Stor 3,5mb - Dansk Vietnamesisk Forening

A J O U R 

Dansk Vietnamesisk Forening · Nr 3 · 3 kvt · 2009 · 34 årgang 

Vietnam før og nu 

På tur med TV2 

i Cambodja og Vietnam 

Foto: Nis Jensen 

Unge khmerer dropper skolen

VietNam 

A J O U R 

Redaktion: 

Wilfred Gluud (ansv), 

Peter Wulff Kåri (red) 

Morten Rasmussen, Ingeborg Rasmussen 

Oversættere: 

Maibrit Sunesen, Nanna Brammer 

Layout: 

nisjensen.dk 

Redaktionen er afsluttet 23. september 

Deadline nr 4/2009: 15. november 2009 

Dansk Vietnamesisk Forening 

Nattergalevej 6, 1. sal 

2400 København NV 

Kontortid: 

Tirs- og torsdag 13-17 

Tlf: 38 86 07 01 (hele døgnet) 

mail: davifo@get2net.dk 

www.davifo.dk 

Foreningens formål 

er at befordre samarbejde 

og forståelse mellem Danmark 

og Vietnam og fremme venskabet 

mellem danskere og vietnamesere. 

1 årigt prøvemedlemskab: 125 kr. 

Derefter årligt 215 kr. 

160 kr for unge under uddannelse, 

pensionister og andre ubemidlede. 

Yderligere medlemmer 

af samme husstand: 60 kr. hver 

600 kr for organisationer. 

Abonnement: 

110 kr årligt 

Giro: Reg. nr. 1551 konto 229-18 00 

Foreningens formand: 

Ole Riis, tlf. 38 71 16 80 

Indhold 

På tur med TV2 i Cambodja og Vietnam_ ____________________________________ 3 

Dansk dyrlæge i Vietnam_________________________________________________ 6 

At male med lak i Hanoi_________________________________________________ 9 

Vietnam før og nu. Rejseskildring_________________________________________ 11 

Billedindtryk fra Ho Chi Minh City_ ________________________________________ 14 

Det bedste af Vietnam. Restaurantanmeldelse_ ______________________________ 16 

Nyt enkelt design på hjemmesiden_ _______________________________________ 17 

Unge khmerer dropper skolen____________________________________________ 18 

Sundhed blandt khmerer________________________________________________ 19 

Nyt fra Hospitalsindsamlingen_ __________________________________________ 20 

Besøg på Bao Loc provinshospital_________________________________________ 20 

Bistandshjælp og økonomisk fremgang. Ambassadør Peter Lysholt Hansen________ 21 

Hvad betyder Doi Moi for den enkelte familie_ _______________________________ 22 

Nye rejseguides_ ______________________________________________________ 24 

Lækker mad og hygge i Nha Trang. Restaurantanmeldelse______________________ 25 

Kort nyt_ ____________________________________________________________ 26 

Sæt x ved 

Kulturdag 20. februar 2010 

Østerbrohuset 

Forslag til foredrag og andre aktiviteter 

modtages gerne 

Side 2 

Annoncepriser: 5 kr pr spalte mm 

bagsiden og side 3, 5 & 7: +1 kr, 

fast indrykning: -1 kr 

Tryk og repro: Lassen Offset A/S 

Oplag: 1.000 

ISSN · 1902-4428 

 

 

 

 

 

VietNam 

A J O U R 

interkulturel kommunikation 

intensive sprogkurser 

tolkning 

oversættelse 

specialrejser 

Vestergade 16, 2. 1456 København K 

Tlf. 32 96 56 36 Fax 32 96 56 37 

E-mail: danviet@danviet.dk 

3 · 2009

På tur 

med TV2 

i Cambodja og Vietnam 

En forunderlig rejse hvor vi mødte det afskyelige trafficking spøgelse, men hvor vi også så håb og gode viljer 

Vi sidder i et mørkt mødelokale på første 

sal i en bygning i en forstad til Phnom 

Penh. Vi er, ud over undertegnede, 

lederen af CARAM i Cambodja, fru Salan, 

en kvindelig sekretær, to vietnamesiske 

prostituerede, en khmer-tolk og journalist 

Ole Vestergaard fra TV2. Ole går stille rundt 

og rigger sit kamera og sine mikrofoner til. 

Stemningen er lidt trykket. Det er aldrig rart 

at blive konfronteret med den barskhed, livet 

kan have. Vi ved ikke helt, hvilke historier vi 

kommer til at høre i dag. 

Mødet er kommet i stand ved hjælp af 

CARE Danmark og CARE Cambodja. Ole og 

jeg er i Cambodja for at finde ud af noget om de 

mange vietnamesiske piger, der lever her som 

prostituerede, og de to CARE organisationer 

har peget på CARAM som den ngo, der arbejder 

med vietnamesiske piger i Phnom Penh. 

Selv om jeg nu i nogle år har arbejdet med 

børn, der har været misbrugt eller er i fare 

herfor, så bliver det aldrig rutine at høre om 

deres skæbne. Vi har en aftale om, at vi skal 

interviewe de to piger, som heldigvis viser sig 

at være lidt oppe i årene. Det er meget sværere, 

når der er tale om børn. Den ene er sidst i 

20’erne og den anden er i midten af 30’erne. 

Vi skal høre deres historier senere. 

Vi kom med flyveren i går. Jeg har stadig 

Af Ole Riis 

jetlag. Da jeg er repræsentant for DVF, som har 

et projekt for misbrugte piger, indledes mødet 

med, at fru Salan og jeg formelt informerer hinanden 

om vores aktiviteter. Fru Salan udstråler 

varme og engagement, og man mærker hele 

tiden hendes omsorg for de to prostituerede 

kvinder. Ole filmer, mens vi taler. 

De to sidder helt stille, lidt nervøst, og venter 

på, at det bliver deres tur. Jeg har besluttet 

ikke at fotografere kvinderne. Jeg synes, det er 

nok, at de skal interviewes. De skal ikke føle 

sig som dyr i en zoologisk have. Billederne af 

Trafficking 

Trafficking er handel med mennesker med 

det formål at udnytte dem til fx prostitution. I 

følge FN er trafficking at rekruttere, transportere, 

huse eller modtage en person ved brug af 

magt eller trusler, bortførelse eller udnyttelse 

af en sårbar stilling eller ved at købe samtykke 

fra en tredjeperson, der har kontrol med en 

anden person, med det formål at udnytte 

vedkommende. Det er uden betydning om 

den handlede person har givet sit samtykke til 

udnyttelsen, hvis der er blevet anvendt nogle 

af de førnævnte midler. 

Kilde: www.prostitution.e-museum.dk 

de to til denne artikel er still-billeder fra TV2. 

Vi skal lave to nyhedsspot til TV2 Nyhederne 

om trafficking og om mikrokreditarbejdet i 

PACODE projektet. Indslagende har i skrivende 

stund været bragt men kan genses på 

vores hjemmeside, med tilladelse fra TV2. 

Et kæmpe problem 

Både trafficking og mikrokreditter er blevet 

buzz-words i den internationale og nationale 

udviklingsdebat. Med god grund. Trafficking 

er verden over et kæmpe problem, der også har 

bredt sig til Danmark, og mikrokreditter er, 

anvendt på den rigtige måde, et godt redskab 

til fattigdomsbekæmpelse. 

Hvor mange traffickede vietnamesiske 

piger, der er i Cambodja, findes der ingen 

eksakte tal på - hverken fra de vietnamesiske 

myndigheder eller fra de cambodjanske. Et 

bud fra CARAM var et tal på omkring 11.000. 

De fleste bor i Phnom Penh. Det internationale 

arbejderforbund ILO anslår, at der i hele Asien 

traffickes ca. 1,3 mio. mennesker. Det er 55 

procent af al trafficking i Verden. 

Tvunget til prostitution 

Den ældste af de to skal interviewes først. 

Ole stiller en stol op, så hun sidder ca. 2 meter 

foran kameraet. Alle vi andre skal gå om bag 

3 · 2009 VietNam 

A J O U R 

Side 3

kameraet, så hun ikke kommer til at kigge 

andre steder end kameraet. 

Da hun var midt i 20’erne blev hun moppet 

ud af sin familie af sin svigermor og presset til 

at tage arbejde som prostitueret i Cambodja for 

at sende penge hjem. Fru Salan oversætter fra 

vietnamesisk til khmer og tolken fra khmer til 

engelsk. Hun beskriver, det liv hun har. 

Hun arbejder fra en frisørsalon, der også 

fungerer som bordel. Den ligger i en forstad 

til Phnom Penh. Da Ole spørger, hvad der har 

været det hårdeste, begynder hun at græde. 

Hun savner sin søn, som hun kun har set en 

gang i den tid, hun har været i Cambodja. 

Hun kan ikke vende tilbage til sin familie. 

Det samme fortæller den anden kvinde lidt 

senere. Jeg finder ikke helt ud af, om det 

skyldes skammen eller fordi de ikke selv har 

lyst at være tilknyttet deres familie længere, 

fordi den pressede dem til prostitution. Efter 

at den anden kvinde er interviewet, siger vi 

pænt farvel. 

Vi skal mødes om eftermiddagen og ud 

at fotografere lidt i smug i det område, deres 

frisørsalon ligger. Det kan vi kun gøre, fordi 

CARAM har et godt rygte i området. Den 

gade, hvor deres frisørsalon ligger, består 

overvejende af frisørsaloner. Der foregår det 

samme i dem allesammen. 

Et kummerligt liv 

De vietnamesiske piger i Cambodja bliver 

set ned på af lokalbefolkningen. De kan ikke 

sproget, og de lever et kummerligt liv i små 

snuskede rum under slavelignende forhold. 

Der er flere måder at trafficking kan foregå 

Side 4 

på. Der kan komme mellemmænd til de fattige 

landsbyer for at købe unge piger med løfter 

om, at de får et godt arbejde i Cambodja, så 

de kan både betale den gæld af som opstår, 

når de bliver købt. Bagefter kan de så sende 

penge hjem. 

Typisk får en fattig familie 1.000 dollar, som 

pigen så skal arbejde af. 

Pigen bliver nogle gange stillet et godt job 

som hushjælp eller fabriksarbejder i udsigt, 

men ender som regel i de mange bordeller, 

der er i Cambodja. Men nogle gange bliver 

pigerne også solgt af familien med den viden, 

at de skal være prostituerede. 

Vi hørte gennem CARAM i Phnom Penh 

eksempler på, at når pigen så havde betalt 

næsten hele sin gæld af, tog familien hen 

til bordelejeren i Phnom Penh for at låne 

flere penge. Det betød, at pigen var bundet 

CARAM 

CARAM var oprindeligt en del af CARE 

International, men blev udskilt i 1997 til 

en særlig organisation, der tager sig af 

migranter i det Sydøstasiatiske område. 

De har afdelinger i flere af landene og arbejder 

i høj grad med traffickede personer, 

som de hjælper med både at få et bedre liv 

hvor de er, men også at hjælpe dem tilbage 

hvor de kom fra. CARAM i Cambodja har 

specialiseret sig i at tage sig af særligt de 

vietnamesiske prostituerede. Det skyldes, 

at lederen fru. Salan kan tale vietnamesisk. 

www.caramasia.org 

VietNam 

A J O U R 

til bordellet i endnu længere tid. Andre piger 

bliver lokket af en onkel eller en tante til at tage 

med ind til byen for derefter at blive solgt til 

en mellemhandler uden den øvrige families 

vidende. 

Andre piger igen vælger selv at prøve 

lykken i Cambodja for at kunne hjælpe deres 

familier økonomisk. Det er typisk piger, der i 

forvejen risikerer at ende som prostituerede i 

Vietnam, men som mener, at livet er nemmere 

i Cambodja. 

Også mænd lokkes 

Direktøren for CARE Cambodja, Sharon 

Wilkinson, oplyste, at også mænd rammes af 

trafficking. De bliver lokket ud på ”fiskekuttere” 

i den tro, at de skal være fiskere. 

Men de bliver fanget og sat af igen i et 

naboland for at arbejde under slavelignende 

forhold. Menneskehandel er i alle dets former 

afskyeligt og bør bekæmpes med alle 

midler. 

Prostitution forbudt 

Der har de sidste par år været meget fokus 

på, at Cambodja havde udviklet sig til et 

land med en enorm sexindustri også hvad 

angår børneprostitution. Det fik regeringen til 

sidste år at forbyde prostitution. Men det får 

selvfølgelig ikke prostitution til at forsvinde. 

Nu foregår det bare mere i det skjulte. 

Nogle bordelområder fortsætter stort set 

lige som før, bortset fra at politiet nu har mulighed 

for at være mere korrupte og barske. 

De opkræver penge eller ”afgifter” både hos 

bordelejere og de prostituerede. De laver 

3 · 2009

en gang imellem razziaer, men de prostituerede, 

der bliver anholdt, kan normalt købes 

fri umiddelbart efter. Så den eneste effekt, 

ulovliggørelsen har haft, er, at politiet er blevet 

mere korrupt og at livet er blevet farligere for 

de prostituerede. 

Hovedårsag: Fattigdom 

Selvom trafficking kan foregå på mange forskellige 

måder, er hovedårsagen fattigdom. 

Når man ikke har andet end sin krop eller sit 

barn at sælge, er det desværre nogle gange det, 

man gør. Noget vi, der har været så heldige at 

blive født i den vestlige verden, ikke på nogen 

måde har mulighed for at sætte os ind i. 

Men det er der nogle, der er nødt til. Og de 

vælger ikke trafficking, fordi de er onde. De 

vælger det, fordi de tror, at det er den bedste 

mulighed for dem i deres fattige hverdag. Vi i 

den vestlige verden kan ikke være bekendte at 

lade så mange mennesker leve i en fattigdom 

der bl.a. har de konsekvenser. 

Fattigdom er det største brud på menneskerettighederne 

i dag, og vi i den vestlige 

verden har et ansvar, og kan og bør gøre noget 

ved det. 

Hvad gør Vietnam selv 

Dagen efter mødet med CARAM og de 

prostituerede kvinder skal vi videre til 

Vietnam. Det overordnede mål med turen 

og de nyhedsindslag, der skal bringes, er at 

undersøge, hvordan den globale økonomiske 

krise påvirker Vietnam og især de fattige 

vietnameseres levevilkår. 

Og hvordan det påvirker situationen med 

trafficking, hvad danske Ngo’er gør for at 

bedre de fattiges og de udsattes levevilkår. 

Og hvad vietnameserne selv gør for at hjælpe 

traffickede piger. 

På et socialcenter i Long Xuyen så vi hvordan 

de vietnamesiske myndigehder genintegrerer 

piger, der havde været prostituerede i 

Cambodja. Dette arbejde organiseres sammen 

med IOM (FN’s organisation for migration). 

Den vietnamesiske enhed har på engelsk 

den meget malende titel: Department for 

Social Evils Protection (DSEP). De var efter 

lidt indledende velbegrundet skepsis meget 

samarbejdsvillige og fortalte med meget 

åbenhjertigt om deres arbejde til både mig 

og TV2. 

De fysiske rammer for pigerne på centret 

var rigtig gode. Lokalerne var lige sat i stand. 

Desværre havde de kun plads til 12 piger. 

Behovet er meget større. 

Som afslutning på rejsen besøger vi Little 

Rose Warm Shelter for at se, hvad DVF gør 

for piger, der risikerer seksuelt misbrug. 

Heldigvis har vi ikke lige nu piger, der har 

været traffickede på shelteret. 

Ole interviewede Mrs. Thien, som fortalte 

overordnet om situationen for udsatte piger 

i Vietnam. 

Stigende fattigdom 

De fattige og udsatte i Vietnam og for den 

sags skyld hele verden er i forvejen hårdt 

spændt for. Og den økonomiske krise har 

bestemt ikke gjort det bedre. I Vietnam har 

alene 300.000 mennesker mistet deres job de 

sidste tre måneder af 2008. Det er primært 

storbyernes fabrikker der skærer ned eller lukker, 

og de mennesker, der oprindeligt kom fra 

provinsen, flytter nu hjem igen til ingenting 

og øger presset ude i de i forvejen fattigste 

områder af Vietnam. 

Fattigdomsraten i Vietnam, som i 2008 

havde sneget sig ned på 17 pct. forventes at 

stige betragteligt i løbet af 2009. Nogen taler 

om helt op til 25 pct.. Imidlertid regner den 

vietnamesiske regering med, at situationen 

allerede vender igen i 2010. 

I det små gør DVF, CARE og OVE også 

noget ved situationen. Vi iværksatte sammen 

PACODE-projektet for fire 4 år siden. Et Ngoprojekt 

kan i sagens natur ikke adressere alle 

problemer vedrørende fattigdom, men i otte 

kommuner arbejder vi med bedre vand- og 

sanitetsforhold, sundhedsforhold, bedre energi 

udnyttelse, affaldshåndtering, mikrokreditter 

og integration af khmer-minoriteten i det 

vietnamesiske samfund. 

I en senere artikel vil jeg fortælle om mødet 

med de kvinder, der har modtaget mikrokreditter 

fra PACODE-projektet. 

Fattige er de mest sårbare 

Alt i alt viste turen mig, at selv om Vietnam 

har oplevet en fantastisk økonomisk vækst det 

seneste årti, kan det hurtigt vende. Og de, det 

først går ud over, er de fattige, og det stiller 

dem i en forfærdelig situation med umenneskelige 

personlige valg til følge. 

Det viste mig også at både udenlandske 

investeringer og udviklingshjælp stadig er en 

nødvendighed for at hjælpe det vietnamesiske 

samfund på vej. 


A J O U R 

Side 5

Fotos: Kristian Jespersen 

Dansk dyrlæge i Lao Cai 

Louise Ladefoged Poulsen forlod danske køer med yverbetændelse for at forske i smitsomme 

sygdomme blandt etniske minoriteter og deres husdyr i Lao Cai-provinsen i Vietnam 

Af Anders Dalsgaard. Professor, Det Biovidenskabelig Fakultet, Københavns Universitet (KU LIFE) 

Efter kun et par år i praksis følte Louise 

Ladefoged Poulsen sig langt fra færdigudlært. 

Hun værdsatte arbejdet 

med konkrete problemstillinger, de hurtige 

løsninger og resultater – f.eks. som når et 

simpelt drej af en kalvs hoved gjorde, at den 

næsten kom ud af sig selv. Men hun savnede 

tid til faglig fordybelse. 

”Patienterne var der hele tiden fra morgen 

til aften, og madpakken blev spist i bilen, eller 

mens der var en hundeejer i røret. Det var til 

tider et stressende job, så da min kæreste var 

med på at tage på eventyr et års tid til Vietnam 

- og det kunne kombineres med at tage en 

ph.d. med fokus på anvendt forskning - var 

jeg ikke i tvivl om, at det var en god måde 

at afprøve en af de andre muligheder, man 

har som dyrlæge”, siger Louise Ladefoged 

Poulsen. 

Gødning og hygiejne 

Sammen med sin kæreste drog Louise 

Ladefoged Poulsen på et 12 måneders ophold 

i Lao Cai-provinsen for at lave feltundersøgelser. 

De fandt hurtigt en lejlighed i det centrale 

Hanoi, og efter at have ventet i flere uger på at få 

de nødvendige tilladelser fra myndighederne, 

rejste Louise Ladefoged Poulsen sammen med 

en vietnamesisk oversætter til den bjergrige 

Lao Cai-provins for at indsamle informationer 

om husdyrhold og gødningshåndtering i to 

landsbykommuner. 

Det skete gennem interviews, men især 

ved at have god tid til at gå rundt i husholdet 

og observere, hvordan de forskellige etniske 

minoritetsgrupper holdt husdyr og håndterede 

gødningen. Det var vigtigt for at få en ide om 

de hyppigste overførselsveje for smitstoffer. 

Det viste sig hurtigt, at minoritetsgrupperne 

holdt husdyr meget forskelligt. 

”For nogle leverer husdyrene værdifuld 

gødning, som bruges til produktion af ris 

og grøntsager. Heldigvis ser det ud til, at 

langt de fleste hushold koger og på anden vis 

varmebehandler grøntsagerne, så eventuelle 

smitstoffer dræbes. For andre er det bare møg, 

der ligger, hvor grise og høns færdes f.eks. 

i og omkring huset. Det udgør selvsagt en 

potentiel smittekilde for beboerne”, siger 

Louise Ladefoged Poulsen. 

”I flere landsbyer placeres svinestier med 

bambusrør i bunden ud over en skrænt eller 

bæk, så gødningen kan regne væk. Det er et 

meget praktisk og vedligeholdelsesfrit system 

for den, som har grisene, men ikke særligt hygiejnisk 

for dem, som bor i landsbyen længere 

nede og bruger vandet i bækken til at bade i 

eller i sjældne tilfælde til at drikke”, forsætter 

hun, og forklarer, at der er stor forskel i hygiejnestandarden 

blandt minoritetsgrupperne. 

”Nogle få familier har toilet med skyl og 

en lukket vandtank til drikkevand. Andre 

etniske grupper bruger et simpelt hul i jorden, 

en bæk eller en nærliggende mark som toilet. 

Drikkevand indsamles typisk i gennemskårne 

bambusrør, som leder vandet ned af bjergskråningerne 

til opsamlingstanke eller føres 

direkte ind i huset. Hygiejnestandarden ser 

ud til at være bestemt af økonomiske forhold 

og af traditioner”. 

”I nogle landsbyer opfattes børns afføring 

ikke som lige så »uren« eller smittefarlig som 

voksnes afføring. Så børn går ofte rundt uden 

bukser på, og går på »toilettet« hvor som helst i 

og omkring husene – men lynhurtigt kommer 

Side 6 

VietNam 

A J O U R 

3 · 2009

Louise Ladefoged Poulsen har i 12 måneder 

lavet feltundersøgelser i Lao Cai-provinsen. De 

vietnamesiske og danske forskere fastlægger effekten 

af de forbedringer, som den vietnamesiske 

regering og donorerne laver gennem diarré- og 

epidemiologiske undersøgelser, forekomst af 

parasitinfektioner, og ændringer af hygiejnepraksis 

der en hund eller en gris og æder afføringen”, 

griner hun. 

”Børnene leger ofte omkring huset uden 

særligt opsyn, og jeg har flere gange set dem 

samle madrester tabt på jorden og putte dem 

i munden. De voksne går typisk på toilettet, 

når de er i rismarken, eller de går ned til bækken. 

Det sidste er problematisk, da børnene i 

landsbyerne lidt længere ned af bjerget ofte 

bader og leger i bækken og på den måde 

Børn i landsbyer bader og leger ofte i bækken, og på den måde får de kontakt med smitstoffer, 

fx når de får forurenet vand i munden 

får kontakt med smitstoffer, f.eks. når de 

får forurenet vand i munden”, siger Louise 

Ladefoged Poulsen. 

Dyr og mennesker i tæt kontakt 

Børnenes tætte kontakt til dyr og husdyrgødning 

udgør en særlig risiko for overførsel af 

smitstoffer, som forårsager diarré. Det undersøger 

Louise Ladefoged Poulsen i et tæt 

samarbejde med en stor diarréundersøgelse 

hos børn i et projekt støttet af Danida (se boks). 

Når et barn diagnosticeres med diarré, og der 

isoleres en bakterie, som kan smitte mellem dyr 

og mennesker (såkaldte zoonotiske smitstoffer 

som E. coli, Salmonella, eller Campylobacter) 

i deres afføring, bliver gødningsprøver 

indsamlet fra husdyrene i samme hushold 

også undersøgt for smitstoffer. Påvisning af 

smitstoffer af samme art vil sammen med 

epidemiologiske risikofaktoranalyser vise, om 

dyrene er kilde til diaréen. Disse undersøgelser 

vil løbe over mindst et år. 

Spolorm 

Da mere end halvdelen af svin, børn og voksne 

udskiller spolormæg (Ascaris), vil projektet 

Danida-projekter: Vand/ sanitet og landbrug 

Louise Ladefoged Poulsens ph.d. projekt om overførsel af smitstoffer blandt dyr og mennesker er finansieret af KU LIFE. 

Ladefoged Poulsens ph.d.-projekt skal belyse transmissionsveje for zoonotiske smitstoffer (kan overføres fra dyr til mennesker), 

især blandt de etniske grupper, som lever tæt sammen med deres husdyr. 

Det gennemføres inden for rammerne af det kapacitetsopbyggende forsknings projekt SANIVAT, som Institut for Veterinær Sygdomsbiologi, KU 

LIFE udfører sammen med Statens Serum Institut og Sundhedsfakultet ved KU. 

I Lao Cai-provinsen, som ligger i Nordvietnam tæt ved Kinas grænse, forbedrer den vietnamesiske regering med støtte fra Danida og andre donorer 

drikkevandsforsyning, toiletforhold og uddanner de fattige bønder i hygiejne. 

www.sanivat.com.vn 

Landbrugsprogram ARD SPS 

Danidas landbrugsprogram målretter sig mod den fattigste del af befolkningen på landet ved styrke dens evne til at drive landbrug på en bæredygtig, 

udbytterig og fødevaresikker måde. Programmer løber fra 2007 til 2012 med en bevilling på 230 millioner danske kroner. 

Det officielle navn er ARD SPS II Udvikling Af Landbrug Og Landområder (Agricultural and Rural Development Sector Programme Support, Phase 

II), og bygger på erfaringerne fra tidligere projekt i 2000-2007. Centralkomponenten fokuserer på forskning og kapacitetsudvikling af politikker for 

udviklingen i bjergrige egne, mens provinskomponenten vil støtte træning, rådgivning, kapacitetsudvikling, markedsadgang samt jordtildeling. 

Provinskomponenten omfatter Dien Bien, Lao Cai og Lai Chau provinserne i Nordvietnam samt Dak Lak og Dak Nong provinserne i det centrale 

højland. 

www.ambhanoi.um.dk - Udviklingspolitik, Sektorprogram, Landbrug 

Beskrivelser af bistandsprogrammer på www.um.dk PPO SØGNING 


A J O U R 

Side 7

Ofte leverer husdyrene værdifuld gødning, som bruges i grønsagsproduktion 

også undersøge om denne ormeparasit spredes 

mellem dyr og mennesker. 

”Det er klart, at når svinene skider, hvor det 

passer dem, og svinegødning anvendes i køkkenhaverne 

uden nogen form for behandling, 

så medfører det en stor risiko for smitte med 

svinets spolorm, når bønderne spiser grøntsager 

fra køkkenhaven. Det samme gælder for 

børn, der kravler rundt på jorden og putter 

ting i munden, der har ligget, hvor grisene 

også færdes”, siger Louise Ladefoged Poulsen. 

”Der er dog ingen der ved om svinets spolorm 

smitter mennesker i Vietnam”, tilføjer hun. 

Hun vil derfor sammen med kollegaer ved 

KU LIFE undersøge spolormæg fra jord- og 

støvprøver indsamlet ved husene og i køkkenhaverne 

ved dna-fingeraftryksteknikker og 

sammenligne disse med fingeraftryk af æg fra 

afføringsprøver, der er indsamlet fra svin og 

mennesker i de samme hushold. Resultaterne 

vil så vise, om bønderne, og især deres børn, 

er smittet med svinets spolorm. 

Kulturelle forskelle 

Det har været noget af en omvæltning at skulle 

vænne sig til arbejdsform og kultur på Det 

nationale institut for hygiejne og epidemiologi 

i Hanoi, som er Louise Ladefoged Poulsens 

daglige arbejdsplads. Her er det en ældre 

professor som træffer alle beslutninger. 

”Det er så nemt, når man er opvokset i 

Danmark, hvor alle skal høres og alt kan 

diskuteres”, fortæller hun. 

Samarbejde og deling af viden er heller 

ikke så udbredt som i Danmark. På kontoret 

kan kollegaer arbejde inden for samme område 

Side 8 

uden at diskutere fagligt. ”I Danmark elsker 

folk jo at fortælle og diskutere deres arbejde 

og udfordringer”, siger hun. 

De rette personlige kontakter og et godt 

netværk er altafgørende for at kunne sætte 

forskningsaktiviteter i gang i Vietnam. Som 

ph.d.-studerende nyder Louise Ladefoged 

Poulsen heldigvis godt af hendes vejleders 

netværk. 

”Jeg bruger rigtig meget tid på logistik og 

praktiske ting. Det tager dagevis at få de rette 

medier til mikrobiologiske projekter fragtet 

herud. Udlevering af en pakke med medier til 

bakteriedyrkning fra tolden i lufthavnen kan 

tage flere dage. Det er ikke så overraskende, 

men det betyder, at jeg ikke når ned og ser på 

generne i de bakterier, jeg får samlet ind herude. 

Og så er sproget en barriere. Der er mange 

vietnamesere, der har svært ved engelsk eller 

slet ikke taler engelsk, eksempelvis det meste 

af personalet, som jeg arbejder sammen med 

i laboratoriet. Det kræver tid og tålmodighed 

at forklare, hvad der skal ske, når man må 

gøre det ved hjælp af tegninger og ordbøger”, 

siger hun. 

Tilfredsstillelse 

Louise Ladefoged Poulsen fremhæver, at det 

er en stor gevinst ved at samarbejde med 

vietnamesiske og danske forskere med forskellige 

faglige baggrunde. Fagligt spænder 

disse lige fra bakteriologi og parasitologi til 

antropologi. 

”Samarbejdet med de forskellige personer 

og mit brede ph.d.-projekt betyder, at jeg får 

input fra mange forskellige faglige vinkler og 

VietNam 

A J O U R 

derfor selv får en bred viden”, siger hun. 

”Det er også tilfredsstillende, at jeg har en 

god kontakt til den lokale Danida-rådgiver på 

ARD-SPS projektet (se boks), som arbejder 

med husdyrhold oppe i Lao Cai-provinsen. 

Jeg håber derfor, at mine resultater kan være 

med til at nedsætte smitteoverførelsen blandt 

de etniske minoriteter”, fortsætter hun. 

”Det passer godt til mig med mange forskellige 

aktiviteter og samarbejdspartnere. 

Jeg ville køre surt i projektet, hvis jeg kom til 

at sidde alt for længe alene i laboratoriet eller 

foran computeren med en meget specialiseret 

viden, som er svær at dele med andre, tilføjer 

hun. 

Louise Ladefoged Poulsen og hendes 

kæreste glæder sig dog til at komme hjem. I 

Danmark venter en masse bakteriestammer og 

deres gener på at blive studeret på KU LIFE 

og kæresten skal tilbage til det firma han har 

haft orlov fra. 

Artiklen har været bragt i Dansk 

Veterinærtidsskrift 15/2 i en længere udgave 

Hus med grisesti 

3 · 2009

Fotos: Nis Jensen 

At male med lak i Hanoi 

To danske kvinder har studeret kunsten at lave lakmalerier på Hanoi Academy of Fine Arts 

Af Kirsten Broager 

Annemette og jeg mødtes tilfældigt i 

2001 i Hanoi i et maleværksted for udlændinge, 

oprettet af Kunstakademiet 

Hanoi Academy of Fine Arts. 

Her var ca. 30 kvinder og mænd fra hele 

verden, f.eks. Japan, Canada, Israel, Australien, 

England, Tjekkiet, USA, Indonesien og 

Danmark. Næsten alle var ”medfølgende” til 

partnere, der i kraft af et spændende internationalt 

job boede i Hanoi i en kortere eller 

længere periode. 

Det var et åbent, afslappet og inspirerende 

miljø, med en god blanding af trænede kunstnere 

og nybegyndere - men alle lige lykkelige 

for muligheden af dette fristed. 

Madame My, en myndig lærer 

Madame My, vietnamesisk kunstner og lærer, 

herskede i dette store luftige rodede lokale 

fyldt med gamle træborde og stole, malerbøtter 

og halvfærdige malerier. Hun gik stille rundt 

mellem de stærkt koncentrerede kunstnere, og 

så dem over skulderen. Hun kommenterede 

eller gav gode råd til den enkelte. Hendes 

afslappede, men myndige form, skabte en hyggelig 

og munter atmosfære, hvori man kunne 

afprøve teknikker inden for lakmaleriet. 

Jævnligt svævede der små sølvflager rundt 

i luften. Det betød, at nogle var i gang med 

at lægge sølv på lakplader. Men det var også 

spændende at lægge knuste æggeskaller eller 

mudder fra Den Røde Flod ned i lakken for at 

opnå specielle effekter. 

Lak fascinerer 

Gennem studieårene på værkstedet og ekspe- 

Annemette Holm til venstre og Kirsten Broager yderst til højre på deres workshop på Kulturdagen, foråret 2009 


A J O U R 

Side 9

imenterne med materialer, farver og former 

kom vi begge to til at holde rigtig meget af 

lak. Lak fascinerer, og for en nybegynder som 

undertegnede, der aldrig har tegnet eller malet 

før, var det en åbenbaring at få lak mellem 

hænderne. Jeg startede med et maleri af lotusblomster 

– og sluttede af to år senere med en 

fantasi, jeg kaldte ’Livets røde tråd’. 

Jeg opnåede også at komme på udstilling. 

Hvert år arrangerede madame My en udstilling 

med udvalgte arbejder fra holdet. Jeg 

var meget stolt, da jeg så mine lakmalerier 

blandt professionelle kunstnere. Mine to års 

studier i lakmaleri resulterede i et certifikat 

fra skolen. 

Tilbage i Danmark 

Det fantastiske ved lak er, at det skinner og at 

det ændrer sig efter skiftende belysninger og 

bliver levende. I Vietnam er der tradition for 

at male lakmalerier i mørke og i stærke farver, 

men tilbage i Danmark får man vældig lyst til 

at male med lak der mere tiltaler et nordisk 

Kirsten Dorph Broager 

Født 1946 

Udstillinger: 

Danmark: ”Det sanselige Indien”- fotos, effekter og foredrag – fra 2000 til 2002. DBB - Danmarks 

Blindebibliotek, Avedøre Bibliotek, IBOS (Instituttet for Blinde og Svagsynede) og Birkerød Bibliotek. 

”Lakmalerer og workshop” i Østerbrohuset i København på Kulturdag i Dansk-Vietnamesisk 

Forening marts 2009 sammen med Annemette Holm. 

Vietnam: Fotoudstilling på Sofitel Metropole, EU-Jazzfestival 2002. Fotoudstilling på Sofitel Plaza 

2003 og 2004. Exhibition of Lacquer paintings, Hanoi Fine Arts University, 2003. 

Egypten: Photo Contest Exhibition, Cairo, 2007. ”Born in Egyt”, Paintings by three international 

artists: Kirsten Dorph Broager, Pritty Teeluck Gaffer and Sheela Karim. Galerie Toot, Cairo, 2007. 

Studier: Jeg har studeret lakmaling fra 2002 til 2004 på Hanoi Fine Arts University. Fra 2004 – 2007 

har jeg malet med olie og akryl hos lærer Khaled Zayton i Cairo på El Sawy Culture Centre. 

Kirsten Dorph Broager 

Bregnerødvej 40, DK 3460 Birkerød. Tel (45) 45 81 24 86. Mobil: (45) 41 16 92 70 

E-mail: poul-bro@mail.tele.dk / www.kirstenicairo.blogspot.com 

Annemette Holm 

øje. Det forsøgte vi at vise og demonstrere på 

Kulturdagen 14. marts på vores workshop. Vi 

ville gerne vise danskerne en anden form for 

vietnamesisk lakmaleri, der ikke er så mørk og 

traditionel, men derimod lys og let med metalliske 

glimt, der kommer af en kombination af 

lak, sølv, bladguld, kobber og mudder. 

Vi glæder os til at komme videre med 

lakmaleriet i Danmark. 

Lakkens historie 

Brugen af lak som teknik er flere tusind år gammel 

og stammer oprindelig fra Kina, hvor man 

brugte lak til at gøre ting vandtæt. Lakkunst i 

betydningen at dekorere ting er lige så gammel. 

Lakmaleriet kom til Vietnam på 1400-tallet. 

Lakkunst som den kendes i dagens Vietnam 

startede med franskmændenes introduktion 

af vestlig maleteknik på Ecole des Beaux Arts 

d’Indochine i 1925. 

Inspiration fra Japan 

Kombinationen af vestlig maleteknik med den 

traditionelle lakteknik gav stødet til en helt ny 

kunstform. Specielt da japanske kunstnere blev 

inviteret til Hanoi Academy of Fine Arts i 1930’erne 

for at inspirere de studerende udviklede det sig en 

helt ny retning. Fra 1980 har unge vietnamesiske 

kunstnere revolutioneret den gamle lakkunst 

og placeret lakmaleriet i en ny og spændende 

sammenhæng. 

Hvad er lakmaleri 

Selve laksubstansen er harpiks fra en speciel 

træsort. Et lakmaleri laves på en sort lakplade, 

der er en træplade præpareret med adskillige 

lag lak. 

• Lakpladen males med lak, ofte i 8-10 lag. 

• Farver, æggeskal, guld- og sølvblade, perlemor, 

mudder, savsmuld og andet kan 

blandes i lakken og/eller lægges mellem 

lagene. 

• For hvert lag tørres og hærdes lakken. 

• Derefter sliber man let, hvorved de tidligere 

malede/indlagte lag kommer til syne. Det 

er ved slibeprocessen, det kunstneriske 

fremstår. Teknikken er helt modsat olie 

og akryl, hvor man bygger op lag på lag. 

I lakmaleriet sliber man ned for at få nye 

farver og former til at fremstå. 

• Når maleriet er færdigt, poleres eller lakeres 

hele overfladen, som derefter fremtræder 

smuk, skinnende og holdbar. Fremstillingen 

af et lakmaleri kan være en proces, der tager 

flere måneder- Derfor arbejder man gerne 

på flere malerier ad gangen. Det kræver stor 

tålmodighed at være lakmaler. 

Født 1947 

Udstillinger: 

Filippinerne, Vietnam, Tyskland, Sverige og Danmark: Metropolitan Museum, Manila, Ayala 

Museum, Manila, Den Permanente, København, Kunstnernes Efterårsudstilling (KE), Kunstnernes 

Sommerudstilling (KS), Bornholms Kunstmuseum, Kirsten Kjærs Museum, Helligåndshuset, 

Skovhuset, Værløse, Galleri Aurora, Møn, Toserco Galleri, Hanoi, Hanoi Fine Arts University. 

Herudover teater – og skoleudsmykninger 

Arbejdsfelt: 

Lak- og tekstil – to modsætninger i hårde og bløde materialer 

Malede tekstiler af bomuld og silke, sammensat af 3-dimentionale collager 

og skulpturer i stof og jern 

Fra 2000 til 2004 studeret lakmaling på Hanoi Fine Arts University. 

Side 10 

Annemette Holm 

Livjægergade 44, 1 th.,DK 2100 København Ø. Tel. (45) 61 33 47 54 

E-mail: Annemette_holm@yahoo.dk 

VietNam 

A J O U R 

Fotos fra Kulturdag 2009: www.davifo.dk/foto 

3 · 2009

Vietnam før og nu 

Den samme rejse kan være som at rejse i to forskellige lande, når rejsen tilbagelægges med 10 års mellemrum 

Af Maj-Britt Boa 

Jeg rejste i 1999 gennem Vietnam med toget 

fra Hanoi til Ho Chi Minh City. Det var et 

møde med en kultur og et land, der lige 

havde åbnet sine grænser ud mod verden. 

Vietnamesere med deres nysgerrige blikke 

og store ønske om at tale med os fremmede 

mødte mig overalt. Fortiden med krigen og 

delt land var stadigvæk ikke langt væk. I Ho 

Chi Minh City havde man sat store billboards 

op, hvorpå der annonceredes med fri plads til 

at annoncere. Jeg tog et billede af det tomme 

billboard, symbolet på et land, der akkurat 

havde taget det første skridt ind på kapitalismens 

frie marked. 

Cykler overalt 

Der var mennesker overalt, på cykler, i busser, 

på ladet af udslidte lastbiler eller gående, alle 

var på vej til eller fra noget. 

Det var et land, hvor stilstand og dovenskab 

var ukendte fænomener. Jeg mødte mange 

mennesker og mange skæbner på min første 

lange rejse. 

I syd var befolkningen præget af den 

hårde medfart, de havde fået ved landets 

genforening. De veluddannede og dem med 

forbindelse til amerikanerne var ikke bare selv 

ramt af sanktioner og lange ophold i genopdragelseslejre, 

deres børn havde også haft færre 

muligheder for uddannelse og arbejde. Det var 

skæbner, som jeg brugte lang tid i selskab med, 

og som jeg aldrig har glemt siden. 

Landets og befolkningens skønhed var 

noget særligt. I Hue cyklede jeg ud til de gamle 

templer, der lå spredt mange kilometer uden 

for byen. 

Alle cyklede, kvinderne i deres traditionelle 

dragter Ao dai der består af et par lette 

bukser og udenpå dem en slags jakke med 

lange sidestykker, der flagrede og fik mig til 

at tænke på sommerfugle, når de kørte. 

Gamle fjender 

På turen fik jeg følgeskab af en vietnamesisk 

mand, lidt ældre end jeg selv, som gerne ville 

øve sit engelsk. Han viste mig de historiske 

steder, men historien strakte sig fra de gamle 

kongedynastier frem til mødet med en amerikansk 

officer, der var taget tilbage til stedet, 

hvor han og vietnameserne havde kæmpet 

mod hinanden med livet som indsats. 

Efter det bevægende møde mellem to 

gamle fjender, der begge havde haft krigen 

tæt inde på livet, sluttede vi dagen med te 

hjemme hos min vietnamesiske ven og hans 

familie. 

Det var fattige folk, der håbede at de nye 

tider også ville give dem bedre muligheder. 

Genkomst 10 år senere 

Med de billeder på nethinden kom jeg atter 

til Vietnam i februar i år, præcis 10 år efter 

mit første besøg. Denne gang som guide 

for 14 mennesker, der havde købt en færdig 

luksusrejse gennem FDM Travel. 

Jeg havde forberedt mig hjemmefra, taget 

en måned fri for at læse om landets gamle 

og nye historie. Vores rejse skulle - som for 

10 år siden - gå gennem Laos, Vietnam og 

Cambodja, med start i Laos. 

Vi fløj til Hanoi fra Vientiane i Laos. I 

lufthavnen stod vores lokale guide, og uden 

for ventede bussen, der kørte os ind til hotellet 

i Hanois gamle bydel. 

Ved første øjekast lignede alt sig selv, de 

smalle gader domineret af hvert sit håndværk. 

Vi boede ved stenhuggergaden, og langs den 

smalle gade stod de mange små gravsten, hvor 

kun navn og årstal manglede. 

Over for hotelindgangen lå en lille del 

af det lokale marked. Her blev der handlet 

fødevarer af alle slags. Levende fisk og snegle, 

friske grønsager, krydderier, lægeurter, slagteknive 

og sæbe. Synet af det halvoverdækkede 


A J O U R 

Side 11

marked var et deja vu, - tilbage til Hanoi 10 

år tidligere. 

Helstegte hunde 

Tilbage til den dag på det store marked, hvor 

en gammel krumbøjet kvinde sad oppe på et 

højt bord, mens hun med en stor slagterkniv 

huggede helstegte hunde, som hun fastholdt 

med fødderne, i mindre stykker. 

Jeg huskede, hvordan jeg dengang var 

faldet i staver over knivens effektivitet trods 

hendes høje alder. 

Og det mærkelige syn af de store stegte 

hunde, hvor selv knurhårene var intakte. Jeg 

blev blevet brat revet ud af min dvale, da en 

lille gruppe kvinder i løb stødte ind i mig med 

en voldsom kraft og derefter fortsatte videre 

i de smalle gange mellem boder fyldt med 

opskårne dyr og fisk. 

De havde været forfulgt af to betjente på 

scootere, der i høj fart var kørt ind mellem 

boderne. Den ene betjents scooter var skredet 

på den fedtede gang og smadret ind i et 

kæmpe akvarium, så tusindvis af liter vand 

havde stået omkring ham, og fisk alle vegne 

lå og gispede efter vejret. 

Manglende forfattermøde 

Som dengang blev jeg også denne gang kaldt 

tilbage til virkeligheden. Min rejsegruppe var 

Side 12 

fuldtallig, og bussen ventede på at køre os til 

endnu en fremragende restaurant. 

De var søde og sjove, min første gruppe. 

Trods min usikkerhed som guide - det var 

mit første rigtige job - bar de over med mine 

mange små fejltrin og spørgsmål, jeg ikke 

havde rede svar på. Heldigvis havde jeg den 

lokale guide med overalt, en alvorlig ung 

mand, man fornemmede, at han var barn af 

partitro forældre. 

Mens vi var i Hanoi, forsøgte jeg at få 

kontakt med den vietnamesiske forfatter Bao 

Ninh. Han skrev i slutningen af firserne den 

fremragende selvbiografiske antikrigsroman 

’Krigens sorg’. Min guide forsøgte ad officielle 

kilder at finde ham, men blev stoppet halvvejs 

med besked om, at det ikke var tilladt at 

møde Bao Ninh som gruppe. Jeg var ærgerlig 

over de stadige mængder af politiske hensyn, 

befolkningen må leve med. 

Rejsegruppe med komfort 

Vi boede i modsætning til min første tur på 

dejlige hoteller, og spiste det bedste af det 

bedste fra det vietnamesiske køkken. De friske 

grønsager og frugter, mynteblade, limefrugt, 

fiskesauce og chili er nu faste bestanddele i 

mit danske køkken. 

Komforten og de mange arrangerede ture 

rundt til bygningsværker, templer og pladser 

VietNam 

A J O U R 

var med til at gøre afstanden til vietnameserne 

større. Og måske var den bare blevet større. 

Måske har de vænnet sig så meget til alle os 

fremmede, der de sidste 10 år har invaderet 

deres land, at de ikke længere ser os, og ikke i 

så høj grad har brug for at høre vores historie 

og fortælle deres egne. Eller måske er det 

rejseformen, der lægger distancen. 

Kommercielt boom 

Vi sagde farvel til vores guide, der både havde 

vist os Hanoi og taget os på en tur ud på Ha 

Long Bugten og fortsatte med fly fra Hanoi til 

Ho Chi Minh City. 

Her var forandringerne enorme. På 10 

år var alt sket. Et kommercielt boom havde 

forandret byen, så den nu lignede en vestlig 

storby, hvor filmen kørte i dobbelt tempo. 

Bare det at krydse de store gader. Jeg 

huskede trafikken som ekstrem, men fordi 

den for en stor del tidligere bestod af cykler, 

var den ikke så altdominerende som nu. Men 

det var dog i denne by, jeg 10 år tidligere var 

blevet frarøvet min taske, den eneste gang jeg 

har prøvet det. 

Nu boede vi på det gamle Grand Hotel, og 

fordi jeg i flyveren på vej fra Danmark havde 

læst Graham Greens ’Den stilfærdige amerikaner’, 

havde stedet en ekstra dimension af nostalgi. 

Alt, det der skete på Hotel Continental, 

3 · 2009

Grand Hotel og alle de andre steder rundt i 

byen under vietnamkrigen, de sidste dage 

hvor folk flygtede, og billedet af den sidste 

helikopter, der letter fra den amerikanske 

ambassade, det var igen nærværende historier, 

ikke mindst efter besøget på krigsmuseet, der 

var indrettet i det gamle præsidentpalads. 

Sydpå er Vesten forbillede 

Vores lokale guider her og oppe nordpå var 

næsten som et spejl på hele den nye vietnamesiske 

historie. Alvoren fra nord var nu 

erstattet af et stort charmerende smil, men 

også åben kritik af det politiske styre. Her 

sydpå ønsker man forandringer, og ser Vesten 

og ikke mindst USA som et stort forbillede. 

Og det forstår man godt, fattigdommen er 

ikke udryddet. Alle kan huske, hvordan det 

var ikke at have mad nok, og mange sydvietnamesere 

har måttet igennem kampe for 

genrejsning af deres familie. 

Til gengæld er det her væksten er stærkest 

og økonomisk er Sydvietnam langt foran - 

med det der følger med. Jeg kunne ikke lade 

være med også at se et tab på et andet plan. 

Familiesammenhold, respekten for de ældre 

og forfædrene er, som i Vesten, langsomt ved 

at forsvinde i jagten på den individuelle og 

materielle lykke. 

Fra Ho Chi Minh City tog vi sammen 

med vores guide sydpå til Mekong-deltaet. 

Gruppen var åben og modtagelig for alle de 

forskellige indtryk. Deltagerne nød turen og 

landet, og ikke mindst den charmerende nye 

guide. Han gav det allerbedste indtryk af 

Vietnams nye turistindustri. Han talte godt 

engelsk og havde selv været i USA med flere 

selskaber fra hjemlandet. 

Vi talte om hans liv, hvilke muligheder 

og drømme han havde. Oprindelig var han 

uddannet på kunstakademiet som tegner og 

maler. Men som færdiguddannet kunstner 

blev han sat til at male store bannere af de 

politiske ledere eller lave kampagner for folkesundhed. 

Han blev med andre ord reduceret 

til skiltemaler. Efter et par år besluttede han at 

skifte spor, og uddannede sig efterfølgende til 

guide, en uddannelse der er både krævende 

og relativt lang, omkring fire år. 

Han boede i en et-værelses lejlighed med 

sin kone og barn. Alene at have en lejlighed 

var tidligere en sjældenhed, men den nye 

generation med god uddannelse vil noget 

mere - ligesom vores guide, der syntes hans 

udfoldelsesmuligheder var begrænsede. Han 

drømte om mere plads, og også om at vende 

tilbage til maleriet, men nu med et personligt 

udtryk. 

En mere ydmyg rejse 

På Mekong-floden krydsede vi grænsen til 

Cambodja. Vi tog afsked med vores guide og 

med landet og fortsatte til Phnom Penh, og 

videre op til de store templer ved Siam Reap. 

Der sluttede mit første rigtige job som guide, vi 

tog en bevæget afsked, for det havde trods alt 

været en lang tur vi havde rejst sammen. 

Jeg blev tilbage og tog imod min mand 

efter tre uger alene i Østen. Det var et længe 

ventet gensyn, og foran os havde vi 14 dage for 

os selv. Vi rejste gennem Cambodja, igen med 

lokale busser, og det var skønt og udmattende 

på samme tid. 

Vi tog tilbage til Vietnam, og nød nu livet 

på et mere ydmygt plan, boede billigt og 

rejste med de lokale. Vi mødte mange søde 

mennesker, min mand, der ikke før havde 

besøgt Vietnam, nød ligesom jeg den særlige 

åbenhed, som vi nu atter mærkede blandt 

befolkningen. 

Vi mødte en ældre vietnameser og hans 

kone. De var flygtet til USA efter krigen, men 

var de senere år vendt tilbage for at hjælpe 

deres landsmænd. 

De havde selv samlet penge ind, og støttede 

nu både et antal gamle og ensomme mennesker, 

der før havde ligget hele dagen i sengen, 

gemt væk og glemt og et imponerende antal 

børn ude på landet, der nu kom i skole og har 

en fremtid for sig. Manden var en sær blanding 

af det gamle Vietnam og det nye liv i USA. 

Han havde tjent sine penge på at opdrætte 

emuer, en slags struds, og så sælge fedtet til 

kosmetikindustrien. Pengene brugte familien 

nu på at hjælpe her i Vietnam. 

Evigt ung 

Ud over sit hjælpearbejde var han dybt optaget 

af et særligt gymnastikprogram, der - sagde 

han - holdt ham evigt ung. Han var holdt 

op med at se fjernsyn, at drikke alkohol og 

havde med sine gymnastiske øvelser næsten 

ophævet sin egen ældning. Jeg var imponeret 

over, at han var rejst tilbage og med så stort 

et hjerte givet sine penge videre til dem der 

manglede. 

Det mindede mig ved hjemrejsen om, hvor 

ufatteligt privilegerede vi er her i Danmark, 

også selvom vi ikke har evig sommer, det 

skønne vietnamesiske køkken, de yndefulde 

kvinder at kikke på og ikke tilnærmelsesvis 

den stålsatte energi, som dette imponerende 

folk har. 


A J O U R 

Side 13

Vie 

Billedindtry 

VietNam 

Side 14Baggrundsbilledet er fra Jadekejserens pagode - et fantastisk sted! Brudeparret er fotograferet ved den katolske domkirke, hvorfra 3 den · 2009 neonbelyste ma 

A J O U R 

Blæksprutterne er fra det livlige Ben Thanh marked, som altid er et besøg værd. I det hele ta

k fra Ho Chi Minh City 

tnam Ajours fotograf Nis Jensen har været i Ho Chi Minh City og har her samlet nogle få af sine mange billeder. 

På www.davifo/foto er der billedserier fra det faglige indhold af rejsen. 

donna også stammer - det var søndag og bryllupsfotograferne havde vældig travlt. Gadesælgeren er fanget næsten alene - det er sjældent i den by! 

A J O U R 

get er byen altid livlig - og bådene langs flodbredden er farverige i al deres fattigdom 


Side 15

Det bedste af Vietnam 

Blandt byens gode vietnamesere er der én, der skiller sig særligt ud. Her står den uddannede kok Huê Thi Do 

bag gryderne og sikrer os uforfalsket nuanceret vietnamesisk mad til særdeles rimelige priser 

Af Helle Brønnum Carlsen 

Huê begyndte sin kokkekarriere i restauranten 

af samme navn i Valby. Men 

forinden blev hun kokkeuddannet i 

Vietnam. Det borger jo for en hel del, og nu har 

hun så tillige samlet sig en række erfaringer 

med at drive restaurant, så hendes køkken har 

aldrig været skarpere og mere effektivt end nu. 

Danmark har alt for længe været et sted, hvor 

for mange tilrejsende har åbnet et spisested 

uden at have den tilbørlige gastronomiske 

uddannelse, og det har man kunnet både se 

og smage. Det garanterer Huês gode stil bag 

gryderne, store viden og uddannelse, at man 

ikke udsættes for i den nye restaurant Saigon 

i Sølvgade. 

Lokalet er til og med enkelt, lyst og venligt 

Side 16 

Restaurant Saigon 

Sølvgade 86, Kbh. K. 

Tlf.: 36 47 46 77 

Åbningstider 

Man-søn 16-22 

Bordbestilling tilrådes! 

– ikke noget med overpyntet asiatisk papirklip, 

her er stilrent. Det møder man også i stigende 

grad i storbyerne i Vietnam, og det distraherer 

ikke madens skønhed. 

Menukortet, der i øvrigt også findes i sin 

helhed som take away, byder på alle de gode 

klassikere fra både syd og nord. Sådan er der et 

VietNam 

A J O U R 

rigt udvalg af de gode Phò (udtales føøøø) – en 

suppe, som spises alle vegne mod nord som 

morgenmad og frokost. Det er et helt måltid i 

sig selv til ca. 90 kr. og især Phò Bò Viên, hvor 

man får både oksekødssuppe, brede risnudler, 

oksekød i skiver og små boller af hakket okse 

samt en masse friske typiske krydderurter 

(vietnamesisk basilikum og mynte) og salat, 

er smuk og alsidig i sin helhed. Den findes 

også i en herlig stærk variant fra den tidligere 

kongeby midt i Vietnam, Huê. Men vi var kun 

to, så vi sprang supperne over og gik til andre 

fristelser på kortet. 

Det friske køkken 

Vietnamesisk køkken adskiller sig fra mange 

andre køkkener i Asien ved sin friskhed. Dels 

er der de mange krydderurter, hvor forskellige 

typer af basilikum, mynte og koriander 

dominerer, og dels er der salaterne. Har man 

først én gang smagt salat med grøn papaya, 

er man solgt. Men den er svær at få i en ordentlig 

kvalitet, så her er der glaskålssalat 

i stedet. Til gengæld lokkede kortet med en 

bananblomstsalat, der i min verden kommer 

lige efter den grønne papaya på hitlisten. Så 

den måtte vi prøve (128 kr.) ligesom Bò Bía, der 

er friske forårsruller med marineret svinekød, 

rejer, nudler og grøntsager – et must blandt 

forretterne. 

Det er nemlig en anden karakteristisk 

ting ved det vietnamesiske køkken, at der, 

ud over friske salater, er kolde ikke kogte 

forårsruller. Det kræver ultratynd risdej og 

godt med marinering til det stegte kød for at 

give smag. Samtidig kombinerer man ofte som 

her skaldyr med gris (65 kr.). Rullerne var fine 

og frisklavede med en hoisinsovs til. Jeg kan 

bedre lide de tyndere soja- og eddikebaserede 

sovser – måske er det ikke korrekt, men det 

vil jeg bede om næste gang. 

Salaten, der var en kæmpeservering og 

nok til to, kommer med rejsechips, som man 

skovler indholdet op på. Fremragende salat 

med knivskarp balance mellem chili, syre, 

fermenteret fisk (mælkesyregæret fiskesovs) 

og knasende sprødhed fra både bananblomst 

(ja det er den rødlige dråbeformede ting for 

enden af bananklasen, der er mere end spiselig), 

grøntsager og jordnødder. Masser af god 

fylde fra kyllingestykker og rejer. 

Gid der dog havde været plads til Banh 

Xèo, der er måneformet stegt rispandekage 

med bønnespirer, svinekød og rejer (55 kr.), 

3 · 2009

men det var der ikke, når vi også skulle prøve 

hovedretter. Ingen siger jo, at man en anden 

gang ikke bare kan bestilleet hav af forretter. 

Det lille touch 

Til gengæld må man ikke snyde sig selv for 

Huê Thi Dos fortolkning af Chà Cà, som de 

fleste vietnamfarere vil nikke genkendende 

til, og som en hel gade i det gamle Hanoi 

hedder, fordi restaurantermed kun denne 

ret ligger på stribe. Pangasius- fisk grilles 

og serveres på sydende jernpande med en 

kokosmælkcremet (og det er det særlige) 

karrycitrongræssovs,men tro ikke, at det er 

sådan et flødebad,som kokosmælkretter ofte 

ender i. Nej, istedet giver kokosmælken lige 

det lille touch, der gør, at retten rundes til perfekt 

velsmag, når man samler den ved bordet. 

Igen pergamenttynde rispandekager, hvorpå 

man lægger nudler, jordnødder, grøntsager, 

friske krydderurter og forårsløg. Denne ret 

er en varm ret (115 kr.). 

Sidste ret, vi kunne klemme ned, var 

en anden klassiker, der har set så mange 

kedelige fortolkninger herhjemme. Bò Sá-té 

er den vietnamesiske udgave af oksekød på 

små spyd serveret med jordnøddesovs på en 

varm jernpande. Men der er ikke kun kød og 

løg, her er masser af sprødmøre gulerødder 

som tilbehør, der smagsmæssigt tilføjer den 

en god sødme, specielt hvis man også får retter 

med citrongræs, chili og karry. 

Grundlæggende for alle asiatiske køkkener 

er jo samspillet mellem smagene i de enkelte 

retter i måltidets helhed. Naturligvis er her øl 

fra Vietnam. Hele to slags. Både en Saigon og 

en Hanoi. Den sidste er så stærk som guldøl, 

så vi blev ved den første (38 kr.). Desuden stod 

der Saigon Limonade (29 kr.) – den bedste 

limonade, jeg længe har smagt. Frisk og 

syrlig af nypressede lime med opløst sukker 

og isvand. 

Det er den lille detalje, en omhyggelig 

kok sørger for. Regningen for to meget meget 

mætte blev 562 kr., for det var os ikke muligt 

at få plads til de autentiske desserter af geleret 

bønnemasse. 

Det bliver måske heller ikke de asiatiske 

desserter, der hitter i min dessertverden, men 

stor ros for, at de er lokalt orienterede og ikke 

bare leverer bananasplitmodellen. Kortet har 

også en pizzafri børnemenu med pluk af det 

mest børnevenlige fra kortet. 

Når man nu ikke har tid eller råd til at rejse 

til det skønne Vietnam hele tiden, så må turen 

gå til Sølvgade. I sin helt egen kategori er vi i 

toppen, og det bliver honoreret med fem huer 

for et præcist håndværk og en meget skarp fornemmelse 

for smagsvariationer i en personlig 

og nænsom tolkning af et kulturkøkken. 

Genoptrykt fra Politiken I BYEN 6. marts 2009 

ibyen@pol.dk 

Nyt enkelt design 

på hjemmesiden 

Foreningens hjemmeside har nu fået ny enkel layout og brugervenlige 

rullemenuer. Vi håber at alle vil prøve at surfe rundt på den 

Den nye hjemmeside med fint overblik 

ved hjælp af nyt enkelt layout og brugervenlige 

rulle-menuer gik i luften 

25. juni. Det har været en lang og hård kamp, 

men med et flot og præsentabelt resultat, som 

indeholder de samme sider som før og ligger 

på samme Internet-adresse: www.davifo.dk. 

Forsiden præsenterer sig enkelt med firefem 

nyheder, seks kategorier (hovedmenuer) 

med rullemenuer, der har pt. 46 menupunkter. 

Dertil kommer pt. 104 undersider, som man 

kommer til fra "Forældresider". 

Desuden er der i højre side søgefunktion 

samt seks faste punkter. Man kan via Sitemap 

se en struktureret oversigt med samtlige sider. 

Alle sider gemmes i en database, som sikrer, 

at der altid er fuld overensstemmelse mellem 

menusystemet og Sitemap (brugervenlig 

sideoversigt). 

Desuden har vi fået en indbygget editor, 

som betyder, at projektgrupper og udvalg selv 

skal vedligeholde deres egne sider. 

www.davifo.dk/foto med slideshows 

Af Wilfred Gluud, webmaster 

Det har været et stort arbejde for mig at 

få den gamle hjemmesides 167 enkeltsider 

struktureret ind i menusystemet, men det 

er lykkedes med et meget tilfredsstillende 

resultat. Og fremover sikrer menusystemet, 

at nye sider altid er lagt på plads i strukturen. 

På en del sider er ikke alle overskrifter, links 

og fotos på plads, men det rettes i den kommende 

tid. 

Nyheder er omdøbt til ”NYT fra Vietnam”, 

da vi ikke kan overkomme at dække alle 

nyheder løbende. Der er link til væsentlige 

kilder på dansk, engelsk og vietnamesisk. Der 

laves link til vigtige nyheder samt artikler der 

findes på dansk. 

Grafisk design: Nis Jensen. nisjensen.dk 

Teknisk udførelse: 

Grafisk designer Dennis Davidsen Rasmussen 

Projektansvarlig og webmaster: 

Wilfred Gluud 

Kontakt om fejl og mangler og nye forslag: 

wilfred@gluud.net 

Én af de mest besøgte sider på hjemmesiden 


A J O U R 

Side 17

Unge khmerer dropper skolen 

Resultaterne fra undersøgelse i PACODE-projektet hos unge khmerer 

foreligger nu. I denne artikel fokuseres på det første problem: drop-out fra skolen 

Der er blevet talt en masse omkring 

trafficking og sårbarheden for hivinfektion 

hos khmererne i det sydlige 

Vietnam, men der er ikke meget reel viden, om 

situationen er anderledes hos denne gruppe 

end hos de unge vietnamesere generelt. 

Endvidere ved man ikke meget om de unges 

forhold generelt. 

Derfor blev der som del af allianceprojektet 

PACODE i 2007 gennemført en undersøgelse 

hos de unge khmerer. Formålet med undersøgelsen 

var at høre, hvad de unge havde 

af problemer, og hvad de havde af viden, 

og hvilke opfattelse de havde af forskellige 

temaer som sex, alkohol, skole og arbejde. 

Undersøgelsen blev udført dels som gruppediskussioner, 

dels som interview af unge, 

forældre og lærere. Derfor har det taget lang 

tid at bearbejde materialet. 

Nogle af de største problemer, der blev 

identificeret for de unge, var: 

• Mange droppede tidligt ud af skolen 

• Rygning og alkohol 

• Manglende viden om aids/kønssygdomme 

• Beskeden viden om reproduktiv sundhed 

(svangerskabsforebyggelse) 

Skole og unge khmerer 

Khmer folket tillægger uddannelse mere og 

mere værdi. 

De anerkender, at bedre uddannelse giver 

børnene flere muligheder for at få højere 

indkomst og et bedre job senere i livet. Både 

børn og voksne har en forventning om, at 

barnet skal afslutte mindst ”secondary school” 

(svarende til folkeskolens afgangseksamen), 

og om muligt gymnasiet. 

En mor fra An Giang siger: ”Nu er uddannelse 

vigtigt. Vi forstår og accepterer den høje 

værdi af uddannelse. Tidligere gik drenge 

i skole længere end pigerne. Nu er denne 

forskel væk, idet folk anerkender at højere 

uddannelse giver et bedre job, end hvis man 

ikke har uddannelse”. 

En 14-årig skoledreng i An Giang: ”Jeg 

ønsker at afslutte 12. klasse (svarende til gymnasiet). 

Derefter vil jeg gerne på seminariet… 

for at blive lærer” 

17-årig pige, 9. klasses skoleelev i Soc Trang: 

”Mine forældre siger, at vores familie ikke har 

nogen mark eller have, så du er nødt til at læse 

hårdt for at følge med de andre”. 

16-årig pige, 7. Klasse, An Giang: ”Min 

Af Anja Poulsen, læge i PACODE-projektet 

mor ønsker jeg skal læse på universitetet… 

til læge” 

Ironisk nok er der få børn, der er i stand 

til at leve op til forventningerne. Den mest 

almindelige barriere for høj uddannelse er de 

dårlige økonomiske forhold i børnenes egne 

familier. 

17-år gammel dreng fra An Giang, der gik 

ud af skolen i 5. klasse: ”Min mor sagde til mig, 

at jeg skulle stoppe. Så jeg holdt op i skolen,… 

fordi jeg vidste, at min mor arbejdede hårdt. Så 

jeg holdt op for at hjælpe hende…. Faktisk ville 

jeg ikke holde op, men min familiesituation 

var så svær, så jeg var nødt til det”. 

PACODE-projektet 

DVF, CARE og OVE er gået sammen 

med tre vietnamesiske organisationer for 

at skabe varige forbedringer af levevilkårene 

for især khmer minoriteten i fattige 

områder i provinserne An Giang og Soc 

Trang i Mekong-deltaet. PACODE betyder 

Participatory Community Development - 

medvirken i lokalområdets udvikling. 

Khmer folket i Vietnam er et mindretal 

på ca. 1,2 million, der lever i Mekong deltaet 

i den sydlige del af Vietnam. Denne gruppe 

har deres eget sprog og religion. De har 

en tæt kulturel relation med nabolandet, 

Cambodja. 

Projektet har til formål at forbedre 

forholdene for kvinder og børn blandt én 

af de store etniske grupper, som ikke så let 

har adgang til de forbedringer i levevilkår, 

som en stor del af befolkningen i Vietnam 

ellers oplever i disse år. 

Læs mere på www.davifo.dk - bistandsprojekter 

- Pacode 

Foto: Jørgen Schytte 

Selvom skolepengene for khmerbørn er 

dækket af regeringen og de fleste bøger kan 

lånes af skolen, så siger en sundhedsfrivillig 

(village health volunteer) i Soc Trang: 

”Skoleudgifterne er ikke høje, men det er vanskeligt 

for familien at dække andre udgifter 

så som skoleuniform, sundhedsforsikring, te 

i pauserne for deres børn - også selvom disse 

udgifter er små”. 

På spørgsmålet om det er til at betale for 

skolen, svarer en 14-årig dreng, 9. klasse, 

An Giang: ”Ja , skolepenge…3000 Dong per 

måned.. gebyr for papirer… 5000 per termin, 

eksamensgebyr på 500 eller 1000… der skal 

betales hver uge…Det er meget”. 

En 16-årig 8. klasses elev i Soc Trang: “Jeg 

kan lide at gå i skole, men min familie har 

ikke mange penge. Jeg prøver at arbejde hårdt 

derhjemme for at få penge nok til at dække 

skoleudgifter… men det hårde arbejde gør 

mig for træt til at læse. Jeg vil holde op efter 

9. klasse… fordi jeg er for fattig til at betale 

skole”. 

Få gennemfører 9. klasse 

Ud over den tid børnene bruger på at studere, 

bliver familiens arbejdsstyrke påvirket. Det 

samme gælder indkomsten. I nogle tilfælde 

siger forældre til deres børn, at de skal holde 

op med skolen for at blive hjemme og arbejde 

for familien. I andre tilfælde er det børnene, 

der er bekymrede på grund af familiens 

vanskeligheder. De beslutter selv at holde op i 

skolen, trods forældrenes protester. Resultatet 

er at masser af børn holder op med skolen 

tidligt og få fuldfører 9. klasse. 

14-årig dreng, som holdt op på skolen i 5. 

klasse: ”Min familie er fattig. Der mangler folk 

til at støtte vores familieforretning, så jeg holdt 

op… Jeg droppede ud selv, da mine forældre 

Side 18 

VietNam 

A J O U R 

3 · 2009

havde brug for flere hænder…De sagde, at jeg 

skulle fortsætte, men det gjorde jeg ikke. Jeg 

holdt op af egen vilje”. 

Uafhængigt om man går i skole eller ej, 

så svarer alle unge i undersøgelsen, at de er 

involveret i arbejde i nogen udstrækning. Det 

strækker sig fra husarbejde, landbrugsarbejde, 

medhjælper i familieforretningen eller sælge 

på gaden. Det er almindeligt og forståeligt, da 

leveforholdene er dårlige og hovedindkomsten 

kommer fra landbrug. Den mest almindelige 

form for arbejde er, at de unge hjælper med 

at plante og høste ris enten på forældrenes 

mark eller hos andre. Børn hjælper ofte til i 

familiens arbejde allerede fra 10-1l års alderen. 

I den alder kan barnet også hjælpe til med 

almindeligt husarbejde, vogte kvæg og støde 

ris til rismel. 

En 16-årig dreng fra An Giang, som aldrig 

har gået i skole, fortæller: ”Jeg står tidligt op 

om morgenen for at malke og hente vand. 

Under rishøsten plukker jeg ris og bærer 

det, hvis jeg er hyret til det. Jeg startede med 

rishøst, da jeg var 11 år gammel”. 

17-årig pige i An Giang, som gik ud af 

skolen i 5. klasse: ”Om morgenen går jeg 

op i bjergene for at skære bananer ned, som 

jeg tager med hjem for at fodre grisene. Om 

eftermiddagen støder jeg ris eller høster græs 

til koen.” 

Hårdt arbejde 

De voksne er enige i, at arbejdsforholdene 

er hårde for de unge. I en diskussion i en 

fokusgruppe blandt otte sundhedsfrivillige 

(health volunteers) i Soc Trang siges blandt 

andet: “Nogle børn starter med at arbejde, 

når de er 10”; “Deres familier er fattige. De 

må arbejde hårdt”; “Nogle 10 og 11-årige børn 

sælger lotterisedler hele dagen”; “10-årige børn 

kan høste ris” 

Om der er forskel på familiernes behandling 

af drenge og piger, er ikke klart. Ifølge 

interviewene kommer det an på, hvordan 

barnet klarer sig, hvor meget støtte, de får 

til fortsat skolegang. Men hovedparten betragter 

drengen, som den forventede støtte 

til familiens økonomi i fremtiden, og det er 

familiens økonomi, der afgør skolegangen. 

Familierne foretrækker måske at støtte drengens 

uddannelse, men er der økonomiske 

problemer, kan drengene støtte familiens 

økonomi bedre ved arbejde end pigerne - og 

må stoppe skolegang. 

Som det fremgår, er det ikke familiernes 

dårlige vilje, der afgør skolegangen, men de 

økonomiske forhold. PACODE-projektets 

formål er at hjælpe kvinderne og hermed 

familierne til at få brudt fattigdommen. Det vil 

forhåbentligt have indflydelse på skolegangen 

også. 

I næste nummer af VietNam Ajour vil vi 

beskrive andre resultater fra undersøgelsen. 

Sundhed blandt khmerer 

PACODE-projektet blandt khmerfolket i Mekong-deltaet går på 

sit sidste år, men er blevet forlænget et halvt år til 20.06.2010 

Projektet foregår i fire kommuner i de 

to provinser Soc Trang og An Giang. 

Kommunerne er udvalgt, fordi at en 

stor del af befolkningen tilhører den etniske 

minoritet khmerer. De har i lighed med andre 

minoriteter i Vietnam ikke så let haft adgang 

til de store økonomiske fremskridt, som befolkningen 

ellers har opnået de senere år. 

Projektet har flere komponenter, blandt 

andet er inkluderet mikrokreditter (”small 

credits“), forbedrede vand- og sanitetsforhold, 

lokal energi planlægning, senest også affaldshåndtering 

og endelig sundhed. 

Sidstnævnte komponent har været 

forestået af lægerne på Børnehospital Nr. 1 i 

Ho Chi Minh City i samarbejde med Dansk 

Vietnamesisk Forening. 

Lægerne har sørget for undervisning 

af undervisere (training of trainers) og undervisningsmateriale 

i samarbejde med de 

to provinsers IEC (Information, Education, 

Communication) afdelinger. 

I alt er ca. 260 landsby sundhedsfrivillige 

(”village health volunteers”) blevet udvalgt 

og trænet. De har gennemgået forskellige 

moduler af undervisning (fx sundhed for 

Af Lise Jensen, læge i PACODE-projektet 

260 landsby sundhedsfrivillige er blevet uddannet 

og har alle fået gule cykler til at tage på sundhedsbesøg 

mor og barn, denguefeber, hygiejne, fokus 

på adolescens (pubertet), børnesygdomme og 

kvindesygdomme). Hver sundhedsfrivillig 

er ansvarlig for undervisning af ca. 50-75 

familier. 

Kvinderne har for at nå ud til alle hjørner 

af distriktet fået en gul cykel til rådighed. Det 

er meningen, at de skal tage på regelmæssige 

besøg til alle ”hendes” familier i landsbyen. 

Hun holder møder med dem og underviser i 

de relevante emner. 

Via projektet er der desuden indkøbt forskelligt 

udstyr til de lokale helseklinikker. 

Det kan være alt fra sugeudstyr til nyfødte 

til blodsukkerapparater eller en computer til 

registrering. 

Ved sidste projektstyregruppemøde i 

marts var Womens Union meget indstillet 

på, at alle aktiviteter skulle køre videre også 

efter projektets afslutning. 

Der er imidlertid stor interesse for, at der 

søges penge til en anden fase af projektet, 

hvor man fokuserer endnu mere på mor-barn 

sundhed. Der arbejdes med en ny ansøgning, 

men om der vil blive bevilget penge hertil, er 

endnu usikkert. 


A J O U R 

Side 19

Det er nu en realitet, at Hospitalsindsamlingen 

har fået sin arv. Eller 

rettere sagt et a konto beløb, da der 

fortsat er et udestående, der skal afregnes med 

Skat. Det er nu to år siden, vi fik at vide, at 

vi havde arvet sammen med Folkekirkens 

Nødhjælp efter en ældre dame i Vanløse, så 

det er dejligt endelig at få de mange penge. 

Mere nøjagtigt er det ca. 800.000 kr. Vi er dybt 

taknemlige for det store beløb og jeg personlig 

er meget glad for at kunne formidle det videre 

til hospitalet i Bao Loc, hvor jeg ved selvsyn 

har set, at de har brug for det. 

Hospitalsindsamlingen har valgt at støtte 

hospitalet i Bao Loc med udstyr, de mangler. 

Helt konkret blev der vedtaget en prioriteret 

liste over udstyr og materiel, som hospitalet 

havde behov for ved vores besøg i Bao Loc i 

november sidste år. Der er allerede indkøbt 

C-PAP udstyr med kompressorer, som bruges i 

behandlingen af alvorligt syge børn, og der er 

indhentet tilbud på ultralydscanner i Vietnam 

fra tre forskellige firmaer. 

Derudover er der sendt penge til værktøj, 

der skal bruges til at vedligeholde og reparere 

det tekniske udstyr. Der skal også indkøbes 

opvaskemaskiner til instrumenter og etableres 

centralt iltanlæg. Det er vores ingeniør i indsamlingsudvalget, 

der er tovholder sammen 

I 

sin egenskab af ny formand for DVF ville 

Ole Riis gerne besøge hospitalet i Bao Loc 

under sin rejse i Vietnam i juli. Det var 

ganske naturligt, at jeg tog med i min egenskab 

af fotograf. 

Turen derop tog fem timer – vi havde 

regnet med tre, men der var en del vejarbejde 

på de smalle bjergveje, så vi havde desværre 

ikke meget mere end et par timer til at se på 

hospitalet og tale med direktøren og personalet. 

Vi kunne sagtens have brugt mere tid, 

men det var interessant at se hospitalet og 

sammenligne forholdene med Børnehospital 

Nr. 1 i Ho Chi Minh City, som vi havde besøgt 

et par dage før. 

Det var lysende klart, at hospitalet i Bao Loc 

mangler meget, både hvad angår teknisk udstyr, 

men i det hele taget – der er virkelig brug 

Af Helle Blom, formand 

Nyt fra 

Hospitalsindsamlingen 

med vores kontaktperson i Vietnam, ingeniør 

Quang. 

Engelsklærer til Bao Lac 

Sidst men ikke mindst så sender vi en engelsklærer 

til hospitalet i 3 måneder. Annette 

Winther rejste til Bao Loc 1. september og 

ingeniør Quang sørger for, at hun kommer 

derop i god behold. Hospitalsindsamlingen 

betaler Annettes rejse, men hun får ikke løn 

under sit ophold, og hun skal bo og spise på 

hospitalet. Annette glæder sig utrolig meget til 

opholdet og har forberedt sig godt. Ligeledes 

er de meget forventningsfulde i Bao Loc. Det 

bliver spændende at høre, hvordan det går. 

Annette har tidligere undervist i Afrika og har 

sidst været ansat i Odense, hvor hun underviste 

udlændinge. På næste møde i udvalget 

skal vi beslutte, hvilket udstyr vi skal indkøbe 

fra de tilbud, vi har fået, og hvad der videre 

skal ske. Det nye projekt ”Børneoverlevelse 

i det sydlige Vietnam”, som også omfatter 

hospitalet i Bao Loc, er så småt startet op. Det 

vil medføre, at der jævnligt kommer læger 

og andre fra Danmark til Vietnam. De skal 

tilse projektet og rapportere tilbage om det 

udstyr, der sendes ud og bliver indkøbt lokalt. 

Fungerer det, bliver det vedligeholdt, kan man 

håndtere udstyret osv. 

Jeg vil slutte med endnu engang at sige en 

meget stor tak til alle for de bidrag, vi modtager, 

og kan fortælle at der pr. 12. august er 

indsamlet 63.000 kr. Tak skal I have. 

Støt provinshospitalet i Bao Loc 

Send dit bidrag til Hospitalsudstyr til Vietnam 

Giro (1551) 700 84 30 

Regnskab 2008 for Landsindsamlingen 

Hospitalsudstyr til Vietnam 

I sidste blad blev der desværre bragt gamle 

tal under udgifter, mens indtægter og totaler 

var korrekte. 

Derfor bringer vi regnskabet igen. 

Beholdning pr. 1. januar 2008 280.122 

Modtagne bidrag 121.099 

Renteindtægter 7.089 408.310 

Hospitalsudstyr 6.334 

Tjenesterejse til Vietnam 10.984 

Offentliggørelse af regnskab 1.015 

Porto, gebyrer, foldere 4.954 23.287 

Bank- og girobeholdning pr. 31. december 2008 385.023 

Besøg på Bao Loc provinshospital 

Af Nis Jensen 

for vores hjælp! Til gengæld var det opløftende 

at mærke den glæde vi blev modtaget med. 

Vi holdt et møde med direktøren, hvor vi 

anbefalede ham at kontakte Ingeniør Quang 

i forbindelse med det C-PAP udstyr, som nu 

er på vej. Vi var tilfældigt stødt ind i ham på 

Børnehospital Nr. 1, og det var godt at se at 

det går ham godt. 

På www.davifo.dk/foto kan man se 

flere af mine billeder fra hospitalet. 

Side 20 

VietNam 

A J O U R 

3 · 2009

Bistandshjælp og økonomisk 

fremgang 

Ambassadør Peter Lysholt Hansen fortalte veloplagt på offentligt møde i august i Østerbrohuset i København. 

Besøg af ministerpræsident i Danmark 16-17. september og kongefamilien i Vietnam 2-6. november 

Efter fem år på posten i Hanoi var det 

en veloplagt Peter Lysholt Hansen, der 

fortalte om det seneste års udvikling i 

Vietnam. Vietnam er et af de største samarbejdslande 

for dansk udviklingsbistand, og 

det dansk-vietnamesiske samarbejde udvikler 

sig med rivende hast. Udviklingsbistanden er 

fortsat rygraden i samarbejdet, og Danmark 

bidrog med godt 416 millioner kr. i 2008. 

Der har været fortsat økonomisk fremgang 

i Vietnam, og gennemsnitsindtægten har nu 

nået 1.028 dollar per indbygger (BNI 2008), 

og befolkningstallet 86,9 mio. Væksten var 

på 6 procent i 2008, inflation 1,9 procent . 

Underskuddet på handelsbalancen var på 

17,5 mia. dollar. Udenlandske investeringer 

på 64. mia. dollar (udbetalt 11 mia. dollar). 

Udenlandsk bistand var på 5,4 mia. dollar, 

per indbygger 52 dollar, foruden overførsler 

fra ’viet kieu’ (vietnamesere i udlandet) på 

anslået 6-8 mia. dollar. 

Regeringens stimuleringspakker på 8 mia. 

dollar har fastholdt det lokale forbrug på et 

efter omstændighederne højt niveau, og alle 

produktionssektorer kan rapportere stigende 

produktion i forhold til årets første måneder. 

Bruttonationalproduktet er øget med over 4 

procent i perioden januar – august, og målet 

for 2009 på omkring 5 procent er bestemt 

realistisk. Udenrigshandlen er fortsat faldene, 

og det gælder især Vietnams samhandel med 

Europa og USA, mens samhandelen med de 

asiatiske naboer opretholdes på et nogenlunde 

tilfredsstillende niveau. De først otte måneders 

handelsbalanceunderskud er på godt 5 mia. 

dollar, hvilket er mere end en halvering i forhold 

til 2008. Eksporten er reduceret med ca. 14 

procent og importen med godt 28 procent. 

Partikongres 

Næste år vil blive præget af partikongressen i 

2011 med indbyrdes positioneringer i partiet, 

markeringer og kampe mellem fornyere og 

traditionalister. Den politiske stabilitet vil 

fortsætte, og der er ingen udsigt til social uro 

eller væsentlig arbejdsløshedskrise. 

Skruen er blevet strammet på det seneste i 

forhold til ytringsfrihed og menneskerettigheder, 

bl.a. med arrestation af advokaten Le Cong 

Af Wilfred Gluud 

Dinh. Der er intern uenighed om udnyttelse 

af bauxit-forekomsterne i Dak Nong. 

Vietnam er i stigende grad blevet en international 

spiller med plads i FN’s Sikkerhedsråd 

2008-09 og formandskab for ASEAN i 2010, 

med i flere bilaterale handelsaftaler og har 

fortsat større økonomisk betydning i regionen 

og globalt. 

Samtidig er der en stærk udvikling i 

handelsrelationerne mellem virksomheder 

fra Danmark og Vietnam med dansk eksport 

952 mio. (især maskiner, nyt er fødevarer til 

supermarkeder) og dansk import på 1.091 mio. 

kroner (især beklædning, møbler og fisk). I 

første kvartal 2009 faldt den danske eksport 

med 40 procent og importen steg med 12 

procent. Også kultursamarbejdet blomstrer, 

stærkt hjulpet af et dansk kulturbistandspro- 

gram. Vietnam er i stigende grad blevet mål 

for danske turister. 

Fattigdomsreduktion 

Den danske bistand til Vietnam har bragt 

mange konkrete resultater inden for bl.a. fiskeri, 

landbrug, vand og sanitet samt miljø. Og 

den har bidraget direkte til den imponerende 

fattigdomsreduktion, især blandt de etniske 

minoriteter, som Vietnam har præsteret inden 

for de seneste 10-15 år. 

Den danske bistand bidrager også til 

udviklingen af private virksomheder, der 

er drivkraften i Vietnams høje økonomiske 

vækst og årsagen til, at der skabes mere end 1,5 

mio. nye arbejdspladser hvert år. Det sker såvel 

gennem direkte samarbejde mellem danske 

og vietnamesiske virksomheder under det 

såkaldte B2B-program, som i form af blandede 

kreditter og støtte til forbedring af rammevilkårene 

for det private erhvervsliv. Der er 

i dag omkring 100 danske virksomheder i 

Vietnam. 

Som noget nyt er klimaændringer og katastrofeforebyggelse 

kommet på dagsordenen 

for det dansk-vietnamesiske udviklingssamarbejde. 

Besøg i Danmark 

Ministerpræsident Nguyen Tan Dung aflægger 

officielt besøg i Danmark 16.-17. september 

ledsaget af en stor erhvervsdelegation for at 

styrke det kommercielle samarbejde og afholde 

højniveaumøder med danske ministre 

om klimaforandringer, handel og investeringer, 

udviklingssamarbejdet, uddannelse, og 

internationale spørgsmål. 

Besøg i Vietnam 

Regentparret og kronprinsparret aflægger 

statsbesøg i Vietnam i fra 2.- 6. november. En 

uges besøg i Hanoi, Hue og Ho Chi Minh City, 

med omfattende erhvervs- og kulturprogram. 

Statsbesøget i Vietnam skal bane vejen for øget 

samhandel og stigende danske investeringer, 

og foreløbig over 55 danske virksomheder 

deltager i statsbesøget. Der er lavet logo til 

besøget der sloganet ”Denmark and Vietnam 

- Let’s Do Business”. 

www.ambhanoi.um.dk og www.davifo.dk 


A J O U R 

Side 21

Hvad betyder Doi Moi for 

den enkelte familie 

Det fælles spørgsmål, som alle forfattere i bogen 

”Reconfiguring Families in Contemporary Vietnam” beskæftiger sig med, er: 

Hvad sker der i vietnamesiske familier under overgangen fra en socialistisk økonomi til markedsøkonomi 

Af Tine Gammeltoft 

Toan er en ung ugift vietnamesisk mand, 

som bor i Los Angeles på USA’s vestkyst. 

Her arbejder han som pedel på en skole, 

hvor han rengør toiletter. Arbejdet er dårligt 

betalt, og han er pinligt berørt, når han skal 

fortælle andre, hvad han laver. Med den slags 

arbejde og indkomst forventer han ikke at han 

kan finde en kvinde at gifte sig med. 

”Mit arbejde har ingen status i dette 

samfund, siger han; ingen kvinde vil gifte 

sig med mig”. 

Men Toan vil gerne giftes, så med jævne 

mellemrum tager han til Vietnam i håb om 

at finde en kæreste. På ægteskabsmarkedet 

i Vietnam har han en helt anden status end i 

USA: I Vietnam er han rig, han kan invitere 

venner og familier på dyre restauranter og 

betaler gerne to millioner vietnamesiske dong 

for en flaske Hennessy cognac på en café. Når 

han er i Vietnam, kan han for en tid spille 

rollen som den rige Viet Kieu fra USA, der 

vender succesfuld hjem. Prisen betaler han, 

når han kommer tilbage til USA: her lever han 

af nudler og går aldrig ud. Toan lever, med 

andre ord, som i et u-land, når han er i USA, 

og som i et i-land, når han er i Vietnam. 

Lua er en 14-årig skolepige, som bor sammen 

med sin bror på 9 og sin bedstefar på 

60 i landsbyen Dong Vang i Den Røde Flods 

delta. Luas forældre arbejder i Hanoi, hendes 

Reconfiguring Families in 

Contemporary Vietnam 

Redigeret af Magali Barbieri & Danièle 

Bélanger. Stanford University Press 2009, 

444 sider. Magali Barbieri er researcher for 

Institut National d’Études Demographiques i 

Paris, og leder af instututtets Population and 

Development Division. Daniele Belanger er 

Canada Research Chair i Population, Gender 

and Development, and associate professor 

i Department of Sociology på University of 

Western Ontario. 

Køb bogen via DVF’s hjemmeside, Generelt, 

Books in English. 

mor som gadehandler, hendes far som bygningsarbejder. 

De kommer kun hjem cirka 

en gang om måneden. I deres fravær er Lua 

den ansvarlige for hjemmet: Det er hende, der 

vasker tøj, køber ind, laver mad og sørger for 

at bedstefar får sin medicin og at lillebror får 

lavet sine lektier. Folk i landsbyen roser hende 

for hendes ansvarlighed og modenhed, men 

hendes mor er ked af det. 

”Hver gang jeg kommer hjem og ser, hvor 

tynde mine børn er, og hvor hårdt Lua må 

arbejde, må jeg tage mig sammen for ikke at 

græde”, siger hun. 

Toan og Lua er to af de personer, man møder 

i Magali Barbieri & Danièle Bélangers nye 

bog om familier i Vietnam. Bogen er blevet til 

på baggrund af en konference i Paris i 2004, og 

indeholder bidrag fra demografer, sociologer 

og antropologer fra USA, Vietnam, Canada, 

Frankrig og Singapore. Det fælles spørgsmål, 

som alle bogens forfattere beskæftiger sig med, 

er: Hvad sker der i vietnamesiske familier 

i overgangen fra en socialistisk økonomi til 

markedsøkonomi 

Der er nu gået to årtier siden reformprocessen 

Doi Moi startede, og i løbet af den tid har 

det vietnamesiske samfund undergået drastiske 

forandringer. Den økonomiske vækst er 

boomet, forbrugsmulighederne eksploderet, 

politiske relationer mellem stat og borgere er 

forandret, og kontakten til udlandet intensiveret. 

En af bogens hovedpointer er, at den 

økonomiske ’transition’ fra socialisme til 

markedsøkonomi kun kan forstås ved at 

tage familiers strategier i betragtning. Hvor 

en række andre bøger har set på transitionen 

fra et makro-perspektiv, vender denne bog 

blikket mod mikro-niveauet, og går tæt på 

familier: Hvad sker der i relationer mellem 

ægtefolk, mellem forældre og børn, mellem 

bedsteforældre og andre familiemedlemmer 

i disse år, hvor Vietnam undergår en række 

Side 22 

VietNam 

A J O U R 

3 · 2009

hastige forandringer Hvad sker der, når landbrugsproduktionen 

igen udlægges til familier; 

når social omsorg for syge, gamle og handicappede 

i vid udstrækning igen skal varetages af 

familien frem for staten; når kløften mellem 

rig og fattig pludselig vokser drastisk 

Økonomi og relationer 

I bogens introduktion giver Bélanger og 

Barbiere et klart og kortfattet overblik over 

den ’transition’, som Doi Moi har indebåret. De 

advarer mod at sætte alt for skarpe skillelinjer 

op mellem ’før’ og ’efter’ Doi Moi og pointerer, 

at mange af de forandringer, der foregår i dag, 

har rødder der rækker langt længere tilbage i 

tid end til reformernes start. 

Introduktionen giver også et kort historisk 

rids over, hvad der har ligget i begrebet familie 

igennem tiden i Vietnam og ser på, hvordan 

familien har spillet sammen med de større 

sociale og politiske skift, der er sket igennem 

kolonialisme, revolution, socialisme, og overgangen 

til markedsøkonomi. 

Udover introduktion og efterord indeholder 

bogen 13 kapitler, som fremlægger nyere 

forskning om forskellige aspekter af vietnamesiske 

familiers liv. Kapitlerne spænder vidt, 

og giver tilsammen et rigt indblik i familieliv, 

generationsrelationer og social forandring i 

Vietnam i dag. Der er kapitler om familieplanlægning, 

om sundhedspleje, om hiv/aids, 

om unge og ældre, om immigranter i USA, 

om kvindelige overhoveder i husholdningen, 

om familier på land og i by, om arbejde og 

uddannelse og migration. 

Sundhedsvæsenet ændret 

Kapitel 3 og 4 vil være af særlig interesse for 

de af DVFs medlemmer, der er engageret i 

foreningens sundheds- og hiv-projekter. I 

kapitel 3, der handler om sundhedspleje og 

familien i Vietnam, giver Anil Deolalikar først 

et historisk rids over de forandringer, der er 

sket i Vietnams sundhedssektor de seneste par 

årtier, og ser dernæst nærmere på udvalgte 

sundhedsproblemer. 

I den første del af kapitlet beskriver 

Deolalikar, hvordan den vietnamesiske stat 

de sidste par årtier har trukket sig mere og 

mere ud af sundhedssektoren. I årene før 

Doi Moi, og især fra 1968 og to årtier frem, 

investerede staten betydelige ressourcer i opbygningen 

af et sundhedsvæsen, der sikrede 

hele befolkningen adgang til sundhedsydelser. 

Selvom der desværre ikke findes studier af, 

hvordan lokale sundhedsklinikker fungerede i 

1960erne og 1970erne, ved man, at der i denne 

tid blev etableret et vidtrækkende netværk 

af sundhedsfaciliteter, som ydede primær 

sundhedspleje, samt en række meget effektive 

sundhedsprogrammer rettet mod malaria, 

diarré sygdomme og andre smitsomme 

sygdomme. 

Tine Gammeltoft 

Tine Gammeltoft er lektor ved Institut for 

Antropologi, Københavns Universitet siden 

2002. Ph.d. i antropologi, Københavns 

Universitet, 1997, mag.art. i kultursociologi, 

Københavns Universitet, 1992. Taler og læser 

vietnamesisk efter studieophold i Vietnam 

1992-1994, 1998, og 2003-2006. 

Har skrevet bogen “Women’s Bodies, 

Women’s Worries. Health and Family 

Planning in a Vietnamese Rural Community”, 

Curzon Press, 1999 London, 278 sider. 

Biografi på www.kvinfo.dk. 

Men siden Doi Moi har regeringen prioriteret 

sundhed lavere, og sundhedsudgifter 

dækkes i stigende omfang af individer og 

husholdninger frem for af staten. Det har 

været muligt, skriver Deolalikar, fordi familiers 

indkomster i samme periode er vokset 

kraftigt: mange familier har nu midler til at 

betale for ting, de ikke havde haft råd til ti 

år tidligere. 

Men når prisen for sundhedspleje skal 

betales af den enkelte selv, opstår der også 

stigende ulighed: De borgere i Vietnam, der 

har råd, kan i dag købe avanceret medicinsk 

behandling, mens de, der ikke har råd, oplever 

en ekstrem sårbarhed, når sygdom rammer. 

For Vietnams fattige er sygdom ofte lig 

økonomisk katastrofe: Et hospitalsophold 

koster typisk op imod en fjerdedel af det, 

et fattigt hushold har til forbrug om året. 

Udover uligheden peger Deolalikar på andre 

problemer, som kommercialiseringen af 

sundhedsvæsenet medfører. 

Et problem er et galopperende medicinforbrug. 

Fordi medicin nu er en vare, der 

sælges uden nogen særlig regulering, og ofte 

tilmed en billig vare, er der de seneste år sket 

en enorm vækst i selv-medicinering. Folk 

køber ofte deres medicin af medicin-sælgere, 

som ikke har nogen særlig uddannelse og 

som sælger medicin, der ikke kræver recept. 

Konsekvensen er bl.a. en udbredt antibiotika 

resistens, som kan gøre det vanskeligt for 

Vietnam at kontrollere og forebygge infektionssygdomme. 

Familien og hiv/aids 

Kapitel 4 er skrevet af Myriam de Loenzien og 

har titlen ’Familien – en hjørnesten i kampen 

mod HIV/AIDS.’ De Loenzien viser, hvordan 

den vietnamesiske regering i øjeblikket placerer 

familien i centrum, når det gælder pleje 

af de individer, der er ramt af hiv/aids. I første 

del af kapitlet viser Loenzien, hvordan den 

vietnamesiske stat til at begynde med definerede 

hiv/aids som et socialt problem snarere 

end et sundhedsproblem. Hiv/aids blev set 

som et ’socialt onde’, der var forbundet med 

andre ’sociale onder’ såsom narkomisbrug, 

spil, prostitution og kriminalitet. 

Det blev imidlertid efterhånden tydeligt, 

at denne tilgang havde uhensigtsmæssige effekter, 

herunder en omfattende diskrimination 

af hiv-smittede mennesker. Siden 2003 har 

regeringen derfor defineret hiv/aids som et 

sundhedsproblem og som et problem, der 

kun kan løses via en fælles indsats, hvor både 

individer, familier, nærsamfund og nationen 

som helhed må arbejde sammen. 

Især familiens ansvar for hiv/aids-forebyggelse 

og kontrol understreges fra officielt 

hold: Forventningen er, at familien sørger for, 

at personer med hiv/aids fortsat kan forblive 

integreret i nærsamfundet frem for at blive 

diskrimineret og udstødt. 

I sin egen forskning har de Loenzien 

set på, hvordan familier med et hiv-smittet 

familiemedlem så tackler den udfordring, 

staten stiller dem overfor. Hun har talt med 64 

hiv-smittede personer og deres familier, alle i 

Hanoi. De hiv-smittede mænd og kvinder, hun 

har talt med, beskriver deres familier på meget 

ambivalent vis: De fremstiller familien som 

det sted, de kan finde hjælp og støtte – men 

også som en meget kontrollerende instans, 

som indimellem bidrager til den hiv-smittedes 

isolation snarere end til social integration. 

Solidt overblik over familieliv 

Styrken i de Loenziens kapitel og i flere andre 

af bogens kapitler er den kombination af 

forskellige former for data, der trækkes på. 

De Loenzien giver os indblik i statistikker og 

lovtekster, men også i de følelser og frustrationer, 

som udtrykkes af mennesker, hun har 

talt med i Hanoi. 

Det samme gælder en række andre kapitler, 

særligt Hung Cam Thai’s kapitel om unge 

Viet Kieu mænd, der drømmer om at blive 

gift; Danièle Bélanger og Katherine Pendakis’ 

kapitel om unge ugifte kvinder fra landet, 

der får fabriksarbejde i storbyen, hvor de 

arbejder hårdt for at kunne sende penge hjem 

og gengælde lidt af alt det, deres forældre har 

gjort for dem; og Truong Huyen Chis kapitel 

om, hvad arbejde betyder for mennesker i en 

landsby i Den Røde Flods delta, hvor mange 

voksne udfører migrantarbejde i Hanoi, mens 

deres børn bliver boende hjemme i landsbyen, 

alene eller sammen med bedsteforældre. 

Kapitler som disse giver konkrete og 

levende indblik i de mange måder, familieliv 

udspilles på i Vietnam i dag, mens de lange 

historiske linjer trækkes på eksemplarisk vis 

i bogens introduktion og efterord. Denne bog 

vil være værd at læse for alle med interesse i 

samfundsforhold i Vietnam i dag. Den giver et 

solidt overblik over den eksisterende viden om 

familieliv i landet og præsenterer interessant 

ny forskning om familien set fra en række 

forskellige samfundsvidenskabelige vinkler. 


A J O U R 

Side 23

Nye rejseguides 

Både de bedste danske og engelske Vietnam-guides er kommet i nye udgaver. 

Den danske er et ’must’ for nye turister, den er let at bære og nem at bruge. 

Den tiende Lonely Planet er mere omfattende og uundværlig når man rejser rundt på egen hånd 

Turen går til Vietnam 

Den nye 5. udgave af denne glimrende guidebog er 

velorganiseret og let at have i tasken. Denne gang 

er stilen lagt om til en mere fortællende prosastil, 

hvor f.eks. det første afsnit hedder ”Grøn te og gæstfrihed”. 

Samtidig er bogen er blevet lidt bredere og 

lidt mindre i højden, også en klar gevinst. 

Ligesom de forrige udgaver er bogen skrevet 

af Niels Fink Ebbesen, der har fået hjælp af sin 

vietnamesiske kone Ngo Tho Hoa. Det er et stort 

fremskridt at alle vietnamesiske ord skrives med 

korrekte accenter, så man har en chance for at 

udtale dem korrekt efter den to siders miniparlør 

bag i bogen. 

Bogen dækker hele Vietnam med storbyerne 

Hanoi og Ho Chi Minh City, bjergene i nord, det 

centrale Vietnam, kysten og højlandet i syd samt 

Mekong og Phu Quoc. Den er praktisk opbygget 

og illustreret med gode fotos taget af danskere. 

Bogen har, som resten af serien, et godt register og 

krydshenvisninger, specialtegnede kort og bykort. 

Bagerst finder man et afsnit med praktiske 

informationer. Desuden små lister over restauranter 

og hoteller samt omtale af kollektive transportmuligheder 

i Vietnam, hvor vi anbefaler dem, der rejser 

på egen hånd, også at medbringe Lonely Planet. 

Turen Går Til Vietnam. Politikens Forlag 2008, 

156 sider. 240 gram. Pris: 160 kr. 


Rejser - Guidebøger 

Se www.davifo.dk - Rejser - Guidebøger. 

Køb engelske bøger på Amazon-UK via 

vores hjemmeside, så går en procentdel til 

Indsamling af Hospitalsudstyr. Og man kan 

rolig købe bøger Used eller New på Amazon, 

det er tit billigere. 

Rejsen rundt 

i Vietnam 

Rejsen rundt i Vietnam giver indgående baggrundsviden, 

og er god at læse, mens du planlægger din 

rejse - samt en ideel erindringsbog efter rejsen. Den 

er produceret i samarbejde med Insight Guides og 

er en inspirationsbog med et væld af flotte billeder 

af udenlandske fotografer plus glimrende tekster på 

dansk om landet og dets historie. 

Bogen er oversat og bearbejdet af Niels Fink 

Ebbesen. Køb den i boghandelen eller lån den på 

biblioteket. Læs den inden turen, er for tung at slæbe 

rundt på Vietnam. 

Rejsen rundt i Vietnam. Politikens Forlag 2007. 

5.udg. 377 sider, 776 gram. Pris 240 kr. 

Lonely Planet 

For de, der rejser rundt i Vietnam på egen hånd, 

anbefaler vi Lonely Planets Vietnam, der er så 

populær, at den nu er kommet i 10. udgave! Den 

nye udgave har igen udvidet dækning med 106 kort 

og beskrivelse af alt fra mad, sprog, sundhed og 

transport. Desuden har den et meget stort udvalg 

af hoteller og restauranter i alle prisklasser. 

Der er nu 28 sider i farver, men det er ikke en 

billedbog. De resterende 540 sider er pakket med 

informationer i sort/hvid med lille skrift. Man skal 

helst studere bogen i ro og fred, for de mange informationer 

og den lille skrift gør den svær at læse, når 

man er på farten. Især bykortene er svære at læse, 

især hvis man går rundt. 

Lonely Planet, de rygsæksrejsendes bibel, 

udmærker sig først og fremmest ved uovertruffen 

grundighed og detaljerigdom, hvad angår de 

konkrete beskrivelser af byer, steder, hoteller og 

restauranter. For folk, der rejser på egen hånd, må 

den være obligatorisk og nærmest uundværlig. 

Lonely Planet Vietnam. 548 sider, 455 gram. 

Sælges lige nu for kun 150 kr. hos DVF. 

Enkelte eksemplarer af 9. udgave 

realiseres for kun 50 kr. 

Citiescape: Ho Chi Minh City 

Dette er ikke en guidebog, men indtryk, scener og 

fotografier fra Ho Chi Minh City. Læs den inden 

rejsen, i flyveren eller brug den som gave. 

Citiescape Asia: Ho Chi Minh City 

Lonely Planet, 93 sider, 6,99 pund. 

Vietnam - Culture Smart! 

Denne lille bog bør man læse inden længere ophold 

eller forretningsbesøg, for den giver en kortfattet 

introduktion til skikke og kultur, der er væsentligt 

forskellige fra den vestlige verden. Det er vigtigt 

ikke at gå galt af sine vietnamesiske værter eller 

forretningsforbindelser. Den kommer i et lille handy 

format der kan læses i flyveren på vej til Vietnam. 

Vietnam - Culture Smart! The Essential Guide to 

Customs & Culture by Geoffrey Murray. 

£6,26. 168 sider, 174 gram. 9,95 pund. 

Hanoi & Halong Bay Encounter 

Lille, overskuelig, let at bære rundt på, og alligevel 

alt hvad man behøver, når man bevæger sig rundt i 

Hanoi til fods eller med taxa. Bogen og de tilhørende 

kort er i farver. 

Lonely Planet, 2007, 186 sider. 6,99 pund. 

Side 24 

VietNam 

A J O U R 

3 · 2009

Lækker mad og hygge i Nha Trang 

Lille ny vietnamesisk restaurant i den sydlige ende af Nørrebro. Maden er spændende, frisk og rigtig lækker 

I 

Rantzausgade på Nørrebro er der åbnet 

en lille hyggelig restaurant, tæt på 

Åboulevarden og Åbuen (den nye gangog 

cykelbro fra Nørrebro til Frederiksberg). 

Det er også lige ved siden af Brorsonskirken, 

hvor de afviste irakiske asylsøgere opholdt 

sig. Ejeren Dang kommer oprindeligt fra Nha 

Trang, så det var naturligt at bruge det som 

navn for den nye restaurant og udgangspunkt 

for spisekortet. Lokalet er lyst og enkelt med 

22-26 pladser. 

Lille, men godt vinkort, med flasker fra 

139 til 189 kr. Øl 25 kr., Saigon Beer 35 kr. Man 

kan få en glimrende Pho Bo Tai (oksekød med 

brede risnudler) til 78 kr. og Pho Gà (kylling) 

til samme pris. 

Som forret er de friske ruller med rejer og 

salat til 65 kr. virkelig lækre, men jeg foretrækker 

dog fiskesovs frem for jordnøddesovs. 

Det beder man blot om. Hovedretter til 88 kr. 

med kylling, oksekød eller rejer med ris eller 

nudler, kogte eller stegte. Stegt and med shitakesvampe 

til 108 kr., en ret med en fin smag, 

men som jeg selv finder for lidt krydret. 

Specialiteterne er Grillet kongerejser med 


Restaurant Nha Trang 

Jesper Brochmandsgade 1, 

2200 Kbh. N, 

Rantzausgade ved Brorsonskirken. 

Man-Fre. 17-22, Lør-Søn. 14-22 

Tlf: 32 16 18 88. 

www.nhatrang.dk 

Sate-sauce eller Grillet Laks med specialsauce 

til 118 kr., Alt Godt fra Havet eller Nha 

Trang- specialiteter til 128 kr. Man kan også 

få lynstegt oksemørbrad serveret sydende på 

jernpande til 148 kr 

Jeg har spist der flere gange og er meget 

begejstret for den autentiske smag af Vietnam. 

Sidst var vi to, der til forret fik Banh Xeo, 

sprøde rispandekager med rejer, svinekød 

og bønnespirer samt grøn salat og fiskesovs. 

Den var virkelig sprød og delikat til 55 kr. 

Hovedretterne til 88 kr. var stegt oksekød 

med citrongræs og chili og kylling mild karry, 

begge til 88kr. Dertil to Saigon Beer hver, I 

alt 426 kr. 

Spis på davifo.dk 

Ejerne på Nha Trang står selv for servering 

og køkken, her under det maleri som også 

er restaurantens logo. Foto Wilfred Gluud 

Vores restaurantside er ændret, så vi starter med en bedre oversigt over restauranter i København, og separate sider med de restauranter, vi har 

anmeldt. Vi savner fortsat medlemmer, der vil anmelde vietnamesiske restauranter i provinsen. I Århus er der nu 6 restauranter! 

www.davifo.dk - Mad og kultur - Restauranter 


A J O U R 

Side 25

Side 26 

Ny bro i Haiphong 

MT Højgaard har underskrevet en kontrakt 

om konstruktion af en ny vejbro i det nordlige 

Vietnam. Den nye sekssporede hængebro skal 

bygges i kystbyen Haiphong 100 km fra Hanoi. 

Den nye bro skal opføres over floden Lach 

Chay, som er én af mange store floder i området. 

Byggeriet starter formelt 2. september. 

Skråstagsbroen hedder Rao II og den bliver 

i alt 240 meter lang og 25,5 meter bred. Den 

minder i udførelsen om den danske Farøbro, 

men i modsætning til denne bliver Rao II 

udført med spænd i kun den ene side og med 

bare én pylon, som bærer et hovedfag på 120 

meter og et sidefag på 70 meter. 

”Vi har genopfrisket vores færdigheder 

på bro-området og ser frem til at starte op i 

Vietnam med det første større broprojekt siden 

Øresundsbroen”, udtaler Henning Schultz, 

som er chef for MT Højgaards udlandsafdeling. 

”Broen vil foruden fire vejbaner også få 

et fortov i hver retning og en særlig vejbane 

til knallerter. En stor del af den lokale trafik 

foregår nemlig på små scootere eller knallerter, 

hvis alle skiftede til bil, ville trafikken bryde 

fuldstændig sammen”, forklarer Henning 

Schultz. 

Broen er designet af det finske rådgiverfirma 

Finn Road og støttet af den finske 

regering. Det vil tage ca. 21 måneder at opføre 

den og hovedentreprisebeløbet er på 20,5 millioner 

Euro. 

ScanAsia 30/7, www.mthojgaard.dk 

Handikap-organisation i Hanoi 

Siden 2004 har Landsforeningen af Polio-, 

Trafik og Ulykkesskadede (PTU) med stor 

succes støttet organisering og opbygning af en 

regional paraplyorganisation i Hanoi-området. 

Således havde ”Disabled People Hanoi” i 2008 

23 medlemsorganisationer med godt 1.300 

medlemmer, og blev officielt godkendt af myndighederne 

i januar 2006. PTUs indsats indtil 

2008 har først og fremmest haft til formål at 

konsolidere DP Hanoi, især træningskurser 

og udgivelsen af medlemsbladet Nang Xuan 

Newsletter. 

Kort nyt 

I januar 2009 startede PTU sammen med 

DP Hanoi et nyt 3-årigt projekt, der finansieres 

af Danida-midler via Projektrådgivningen 

med 1,6 mio. kr. I det nye projekt skal indsatsen 

i Hanois distrikter intensiveres. Et af målene er 

at forøge antallet af medlemsorganisationer i 

de forskellige distrikter i Hanoi, hvor organiseringsgraden 

for mennesker med handikap 

stadigvæk er meget lav. DP Hanoi skal også 

yde mere målrettet støtte til kvinder med 

handikap, ligesom der skal gøres en indsats 

for at hjælpe mennesker med handikap med 

at komme i arbejde. Udover indsatsen i 

distrikterne skal DP Hanoi styrkes gennem 

ledertræning og erfaringsudveksling nationalt 

såvel som internationalt. 

Landsforeningen af Polio-, Trafik og 

Ulykkesskadede (PTU) er en forening af 

personer med varigt bevægelseshandikap 

med omkring 6.000 aktive og 4.000 støttemedlemmer. 

PTU har rødder tilbage til 1945, 

hvor foreningen blev etableret på grund af 

polioepidemier. PTU har udvidet medlemskredsen 

og omfatter i dag også personer, der 

er kommet til skade i trafikken eller ved andre 

ulykker. 

www davifo.dk, Bistandsarbejde, Danske NGO 

Nyt Carlsberg bryggeri i Vung Tau 

I juni begyndte opførelsen af et 42 millioner 

dollar bryggeri i den sydlige provins Ba Ria- 

Vung Tau. Bryggeriet vil få en årlig kapacitet 

på 50 millioner liter i første fase, som kan 

fordobles i anden fase. Fabrikken skal brygge 

Carlsberg og Hanoi Beer og forøge salget på 

det sydlige marked. 

Hanoi-Vung Tau bryggeriet er et konsortium 

mellem det danske Carlsberg, det 

vietnamesiske statsdrevne Hanoi Beer and 

Beverage Corporation og det vietnamesiske 

glas og keramik forbund. Carlsberg og Hanoi 

Beer har hver 45% af aktierne. 

ScanAsia 8/6, www.carlsberggroup.com 

Agent Orange Dag 10. august 

Vietnam har udnævnt 10. august til ”Agent 

Orange Dag” for at rejse midler til ofrene for 

Agent Orange ukrudtsmidler, den amerikanske 

hær sprøjtede over Vietnam under krigen. 

10. august markerer den dag for 48 år siden, 

da Agent Orange for første gang blev sprøjtet 

over Vietnam. 

Vietnams Forening af ofre for Agent 

Orange/Dioxin (VAVA) oplyser, at de giftige 

afløvningsmidler med øgenavnet ”Agent 

VietNam 

A J O U R 

Orange” på grund af. de orangefarvede bånd 

om de tønder, giften blev opbevaret i, har resulteret 

i 400.000 menneskers død og millioner 

af tilfælde af kræft og andre sygdomme. 

Op til 10.august har VAVA og Vietnams 

Røde Kors organiseret fundraising møder, 

udstillinger, koncerter og filmforevisninger 

over hele landet til støtte for Agent Orange 

ofrene. 

I Ho Chi Minh Byen (HCMC) var der i ugen 

fra 2. august en udstilling med 200 fotografier, 

der viste ofrenes dagligliv, et smerte-forum, 

samt mange fundraising aktiviteter. Søndag d. 

9. august deltog over 10.000 mennesker, mange 

i kørestole, i en fundraising demonstrationen 

til støtte for Agent Orange-ofre og ”fattige 

handikappede mennesker”. Demonstrationen 

i byens centrum var organiseret af Røde Kors 

og Vietnams TV, der indsamlede næsten VND 

4 milliarder (224.000 dollar). 

10 .august blev der vist dokumentarfilm og 

talkshows på lokale tv-kanaler – især VTV4. 

Blandt dem ”Agent Orange – 30 år efter”, 

en prisvindende drama-dokumentar om de 

vietnamesiske ofre, produceret og instrueret 

af John Trinh, medlem af den International 

Dokumentar Association i Los Angeles. 

Repræsentanter for VAVA, HCMC og andre 

velgørere skænkede fredag 14. august 47.000 

dollar til dioxin-ofre ved en ceremoni i HCMC. 

Donationer i form af stipendier og tilskud til 

huse fra erhvervslivet udgjorde en del af de 

over 112.000 dollar, som blev indsamlet under 

VAVAS kampagne 2.-10. august. 

Thanh Nien News, Reuters 10/8, 

World Watch 27/7 and VNS 

Artikler på engelsk www.davifo.dk, 

generelt, Agent Orange News 

Calley undskylder My Lai-massakren 

"Der går ikke en dag, hvor jeg ikke føler fortrydelse 

over, hvad der skete," siger løjtnant 

William Calley. Officeren, der stod i spidsen 

for massakren i 1968 på omkring 500 vietnamesere 

i landsbyen My Lai, tilbyder nu for 

første gang en offentlig undskyldning. "Jeg 

føler fortrydelse for de vietnamesere, der 

3 · 2009

lev dræbt, for deres familier, for de amerikanske 

soldater, der var indblandet og for 

deres familier. Jeg er meget ked af det," sagde 

William Calley i et offentligt forsamlingshus 

i Georgia. 

Den 66-årige tidligere løjtnant fik i 1971 

en livstidsdom for at være ansvarlig for 22 af 

drabene på de omkring 500 vietnamesere - 

hvoraf de fleste var kvinder og børn. Men den 

daværende amerikanske præsident Richard 

Nixon ændrede dommen til tre års husarrest. 

Calley insisterede på, at han fulgte ordrer fra 

sine overordnede. 

Da massakren i My Lai fandt sted, havde 

de amerikanske soldater været på en "search 

and destroy" mission for at udrydde kommunistiske 

soldater i et Viet Cong-territorium. 

Selvom fjenden ikke var i nærheden, skød 

det amerikanske Charlie-kompagni civile 

vietnamesere. Da historien over et år senere 

kom ud, ødelagde den USA's hærs omdømme 

og medvirkede kraftigt til, at den folkelige 

opbakning til Vietnamkrigen vendte. 

Avisen.dk 22/8 

Kendt advokat arrasteret 

Den prominente advokat og menneskeretsforkæmper 

Le Cong Dinh blav arresteret af 

Sikkerhedspolitiet 13. juni for ”at samarbejde 

med nationale og udenlandske reaktionære 

kræfter med det formål at sabotere den vietnamesiske 

stat”. Le Cong Dinh blev arresteret 

i sit hjem i Ho Chi Minh Byen. 

Han er sigtet for brud på straffelovens nationale 

sikkerhedsparagraf artikel 88, som gør 

det strafbart at ”propagandere mod staten”, en 

lovovertrædelse, der kan straffes med op til 20 

års fængsel. Myndighederne anklager ham for 

at kommunikere med BBC og Radio Free Asia 

og for at have forbindelser med oversøiske 

vietnamesiske aktivister. Le Cong Dinh og 

andre advokater har fremført, at artikel 88 er 

grundlovsstridig og ikke i overensstemmelse 

Kort nyt 

med de internationale menneskeretstraktater, 

Vietnam har ratificeret. 

Donna Guest fra Amnesty International 

siger: ”Arrestationen forekommer som endnu 

en tilkendegivelse på Vietnams beslutning 

om at undertrykke ytringsfriheden og lukke 

munden på enhver, der kritiserer regeringen 

eller har en anden mening. Le Cong Dinh bør 

øjeblikkelig løslades og anklagerne mod ham 

bør droppes”. 

Le Cong Dinh var en ledende kraft i 

Vietnams nye nationale advokatforening, hvis 

oprettelse Danida har støttet med ulandsmidler. 

Anholdelsen vækker bekymring både i 

Danida i København og på den danske ambassade 

i Hanoi, hvor ambassadør Peter Lysholt 

Hansen har udtalt: ”Jeg har henvendt mig til 

de vietnamesiske myndigheder og bedt om en 

forklaring. Le Cong Dinh er en god bekendt af 

den danske ambassade, og vi kender ham som 

er rigtig dygtig og retskaffen advokat”. 

U-landsnyt 16 juni og Amnesty International 

ADDA åbner økologisk supermarked 

Et nyt økologisk marked åbnede den 4. juli 

som det første marked af sin art i Vietnam. 

Markedet tilbyder økologiske produkter i My 

Dinh-komplekset, Tu Liem-bydelen i Hanoi. 

På markedet kan forbrugerne købe økologiske 

grønsager, rodfrugter og frugt fra det økologiske 

projekt. For at sikre forbrugernes sundhed 

og beskytte miljøet er de økologiske produkter 

fuldstændig uden pesticider, konserveringsmidler 

og andre tilsætningsstoffer. 

Økologisk landbrug baseret på internationalt 

accepterede standarder er først for nyligt 

startet i Vietnam. I de sidste 2-3 år har flere 

mindre økologiske initiativer demonstreret, at 

der er basis for udvikling af økologisk landbrug 

i Vietnam, specielt til hjemmemarkedet. 

Det økologiske landbrugsudviklingsprojekt 

gennemføres af den danske ngo 

ADDA i samarbejde med den Vietnamesiske 

Landbrugsforening. Projektet, der udføres i 

overensstemmelse med de af IFOAM (Det internationale 

forbund af økologiske landbrug) 

fastsatte kriterier, sigter mod at producere 

gode økologiske produkter, bevare og forbedre 

jordens frugtbarhed og beskytte økosystemets 

bæredygtighed og effektivt. 

Det femårige projekt 2004-2010 har til 

formål at udvikle en struktur for produktion 

og markedsføring af økologisk jordbrug i 

Vietnam med en bevilling på 13,44 mio. kr. Der 

produceres landbrugsprodukter til de større 

markeder, herunder Hanoi og Hai Phong. 

ScanAsia 8/6, www.adda.dk 

Fysioterapeuter 

I sidste nummer bragte vi artiklen ” Leg og 

fysioterapi i Vietnams centrale højland” af 

Lone Kogut Albrechtsen og Eva Kofoed-Wiuff. 

Den var desværre uheldigt forkortet af redaktionen, 

hvilket vi beklaget. 

Hele artiklen kan læses med farve fotos 

www.davifo.dk/p=229 

Danida årsrapport 

Der er kommet en ny årsrapport fra Danida, 

som fortæller, at Vietnam modtog 416 millioner 

kroner i 2008. Rappoten kan både ses på 

Udenrigsministeriets hjemmeside og vores 

www.davifo.dk, Bistandsarbejde 

Nyt fra Vietnam 

Nyheder på dansk og engelsk der kan læses 

på davifo.dk - Generelt - Nyt fra Vietnam. 

Hovedparten af nyhederne er på engelsk 

fra hjemmesider i Vietnam, ambassaden og 

ScanAsia. Vi prøver at finde så mange nyheder 

på dansk (DA) som muligt med link 

eller PDF. 

• 1/9 Hanoi-Amb: Vietnams økonomi 

vokser stadig – og nu med forstærket 

optimisme 

• 24/8 Hanoi-Amb: Politiske ledere må gå 

foran i bekæmpelsen af vold i hjemmet 

• 22/8 Than Nien: Vietnam prepares 

guidelines for school teachers 

• 16/8 Xinhua: Vietnam's population now 

ranks 13th in the world with 85,78 millioner 

• 11/8 Hanoi-Amb: Privatiseringer skal 

fremskyndes. 1.500 state-owned enterprises 

should be privatized by 2010 

• 11/8 Hanoi-Amb: Danmark hjælper med 

at bekæmpe fattigdom 

• 10/8 Hanoi-Amb: Corruption in 

Buildingsector 

• 4/8 Nhan Dan: Over 5.400 inmates to be 

set free in Prison Amnesty on 2/9. 

• 1/8 Nhan Dan 1/8: Landmines kill more 

than 10,500 in six central provinces 

• 21/7 Thanh Nien: Trafficking of women 

and children persists nationwide 

www.davifo.dk, Bistandsarbejde 

Følg med på ny klima-side på www.davifo.dk 

Klima TV: Dokumentar om Vietnam, 

søndag 11. oktober 19:00. DR2, 

Genudsendelse 


A J O U R 

Side 27

Støt provinshospitalet i Bao Loc 

Støt vores indsamling til Bao Loc General Hospital i den fattige provins Lam Dong. 

Hospitalet modtager syge børn fra hele den sydlige del af provinsen. 

Vi støtter med udstyr og uddannelse. 

Send dit bidrag til Hospitalsudstyr til Vietnam 

Giro (1551) 7 00 84 30 

Skattefradrag: Bidrag til indsamlingen kan trækkes fra i skatten, dog ikke de første 500 kr. 

Det højeste beløb man kan fratrække er 14.300 for hver ægtefælle. Cprnr skal indberettes. 

Rejsemagasin 

i farver 

Nu udkommer et magasin om Vietnam på 52 sider til uddeling. 

Det omhandler Vietnam som rejseland og fortæller om bistandsprojekter 

som CARE, DVF og OVE arbejder med. 

Magasinet er led i oplysningsarbejdet om dansk bistand gennem 

Pacode-projektet, finansieret af Danida. Artikler og fotos er af 

journalisten Carsten Broder Hansen efter en research-rejse i 

sommer. 

Udkommer ultimo oktober og distribueres via rejsebureauer, 

udlands-vaccination, vietnamesiske restauranter og købmænd 

mv. Medlemmer er velkomne til at bestille magasinet fra DVF, også 

gerne til uddeling ved arrangementer og offentlige steder. 

Vil kunne downloades som PDF fra www.davifo.dk. 

SHELTER PROJEKTET 

FOREDRAG 

At hjælpe udsatte piger i Vietnam 

Foredrag 27. november Kl. 19.00 - 21.00 i Kultursalen. 

Vanløse Kulturhus, 

Frode Jakobsens Plads 4, 1. sal, lige ved siden af Vanløse Station. 

Tusinder af børn i Vietnam er hver dag i risiko for at blive misbrugt eller trafficked. 

Den globale økonomiske krise har ikke gjort situationen for de udsatte 

børn bedre. Dansk Vietnamesisk Forening støtter et center der hjælper 

disse piger. Vores projekt har løbet i 4 år og er for nylig blevet forlænget 

med yderligere 4 år, med nye spændende tiltag indenfor præventions- og 

rehabiliteringsarbejde. 

Van-Khanh Dang og Ole Riis fortæller om dette arbejde. 

Der vil blive vist billeder og film. 

Gratis adgang. 

NIS JENSEN 

G R A F I S K D E S I G N 

Mælkebøtten 170 B 

1440 København K 

61 66 80 93 

post@nisjensen.dk 

nisjensen.dk

Stor 3,5mb - Dansk Vietnamesisk Forening

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?