelse i DM, nemlig i Åbenrå i 1988, men ”da var vi færdige med at være på toppen”, som Gunnar tørt konstaterer. Grunden til, at det lod sig gøre at vinde to Danmarksmesterskaber, var, at de rigtige mennesker var samlet på det rigtige tidspunkt. I dag kræver en topplacering i kørsel en anderledes stor indsats fra både kuske og hjælpere. Og det er ikke en billig fornøjelse mere, hvor man skal stille med to vogne og to sæt af både seler og beklædning med mere. Dommerhvervene Sideløbende med karrieren som kusk, begyndte Gunnar også omkring 1982 at uddanne sig som køredommer. Det har siden givet mange gode oplevelser fra 2 dommerboksen. For Gunnar er det vigtigt at have Tove med som sekretær hver gang, han er ude som dommer. Det giver dem en mulighed for at være sammen om heste- og køreinteressen. Og det er vigtigt for dem begge. Omtrent samtidig med at Gunnar gik i gang med sin dommeruddannelse i køresporten, blev han også valgt som materialprøvedommer i Fjordhesteavlen. På den måde har Gunnar været fast inventar ved hingstenes materialprøve gennem mange år. For et par år siden veg han pladsen for friske kræfter, men ved de seneste to hingstekåringer har
han været i aktion igen, først og fremmest som dommer ved de 3½-årige hingstes nu obligatoriske køreprøve. Et tiltag Gunnar med glæde ser gennemført, for med prøven får vi både set hingstene for vogn og får testet deres temperament grundigt. Det var også engang i 1980’erne, at Gunnar blev valgt som dommer til Roskilde Dyrskue. Og herfra var der ikke langt til også at blive valgt som dommer ved Fjordhesteavlens generalforsamlinger. Således fungerede Gunnar også som eksteriørdommer gennem en række år. Det sluttede, da Fjordhesteavlen gennemførte sin første dommeruddannelse. Her var Gunnar én blandt mange, der ikke klarede den sidste eksamen. Herefter valgte han at sige stop for eksteriørbedømmelse. Dels fordi han igennem de seneste år var blevet en meget brugt dommer inden for køresporten og dels fordi det var den del af hans omfattende dommerhverv, han fandt mindst interessant. Nu er det kun som dommer ved fælleskonkurrencerne på Roskilde Dyrskue, vi ser Gunnar uddele karakterer til udstillingsheste. Kørestævnet i Tjæreby I midten af 1990’erne kom Gunnar Larsen til bestyrelsen af Fjordhesten Øst, hvor han selv sad som næstformand med et fuldt færdigt arrangement; et minikørestævne, hvor alle skulle igennem de tre discipliner: dressur, maraton og forhindringskørsel. Brudekørsel i Næstved med diamant-spand, dvs forspændt gul-grå krydset (1996) Dressurbanen var ikke den mest jævne – faktisk var det ”blot” naboens brakmark, der i dagens anledning blev slået. Men vi, der deltog (jeg selv var med som groom hos min far), havde en rigtig hyggelig dag, og anbefalede alle, der ikke var med, at dukke op, hvis det skulle ske igen, at Gunnar kaldte til samling. Det gjorde han, og året efter havde han besnakket kommunen til at låne os den lokale idrætsplads, hvor fodboldbanen kunne udgøre en perfekt kørebane med fulde mål. Det er en kørebane, som mangen en stævnearrangør misunder os. Vi er som medlemmer klar over, at det kræver forsigtighed at køre på banen, for vi vil jo gerne kunne komme igen til næste år. Der var derfor heller ikke nogen sure miner, da Gunnar med meget stor beklagelse måtte rykke stævnet til en nærliggende mark, for vejret havde været rigelig vådt op til kørestævnet og der var fare for, at 20 ekvipager ville være for hård en kost for fodboldbanen i Tjæreby. 2 Hvert år i nu 12 år har Gunnar og Tove revet en uge ud af kalenderen for at arrangere kørestævnet i Tjæreby. Det er et mægtigt arbejde, der ligger bag. Ikke alene har Gunnar været rundt og forhøre sig hos de lokale lodsejere, om vi må komme kørende igennem deres mark, have eller gårdsplads. Alt er også gjort klar med kantinedrift, spændende forhindringer, papirer og meget andet. Og det skal jo ikke være det samme år efter år, så maratonruten er hvert år en ny rejse ud i det smukke landskab omkring Skælskør. Jeg husker selv et år, hvor turen gik gennem borgmesterens bygmark! Vi skulle følge sprøjtesporet tværs over en mark med næsten modent byg i knæhøjde. Det kræver at man har gode forbindelser og nyder stor respekt, at man kan få lov til at holde stævne sådanne steder. Hvad er det så, der får Gunnar og familie til at bruge så meget tid hvert år for at stable stævnet i Tjæreby på benene? Til det siger Gunnar: ”Jeg har selv haft så meget glæde ved at være med i køresporten så mange år, og så er det rart at kunne give det videre til andre på et plan, hvor alle kan være med.” Mere tid til familien Nu er gravertjansen ved Tjæreby Kirke skiftet ud med et otium på efterløn, hvor tiden i højere grad skal helliges familien, ikke mindst børnebørnene, som både gennem morforældrene og deres egne forældre kender til fjordhestene. På folden hjemme i Tystofte Huse går der stadig fjordheste rundt, og af og til kommer der også et føl, men det er ikke vigtigt for Gunnar, at det bliver næste års fløj på plageskuet. Til gengæld er det vigtigt at komme ud at køre en tur med hestene. Gerne tit, for det er så rart at være i selskab med hestene. m
Page 1 and 2: November 2006 . nummer 185
Page 3 and 4: Indhold Nyt fra bestyrelsen .......
Page 5 and 6: Sporten på Vilhelmsborg Sportsafde
Page 7 and 8: Anja Anita Hansen og Lasse vandt b
Page 9 and 10: Ukendt om onsdagen - Europamester o
Page 11 and 12: Europamester i beskedenhed Bjarne W
Page 13 and 14: Følskuerne i 2006 Så er årets se
Page 15 and 16: Vi kan således konstatere en tilba
Page 17 and 18: Nyt omkring dommeruddannelsen Vi n
Page 19 and 20: en af de ældre og erfarne heste. D
Page 21 and 22: Bondens øje feder studene Overskri
Page 23: Hjemme hos Tove og Gunnar Larsen Al
Page 27 and 28: Snart er det gavetid Vi nævner ikk
Page 29 and 30: Køre Cup´en i 2-spandsklassen ble
Page 31 and 32: Stævne Øst på Dorthealyst Af Hel

November 2006 . nummer 185 - Fjordhesten Danmark

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?