Idræts-, Fritids - Idrætsrådet Silkeborg Kommune

SILKEBORG KOMMUNE
Idræts-, Fritids- og
Folkeoplysningspolitik

2 | Idræts-, Fritids- og Folkeoplysningspolitik 2012
Foto: Morten Clausen

Indhold
Forord.................................................................................... 4
Mission for idræts- og fritidspolitikken............................. 6
Vision for idræts- og fritidspolitikken................................ 6
Indsatsområder.................................................................... 7
Frivillige ledere..................................................................... 8
Fysiske rammer inde og ude............................................. 10
De selvorganiserede motionister..................................... 12
Breddeidrætten.................................................................. 14
Elite- og talentarbejde i idrætten..................................... 17
Særlige målgrupper i idræts- og fritidslivet.................... 18
Uniformerede
børne- og ungdomskorps.................................................. 20
Folkeoplysende voksenundervisning............................... 22
Folkeoplysningspolitik....................................................... 24
Folkeoplysningspolitik....................................................... 26
Idræts- og Fritidspolitikken er gældende fra 2012.
Der udarbejdes årligt handleplan for politikken.
Idræts-, Fritids- og Folkeoplysningspolitik 2012 | 3

Forord
Idræts- og fritidspolitikkens tilblivelse bygger på tematiserede åbne dialogmøder
og drøftelser med Børne- og Ungdomsorganisationernes Samråd, Idrætsrådet
og Aftenskolernes Samvirke.
Formålet er at fremme borgernes livskvalitet ved at sikre gode rammer for
idræts- og fritidslivet og dermed skabe grobund for udvikling og et mangfoldigt
idræts- og fritidsliv med muligheder for attraktive og unikke oplevelser.
Der skal ske udvikling af anlæg, idrætsfaciliteter, lejrpladser, mødelokaler, parker
og grønne områder m.m. , som stilles til rådighed for borgernes selvstændige
udfoldelse, sociale samvær, foreningsarbejde og aktiviteter på alle niveauer. I
kommende kommuneplaner sikres det, at der ved planlægning af nye by- og
4 | Idræts-, Fritids- og Folkeoplysningspolitik 2012

oligområder indtænkes muligheder for etablering af idræts- og fritidsfaciliteter.
Faciliteterne skal være fleksible, således at såvel foreningsorganiserede som
selvorganiserede kan udvikle nye idrætsformer og aktivitetstilbud.
Breddeidrætten spiller en væsentlig rolle for befolkningens sundhed. Derfor
prioriteres de udfordringer breddeidrætten står overfor, nemlig at fastholde
og øge befolkningens høje deltagelse i idræt og motion, ligesom at få socialt
udsatte og idrætssvage grupper til i øget omfang at deltage i idrætsaktiviteter.
Silkeborg Kommune ønsker at styrke mulighederne for elite- og talentarbejdet
i alle dele af idrætslivet, så vi herigennem kan fremme vores selvbevidsthed og
skabe referencerammer.
Den stærkeste ressource til opfyldelsen af formålet for idræts- og
fritidspolitikken er uden tvivl det store antal af frivillige, som i deres daglige virke
skaber de mange aktivitetstilbud rundt omkring i kommunen og som også har
medvirket meget aktivt og engageret i tilblivelsen af politikken.
Virkeliggørelsen af idræts- og fritidspolitikken baseres på dialog med
organisationer, foreninger og lokale interessenter.
Idræts- og fritidspolitikken er basis for udarbejdelse af konkrete årlige
handleplaner. Handleplanerne skal følge kommunens budgetproces så tiltag med
økonomiske konsekvenser kan indarbejdes i budgettet.
Undervejs i processen vedtog Folketinget en ny lov om folkeoplysning, hvoraf
fremgår, at kommunerne skulle udarbejde en lokal folkeoplysningspolitik. I
dialog med paraplyorganisationerne besluttede vi at inddrage denne i indholdet
for den samlede idræts-, fritids- og folkeoplysningspolitik.
Kultur- og Fritidsudvalget glæder sig til samarbejdet om gennemførelse af
idræts-, fritids- og folkeoplysningspolitikken.
Steen Vindum
Formand
Idræts-, Fritids- og Folkeoplysningspolitik 2012 | 5

Mission for idræts- og
fritidspolitikken
Silkeborg Kommunes mission med idræts- og fritidspolitikken er at fremme
borgernes livskvalitet ved at sikre gode rammer for idræts- og fritidslivet.
Livskvalitet dækker over meget. Når vi i idræts- og fritidspolitikken taler om
livskvalitet, dækker det over, at idræts- og fritidslivet både skal være med til at
skabe sociale fællesskaber, individuel samt kollektiv dygtiggørelse og sundere
borgere.
Vision for idræts- og
fritidspolitikken
Silkeborg Kommunes vision med idræts- og fritidspolitikken er et mangfoldigt
idræts- og fritidsliv med attraktive og unikke muligheder for oplevelser.
Vi har allerede et stærkt idræts- og fritidsliv i Silkeborg Kommune, og håber
med politikken at styrke dette liv yderligere og støtte op om både nye og flere
aktiviteter, som kan møde borgernes stadigt større ønsker til en aktiv fritid.
6 | Idræts-, Fritids- og Folkeoplysningspolitik 2012

Indsatsområder
I idræts- og fritidspolitikken arbejder vi med 8 indsatsområder, som tilsammen udgør
Silkeborg Kommunes arbejde med idræt og fritid:
1. Frivillige ledere
2. Fysiske rammer inde og ude
3. De uorganiserede motionister
4. Breddeidrætten
5. Elite og talentarbejdet i idrætten
6. Særlige målgrupper i idræts- og fritidslivet
7. Uniformerede børne- og ungdomskorps
8. Folkeoplysende voksenundervisning
Hvert indsatsområde har hvert sit afsnit i politikken.
Alle afsnit er inddelt i tre dele; Vi Vil, Vi Ved og Vi Gør.
”Vi Vil” formulerer Silkeborg Kommunes vision for indsatsområdet.
”Vi Ved” præsenterer den viden, som vi fra kommunens side bygger
indsatsen på området på.
”Vi Gør” beskriver de felter, hvor Silkeborg Kommune vil sætte handling
bag visionen for området.
Politikken suppleres af en handleplan, som detaljeret for hvert indsatsområde
beskriver Silkeborg Kommunes handlinger de kommende år på idræts- og
fritidsområdet.
Idræts-, Fritids- og Folkeoplysningspolitik 2012 | 7

Frivillige ledere
Vi Vil
Silkeborg Kommune vil gøre det nemt at være frivillig, inspirere
til uddannelse og fremme netværk på tværs af idræts- og
fritidslivet.
Vi Ved
Flere danskere bruger tid på frivilligt arbejde i forhold til tidligere,
og undersøgelser peger på, at mange ikke-frivillige ville være
villige til at lave frivilligt arbejde, hvis de blev spurgt.
Andre undersøgelser viser, at foreningslivet i Danmark peger på
rekrutteringen af frivillige ledere, trænere og instruktører som
foreningslivets største udfordring.
De to forhold synes at være et paradoks. Der har aldrig været så
mange frivillige; alligevel efterspørger foreningslivet flere.
Dette tilsyneladende paradoks kan have flere forklaringer. En
forklaring er, at selvom flere bruger tid på frivilligt arbejde, er der
samtidig færre af de frivillige, som bruger meget tid på frivilligt
arbejde. En anden forklaring er, at motiverne til at være frivillig i
højere grad er flyttet tæt på individet. Vi er især frivillige for vores
børns hold, vores eget hold eller vores helt egen skyld, og ikke i
så høj grad for foreningens eller for samfundets skyld.
Samlet gør dette, at det især er vanskeligt at rekruttere til de
ledende poster og opgaver, som traditionelt har været meget
tidskrævende og forbundet med stor grad af bureaukratisk
arbejde.
8 | Idræts-, Fritids- og Folkeoplysningspolitik 2012

Vi Gør
• Silkeborg Kommune letter de bureaukratiske krav til idræts- og fritidslivet
• Silkeborg Kommune medvirker til anskaffelse og drift af fælles elektronisk
administrationssystem for idræts- og fritidslivet
• Silkeborg Kommune bidrager til skabelse af lederuddannelser på tværs af
idræts- og fritidslivet
• Silkeborg Kommune sikrer kommunal støtte til uddannelse af frivillige
• Silkeborg Kommune katalyserer partnerskaber på tværs af erhvervsliv,
uddannelsesinstitutioner og idræts- og fritidsliv
Idræts-, Fritids- og Folkeoplysningspolitik 2012 | 9

Fysiske rammer inde og ude
Vi Vil
Silkeborg Kommune vil have moderne fysiske rammer med åbenhed, fleksibilitet og
størst mulig udnyttelse, som inspirerer alle til et aktivt idræts- og fritidsliv.
Vi Ved
Forskningen viser en ret klar sammenhæng mellem tilstedeværelse af fysiske rammer
til idræts- og fritidsformål og graden af aktivitet: Jo flere faciliteter, der er til stede, jo
flere foreninger og frivillige er der, og jo mere aktivitet. Det er samtidig dokumenteret,
at de fysiske rammers geografiske nærhed er afgørende for borgernes aktive
deltagelse. Det gælder alle typer af fysiske rammer inde og ude, f.eks. idrætshaller og
-sale, udendørs baner, parker og søbade. Dette forhold gælder i særlig grad for børns
og ældres deltagelse.
De senere årtier har der tilmed været en stigning i borgernes deltagelse i fritidslivet,
og det i særlig grad i idrætten. Megen af denne vækst kommer fra den kvindelige
og ældre del af befolkningen og er fulgt op af andre ønsker til de fysiske rammers
udformning i retning af mere fleksible og i mange tilfælde mindre rum end de
traditionelle idrætshaller.
Disse tendenser skaber alle øget pres på kommunen for nye, moderne og fleksible
fysiske rammer for idræts- og fritidslivets aktiviteter inde og ude.
Heldigvis giver andre tendenser øgede muligheder for at tænke nyt. En tendens er,
at flere og flere borgere gerne vil betjene sig selv i forhold til de fysiske rammer,
uafhængigt af nøglepersoner, som låser op og i. En anden tendens er, at flere og flere
borgere gerne betaler for brugen af faciliteter på egen hånd, hvilket giver muligheder
for øgede indtægter fra brugerne.
10 | Idræts-, Fritids- og Folkeoplysningspolitik 2012

Vi Gør
• Silkeborg Kommune synliggør principper for modernisering og nybyggeri af
idræts- og fritidsfaciliteter inde og ude
• Silkeborg Kommune sikrer en tilfredsstillende vedligeholdelsesstandard i alle
kommunale idræts- og fritidsfaciliteter
• Silkeborg Kommune øger kendskabet til udnyttelsesgraden af alle kommunale
idræts- og fritidsfaciliteter
Idræts-, Fritids- og Folkeoplysningspolitik 2012 | 11

De selvorganiserede
motionister
Vi Vil
Silkeborg Kommune vil fremme de selvorganiserede
motionisters adgang til faciliteter og anlæg, øge mulighederne
for fleksibel deltagelse i idrætsaktiviteter i foreningerne og sikre
øget information om aktivitetsmuligheder i naturen.
Vi Ved
I løbet af meget få årtier er idrætsbilledet i Danmark ændret
væsentligt.
Tidligere var foreningsidrættens aktiviteter klart dominerende i
danskernes idrætsdeltagelse. Sådan er det stadig hos børnene.
Hos de voksne derimod dyrker mere end halvdelen idræt på
egen hånd, udenfor foreningslivet. Udover fitnessbølgen,
som særligt ruller i private motionscentre, sker denne øgede
idrætsaktivitet hos de voksne i udendørs aktiviteter som løb,
cykling og kajaksejlads.
Undersøgelser viser, at faktorer som attraktive
elektroniske motionssites, geografisk nærhed til udendørs
aktivitetsmuligheder og mulighed for adgang til faciliteter og
anlæg fremmer de selvorganiseredes aktivitetsniveau.
Samtidig kan imødekommenhed fra foreningslivet overfor
denne nye målgruppe betyde et stort potentiale for flere
foreningsaktive.
12 | Idræts-, Fritids- og Folkeoplysningspolitik 2012

Vi Gør
• Silkeborg Kommune åbner kommunens idræts- og fritidsfaciliteter
for større udnyttelse for borgere udenfor foreningslivet og gør dem
mere attraktive
• Silkeborg Kommune giver idrætsforeningerne muligheder for at
administrere fleksibel deltagelse i aktiviteter for ikke-medlemmer
• Silkeborg Kommune skaber i højere grad fysisk og elektronisk
synlighed af udendørs muligheder for idræts- og fritidsaktiviteter
• Silkeborg Kommune skaber bedre sammenhæng mellem stiforløb,
parker/søbade og lignende anlæg og aktivitetssteder i naturen
Idræts-, Fritids- og Folkeoplysningspolitik 2012 | 13

Breddeidrætten
Vi Vil
Silkeborg Kommune vil aktivt bidrage til fastholdelse
af nuværende medlemmer og fortsat tilgang af nye
medlemmer til breddeidrættens foreninger.
Vi Ved
Breddeidrætten bidrager på flere områder til
samfundsudviklingen:
- Breddeidrætten skaber fællesskaber, som i mange
områder af kommunen udgør et af de vigtigste elementer i
den lokale sammenhængskraft.
- Breddeidrætten bidrager med sin demokratiske
organisation til udviklingen af et aktivt og lokalt
medborgerskab i kommunen, som smitter af i forhold til
det aktive medborgerskab som helhed.
- Breddeidrætten udbyder lokale tilbud, som giver borgerne
muligheder for øget sundhed og livskvalitet.
Silkeborg Kommunes foreninger inden for breddeidrætten
har de senere år oplevet en markant medlemsfremgang.
Dette er en generel tendens på landsplan, som
idrætsforskere spår, vil fortsætte i årene fremover, hvis
kommuner, breddeidrættens foreninger og aktive borgere
samarbejder.
14 | Idræts-, Fritids- og Folkeoplysningspolitik 2012

Vi Gør
• Silkeborg Kommune medvirker til, at breddeidrættens foreninger giver tilbud
til børn og unge til opfyldelse af Sundhedsstyrelsens anbefaling om 7 timers
fysisk aktivitet om ugen
• Silkeborg Kommune medvirker til at fremme, at det voksende antal
idrætsaktive bliver medlemmer af breddeidrættens foreninger
• Silkeborg Kommune støtter aktivt op om skabelsen af ugentlige
foreningsaktiviteter for seniorer i hele kommunen
• Silkeborg Kommune støtter aktivt op om samarbejdet mellem
breddeidrættens foreninger og aktive borgere om udvikling af nye
aktivitetstilbud for alle aldersgrupper
Idræts-, Fritids- og Folkeoplysningspolitik 2012 | 15

16 | Idræts-, Fritids- og Folkeoplysningspolitik 2012

Elite- og talentarbejde i idrætten
Vi Vil
Silkeborg Kommune vil aktivt bidrage til klare rammer for talentudvikling og eliteidræt,
som gennem oplevelser for udøvere og tilskuere styrker den lokale selvbevidsthed
indadtil og bidrager til et positivt billede af kommunen udadtil.
Vi Ved
Der er stadigt stigende krav til eliteidræt og talentudvikling i form af krav til træningsmængde,
uddannelse af trænere, forskning, udstyrsudvikling og rejseaktivitet. Den
professionelle eliteidræt og de foreninger, der satser på elite- og talentudvikling, får
stadigt sværere ved økonomisk at honorere de finansielle investeringer, som de voksende
krav giver.
Eliteidræt og talentudvikling bidrager samtidig til kommunen ved at øge den lokale
selvbevidsthed, give en fælles referenceramme og gøre Silkeborg Kommune kendt i
omverdenen. Dette sker især gennem de oplevelser som eliteidrætten giver udøvere
såvel som tilskuere.
Vi Gør
• Silkeborg Kommune synliggør principper for kommunens prioritering af talent-,
elite- og professionel idræt
• Silkeborg Kommune giver gennem kommunens fysiske planlægning muligheder
for at samle elite- og talentfaciliteter og derved skabe synergieffekter imellem de
forskellige idrætter
• Silkeborg Kommune sikrer en fælles indgang til kommunens administration for
foreninger med elite- og talentarbejde
Idræts-, Fritids- og Folkeoplysningspolitik 2012 | 17

Særlige målgrupper i
idræts- og fritidslivet
Vi Vil
Silkeborg Kommune vil bidrage aktivt til skabelse af et stadigt
mere rummeligt idræts- og fritidsliv.
Vi Ved
Der er potentiale i øget medspil fra idræts- og fritidslivet i
forhold til at løse kommunale opgaver bedre og billigere. Det
gælder ikke mindst, hvis det i højere grad kan lykkes at åbne
idræts- og fritidslivets aktiviteter op for målgrupper, som af
den ene eller anden grund ikke i forvejen er en aktiv del af
aktiviteterne. Det kan f.eks. være borgere med risiko for at
udvikle livsstilssygdomme, udsatte børn og unge, voksne
udenfor arbejdsmarkedet eller borgere med anden etnisk
baggrund end dansk.
Idræts- og fritidslivets aktører viser interesse i at være
samarbejdspartnere for kommunen på området, men
udtrykker samtidig et behov for kompetenceudvikling, klar
rollefordeling og forventningsafstemning. Samtidig kræver en
øget indsats på området bedre kommunikation og handling
på tværs af kommunale sektorer som f.eks. kultur og fritid,
sundhed, skoler og institutioner samt det sociale område.
18 | Idræts-, Fritids- og Folkeoplysningspolitik 2012

Vi Gør
• Silkeborg Kommune skaber via
kursusforløb og mentorforløb større
beredskab i idræts- og fritidslivet til
modtagelse af særlige målgrupper
• Silkeborg Kommune skaber via
informationsmøder øget kendskab til
idræts- og fritidslivet blandt netværk og
ressourcepersoner for særlige målgrupper
• Silkeborg Kommune sikrer idræts- og
fritidslivet adgang til pædagogfaglig
vejledning i Silkeborg Kommune
• Silkeborg Kommune skaber øgede
muligheder for kommunal støtte til
kontingent, udstyr mm. til særlige
målgrupper med henblik på hjælp til
selvhjælp
Idræts-, Fritids- og Folkeoplysningspolitik 2012 | 19

Uniformerede
børne- og ungdomskorps
Vi Vil
Silkeborg Kommune vil være en aktiv sparringspartner for de
uniformerede børne- og ungdomskorps.
Vi Ved
De uniformerede korps oplever efter en længere årrække med
medlemstilbagegang nu positive tendenser i deres medlemsstal.
Samtidig viser de uniformerede børne- og ungdomskorps
stigende interesse for at tænke og handle på tværs af de
forskellige korps.
Silkeborg Kommunes natur giver stort potentiale for udvikling
af de uniformerede børne- og ungdomskorps udeaktiviteter,
og de lokale børne- og ungdomskorps ser Silkeborg Kommune
som et naturligt samlingspunkt for danske uniformerede korps’
aktiviteter.
Vi Gør
• Silkeborg Kommune medvirker til udvikling af større
tværkorpsligt samarbejde i regi af Børne- og
Ungdomsorganisationernes Samråd
• Silkeborg Kommune rådgiver børne- og ungdomskorpsene i
bestræbelser på at tiltrække landsdækkende arrangementer
20 | Idræts-, Fritids- og Folkeoplysningspolitik 2012
Foto: Frederik Andreas Jørgensen

Idræts-, Fritids- og Folkeoplysningspolitik 2012 | 21

Folkeoplysende
voksenundervisning
Vi Vil
Silkeborg Kommune vil sikre et varieret tilbud om
folkeoplysende voksenundervisning.
Vi Ved
Uddannelse og viden bliver igen og igen fremhævet som
den væsentligste kilde til fortsat velfærd og velstand i
samfundet.
Samtidig giver uddannelse og kompetenceudvikling af
de dårligst uddannede samfundet det største udbytte i
forhold til den krævede økonomiske investering. Ikke blot i
form af større bidrag til arbejdsmarkedet, men også i form
af øget interesse og medleven i samfundsforhold og fordi
en uddannet befolkning giver mindre pres på de offentlige
udgifter.
På dette område spiller den folkeoplysende
voksenundervisning en rolle som udbydere af
uddannelsesaktiviteter, som traditionelt særligt er rettet
mod mindre uddannede dele af befolkningen. Udbyderne
af folkeoplysende voksenundervisning har dog de
senere år oplevet det som stadigt vanskeligere at udøve
deres virke, blandt andet fordi de mange aktører på
uddannelsesområdet har vidt forskellige vilkår for udøvelse
af deres aktiviteter.
22 | Idræts-, Fritids- og Folkeoplysningspolitik 2012

Vi Gør
• Silkeborg Kommune bidrager til
nytænkning af den folkeoplysende
voksenundervisnings rolle i samfundet
• Silkeborg Kommune bidrager til øget
dialog imellem oplysningsforbundene og
andre udbydere af uddannelsesaktiviteter
Idræts-, Fritids- og Folkeoplysningspolitik 2012 | 23

Folkeoplysningspolitik
Folketinget har den 1. juni 2011 vedtaget en række ændringer af
folkeoplysningsloven. Dette fremgår af bekendtgørelse nr. 854 af
11. juli 2011 af lov om støtte til folkeoplysende voksenundervisning,
frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde og daghøjskoler samt om
Folkeuniversitet (folkeoplysningsloven). Ifølge §34 i lovbekendtgørelsen
vedtager og offentliggør kommunalbestyrelsen en politik for den
folkeoplysende virksomhed i kommunen med et nærmere angivet
indhold. Folkeoplysningspolitikken i Silkeborg Kommune tager
udgangspunkt i Idræts- og Fritidspolitikken, med nedennævnte
bemærkninger, og vedlagte oversigt over retningslinier.
Målsætning for borgernes deltagelse i den folkeoplysende
voksenundervisning og det frivillige folkeoplysende
foreningsarbejde.
Der henvises til Idræts- og Fritidspolitikken om
– Mission og Vision
– De enkelte indsatsområder - ’Vi Vil’, ’Vi Ved’ og ’Vi Gør’
Til den vedtagne idræts- og fritidspolitik er der udarbejdet et
handlekatalog. Handlekataloget tager højde for de konkrete forslag til
handlinger.
Med baggrund i handlekataloget udarbejdes en gang årligt en handleplan,
hvor enkeltområder indstiller til Kultur- og Fritidsudvalgets prioritering.
24 | Idræts-, Fritids- og Folkeoplysningspolitik 2012

Rammer for den folkeoplysende voksenundervisning og
det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde, herunder de
fysiske rammer.
Tilskud m.m. til de folkeoplysende foreninger ydes efter de gældende
retningslinjer.
De frivillige foreninger
Tilskud til aktiviteter ydes til medlemmer under 25 år, med et forhøjet
tilskud til aldersgruppen 0-17 år.
Lokaletilskud
Lokaletilskud til egne og lejede lokaler ydes med 65% med og uden
fradrag for medlemmer over 25 år.
Aftenskoler
Tilskud ydes med max. 1/3 af lønudgifterne til almen undervisning.
Tilskud til handicapundervisning udgør max. 8/9 af lønudgifterne og
tilskud til instrumentalundervisning udgør max. 5/7.
Der ydes tilskud til foredrag efter lovens bestemmelser.
Særlige formål
Til Idrætsrådet og Børne- og Ungdoms-organisationernes Samråd er
der afsat særlige tilskud. Begge råd får et årligt administrationstilskud
og derudover får Idrætsrådet tilskud til afvikling af kurser og til rådets
kontorlokaler.
Der ydes tilskud til transportudgifter til handicappede som deltager i
voksenundervisning.
Idræts-, Fritids- og Folkeoplysningspolitik 2012 | 25

Samspil og sammenhæng mellem den støtteberettigede
folkeoplysningsvirksomhed og selvorganiserede grupper og
aktiviteter, herunder for så vidt angår de økonomiske rammer
for det folkeoplysende udviklingsarbejde, jf. § 6, stk. 1, nr. 3.
Aktiviteterne og undervisningen i de folke oplysende foreninger er
det bærende grundlag i folkeoplysningen i Silkeborg Kommune, og
grundlaget for at fremme et aktivt medborgerskab og demokratiforståelse
i en folkeoplysende sammenhæng.
De selvorganiserede grupper
Nye initiativer opstår ofte spontant uden organisation. I det omfang
sådanne aktiviteter og tiltag falder ind under folkeoplysningslovens
rammer for den frie folkeoplysende virksomhed og idégrundlag
skal folkeoplysningspolitikken støtte og bidrage til et samspil med
initiativtagere.
Udviklingspuljen
Udviklingspuljen har til formål at støtte nye initiativer og projekter
indenfor fritids- og folkeoplysningsområdet i Silkeborg kommune.
Samspil mellem den folkeoplysende virksomhed og øvrige
politik områder, her under muligheder for indgåelse af
partnerskaber om løsning af konkrete opgaver, jf § 8a, nr. 3 og
§ 19, 3.
Virkeliggørelsen af idræts- og fritidspolitikken baseres på dialog med
organisationer, foreninger og lokale interessenter og udvirkes gennem
prioriteringer som indgår i en årlig handleplan.
Der skal være et tæt samspil med andre af kommunens politikområder,
f.eks sundhedspolitikken, kulturpolitikken og handicappolitikken.
26 | Idræts-, Fritids- og Folkeoplysningspolitik 2012

Afgrænsning af aktiviteter inden for den folkeoplysende
virksomhed i forhold til andre tilgrænsende aktiviteter.
Det er foreningsbegrebet og de dermed forbundne værdier og ideologier,
der danner grundlag for tilskud under folkeoplysningsloven.
Godkendt, folkeoplysende virksomhed, aktiviteter, der foregår i rammerne
af en godkendt, folkeoplysende forening med respekt for forskellighed,
holdninger, interesser, emner og idègrundlag. Aktiviteterne foregår i
forpligtende fællesskaber.
Indenfor lovens rammer træffes beslutning om afgrænsning af foreninger
under hhv. voksenundervisning og det frivillige folkeoplysende arbejde
og afgrænsning af emner og aktiviteter i forhold til disse.
Omfanget og karakteren af brugerinddragelsen af den
folkeoplysende virksomhed i kommunen, jf. § 35, stk. 1.
Den folkeoplysende virksomhed har i Silke-borg kommune organiseret
sig gennem oprettelse af en række samvirker og råd. Disse er
grundlaget for den formelle inddragelse af brugerne i kommunens
folkeoplysningspolitik.
Fritidsråd
Silkeborg Kommune udvirker borgerinddragelsen gennem et nedsat
Fritidsråd.
Dialogmøder
Der afholdes dialog-møder, med hhv Idrætsrådet, Aftenskolernes
Samvirke, Børne- og Ungdomsorganisationernes Samråd.
Halfordelingsudvalg
Fordeling af idrætsfaciliteter foregår i samarbejde med et nedsat
halfordelingsudvalg.
Idræts-, Fritids- og Folkeoplysningspolitik 2012 | 27

Folkeoplysningspolitikken udmøntes i et samarbejde mellem
Kultur- og Fritidsudvalget og Fritidsrådet med særlig fokus
på Idræts- og Fritidspolitikken og den fastlagte handleplan.
Folkeoplysningspolitikken vil blive vurderet hvert 4. år,
første gang i 2014.
På Silkeborg Kommunes hjemmeside www.silkeborg.dk
kan du finde retningslinier for
- aktivitetstilskud og lokaletilskud
- voksenundervisning
- udviklingspuljen
- Fritidsrådets sammensætning og virksomhed
Layout og foto: · k&F.4349 · 09.2012