PDF-fil - Dansk Vietnamesisk Forening

VietNam 

A J O U R 

Dansk Vietnamesisk Forening · Nr 4 · 4 kvt · 2004 · 29. årgang · 30 kr 

Vietnam 

- 

en oplevelse for livet

VietNam 

A J O U R 

Redaktion: 

Peter Wulff Kåri (red) 

Ole Riis (ansv) 

Wilfred Gluud 

Morten Rasmussen 

Ingeborg Rasmussen 

Redaktionen er afsluttet 

30. november 2004 

Layout: www.nisjensen.dk 

Deadline nr. 1/2005: 

8. februar 2005 

Abonnement: 110 kr. årligt. 

Luftpost uden for Europa: 130 kr. 

Giro 229-18 00 

Dansk Vietnamesisk Forening 

Nattergalevej 6, 1. sal 

2400 København NV 

Kontortid: Tirs- og torsdag 13-17 

Tlf: 38 86 07 01 (hele døgnet) 

E-mail: davifo@get2net.dk 

www.davifo.dk 

Foreningens formål er at befordre 

samarbejde og forståelse mellem 

Danmark og Vietnam og fremme 

venskabet mellem danskere og 

vietnamesere 

Kontingent (inkl. abonnement) til 

Dansk Vietnamesisk Forening: 

195 kr. årligt. 140 kr. for unge 

under uddannelse og andre ubemidlede. 

Yderligere medlemmer i 

samme husstand: 55 kr. 

600 kr. for organisationer. 

Foreningen modtager gerne større 

beløb 

Kontakt til DVF: 

Jørgen Prag (formand, 86 60 06 20), 

Ole Riis (38 71 16 80) 

Annoncepriser: 5 kr. pr. spalte-mm., bagsiden 

og side 3: +1 kr., fast indrykning: -1 kr. 

ISSN-nr.: 01 05 58 87 

Tryk og repro: Lassen Offset A/S 

Oplag: 1.000 eksemplarer. 

Adresseændringer 

Til alle modtagere af »VietNam Ajour«! 

Husk venligst at give meddelelse til kontoret om adresseændring og også om 

ændring af e-mail adresse - enten skriftligt eller pr. e-mail davifo@get2net.dk eller 

pr. telefon 38 86 07 01. 

Indhold: 

På forhånd tak. 


Vietnam - en oplevelse for livet ................................................................................. 3 

Fra isolation til fællesskab ....................................................................................... 6-7 

Vietnam er på vej - mødet med Thorkild Høyer .................................................. 8 

Ny vietnamesisk restaurant ........................................................................................ 9 

Referat ekstraordinær generalforsamling ...........................................................10 

Kort nyt ............................................................................................................................11 

Shelterprojekt godkendt ...........................................................................................12 

Onkel Ho og de danske havemøbler .....................................................................14 

Danske politikere valfarter til Asien .......................................................................15 

Kort nyt ............................................................................................................................15 

Efterårsfesten Têt Trung Thu .....................................................................................16 

Nyt fra indsamlingsudvalget ....................................................................................16 

Vietnam i Søndermølle ...............................................................................................17 

Historien om et bortført okseskind .......................................................................18 

Kærlighedsvinduet ......................................................................................................20 

Tour de SOS opgivet 

....................................................................................................23 

Lê Thu og Thanh Tâms, hvis billeder kunne ses i Søndermølle (se side 18) 

Ny kasserer 

DVF er vil meget gerne finde en ny kasserer, da den nuværende ønsker at stoppe og 

ingen i bestyrelsen eller i deres bekendtskabskreds føler sig kvalificerede til at overtage 

posten. Den nye kasserer behøver ikke at have kendskab til Vietnam, men interesse for 

foreningsarbejde og gerne ulandsarbejde. 

Som kasserer forventer vi man bogfører ca. 250 årlige bilag (på kontoret 

eller hjemme), deltager i 5-6 bestyrelsesmøder årligt og orienterer bestyrelsen om økonomiens 

tilstand. Kontoret sørger i øjeblikket for alle løbende betalinger. 

Foruden en vanlig omsætning på lidt under 100.000 kr., modtager DVF ca. 50.000 

kr. i tipsmidler. Der kan også blive tale om at deltage i regnskabet for vores forventede 

Shelter-projekt på ca. 650.000 kr. 

Vi har hidtil brugt det DOS-baserede PCPLUS, men ønsker at overgå til et 

nyt regnskabssystem under Windows. 

Interesserede bedes kontakte DVF på tlf. 38 86 07 01 eller davifo@get2net.dk.” 

S I D E 2 

VietNam 

A J O U R 

4 · 2 0 0 4

Vietnam 

- en oplevelse for livet 

FAKTA 

Hvorfor Vietnam – hvorfor ikke Sådan lød samtalen for tre år siden da Tue og hans kollega 

Lars, som begge arbejder på Roskilde Pædagogseminarium, sad på deres internationale 

kontor. Deres mål var at lave et udviklings- og udvekslingsprojekt omkring psykisk udviklingshæmmede 

børn i Vietnam. Tue og Lars har været på tre forberedende besøg herude, 

de har holdt møder, foredrag og skrevet ansøgninger. Nu tre år senere er målet nået. 

Af Mette Bylow Sanderhage med familiens egne foto 

Vi bor i Hanoi (Tue 35, Mette 

35, Sofie 11, Mathias 8) og er 

udsendt af Landsforeningen 

LEV, hvor Tue er ansat som projektleder. 

Derudover er i øjeblikket to 

studerende i praktik i de to partnerinstitutioner. 

Vi skal bo her i fem måneder. Vi 

bor lige uden for centrum i et hus 

på fire etager og har egen hushjælp. 

Tue arbejder med at oprette forældre 

selvhjælpsgrupper til udviklingshæmmede 

børn, og jeg er hjemme 

med børnene som på grund af den 

korte periode ikke går i skole herude, 

men bliver undervist af mig. 

Efter tre dage herude blev Mathias 

syg for første gang, og det skulle vise 

sig kun at være starten på et utal af 

sygedage, primært for børnene. Da vi 

havde rundet 80 dages ophold, havde 

40 af dem været sygedage. Vi har 

været plaget af mistanke om denguefeber 

med deraf følgende blodprøver 

og 10 dages karantæne. Derudover 

diarre, opkast, øjenbetændelse, dehydrering 

og diverse vira med feber på 

over 40 grader. 

Det har været slidsomt midt i nye 

oplevelser og arbejde at skulle mobilisere 

overskud, energi og troen på, 

at det snart blev bedre. Dertil kom en 

reel bekymring over at børnene, som 

4 · 2 0 0 4 VietNam 

A J O U R 

S I D E 3

ellers sjældent er syge, reagerede så 

kraftigt på at komme til troperne. 

En drøm 

Udstationeringen havde i mange år 

været en drøm, som endelig var gået 

i opfyldelse, og tanken om at den 

ikke skulle fuldføres, var uoverskuelig 

og ikke til at bære for hverken Tue 

eller jeg. Derfor blev det optimismen 

og håbet om bedre tider, som bar 

os igennem de seje dage. Det er tre 

uger siden vi sidst har haft sygdom, 

og tankerne om den svære tid glider 

hurtigt i baggrunden. I stedet fylder 

alle oplevelserne. 

Landet er smukt. Ved Halong bugten, 

tre timers kørsel øst fra Hanoi, 

knejser et utal af klippeformationer 

sig op af vandet. Vi sejler forbi i vores 

træjunke med bordeauxfarvede sejl. 

Der er helt stille. 

Forbi den ene lille øde sandstrand 

efter den anden, forbi små fiskerbåde 

hvor hele familien er af sted på 

arbejde. 

Vi sejler forbi flydende byer. De 

små blikhuse flyder på pontoner af 

olietønder eller flamingo, og på den 

trange plads mellem vandet og huset 

balancerer børn og hunde mellem 

hinanden, mens mor og far arbejder. 

Og vi sejler forbi grotter, der fører 

ind i lukkede laguner omkranset af 

hvide kalkklipper i irgrønt havvand. 

Ekkoet af ”Møller der stadig drikker 

øller” runger længe i det idylliske 

landskab. 

10 timers rejse i nattog nord for 

Hanoi ligger Sa Pa. I et bjerglandskab 

i 1500 meters højde ligger rismarker 

som trappetrin ned af bjergskrænterne. 

Vi går ned i bunden af dalen, hvor 

S I D E 4 

floden bruser sig ud gennem flere 

vandfald. 

Op langs skrænterne af bjerget 

løber børn på ca.10 år rundt i deres 

indigo farvede stammedragter med 

håndlavede broderier. Deres arbejde 

er at passe de store støvede vandbøfler 

som dovent går og æder græs. 

Indimellem kaster børnene sten på 

bøflerne, for at styre dem den rigtige 

vej. Indimellem kaster de sig selv op 

på ryggen af bøflerne og får et hvil. 

I Hanois gader fylder trafikken 

så meget, at vi må gå i gåsegang de 

fleste steder. Overalt er der motorcykler 

eller knallerter, som i én lang 

glidende bevægelse sammen med 

mennesker, busser og biler fletter sig 

ind og ud mellem hinanden. I Hanoi 

er der over en million motorcykler til 

de 3,5 millioner indbyggere. 

Larmen er tæt og der er intet 

ophold i den dyttende trafik. Alle 

benytter sig af tunnelsyn. Jeg har 

kun ansvar for det, som er lige foran 

mig. Derfor skal jeg ikke vente på 

et ophold i trafikken for at krydse 

gaden. Jeg begynder bare at gå over 

vejen, ser ligefrem, går i et ensartet, 

jævnt og forudsigeligt tempo, og 

lader de kørende vurdere hvordan de 

kommer uden om mig. 

I gaderne går kvinderne rundt 

med et åg på skulderen som nemt 

vejer mellem 30 og 40 kilo. De sælger 

frugt. ”You buy for me”, siger de når 

vi får øjenkontakt. Nogle bærer på et 

helt gadekøkken. I den forreste kurv 

er der små plastik skamler, borde 

og service. I den bageste kurv er der 

gryder, mad og blus. 

På hvert gadehjørne sidder eller 

ligger mændene på deres knallerter 

og venter. ”Hello! motorbike” Kalder 

de når vi går forbi og håber på at 

tjene penge som åben taxa. 

Lyden af en klokke blander sig 

i larmen og om hjørnet kommer 

endnu en ivrig cykelchauffør. ”You 

go one hour”, siger han og vil vise 

mig hele den gamle bydel på en time 

VietNam 

A J O U R 

fra en cykeltaxa. Det er 35 grader 

varmt, og luftfugtigheden midt på 

sommeren er 80 %. Luften bliver 

trykket og tæt på de små markeder 

rundt om i byen. 

Ned ad de snævre stier er der dårlig 

plads til en knallert, men vi må 

alligevel ”gøre os tynde” i håbet om 

ikke at blive ramt af det brændende 

varme udstødningsrør, mens vi passerer. 

Indtrykkene på markedet er et 

sansemæssigt bombardement. 

Høns og ænder står helt tæt i små 

lave bure, de står for tur til at blive 

slagtet, en hel gris ligger på jorden 

klar til udskæring, små levende 

krabber i et stort fad, store frøer med 

bagbenene bundet sammen, levende 

fisk i zinkkar, store blæksprutter der 

bliver renset, en parteret hund, urter 

og grøntsager vokser sig udover 

kanten på boderne, og blomster der 

jævnligt bliver overrislet for at holde 

sig friske. 

På jorden bliver der stegt forårsruller 

og små duer over åben ild i 

kulsorte gryder med kogende olie, 

kun afskærmet af siderne fra en 

gammel papkasse. To vietnamesere 

sidder på hug og laver bårekranse 

til de bordeaux lakerede kister. De 

fylder en stor oval flamingo-plade 

med blomsterhoveder til de danner 

et smukt mønster. Jeg er fascineret af 

byen, landskabet og trafikken, men 

også mødet med vietnameseren rører 

mit hjerte. 

Præget af krig 

Vietnamesernes historie er præget af 

krige. Det er kun 25 år siden de sluttede 

deres sidste kampe med Kina i 

grænseområdet i Nordvietnam. Selv 

om de fleste vietnamesere i dag ser 

4 · 2 0 0 4

fremad, er alle familier præget af de 

forskellige krige de har udkæmpet 

for at opnå forening og selvstændighed. 

Mange har mistet familiemedlemmer 

under Indokinakrigen og Amerikanerkrigen. 

Alle vi møder har 

en historie at fortælle. I avisen var 

der et billede af en mor, der havde 

dækket op til sine ni sønner - skålene 

var tomme - de vendte ikke hjem fra 

krigen. 

Ydmyg 

På Ho Chi Minh mausoleet går jeg 

bag en gammel mand, hans ryg er 

krum, han er lille både af højde og 

drøjde. Vi går på en lang række i 

skyggen af en baldakin. Vi går to og 

to og vagterne står i deres hvide uniformer 

med hvide bomuldshandsker 

og sørger for at vi holder os inden for 

de optegnede linjer. Vi skal begge ind 

og se ”den udstoppede mand”, som 

Sofie og Mathias kalder ham. For den 

vietnamesiske mand foran mig er 

Ho Chi Minh helten og lederen som 

bragte Vietnam til uafhængighed og 

genforening. 

Mens vi musestille i langsomt 

tempo går rundt om den åbne kiste 

hvor Ho Chi Minhs balsamerede lig 

ligger og hviler i det bløde varme lys, 

går mine tanker til den gamle mand 

foran mig. Hvilket liv har han levet, 

er det første gang han er her. Har 

han været soldat Eller officer Har 

han boet i de kilometerlange tunneller 

under jorden Har han familie 

Jeg har levet hele mit liv i rigdom og 

fred, han har levet det meste af sit liv 

i krig, og i fattigdom. Jeg bliver stille, 

eftertænksom og ydmyg. 

Overalt bliver vi mødt af den 

vietnamesiske åbenhed, gæstfrihed 

og nysgerrighed. Eksemplerne er 

talrige: 

• Vi spiser frokost på et gadekøkken 

og Mutter mellem madlavningen 

holder skarpt øje med hvad vi spiser. 

Hun tager Sofie let på skulderen og 

spørger på vietnamesisk, hvorfor 

hun ikke spiser sin tofu og nudler. 

Hun hælder nudler og dressing 

op i en skål til Mathias, mens hun 

fortæller ham, at han ikke kan leve 

af forårsruller alene. Derefter bliver 

hun stående og nikker kort over mod 

forårsrullerne, når han har spist nok 

nudler. Tonen og stemningen er varm 

og hjælpsom og selvom børnene ikke 

føler det som den store hjælp, accepterer 

de stiltiende situationen og de 

anderledes omgivelser. 

• Fire skolepiger på 12 år sætter sig 

på hug i 45 min. for at kigge på Sofie 

og Mathias lave sandbilleder. Til 

sidst tager de mod til sig og spørger 

om vores navne, vores alder og hvor 

vi kommer fra. Inden de grinende 

løber videre, forærer den ene pige 

mig sin lille fine vifte. 

• Vi sidder i parken. To unge fyre 

slentrer langsomt omkring os. Smågrinende, 

generte og tjattende kommer 

helt hen til os. De sætter sig på 

hug, og på deres sparsomme engelsk 

spørger de, hvor vi kommer fra og 

hvor gamle vi er. Da de har fået svar, 

rejser de sig og går videre. 

• Vi besøger en pagode og 18 

kvinder og mænd stiller sig i tæt 

ring om os. De griner højlydt mens 

de ivrigt taler til os på vietnamesisk. 

Vi er sammen med mine forældre og 

det er tydeligt for os, at vi må lave 

en familieudredning. For hver gang 

de forstår vores relationer nikker og 

griner de højlydt. To af kvinderne 

har farvet deres tænder sorte, og jeg 

skyder et billede, og tænker ”noget 

for noget”. 

Sofie og Mathias synes det bliver 

4 · 2 0 0 4 VietNam 

A J O U R 

S I D E 5

for tæt, når de nusser deres hår og 

aer dem op og ned af armene. Mathias 

prøver at undslippe, men en af 

mændene er for hurtige og når lige 

at give Mathias et kys på kinden. 

De bliver til stadighed overraskede 

over, at det kan passe, at Tue er far til 

børnene, når han er så ung. Tue soler 

sig og jeg prøver forgæves at forklare 

at vi begge er 35, men der er ikke hul 

igennem. 

• Vi bliver i Sa Pa omringet af den 

lokale bjergstammes H’mong kvinder 

og børn, som vil sælge deres smykker 

og klædedragter til os. ”You buy 

for her, you buy for me”, siger de til 

os: Det betyder, at man ikke får fred 

for deres insisterende pres for at få os 

til at købe deres varer. ”Hvis du kan 

købe af hende, kan du også købe af 

mig”, er logikken, hvilket hurtigt gør 

vore indkøb uoverskuelige. En tur op 

ad gaden foregår med fem sælgere i 

hælene, men efter et døgn udvikler 

der sig også interesser for andet end 

at sælge. Børnene, helt ned til 3 år 

sælger armbånd og smykker, bliver 

mere nysgerrige efter at lege med 

Sofie og Mathias end efter at sælge. 

Sofie og Mathias synes for første 

gang det er sjovt og vælger selv at gå 

ned fra hotellet, til trods for at der 

ved indgangen står fem-otte børn parate 

til at hoppe op på ryggen af dem. 

De fleste oplevelser rører ved os. 

Indimellem er det super fedt og let 

fordøjeligt. Billederne af livet der 

leves herude, prenter sig på min nethinde. 

Parkerne og søerne er fyldt 

af elskende par, tæt omslynget enten 

på deres knallerter eller rundt om på 

bænkene. 

Moren der sidder bag på en knallert 

og ammer sit barn midt i myldretrafikken. 

Bygningsarbejderen der 

står på en tagryg i 15 meters højde og 

balancerer med store tagplader. 

Men der er også stille dage, hvor 

svære og tunge oplevelser fylder. 

Som når Tue kommer hjem fra arbejde 

og fortæller at forældrene må 

S I D E 6 

holde deres udviklingshæmmede 

børn inde i huset, fordi de får bank af 

naboernes børn og forældre, når de 

leger udenfor. Udviklingshæmmede 

er stadig så tabubelagt et emne at der 

ikke er meget oplysning. Derfor er 

mange usikre og skræmte over disse 

anderledes børn. Forældrene åndede 

lettede op da de på en workshop i 

projektet fandt ud af, at deres børn 

kun var udviklingshæmmede – ikke 

sindssyge. En anden dag kommer 

Tue hjem fra et besøg på et vietnamesisk 

børnehjem for 100 udviklingshæmmede 

børn. 

Børnehjemmet har under 2 kr. pr. 

barn pr. dag til at dække mad, tøj, 

undervisningsmaterialer, genoptræning 

samt hele driften af skolen. Der 

er forberedt til elektricitet men der er 

ikke råd til driften, så derfor ingen 

el. Selvom Vietnam i deres forfatning 

har indskrevet rettigheder for disse 

børn, så når de skrevne ord ikke 

ud i praksis. De børn Tue møder, er 

forladte, omsorgssvigtede og hele 

sceneriet minder ham om billederne 

fra de rumænske børnehjem. 

Da han kommer hjem, spørger jeg 

ham, hvordan turen er gået. Han er 

stille og hans første svar er, at han 

oven på sådan en oplevelse aldrig 

helt bliver den samme igen. Derefter 

konstaterer han, at dette også er en 

del af Vietnam. Men heldigvis giver 

projektet os flest positive oplevelser. 

Forældrene i projektet er ivrige og 

engagerede i arbejdet for at forbedre 

deres børns levevilkår. Personalet vil 

hele tiden lære mere og hiver i Tue 

for at få mere undervisning og mere 

tid til at diskutere og udvikle deres 

daglige praksis. 

Vietnam er kontrasternes land 

og hver dag tænker jeg på mit held i 

livet og på den chance vi som familie 

har fået ved at få alle disse oplevelser. 

Herude er der stadig så meget at 

gøre og endnu mere at lære. 

VietNam 

A J O U R 

På et centralt gadehjørne i 

Hanois centrum er der i disse 

dage heftig aktivitet. En gruppe 

mænd er ved at sætte et nylavet skilt 

op over en indgang til et lille kontor. 

På skiltet står der, at kontoret huser 

Sao Mai (Morning Star) Centers forældre 

selvhjælps gruppe for psykisk 

udviklingshæmmede børn. Lokaliteten 

er omhyggeligt valgt, for det er 

så vigtigt at oplyse om, at børn, der 

er psykisk udviklingshæmmede er 

en del af Hanoi, og at de har de samme 

rettigheder som alle andre børn. 

Samtidig skal kontoret ligge tæt på, 

hvor forældrene bor og arbejder, så 

de kan besøge kontoret ofte. Alt er 

ved at blive gjort klar til den store 

åbning om nogle dage, hvor Hanois 

tv og alle store aviser er inviteret. 

Sao Mai er en af to partnere i 

LEV’s nye bistandsprojekt i Vietnam. 

Her er forældrene fra to små specialbørnehaver/skoler 

fra Hanoi og en 

kommunal rehabiliteringskostskole 

fra en landprovins uden for Hanoi i 

gang med at danne selvhjælpsgrupper. 

Jeg er taget herud som udviklingsarbejder 

for at starte denne proces 

op. Samtidig laver jeg en del undervisning 

af personalet. De har brug 

for ny viden om de børn, de arbejder 

med, og deres indlæringsproblemer. 

Samtidig vil de gerne have nye metoder 

i det daglige arbejde, hvor leg, 

livsglæde og kreativitet bliver mere 

fremtrædende. 

Jeg har mine to børn Mathias (8 år) 

og Sofie (11) med. De deltager aktivt 

i arbejdet, og hver gang jeg besøger 

institutionerne, tager de med mig. 

Det er spændende for familien, og 

for børnene i institutionerne at være 

sammen med børn uden udviklingshæmning. 

I deres lokalmiljø er det 

for de fleste af dem en umulighed. 

Mange forældre fortæller historier 

om, hvordan deres børn får tæsk 

– både af naboens børn og af de 

voksne naboer. Derfor er både barnet 

og deres familie meget indenfor og 

alene. 

Skam og overtro 

Familierne oplever derfor en stor 

ensomhed i dagligdagen, hvor det 

at få besøg eller at tage af sted på 

besøg hos andre er meget besværligt, 

fordi det at få et handicappet barn 

stadig er forbundet med stor skam 

og overtro. Det gør naboerne utrygge 

og mistroiske over for børnene. Og 

4 · 2 0 0 4

Fra isolation til 

fællesskab 

Forældre danner selvhjælpsgrupper i landsforeningen 

LEV’s nye bistandsprojekt i Vietnam. De får hermed nogle 

at dele bekymringer og glæder med, og samtidig vil de 

bruge kræfter på at udbrede kendskabet til deres udviklingshæmmede 

børn, så de slipper for at blive udsat for 

overgreb i deres lokalmiljø. 

Af Tue Sanderhage, cand. mag., udviklingsarbejder 

derfor synes både børn og personale, 

at det er så sjovt når Sofie og Mathias 

er med, for de er slet ikke bange, og 

de slår heller ikke. 

Forældrene må ofte arbejde meget 

hårdt. De kan ikke regne med, at 

deres barn vil forsørge dem, når de 

bliver gamle. Derfor må de spare 

op, mens tid er. For nogle betyder 

barnets udviklingshæmning også, at 

kun en forælder kan arbejde, hvilket 

kun gør arbejdsbyrden endnu tungere. 

Alligevel betragter familierne 

sig som heldige. Det er nemlig ikke 

mange udviklingshæmmede børn, 

der har mulighed for at få undervisning. 

Det store flertal er hensat til et 

liv i afhængighed, fordi regeringen 

ikke prioriterer handicapindsatsen 

særlig højt. 

Målet for både Sao Mai Centre 

og rehabiliteringsskolen i landsbyen 

Khaoi Chau uden for Hanoi er, at 

børnene skal blive så selvhjulpne 

som overhovedet muligt. For de fattige 

familier er det en nødvendighed, 

at børnene lærer at kunne bidrage 

til familiens indkomst eller at kunne 

hjælpe til i hjemmet. Sideløbende 

får børnene får også nogle basale 

skolekundskaber, tilpasset deres individuelle 

niveau. Og sidst men ikke 

mindst får de legekammerater frem 

for at gå alene derhjemme. 

Stort engagement 

Jeg har nu været sammen med forældrene 

på i alt fire kurser, som foregår 

cirka hver tredje weekend. Forældrene 

udviser et fantastisk engagement 

og en deltagelse ud over det 

sædvanlige. De oplever glæden ved 

at tale med andre i samme situation, 

de udveksler løsninger, telefonnumre 

4 · 2 0 0 4 VietNam 

A J O U R 

og ikke mindst en masse smil. 

I sidste weekend havde forældrene 

fra Hanoi stiftende generalforsamling. 

Der blev vedtaget et sæt vedtægter, 

nedsat en bestyrelse og aftalt 

satsningsområder for det kommende 

år. Under hele generalforsamlingen 

bølgede snakken frem og tilbage, 

nogle gange med vittigheder, andre 

gange med lange og seriøse indlæg 

til forslag til vedtægter og opstilling 

af kandidater. Ved generalforsamlingens 

afslutning rejste alle sig spontant 

op og klappede af sig selv og 

hinanden – og udviklingsarbejderen 

måtte beherske sig for ikke at knibe 

en tåre. - I denne uge er det forældrene 

fra rehabiliteringsskolens tur. 

Mange møder 

I forløbet er vi meget fokuserede 

på at få et ordentligt og tillidsfuldt 

partnerskab med Sao Mai og rehabiliteringsskolen. 

Derfor har vi mange 

møder, formelle som uformelle. Vi 

tager hjem til hinanden og nyder en 

kop vietnamesisk te eller laver middag 

til hinanden. 

Det samme gælder for alle de 

organisationer, offentlige såvel som 

private, der skal tages i ed, for at gøre 

det muligt at få et projekt som dette 

op at stå. 

Vietnam er et land i en rivende 

udvikling og samarbejdet med 

udenlandske organisationer udbygges 

hele tiden. Alligevel er det hver 

dag en udfordring at forstå hinanden 

og forstå bureaukratiets kringlede 

veje. Først inden for de sidste år er 

det blevet muligt at oprette ikke-offentlige 

organisationer såsom en 

selvhjælpsgruppe, men det er stadig 

svært og langsommeligt at få de rette 

tilladelser. Netop derfor er det vigtigt 

at have gode venner, der ved hvordan 

systemet skal tackles og som er 

en del af den vietnamesiske kultur. 

Det giver mange glæder at være 

udviklingsarbejder, og der er endnu 

meget godt at gøre og nyt at lære. 

Det meste går godt, og det sværeste 

er næsten at få folk til at samles 

igen efter et gruppearbejde ved vore 

kurser. For snakken går og da jeg 

en gang spørger til, hvorfor det er 

så svært at vende tilbage til undervisningslokalet 

igen, siger de, at det 

emne, de har diskuteret, kunne de 

diskutere i dagevis! 

Landsforeningen LEV arbejder for udvikling 

for udviklingshæmmede. 

S I D E 7

Vietnam er på vej 

Det går langsomt, men sikkert. Udviklingen er spændende og dynamisk, 

fortalte advokat Thorkild Høyer på velbesøgt debatmøde. Han er lige kommet hjem 

efter tre år som rådgiver inden for retsvæsenet. 

Af Peter Wulff Kåri og Ingeborg Rasmussen 

Vietnameserne ved godt, at 

etpartisystemet ikke du’r i 

længden. De debatterer det i 

stigende grad. Og de får lov til det af 

magthaverne, så længe debatten ikke 

udfordrer samme magthavere. Også 

de ved, at et enkelt parti ikke du’r i 

længden”. 

Advokat Thorkild Høyer har 

været i Vietnam som rådgiver i tre år. 

26. oktober fortalte han om retsreformerne, 

den demokratiske udvikling 

og forholdet til menneskerettighederne 

på et særdeles velbesøgt møde 

arrangeret af DVF og Mellemfolkeligt 

Samvirke i Christianshavns Beboerhus 

i København. 

Thorkild Høyer slog fast, at der er 

sat gang i en proces. Det går langsomt, 

men det går fremad. 

Parlamentet er et godt eksempel: 

”Vietnam er ved at udvikle et professionelt 

parlament. Det får mere og 

mere magt i forhold til parti, domstole 

og anklagemyndighed. Der er 

ikke mere tale om en forsamling med 

et gummistempel”. 

Thorkild Høyer fortalte om 

udviklingen de seneste årtier. Udgangspunktet 

var et ødelagt land 

efter årtier med krig. De fra nord var 

en flok uskolede, uudannede bønder 

med partibogen i orden. De kørte 

økonomien i sænk. Reformerne kom 

efter nogle år. I dag er der vild gang 

i økonomien. Plus syv-otte procent 

hvert år. Doi moi er slået igennem. 

Dette land var forsynet med resterne 

af et fransk retssystem tilpasset 

sovjetiske traditioner. Resultatet 

var stærk kontrol, kun lidt frihed. 

Der var politisk kontrol og dominans. 

Systemet var korrupt af indlysende 

årsager: Dommerne var hverken særlig 

godt uddannet eller betalt. 

Vort hjemlige system med adskilt 

dømmende, lovgivende og udøvende 

magt var ukendt. 

Thorkild Høyer fortalte, at der har 

været masser af problemer undervejs. 

Men han understregede, at udviklin- 

S I D E 8 

Thorkild Høyer og bestyrelsesmedlem Inger 

Vinter Johansen, der havde formidlet arrangementet. 

Foto: Ingeborg Rasmussen 

gen er voldsom og dynamisk. Det er 

forkert at tro, at der ikke kan være 

demokrati i en etpartistat. 

”Der er meget mere demokrati i 

Vietnam end i nabolandet Cambodja 

med deres flerpartisystem. Vietnam 

er langtfra en enøjet etpartistat uden 

debat”. 

Der blev sammenlignet med 

Danmark flere gange: ”Jens Kramer 

Mikkelsen gik direkte fra posten 

som overborgmester i København til 

direktørjobbet i Øresundsselskabet. 

Der var ingen annoncering. Det var 

en lukket proces. Det var ikke gået i 

vores projekt i Vietnam”. 

Og: 

”Det vietnamesiske system er 

dynamisk. Så er det mærkeligt at 

komme tilbage til Danmark, der 

lukker sig om sig selv og slet ikke er 

i stand til at opsamle den dynamik, 

der er i verden lige nu”. 

VietNam 

A J O U R 

Og: 

”Det er svært at stå for oprettelsen 

af et menneskeretscenter i Vietnam, 

når man kommer fra et land, hvor 

politikerne hele tiden forsøger at 

lukke Det Danske Center for Menneskerettigheder”. 

Mange spørgsmål 

Efter pausen var der rig lejlighed til 

at stille spørgsmål, og spørgelysten 

var stor. 

Nogle af Thorkild Høyers: Debat- 

ten er fri i de lukkede rum, dvs. i 

samtaler og diskussioner, hvor man 

har kendskab til hinanden, hvorimod 

man ikke skulle skrive kontroversielle 

ting i det åbne rum dvs. blade, 

bøger o.l. 

Frie fagforeninger i vor forstand 

findes ikke, men der havde været 

nogle succesfulde vilde strejker 

specielt i firmaer ejet af udenlandske 

ejere. Tilsyneladende accepteret af 

partiet. 

Man ønsker, at parlamentsposterne 

fortrinsvis bliver besat med 

folk med højere uddannelser, hvilket 

måske skal ses som en overgang fra 

det traditionelle konfucianske mandarinsystem. 

Den store arbejdsløshed søges 

modarbejdet med forbedrede uddannelser, 

hvor især svenskerne bidrager. 

På direkte forespørgsel mente 

Høyer ikke, at korruptionen var faldende 

eller under kontrol, og selvom 

der havde været nogle skuepladsprocesser 

var der grænser for hvad systemet 

ønskede af kritik. Som noget 

nyt fik tiltalte en forsvarer i en af de 

sidste større sager, men Høyer måtte 

ikke overvære retssagen. 

Thorkild Høyer har redigeret bogen 

”Vietnam – Fra kommandostyre mod retssamfund”, 

der er udgivet af Mellemfolkeligt 

Samvirke. Omtalt og anmeldt i VietNam 

Ajour nr. 4/2003 og nr. 1/2004. www.ms/dk/ 

udgivelser/vietnam 

4 · 2 0 0 4

Foto: Wilfred Gluud 

Endnu en rigtig vietnamesisk restaurant 

På Frederiksberg har vi fået en 

restaurant med genuine, velsmagende 

og lækkert anrettede 

sydvietnamesiske retter uden det 

semikinesiske køkken, som man kan 

finde andetsteds. 

Restaurant Sáigón Quán på Godthåbsvej, 

der er et hyggeligt sted medrimelige 

priser, kan stærkt anbefales 

til alle, der ønsker en virkelig kulinarisk 

oplevelse. Værten, der har boet 

i Danmark i 30 år, har haft modet til 

at tro på et publikum, der ønsker den 

rene vare. 

Prisen for rigtige Vietnam-ruller, 

Gia Gio/Nem er 48 kr., og hovedretterne 

koster fra 68 til 118 kr. Blandt 

retterne finder man vietnamesiskespecialiteter 

som de sprøde fyldte 

Banh Xeo pandekager samt Pho- og 

Bun Bo Huê-suppe, og man kan også 

få vietnamesisk øl, 333 eller Sai Gon 

Beer. 

Man kan også hente retterne ud af 

huset til overkommelige priser. (MR) 

Sáigón Quán, Godthåbsvej 48, 2000 Frederiksberg, 

tlf. 38 10 19 00. Åbent 15:00 til 

22:30, Lukket tirsdag. 

4 · 2 0 0 4 VietNam 

A J O U R 

S I D E 9

Referat ekstraordinær generalforsamling i 


2. oktober 2004 

Der blev vedtaget nye vedtægter, hvor 

den væsentligste ændring er, at generalforsamlingen 

flyttes til februar, fordi en 

ny ekstern revisor først skal godkende 

regnskabet. Derudover blev der tilføjet en 

række præciseringer omkring generalforsamling 

og bestyrelse samt nyt punkt om 

tegningsret og nyt afsnit om regnskab. 

Til dirigent valgtes Preben Byberg 

og som referent Ingeborg Rasmussen. 

Dirigenten takkede for valget 

og konstaterede, at den ekstraordinære 

generalforsamling var lovligt 

indvarslet ifølge vedtægterne, idet 

motiveret dagsorden og forslag til 

nye vedtægter var bragt i “VietNam 

Ajour” nr. 3/2004. 

Dagsorden var som forslået foreslået 

af bestyrelsen: 

1. Forslag til ændrede Vedtægter 

for Dansk Vietnamesisk Forening. 

Motiveringen er en nødvendig opstramning 

og modernisering, fordi 

DVF nu modtager tipspenge og forvalter 

bistandsmidler, herunder udskydelse 

af tidspunktet for afholdelse 

af årlig ordinær generalforsamling 

fra “i januar” til “inden udgangen af 

februar måned” af hensyn til rettidig 

fremlæggelse af foreningens regnskab, 

revideret af interne og eksterne 

revisorer. 

2. Eventuelt 

Der var 25/9 modtaget ændringsforslag 

fra Ingeborg Rasmussen og 

Wilfred Gluud, mest af redaktionel 

karakter, som fremgår af det nedenstående. 

Herefter gennemgik man 

ændringerne punkt for punkt: 

I §1 om Navn og formål blev 

tilføjet, at foreningen ”har bl.a. som 

opgave at organisere udviklingsbistand, 

fremme bilateral turisme og 

kulturudveksling samt at ...” 

I §4 om Generalforsamling blev 

tidspunktet for afholdelse ændret til 

”inden udgangen af februar måned” 

som konsekvens af, at DVF er 

blevet regnskabspligtig som NGO, 

der administrerer bistandsmidler, 

og for at en ekstern revisor kan nå at 

S I D E 1 0 

godkende regnskabet inden generalforsamlingen. 

Punkt a. er strammet op til: ”Indkaldelse 

til generalforsamling sker i 

VietNam Ajour eller på anden skriftlig 

måde til foreningens medlemmer 

med mindst 3 ugers varsel. Bestyrelsens 

eventuelle forslag til vedtægtsændringer 

skal udsendes sammen 

med indkaldelsen”. Og i punkt b. 

skal indsendte forslag være ”skriftligt”. 

Nyt punkt c. siger: ”Referatet 

af generalforsamlingen godkendes af 

dirigenten.” 

Punkt d. ændres fra ”... medlemmer, 

der har betalt kontingent” til 

”En stemmeberettiget kan kun stemme 

ved fremmøde.” Punkt e. blev 

præciseret til ”Generalforsamlingen 

træffer beslutning ved almindeligt 

stemmeflertal blandt de fremmødte 

medlemmer, der har betalt kontingent. 

Vedtægtsændringer kræver dog 

2/3 flertal.” Der blev tilføjet et punkt 

f: ”Skriftlig afstemning skal foretages 

når blot ét stemmeberettiget medlem 

forlanger det.” 

I dagsorden ”for ordinær generalforsamling” 

blev der ændret 

følgende: 

Punkt 3 om Beretning fra Landsindsamlingen 

Hospitalsudstyr til 

Vietnam fik tilføjet ”samt fremlæggelse 

og godkendelse af revideret 

årsregnskab.” 

Punkt 4 om bistandsprojekter udvidet 

til ”Beretning og orientering om 

regnskab fra foreningens udviklingsbistandsprojekter 

og om indsamlede 

midler fremlægges. Fremlæggelse af 

planer for næste års aktiviteter.” 

Punkt 5 om DVFs regnskab: 

”Fremlæggelse og godkendelse af 

foreningens reviderede regnskab 

samt fastsættelse af medlemskontingenter.” 

Under punkt 7 blev det vedtaget 

at næstformanden vælges af generalforsamlingen, 

i stedet for som hidtil 

af bestyrelsen. Efter en diskussion 

om tegningsret blev det foreslået 

og vedtaget at ”sekretær” også skal 

vælges af generalforsamlingen. 

I punkt 8 blev det tilføjet, at der 

også vælges ”en ekstern registreret 

VietNam 

A J O U R 

eller statsautoriseret revisor.” 

I §5 om Ekstraordinær generalforsamling 

blev der vedtaget en 

ny sproglig formulering, som det 

fremgår i vedtægterne. Den skal nu 

afholdes ”tidligst 3 uger og senest 5 

uger efter at være fremsat over for 

bestyrelsen” og indkaldelse skal ske 

”senest 14 dage før generalforsamlingens 

afholdelse”. 

Der blev stillet foreslag om at det 

måtte være nok, at 1/5 af medlemmer 

ønskede en ekstraordinær generalforsamling, 

mod hidtil 1/3, hvilket 

forsamlingen vedtog. 

I §6 om Bestyrelse skal bestyrelsen 

nu ”mødes mindst 5 gange 

årligt” (tidligere 4), hvilket allerede 

er praksis. Nyt stk. b: ”Bestyrelsen 

konstituerer sig umiddelbart efter 

generalforsamlingen. Hvis formand, 

næstformand, kasserer eller sekretær 

får varigt forfald, kan bestyrelsen 

konstituere disse poster. Bestyrelsen 

kan derudover konstitueres til 

ethvert tidspunkt.” 

I punkt c. blev det præciseret, at 

der skal nedsættes udvalg ”på første 

møde” efter den ordinære generalforsamling, 

samt at der ”Løbende 

nedsættes udvalg til varetagelse af 

foreningens aktiviteter, såsom kulturdagsudvalg, 

bistandsprojektudvalg 

samt ad hoc udvalg. Disse udvalg 

mødes efter behov. Bestyrelsen kan 

uden varsel ændre i udvalgenes sammensætning.”. 

Som NGO skal man have et afsnit 

om tegningsret, og der blev vedtaget 

et nyt punkt d: ”Foreningen tegnes 

af formanden sammen med næstformanden, 

kassereren eller sekretæren”. 

Der blev også vedtaget et nyt stk. 

e. om suppleanters rettigheder, se de 

nye vedtægter. 

Nyt afsnit om regnskab: ”Foreningens 

regnskabsår følger kalenderåret. 

Ligeledes følger kontingentopkrævning 

og opkrævning af abonnement 

kalenderåret.” 

Bestyrelsen havde foreslået et nyt 

punkt b, som ikke blev vedtaget: 

”Foreningens bestyrelsesmedlemmer 

modtager ikke løn, men bestyrelsen 

4 · 2 0 0 4

Generalforsamling i DVF 

Der indkaldes hermed til generalforsamling i Dansk Vietnamesisk Forening 

lørdag 

lørdag den 

den 26. 

26. februar 

februar 2005 

2005 kl. 

kl. 15.00 

15.00 

på 

på Rysensteen 

Rysensteen Gymnasium, 

Gymnasium, Tietgensgade 

Tietgensgade 74 

74 (lige 

(lige ved 

ved Københavns 

Københavns Hovedbanegård) 

Hovedbanegård) 

Dagsorden ifølge lovene (som tilsendes 

på forlangende eller kan hentes 

på hjemmesiden). Forslag, der ønskes 

behandlet på generalforsamlingen, 

skal være bestyrelsen skriftligt i 

hænde senest 1 uge før generalforsamlingen. 

Dagsorden: 

1. Valg af dirigent og referent. 

2. Bestyrelsens beretning samt 

planer for næste års aktiviteter. 

3. Beretning fra Landsindsamlingen 

Hospitalsudstyr til Vietnam 

samt fremlæggelse og godkendelse af 

revideret årsregnskab. 

4. Beretning og orientering om 

regnskab fra foreningens udviklings- 

bistandsprojekter og om indsamlede 

midler fremlægges. Fremlæggelse af 

planer for næste års aktiviteter. 

5. Fremlæggelse og godkendelse 

af foreningens reviderede 

regnskab samt fastsættelse af medlemskontingenter. 

6. Behandling af indkomne 

forslag. 

7. Valg af a) formand, b) næstformand, 

c) kasserer og d) sekretær 

samt e) øvrige medlemmer af bestyrelsen 

på 7 til 15 medlemmer. Desuden 

vælges f) op til 4 suppleanter. 

8. Valg af 2 interne revisorer og en 

suppleant for disse, samt en ekstern 

registreret eller statsautoriseret 

revisor. 

9. Godkendelse af indsamlingsudvalg 

samt projektgrupper. 

10. Eventuelt. 

I øvrigt er man meget velkommen 

til at sende os forslag hele året - til 

bladet, hjemmesiden, aktiviteter og 

offentlige møder mv. 

Vi hører meget gerne fra personer 

med interesse for Vietnam, der kunne 

tænke sig at deltage i bestyrelsesarbejdet 

eller at bidrage med enkeltstående 

foredrag/arrangementer eller at 

deltage i arbejdsgrupper o.l. 

Vi har brug for fornyelse og flere 

til at videreføre foreningens arbejde, 

både i bestyrelsesarbejdet og som aktive 

ved udvalg, administration m.v. 

kan beslutte at dække medlemmernes 

specifikke omkostninger i forbindelse 

med foreningsarbejde. Ved rene 

politisk-administrative udsendelser 

til foreningens projekter i Vietnam 

kan oppebæres diæter i henhold til 

Danidas takster.” 

Efter kritik om, at forslaget var 

uklart og at bestyrelsen kan vedtage 

retningslinjer, blev det besluttet helt 

at udelade dette punkt. 

Under §9 om Foreningens opløsning, 

blev det vedtaget at tilføje: 

”Foreningens midler tilfalder ved 

opløsning socialt- og/eller sundhedsmæssigt 

udviklingsarbejde i 

Vietnam.” 

Der var ingen bemærkninger under 

eventuelt. Dirigenten takkede for 

god ro og orden. 

Vedtægterne kan ses på hjemmeside: 

www.davifo.dk eller rekvireres 

på e-mail: davifo@get2net.dk eller 

telefon 38 86 07 01. 

KORT NYT 

3F åbner kontor i Vietnam 

SiD har besluttet at åbne et kontor i 

Hanoi i Vietnam for at støtte fagbevægelsen 

og udviklingen af faglige 

rettigheder i hele den sydøstasiatiske 

region. Det sker i erkendelse af at 

mange danske virksomheder flytter 

deres produktion til Asien. Vietnam 

er sammen med Kina det land der 

for øjeblikket tiltrækker flest danske 

virksomheder. Kontoret, der 

etableres hurtigst muligt, bliver i 

første omgang bemandet af en enkelt 

person. SiD har i forvejen kontakt til 

lokale fagforeninger, der organiserer 

landarbejdere, transportarbejdere og 

industriarbejdere. 

- Sidste år var der omkring 600 

større strejker i Vietnam uden om 

fagforeningerne. Jeg er derfor sikker 

på, at en bedre faglig organisering og 

et stærkere samarbejde også vil være 

til fordel for virksomhederne, siger 

Sune Bøgh, international sekretær i 

SID. Han peger på, at mange fagforbund 

i området er i fuld gang med 

at omstille sig fra plan- til markedsøkonomi 

og har brug for støtte til at 

forhandle løn- og arbejdsforhold og 

inddrage medlemmerne i en demokratisk 

proces og gå i dialog med 

arbejdsgiverne. 

Det nye kontor oprettes i første 

omgang for en periode på to år. Prisen 

er 1,6 millioner kroner. 

(www.sid.dk) 

Asiens nye tiger 

Indførelsen af en ‘socialistisk markedsøkonomi’ 

i Vietnam har blandt 

andet betydet: 

• Årlige vækstrater på 7 procent 

siden begyndelsen af 1990’erne 

• Et fald i fattigdommen fra 60 procent 

af befolkningen i 1993 til under 

30 procent i dag 

• En forøgelse af antallet af udenlandske 

virksomheder fra 108 i 1990 

til knap 3.000 i dag 

• En seksdobling af Danmarks 

samhandel med Vietnam fra 200 millioner 

kroner i 1993 til 1,2 milliarder 

kroner i dag Kilde: Udenrigsministeriet 

og Dansk Industri 

4 · 2 0 0 4 VietNam 

A J O U R 

S I D E 1 1

Shelter-projekt godkendt 

Betinget godkendelse fra Minipuljen til DVF’s 3-årige projekt for rehabilitering af seksuelt 

misbrugte og udsatte piger i Ho Chi Minh Byen (Saigon). 

Tekst og foto: Ole Riis 

DVF har fået en betinget godkendelse 

af Minipuljen under 

Danida til at støtte shelteret 

for seksuelt misbrugte og udsatte 

piger i Little Rose Warm Shelter i Ho 

Chi Minh Byen. Projektgruppen i 

DVF er i den anledning for øjeblikket 

ved at formulere sig mere præcist 

omkring den indsats vi ønsker at 

gøre. Vi har en klar forventning om, 

at projektet starter op som planlagt 

1. januar 2005. Rent praktisk mangler 

vi stadig at modtage godkendelsen 

på vores ansøgning til det vietnamesiske 

bistandsministerium PACCOM, 

Peoples Aid Coordinating Commitee. 

Men det burde kunne falde på 

plads inden nytår. 

Vi har fået bevilliget knap 

1.000.000 kroner. Projektgruppen 

består for øjeblikket af tre personer i 

Danmark og en person i Vietnam. De 

tre danske personer er ud over forfatteren 

til denne artikel Van-Khanh 

Danh og Rikke Astrup, der begge 

er medlemmer af DVF’s bestyrelse. 

Vores ”udsendte” medarbejder er 

Trine Glue Doan, der er bosiddende 

i Vietnam, og som på vores vegne vil 

deltage i de lokale Project Management 

Group møder. 

i en rivende udvikling, da vi også har 

fået godkendte vores allianceansøgning 

til Danida for vores bistandsprojekt 

for fattige Khmerrkvinder 

i Mekong Deltaet. Projektet er et 

samarbejde mellem CARE, OVE og 

DVF, hvor vi skal stå for sundhedsindsatsen 

i projektet. 

Småt med arbejdskraft 

På grund af denne succes med vores 

arbejde på bistandsområdet er vi for 

øjeblikket lidt i bekneb for menneskelige 

ressourcer, hvis denne udvikling 

skal følges ordentligt til dørs. Derfor 

skal der lyde en stor opfordring til 

alle, der interesser sig for bistandsarbejde 

og kulturel udveksling, om at 

kontakte os. Vi kan tilbyde et spændende 

fritidsarbejde i en levende 

forening med masser af aktiviteter. 

Vi kan tilbyde gratis uddannelse 

i DANIDA-regi samt deltagelse i 

spændende netværksarbejde indenfor 

børne- og ungdomsarbejde og 

sundhedsarbejde inden for bistandssektoren. 

Og det er klart foreningens 

politik, at så mange som muligt inddrages 

i foreningens aktiviteter, efter 

lyst og tid. 

Jeg vil gerne fortælle lidt om 

vores tur til Vietnam i juni måned, 

hvor vi gennemgik et meget grundigt 

forhandlingsforløb med vores 

vietnamesiske partner og hvor vi fik 

udformet den endelige ansøgning til 

DANIDA’s Minipulje. 

I første omgang mødte vi repræsentanter 

for Terres des Hommes, 

Lausanne, Rädda Barnen, Sverige og 

CARE. NGO-miljøet i Ho Chi Minh 

City var meget åbent og venligt, 

og man var meget parat til at dele 

oplysninger og erfaringer. Af både 

Rädda Barnen og TdH fik vi udleveret 

en meget grundig rapport om 

gadebørnssituationen, der var lavet 

så sent som i 2001. Den gav os en 

utrolig god indsigt i den problematik 

vi havde med at gøre. 

Vi undrede os lidt over, at alle 

internationale NGO’ere i højere grad 

vil lave små kapacitetsopbyggende 

indsatser samt advocacyindsatser 

end at være med til og tage ansvar 

for en helhedsorienteret indsats 

omkring shelter. Alternativet til 

sheltrene for disse gadebørn er, at 

de bliver samlet op af myndighederne 

og ender i statsinstitutioner, 

som har en noget dårligere standard 

end NGO-sheltrene, og som i visse 

Møde med partner 

Inden vi kom så langt som til at få 

den betingede godkendelse, fik DVF 

som bekendt penge af Minipuljen til 

at foretage en såkaldt ”afsluttende 

projektformuleringsrejse” i juni. Formålet 

med rejsen var, sammen med 

vores vietnamesiske partner Ho Chi 

Minh City Child Welfare Foundation 

(HCWF), at klargøre samarbejdet 

omkring projektet. Resultatet af disse 

forhandlinger, som strakte sig over 

14 dage, blev til en række ændringer 

på væsentlige punkter. 

Minipuljen betalte for to projektmedarbejdere 

til denne tur. DVF’s 

bestyrelse bevilgede rejsen for den 

tredje for at skabe et større ejerskab 

til projektet blandt foreningens medarbejdere. 

Som forening er vi jo inde 

Til venstre Vân-Khanh Dang og Rikke Alice Astrup fra den danske følgegruppe. 

Til højre Mdm. Dong, medlem af bestyrelsen for HCWF. 

S I D E 1 2 

VietNam 

A J O U R 

4 · 2 0 0 4

tilfælde bedst kan sammenlignes 

med ungdomsfængsler. I forbindelse 

med South East Asia Games, der 

fandt sted i Vietnam sidste år, kørte 

myndighederne en stor kampagne 

for at få gadebørn og tiggere væk fra 

gadebilledet i det indre Ho Chi Minh 

By. 

Gadebørnsproblemet bliver dog 

heldigvis til stadighed mindre her i 

Vietnam, og forventes på grund af 

den økonomiske udvikling at være 

halveret inden 2012 og helt væk i 

2020. Vietnam har modtaget ca. 15 

millioner kroner fra EU til afhjælpning 

af gadebørnsproblemet. Disse 

penge, som ikke er et stort beløb i 

den sammenhæng, forventes dog 

efter hvad vi erfarer anvendt til 

opbygning af de administrative 

regeringsressourcer, der skal til for 

at forvalte indsatsen i regeringens 

gadebørnsstrategi. 

Vi var jo meget spændt på forhandlinger 

med HCWF, idet de tidligere 

kontakter havde været begrænset 

til et enkelt møde med ledelsen 

samt besigtigelse af et shelter for 

drenge og et shelter for piger, samt 

en hel del e-mailkorrespondance. 

Vi var oprindeligt noget i tvivl om 

HCWF’s kapacitet, bl. a. på fundraisingområdet, 

som er vigtig af hensyn 

til den økonomiske bæredygtighed 

for foreningens projekter, men vi 

blev meget positivt overraskede over 

deres professionalisme også på dette 

område. Desuden oplevede vi en stor 

åbenhed og villighed til at fremkomme 

med oplysninger, samt en stor 

indsigt i international bistandsterminologi. 

HCWF har da også ca. 15 års 

erfaring i samarbejde med forskellige 

internationale NGO’ere, herunder 

alle dem vi tidligere havde holdt 

møde med. 

Mødet med en af foreningens 

oprindelige initiativatagere, Madame 

Dungder, gjorde særlig indtryk Hun 

er i dag medlem af bestyrelsen, og 

har tidligere deltaget i fredsforhandlingerne 

på den nordvietnamesiske 

side i Paris. Det var hende, der fik 

ideen til Little Rose Warm Shelter for 

ca. 15 år siden, og hun talte med stor 

entusiasme om de mange problemer 

med prostitution og trafficking, som 

der er i Vietnam i dag. Vi oplevede 

hende lidt som en enmands-advocacy-hær, 

som uden blusen tog fat 

i lokale politiinspektører, der ikke 

gjorde noget effektivt ved forebyggelse 

og opfølgning på lokale trafficking 

problemer. 

Den oprindelige projektansøgning 

gjaldt for en 2-årig periode og omfattede 

både pigeshelteret, Little Rose 

Warm Shelter og drengeshelteret, 

Little Green Bamboo Warm Shelter. 

Da Minipuljen kun tillader projekter 

op til en million kroner, og da 

de bemærkninger, vi havde fået fra 

Minipuljen i anledning af vores første 

ansøgning, betød, at vi var nødt til at 

implementere flere og mere substanstielle 

kapacitetsopbyggende indsatser 

og advocacyindsatser, var vi nødt 

til at vælge det ene shelter fra. Da vi, 

både DVF og HCWF, kunne se, at vi 

bedre kunne lave mere langsigtede 

kapacitetsopbyggende indsatser i pigeshelteret, 

blev det valgt. I tilgangen 

til arbejdet med børnene er der en vis 

forskel på pige- og drengeshelteret. 

Drengene er fortrinsvis gadebørn, 

der er løbet hjemmefra på grund af 

sociale problemer i hjemmet. Mange 

af drengene kommer fra de omkringliggende 

provinser. Pigerne er stort 

set alle blevet seksuelt misbrugt i en 

eller anden sammenhæng. Det kan 

være i hjemmet, som prostitueret her 

i Ho Chi Minh Byen, eller som ”trafficket” 

pige på et bordel i Cambodja. 

Mens vi var i Vietnam, hjalp vi 

HCWF med at skabe kontakt til 

den danske ambassade i Hanoi som 

har en del midler til at støtte lokale 

NGO’ere direkte. Det er en pulje, der 

findes hos alle danske ambassader i 

de såkaldte programsamarbejdslande. 

Denne ansøgning går rigtig godt, og 

man er i gang med at forhandle nogle 

detaljer på plads mellem ambassaden 

og HCWF for øjeblikket, og vi har et 

stærkt håb om, at også dette projekt 

bliver en realitet 1. januar 2005. 

De indsatser, vi drøftede med 

HCWF, var følgende: 

• Forebyggende HIV/AIDS træning 

af både medarbejdere og børn 

• Særlig psykologisk uddannelse af 

en person på pigeshelteret 

• Medarbejderne, herunder også 

de såkaldte streetworkers, deltager i 

psykologikurser 

• Børn, medarbejdere og hovedkontorsansatte 

får engelskundervisning 

• Advocacy i bred forstand, de 

nærmere aktiviteter ligger ikke helt 

fast enddnu 

• Uddannelse i computerfærdigheder 

Fundraising 

Derudover drøftede vi en meget ny 

ide hvad angår fundraising, som 

også kommer til at stille krav til DVF 

og den måde vi skal udvikle os på 

over de næste tre år. At iværksætte 

og drive dette projekt er jo også 

kapacitetsopbyggende for DVF. En 

af de ting vi selv ikke har så meget 

erfaring med for øjeblikket er 

fundraising. 

Så derfor vil vi i tilknytning til dette 

projekt iværksætte fundraising- og 

netværksaktiviteter over for danske 

virksomheder, der er aktive i Vietnam. 

Målet er, at driften af sheltrene 

ved projektperiodens udløb i betydelig 

grad bliver finansieret af private 

virksomheder og personer, evt. med 

DVF som projektmanager, for at sikre 

kontinuiteten. De ekstra penge der 

kommer ind, mens projektet bliver 

finansieret af DANIDA, tænkes brugt 

til ekstra indsatser på området. 

En sideeffekt ved denne form for 

samarbejde med private virksomheder 

er, at der kan etableres jobtræ- 

ningsaftaler med virksomhederne, så 

Little Rose Warm Shelter får flere og 

bedre kontakter for driften af deres 

praktiske uddannelse end de har i 

dag, og vi således styrker indsatsen 

for social integration. Samtidig må 

man ikke underkende værdien af 

netværksarbejdet for DVF og for 

vores partner i forhold til den private 

sektor. 

Kopi af Minipuljeansøgning mailes gerne til 

interesserede, således at man kan få en dybere 

indsigt i projektet. Henv. oriis@post2.tele.dk 

4 · 2 0 0 4 VietNam 

A J O U R 

S I D E 1 3

og arbejd som den store 

onkel Ho«. 

»Lev 

Et stort rødt banner i 

kantinen på den statsejede kaffefabrik 

Vinacafe opfordrer de ansatte til 

at ære den afdøde leder af Vietnams 

kommunistiske parti med en ekstra 

indsats. 25 år efter sin død indtager 

Ho Chi Minh stadig en stor plads i 

det vietnamesiske samfund. 

Udsmykningen på Vinacafe er 

ikke noget særsyn i Vietnam. Det er 

statsejede virksomheder til gengæld 

ved at blive. Hvor der i begyndelsen 

af 1990’erne var over 11.000 statsejede 

virksomheder, er der færre end 

5.000 i dag. Og hvor der i 1990 var 

110 private virksomheder, nærmer 

tallet sig i dag 100.000. 

En tredjedel er udenlandske. Cirka 

50 er danske, og Scancom er en af 

dem. 

Virksomheden er ukendt for de 

fleste, men tusindvis af danskere har 

benyttet Scancoms produkter. Med 

varemærket Jutlandia er virksomheden 

hovedleverandør af havemøbler 

til butikskæden Jysk. Virksomheden 

sidder på 40 procent af det skandinaviske 

marked og er i dag verdens 

største producent af havemøbler. 

Forklaringen ligger ligefor. 

»Vi var blandt de første, der satsede 

på træmøbler i tropisk træ. Det 

betød, at vi før mange andre fik øje 

på produktionsmulighederne i Vietnam«, 

siger Poul Erik Brønsholm. 

Scancom begyndte at købe møbler 

i Vietnam i 1995 og etablerede egen 

Onkel Ho 

og de danske havemøbler 

22.500 vietnamesere og maskiner fra en nedlagt dansk møbelfabrik har gjort danske 

Scancom til verdens største havemøbelproducent. Vietnams regering undrer sig over, at få 

danske virksomheder udnytter muligheden. 

Af Stig Ørskov, Politiken 

fabrik for to år siden. Med 2.500 

ansatte beskæftiget med at fremstille 

havemøbler i alle afskygninger er 

Scancom den største danske arbejdsgiver 

i landet. Og så er der ikke 

medregnet de 20.000, som er beskæftiget 

hos 45 vietnamesiske underleverandører. 

500 kr. i månedsløn 

Udenlandske virksomheder og investorer 

strømmer til det kommunistiske 

land, lokket af markedsreformer 

og månedslønninger på 500 kroner. 

Poul Erik Brønsholm tvivler på, at 

Scancom havde fået samme succes, 

hvis virksomheden havde haft 

fabrikker i Danmark. 

»Vores store fordel var, at vi ikke 

havde produktion i Danmark. Mange 

virksomheder har forsøgt at redde 

produktionen i Danmark med det 

resultat, at de ikke har haft overskuddet 

og den finansielle styrke til at 

satse i Asien«, siger han. 

Rundturen på fabrikken viser, at 

Scancom har nydt godt af nedturen 

i den danske møbelindustri. Mange 

af maskinerne har en fortid i en af 

de danske virksomheder, der ikke 

overlevede den internationale konkurrence. 

Med en fordobling af salget på to 

år ser Scancom-direktøren lyst på 

fremtiden. Men han advarer andre 

danske virksomheder imod at tro, at 

det er nemt at etablere produktion i 

Vietnam. 

»Mange undervurderer de problemer, 

der kan opstå, når man etable- 

rer produktion i Asien. Det gjorde 

vi også«, understreger Poul Erik 

Brønsholm med henvisning til et un- 

derskud i 2002, hvor Scancom havde 

massive startvanskeligheder. 

Dyrere end i Kina 

Formanden for Det Europæiske 

Handelskammer i Vietnam, Preben 

Hjortlund, der har arbejdet i landet 

i 14 år, råder danske firmaer til at se 

sig godt for. 

»Der er store muligheder i Vietnam, 

men man skal ikke lade sig 

forblinde af de lave lønninger. Umiddelbart 

ser det billigt ud, men mange 

ting er meget dyrere end i et land 

som Kina. For eksempel telekommunikation 

og transport. Dertil kommer, 

at infrastrukturen trænger til forbedringer, 

og at der ofte er nedbrud på 

elnettet«, siger Preben Hjortlund. 

I Vietnams agentur for udenlandske 

investeringer undrer vicegeneraldirektør 

Nguyen Anh Tuan sig til 

gengæld over, at danske virksomheder 

er så forsigtige i Vietnam. På 

trods af Danidas ihærdige indsats 

med at parre danske og vietnamesiske 

virksomheder har dansk 

erhvervsliv kun investeret 730 millioner 

kroner i Vietnam. Til sammenligning 

har svensk erhvervsliv satset 

knapt 3 milliarder kroner, og de samlede 

udenlandske investeringer er på 

vej mod 300 milliarder kroner. 

»Det ser ud til, at danske virksomheder 

ikke er klar over mulighederne. 

Men jeg har noteret mig, at 

danske erhvervsfolk virker positivt 

overraskede, når de ved selvsyn konstaterer, 

hvor Vietnam er i dag«, siger 

Nguyen Anh Tuan. 

(Fra Politiken 7. oktober 2004) 

S I D E 1 4 

VietNam 

A J O U R 

4 · 2 0 0 4

Danske politikere 

valfarter til Asien 

Truer udflytningen af job den danske velfærd Det vil 

politikere undersøge ved at rejse til Kina og Vietnam. 

Dansk Folkeparti kritiserer Danidas støtte til outsourcing 

Efter en årrække, hvor byer som 

Shanghai, Beijing, Ho Chi Minh 

City og Hanoi har været blandt 

de mest yndede rejsemål hos danske 

erhvervsbosser, følger en stribe danske 

politikere nu efter. 

I morgen tager 13 medlemmer af 

Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg 

på 10 dages studietur til Kina og 

Vietnam for at studere fænomenet 

‘outsourcing’ på tæt hånd. 

»Vi har syntes, at vi ville have et 

førstehånds indtryk af: Hvad sker 

der egentligt«, siger Jens Vibjerg (V), 

der er formand for Arbejdsmarkedsudvalget. 

Ifølge en undersøgelse fra Rambøll 

Management er 375.000 danske job 

truet af de forandringer, som drives 

af globaliseringen. 

Mange arbejdspladser forventes at 

flytte til Kina og Vietnam. 

Etableret i Kina 

Flere danske virksomheder har allerede 

etableret sig med produktion i 

Kina. Blandt andet Danfoss, NovoZymes, 

Danisco og Grundfos, som alle 

får besøg af politikerne. 

I Vietnam skal de blandt andet 

besøge en række lokale virksomheder, 

som samarbejder med danske 

virksomheder med støtte fra Danidas 

privatsektorprogram. 

Over de seneste år har Danida 

støttet 50 partnerskaber med i alt 25 

millioner kroner, blandt andet Vietnams 

statsejede skibsværftsgruppe, 

Vinashin, som netop har aftalt et 

udvidet samarbejde med danske 

Aalborg Industries og er på vej med 

en aftale med MAN B&W Diesel. 

Af Stig Ørskov, Politiken 

Ifølge Danida har privatsektorprogrammet 

siden etableringen i 1993 

skabt over 10.000 arbejdspladser i 

udviklingslandene. Men arbejdsmarkedsordfører 

Bent Bøgsted fra Dansk 

Folkeparti mener, at det er problematisk, 

at Danida via programmet hjælper 

danske virksomheder til at finde 

lokale partnere i udviklingslandene, 

som kan overtage dansk produktion. 

»Det er efter min mening forkert, 

at Danida aktivt hjælper danske 

firmaer til en etablering i for eksempel 

Vietnam for støttekroner. Dermed 

betaler staten danske arbejdspladsers 

udflytning. Det er et problem. Støttekroner 

bør gå til at hjælpe lokale 

virksomheder i Vietnam til at komme 

i gang«, siger Bent Bøgsted. 

Misforståelse 

Udenrigsminister Per Stig Møller (K) 

kalder det en misforståelse, at danske 

virksomheders outsourcing koster 

arbejdspladser i Danmark. 

»Outsourcing er med til at redde 

danske arbejdspladser, fordi danske 

virksomheder bliver mere konkurrencedygtige. 

Privatsektorprogrammet 

skaber arbejdspladser i Vietnam, 

men det skaber også arbejdspladser i 

Danmark«, siger Per Stig Møller. 

Udenrigsministeren anser programmet 

for at være et godt redskab 

for danske virksomheder, som 

overvejer at udnytte den stærke 

økonomiske vækst i Vietnam. Og når 

det gælder Vietnam, mener han ikke, 

at der er grund til at tøve af frygt for, 

at det kommunistiske styre opgiver 

reformprocessen og vender tilbage til 

tidligere tiders planøkonomi. 

»Danske virksomheder kan godt 

virke lidt skræmte, når det gælder 

udviklingslande. Men jeg tror ikke, at 

der er grund til at frygte, at Vietnam 

vil vende om og forlade vejen mod 

en markedsøkonomi. Man har sat 

gang i en proces, som ikke kan stoppes«, 

siger Per Stig Møller. 

(Fra Politiken 8. oktober 2004) 

4 · 2 0 0 4 VietNam 

A J O U R 

Adoption fra Vietnam i gang igen 

I slutningen af august kom der så 

endelig gang i adoptionerne igen. I 

hvert fald fik flere familier, både hos 

Danadopt og hos AC Børnehjælp 

børn i forslag. 

Trods en meget lang og kompliceret 

papirgang, er de første kommende 

forældre nu også begyndt at 

rejse ud og hente deres børn. 

Der er dog stadig forholdsvis 

lange ventetider på udrejse og 

ingen fast praksis for hvor lang tid 

man skal forvente at opholde sig i 

Vietnam. Men begge formidlende 

organisationer er i fuld gang med at 

oparbejde nye rutiner efter det lange 

moratorium. 

Der er dog ikke rigtig kommet 

gang i formidlingen af børn fra Danadopts 

kontakt i Hoa Binh, idet de 

lokale myndigheder trækker sagen 

lidt i langdrag. 

(OR) 

Fattigdomsbekæmpelse 

KORT NYT 

U-landssstyrelsen har givet klar 

bane for en bevilling på 342 mio. kr. 

i perioden 2004-2008. Pengene skal 

bistå Vietnam med reformer og fattigdomsbekæmpelse. 

De 342 mio kr. skal indgå i Verdensbankens 

fattigdomskreditter, 

der forberedes i samarbejde med en 

række donorer. 

Pengene skal støtte den vietnamesiske 

regerings gennemførelse af fattigdomsstrategien, 

som blev vedtaget 

i 2002. 

Hovedformålet er at reducere den 

andel af befolkningen, som lever 

under fattigdomsgrænsen. 

Kreditterne omfatter støtte til den 

fortsatte overgang til en socialistisk 

markedsøkonomi, til aktiviteter der 

modvirker skævvridninger som følge 

af økonomisk vækst, og til den videre 

udvikling af en effektiv regeringsførelse 

og moderne administration. 

Kreditterne vil sammen med 

mulig støtte til de målrettede programmer 

bidrage til at mindske 

ulighederne i adgang til uddannelse 

og sundhed mellem velstående og 

fattige befolkningsgrupper. 

De vil styrke adgang til jord og 

støtte basal infrastruktur i højlandet. 

(u.landsnyt.dk/um.dk) 

S I D E 1 5

Efterårsfesten 

Têt Trung Thu 

Midtefterårsfesten - Têt Trung Thu 

- som efterhånden er blevet en fast 

tradition i Dansk Vietnamesisk 

Forening, blev i år afholdt den 2. 

oktober på Marielyst Skole i Søborg, 

hvor skolens store kantine var stillet 

til rådighed, en dejlig sal, der vendte 

ud mod en stor græsplæne, som der 

netop var behov for. 

Den egnede sig fortrinligt til det 

nye indslag: En Tai Chi Chuan-opvisning 

ved instruktørassistent Ulrikka 

H. Sabroe og hendes ledsager Allan 

Nielsen. Den fandt sted, mens det 

endnu var tilstrækkelig lyst. 

Forinden var der underholdning 

for børnene med fremstilling af vietnamesiske 

papirlamper med efterføl- 

på Marielyst Skole i Søborg 

Tekst og fotos af Ingeborg Rasmussen 

gende uddeling af præmier til dem, 

der efter dommerkomiteens skøn 

kunne fremvise de smukkeste resultater, 

alt under dæmpet vietnamesisk 

musik v/ foreningens webmaster 

Wilfred Gluud. 

Derefter drageoptog og live 

vietnamesisk musik spillet af Tran 

Huong Lien. 

Så var det spisetid, og man kunne 

tage for sig af de lækre vietnamesiske 

retter, som Restaurant Saigon i Valby, 

der havde indtaget kantinekøkkenet, 

serverede. 

Et lotteri til fordel for Landsindsamlingen 


indbragte 710 kr. 

I alt deltog 35 voksne og 13 børn. 

Nyt fra indsamlingsudvalget 

Af Preben Byberg 

Som omtalt i sidste nummer af 

VietNam Ajour var vi ved at afslutte 

indsamlingen af en større 

mængde udstyr fra Rigshospitalet og 

firmaet H. Lundbeck. 

Der er siden kun blevet tilføjet ca. 

100 kg. Specielt vaske- og afspændingsmidler 

til hospitalets desinfice- 

rende opvaskemaskiner, midler som 

det ikke er muligt at købe lokalt. Vi 

har derfor lukket denne forsendelse 

og har fået udarbejdet en detaljeret 

beskrivelse som Grosserer Societetet 

efterfølgende har attesteret. 

Lørdag 13. november havde un- 

dertegnede og DVF’s formand Jørgen 

Prag møde med den vietnamesiske 

ambassade hvor papirerne blev 

afleveret og forklaret. Vi blev stillet i 

udsigt at den nødvendige importtilladelse 

nok ville være klar inden for 

en god uges tid. 

Herefter mangler vi så at søge 

”Danidas transport og renoverings 

bevilling” om dækning af forsendelses 

udgifterne, som dog normalt går 

rimeligt hurtigt, og vi skulle gerne 

have containeren af sted inden jul. 

Børneopdragelse, familiedannelse og 

“uønskede” børn 

- set med vietnamesiske briller 

Tema-eftermiddag med oplæg af og dialog med Vân-Khanh Dang, pædagog og 

tolk (født i Vietnam) og Camilla Merrild, antroplog. 

Tid: 19. februar 2005 kl.14.00-16.30 

Sted: Brobjergskolen, Frederiksallé 20 i Århus, lokale 104 (lærerværelset) 

Entre: 30 kr. for medlemmer af Vietnam Landegruppen. 

50 kr. for andre (indmeldelse kan foregå på mødet). 

Tilmelding: inden 15. februar til Katrine Nordland, tlf.: 3257 6686 

eller katrinenordland@vietnamadoption.dk 

Man KAN også blot møde op. 

S I D E 1 6 

VietNam 

A J O U R 

4 · 2 0 0 4

Vedligeholdelseskursus 

for Quang 

For at sikre korrekt vedligeholdelse 

og reparation af alt det 

tekniske udstyr, som i tidens 

løb er blevet sendt til børnehospitalet, 

søger vi til stadighed at opgradere 

og udvide hospitalets vedligeholdelsesværksted. 

Værkstedets leder, svagstrømsingeniør 

Vo Nhat Quang deltog i 1998 

i et otte måneders hospitalsudstyrs 

kursus på Den Jyske Håndværker 

Skole og med praktik på flere midtjyske 

sygehuse, dette kursus havde 

dog fokus på de mere mekaniske 

håndværksprægede vedligeholds opgaver 

og i mindre grad på det mere 

avancerede elektroniske hospitalsudstyr 

som der ikke fandtes meget af på 

hospitalet på dette tidspunkt. 

Siden har det imidlertid vist sig 

at der i de senere år, i takt med den 

økonomiske udvikling i Vietnam, er 

kommet et stadigt stigende antal af 

dyrt sofistikeret udstyr som også skal 

passes. 

Det blev derfor besluttet at Quang 

skulle komme til Danmark endnu 

engang, og efter flere ansøgninger 

indvilgede Danida Fellowship Centre 

at betale alle de praktiske udgifter 

i forbindelse med et seks måneders 

kursus i indeværende år. 

De havde desværre ikke midler 

til at betale kursusafgifter, så DVF 

skulle derfor sørge for at diverse institutioner 

og firmaer ville undervise 

ham gratis. 

Det lykkedes at få sat et program 

sammen, hvor især Rigshospitalet og 

Viborg Sygehus ydede en stor indsats 

ved at lade Quang være i praktik 

i deres medicotekniske afdelinger. 

Derefter kom han rundt i serviceafdelingerne 

i de firmaer, som gennem 

tiderne har leveret udstyr til børnehospitalet, 

i alt otte forskellige steder. 

(PB) 

Lê Thu og Thanh Tâms dybt 

originale og stærkt vietnamesiske 

kunstudstilling fortsatte sin 

færd til Viborg. 36 billeder undslap 

københavnernes købelyst og blev 

ophængt i naturskønne omgivelser 

i Søndermøllen lige ved Nørreåens 

indløb i Søndersø. Viborg kommune 

støttede projektet med 1000 kr. og 

mere end hundrede besøgende kom 

til ferniseringen, hvor der også var 

populære vietnamesiske ruller, øl og 

vin. 

Den vietnamesiske charge d ́affaires 

svigtede udstillingen i sidste 

øjeblik, men udstillingen fik en god 

presse og foreningen fik besøg af 

medlemmer fra fjerne jyske kroge. 

Udstillingen var arrangeret af DVF 

og mest af Kunstforeningen Pakhuset 

bestående af Svend Carsten og 

Margit Seiersen samt Rikke Sieverts 

Vietnam i 

Søndermølle 

Fernisering 9. oktober 2004 på Søndermølle i Viborg, hvor 

udstillingen var åben den 9.-10. og 23.-24. oktober 

Af Jørgen Prag Foto: Ingeborg Rasmussen 

og Helle Nyborg, der alle havde lagt 

et stort arbejde i annoncering, pres- 

semeddelelser og ophængning. 

Alle var enige om, at det var den 

hidtil bedste ophængning især for 

Lê Thus malerier, der kræver lidt 

afstand for at man fanger billedernes 

essens. 

I skrivende stund er der i Jylland 

solgt 11 af Tâms lakbilleder, der i 

mange tilfælde går lige ind. Der har 

dog også været dyb interesse for 

Thus billeder, der dels er lidt dyrere 

og mere krævende både for betragteren 

og de hjemlige omgivelser. Vi har 

dog så godt som sikkert solgt det første 

af hendes billeder inden længe og 

udstillingen er nu nede på 25 billeder. 

De fleste hænger lige i øjeblikket 

på Klinisk Mikrobiologisk Afdeling 

på Viborg Sygehus, men venter på et 

godt tilbud fra et firma, en institution 

eller lignende. 

Foreningen har ikke råd til flere 

annonceringer, huslejer, transport 

m.m. for regulære ferniseringer, så 

udstillingen må fremover bære sig 

selv og gå fra institution til institution 

uden nævneværdige udgifter. Vi 

vil meget gerne høre fra evt. interesserede 

firmaer m.v. Man kan få et 

indtryk af billederne via foreningens 

hjemmeside www.davifo.dk 

Svend Carsten, Margit Seiersen, Rikke Siverts og Jørgen Prag 

4 · 2 0 0 4 VietNam 

A J O U R 

S I D E 1 7

Historien om 

et bortført okseskind 

Skindet fra et af verdens mest sjældne pattedyr blev i 1993 smuglet ud af Vietnam og 

overdraget til Zoologisk Museum - der ikke har leveret det tilbage. Det er dobbeltmoralsk, 

når Danmark arbejder for at beskytte truede dyr, mener kritikere 

I 

et rum med konstant temperatur 

og luftfugtighed på Zoologisk Museum 

i København ligger en lystæt 

kasse med et mørkebrunt okseskind 

med hvide pletter. 

Skindet er fra et af verdens mest 

sjældne pattedyr. Men alligevel er 

museumsfolkene ikke meget for at 

tale om det. 

»Det er jo en lidt pinlig sag«, 

erkender Jon Fjeldså, professor på 

Zoologisk Museum. 

Skindet er smuglet ud af oprindelseslandet 

Vietnam - uden tilladelse 

og uden at betale afgift. Og selv om 

museet ikke har fået lov til at beholde 

det af vietnameserne, har man tænkt 

sig at gøre det alligevel. 

»Dobbeltmoralsk« og »imperialistisk«, 

mener kritikere om museumsfolkenes 

optræden i sagen om 

den mest spektakulære opdagelse, 

danske zoologer de seneste årtier har 

været involveret i. En sag, der stiller 

det officielle Danmark i et uheldigt 

lys i arbejdet for at beskytte truede 

dyr og forhindre handel med dem. 

Historien om okseskindet begyndte 

i maj 1992. En vietnamesisk ekspedition 

trodsede voldsom nedbør, 

fedtede, stejle bjergsider og meget 

tæt, ufremkommelig og iglebefængt 

regnskov i det uhyre sparsomt udforskede 

Vu Quang-reservat i Truong 

Son-området på grænsen mellem 

Vietnam og Laos. 

Hos en indfødt jæger stødte man 

på tre lange, lige, antilopeagtige 

horn, der fik ekspeditionens eksperter 

til at gispe af forbløffelse. 

Der var på dette tidspunkt ikke 

opdaget store pattedyr på kloden i 

mere end et halvt århundrede, men 

hornene tydede på, at Vu Quang-reservatet 

gemte en ny okseart. 

En af deltagerne, chefen for Asian 

Bureau of Conservation, den britiske 

S I D E 1 8 

Af Michael Rothenborg, Politiken 

zoolog John MacKinnon, publicerede 

en kortfattet meddelelse om opdagelsen. 

Den blev læst af alverdens 

zoologer, biologer - og eventyrere. 

Til sidste kategori hørte danskeren 

Freddy Wulff, der siden 1970’erne 

havde virket som farverig rejseskribent, 

først for mandebladet Ugens 

Rapport, siden for diverse danske og 

udenlandske magasiner. 

Skind smuglet ud 

Wulff øjnede straks den helt store 

historie og tog i december 1992 til Vu 

Quang for at lede efter dyret, som de 

lokale kalder en ‘skovged’. Den er 

nemlig relativt lille: 90 cm høj og 100 

kg. 

Det lykkedes Freddy Wulff at tage 

billeder af kranier med horn og få fat 

på et lille stykke skind, som han kort 

efter præsenterede for den danske 

genetikforsker Peter Arctander på 

Københavns Universitets DNA-laboratorium. 

Arctander tænkte: »Hvad fanden 

er det for et dyr«, droppede sin 

weekend og indkaldte et par studenter 

til en maraton-DNA-analyse. 

Mandag morgen stod de med en 

verdenssensation: 

Vu Quang-oksen var ikke bare en 

ny art, men en helt ny slægt. Det var 

ikke set med store pattedyr siden 

fundet af okapien i Congo i 1901. 

Den danske genetikforsker 

kontaktede John MacKinnon, der jo 

oprindelig stod for opdagelsen, og 

deres fælles viden blev publiceret i 

det videnskabelige tidsskrift Nature i 

marts 1993. 

I mellemtiden havde Freddy Wulff 

været i Vu Quang-reservatet endnu 

engang. Denne gang lykkedes det 

ham at købe et helt skind og tre sæt 

horn af de lokale og tage det med ud 

af Vietnam i sin kuffert. 

VietNam 

A J O U R 

Wulff beholdt det ene sæt horn og 

tilbød de to andre - og skindet - til 

Zoologisk Museum i København. 

Museet sagde jublende ja tak, selv 

om Wulffs beretning ifølge de ansvarlige 

chefer »var svær at få hoved 

og hale på«. 

»Wulff hævdede selv, at han havde 

fået en tilladelse fra de vietnamesiske 

myndigheder. Men det var en embedsmand 

fra Turistministeriet - ikke 

Skovbrugsministeriet - der havde 

udstedt den. Og han havde snuppet 

den tilbage, efter han havde fulgt 

Wulff gennem tolden. Det tydede 

jo på noget suspekt«, erkender Jon 

Fjeldså fra museet i dag. 

Derfor skrev museet til de vietnamesiske 

myndigheder, at man godt 

var klar over, at skindet var ført ud 

af landet uden de rigtige tilladelser. 

Men at det efter museets mening var 

ønskværdigt, at der var eksemplarer 

af skindet uden for Vietnam. 

»Vi bad om lov til at registrere det 

som et langtidslån. Men vi fik aldrig 

svar«, forklarer Jon Fjeldså. 

Okse mere truet 

Udsmuglingen og konsekvenserne 

af den blev afsløret af miljøjournalist 

og forfatter Kjeld Hansen i Politiken 

i maj 1994. Til avisen fortalte Dr. Vu 

Van Dung fra Vietnams Skovbrugsministerium, 

at man følte sig snigløbet 

af Freddy Wulff: 

»Vi havde sagt på forhånd, at 

han ikke måtte købe noget, men han 

gjorde det alligevel. Det har givet os 

meget store problemer«. 

Ved at købe skindet og de tre horn, 

havde den danske eventyrer lært de 

lokale jægere, at der var penge i døde 

Vu Quang-okser. 

Hidtil havde de stort set kun brugt 

dyret til mad og medicin, men nu var 

der flere eksempler på, at turister i 

4 · 2 0 0 4

området var blevet tilbudt skind og 

horn som sjældne souvenirer. 

Det havde gjort dyret endnu 

mere udryddelsestruet end tidligere, 

konkluderede både vietnameserne og 

zoolog John MacKinnon. 

»Nu er vi tvunget til at gøre en 

meget stor indsats med oplysning 

af bjergboerne for at stoppe jagten 

og den illegale handel«, fortalte Vu 

Van Dung, der også var med på den 

oprindelige ekspedition. 

Han fastslog også, at Freddy Wulff 

var uønsket i Vietnam, fordi han 

havde »foretaget en ulovlig udsmugling 

af et af verdens sjældneste dyr«. 

Freddy Wulff afviste året efter 

beskyldningerne over for en Ritzaujournalist. 

Den danske eventyrer argumenterede 

dels med, at vietnameserne 

»ville have ædt skindet som flæskesvær, 

hvis jeg ikke havde købt det«. 

Dels at oksen på det tidspunkt ikke 

var beskrevet og derfor ikke var på 

Washington-konventionens liste over 

truede arter - en undskyldning, som 

Zoologisk Museum også bruger i dag. 

I dag retter hovedkritikken i sagen 

om Vu Quang-oksen sig mod museet. 

Kjeld Hansen mener, at der er tale 

om »en slags hæleri« og »den hvide 

mands moderne imperialisme« - en 

opfattelse, som også de vietnamesiske 

videnskabsmænd og zoologen 

John MacKinnon har givet udtryk 

for. Det er dog ikke lykkedes at få 

en aktuel kommentar fra Vietnam til 

sagen. 

WWF Verdensnaturfondens generalsekretær 

Kim Carstensen siger, 

at det er »for tyndt«, at museet ikke 

har bragt tingene i orden, og ifølge 

programkoordinator i Care Danmark 

Christian Kruse signalerer museets 

handlemåde, at der i vores del af verden 

kan være et marked for truede 

dyr og planter. 

Hvert år giver Danmark flere 

hundrede millioner kroner i udviklingsbistand 

til Vietnam. Professor 

Jon Fjeldså fra Zoologisk Museum 

er selv inde på, at det kan være en af 

grundene til, at den danske ambassade 

i Hanoi ifølge museet uofficielt 

har fået at vide, at ‘langtidslånet’ af 

skindet er i orden. 

»Man kan jo sige, at vietnameserne 

har fået noget til gengæld i og 

med, at Danmark blandt andet har 

støttet en forskningsstation dernede. 

Alt i alt betragter vi sagen som afsluttet 

med stiltiende accept fra vietnameserne«, 

siger Fjeldså, der afviser, 

at man kan tale om imperialisme. 

Han henviser til, at de første 

eksemplarer, som vietnameserne selv 

ville gemme for eftertiden, blev ædt 

af rotter eller på anden måde gik til. 

For eksempel falmede pigmenterne, 

fordi skindene blev udsat for lys og 

luft. 

Dog har vietnameserne siden fået 

mere styr på opbevaringen, erkender 

professoren. 

»Men hvis nu alle skindene forsvandt 

derude - og selve dyret også 

blev udryddet - ville det være meget 

trist for videnskaben, hvis der ikke 

var eksemplarer uden for Vietnam. 

Derfor er det godt, at der i hvert fald 

er ét - det hos os«. 

(Fra Politiken 29. august 2004) 

Kommentar fra Zoologisk Museum 

Zoologisk Museum har følgende kommentarer 

til Politikens artikel om okseskindet: 

1. Zoologisk Museum (i første omgang 

nuværende professor Peter Arctander, 

Biologisk Institut, Københavns Universitet) 

modtog skindet plus et sæt horn som gave 

fra en privatperson (Freddy Wulff ), på betingelse 

at vi sikrede at materialet blev bevaret 

for eftertiden ved Zoologisk Museum. Kort 

efter modtagelsen informerede Museet de 

relevante vietnamesiske myndigheder om 

sagen, men det har aldrig modtaget noget 

ønske/krav om udlevering af materialet 

(hvilket kan være forståeligt nok, jfr pkt. 7 nedenfor), 

og kan derfor heller ikke på nogen 

måde siges at have ”nægtet” at udlevere det; 

Museet har imidlertid heller aldrig indført 

dette materiale i sit tilvækstkatalog. 

2. Wulff har oplyst om sin indsamling 

af materialet, at en person fra den relevante 

myndighed (skovministeriet) deltog i feltarbejdet 

(som tolk). Intet krav blev stillet derfra 

om at der skulle gives eksporttilladelse. 

3. Wulff har ligeledes oplyst, at det var 

udenrigsministeriet i Vietnam, som hjalp 

ham med at få skindet ud af landet. Man 

var meget interesseret i positiv omtale og 

historier, som kunne skabe turismeindtægter. 

Wulff fik ikke nogen skriftlig eksporttilladelse, 

men en guvernørs sekretær fulgte 

ham gennem tolden og sikrede altså at han 

fik materialet med ud af landet. 

4. Arten var naturligvis ikke dengang på 

CITES’ lister (da den ikke var formelt beskrevet). 

Ingen internationale eller danske regler 

blev overtrådt ved import til Danmark. (Hvis 

importen havde været illegal ville materialet 

i øvrigt iflg. gældende praksis, af Skov- og 

Naturstyrelsen være blevet deponeret på 

Zoologisk Museum). 

5. Zoologisk Museum medvirkede, 

allerede inden arten formelt var beskrevet, 

aktivt til at den blev behandlet af CITES med 

henblik på at arten hurtigst muligt kunne 

optages på CITES Liste 1, for at forhindre 

at arten blev genstand for storvildtjagt og 

handel. 

6. Zoologer ved Københavns Universitet 

(specielt nuværende professor Peter 

Arctander, Biologisk Institut) har gjort hvad 

der kunne gøres for at henlede international 

opmærksomhed på Vu Quang-områdets 

biologiske værdier og sikre midler til en 

biologisk station og til forskning i området. 

Vietnamesiske forskere blev i fuldt omfang 

inddraget i publicering af Vu Quang-oksen. 

7. Vu Quang-okseskindet i København 

var det første og hidtil eneste som kom 

uden for Vietnams grænser, men det er slet 

ikke noget unikum (og det er heller ikke 

’typematerialet’ af arten i den zoologiske 

videnskabelige navngivnings forstand; dette 

materiale forblev i landet). Eftersom myndighederne 

snart konfiskerede flere eksemplarer 

fra de lokale jægere (og også levende 

eksemplarer kunne holdes til observation i 

fangenskab), havde vietnamesiske biologer 

hurtigt adgang til et betydeligt mere 

omfattende materiale af arten i Vietnam 

selv; i dette lys bliver det udeblevne krav til 

ZM om tilbagelevering fuldt forståeligt. Det 

af ZM fremsatte forslag om at materialet 

opbevares i Kbh som et langtidslån fra 

Vietnamesiske myndigheder er i øvrigt en 

almindelig praksis: Fra et forskningsmæssigt 

synspunkt er det af åbenlys værdi, at der 

findes vel-kurateret materiale af en given art 

ved institutioner (der som ZM har globale 

komparative samlinger og aktive internationale 

forskningsnetværk) også uden for 

artens geografiske forekomstområde. 

4 · 2 0 0 4 VietNam 

A J O U R 

S I D E 1 9

Kærlighedens Vindue, Vietnams pendant til Tværs, er det mest aflyttede ungdomsprogram 

i Vietnam. Her gives gode råd om sex og prævention til de mange, dårligt informerede 

unge, der er på vej i den fødedygtige alder. Deres adfærd er afgørende for, hvor mange 

fødsler og aborter, Vietnam får i de kommende år 

Af Frede Vestergaard, Weekendavisen 

Det ugentlige radioprogram 

Kærlighedens Vindue med 

titusinder af unge lyttere er 

netop som sædvanlig søndag formiddag 

afviklet på Vietnams mest 

lyttede radiokanal Voice of Vietnam. 

I et studie i det ellers søndagstomme 

radiohus i det centrale Hanoi 

– i sin tid en gave fra Sovjetunionen 

– begynder lyttere nu at ringe ind 

med spørgsmål til det, som sammen 

med studieværternes svar, skal blive 

næste uges udsendelse – lidt efter 

samme princip som Tværs i Danmarks 

Radio. 

I studiet sidder en kvindelig 

Dr. Vu Min Phuong: »Måske har 

du fået en betændelse i en æggestok. 

Det er alvorligt, forstår du. Du havde 

sex, før du blev gift, så derfor kunne 

du ikke få dit barn. Derfor fik du en 

abort og nu har du en eller anden 

infektion. Er du blevet undersøgt på 

en privat lægeklinik« 

Lytter: »Ja.« 

Lægen: »Du skal få en grundig 

undersøgelse på et distriktshospital, 

fordi infektionen kan påvirke din 

mulighed for at få børn senere. Der 

kan de afgøre, om det kan klares med 

antibiotika, eller om du skal opereres.« 

fordi hun ikke vil kunne lide, at han 

har løjet. 

Psykologen Nguyen Thi Mui siger, 

at det ikke er så alvorligt at lyve 

om sin alder. »Hvis hun elsker dig 

meget, vil hun tilgive dig. Hun vil 

forstå, at du løj, fordi du elsker hende 

meget,« siger psykologen. 

Næste lytter er en 18-årig dreng, 

der har fortalt en klassekammerat, at 

han er forelsket i hende, men hun har 

fortalt det videre til en række andre i 

klassen og nu er han flov over situationen. 

Psykologen svarer, at pigen 

måske har reageret sådan, fordi hun 

selv har været genert. 

Kærlighedsvinduet 

læge og en kvindelig psykolog til at 

besvare lytternes spørgsmål. I et lidt 

slidt regirum uden for selve studiet 

står vi en håndfuld journalister fra 

Finland, Italien og Danmark og lytter 

med, bistået af en tolk. I de ene side 

af rummet sidder fire medarbejdere 

fra radioen og tager imod de opringninger, 

der kommer i kølvandet 

på den netop afviklede udsendelse. 

De skriver spørgsmålene ned, som 

produceren så vælger imellem. I den 

anden side fylder tre ældre, ungarske 

studiebåndmaskiner godt op. Men de 

bliver ikke brugt. Optagelsen af programmet 

sker med den nye digitale 

teknik. 

Første spørgsmål kommer fra en 

23-årig kvinde fra Bac Can provinsen 

nær grænsen til Kina. Spørgerne får 

lov at være anonyme i udsendelsen. 

Tolken oversætter løbende: »Jeg er 

ikke gift. Vi har været kærester i et 

år. Vi har været sammen, og jeg fik 

en back-street abort. Nu siger lægen, 

at jeg har fået en infektion i livmoderen. 

Noget skal måske fjernes ved en 

operation.« 

S I D E 2 0 

Lytter: »Jeg har et spørgsmål mere: 

Min kæreste vil ikke tale med mig 

nu. Heller ikke når jeg ringer til ham. 

Han er kølig over for mig.« 

Lægen: »Har du talt med din 

mor« 

Lytter: »Kun med min søster og 

min tante. Jeg tør ikke tale med min 

mor.« 

Lægen: »Du har nogle problemer. 

Hvis du tager langt væk (fra dit 

lokale hospital, red.), f.eks. til Hanoi, 

for at få en lægeundersøgelse, har 

du brug for støtte fra familien. Din 

mor kan måske hjælpe dig. Hvad 

angår din ven, skal du prøve at tale 

med ham, men du skal ikke prøve at 

tvinge ham.« 

Løj om alderen 

Næste lytter er en ung mand, der er 

blevet forelsket i en pige på 22 år, 

som han har kendt i seks måneder. 

Han har oprindelig sagt til pigen, at 

han er to år ældre end hende, men 

faktisk er han to år yngre. Nu er han 

bange for, at hun vil bryde forbindelsen, 

hvis han fortæller sandheden, 

VietNam 

A J O U R 

Den næste er en pige på 18 år, som 

i to år har været kæreste med en ung 

mand, der er seks år ældre. Hans 

forældre er imod forbindelsen, efter 

at de har været hos en astrolog, og 

hans søstre er også imod. Det samme 

er hendes forældre. Dels på grund 

af aldersforskellen, dels fordi hans 

forældre er fattige. 

Psykologen siger, at der er unge 

par, der ikke tager sig af, hvad astrologer 

siger, og opfordrer hende til at 

tage den med ro, og tænke på, at det 

er hende selv og ikke forældrene, der 

skal bestemme. 

85 opringninger 

Efter lidt over en time slutter optagelsen 

af programmet, der skal klippes 

ned til 45 minutter. 

Lederen af ungdomsafdelingen, Ta 

Hai, fortæller, at der denne søndag 

har været 85 opringninger mod 

normalt omkring 50. Heraf har 58 

opringninger på den ene eller anden 

måde handlet om venskab, forelskelse 

og kærestesorger, mens 27 mere 

direkte har handlet om seksualitet 

4 · 2 0 0 4

Foto: Mette Bylow Sanderhage 

eller seksuel helse, for eksempel uregelmæssig 

menstruation, underlivsproblemer 

eller abort. I løbet af ugen 

kommer der også flere hundrede 

mails og breve, der skal besvares. 

Under optagelsen nåede man at 

ringe tilbage til 11 lyttere. Produceren 

havde undervejs udvalgt seks 

spørgsmål, der handlede om forelskelse 

og kærestesorger, og fem, 

der lidt mere kontant handlede om 

prævention, seksualitet og såkaldt 

reproduktiv sundhed. Alle de øvrige 

vil få et skriftligt svar. 

Vi spørger lægen og psykologen, 

der nu er kommet ud af studiet om, 

hvordan de griber opgaven an. 

»Vi prioriterer spørgsmål, der har 

med seksualitet at gøre, eksempelvis 

fra piger, der har haft sex, før de er 

blevet gift, eller spørgsmål, som vedrører 

seksuelt overførte sygdomme, 

i særdeleshed aids. Vi tilråder ikke 

seksuelt samvær før ægteskab på 

grund af de psykiske og fysiske konsekvenser. 

På den anden siden giver 

vi råd om prævention. Vi prøver 

gradvis at udvide grænsen for, hvad 

vi kan tale om. Det er lidt prekært at 

tale om intime spørgsmål i Vietnam. 

Men det ændrer sig lidt efter lidt.« 

Ta Hai fortæller, at Kærlighedens 

Vindue er det mest aflyttede ungdomsprogram 

i Vietnam, og at det 

kan høres af 80 procent af befolkningen. 

Det sendes tidligt søndag 

formiddag og igen sent søndag aften. 

Målgruppen er unge under 25 år, 

og omkring en tredjedel af alle unge 

er ifølge interview-undersøgelser 

bekendt med programmet, også selv 

om de ikke altid lytter til det. 

God rådgivning 

Det var oprindelig FN’s befolkningsprogram, 

UNFPA, der introducerede 

ideen til udsendelsen, der er sat i 

gang med opbakning fra den Vietnamesiske 

Ungdomsunion, en organisation 

svarende til Freie Deutsche 

Jugend i DDR. (Den politiske og 

bureaukratiske struktur i Vietnam 

er fortsat en tro kopi af det sovjetiske 

system). Programmet har kørt 

siden efteråret 1999 med en støtte fra 

Danida på godt 400.000 kroner om 

året. For halvandet år siden kom den 

danske forening for familieplanlægning, 

Sex og Samfund, ind i billedet 

for at højne kvaliteten af radiorådgivernes 

virke, først og fremmest ved 

på to seminarer for cirka 25 radiorådgivere 

at lade dem lære af de danske 

erfaringer med ungdomsrådgivning 

og rådgivning via radioen. Det er 

planen at lave lignende programmer 

inden længe på to lokale stationer, 

Hanoi Radio og Ho Chi Minh City 

Radio. 

Mette Ide Davidsen, der har været 

programmedarbejder ved UNFPA, 

men netop er blevet tilknyttet Center 

for Gender, Family and Environment 

in Development i Hanoi som rådgiver, 

mener, at programmet er et 

vigtigt tilbud, fordi så mange unge 

ikke har andre steder at gå hen med 

deres spørgsmål om seksualitet og 

reproduktiv sundhed. Selvom der er 

sket forbedringer de sidste fem år, er 

der stadig lang vej at gå for forældre, 

skole og sundhedssystem. Og desuden 

får andre unge lyttere glæde af 

den information og rådgivning, som 

bliver givet. 

Hun siger, at udover de konkrete 

– og ofte chokerende basale – spørgsmål 

om kroppen og dens funktion, 

er der en gruppe spørgsmål, som er 

meget knyttet til den vietnamesiske 

kulturs regler omkring unges forhold 

til hinanden og deres forældre og de 

tabuer, der er omkring unges seksualitet. 

Den måde rådgivningen foregår 

på er meget ny og meget fremmed i 

forhold til den vietnamesiske kultur 

og de regler, resten af det vietnamesiske 

samfund fungerer efter. Ideen 

med rådgivningen er ikke, at rådgiveren 

løser spørgerens problem, men 

hjælper med at belyse situationen på 

en måde, så den unge kan træffe sine 

egne valg. 

4 · 2 0 0 4 VietNam 

A J O U R 

Ikke egne valg 

Og det er uvant, siger Mette Ide Davidsen: 

»Her opdrages og uddannes 

børn og unge ikke til at foretage egne 

valg – de spørger deres lærere og forældre, 

hvad der er rigtigt, hvad der 

er forkert, og hvad de skal gøre i forskellige 

situationer. Det kan selvfølgelig 

mærkes på de unges spørgsmål 

– »Giv mig et præcist svar på det her, 

tak« – og også somme tider på rådgivernes 

svar, selv om de er meget 

opmærksomme på, at de netop ikke 

skal være formanende, men støtte de 

unge i deres egen beslutning.« 

FN’s befolkningsprogram er 

meget aktivt i Vietnam for at hjælpe 

med at gennemføre handlingsprogrammet 

for seksuel og reproduktiv 

sundhed og rettigheder, som blev 

vedtaget på Cairo-konferencen i 

1994. Et program, der blandt andet 

har som mål at gøre information om 

reproduktiv sundhed – læs seksualvejledning 

– tilgængelig for unge. 

I mange lande i den tredje verden, 

er det en almindelig opfattelse, at 

unge ikke har brug for seksualundervisning, 

fordi holdningen er, at de 

ikke er/må være seksuelt aktive, før 

de bliver gift, selv om de rent faktisk 

er det. Adgangen til prævention og 

oplysning retter sig derfor mod gifte 

par. Det bliver dermed ofte svært for 

unge at få fat i prævention, selv om 

den i princippet er tilgængelig. 

Et af de store indsatsområder for 

UNFPA er netop den vietnamesiske 

ungdom. Antallet af unge mellem 10 

og 24 år udgør i disse år ca. 24 millioner, 

svarende til næsten en tredjedel 

af den samlede vietnamesiske 

S I D E 2 1

efolkning på nu 81 millioner. 

Det er lykkedes Vietnam at nedbringe 

den samlede fertilitetsrate 

kraftigt i løbet af de senere årtier, fra 

seks pr. kvinde i 1960 til 2,3 i 1999, 

men det er gået langsomt og undervejs 

er det samlede folketal altså steget 

fra 30 millioner i 1960 til 81 millioner. 

Det er forklaringen på, at unge 

udgør en meget stor andel af den 

samlede befolkning, hvorfor folketallet 

vil fortsætte med at vokse i hvert 

fald et par årtier endnu. Til sammenligning 

er folketallet i Sydkorea, der 

også havde 30 millioner indbyggere i 

1960, kun vokset til 48 millioner. 

På et tidspunkt havde det kommunistiske 

styre faktisk planer om 

at indføre en et-barns-politik efter 

kinesisk mønster, men vestlige familieplanlægningsorganisationer 

frarådede 

det med held, fordi de mente, at 

det var et for voldsomt indgreb i den 

personlige frihed. 

Negativ holdning 

Hver årgang unge vietnamesere, der 

vokser ind i den fødedygtige alder, er 

i disse år på omkring en million, og 

deres adfærd med hensyn til prævention 

er afgørende for, hvor mange 

fødsler og aborter Vietnam får i de 

kommende år. 

På præventionsklinikker har 

personalet ofte en negativ holdning 

overfor ugifte unge, der søger om råd 

og vejledning, og derfor er de unge 

tilbageholdende med at opsøge dem. 

Ikke desto mindre tyder nogle 

undersøgelser på, at omkring 30 

procent af de unge er seksuelt aktive, 

før de bliver gift. En undersøgelse fra 

CARE International tyder endda på, 

at det er endnu flere. Og andelen er 

stigende. 

Det afspejler blandt andet den stigende 

urbanisering, at den gennemsnitlige 

vielsesalder, især i byerne, 

har været stigende i de sidste 10-15 

år, og at det i langt højere grad end 

tidligere er de unge selv, og ikke familien, 

der bestemmer, hvem de skal 

giftes med. Kommunistpartiet har 

tidligere ført kampagner mod arrangerede 

ægteskaber, som blev stemplet 

som »feudale«, og dertil kommer, 

at vestlige kærlighedsnormer for 

pardannelse har vundet indpas. 

Mange aborter 

Brugen af prævention blandt unge er 

meget lav, og det medfører et meget 

stort antal aborter. 

S I D E 2 2 

Vietnam går ifølge Verdenssundhedsorganisationen 

WHO for 

at være det land i verden, der har 

relativt flest aborter. I 1996 skønnes 

der at have været 1.520.000 såkaldt 

sikre aborter på offentlige hospitaler 

og sundhedscentre svarende til 44 

procent af alle graviditeter. Men tallet 

er sandsynligvis større, fordi såkaldt 

menstruationsregulering inden for 

den første måneds graviditet ikke 

altid opfattes som abort. Oveni kommer 

de usikre aborter. 

Aborter er ganske vist legale i 

Vietnam – og ifølge reglerne, men 

ikke altid i praksis gratis – men unge 

ugifte piger i mindre byer foretrækker 

ofte usikre back-street aborter 

i håb om at slippe for, at veninder, 

venner og familie via bekendte på 

distriktshospitalet eller det lokale 

sundhedscenter får nys om det pinlige 

forhold, at de har haft sex, før 

de er blevet gift. Hvor mange usikre 

aborter, der finder sted, er ifølge sagens 

natur usikkert. For så vidt angår 

de sikre aborter, skønnes ugifte, unge 

kvinder, heraf mange teenagere, at 

tegne sig for en tredjedel. 

Flere hiv-smittede 

Manglende prævention er også medvirkende 

til, at der i de sidste ti år har 

været en hastig stigning i antallet af 

hiv-smittede. Hidtil er 6000 døde af 

aids. Det vietnamesiske sundhedsministerium 

skønner, at 160.000 var 

smittet ved udgangen af 2002, og 

en stigende andel udgøres af unge. 

Cirka to tredjedele af de nyregistrede 

hiv-smittede udgøres ifølge sundhedsministeriet 

af unge – hidtil som 

regel narkomisbrugere – mellem 15 

og 30 år. 

Regeringen kører nu en ret massiv 

oplysningskampagne for at advare 

mod hiv/aids og undgå en udvikling 

som i Thailand, hvor omkring 

700.000 af den 63 millioner store befolkning 

skønnes at være hiv-smittet, 

og aids er blevet den vigtigste dødsårsag. 

Men det er symptomatisk, at 

undersøgelser viser, at vietnamesiske 

unge i vidt omfang er bekendt med 

hiv/aids fra disse kampagner, men 

ikke helt har styr på, at kondomer 

beskytter mod hiv-smitte. Der er en 

meget stor mangel på rådgivning til 

unge. 

UNFPA har derfor arbejdet kraftigt 

på at få indført seksualundervisning 

i skolerne. Der er nu indført 

en form for seksualundervisning i 9. 

VietNam 

A J O U R 

klasse, og der arbejdes på at få det 

indført i 10.–12. klasse. 

»Det har været et langt og bureaukratisk 

sejt træk, fordi der er mange 

ministerier og organisationer, der 

har skullet involveres på den vietnamesiske 

side. Der har været mange 

møder frem og tilbage. Men når der 

er opnået enighed om, hvordan det 

skal foregå, kan man også være sikker 

på, at det sker i hver eneste skole 

over hele landet og på helt samme 

måde,« siger Sita Michael Borman fra 

UNFPA i Hanoi. Men det er karakterisk, 

siger hun, at selve ordet seksualitet 

kun nævnes i én eneste sammenhæng, 

nemlig i forbindelse med 

seksuelt overførte sygdomme. 

Danida har i øvrigt finansieret 

15.000 bøger til brug for undervisningen 

i seksualvejledning på vietnamesiske 

seminarier. 

Diskret vejledning 

Sita Michael er ansat af UNFPA i 

Hanoi til at gennemføre den vietnamesiske 

del af et 120 millioner kroner 

stort projekt for »reproduktiv sundhed 

for unge«, RHIYA, som UNFPA 

gennemfører i syv asiatiske lande 

med finansiering fra EU. Opgaven er 

at prøve gøre »youth friendly services« 

– en eufemisme for prævention 

– tilgængelig for unge som en del 

af det almindelige sundhedssystem. 

I Vietnam i foreløbig seks provinser. 

I en indledende fase har man i det 

centrale Hanoi etableret et ungdomshus, 

hvor der i de bagerste lokaler er 

diskret adgang til vejledning og alle 

former for prævention, ligesom der 

er en klinik, der kan foretage ultralydscanninger 

og teste for seksuelt 

overførte sygdomme, herunder hiv. 

Desuden træner man unge til at være 

præventionsvejledere for andre unge. 

Uden for radiohuset er det mild 

støvregn. Den hektiske trafik af små 

motorcykler er en smule søndagsdæmpet. 

Mens vi venter på vores 

bus, kommer de to rådgivere ud og 

kører bort på hver sin lille Honda. 

Ude på gaden passerer snesevis af 

unge mænd og smarte unge piger 

forbi på deres små motorcykler. 

Ofte parvis på én motorcykel med 

pigen på bagsædet. Det er de unges 

land. Det virker alt sammen meget 

moderne, så moderne at man har let 

ved at glemme, at tre fjerdedele af 

befolkningen stadig lever et meget 

traditionelt liv på landet. 

(Fra Weekendavisen 13. februar 2004) 

4 · 2 0 0 4

Tour de SOS opgivet 

Jan Truong Tvernø og Kim Andersen 

har opgivet den cykeltur, 

der blev omtalt i sidste nummer 

af VietNam Ajour. Meningen var, at 

den 4.500 kilometer lange tur skulle 

omfatte besøg på 10 SOS-Børnebyer 

og dermed fungere som en PR-tur 

for børnebyerne. Men nu har de to 

cyklister afbrudt samarbejdet. Det 

beklager SOS-Børnebyerne. 

Det startede med en mail i oktober, 

hvor Jan Tvernø og Kim Andersen 

skrev, at de med stor bedrøvelse 

”må meddele, at SOS-Børnebyerne, 

blot to uger før planlagt afrejse 19. 

oktober, har valgt at ændre projektets 

grundlæggende forudsætninger på 

en sådan måde, at et samarbejde ikke 

længere er muligt”. 

Mailen fortsætter (her i uddrag): 

”Vi tror stadig på SOS-Børnebykonceptet, 

men kan desværre ikke 

længere anbefale organisationen som 

direkte samarbejdspartner, da vi er 

meget skuffede over den behandling, 

vi har modtaget af SOS-Børnebyerne. 

Vi ved med os selv, at vi under 

projektets to-årige planlægning 

har holdt alle vores aftaler til mere 

end punkt og prikke, samt optrådt 

professionelt ved enhver lejlighed. 

Vi vælger derfor at gennemføre 

cykelturen Vietnam rundt blot under 

andre forudsætninger. Blandt andet 

bliver turen kortet ned til kun at vare 

5 1⁄2 uger i stedet for de planlagte 8 

1⁄2 uger. Vi får dog med den nye rute 

stadig dækket alle landets mange 

spændende facetter og aspekter. 

Vi tager af sted som privatpersoner 

og vil stadig bruge turen til at 

gøre opmærksom på SOS-Børneby- 

ernes arbejde i Vietnam. Vi ændrer 

dog ruten og besøger kun de SOS- 

Børnebyer, der alligevel ligger i byer 

på vores vej. Vi fortæller også gerne 

livsbekræftende historier derfra, når 

vi efterfølgende fremlægger og skriver 

om turen. Der bliver dog ikke tale 

om officielle PR-arrangementer. 

Vores meget velbesøgte hjemmeside 

www.sos-vietnam.com med 

over 100 besøgende dagligt fra hele 

verden, vil desværre meget snart 

blive gjort inaktiv, da vi ikke længere 

kan lægge navn til en stor del af 

indholdet. Den del af hjemmesiden 

vi kan stå inde for bliver på et senere 

tidspunkt relanceret i en udvidet 

udgave under et nyt domænenavn. 

Der er ikke nogen der er mere ked 

af dette end os – og vi beklager selvfølgelig 

udfaldet, Vi føler at vores tillid 

og engagement er blevet misbrugt 

og så derfor ingen anden udvej”. 

Helt aflyst 

Nogle uger senere fulgte nok en mail, 

hvor de to cyklister meddelte, at ”parodien 

fortsætter og har siden bruddet 

med SOS-Børnebyerne udviklet 

sig i en noget bizar og fuldstændig 

absurd retning”. 

De konstaterer, at de under ingen 

omstændigheder kommer til at cykle 

Vietnam rundt, da de er blevet nægtet 

indrejse på ubestemt tid!!! 

De forsøger at skrive den lange 

historie kort (igen i uddrag): 

”Efter bruddet med SOS-Børnebyerne 

7. oktober ændrer vi aftaler, 

annullerer orlov, ændrer rute og får 

ændret afrejsen til 10. november. 

15. oktober modtager vi i kopi en 

mail skrevet til SOS-Børnebyerne fra 

de vietnamesiske immigrationsmyndigheder 

med besked om at vores 

forretningsvisum er blevet annulleret, 

men at vi er velkomne til at søge 

et turistvisum. SOS-Børnebyerne bliver 

udtrykkeligt bedt om at orientere 

os – hvilket aldrig sker og vi kunne 

i god tro have fløjet til Vietnam blot 

for at blive arresteret, hvis det ikke 

havde været for en kvik vietnamesisk 

embedsmand, der tilfældigvis havde 

vores e-mailadresse. SOS-Børnebyerne 

nægter i øvrigt at have modtaget 

e-mailen. 

18. oktober søger vi turistvisum 

og da det skal afhentes 22. oktober 

får vi at vide, at vi er nægtet indrejse 

på ubestemt tid – Der gives ingen 

forklaring. Vi beder SOS-Børnebyerne 

om en særdeles god forklaring, 

da de som de eneste har haft kontakt 

med immigrationsmyndighederne. 

Vi får ingen forklaring, snarere en 

fuldstændig ansvarsfraskrivelse og 

det er meget tydeligt, at der ikke 

hersker vilje til at undersøge sagen 

nærmere. 

Vi finder os selvfølgelig ikke i at 

blive behandlet på den måde og forbereder 

nu en direkte konfrontation 

til skræk og advarsel for andre der 

måtte påtænke et aktivt samarbejde 

med SOS-Børnebyerne. 

Fem års drøm, to års minutiøs 

planlægning og tusindvis af arbejdstimer 

fra vores side er tabt på gulvet 

på grund af det, vi troede var en 

seriøs hjælpeorganisation og ligeværdig 

samarbejdspartner man kunne 

stole på”. 

(PWK) 

SOS-Børnebyerne har denne kommentar til 

den nu aflyste cykeltur: 

”Hos SOS-Børnebyerne var vi glade for Kim 

Andersen og Jan Tvernøes henvendelse om 

at lave en så spændende tur til Vietnam, da 

behovet for fokus og hjælp til børn i Vietnam 

er stort. 

Baggrunden for projektet var, at turen 

skulle finansieres via sponsormidler. 

Grundlag forsvandt 

Desværre fik projektet ikke den nødvendige 

opbakning blandt de sponsorer, vi henvendte 

os til trods mange forsøg. Dermed 

forsvandt grundlaget for rejsen til Vietnam. 

Vi kan som humanitær organisation 

ikke forsvare at bruge flere penge end dem 

vi allerede havde brugt på projektet til de 

manglende rejseudgifter, når vores formål er 

at hjælpe nødlidende børn langsigtet. 

Det var altså vores valg. Vi skulle måske 

nok have trukket i nødbremsen noget før. 

Men Jan og Kims smittende begejstring, gå 

på mod og iver for at komme af sted gjorde 

at vi ventede til sidste øjeblik. Det skulle vi 

set i bakspejlet ikke have gjort. 

Vi forstår godt og deler også Jan og 

Kims store skuffelse. SOS-Børnebyerne har 

naturligvis ingen som helst indflydelse på, til 

hvem og hvorfor et visum til Vietnam bliver 

udstedt eller ej”. 

4 · 2 0 0 4 VietNam 

A J O U R 

S I D E 2 3

Ved varig adresseændring bedes 

bladet returneret til 


Nattergalevej 6, 1. sal 

2400 Købnhavn NV 

med oplysning om ny adresse. 

Sæt X ved lørdag 26. februar 2005 

hvor DVF for 5. gang afholder 

Vietnamesisk Kulturdag 

kl. 10 til 16 på 

Rysensteen Gymnasium 

Tietgensgade 74 

(lige ved Københavns Hovedbanegård) 

EVENTYRET LEVER 

Vietnam - det er os, og det er dig, 

hvis du vil opleve Mekong Deltaets 

flydende markeder, Saigons hektiske 

dagligdag krydret med god mad, en 

togtur gennem landet, en dukkert ved 

Nha Trang, sejltur på “Den Duftende 

Flod”, trek i det nordlige ved Sapa eller 

Mai Chau, og vi skræddersyer ligesom 

i Hanoi. 

Cykelferie i Vietnam 

Det er nu dette smukke og venlige 

land skal opleves - og det skal være 

på cykel, forår og efterår. 

15 dage med fl y og ophold, 

dansk leder, kr. 14.900,- Bestil 

specialbrochure. 

Jyllandsgade 43 

DK-9520 Skørping 

Tlf. 98 39 20 69 

Fax 98 39 14 44 

www.regionrejser.dk 

33 117 117 

Detailprogram udarbejdes over de næste måneder, og i lighed med 

tidligere stiler vi efter at arrangere foredrag om forskelligartede emner, 

herunder turisme, rejser, udviklingsprojekter, kultur, historie, vietnamesisk 

musik og vietnamesisk mad. 

Annoncering vil fremkomme på vor hjemmeside www.davifo.dk. 

Alle personer, organisationer og offentlige myndigheder, der beskæftiger 

sig med eller er interesserede i Vietnam vil være velkomne. 

Vi hører meget gerne fra medlemmer eller andre interesserede, der vil 

være med til at planlægge Kulturdagen, har gode ideer eller har lyst til at 

give en hjælpende hånd på selve Kulturdagen. 

Kontakt os venligst på e-mail davifo@get2net.dk eller på tlf. 38 86 07 01 

med navn, adresse og telefon-nr., så kontakter vi dig snarest. 

Hjælp børn i Vietnam 

Støt vores indsamling til Børnehospital 

nr. 1 i Ho Chi Minh byen, som 

også modtager de værst syge børn 

fra de sydlige provinser. 

Hospitalet varetager desuden 

undervisningsopgaver om børnesygdomme, 

over for provinshospitaler 

og sundhedsstationer i de sydlige 

provinser. 

® interkulturel kommunikation 

® intensive sprogkurser 

® tolkning 

® oversættelse 

o specialrejser 

Sankt Peders Stræde 39, 3. 

1453 København K. 

Tlf. 32 96 56 36 

Fax 32 96 56 37 

E-mail: danviet@danviet.dk 

Støt Landsindsamlingen 


giro 7 00 84 30 

Skattefradrag: Bidrag til indsamlingen 

kan trækkes fra på selvangivelsen under 

“gaver til foreninger”, dog ikke de 

første 500 kr. Det højeste beløb, man i alt 

kan fradrage, er 5.000 kr. - så skal man 

have givet 5.500 kr. Hver ægtefælle kan 

benytte fradraget. Indbetalingerne skal 

kunne dokumenteres over for skattevæsenet. 

For girokonto kan man anvende 

kopi af kontoudtog.

PDF-fil - Dansk Vietnamesisk Forening

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?